White paper. Overskudspolitik og forretningsaktivitet. i Danica Pension. Ej revideret

Transkript

1 White paper Overskudspolitik og forretningsaktivitet i Danica Pension Ej revideret Investor Relations Opdateret september 2003

2 Informations memo Overskudspolitik og forretningsaktiviteter i Danica Pension Indhold Side 1. Introduktion 2 2. Danske Banks overskud fra Danica koncernen 3 3. Danica koncernoverblik 7 4. Danica Pension balancen 8 5. Aktiver til afdækning af pensionsforpligtelsen 9 6. Hvornår kan risikotillægget tages? Hvis risikotillægget ikke kan tages skyggekontoen Følsomhedsanalyse Danica koncernen i Danske Bank-koncernens legale regnskab Danicas forretningsprofil Spørgsmål og svar Kontaktpersoner 23 1

3 1. Introduktion Formålet med dette white paper er at give investorer, analytikere og andre et indblik i aktiviteterne i Danica Pension, herunder den anvendte overskudspolitik. Forud for selve gennemgangen skal følgende præciseres: Reglerne for opgørelse af resultat og balance i et livsforsikringsselskab er omfattende og indimellem meget tekniske. Det er derfor heller ikke dette notats formål at give en fuld og dækkende beskrivelse af alle de forhold, der indgår i Danica koncernens regnskab. Det er derimod formålet at give et overblik over de væsentligste elementer, der påvirker dette regnskab og ikke mindst samspillet med Danske Bank-koncernens regnskab. Det er vigtigt at skelne mellem, hvilke dele af Danica koncernen der belyses. Afsnit 3 indeholder et koncernoverblik, og det beskrives, hvilke dele af Danica koncernen der efterfølgende arbejdes videre med. Først beskrives resultatet af Danica koncernen ud fra, hvordan resultatet af Danica koncernen rammer Danske Bank-koncernens regnskab. Herefter er der en kort beskrivelse af selskabsstrukturen i Danica koncernen og udvalgte dele af balancen. Med udgangspunkt i balancen beskrives sammenhængen mellem investeringsafkastet, værdiregulering af hensættelserne og Danske Banks overskud fra selskabet Danica Pension (sondringen mellem Danica koncernen og Danica Pension er vist i figur 1, afsnit 3). Herefter er der en følsomhedsanalyse mellem størrelsen af investeringsafkastet og Danske Banks mulighed for at indtægtsføre risikotillægget. Afslutningsvis gives et mere forretningsorienteret billede af Danica koncernen med hensyn til bruttopræmier, distributionskanaler m.v. 2

4 2. Danske Banks overskud fra Danica koncernen Alle danske liv- og pensionsselskaber skal anmelde deres overskudspolitik til Finanstilsynet. Danicas gamle overskudspolitik, der blev brugt frem til og med 2001, indebar, at indtjeningen efter skat fra Danica Pension bestod af en forrentning af primoegenkapitalen med kundernes kontorente tillagt 3 procentpoint samt en andel af risiko-, omkostnings- og sygeulykkeresultatet. Resultatet fra år til år afhang ikke direkte af investeringsresultatet. I oktober 2001 offentliggjorde Finanstilsynet en ændret fortolkning af kontributionsbekendtgørelsen. Kontributionsbekendtgørelsen beskriver, hvordan indtjeningen skal fordeles mellem kunderne og ejerne. Ændringen er sket ud fra et ønske om en skarpere opdeling mellem kundernes og ejernes interesser. Danica udarbejdede og anmeldte sin nye overskudspolitik under hensyn hertil. Den nye overskudspolitik er indført fra og med Den nye politik indebærer et mere volatilt resultat, der afhænger mere af investeringsafkastet. Tabellen herunder viser elementerne af overskuddet fra Danica, der indgår i Danske Banks regnskab. Tabel 1: Danske Banks overskud fra Danica Ref Mio. kr. 1H Basisindtjening forsikringsaktiviteter 1 0,5 % af forsikringsmæssigehensættelser % af risiko-, omkostnings- og syge-ulykkeresultatet Risikotillæg i alt Risikofrit afkast af egenkapitalen Resultat af unit-link FD (sundhedssikring m.v.) Basisindtægter i alt Funding, netto Basisindtjening forsikringsaktiviteter i alt Beholdningsindtjening 10 Investeringsresultat af egenkapitalen Risikofrit afkast af egenkapitalen Investeringsafkast af egenkapitalen ekskl. risikofrit afkast Tilbageførsel af risikotillæg Beholdningsindtjening i alt Basisindtjening forsikringsaktiviteter i alt Beholdningsindtjening i alt Funding, netto Resultat fra Danica (før skat) Indgår i Danske Banks basisindtjening Indgår i Danske Banks beholdningsindtjening Det samlede bidrag til Danske Banks resultat før skat Ad. 1. 0,5 % af hensættelserne Teknisk beregnes beløbet som 0,5 procent af de gennemsnitlige livsforsikringshensættelser og kollektivt bonuspotentiale. 3

