Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Svinget 14, Gæstekantinen, Svendborg

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Svinget 14, Gæstekantinen, Svendborg Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit, Curt Sørensen, Steven Johannes Legéne Afbud: Jens Erik Laulund Skotte Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budgetprocedure SSU Demens - Årsrapport Årsrapport for tilsyn på plejecentrene i Registrering af magtanvendelse i 2015 på ældreområdet Status og drøftelse af anvendelse af midler til en mere værdig ældrepleje Fortsættelse af projekt "Sund lejerøkonomi i Svendborg" National koordination - Rammeaftalen for det specialiserede sociale område Status på Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi - Fælles Afsæt Hjertestartere i Svendborg Kommune Til orientering Lukket - Sundhedshus...34

2 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 2. Budgetprocedure SSU 15/31374 Beslutningstema: Godkendelse af budgetproceduren for budget 2017 for Social- og Sundhedsudvalget. Indstilling: Direktionen indstiller, At budgetproceduren for tages til efterretning At forslag til tidsplan godkendes At eventuelt sparekatalog udarbejdes jf. Økonomiudvalgets beslutning den 21. juni 2016 At eventuelle udvidelsesforslag ledsages af tilsvarende finansieringsforslag. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget godkendte den 23. februar 2016 budgetproceduren for Budgetproceduren er en videreføring af processen fra sidste år, og den overordnede proces for budget 2017 har fortsat fokus på at understøtte Byrådets mål om flere indbyggere og flere arbejdspladser samt fastholdelse og udvikling af kommunens serviceniveau indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Med finanslovsaftalen for 2016, hvor omprioriteringsbidraget er en realitet, vil den kommunale serviceramme som udgangspunkt falde med én procent årligt fra Økonomiudvalget har besluttet at der ikke udarbejdes sparekatalog førend konsekvenserne af kommuneaftalen er kendt. Det betyder, at der på Økonomiudvalgets møde den 21. juni 2016 træffes beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang der skal udarbejdes et sparekatalog samt beslutter processen herfor. 21

3 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Der vil blive tale om en komprimeret proces, hvor der er kort tid for administrationen til at udarbejde de konkrete forslag, som skal ligge klar til udvalgsmødet den 18. august. Herefter sendes forslagene i høring med en kort frist, således at udvalget kan nå at behandle forslagene inkl. høringssvar ved mødet den 8. september og herpå oversende forslagene til de politiske forhandlinger, som starter i weekenden den september. Idet der ikke er afsat finansiering til nye merudgifter/udvidelsesforslag, er udgangspunktet, at eventuelle udvidelsesforslag fra udvalgene skal ledsages af tilsvarende forslag til finansiering indenfor den eksisterende budgetramme. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Eventuelle udvidelsesforslag skal finansieres indenfor budgetrammen. Eventuelle økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser kendes først ved budgetvedtagelsen i oktober. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Bilag: Åben - SSU tidsplan budgetprocedure 2017 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 3. Demens - Årsrapport /5460 Beslutningstema: Forelæggelse af årsrapporten for Demenskoordination i Svendborg Kommune Indstilling: Direktionen indstiller, at årsrapporten for Demenskoordination i Svendborg Kommune 2014 tages til efterretning. Sagsfremstilling: Demenskonsulenterne udarbejder 1 gang årligt en rapport der beskriver status på demensområdet i Svendborg Kommune - samt udviklingsmål for det kommende år. 22

4 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Svendborg Kommune har 3 demenskonsulenter, der i 2015 haft kontakt til 492 borgere, en stigning fra 131 borgere i 2007 I 2015 har der i Svendborg Kommune været ekstra fokus på demensområdet. Med en ny demenspolitik vil Svendborg gå i spidsen for at skabe et demensvenligt samfund, som kan rumme mangfoldighed og opleves som trygt og inkluderende for borgere med demens blev også året, hvor Byrådet afsatte midler til en demensby, som skal etableres i løbet af Derudover har der i 2015 været følgende nye tiltag og aktiviteter: Informationsmateriale o Ny pjece: Råd og vejledning om demens. Pjecen indeholder råd og vejledning til mennesker med demens og deres pårørende samt et overblik over aktuelle tilbud i Svendborg Kommune, som supplement til Demenspolitikken. Uddannelse for medarbejdere o Demenskursus har været afviklet for 110 medarbejdere o I samarbejde med SOSU Fyn er der udviklet og afviklet 3 dages kurser for social- og sundhedshjælpere og assistenter i neuropædagogik. Der blev afholdt to kurser og i alt 40 personer deltog o To medarbejdere fra hvert af kommunens demensafsnit er i 2015 uddannet i Beroligende behandlingsmetoder til borgere med udafreagerende adfærd. 20 medarbejdere deltog og tilbagemeldingerne var meget positive. Borgere og pårørende o Pårørendegrupper - Der er i alt 3 pårørendegrupper i kommunen, hvoraf de to er målrettet ægtefæller til mennesker med demens og den tredje er målrettet voksne børn af mennesker med demens o Undervisningsforløb på 2 eftermiddage for pårørende til mennesker med demens. Her deltog 75 borgere og der var meget positive o tilbagemeldinger fra deltagerne Temaeftermiddag vedr. den nye demenspolitik - Temaeftermiddag for borgere i Svendborg Kommune blev i 2015 kombineret med temadag for personalet til én fælles temaeftermiddag i Midtbyhallen o I Svendborg Kommune blev der i 2014 etableret to nye træningstilbud til 23

5 Social- og Sundhedsudvalget s møde den o o o mennesker med demens i let til moderat grad. I 2015 blev der etableret et tredje hold grundet stor tilslutning og venteliste Åbent hus i demensdagcentrene - I anledning af den internationale Alzheimers Dag i september var der Åbent Hus i de to demensdagcentre, Aldersroklubben og Byparken 17C. Arrangementerne var velbesøgte. I 2015 har Svendborg Kommune i samarbejde med en musiklærer afviklet musikprojekt på et træningshold og på et af kommunens dagcentre for mennesker med demens I samarbejde med Ældre Sagen afholdes Café Forglemmigej for mennesker med demens og deres pårørende. I 2016 skal der arbejdes med følgende på demensområdet: Implementering af ny demenspolitik Ny pjece; Råd og vejledning om demens Arrangere og afholde 2 demensdage for medarbejdere Udvikle ny sygeplejerskeuddannelse i demens i samråd med Regionen Uddannelse i neuropædagogik opfølgning Forsknings baseret udvikling med SDU og UCL i den kommende demensby Demensrejsehold fra Socialstyrelsen i 4 sektioner Input til den ny nationale handlingsplan for demens 2025 i Danmark ved Socialministeriet Poster på demensdagene i København vedr. demensbyen Undervisningsrække for medarbejdere i magtanvendelse Teater om demens i samarbejde med AOF Undervisning af eksterne samarbejdspartnere. Bilag: Åben - Pjece: Demens Åben - Årsrapport Demens 2015 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 4. Årsrapport for tilsyn på plejecentrene i

6 Social- og Sundhedsudvalget s møde den /31310 Beslutningstema: Den samlede årsrapport for tilsyn på plejecentrene i uanmeldte tilsyn, dialogbaserede anmeldte tilsyn og embedslæge tilsyn - forelægges til godkendelse. Indstilling: Direktionen indstiller: at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og godkender den forelagte årsrapport Sagsfremstilling: Ifølge Serviceloven skal der én gang årligt udarbejdes og offentliggøres en årsrapport for tilsyn på plejecentrene. Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte årsrapporten med henblik på opfølgning af tilsynet. Som helhed kan det ud fra tilsynene i 2015 konkluderes, at Svendborg Kommunes plejeboligenheder overholder de politisk vedtagne kvalitetsstandarder og gældende regler fra Sundhedsstyrelsen. De deltagende borgere gav generelt udtryk for tilfredshed med forplejningen, de tilstedeværende aktivitetsmuligheder og med plejepersonalet samt med den tildelte hjælp og pleje. Plejepersonalet udviser omsorg, viden og faglig kompetence overfor borgernes pleje- og omsorgsbehov. Plejepersonalets omsorgsfuldhed og respekt for den enkelte beboers integritet, særlige behov og ressourcer skal fremhæves. I forhold til fokusområderne Rehabilitering og Den gode kultur ifht. borgerens eget hjem viser tilsynene, at fokusområderne er kendt af personalet - og at rehabilitering er en fast del af det daglige arbejde på plejecentrene - samt at kulturarbejdet ifbm. borgerens eget hjem har været grundlaget for mange tiltag til forbedring af rammerne for beboernes oplevelse af at bo på et plejecenter. I forhold til de dialogbaserede anmeldte tilsyn, har der været stor variation i antallet af deltagere, men ikke så stor variation i de emner, der har været drøftet på møderne. Igangværende projekter har været drøftet på alle møder, og der har været positive tilkendegivelser fra både beboere og pårørende. Generelt har der været udtrykt tilfredshed med aktivitetstilbud samt med Kommunens kosttilbud. Ved alle de anmeldte tilsyn har der været anerkendelse til personalet for deres måde at være på. Embedslægeinstitutionen foretog i tilsyn i Svendborg Kommune (Embedslæge tilsyn foretages kun på plejeboligenheder). Ud af de 9 tilsyn Embedslægeinstitutionen foretog, overgik 7 plejecentre til gradueret tilsyn og får således ikke tilsyn i 2016, men først i Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg beskriver, at plejeboligenhedernes sundhedsfaglige forhold generelt har været acceptable. 25

7 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Samlet set er det de rent administrative forhold, der skal fokuseres på. Det anbefales, at der målrettet arbejdes videre med dokumentationen og medicinhåndtering, således at dette i alle tilfælde lever op til både Sundhedsstyrelsens og Kommunens krav. Lovgrundlag: Lov om social Service 151. Bilag: Åben - Årsrapport 2015 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 5. Registrering af magtanvendelse i 2015 på ældreområdet 16/5583 Beslutningstema: Godkendelse af registrering af magtanvendelse i 2015 på ældreområdet Indstilling: Direktionen indstiller, at registreringen af indberetninger tages til efterretning Sagsfremstilling: Enhver form for magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter i Lov om Social Service skal registreres og indberettes til det politiske udvalg. Magtanvendelse indberettes løbende fra ældreområdet til Myndighedsafdelingen, der samler indberetningerne og én gang årligt fremlægger det for det politiske udvalg. Magtanvendelse kan anvendes hos voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Myndighedsafdelingen i Svendborg Kommune er myndighed for Langeland og Ærø Kommune på magtanvendelsesområdet. Der vedlægges derfor også materiale fra Langeland kommune. I 2015 har der ikke været ansøgninger eller indberetninger fra Ærø Kommune. 26

8 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Registrering af magtanvendelse Registrering af magtanvendelse i 2015 fra hjemmeplejen og plejecentrene i Svendborg Kommune. Der er modtaget og registreret magtanvendelse overfor følgende antal borgere i løbet af i Lov om Social Service, Alarm og pejlesystemer: Der er godkendt 4 ansøgninger om anvendelse af særlige døråbnere. 126 i Lov om Social Service, Akut fastholdelse og føren: Der er godkendt indberetning for 3 borgere. 126a i Lov om Social Service, Fastholdelse i hygiejnesituationer: Der er godkendt ansøgning og indberetning om fastholdelse i hygiejnesituationer for 10 borgere. 127 i Lov om Social Service, Tilbageholdelse i boligen: Der er ikke modtaget indberetning vedr i Lov om Social Service, Beskyttelsesmidler: Der er godkendt ansøgning om anvendelse af beskyttelsesmidler for 2 borgere. 129 i Lov om Social Service, Optagelse i særlige botilbud uden samtykke: Der er ansøgt og godkendt flytning uden samtykke for 1 borger. Registrering af magtanvendelse i 2015 fra hjemmeplejen og plejecentrene i Ærø Kommune. Fra Ærø Kommune er der ikke modtaget indberetninger. Registrering af magtanvendelse i 2015 fra hjemmeplejen og plejecentrene i Langeland Kommune. 126a i Lov om Social Service, Fastholdelse i hygiejnesituationer: Der er modtaget og godkendt ansøgning og indberetning om fastholdelse i hygiejnesituationer overfor 3 borgere. Lovgrundlag: Serviceloven Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 6. Status og drøftelse af anvendelse af midler til en mere værdig ældrepleje 27