5 Ad % af risiko, omkostnings- og syge-ulykkeresultatet Omkostningsresultatet: Ved indgåelse af kundekontrakter fastsættes et bidrag, som kunden skal betale til at dække omkostningerne ved at administrere aftalen. Omkostningsresultatet opgøres som det samlede omkostningsbidrag fra kunderne med fradrag for de faktisk afholdte omkostninger. Resultatet deles 30/70 mellem egenkapitalen og kunderne. Effektiv drift medfører dermed et positivt resultat for både egenkapitalen (og dermed banken) og kunderne. Omkostningsbidraget er et konkurrenceparameter. Syge-ulykkeresultatet og Risikoresultatet: En stor del af livsforsikrings- og pensionsaftalerne indeholder en forsikring ved død og invaliditet. Kunderne betaler med en del af deres præmie for denne forsikring. Størrelsen af betalingen er et konkurrenceparameter. Resultatet deles 30/70 mellem egenkapitalen og kunderne. Resultatet af syge- og ulykkeaktiviteterne opgøres i praksis som et skadesforsikringsresultat. Selve sygeulykkeresultatet er specificeret i noterne til Danica Pensions årsregnskab (note 7, side 33). Ad. 3. Risikotillæg i alt Summen af ad. 1 & 2 benævnes risikotillægget. Samlet set kan banken kun tage dette tillæg, når det såkaldte realiserede resultat tillader det. Afsnit 6 behandler dette punkt med hensyn til, hvornår risikotillægget kan tages, eller om det skal udskydes. Uanset om banken kan tage risikotillægget eller ej, indgår det altid i basisindtjeningen. Hvis det ikke kan tages, modregnes det under beholdningsindtjeningen, som det var tilfældet i Rationalet for denne metode skal ses i sammenhæng med principperne i bankens forretningsområderegnskab. Beholdningsindtjeningen afspejler indtjeningselementerne, der påvirkes af markedsrisiko, mens øvrig indtjening indgår i basisindtjeningen. Ad. 4. Risikofrit afkast af egenkapitalen Aktiverne i Danica Pension er opdelt i to porteføljer. En portefølje af aktiver er allokeret til egenkapitalen, der er adskilt fra de aktiver, der er allokeret til kunderne. Det risikofrie afkast af de aktiver, der er allokeret til egenkapitalen, indgår i basisindtjeningen. Ad. 5. Resultat af unit-link Unit-link aktiviteterne i Danmark og Norge varetages af selskabet Danica Pension I og er ikke omfattet af kontributionen (se figur 1, afsnit 3). Det er driftsresultatet af dette selskab, Danske Bank kan tage med i sit resultat. Ad. 6. FD (sundhedssikring m.v.) Dette er resultatet af aktiviteterne i Forsikringsselskabet Danica. Selskabet sælger sundshedsordninger til virksomheder og forsikringer mod kritisk sygdom. Resultatet af 4

6 denne del af aktiviteterne opgøres som et skadesforsikringsresultat, og banken kan tage hele resultatet af denne aktivitet med i sit regnskab. Ad. 7. Basisindtægter i alt De elementer fra Danica koncernen, der indgår i Danske Banks basisindtægter. Ad. 8. Funding, netto Danske Banks forretningsområderegnskab bygger på princippet om, at de enkelte forretningsområder får allokeret den kapital, området har brug for i forhold til sine forretningsaktiviteter. I de øvrige forretningsområder bestemmes den nødvendige kapital som 6,5 procent af de risikovægtede aktiver. Den tilsvarende kapital i Danica er defineret som solvensmargen. For Danicas vedkommende giver dette anledning til følgende fundingtransaktioner. Tabel 2: Funding, netto Ref Mio. kr. 1H Funding, netto - Rente af Danicas egenkapital Rente af beslaglagt kapital (solvensmargen) Beslag af supplerende kapital (solvensmargen) Funding, netto i alt Det er vigtigt at understrege, at dette element ikke indgår i Danicas koncernregnskab, men udelukkende i sammenhængen, hvor Danica er et forretningsområde i Danske Banks forretningsområderegnskab. Ad. 9. Basisindtjening forsikringsaktiviteter i alt Størrelsen, der beskriver basisindtjeningen fra Danica koncernen i Danske Banks forretningsområderegnskab. Ad. 10. Investeringsresultat af egenkapitalen Bruttoafkastet af de aktiver, der er allokeret til egenkapitalen. Ad. 11. Investeringsafkastet af egenkapitalen ekskl. funding Bruttoafkastet af egenkapital-aktiverne fratrukket det risikofrie afkast. Det risikofrie afkast indgår i basisindtjeningen. Ad. 12. Tilbageførsel af risikotillæg Som nævnt medtages risikotillægget altid i basisindtjeningen. Hvis kriterierne for at tage risikotillægget med ikke er opfyldt, modregnes risikotillægget i beholdningsindtjeningen. De elementer, der afgør om risikotillægget kan tages, afhænger i høj grad af den gene- 5

7 relle udvikling på de finansielle markeder. Derfor er denne del af resultatet behæftet med en markedsrisiko, og det er begrundelsen for den valgte indregningsmetode. Ad. 13. Beholdningsindtjening i alt Summen af nettoafkastet af aktiverne allokeret til egenkapitalen og eventuelt regulering for udskydelse eller indtægtsførelse af tidligere udskudte risikotillæg giver det samlede bidrag fra Danica til Danske Banks beholdningsindtjening. Ad. 14. Resultat fra Danica (før skat) Det samlede resultat fra Danica til Danske Banks legale regnskab er en sum af det, der i forretningsområderegnskabet indgår i basisindtjeningen, og i beholdningsindtjeningen, som er korrigeret for de fundingtransaktioner, der er indregnet i forretningsområderegnskabet. 6

8 3. Danica koncernoverblik Der er stor sammenhæng mellem det overskud, som den nye politik giver anledning til, og balancen i liv- og pensionsdelen af Danica koncernen. Inden sammenhængen beskrives, gives et overblik over selskabsstrukturen i Danica koncernen. Figur 1: Danica koncernen Forsikringsselskabet Danica Danica Pension Danica Pension I Moderselskabet, hvis primære forretningsmæssige aktivitet er salg af sundhedssikring og kritisk sygdom. Resultatet er beskrevet i ad. 6, afsnit 2. Traditionel liv- og pensionsforretninger. Det er denne del af virksomheden, der er underlagt den nye overskudspolitik, og det er denne del af balancen, der er relevant. Forhold vedrørende denne del beskrives yderligere herunder. Salg af unit-link til det danske og norske marked. Resultatet er beskrevet i ad 5., afsnit 2. Danica Liv III Omfatter garanterede livrenter uden ret til bonus. Der er ikke nytegnet i selskabet siden ) Danica Fondförsikring Salg af unit-link til det svenske marked. 1) 1) Resultatet af disse selskaber indgår i investeringsafkastet af aktiverne i Danica Pension. Det er aktiviteterne i Danica Pension, der er relevante i forhold til overskudspolitikken. Balancen beskrives i afsnit 4, hvor den samlede balance deles i to dele en, der vedrører egenkapitalen, og en, der vedrører kundedelen. Egenkapitaldelen omtales i afsnit 4, mens kundedelen behandles i de efterfølgende afsnit. 7

9 4 Danica Pension balancen Balancen i Danica Pension består på aktivsiden af obligationer, aktier og ejendomme. Det er i denne sammenhæng relevant at opdele aktiverne i to porteføljer. Den ene portefølje er allokeret til egenkapitalen, mens den anden er allokeret til at afdække forpligtelsen over for kunderne. Figur 2: Danica Pensions balance Aktivfordeling den 30. juni 2003 Egenkapital Kollektivt bonuspotentiale Livsforsikringshensættelserne Aktiver allokeret til egenkapitalen Aktiver allokeret til kunderne Kundeaktiver Obligationer 83 % Egenkapitalaktiver Obligationer 91 % Ejendomme 9 % Aktier 8% Ejendomme 9 % Aktiverne allokeret til egenkapitalen er som vist primært placeret i obligationer og ejendomme. Aktivfordelingen sikrer et relativt stabilt afkast. Den risikofrie del af afkastet indgår i basisindtjening (se ad. 4 i afsnit 2). Den del af afkastet der ligger udover det risikofrie afkast, indgår i beholdningsindtjeningen (se ad 11 i afsnit 2). Metoden følger de principper, der generelt benyttes i Danske Banks forretningsområderegnskab. Tabel 3: Afkast 1. halvår egenkapitalen Den del af aktiverne, der relateres til egenkapitalen i Danica Pension, ekskl. aktier i Danica Pension I. Mio. kr. Balance den Afkast 1H 2003 i pct. Ejendomme ,8 Obligationer ,3 I alt ,7 Porteføljen består primært af korte obligationer, og ultimo juni 2003 udgør den samlede renterisiko omkring 150 mio. kr. Aktiverne til afdækning af pensionsforpligtelsen er placeret under hensyn til forpligtelsernes forventede cash-flow. Afsnit 5 behandler sammenhængen mellem aktiver og passiver og de relaterede afkast og værdireguleringer af disse. 8