9 Social- og Sundhedsudvalget s møde den /210 Beslutningstema: Svendborg Kommune har modtaget foreløbigt tilsagn om udmøntning af tilskud på kr til implementering af en mere værdig ældrepleje. Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt de endelige retningslinier for udmøntning af midlerne. Retningslinierne indebærer, at for at midlerne kan bringes til udbetaling skal kommunen senest 1. juli 2016 have udarbejdet en: Værdighedspolitik samt Redegørelse for den forventede anvendelse af midlerne med udgangspunkt i den udarbejdede Værdighedspolitik Indstilling: Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager foreløbigt tilsagn om udmøntning af tilskud til en mere værdig ældrepleje til efterretning at Social- og Sundhedsudvalget på baggrund af borgermøde og dialogmøde forud for udvalgsmødet, påbegynder drøftelserne vedr. anvendelse af midlerne. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om en Værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for en værdig ældrepleje i Svendborg Kommune. Værdighedspolitikken skal offentliggøres på Svendborg Kommunes hjemmeside senest 1. juli Social- og Sundhedsudvalget har godkendt tidsplan for dette. Svendborg Kommune skal samtidig udarbejde en redegørelse for anvendelse af de tilførte midler, så midlerne understøtter Svendborg Kommunes Værdighedspolitik. Med henblik på at skabe åbenhed om anvendelsen af de nye midler, skal denne redegørelse også lægges på Svendborg Kommunes hjemmeside, forud for udmøntning af midlerne. Social- og Sundhedsudvalget kan vælge at prioritere midlerne inden for et eller flere af følgende områder: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død Andet. Her har Svendborg Kommune valgt at tilføje Rehabilitering på baggrund af, at det er 28

10 Social- og Sundhedsudvalget s møde den ældreområdet i Svendborg Kommunes velfærdsstrategi Udmøntningen af midlerne kan være til: 1. Lønudgifter 2. Kompetenceudvikling af personale 3. Anskaffelser 4. Andre udgifter 5. Udgiften til udarbejdelse af værdighedspolitik, dialog med interessenterne og administration m.v Midler skal ligge udover det allerede vedtagne budget for Bilag: Åben - Foreløbigt tilsagn om udmøntning af tilskud til en mere værdig ældrepleje fra Sundheds- og Ældreministeriet Åben - Sundheds- og Ældreministeriet - Bilag 1a: Elementer i en værdighedspolitik Åben - Tidsplan for Værdighedspolitik Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Drøftet. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 7. Fortsættelse af projekt "Sund lejerøkonomi i Svendborg" 16/3431 Beslutningstema: Henvendelse fra BSB, SAB og Cama-kollegierne vedrørende projektet Sund lejerøkonomi i Svendborg Indstilling: Direktionen indstiller, at punktet drøftes. Sagsfremstilling: Svendborg Andels-Boligforening (SAB), BSB Svendborg/Gudme/Egebjerg og Cama-kollegierne har rettet henvendelse til Svendborg Kommune vedrørende medfinansiering af tilbud om økonomisk rådgivning til beboerne i de almene boligforeninger i Svendborg. Med finansiering via satspuljemidler har boligforeningerne i en 4-årig periode tilbudt økonomisk rådgivning til beboerne. Dette er gjort for at nedbringe antallet af udsættelser som følge af huslejerestancer. 29

11 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Det er administrationens vurdering, at projektet har været en succes. Ud af 146 nye henvendelser i 2015 var ca. 30 % henvist fra Svendborg Kommune. Satspuljemidlerne stopper med udgangen af Det er boligforeningernes ønske at fortsætte rådgivningen efter 2016, men de vurderer, at lejerne ikke kan bære den fulde udgift til ansættelse af rådgiver. Derfor forespørger boligforeningerne, om Svendborg Kommune vil medfinansiere. I projektperioden har rådgivningstilbuddet omfattet lejere i SAB, BSB og Cama-kollegierne. I henvendelsen lægges der op til at udfolde et kommende tilbud til at omfatte alle lejere i almene boliger i Svendborg Kommune. Administrationen vurderer, at der er hjemmel i SEL 79, såfremt den økonomiske rådgivning vil gælde alle almene boligforeninger i Svendborg Kommune, herunder også de almene boliger, der udlejes af Svendborg Kommune. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Det vurderes, at udgifterne andrager kr. årligt, hvoraf Svendborg Kommune skal finansiere de kr. svarende til 60 %. Lovgrundlag: SEL 79 Bilag: Åben - Brev til Svendborg Kommune vedr. Sund Lejerøkonomi Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Sagen fremsendes til Budget Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 8. National koordination - Rammeaftalen for det specialiserede sociale område 16/4695 Beslutningstema: Godkendelse af KKR Syddanmarks afrapportering vedrørende børn og unge med alvorlige synsnedsættelser og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Indstilling: Direktionen indstilles, at afrapportering om børn og unge med alvorlige synsnedsættelser godkendes 30

12 Social- og Sundhedsudvalget s møde den afrapportering om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade godkendes Sagsfremstilling: Baggrund Socialstyrelsen kan i regi af den nationale koordinationsstruktur udmelde centrale udmeldinger til samtlige af landets kommunalbestyrelser. Dette sker i henhold til lov om social service 13b, stk. 2, der giver Socialstyrelsen hjemmel til at udmelde målgrupper på det mest specialiserede socialområde eller specialundervisningsområde, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne. Formålet er at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen omfattet af udmeldingen. Socialstyrelsen udmeldte på denne baggrund to centrale udmeldinger 1. november 2014 børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Rammeaftale sekretariatet i Syddanmark (Fælleskommunalt Socialsekretariat) og Socialdirektørforum har på baggrund af kommunernes besvarelse af spørgeskemaerne fra Social-styrelsen udarbejdet afrapportering for Syddanmark på de to centrale udmeldinger. Afrapporteringen Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Der er fra kommunerne i Syddanmark indmeldt, at målgruppen for den centrale udmelding er på 188 borgere. Tallet er behæftet med stor usikkerhed, idet den målgruppebeskrivelse, som Socialstyrelsen har udarbejdet giver mulighed for en meget bred fortolkning af målgruppen. Hovedkonklusionen fra Syddanmark er, at behovet for højt specialiserede indsatser til målgruppen af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade kan imødekommes. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som kommunerne i Syddanmark var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 173 børn og unge. Tallet er behæftet med stor usikkerhed, idet den målgruppebeskrivelse, som Socialstyrelsen har udarbejdet giver mulighed for en bred fortolkning af målgruppen. Hovedkonklusionen fra Syddanmark er, at behovet for højt specialiserede indsatser til målgruppen af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse kan imødekommes. Afrapporteringen viser overordnet, at der er en tilstrækkelig tilbudsvifte og en fornuftig forsyningssikkerhed. Afrapporteringen på de to centrale udmeldinger forelægges Handicaprådet til høring den 2. marts Handicaprådets høringssvar vil foreligge på mødet. 31

13 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Lovgrundlag: Lov om social service 13b, stk. 2. Bilag: Åben - Politisk behandling af de centrale udmeldinger (National Koordination) - Afrapportering - Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Åben - National Koordination - Afrapportering - Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Åben - Høringssvar fra Handicaprådet Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 9. Status på Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi - Fælles Afsæt 13/18608 Beslutningstema: Orientering om Socialafdelingens arbejde med rehabiliteringsstrategien Fælles Afsæt. Indstilling: Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efteretning. Sagsfremstilling: Social- og Sundhedsudvalget godkendte i 2014 en fælles rehabiliteringsstrategi for Socialafdelingen kaldet Fælles Afsæt. Fælles Afsæt er et svar på forandringer og udfordringer på det specialiserede sociale område i disse år. Strategien er samtidigt en ramme for mødet mellem borgere og sociale tilbud, hvor målet er størst mulig selvstændighed og meningsfuldhed for det enkelte menneske. Det overordnede mål for rehabilitering i Socialafdelingen er derfor, at alle borgere opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Socialafdelingen har siden arbejdet med at omsætte strategien. Socialafdelingen vil på udvalgsmødet gøre status over arbejdet med strategien og implementeringen. Afdelingen har desuden udarbejdet et statusnotat (vedhæftet). Bilag: Åben - Statusnotat februar

14 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 10. Hjertestartere i Svendborg Kommune 16/4000 Beslutningstema: Orientering om hjertestartere i Svendborg Kommune Indstilling: Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: I Svendborg Kommune er der registreret 129 hjertestartere. På Trygfondens hjemmeside er det muligt at se placeringerne rundt i kommunen. (Se bilag) Vedlagte notat, Hjertestartere i Svendborg Kommune beskriver hjertestartere nærmere samt den aktuelle status på området. Den 8. marts 2012 bevilligede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kr. i en pulje til at understøtte, at flere hjertestartere i Svendborg Kommune blev gjort døgntilgængelige. Stort set alle midlerne fra puljen blev uddelt, og bevillingen var også medvirkede til, at der i perioden fra 2012 til i dag er der sket en stigning i antallet af hjertestartere i kommunen fra 59 i 2012 til 129 dags dato. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: Åben - Kort over hjertestartere i Svendborg Kommune Åben - Notat vedr. hjertestartere i Svendborg Kommune Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Plejecentre, hvis ledelse, personale, brugere/pårørenderåd vurderer, at der er ønsker for hjertestartere fx pga. lang afstand til nærmeste hjertestartere, høj selvtræningsintensitet mv. anerkendes, at opsætte hjertestartere. Økonomien kan findes inden for egen ramme. 33

15 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 11. Til orientering 16/65 Sagsfremstilling: 1. Til orientering ved udvalgsformanden 2. Til orientering ved udvalgsmedlemmerne 3. Til orientering ved administrationen a. Orientering om demensby b. Ledsagelse af handicappede c. Orientering fra Socialafdelingen d. KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum maj 2016 Program Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Ulla Larsen (V) var fraværende. Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Steven Johannes Legéne. 12. Lukket - Sundhedshus 34

16 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:50 Hanne Ringgaard Møller Lone Juul Stærmose Ulla Larsen Jesper Ullemose Hanne Klit Curt Sørensen Jens Erik Laulund Skotte Steven Johannes Legéne 35

17 Bilag: 2.1. SSU tidsplan budgetprocedure 2017 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36904/16

18 Budgetprocedure Social- og Sundhedsudvalget Dato Aktivitet 23. februar Budgetproceduren godkendes Økonomiudvalg 09. marts Orientering om budgetproceduren SSU generelt og godkendelse af tidsplan 06. april Drøftelse af politikker og strategi forslag SSU til temaer/indsatsområder 04. maj Drøftelse af politikker og strategi forslag SSU til temaer/indsatsområder 08. juni Fortsat drøftelse af SSU temaer/indsatsområder 21. juni Økonomiudvalget beslutter evt. Økonomiudvalg sparekatalog og proces herfor 22. juni Administration udarbejder besparelsesforslag 9. august Ekstraordinært møde i Økonomiudvalg: Økonomiudvalg - økonomisk status(behov for justering af sparekatalog) - ansøgning vedr. skattepuljen 12. august Dagsorden udsendes til SSU inkl. SSU besparelsesforslag 17. august Reservation høringsmøde med SMED, SSU råd og medarbejdere forud for udvalgsmøde 17. august SSU drøfter oplæg til besparelsesforslag. SSU Forslag sendes i høring 18. august Status budget Indledende Direktion drøftelser om forslag til budget 2017 i balance. 18. august Fagudvalg fremsender materiale til budgetmappen ekskl. besparelsesforslag Fagudvalg 23. august Budget 2017 status Økonomiudvalg Budgetnotat drøftes. Fastlæggelse af proces for politiske budgetforhandlinger 25. august Drøftelse af budgetforslag i balance til Direktion ØK s 1. beh. 26. august Materiale til budgetseminar udsendes Økonomi og Udbud ekskl. besparelsesforslag 30. august Budgetseminar Byråd, Direktion og MEDHovedudvalg 30. august Besparelsesforslag SSU: Høringsfrist SSU slutter 2. september Dagsorden udsendes til SSU inkl. SSU besparelsesforslag September Borgermøde Byråd 7. september SSU oversender besparelsesforslag til de SSU politiske budgetforhandlinger 8. september Dagsorden udsendes til Økonomiudvalg 9. september Frist for fremsendelse af besparelsesforslag 13. sept. 1. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg Budgetforslag fra Direktion i balance sept. Opstart på politiske forhandlinger 20. sept. 1. behandling i Byråd Byråd 22. sept. Borgmestermøde/KL Borgmester sept. Afsluttende politiske forhandlinger Byrådet 26. sept. Frist for fremsendelse af ændringsforslag Byråd 4. oktober 2. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg 11. oktober 2. behandling i Byråd Byråd

19 Bilag: 3.1. Pjece: Demens Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54719/16

20 Råd og vejledning om demens

21 Råd og vejledning om demens Denne pjece indeholder råd og vejledning til mennesker med demens og deres pårørende. Har De udover det beskrevne i denne pjece behov for hjælp, kan De rette henvendelse til: Foto: colourbox Demenskonsulent: Karoline Raundahl Svinget Svendborg Tlf: Demenskonsulent: Charlotte Gehring Svinget Svendborg Tlf: Demenskonsulent: Louise Damgaard Svinget Svendborg Tlf: Plejecenter Øst: Tlf: Hjemmepleje Øst: Tlf: Plejecenter Vest: Tlf: Hjemmepleje Vest: Tlf: Forsidefoto: Rico Bergholdt Hansen, Ambrosius Egen, Tåsinge

22 Hvad er demens? I Danmark har ca personer en demenssygdom, og hvert år får ca personer stillet diagnosen demens. Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der svækker hjernens funktioner. Tidligere blev demens i alderdommen ofte i daglig tale kaldt forkalkning eller senilitet. Demens er imidlertid en sygdom, hvor der foreligger en hjerneskade og er således ikke en naturlig følge af alderen. Over halvdelen af alle demenstilfælde hos ældre tilskrives Alzheimers sygdom. Der kan være flere årsager til demens, f.eks. blodpropper i hjernen, hjerneskade efter ulykkestilfælde, forgiftninger, følger af bivirkninger af medicin- eller alkoholmisbrug. Demens rammer især ældre mennesker, men kan også undertiden ramme mennesker i års alderen eller endnu yngre. Hvis der er mistanke om demens, er det vigtigt at søge læge, så den rigtige diagnose kan stilles og eventuel behandling påbegyndes så tidligt i forløbet som muligt.

23 Symptomer på demens Sygdommen begynder snigende, og symptomerne udvikler sig langsomt over flere år. De første symptomer vil ofte være problemer med at: Foto: Colourbox Huske aftaler og ting, der er sagt eller sket for nylig Bruge ord eller sætninger korrekt Læse en tekst og forstå en besked Lære nyt eller vænne sig til nye ting Kontrollere følelsesudbrud Træffe valg og overskue konsekvenserne af handlinger Overskue indkøb, madlavning, pengesager og lignende Have gæster eller besøge venner og bekendte Orientere sig og finde vej I den første fase af sygdommen er symptomerne ukarakteristiske. Demens kan i nogle tilfælde påvirke personligheden. Nogle mennesker kan blive passive og deprimerede, og andre kan blive vrede og reagere voldsomt, men ikke to demensforløb er ens. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan den medføre: Tab af sprog Manglende orienteringsevne Tiltagende passivitet eller rastløshed Uforudsigelige humørsvingninger Mistænksomhed og vrangforestillinger Søvnforstyrrelser Appetitforstyrrelser Nedsatte fysiske reaktioner og nedsat bevægelighed Manglende kontrol over urin og afføring

24 At få en demensdiagnose Det er en stor udfordring for hele familien, når en person får en demenssygdom. Hverdagen bliver anderledes, og der ligger en stor opgave i at få skabt en ny tilværelse ud fra de forudsætninger, som gælder for den enkelte familie. Rollerne ændrer sig, og samværet skifter karakter i takt med sygdommens udvikling. Demenssygdommens forløb og udvikling er forskellig fra person til person, ikke to liv med demens er ens. Der kan opstå mange forskellige følelser både for personen, som er ramt og for familien. Mange oplever en vis lettelse over at have fået en forklaring på de symptomer man har haft, ofte over mange måneder. Mange beskriver følelser som afmagt, tristhed, bekymring, angst, ensomhed og frustration, og det er almindeligt, at man forsøger at dække over symptomerne og dermed sygdommen. Personen, der er ramt af demens, kan opleve en frygt for at miste sig selv, og pårørende kan frygte at miste den person, som de har kær. Hvad kan man selv gøre I nogle tilfælde er det muligt at få en medicinsk behandling, der kan forsinke udviklingen af demenssymptomerne. Derudover har det en væsentlig betydning at fortsætte med det aktive liv og bevare de sociale relationer. Flere undersøgelser peger på forskellige faktorer, der kan have en positiv effekt på, hvordan personer med demens lever med sygdommen: Aktivt liv og positive oplevelser Fysisk aktivitet med høj puls Sund livsstil - hvad der er godt for hjertet er godt for hjernen Undgå alkohol og rygning

25 Reaktioner Det gør meget ved et menneskes identitet og selvforståelse at få en demenssygdom. Meget af det man tidligere kunne og stod for forandrer sig. Det er væsentligt for personen med demens, at blive mødt som et menneske med sin historie, følelser og behov, akkurat som andre mennesker. I samværet er det vigtigt, at omgivelserne støtter personen, så identiteten bevares og aktiviteterne forbliver meningsfulde. Når et menneske mister sin identitetsfølelse sit fodfæste i tilværelsen, kan der komme nogle måske uforståelige og uhensigtsmæssige reaktioner, men personen med demens forsøger til stadighed at mestre enhver situation hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at omgivelserne forsøger at forstå dette og undgå irettesættelser. For mennesker, der har en demenssygdom, kan det være en naturlig reaktion at: Blive urolige og forvirret, når der stilles for store krav Blive urolig og stresset, hvis man bliver overstimuleret Blive aggressiv eller flygte som reaktion på ubehag og angst At reagere, hvis man føler sig krænket, er ensom, keder sig eller har smerter At gå, hvis man ikke føler sig godt tilpas, hvor man er Det er normalt, at pårørende reagerer med følelser som f.eks. sorg, vrede, skuffelse, flovhed, irritation, dårlig samvittighed, svigt og savn. Det er vigtigt, at pårørende modtager nødvendig hjælp og støtte for at kunne klare hverdagen som pårørende til en person med demens. Foto: colourbox

26 Hverdagen med demens Det er vigtigt at holde fast i hverdagen og gøre som I plejer. For at bevare energi og overskud i hverdagen er det af stor betydning, at såvel mennesket med demens som de pårørende bevarer vante interesser og aktiviteter. For pårørende er det afgørende, at der skabes frirum og tid til sig selv. Kærlighed og samliv kan sagtens trives i et liv med demens. Behovet for nærvær og intimitet er en vigtig og naturlig del af livet for os alle. Det er også et grundlæggende behov at give og modtage omsorgsfuld berøring. Gode råd i hverdagen Pårørende kan hjælpe mennesket med demens ved at: Undgå konflikter, der ikke er nødvendige. Gå med og ikke gå imod, når det er muligt i situationen Være langsom og tålmodig Være til stede i nuet Hjælpe med at finde ord uden at overtage samtalen Bevare humoren, men vær opmærksom på at ordsprog og ironi kan være svært at forstå Støtte op om at erindre begivenheder. Sidder I f.eks. sammen og kigger fotoalbum, er det vigtigt ikke at kræve svar som Kan du huske hvem det er? eller Kan du huske dengang.?. Benævn i stedet hvad I ser, og skab en samtale ud fra det. Turde være stille og afventende Gøre opgaverne enkle Begrænse valgmuligheder Gøre hjemmet så trygt som muligt Hjælpe med at få det bedste ud af personens formåen Planlægge aktiviteter, som personen magter Anvende en god kalender Bevare omgangskredsen. Vær åben om sygdommen, det vil mange venner kunne forstå

27 Noget af det, der er svært Det er svært, når der sker ændringer i personligheden hos mennesket med demens. Ofte er det den person, som er tættest på, der først mærker ændringerne. Der kan observeres aftagende fleksibilitet, taktløshed, følelsesmæssig labilitet, manglende dømmekraft, uhæmmet impulsiv adfærd, nedsat initiativ m.v. Det er vigtigt at få hjælp til at håndtere ændringer i personligheden, og at man i familien kan få en fælles forståelse for situationen og derved kan støtte og hjælpe hinanden. Det der virker i dag, virker ikke nødvendigvis i morgen. Et problem kan fylde meget i en periode, men tingene ændrer sig. Ændret opfattelse af virkeligheden Demens kan medføre ændringer i personens opfattelse af omgivelserne og fejltolkninger af sanseindtryk kan forekomme. Personen med demens kan opleve, at der er personer i stuen eller udenfor vinduet, som ikke er til stede i virkeligheden, at menneskene i TV bliver levende eller at pletter på gulvet bliver til dyr eller lign. I nogle tilfælde bliver mennesker med demens ramt af vrangforestillinger. F.eks. kan det kendte og vanligt hjem pludselig opfattes som fremmed. Ægtefælle eller børn kan opfattes som andre personer end de er, og personen med demens kan få forestillinger om utroskab og om at blive forladt/ladt i stikken. Det er vigtigt at få talt observationerne igennem med fagpersoner, således at der tages stilling til, om der er behov for tiltag af pædagogisk eller medicinsk karakter. Foto: colourbox

28 Konfliktfyldte emner Det er umuligt helt at undgå konflikter, men nogle emner kan være sværere at drøfte end andre. Bilkørsel, pengesager, alkohol, husførelse og aflastning kan være konfliktfyldte emner, og mange gange er det bedre, at personer, som ikke er en del af familien eller omgangskredsen, er behjælpelige med at drøfte disse emner for at imødegå splittelse i familien. Jura På et tidspunkt bør man overveje, hvem der skal have fuldmagt til at stå for økonomien og gennemføre de personlige beslutninger, når personen med demens ikke længere selv kan. I sjældne tilfælde kan der opstå behov for at statsforvaltningen udpeger en værge. Det anbefales, at personer med demenssygdom udarbejder en livshistorie og et plejetestamente, for at sikre størst mulig indflydelse på pleje og omsorg senere i sygdomsforløbet. På kommunens hjemmeside findes pjece og forslag til skabelon til livshistorie og plejetestamente.

29 Tilbud i Svendborg Kommune En målsætning i Svendborg kommunes demenspolitik er at støtte borgere med demens og de pårørende i at mestre den ændrede livssituation fra de første demenssymptomer optræder, til diagnosen stilles, og videre gennem hele sygdomsforløbet. Med den rette støtte og hjælp kan man fortsat have et godt liv med sygdommen. Svendborg kommune kan tilbyde: Hjemmebesøg af demenskonsulent med henblik på støtte, vejledning, undervisning og iværksættelse af eventuelle tiltag under hele sygdomsforløbet Hjemmehjælp i form af praktisk bistand og/eller personlig pleje efter behov. Det tilstræbes, at der tilknyttes så få kontaktpersoner som muligt Hjemmesygepleje efter behov Afløsning/aflastning i hjemmet og efter en individuel og konkret vurdering af den samlede situation i hjemmet Gæsteophold i et af kommunens plejecentre i en afgrænset periode Træningstilbud til borgere med demens, hvor træningen er tilrettelagt ud fra den enkeltes fysiske og kognitive funktionsniveau Deltagelse i et aktivitetscenter i dagtimerne Deltagelse i demensdagcenter, hvor aktiviteterne er tilrettet borgere med moderat demens Foto: Mads Claus Rasmussen

30 Deltagelse i Demenscafé drevet af Ældre Sagen Vejledning og støtte til etablering af frivillig besøgsven Vejledning og støtte til pårørende i forhold til deltagelse i grupper for pårørende samt informationsmøder Plejebolig, hvor såvel de fysiske rammer som pleje, omsorg og aktiviteter er tilrettet borgere med demens. Ved indflytning i plejebolig sikres kontinuitet og sammenhæng gennem et tæt samarbejde mellem kontaktpersonerne i hjemmet og personalet i bofællesskabet Borgere med demens og deres pårørende møder som hovedregel personale, som har uddannelse i demens. Pårørendegrupper Der er oprettet støttegrupper for pårørende til mennesker med demens. For yderligere information se Svendborg kommunes hjemmeside eller ret henvendelse til demenskonsulenterne (se foran i pjecen).