10 5. Aktiver til afdækning af pensionsforpligtelsen Passiverne består primært af markedsværdien af Danicas forsikringsforpligtelser (livsforsikringshensættelserne) og kollektivt bonuspotentiale. Livsforsikringshensættelserne opgøres til markedsværdien ved at tilbagediskontere det forventede fremtidige cash-flow med opgørelsesrenten. Tabel 4: Opgørelsesrenten * Pct. Dansk statsobligationsrente (varighed på 10 år) med swaptillæg 4,41 4,72 Reduktion for afkastbeskatning (15 %) -0,66-0,71 Diskonteringsrenten 3,75 4,01 Reduktion for sikkerhedmargen (5 %) -0,19-0,20 Opgørelsesrenten 3,56 3,81 * Finanstilsynet offentliggør dagligt diskonteringsrenten på Ultimo juni 2003 Vejledning om opgøreselsesrenten er tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside på Ultimo 2002 Markedsværdien eller nutidsværdien af de fremtidige forpligtelser vil stige, hvis renteniveauet og dermed opgørelsesrenten falder. Placeringen på aktivsiden sker ud fra hovedformålet at maksimere investeringsafkastet, samtidig med at der tages hensyn til at kunne matche eventuelle værdireguleringer på passivsiden som følge af renteændringer. Figur 3: Markedsværdiregulering af aktiver og passiver Markedsværdi regulering Markedsværdi regulering Markedsværdi regulering Obligationer Finansielle instrumenter Samlet værdiregulering 0 Sum ex fin.instr. 0 0 Hensættelser* Sum ex fin. instr. Rente Rente Rente * Figuren har udelukkende et illustrativt formål. * Markedsværdireguleringen er set fra Dancia Pension. Stigende renter medfører en reduktion af markedsværdien af hensættelserne og svarer til en positiv værdiregulering for Danica Pension. 9

11 Værdien af obligationsbeholdningen stiger, når renterne falder. Samtidigt stiger værdien af hensættelserne. Værdireguleringen af hensættelserne er større end den tilsvarende værdiregulering for obligationsbeholdningen som følge af den højere rentefølsomhed på hensættelserne. Samlet set giver det anledning til en negativ værdiregulering for Danica Pension. I erkendelse heraf købte Danica Pension finansielle instrumenter, der har til formål at dække gabet mellem de to positioner. Figur 3 illustrerer sammenhængen mellem aktiver, passiver og de finansielle instrumenter. De købte finansielle instrumenter har blandt andet til formål at sikre, at der også kan tages risikotillæg ved rentefald. Investeringsafkastet består foruden af værdireguleringen af obligationsbeholdningen og de finansielle instrumenter naturligvis også af afkastet fra aktie- og ejendomsporteføljen m.v. Tabel 5 viser i hovedtal bevægelserne på aktivsiden. Tabel 5: Afkast og værdiregulering 1. halvår kundemidlerne For den del af balancen, der relateres til kundemidlerne i Danica Pension. Mio. kr. Aktiver Balance den Afkast/ værdiregulering 1H 2003 i pct. Aktier ,6 Ejendomme ,5 Obligationer ,5 Andre finansielle aktiver I alt ,8 Investeringsafkastet og bevægelserne på passivsiden er afgørende for, om risikotillægget kan tages eller ej. Når det kommer til risikotillægget, skal det besluttes, om det skal udskydes eller tages og i så fald, hvor meget der skal tages. Afsnit 6 beskriver de elementer, der indgår i denne beslutning. 10

12 6. Hvornår kan risikotillægget tages? Risikotillægget skal kunne indeholdes i det realiserede resultat. Med andre ord kræves et realiseret resultat, der er større end nul, for at banken kan indtægtsføre risikotillægget helt eller delvist. Tabel 6 viser opgørelsen af det realiserede resultat. Tabel 6: Realiseret resultat 1. halvår 2003 Ref Mio. kr. 1H Afkast af investeringsaktiverne Gennemsnitlig teknisk rente 3,3 % p.a Afkast til syge- ulykkeresultatet Omkostnings- og risikoresultatet Værdiregulering af hensættelserne Realiseret resultat Ad. 1. Afkast af investeringsaktiverne Det er det samlede bruttoafkast af de investeringsaktiver, der er allokeret til kunderne. Ad. 2. Teknisk rente Kontrakterne med kunderne baseres på en teknisk rente. Den tekniske rente er faldet markant gennem de senere år som følge af det generelt faldende renteniveau. Frem til 1994 blev der tegnet policer med en teknisk rente på 4,5 procent. Frem til 1999 var den tekniske rente 2,5 procent. Nye policer tegnes for tiden med en maksimal teknisk rente på 1,5 procent. Tabel 7 viser, hvordan hensættelserne er fordelt på de forskellige tekniske renter ultimo 2002 og fordelingen ultimo Tabel 7: Ydelsesgarantier Livsforsikringshensættelser Mio. kr. Ultimo 2002 Teknisk rente i pct , , , til Livsforsikringshensættelser Uden ydelsesgaranti Livsforsikringshensættelser Ultimo 2002 i pct. Ultimo 2000 i pct. 11