31 Aktivitetscentre Der er Aktivitetscenter følgende steder: Plejecenter Vest: Bryghuset, Bryghusvej 2, 5700 Svendborg Aldersro, Aldersro 4, 5700 Svendborg Demensdagcenter, Aldersroklubben, Aldersro 4, 5700 Svendborg Tåsinge Plejecenter, Syrenvej 24, 5700 Svendborg Stenstrup Plejecenter, Hostrupvej 1, 5771 Stenstrup Sygekassens Hjem, Christinedalsvej 20, 5700 Svendborg Plejecenter Øst: Caroline Amalie, Caroline Amalievej 13, 5700 Svendborg Demensdagcenter Byparken, Byparken 17C, 5700 Svendborg Munkevænget, Sanddalsparken 19, 5700 Svendborg Thurøhus, Bergmannsvej 17, 5700 Svendborg Damgården, Kærvej 8, 5881 Skårup Vedrørende information om Aktivitetscentre, kan der rettes henvendelse til Plejecenter Vest eller Plejecenter Øst (se foran i pjecen). Foto: colourbox

32

33 Gæsteophold Svendborg Kommunes gæsteboliger ligger: Plejecenter Vest: Bryghuset, Bryghusvej 2, 5700 Svendborg Vindeby Pilevej, Vindeby Pilevej 26, Tåsinge, 5700 Svendborg Stenstrup Plejecenter, Hostrupvej 1, 5771 Stenstrup Plejecenter Øst: Caroline Amalievej, Caroline Amalievej 13, 5700 Svendborg Hesselager Plejecenter, Langgade 2, 5874 Hesselager Plejecenter Ådalen, Egmosevej 3, 5882 Vejstrup Ved anmodning om gæsteophold rettes henvendelse til visitator i Myndighedsafdelingen på Tlf.: Boligtilbud til borgere med demens eller demenslignende sygdomme: Svendborg Kommune har boliger tilrettet mennesker med demens, som ikke længere kan klare sig i eget hjem, eller almindelig plejebolig. Borgere, som har behov for demensboliger, skal visiteres hertil. Demensboligerne er placeret i bofællesskaber med 7-12 lejligheder. Boligerne har eget badeværelse og tekøkken, og der er fælles opholds- og spisestue. Ved indretning af bofællesskaberne er der lagt vægt på overskuelige og let genkendelige rum og faciliteter, for at borgeren kan fungere optimalt. Alle boligerne har tilknytning til en fast personalegruppe. Foto: colourbox

34 Der er demensboliger følgende steder: Plejecenter Vest: Bryggerlunden, Bryghusvej 58, 5700 Svendborg Bryghuset, Bryghusvej 2, 5700 Svendborg Aldersro, Aldersro 8, 5700 Svendborg Stenstrup Plejecenter, Hostrupvej 1, 5771 Stenstrup Ollerup Plejecenter, Svendborgvej 16, 5762 Vester Skerninge Vindeby Pilevej, Vindeby Pilevej 26, 5700 Svendborg Plejecenter Øst: Caroline Amalie, Caroline Amalievej 13, 5700 Svendborg Sanddalsparken, Sanddalsparken 19, 5700 Svendborg Damgården, Kærvej 8, 5881 Svendborg Thurøhus, Bergmannsvej 17, 5700 Svendborg Plejecenter Gudbjerg, Byvej 27, 5892 Gudbjerg Nyttige kontakter vedr. demens Alzheimerforeningen: Tlf: Demenslinjen: Tlf: Hjemmesider:

35 Social og Sundhed Myndighedsafdelingen 2016 svb 3354

36 Bilag: 3.2. Årsrapport Demens 2015 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54651/16

37 Demensområdet Svendborg Kommune Årsrapport 2015 Myndighedsafdelingen Demenskonsulenterne Charlotte Gehring Karoline Raundahl Louise Damgaard Side 1 af 15

38 Indhold 1.1 Indledning side Fremskrivning af demens i Svendborg kommune side Demensby i Svendborg Kommune side Ny Demenspolitik i Svendborg Kommune side Ny Pjece om Råd og Vejledning side Organisering af demensområdet side Demenskonsulentens overordnede opgaver side Medarbejdernes kompetencer side Indsatser i 2015 side Udviklingsmål indsatser i 2016 side 15 Side 2 af 15

39 1.1 Indledning Formålet med årsrapporten er at beskrive demensområdet i Svendborg Kommune og give læseren et indblik i de forskellige opgaver, aktiviteter og fremtidige mål for udvikling på demensområdet. Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der svækker hjernens funktioner. Det viser sig først og fremmest ved nedsat hukommelse, men også andre mentale færdigheder rammes, så evnen til at fungere i dagligdagen nedsættes i takt med sygdommens udvikling. På landsplan anslås det, at ca danskere har en demenssygdom. Fremskrivningerne tyder på, at der om 30 år vil være ca. dobbelt så mange mennesker med en demenssygdom. I Danmark er demenssygdomme den 5. hyppigste dødsårsag, og der findes ingen helbredelsesmuligheder. (Nationalt Videnscenter for demens, december 2015). Næsten mennesker, svarende til ca. hver 10. dansker, lever i dag som pårørende til et menneske med demens. Beregninger viser, at sygdommen i dag koster samfundet ca. 24 milliarder kroner om året. (Nationalt Videnscenter for demens, december 2015). I 2015 har der i Svendborg Kommune været ekstra fokus på demensområdet. Med en ny demenspolitik vil Svendborg gå i spidsen for at skabe et demensvenligt samfund, som kan rumme mangfoldighed og opleves som trygt og inkluderende for borgere med demens. Borgere med demens og deres nærmeste skal tilbydes den rette støtte og hjælp og mødes med værdierne værdighed, tryghed og selvbestemmelse blev også året, hvor Byrådet afsatte midler til en demensby, som skal etableres i løbet af Demensbyen er en by i byen, hvor mennesker med demens kan leve med deres sygdom med værdighed, tryghed og livskvalitet. De positive resultater fra demensbyen skal være med til at udvikle demensområdet generelt i kommunen. Udover demenspolitikken tager demensarbejdet i Svendborg Kommune udgangspunkt i Samarbejdsaftalen på demensområdet i Region Syddanmark, godkendt i august Samarbejdsaftalen er en aftale mellem praksisudvalget, den regionale demensindsats og regionens 22 kommuner. Formålet med aftalen er at sætte fokus på en klar arbejdsdeling og sektorovergange i demensindsatsen i Region Syddanmark, og sikre regionens borgere et ensartet tilbud uanset bopæl. Side 3 af 15

40 National Handlingsplan for demensindsatsen, udgivet af Socialministeriet i Handlingsplanen har til formål at sikre Det gode Demensforløb. Der er afsat midler til en ny plan, som skal udkomme i Målsætningerne i den nye handlingsplan stemmer godt overens med den nye demenspolitik i Svendborg Kommune. Nationale kliniske retningslinier, udgivet af Sundhedsstyrelsen i Retningslinjen skal bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjen dækker forskellige faser i patientforløbet, herunder udredning, diagnostik, ikkefarmakologiske indsatser, farmakologisk behandling samt indsatser målrettet pårørende. Byrådet i Svendborg Kommune har valgt at fastholde de midler, der i 2014 blev givet som et til løft til ældreområdet 2014 (også kaldet Ældremilliarden). Dette har betydet, at Svendborg Kommune har styrket indsatsen på demensområdet, dels ved en opnormering af demenskonsulentfunktionen, og dels ved etablering af træningstilbud for personer med demens. Desuden er der afsat midler til afløsning og aflastning af pårørende i eget hjem og visitering til gåture. På plejecentrene har midlerne givet mulighed for opnormering i eftermiddagstimerne på demensenhederne. Side 4 af 15

41 1.2 Fremskrivning af demens i Svendborg Kommune Fremskrivning af ældrebefolkning (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens I alt Svendborg Kommune Antal Mænd med demens Kvinder med demens (Nationalt videnscenter for demens, 2014) Side 5 af 15

42 2.1 Demensby i Svendborg Kommune I efteråret 2014 var en lille gruppe fra ældreområdet på besøg i Demenslandsbyen i Holland og med inspiration herfra blev visionen om en Demensby i Svendborg født. I maj 2015 besluttede Social og Sundhedsudvalget at Ældreområdet skulle undersøge muligheder og omkostninger for etablering af en demensby på et eksisterende plejecenter i Svendborg Kommune. Bryghuset blev udpeget, idet det har nogle oplagte fordele i forhold til at omdanne stedet til demensby, f.eks. god størrelse på i alt 125 boliger, hvoraf 42 boliger i forvejen er demensboliger. Desuden er Bryghuset centralt placeret i Svendborg by og i kommunen som helhed, og der er gode tilgangsmuligheder med bil eller offentlige transportmidler. Bryghuset har allerede et levende udemiljø og i tilknytning til Bryghuset findes en fri byggegrund, som ved inddragelse i projektet kan give endnu flere muligheder for et levende udemiljø som park, nyttehave mv. I september 2015 bevilgede Byrådet midler til etablering af demensbyen på Bryghuset. Bryghuset Svendborg Demensby skal omdannes til at huse bl.a. café, butik, frisør, kulturcafé, træningsrum mv. og stedet skal danne rammer for et rigt foreningsliv. Udearealerne skal indeholde inviterende aktiviteter på torvet og i haven som f.eks. nyttehave, campingvogn, drivhus, dyrehold, mandeværksted og plejecentret skal afgrænses så beboerne kan færdes frit uden at blive væk i området. Processen med omdannelse af stedet til demensby inkluderer personalet på tværs, og aktuelt er der nedsat arbejdsgrupper, som bl.a. beskæftiger sig med formidling, byggesagen, overgang og ejerskab samt indretning af byen. I foråret 2016 forventes selve processen med den konkrete indretning at begynde og såfremt lokalplan godkendes, forventes indvielse i efteråret Ny Demenspolitik i Svendborg Kommune I løbet af 2015 er der udarbejdet en ny demenspolitik i Svendborg Kommune. Kommunen ønsker at sætte fokus på demensområdet og gå i spidsen for at skabe et demensvenligt samfund. Demenspolitikken er udarbejdet på baggrund af en bred inddragelse af borgere, medarbejdere, samarbejdspartnere og frivillige. Ved en borgerdag i Midtbyhallen, hvor journalist Anders Agger holdt oplæg om demens, samt via Kommunens hjemmeside, har det været muligt at give sine synspunkter og indspark til politikken. I styregruppen for demenspolitikken har der siddet repræsentanter fra Alzheimerforeningen, Nationalt Videnscenter for demens, Ældrerådet, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Social og Sundhedsskolen og medarbejdere i Kommunen. Under styregruppen har der været nedsat 3 arbejdsgrupper, der hver især har Side 6 af 15

43 haft fokus på; tilgang og viden om demens, fysiske rammer og tilbud på demensområdet. Målgruppen for demenspolitikken: Mennesker med demens og demenslignende symptomer samt deres pårørende Medarbejdere i Svendborg Kommune Samarbejdspartnere, herunder frivillige Visioner for demenspolitikken: Visionerne i politikken er, at ingen skal opleve at de står alene med en demenssygdom, at Svendborg Kommune vil bidrage til at skabe er demensvenligt samfund og at kompetenceniveauet blandt medarbejdere skal være højt og tage udgangspunkt i ny forskning og udvikling på demensområdet. Fokusområder i Demenspolitikken: Støtte og rådgivning i hjemmet Aktiviteter Pleje og omsorg Boliger Information og vejledning Kompetenceudvikling Demenspolitikken i Svendborg Kommune har været i politisk høring og er trådt i kraft per Den kan findes på Kommunens hjemmeside. 2.3 Ny pjece Råd og Vejledning I forbindelse med udgivelsen af den ny Demenspolitik udarbejder demenskonsulenterne i 2016 en ny pjece: Råd og vejledning om demens. Pjece kommer til at indeholde råd og vejledning til mennesker med demens og deres pårørende samt et overblik over aktuelle tilbud i Svendborg Kommune: hjemmebesøg af demenskonsulent med henblik på støtte, vejledning, undervisning og iværksættelse af eventuelle tiltag under hele sygdomsforløbet hjemmehjælp i form af praktisk bistand og/eller personlig pleje efter behov. Det tilstræbes, at der tilknyttes så få kontaktpersoner som muligt hjemmesygepleje efter behov Side 7 af 15

44 afløsning/aflastning i hjemmet efter en individuel og konkret vurdering af den samlede situation i hjemmet gæsteophold i et af kommunens plejecentre i en afgrænset periode træningstilbud til borgere med demens, hvor træningen er tilrettelagt ud fra den enkeltes fysiske og kognitive funktionsniveau deltagelse i et aktivitetscenter i dagtimerne deltagelse i demensdagcenter, hvor aktiviteterne er tilrettet borgere med moderat demens deltagelse i Demenscafé drevet af Ældre Sagen vejledning og støtte til etablering af frivillig besøgsven vejledning og støtte til pårørende i forhold til deltagelse i grupper for pårørende samt informationsmøder plejebolig, hvor såvel de fysiske rammer som pleje, omsorg og aktiviteter er tilrettet borgere med demens. Ved indflytning i plejebolig sikres kontinuitet og sammenhæng gennem et tæt samarbejde mellem kontaktpersonerne i hjemmet og personalet i plejeenheden Borgere med demens og deres pårørende møder som hovedregel personale, som har uddannelse i demens 3.1 Organisering af demensområdet i Svendborg Kommune Der er på demensområdet nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der har til opgave at udvikle demensområdet i Svendborg Kommune for såvel borgere som medarbejdere. Demens- Udviklings- og Koordineringsgruppen (DUK), er repræsenteret af sektionsledere fra hjemmeplejen og plejecentrene, en repræsentant fra hjælpemiddelafdelingen og de trænende terapeuter samt kommunens tre demenskonsulenter. Repræsentanter fra DUK deltager årligt i Demensdagene i København og Årsmøde for demenskoordinatorer i Danmark. Indholdet i disse seminarer er seneste forskning på demensområdet, nyt lovstof, pleje- og omsorgsmæssige projekter m.v. Her hentes bl.a. viden og inspiration til planlægning og afvikling af Demensdagene i Svendborg Kommune samt øvrige temadage for medarbejdere og pårørende. Der er ansat 3 demenskonsulenter, 1 fuldtidsansat og 2 på hver 34 timer/uge. Demenskonsulenterne er organiseret i Myndighedsafdelingen. Det er demenskonsulenternes ansvar at koordinere den samlede indsats på demensområdet i Svendborg Kommune. Demenskonsulenterne arbejder i tæt samarbejde med sektionsledere og øvrige medarbejdere fra hjemmepleje, plejecentre, dagcentre, Socialfagligt Center Side 8 af 15

45 samt terapeuter i relation til udvikling/uddannelse, implementering og opgaveløsninger. 3.2 Demenskonsulentens overordnede opgaver Det er demenskonsulentens opgave at være medvirkende til, at Svendborg Kommunes Demenspolitik udmøntes i praksis. Det være sig overfor den demente borger, dennes familie, medarbejderne i ældreområdet samt relevante samarbejdspartere. Det er demenskonsulentens opgave at tage initiativer til udvikling og igangsættelse af tiltag på demensområdet til gavn for demente borgere, pårørende, personale og til samfundet i øvrigt. Demenskonsulenten skal sikre implementering af Samarbejdsaftalen på Demensområdet og medvirke til fortsat udvikling i demensnetværket. Demenskonsulenten er myndighedsperson på Lov om Magtanvendelse, i Svendborg, Ærø- og Langeland Kommune, og skal sikre at ny lovgivning implementeres. Demenskonsulenten skal være vidensperson for det øvrige plejepersonale på demensområdet og rådgive, vejlede og supervisere i komplekse plejeforløb. Demenskonsulenten skal være kontaktperson for henvendelser udefra, fra demente borgere og deres pårørende, fra praktiserende læger, Gerontopsykiatrisk team og Demensklinikken SHF/OUH m.v. Borgerrelaterede opgaver Demenskonsulenten skal stå til rådighed med råd og vejledning på demensområdet ved henvendelser fra borgere, pårørende, naboer m.v. Demenskonsulenten skal i henhold til samarbejdsaftalen besøge samtlige personer, der får stillet en demensdiagnose. Konsulenten besøger også borgere med demenssymptomer som ikke er udredt, men som har behov for støtte og vejledning. Opfølgende hjemmebesøg aftales med borger og pårørende efter behov, og intervallet vil være afhængig af kompleksiteten og den enkelte families situation. Vi oplever, at denne faglige støtte, vejledning og koordinering er medvirkende til at sikre kvalitet i indsatsen. Side 9 af 15

46 Demenskonsulenten skal fungere som konsulent for visitator m.fl. og deltage i hjemmebesøg sammen med øvrige fagpersoner. Demenskonsulenten skal visitere og anvise demente borgere til demensbolig eller evt. ældrebolig. Antal borgere med demens tilknyttet demenskonsulenterne Antallet af demente borgere som er tilknyttet demenskonsulenterne i Svendborg Kommune har igennem årerne været støt stigende, og tendensen ser ud til at fortsætte i årene fremover. I 2013 var 422 borgere tilknyttet konsulenterne, i 2014 var antallet steget til 465 borgere, og i 2015 er 492 borgere tilknyttet konsulenterne (se graf). Demente tilknyttet demenskonsulenter i Svendborg Kommune Side 10 af 15

47 3.3 Medarbejdernes kompetencer Der tilstræbes høj faglighed og tværfagligt samarbejde i demensindsatsen. Demenskonsulenterne er uddannede sygeplejersker med relevant videreuddannelse samt diplomuddannelse i demens. Der er udarbejdet en kompetenceplan, som skitserer krav til uddannelse samt ansvars- og kompetenceområder i relation til borgere med demens. I kompetenceplanen fremgår det, at sygeplejersker i Svendborg Kommune har gennemført et opkvalificeringsforløb i demens. Social- og sundhedspersonalet i hjemmeplejen har minimum 1 uges uddannelse i demens. Personalet på demensdagcentre samt i demensboliger har minimum 3 ugers uddannelse i demens. Derudover er der udvalgt nøglepersoner i alle sektioner, som yderligere har gennemført 3 ugers uddannelse i demens, hvilket vil sige i alt 6 ugers uddannelse. Som yderligere opkvalificering udbydes uddannelse i neuropædagogik og øvrige relevante emner. 4.1 Indsatser i 2015 Uddannelse i demens for medarbejdere i ældreplejen Der har i 2015 været i alt 110 medarbejdere på demenskursus. Der har desværre ikke været tilmeldinger nok til Nøglepersonsuddannelsen i I 2015 har vi i samarbejde med SOSU Fyn udviklet og afviklet 3 dages kurser for social- og sundhedshjælpere og assistenter i neuropædagogik. Kurserne har været med fokus på yderligere overbygning, og der har været god tilslutning og fine tilbagemeldinger. Der blev afholdt to kurser og i alt 40 personer deltog. To medarbejdere fra hvert af kommunens demensafsnit blev i 2015 uddannet i Beroligende behandlingsmetoder til borgere med udafreagerende adfærd, ved fysioterapeut Marlene Jul Houmann. 20 medarbejdere deltog og tilbagemeldingerne var meget positive. Efterfølgende har flere demensafsnit efteruddannet flere personaler i metoden. Side 11 af 15

48 Temaeftermiddag for borgere i Svendborg Kommune Temaeftermiddag for borgere i Svendborg Kommune blev i 2015 kombineret med temadag for personalet til én fælles temaeftermiddag i Midtbyhallen vedrørende Ny Demenspolitik. Eftermiddagen blev indledt af et oplæg af tvjournalisten Anders Agger, som fortalte om en udsendelse fra serien Indefra, hvor han mødte Tove, som har en demenssygdom. Derefter var der forskellige stande vedr. Ny Demenspolitik, hvor borgere og personale kunne debattere eller fremlægge ønsker til politikken. Til temadagen deltog ca. 100 personer. I efteråret 2015 blev der afviklet et undervisningsforløb på 2 eftermiddage for pårørende til mennesker med demens. Undervisningsforløbet var tilrettelagt i samarbejde med Demensklinikken på OUH. Her deltog 70 borgere, og der var meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Smagsprøver på aktivt seniorliv Borgere i Svendborg Kommune var i august 2015 inviteret til en temaeftermiddag Smag på et aktivt seniorliv på torvet i Svendborg. På temadagen kunne borgere se en vifte af muligheder fra aktivitetshuse til senioridræt, frivilligt arbejde, kommunens tilbud og meget mere. Demenskonsulenterne var repræsenteret med en stand på denne dag. Klæd dig på til fremtiden Svendborg Kommune inviterede i januar og i august 2015 borgere på +65 år til temaeftermiddagen Klæd dig på til fremtiden med fokus på de muligheder der er i Svendborg Kommune for et aktivt seniorliv. Demenskonsulenterne var repræsenteret med en stand på denne dag. Videreudvikling af træningstilbud til personer med moderat demens Flere forskningsresultater har vist, at træning af funktionsevne og ergoterapeutisk indsats har en positiv virkning på borgere med demens og deres evne til egenomsorg, adfærd, psykiske symptomer og livskvalitet bedres. Forskning har endvidere vist, at daglig intensiv træning kan bidrage til at forebygge og mindske demenssygdommens fysiske og kognitive svækkelse og dermed begrænse risici for følgesygdomme. I Svendborg Kommune har vi i 2014 etableret to nye træningstilbud til mennesker med demens i let til moderat grad. I 2015 blev der etableret et tredje hold grundet stor tilslutning og venteliste. Side 12 af 15

49 Hold 1 tilbydes til personer med let demens og består af fysisk træning 1 gang ugentligt ved fysioterapeut. Efter træningen er der socialt samvær, hvor der er mulighed for at drøfte fælles udfordringer i hverdagen. Hold 2 og hold 3 tilbydes til personer med moderat demens og består af fysisk og kognitiv træning 2 gange ugentligt ved fysioterapeut og ergoterapeut. Udbyttet evalueres løbende og tilbagemeldingerne fra begge hold er meget positive. Tilslutningen til hold 1 har været svingende og terapeuterne og demenskonsulenterne skal i 2016 vurdere om der skal foretages justeringer eller ændringer i konceptet for hold 1. Pårørendegrupper Der er en stigning i antallet af yngre mennesker, der får konstateret demens. Ægtefæller til yngre mennesker med demens oplever ofte andre udfordringer i forhold til mestring og trives ikke i de eksisterende pårørendegrupper, hvor deltagerne er ældre. På baggrund heraf blev der i maj 2014 etableret en ny pårørendegruppe. En gruppe for yngre ægtefæller til mennesker med demens. Der er i alt 3 pårørendegrupper i kommunen, hvoraf de to er målrettet ægtefæller til mennesker med demens og den tredje er målrettet voksne børn af mennesker med demens. Møderne i de 3 pårørendegrupper planlægges og afholdes af fagpersoner med erfaring i arbejdet med personer med demens og deres pårørende, og demenskonsulenterne oplever, at der er god kvalitet i pårørendearbejdet. Åbent hus i demensdagcentrene I anledning af den internationale Alzheimers Dag i September afholdtes Åbent Hus i de to demensdagcentre, Aldersroklubben og Byparken 17C. Arrangementerne var velbesøgte. Musik projekt I 2015 har Svendborg Kommune i samarbejde med en musiklærer afviklet musikprojekt på et træningshold og på et af kommunens dagcentre for mennesker med demens. Et spændende projekt med samspil, rytme, musik og sang. Dagcenteret arbejder videre med musik efter projektets ophør, og et andet dagcenter har valgt at opstarte et tilsvarende projekt i Side 13 af 15