13 Som det fremgår af tabellen, bevæger tyngden af hensættelserne sig mod lavere tekniske renter. I opgørelsen af det realiserede resultat trækkes de rentetilskrivninger, der relaterer sig til den tekniske rente, fra. For første halvår 2003 svarer dette til cirka 1,65 procent af hensættelserne. Ad. 3 og 4. Syge- ulykke-, omkostnings- og risikoresultatet før bonus og genforsikringsresultatet En del af det samlede investeringsafkast kan henføres til syge- ulykkeresultatet. Endvidere indgår omkostnings- og risikoresultatet før bonus i det realiserede resultat. Udregningen og sammenhængene i disse resultater er relativt tekniske, og da de samtidig ikke har afgørende indflydelse på bankens mulighed for at tage risikotillæg, er nærmere forklaring udeladt. Ad. 5. Værdiregulering af hensættelserne Som beskrevet afhænger markedsværdien af hensættelserne af opgørelsesrenten. Opgørelsesrenten er ligesom det generelle renteniveau faldet. Ultimo 2002 udgjorde opgørelsesrenten 3,81 procent, mens den ultimo første halvår er faldet til 3,56 procent. Det fald medfører en værdiregul ering af hensættelserne på mio. kr. Ad. 6. Realiseret resultat Det er fortegnet i det realiserede resultat, der afgør, om banken kan indtægtsføre risikotillægget eller ej. Ved positivt realiseret resultat kan banken helt eller delvist tage risikotillægget, hvis det er negativt, skal det udskydes. Der er fire forhold, der tilsammen bestemmer størrelsen af det indtægtsførte risikotillæg: risikotillægget for indeværende periode (defineret i ad. 3 i tabel 1) det realiserede resultat (se tabel 6l) skyggekontoen (se afsnit 7) størrelsen af den fremtidige bonusevne Størrelsen af det indtægtsførte risikotillæg er underlagt forskellige restriktioner, følsomhedsanalysen i afsnit 8 behandler emnet. 12

14 Tabel 8 illustrer sammenhængen mellem det realiserede resultat i Danica og Danske Banks resultat. Halvårsresultatet er ikke endeligt, da risikotillæg indtægtsføres på årsbasis. Tabel 8: Resultat til Danske Bank fra kundeaktiverne i Danica Pension Mio. kr. 1H 2003 Realiseret resultat Pensionsafkast skat (PAL) Bonus Egenkapitals andel af investeringsafkast Resultat af genforsikring samt andre ordinære poster 62 + Syge- ulykke resultat 69 Resultat før regulering af det kollektive bonuspotentiale 591 +/- Ændring af kollektivt bonuspotentiale 179 Resultat til Danske Bank før skat fra Danica Pension FD (sundhedssikring m.v.) 11 Resultat til Danske Bank før skat fra Danica koncernen 781 Fra det realiserede resultat trækkes pensionsafkastskatten(pal) på 15 procent fra, samt forskellen mellem tilskrivningen af kontorente og den tekniske rente på kundernes konti (bonussen). Der korrigeres desuden for resultatet af genforsikring og syge- ulykkeresultatet. Ændringen af det kollektive bonuspotentiale er primært afledt af afkast og bonuspolitik. Reguleringen af potentialet er med i bankens resultat med modsat fortegn. Samlet set giver dette Danske Banks resultat fra Danica Pension før skat. Tillægges desuden resultatet af FD (se ad. 6 tabel 1), så fremkommer det samlede resultat før skat fra Danica til Danske Bank Resultat fra Danica (før skat) er lig det resultat, der fremgår af Danica Koncernens eksterne regnskab. Det er samtidigt lig det resultat, der blev fordelt mellem basis- og beholdningsindtjening i tabel 1, når der korrigeres for de rentetranskaktioner, der gennemføres i relation til forretningsområderegnskabet. 13