50 Frivillige I samarbejde med Ældre Sagen afholdes Café Forglemmigej for mennesker med demens og deres pårørende. Demens Caféen holder åbent en søndag i hver måned. Formålet er at skabe rum og samvær med andre demensramte og deres pårørende. Side 14 af 15

51 5.1 Udviklingsmål indsatser i 2016 Implementering af ny demenspolitik Ny pjece; Råd og vejledning om demens Arrangere og afholde 2 demensdage for medarbejdere Udvikle ny sygeplejerskeuddannelse i demens i samråd med Regionen Uddannelse i neuropædagogik - opfølgning Forskning i samråd med SDU og UCL i den kommende demensby Demensrejsehold fra Socialstyrelsen i 4 sektioner Input til den ny nationale handlingsplan for demens 2025 i Danmark ved Socialministeriet Poster på demensdagene i København vedr. demensbyen Undervisningsrække for medarbejdere i magtanvendelse Teater om demens i samarbejde med AOF Undervisning af eksterne samarbejdspartnere Side 15 af 15

52 Bilag: 4.1. Årsrapport 2015 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54609/16

53 Årsrapport Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2015 Indledning Efter lov om Social Service 151, er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med plejeboligenhederne i Svendborg Kommune ved mindst et uanmeldt årligt tilsyn. Svendborg Kommune har desuden valgt, at bibeholde det dialogbaserede anmeldte tilsyn, som fra 2010 ikke længere er lovpligtigt, samt udvidet tilsynet til også at gælde ældreboliger i tilknytning til plejecentre. Herudover gennemfører Embedslægerne ved Region Syddanmark uanmeldte tilsyn på Kommunens plejecentre. De udarbejder en særskilt rapport for de enkelte plejecentre samt en samlet årsrapport. Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Louise Fejerskov Faglig konsulent Svendborg, d. 08. februar 2016 Der har i 2015 været afholdt uanmeldte kommunale tilsyn på alle plejecentre, som Svendborg Kommune ejer, driver eller har driftsoverenskomst med (det er 25 tilsyn, da nogle plejecenter deles op i tilsyn af demens-, pleje- og ældreboligenheder). Efter hvert tilsyn er der udarbejdet en tilsynsrapport, som efter høring er sendt til afdelingscheferne, sektionslederne og Bruger- og Pårørende rådene. Rapporterne er efterfølgende blevet offentliggjort på Svendborg Kommunes hjemmeside. Der har i forbindelse med Svendborg Kommunes interne tilsyn i 2015 været fokus på Rehabilitering samt Den gode kultur ifht. borgerens eget hjem. Uanmeldte tilsyn Metode Formålet med det uanmeldte tilsyn er overordnet at påse, at kvalitet og service lovgivningsmæssigt overholdes, og at borgerne i kommunens pleje-, demens- og ældreboliger modtager den hjælp, de er berettiget til. Der foretages interview af borgere, sektionsleder og plejepersonale. Det tilstræbes, at tilsynene foregår i et ligeværdigt samarbejde med de involverede parter, samt i en tryg og tillidsvækkende atmosfære med fokus på faglig udvikling og læring. Alle uanmeldte tilsyn er gennemført af Svendborg Kommunes Myndighedsafdeling.

54 Uanmeldte tilsyn Observationer Resultatet fra tilsynene er præsenteret i 3 kategorier. Ingen bemærkninger (Kategori 1) Det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Mindre mangler (Kategori 2) Det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Men der er forhold, som kan give anledning til råd og vejledning fra Tilsynet. Betydende mangler (Kategori 3) Det observerede lever på flere områder ikke op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, værdier, rutiner, Kvalitetsstandarder og almen faglig standard. På baggrund af Tilsynets anbefalinger udarbejder Plejecenteret/ældreboligerne en tids- og handlingsplan for at få rettet op på de påpegede mangler indenfor 10 dage. Handlingsplanen sendes til tilsynsførende, som herefter kan foretage de nødvendige opfølgningsbesøg. Resultatet af de uanmeldte tilsyn i tilsyn er gennemført uden bemærkninger (kategori 1) 21 tilsyn har haft mindre mangler (kategori 2) 0 tilsyn har haft betydende mangler (kategori 3) Konklusion uanmeldte tilsyn boligenheder fik kategori 2 ved det uanmeldte tilsyn i Denne kategori beror på, at der blev fundet forhold, der har givet anledning til råd og vejledning fra Tilsynet. De råd og vejledninger der blev givet ift. kategori 2 handlede i alle tilfælde om vejledning i hensigtsmæssig dokumentation og brug af det kommunale omsorgssystem. I forhold til de to valgte fokusområder Rehabilitering og Den gode kultur ifht. borgerens eget hjem viser tilsynene, at plejecentrenes personale i vid udstrækning har kendskab til disse fokusområder, og at der på de forskellige plejecentre er blevet arbejdet med rammerne for at sikre rehabilitering for borgerne i hverdagen samt arbejdet med borgernes positive oplevelse af at være beboere på et plejecenter. Dialogbaserede anmeldte tilsyn

55 I Plejecenter Vest har der været afholdt dialogbaserede tilsynsbesøg på 8 plejecentre + i 4 ældreboliggrupper. I plejecenter Øst har der været afholdt dialogbaserede tilsynsbesøg på 9 plejecentre. På møderne har der fra kommunens side deltaget sektionslederen, et antal medarbejdere samt afdelingschefen. Til møderne har alle beboere og pårørende været inviteret, og der har været et varieret antal fremmødte - fra ca. 10 til ca. 50 personer. Opsamling fra møderne: På alle møderne blev tiltag i forbindelse med midler fra Ældrepuljen drøftet. Der var mange rosende ord og stor glæde i denne forbindelse. Tiltagene har bl.a. været bedre indretning af bofællesskaber og eftermiddagsaktivitetstilbud i boenheder for demente. Der blev orienteret om weekendåbent i følgende aktivitetscentre Munkevænget og Bryghuset Demens fra 1. januar På alle møderne blev rapporter fra embedslægetilsyn og kommunale uanmeldte tilsyn drøftet. Det er generelt flotte rapporter, der kan læses på Svendborg Kommunes hjemmeside. På møderne blev status på igangværende projekter drøftet - herunder kulturarbejdet på plejecentrene, Projekt Foden under eget køkkenbord, samarbejde med frivillige og film om livet på plejecentrene i Svendborg Kommune. Der var generelt positive tilbagemeldinger fra såvel beboere som pårørende, og mange beskriver gode oplevelser og tiltag i forbindelse med kulturarbejdet. På alle møder blev samarbejde med personalet drøftet og der er generelt tilfredshed fra både beboere og pårørende. Der blev på alle møderne drøftet beboernes og pårørendes oplevelse af indflytning på plejecentrene samt opfølgningssamtaler efter 2-3 mdr. På alle møderne lægges der vægt på at efterspørge gode ideer og input fra beboere og pårørende til en bedre hverdag på plejecentrene. Konklusion dialogbaserede anmeldte tilsyn 2015 Der har været stor variation i antallet af deltagere, men ikke så stor variation i de emner, der har været drøftet på møderne. Igangværende projekter har været drøftet på alle møder, og der har været positive tilkendegivelser fra både beboere og pårørende. Generelt har der været udtrykt tilfredshed med aktivitetstilbud samt med Kommunens kosttilbud. Ved alle de anmeldte tilsyn har der været anerkendelse til personalet for deres måde at være på. Uanmeldte tilsyn Embedslægeinstitutionen 3

56 Med ændringer i Sundhedsloven i 2008 blev det vedtaget, at Sundhedsstyrelsen kan udelade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed. I forbindelse med tilsynene i 2015 blev der således taget stilling til, om plejeboligenheden skal have tilsyn i 2016 eller først året efter igen. De enheder der ikke fik tilsyn i 2015, gradueret tilsyn, vil få tilsyn i Embedslægeinstitutionen foretog i tilsyn i Svendborg Kommune (Embedslæge tilsyn foretages kun på plejeboligenheder). Ud af de 9 tilsyn Embedslægeinstitutionen foretog, overgik 7 plejecentre til gradueret tilsyn og får således ikke tilsyn i 2016, men først i De afvigelser som Embedslægeinstitutionen fandt på de to sidste plejecentre (Damgården og Hesselager), drejede sig om følgende punkter: Om dokumentation o At de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation o At der foreligger en aktuel oversigt over patientens sygdomme og handicap, som er af betydning for pleje og behandling o At opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet o At de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk. o At behandlingsindikation fremgår korrekt af den sundhedsfaglige dokumentation Om medicinhåndtering o At præparatets aktuellse handelsnavn, dispenseringsform og styrke fremgår af medicinlisten o At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har gennemgået patientens medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen o At der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæslerne/doseringsposerne o At der ikke opbevares medicin med udløbet holdbarhedsdata Om patientrettigheder o At det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang patienten er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende eller værge. 4

57 Embedslæge tilsynsrapporterne er tilgængelige på Svendborg Kommunes hjemmeside. Vi har endnu ikke modtaget den samlede årsrapport fra Embedslægeinstitutionen for Den vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget når Svendborg Kommune modtager den. Samlet konklusion Som helhed kan det konkluderes, at Svendborg Kommunes plejeboligenheder overholder de politisk vedtagne kvalitetsstandarder og gældende regler fra Sundhedsstyrelsen. De deltagende borgere gav generelt udtryk for tilfredshed med forplejningen, de tilstedeværende aktivitetsmuligheder og med plejepersonalet samt med den tildelte hjælp og pleje. Plejepersonalet udviser omsorg, viden og faglig kompetence overfor borgernes pleje- og omsorgsbehov. Plejepersonalets omsorgsfuldhed og respekt for den enkelte beboers integritet, særlige behov og ressourcer skal fremhæves. Samlet set er det de rent administrative forhold, der skal fokuseres på. Det anbefales, at der målrettet arbejdes videre med dokumentationen og medicinhåndtering, således at dette i alle tilfælde lever op til både Sundhedsstyrelsens og Kommunens krav. I forhold til fokusområder Rehabilitering og Den gode kultur ifht. borgerens eget hjem viser tilsynene, at fokusområderne er kendt af personalet - og at rehabilitering er en fast del af det daglige arbejde på plejecentrene - samt at kulturarbejdet ifbm. borgerens eget hjem har været grundlaget for mange tiltag til forbedring af rammerne for beboernes oplevelse af at bo på et plejecenter. Louise Fejerskov, Faglig Konsulent, Ældre & Sundhedsområdet 5

58 Bilag: 6.1. Foreløbigt tilsagn om udmøntning af tilskud til en mere værdig ældrepleje fra Sundheds- og Ældreministeriet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59463/16

59

60

61

62

63 Bilag: 6.2. Sundheds- og Ældreministeriet - Bilag 1a: Elementer i e n værdighedspolitik Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59428/16

64

65

66 Bilag: 6.3. Tidsplan for Værdighedspolitik Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3690/16

67 Bilag 1 Proces for udarbejdelse af Værdighedspolitik for Svendborg Kommune Januar 2016 Godkendelse af proces for udarbejdelse af værdighedspolitik på SSU møde. Herefter nedsættelse af styregruppe med bred repræsentation internt og eksternt. Februar 2016 Borgermøde for Værdighedspolitik med workshops med deltagelse af interne og eksterne parter, samarbejdspartnere, andre interesserede mv. Marts 2016 Styregruppe møde Skriveproces April 2016 Kvalificering af udkast til Værdighedspolitik med styregruppen Maj 2016 Social- og Sundhedsudvalget sender værdighedspolitik i høring. Politikken sendes i høring 10. maj med frist den 24. maj. Juni 2016 Indarbejdelse af høringssvar. Endelig godkendelse af Værdighedspolitik i Social og Sundhedsudvalget 08. juni og i Byrådet 28 juni. Offentliggørelse på Svendborg.dk

68 Bilag: 7.1. Brev til Svendborg Kommune vedr. Sund Lejerøkonomi Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37714/16

69 Svendborg Kommunes Socialudvalg Formand Hanne Ringgaard Møller Ramsherred Svendborg Svendborg den 25. januar 2016 Vedrørende forlængelse af projekt "Sund lejerøkonomi i Svendborg" I perioden har Svendborg Andels-Boligforening, BSB-Svendborg og Cama-Kollegierne modtaget støtte fra Satspuljen til at drive projektet "Sund Lejerøkonomi i Svendborg". Formålet med projektet er at bistå og vejlede boligselskabernes beboere omkring deres privatøkonomi - og at nedbringe antallet af udsættelser som følge af huslejerestancer. Projektet har nu kørt i tre år og med udgangen af 2016 lukker projektet - for så vidt der ikke er udsigt til en ny statslig bevilling, hverken via satspuljen eller andre statslige puljemidler - hvis ikke der findes en lokal løsning. De ovennævnte tre boligselskaber vurderer at projektet har været så stor en succes, at de gerne ser at projektet fortsætter efter I projektets følgegruppe, hvor også Svendborg Kommune er repræsenteret ved Pia Østergaard Andersen og Finn Boye, har det været drøftet, hvordan en lokal løsning eventuelt kunne se ud. I det vedlagte "Udkast til rammeaftale omkring fortsættelse af projektet "Sund lejerøkonomi i Svendborg", har repræsentanter for de ovennævnte boligselskaber skitseret, hvordan en sådan lokal løsning kunne se ud. En løsning, der efter boligselskabernes vurdering vil sikre en solid rådgivningsindsats i forhold til de lejere, der har svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen og dermed er udsættelsestruet, og samtidig fastholde og udbygge samarbejdet mellem byens boligselskaber og Svendborg Kommune.