15 7. Hvis risikotillægget ikke kan tages - skyggekontoen I det omfang det ikke er muligt at indtægtsføre fuldt risikotillæg, kan indregningen ske på et senere tidspunkt, hvor det realiserede resultat gør det muligt. Saldoen på udskudte risikotillæg føres på skyggekontoen. Saldoen på skyggekontoen forrentes med en risikofri rente. Siden overgangen til den nye overskudspolitik har der været følgende bevægelser på skyggekontoen. + Engangs-korrektion ved overgangen til den nye politik 898 mio. kr. + Manglende indtægtsførsel i mio. kr. + Rentetilskrivning for 2002 og første halvår af mio. kr. = Samlet saldo på skyggekontoen, ultimo første halvår mio. kr. Banken har med andre ord mulighed for at indtægtsføre mio. kr. på et fremtidigt tidspunkt, når investeringsafkastet m.v. giver mulighed for det. Dette krav fortabes ikke. Afsnit 8 beskriver følsomheden omkring investeringsafkastet og muligheden for at indtægtsføre risikotillæg. 14

16 8. Følsomhedsanalyse Hvis investeringsafkastet overstiger den tekniske rente, er der alt andet lige mulighed for at indregne risikotillægget helt eller delvist som illustreret i nedenstående tabel. Tabel 9: Følsomhedsanalyse mellem investeringsafkast og risikotillæg Scenario (i pct. af hensættelserne) Afkast af investeringsaktiverne 3,0 4,5 6,0 7,5 - Teknisk rente 3,3 3,3 3,3 3,3 - Omkostnings-, risikoresultat og afkast til syge- ulykke 0,2 0,2 0,2 0,2 + Genforsikringsresultat 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat før værdiregulering -0,5 1,0 2,5 4,0 - Værdiregulering af hensættelserne 0,0 0,0 0,0 0,0 Realiseret resultat -0,5 1,0 2,5 4,0 Risikotillægget kan indtægtsføres helt eller delvis - Pensionsafkast skat (PAL) 0,5 0,7 0,9 1,1 - Bonus (fra teknisk rente op til kontorenten) 1,2 1,2 1,2 1,2 Resultat efter PAL og Bonus -2,2-0,9 0,4 1,7 - Risikotillæg 0,5 % af hensættelser* 0,5 0,5 0,5 Tæring af bonuspotentiale for fuldt risikotillæg -1,4-0,1 1,2 * Den del af risikotillægget, der stammer fra omkostnings-, risiko- og syge- ulykkeresultatet, indgår i de fradrag, der foretages højere oppe, og er derfor dækket (når risikotillægget kan tages). A B Nej Ja Ja Ja C D I princippet kan det realiserede resultat anvendes til at indtægtsføre af indeværende års risikotillæg samt eventuel saldo fra skyggekonto, idet PAL og bonus dækkes via det kollektive bonuspotentiale. Muligheden for denne praksis skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i det kollektive bonuspotentiale. Nedenstående scenariebeskrivelser er baseret på, at det realiserede resultat dækker PAL og bonus, såfremt det er muligt. Ad. A. Afkastet af investeringsaktiverne er ikke stort nok til at dække den tekniske rente, og derfor kan der ikke indtægtsføres risikotillæg. Bonusreserverne bliver reduceret med 3,3 mia. kr. svarende til 2,2 procent af de forsikringsmæssige hensættelser for at dække kundeforpligtelsen. Bonusreserverne udgør pr. den 30. juni ,3 mia. kr. Det er Danicas politik, at bonusreserven skal kunne modstå et generelt aktiekursfald på 25 procent. Ad. B. Investeringsafkastet ligger over den tekniske rente, og det realiserede resultat er positivt. På den måde kan risikotillægget tages helt eller delvist. Det realiserede resultat kan dog ikke dække omkostningerne til pensionsafkastskatten og mark-up en fra den tekniske rente op til kontorenten. For at dække disse betalinger vil der ske en tæring af bonusreserverne på 1,4 mia. kr., svarende til 0,9 procent af de forsikringsmæssige hensættelser. Indtægtsføres risikotillægget, kræver det yderligere tæring af bonusreserverne i forholdet en til en. 15

17 Ad. C. Det realiserede resultat kan dække alle kundeforpligtelserne og efterlader 2,5 procent kr. til yderligere resultatfordeling. Afkastet dækker såvel skat og bonus s om risikotillægget til banken uden væsentlig tæring af bonuspotentialet. Det er i scenarie B og C muligt at tage indeværende års risikotillæg. I B kræver det dog yderligere tæring af bonuspotentialet på de 0,5 procent af de forsikringsmæssige hensættelser. Det vil desuden i begge scenarier være muligt at indtægtsføre fra skyggekontoen. Det kræver dog (yderligere) tæring af bonuspotentialet i forholdet en til en. Ad. D: Her kan det realiserede resultat dække skat, bonus og indeværende års risikotillæg. Der vil desuden være 1,8 mia. kr. (1,2 procent af de forsikringsmæssige hensættelser), der kan anvendes til at indtægtsføre eventuel saldo fra skyggekontoen fra tidligere år uden yderligere træk på bonuspotentialet. 16

18 9. Danica koncernen i Danske Bank-koncernens legale regnskab Danica koncernen konsolideres ikke linje for linje i Danske Bank koncernens regnskab. I det legale regnskab indgår Danica i Bankens balance på aktivsiden under kapitalandele i tilknyttede virksomheder Resultatopgørelsen i posten resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder (her er det samlede resultat ekskl. funding netto, som beskrevet i tabel 1, ad. 14) Solvensmæssig sammenhæng med fradrag af solvensmargen i Danica i den ansvarlige kapital. Overdækning, altså forskellen mellem Danicas egenkapital og solvensmargenen, medregnes som et risikovægtet aktiv. 17

19 10. Danicas forretningsprofil Produkter Danica Pension-koncernen tilbyder forsikringsbaserede pensionsopsparinger, livsforsikringer og sundhedsprodukter til firmapensionsområdet og til private. Der tegnes både traditionelle ordninger baseret på en teknisk rente og unit-link forsikringer, hvor kunden selv kan vælge risikoprofil. Danicas primære marked er Danmark, idet 94 procent af koncernens bruttopræmier i 2002 kom herfra. Mens 5 procent kom fra aktiviteter i Danicas datterselskab i Sverige, og 1 procent kom fra filialen i Norge. Danica har en A+ insurer financial strength rating fra Standard & Poor s. Traditionelle liv- og pensions præmier Gennem de seneste år er Danicas forretningsvolumen steget markant. Det har gjort Danica til landets førende pensionsselskab målt på bruttopræmier. Tabel 10: Bruttopræmier inkl. unit link Mio. kr. 1H Løbende præmier, firma Løbende præmier, firma Engangspræmier Udland Bruttopræmier ved liv og pension i alt Sundhedssikring Bruttopræmier i alt Opgjort på baggrund af bruttopræmier har Danica en markedsandel på over 30 procent på det frie marked i Danmark. Markedsandelen er steget gennem de senere år. Figur4: Bruttopræmier Mia. kr Danica Pension PFA Nordea Pension Codan Topdanmark AP Skandia 18

20 Distribution Danica benytter sig af en flerstrenget distribution. Danica har et stort korps af sælgere og rådgivere, som især henvender sig til firmamarkedet. Disse sælgere og rådgivere er tilknyttet en række regionskontorer rundt om i Danmark. Udover disse samarbejder Danica også med en række forsikringsmæglere, der også opererer på firmamarkedet. På det private marked sker den overvejende del af salget via det vidt forgrenede filialnet i Danske Bank og BG Bank. I udlandet er der tæt samarbejde mellem Danica og henholdsvis Östgöta Enskilda Bank i Sverige og Fokus Bank i Norge. Unit-link Danicas unit-link forsikringer - også kaldet Danica Link - giver kunderne mulighed for at få indflydelse på, hvordan pensionsopsparingen investeres. Det indebærer, at det afkast, der tilskrives pensionsordningen, direkte afspejler den valgte investering. Kunden vælger selv at være aktiv investor eller at overlade det til selskabet. Tabel 11: Bruttopræmier unit-link, dansk forretning Mio. kr. Danske Bank/BG Bank Danica salgskanaler 1H 2003 i alt 2002 i alt Løbende præmier Engangspræmier Overført fra andre selskaber i Danica I alt Ultimo 2002 har Danica Link ca unit-link kunder i Danmark mod knapt primo året. Fremgangen har især været markant på firmapensionsområdet, hvor antallet af kunder er steget fra knapt til I Danmark kan kunderne i Danica Link investere pensionen i værdipapirer og samtidig sikre sig mod kurstab, da Danica Link både tilbydes med og uden udbetalingsgaranti. Kunder med udbetalingsgaranti kan vælge mellem to garantimodeller. Udbetalingsgaranti I sikrer kunden mindst 95 procent af indbetalingerne på pensionstidspunktet, mens Udbetalingsgaranti II sikrer kunden en forrentning, der over aftalens løbetid svarer til 1,25 procent om året af indbetalingerne. Der har i løbet af 2002 været en tendens til, at stadig flere vælger Danica Link uden udbetalingsgaranti, og ultimo året var 25 procent af hensættelserne og 51 procent af aftalerne uden udbetalingsgaranti. Kunderne kan også tilknytte forsikringsdækninger, der sikrer dem ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og død, hvilket primært efterspørges i forbindelse med firmapensionsaftaler. 19