70 Udkast til rammeaftale omkring fortsættelse af projektet "Sund lejerøkonomi i Svendborg". Indledning I det følgende udstikkes rammerne for en fortsættelse af projekt "Sund Lejerøkonomi i Svendborg", hvorved tilbuddet om økonomisk rådgivning forlænges i 4 år ( ) når den nuværende bevilling fra satspuljen stopper med udgangen af I forbindelse med projektets forlængelse udvides tilbuddet om økonomisk rådgivning endvidere til at omfatte alle borgere i Svendborg Kommune, der bor i en almen boligafdeling. Tilbuddet om økonomisk rådgivning kommer dermed til at indbefatte følgende boligselskaber: Boligselskab Antal lejemål (2014 tal) 1 Svendborg Andels-Boligforening BSB-Svendborg Cama-Kollegierne 397 BSB-Gudme 221 BSB-Egebjerg 185 Andelsboligforeningen i Bregninge 20 Svendborg Boligselskab af DAB Fyns Sports College 60 Brimer Kollegierne 58 Bo-Fyn Skårup 29 Seniorbofællesskabet Højmarken 14 Endvidere har følgende boligselskaber boligafdelinger i Svendborg Boligselskab/Afdeling Antal lejemål FAB / Svendborg-Skårup-Egense 30 FAB / Østermarken 76 FAB / Tankefuld 67 De vanføres Boligorganisation / Fyn 21 I alt Organisatorisk forankring SAB er fortsat vært for projektet, hvilket indebærer at: - økonomikonsulenten formelt ansættes i SAB, - alt administration i forbindelse med projektet varetages af SAB - ledelsesfunktionen formelt ligger i SAB's organisation Endvidere fortsættes arbejdet i følgegruppen med deltagelse af alle interessenter - det vil sige byens boligselskaber og Svendborg Kommune.

71 Følgegruppens opgave er uændret, at: - Følge arbejdet i projektet, herunder: o Økonomiopfølgning - budgetter og regnskaber o Dokumentation af indsatsen o Nye initiativer o Sparring og udvikling af metoder til både rådgivning og markedsføringen af tilbuddet. Økonomi I 2015 var den samlede udgift til projektets drift i henhold til det revisorgodkendte regnskab kr ,- På den baggrund anslås det at udgifterne til projektets videreførelse i årene 2017 til 2020 andrager kr ,- pr. år. Boligselskaberne er indstillet på også at bidrage økonomisk til projektets fortsættelse, og det foreslås derfor at projektet fremadrettet finansieres ved at boligorganisationerne bidrager med 40 % af udgifterne, svarende til 46,- kr. pr. boliglejemål pr. år. De resterende 60 % finansieres ved tilskud fra Svendborg Kommune - svarende til ,- kr. Denne fordeling er primært begrundet i at boligselskaberne vurderer, at en udgift på ca. 50,- kr. pr. boliglejemål pr. år er det maksimale niveau, i forhold til hvad lejerne kan bære. Som bilag til denne rammeaftale er endvidere vedlagt en oversigt over fordelingen af udgifter mellem de enkelte boligselskaber og Svendborg Kommune. ' Antal lejemål i denne kolonne er hentet fra Landsbyggefondens regnskabsdatabase med følgende ændringer: BSB-Svendborg - der nedlægges et mindre antal lejemål i forbindelse med en kommende renovering. BSB Gudme - der er fratrukket 14 lejemål, der er solgt. - Cama-kollegierne - der er fratrukket 66 lejemål i forbindelse med en igangværende salgsproces.

72 Udkast til fordeling af udgifter mellem boligselskaber i Svendborg Kommune - projekt "Sund Lejerøkonomi i Svendborg" Budgetterede udgifter Svendborg Kommunes andel: Boligselskabernes andel: Boligselskab Antal lejemål Fordeling af boligselskabernes andel Svendborg Andels-Boligforening BSB-Svendborg Cama-Kollegierne BSB-Gudme BSB-Egebjerg Andelsboligforeningen i Bregninge Svendborg Boligselskab af DAB Fyns Sports College Brimer Kollegierne Bo-Fyn Skårup Seniorbofællesskabet Højmarken Boligselskab/Afdeling Antal lejemål FAB / Svendborg-Skårup-Egense FAB / Østermarken FAB / Tankefuld De vanføres Boligorganisation / Fyn Antal almene lejemål i alt i Svendborg Kommune Svarende til 46 Pr. lejemål Beregning af usikkerhed Anslået antal lejemål, der ikke ønsker at være med: Udgifter til fordeling blandt deltagende boligselskaber Pr. lejemål for deltagende boligselskaber kr.

73 Bilag: 8.1. Politisk behandling af de centrale udmeldinger (National Koordination) - Afrapportering - Voksne med komplek s erhvervet hjerneskade Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45371/16

74 Afrapportering KKR Syddanmark Den centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen

75 Indholdsfortegnelse Den central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade... 1 National koordination Socialstyrelsen... 1 Indledning Målgruppen Højt specialiserede indsatser og tilbud... 3 Egen bolig... 4 Videostøtte... 6 Matrikelbundne tilbud... 6 Samarbejdsaftaler Udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks hjerneskade Iværksættelse af særlige tiltag Udviklingen Tværkommunalt samarbejde Kompetenceudvikling

76 Indledning Socialstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats. Socialstyrelsen har på denne baggrund udsendt central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i brev til alle kommuner 31. oktober Denne rapport er Syddanmarks svar på den centrale udmelding: Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Målgruppen omfatter voksne med erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og/eller tilbud med henblik på at forbedre deres funktionsevne og livskvalitet. Konklusion Konklusionen fra Syddanmark er at behovet for højt specialiserede indsatser til målgruppen af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade kan imødekommes. Kontaktperson: Tove Tørnes Fælleskommunalt Socialsekretariat Mail: tot@vejen.dk 2

77 1. Målgruppen Målgruppens størrelse er i Syddanmark estimeret til: 188 Det har været vanskeligt at estimere målgruppens størrelse på baggrund af den målgruppebeskrivelse Socialstyrelsen har udarbejdet idet den giver mulighed for en meget bred fortolkning af målgruppen og der herved opstår usikkerhed om hvilke borgere der tilhører målgruppen. 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud I Syddanmark anvendes en lang række højt specialiserede indsatser og tilbud sig til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Rehabilitering er fælles grundlag i alle kommuner og regionen. Bag den rehabiliterende tilgang ligger borgerens ønske om et godt, selvstændigt og uafhængigt liv på trods af begrænsninger i funktionsevnen. Det betyder at der ud over anvendelse af højt specialiserede matrikelbundne tilbud også er en lang række ikke matrikelløse indsatser med udgangspunkt i at borgeren kan forblive i nærmiljøet ofte i eget hjem. De matrikelløse tilbud indeholder en lang række faglige indsatser og faggrupper. De matrikelløse tilbud sammensættes fra sag til sag. De matrikelløse tilbud giver borgerne en mulighed for at få et tilbud i hjemmet eller tæt på hjemmet. Det er en generel tendens at mange borgere vægter nærområde og pårørende meget højt. Den oplevede værdi for den enkelte borger er ofte højere ved tilbud, som betyder at borgeren kan blive i eget hjem. Dette betyder at borgerne efterspørger lokale tilbud og det er en tendens som kommunerne er nødt til at forholde sig til. Som en vigtig del af de ikke matrikelbundne tilbud indgår VISO som kommunerne bruger til specialrådgivning og udredninger. Som eksempler på hvordan tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade kan håndteres i kommunerne som ikke matrikelbundne tilbud beskrives nedenfor Faaborg-Midtfyn Kommunes organisering af hjerneskadeindsatser, nyt tiltag fra Aabenraa hvor borgerne placeres blandt almindelige borgere samt eksempel fra Esbjerg Kommune på, hvorledes velfærdsteknologi kan anvendes til målgruppen. 3

78 Organisering I Faaborg-Midtfyn Kommune har man for at sikre udvikling og kvalitet på hjerneskadeområdet etableret en tvæsektoriel styregruppe bestående af: Sundheds- og handicapchef Teamleder for socialrådgiverne Ældrechefen Arbejdsmarkedschefen Leder af Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lederen af Solskrænten Leder af Job og Aktiv Områdeleder fra hjemmeplejen Hjerneskadekoordinator I Faaborg-Midtfyn Kommunes organisering af hjerneskadeområdet er der også nedsat et neuroteam. Formålet med neuroteamet er at sikre en tværfaglig vurdering i komplekse sager. Neurotemet beståraf: 2 hjerneskadekoordinatorer 2 neuroterapeuter 1 repræsentant for voksen specialundervisning 1 repræsentant for dagtilbud 1 repræsentant for hjemmevejledergruppen Herudover kan indkaldes ad hoc: Solskrænten, jobcenter, demens koordinator, praktiserende læge. Egen bolig Aabenraa Kommune Målgruppens primære skadesfølger er tab af sociale færdigheder, de kan have koncentrations-, opmærksomhedsog hukommelsesproblematikker samt problemer med at kontrollere deres impulser og deraf følgende udfordrende adfærd. 4

79 Sønderskovvej rummer et lille bosted til 4 borgere samt i de senere år støtte af flere og flere borgere i egne boliger eller midlertidige udredningsboliger i en radius af 1 km fra bostedet og beliggende i et almindeligt villakvarter. Flere borgere er flyttet ud fra bostedet og der er stor efterspørgsel fra forskellige kommuner på pladser i denne enhed. Erfaringerne med målgruppen af borgere med udfordrende adfærd, der tidligere har boet i bosteder eller særforanstaltninger qua deres hjerneskade og kompleksiteten deraf er, at en del af disse borgere profitere og mestre at flytte ud af bostedet og bo i egne boliger i villakvarter med 85 støtte fra bostedet. Borgeren får støtte relateret til behovsomsorg dette er vigtig, for at sikrer eksisterende væsentlige behov som mad, personlig hygiejne, nærhed og samhørighed hos borgeren. Borgeren får støtte relateret til udviklingsomsorg - dette er vigtigt og bidrager til at den enkelte udvikler sig hensigtsmæssigt socialt, emotionelt, kognitivt, motorisk og fysisk. Resultaterne viser: At en målgruppe af borgere der historisk vurderes udelukkende at profitere af at bo i bosteder, qua skade og skadesfølger oplever at kunne mestre at bo i egne bolig. At borgerne ved at blive fritaget for at have fokus på naboen i bostedet, bedre kan fokusere på deres eget rehabiliteringsforløb og opleve succes med dette. Det opleves: Der er en højere grad af livskvalitet igennem den frihed det er at bo i egen bolig. at borgere får skabt relationer til et uformelt netværk af naboer. bedre resultater i forhold til mestring indenfor ADL. Konflikter og magtanvendelser minimeres mellem borgere i bostedet og mellem borger og medarbejdere. 5