21 Fremtiden Med hensyn til distribution, produktudbud og kapitalbase er Danica godt rustet til at konsolidere sin postion som det ledende danske liv- og pensionsselskab. Det forventes, at Danica også i fremtiden giver et tilfredsstillende afkast til Danske Bank. 20

22 11. Spørgsmål og svar 1. Hvorfor ser overskudspolitikken ud, som den gør? Det var et krav fra Finanstilsynet, at pensionsselskaberne ændrede overskudspolitikken. Ændringen skete ud fra et ønske fra myndighederne om en skarpere opdeling mellem egenkapitalen og kundernes midler. 2. Hvilke aktiver har Danica investeret i? Ultimo juni 2003 er 83 procent af aktiverne investeret i obligationer, 8 procent i danske og udenlandske aktier og 9 procent i ejendomme. 3. Hvad er Danicas egenkapital, og hvor stor kræver myndighederne, at kapitalen er? Danicas egenkapital er 11,9 mia. kr. ultimo 2002, og minimumskapitalkravet/solvensmarg en er 6,6 mia. kr. 4. Hvad er kontorenten, og hvem fastsætter den? Kontorenten angiver det afkast, der tilskrives de enkelte kontohaveres konto det pågældende år. Hvis det faktiske investeringsafkast har været lavere end kontorenten, tages forskellen fra det kollektive bonuspotientiale. Kontorenten meddeles af Danica for normalt et år ad gangen. Danica forbeholder sig dog mulighed for at foretage en justering, hvis de økonomiske forudsætninger for kontorentens størrelse ændres radikalt. 5. Hvorfor er der forskel på kontorenten og den gennemsnitlige tekniske rente? Kontrakterne med kunderne baseres på en teknisk rente. Da investeringsafkastet godt kan overstige den tekniske rente er det imidlertid muligt at tilskrive en højere rente i perioder. Det er naturligvis et konkurrenceparameter at tilbyde kunderne en høj/lavere kontorente. På den anden side står hensynet til reserverne i selskabet. 6. Hvordan indgår Danica i Danske Banks regnskab? Danicas resultat indgår under resultat af tilknyttede virksomheder og konsolideres således ikke. Danicas balance indgår heller ikke i Danske Bank-koncernens balance. Det følger af regnskabsbestemmelserne på området. I Danske Banks basisindtjeningsregnskab indgår Danica i basisindtjeningen og i tilfæ l- de af at risikotillægget ikke medregnes, trækkes det fra i beholdningsindtjeningen. Danicas solvensmarg en trækkes fra i Danske Bank-koncernens ansvarlige kapital, og forskellen mellem egenkapitalen og solvensmarg en indgår som et risikovægtet aktiv. 21

23 7. Hvad er PAL-skat? PAL-skatten er en kapitalafkastskat med en fast sats på 15 procent, som livsforsikring s- selskaber og pensionskasser m.v. skal betale af det afkast, de opnår på deres investeri n- ger. 8. Hvorfor har Danica købt finansielle instrumenter? Danicas ydelsesgarantier for livsforsikringstagerne udgør en risiko, hvis det generelle renteniveau falder. Det skyldes, at opgørelsesrenten og dermed markedsværdien af livsforsikringsforpligtelserne stiger. Det er baggrunden for, at Danica har købt en portefølje af finansielle instrumenter, der beskytter mod et fald i renten. 10. Hvem ejer Danica? Danica er 100 procent ejet af Danske Bank. 11. Sælger Danica skadesforsikring? Danica har solgt praktisk taget alle sine skadesaktiviteter fra. I dag sælger Danica helbredsforsikringer som et supplement til de traditionelle liv- og pensionsprodukter. Danske Bank-koncernen har en aftale med Topdanmark om at sælge dette selskabs skadeprodukter via koncernens salgskanaler. 12. Hvor kan jeg finde regnskabsinformation om Danica Pension? Danica offentliggør hel- og halvårsregnskaber. Regnskaberne er tilgængelige på Hvor kan jeg finde information om Danske Bank-koncernen? indeholder en lang række informationer om Danske Bank-koncernen. Her kan du også finde Danske Banks Investor Relations. 22

24 12. Kontaktpersoner Danske Banks Investor Relations varetager IR-funktionerne for alle datterselskaberne. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan også finde mere information om hele Danske Bank-koncernen på Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle i n- strumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed. Banken påtager sig endvidere ikke noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter, som er omtalt i publikationen, ligesom banken kan udføre finansiel service for udstedere af nævnte værdi-papirer, valuta eller finansielle instrumenter. Danske Banks finansanalytikere må ikke handle med værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og ikke til offentliggørelse nogetsteds. 23