80 Videostøtte Esbjerg Kommune Ved hjælp af videostøtte er det muligt for en hjerneskadet kvinde at bo i egen bolig selvom hun har såvel fysiske som kognitive skader. Hun har store hukommelses vanskeligheder og er meget ramt frontalt og har dermed svært ved at sætte grænser for sig selv. Hun er meget ukritisk i forhold til hvem hun lukker ind i sit hjem. Hendes grænser mellem samvær og seksuelt samvær er flydende. Kvinden modtager løbende støtte og påmindelser fra kommunen. Via skræmstøtten kan der kompenseres for borgerens hukommelsesvanskeligheder, nedsatte styresystemer, impulsstyring, samt støtte hende i at afskærme sig selv for overbelastning. Ligeledes har borgeren brug for støtte til at varetage egenomsorg i forhold til at skabe struktur således det sikres at hun får en hensigtsmæssig ernæring og hvile. Disse tiltag giver borgeren en større følelse af selvstændighed og empowerment. Via skærmen påmindes kvinden om frokost, medicin, middags hvil, vækning, påmindelse om aftensmad og medicin, aftaler med fysioterapi m.v. Sent aften opkald hvor hun får støtte til at afslutte eventuelle besøgende og påmindes om sengetid. Kvinden sender hver dag et foto af sin frokost og aftensmad som bliver besvaret med en smiley. Kvinden modtager på samme måde støtte til oprydning. Matrikelbundne tilbud De matrikelbundne tilbud som anvendes i Syddanmark kan ses i skemaet nedfor. Som det fremgår anvendes en lang række tilbud såvel kommunale som regionale. Navn på tilbud Beliggenhed Beskrivelse Center for hjerneskade - Kingstrup Region Syd Kingstrup har 16 døgnpladser efter Servicelovens 108 for mennesker med enmassiv senhjerneskade, primært i de forreste dele af hjernen. Der er herudover Aktivitets- og samværstilbud efter 104. Der arbejdes rehabiliterende med udgangspunk i den neurofaglige tilgang. 6

81 Center for hjerneskade Kolding Region Syd, Kolding Centret har 27 pladser i botilbuddet. Centeret arbejder med komplekse problemstillinger inden for senhjerneskade. Der fokuseres på en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i de ønsker og behov, som personen har. Udgangspunktet for arbejdet er en neurofaglig tilgang. Serviceloven 108, 107 og 104. Hjerneskaderådgivningen Odense Kommune Hjerneskaderådgivningen er et tværfagligt sammensat koordinerings- og rådgivningsteam vedrørende mennesker med erhvervet hjerneskadede. Hjerneskaderådgivningen tilbyder specialrådgivning med baggrund i en tværfaglig sagsudredning. Bjerggårdshaven Odense Kommune 107 Bjerggårdshaven har 6 dagog døgnrehabiliteringspladser og 14 eksterne dagrehabiliteringspladser. 108 Bjerggårdshaven har 10 bopladser og p.t. 6 eksterne dagaktivitetspladser. Lunden Varde Kommune Vi har 30 døgnpladser og 7 dagpladser og vi modtager beboere fra hele landet. Vi arbejder ud fra en neuropsykologisk/pædagogisk indfaldsvinkel og hovedsageligt efter tre behandlingskoncepter Affolter, Bobath og Coombes Duedalen Assens Kommune Duedalen er normeret til 8 beboere. Duedalen er et botilbud for personer med svære kognitive vanskeligheder samt et stort plejebehov. 7

82 Hjernecenter Syd Aabenraa kommune 24 boliger samt flere 107 boliger. Bostøtte, udredning, aktivitetscentre og STU, ressourceforløb og erhvervsafklaring, specialviden og kursusafdeling. Der arbejdes rehabiliterende og med afsæt i metoder indenfor den neuropædagogiske og ressourcefokuserede referenceramme. Gelerts Gård Sønderborg Kommune 38 pladser, Mennesker med nedsat fysisk funktionsevne og/eller erhvervet hjerneskade, som har behov for et særligt trænings-og botilbud. Bl.a. Principperne i metoden Marte meo Solskrænten Faaborg-Midtfyns Kommune Botilbud Solskrænten er oprettet efter Servicelovens samt 108. neuropædagogik. Hjerneskadecenteret Odense Kommune Hjerneskadecentret har 12 helårspladser Metoder: bygger på et neuropsykologisk grundlag Hammel Neurorehabilitering Region Midt 59 højtspecialiserede pladser Tagdækkervej Region Midt Bostøtte: 18 pladser Rehablitering: 7 pladser Dagtilbud: 15 pladser Udgangspunktet er en neuropædagogisk tilgang Vejle Fjord Region Midt Der tilbydes også rådgivning og supervision, ligesom Vejlefjord hjælper med udredning og udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, når der er tale om komplekse tilfælde. 8

83 Boligerne Svalevej Region Midt Bostøtte: 34 pladser Dagtilbud: 35 pladser Metoder: Affolter, Bobath, Coombes, Livshistoriefortælling, eksternaliseringsteknikker og neuropædagogiske Strandgården Region Nord Døgnbaseret neurorehabilitering. Der er pladser ABC-koncepterne og med en neuropædagogisk tilgang til den enkeltes problemstilling. Kommunerne arbejder rehabiliterende, og det betyder, at den koncentrerede rehabilitering for borgere med nyerhvervet hjerneskade kan tilbydes i et botilbud, men at langt de fleste borgere herefter vil være omfattet af matrikelløse løsninger med udgangspunkt i eget hjem. Der kan være stor spændvidde i de problemer borgere med senhjerneskade har erhvervet sig. Derfor har kommunerne også stort fokus på at tænke i forskellige løsninger og forskellige støttende funktioner omkring borgerne. Samarbejdsaftaler 15 ud af de 22 kommuner i Syddanmark har samarbejdsaftaler. Aftale med: Har indgået samarbejdsaftale med andre kommuner i Syddanmark Har indgået samarbejdsaftale med Region Syd Har indgået samarbejdsaftale med specialiserede tilbud Kommune Fanø, Varde, Middelfart, Kerteminde, Fredericia, Odense, Vejen, Billund, Assens, Sønderborg, Langeland, Nyborg, Svendborg Fanø, Kerteminde, Assens, Langeland, Nyborg, Svendborg Vejen, Assens, Sønderborg, Langeland, Esbjerg 9

84 Samarbejdsaftalerne er med til at understøtte den højt specialiserede indsats til alle borgere. Det er aftaler om køb af ydelser og er dermed med til at give en større volumen og derved højere specialisering. 3. Udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks hjerneskade Kommunerne i Syddanmark ser ikke umiddelbart udfordringer i forhold til forsyningssikkerheden. Baggrunden for dette ligger i, at der er iværksat en række tiltag, som imødekommer udfordringerne. Herudover kan de matrikelløse tilbud oprettes i det omfang der er brug for pladser og er derfor en langt mere fleksibel løsning når det gælder dimensionering. Iværksættelse af særlige tiltag Socialstyrelsen har i National Koordination formuleret et spørgsmål om, hvorvidt kommunerne i regionen har iværksat tiltag på hjerneskadeområdet for at sikre et fortsat tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud. Spørgsmålet har ingen indikator på tidsrum dvs. kommunerne har indmeldt de nyeste tiltag, og enkelte kommuner har ikke noteret noget svar, hvilket kan betyde, de ikke har iværksat tiltag eller at det er et par år siden, og de derfor ikke medtager dette. En stor del af kommunerne i Syddanmark har iværksat tiltag på hjerneskadeområdet for at sikre kvalitet og tilbud. Det drejer sig hovedsageligt om etablering af samarbejdsaftaler og kompetenceudvikling blandt medarbejdere. Udviklingen Kommunerne i Syddanmark følger ikke specifikt udviklingen af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade men følger udviklingen på hjerneskadeområdet generelt. Socialdirektørforum følger løbende udviklingen for borgere på det specialiserede socialområde herunder også borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Dette sker gennem den årlige rammeaftale samt gennem det løbende arbejde i Socialdirektørforum. 10

85 Tværkommunalt samarbejde Socialdirektørforum i Syddanmark har et tæt samarbejde omkring tilrettelæggelse og koordinering af højt specialiserede indsatser. Problematikker omkring koordinering af de højt specialiserede indsatser drøftes i Socialdirektørforum og såfremt der er udfordringer, som ligger ud over Syddanmark løftes problematikken i KL s Koordinationsforum. Som et eksempel på de syddanske kommuners tætte samarbejde kan nævnes Hjerneskade rådgivningen. Hjerneskaderådgivningen, som er et rådgivningstilbud finansieret af: Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø kommuner. Hjerneskaderådgivningen er et tværfagligt sammensat koordinerings- og rådgivningsteam vedrørende mennesker med erhvervet hjerneskadede. I Syddanmark er der i forbindelse med Sundhedsaftalerne igangsat en række implementeringsgrupper, som skal understøtte implementeringen af de indgåede aftaler på tværs af sektorer og på tværs af social- og sundhedsområdet. I den forbindelse er der også igangsat arbejde på hjerneskadeområdet. Denne aftale tilpasser og sætter rammen for implementering af forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade og forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade på en måde, som er tilpasset syddanske forhold. Aftalen har til formål at understøtte høj kvalitet, effektiv ressourceudnyttelse og god kommunikation og koordination i tværgående forløb på hjerneskadeområdet. Kompetenceudvikling I Syddanmark anses det som almindelig kommunal pligt at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling. Der er i kommunerne løbende efteruddannelse bl.a. i neuropædagogik. Det er i forbindelse med arbejdet omkring National Koordination blevet drøftet i Socialdirektørforum, at kommunerne med fordel kan være mere opmærksom på, at lade kompetenceudviklingen gå mere på tværs af kommunegrænserne og herved øge mængden af efteruddannelse. Herudover vil der blive arbejdet med oprettelse af et erfa-netværk på hjerneskadeområdet for herved at højne videndeling og samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Socialdirektørforum indgår i samarbejde med Sundhedsstrategisk Forum, KKR Syddanmark, Region Syddanmark samt uddannelsesinstitutionerne på social- og sundhedsområdet i et projekt omkring tværfaglig og tværsektoriel 11

86 kompetenceudvikling. Projektet skal være med til at løfte medarbejdernes kompetencer på tværs af faggrupper og sektorer. 12

87 Bilag: 8.2. National Koordination - Afrapportering - Børn og unge med alvorli g synsnedsættelse Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45372/16

88 Afrapportering KKR Syddanmark Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National Koordination - Socialstyrelsen

89 Indholdsfortegnelse Indledning Målgruppen... 3 Målgruppen i Syddanmark Højt specialiserede indsatser og tilbud... 4 Tilbud og indsatser der anvendes til målgruppen... 4 Samarbejdsaftaler omkring højt specialiserede indsatser målrettede børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede indsatser til målgruppen Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel Kompetenceudvikling Imødekommelse af udviklingstendenser og eventuel udvikling af indsatser og tilbud

90 Indledning Socialstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats. Socialstyrelsen har på denne baggrund udsendt central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse til alle kommuner den 31. oktober Denne rapport er Syddanmarks svar på den centrale udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Afrapporteringen gengiver de generelle tendenser, udfordringer og samarbejdsinitiativer, der kendetegner området i Syddanmark. Afrapporteringen er bygget op om de fire temaer i Socialstyrelsens centrale udmelding, henholdsvis: Målgruppens størrelse i Syddanmark Eksistensen og anvendelsen af højt specialiserede indsatser og tilbud i Syddanmark Eventuelle udfordringer med at sikre det nødvendige udbud i Syddanmark Samarbejdet i Syddanmark om tilrettelæggelse og koordinering af området Konklusion Konklusionen fra Syddanmark er at behovet for højt specialiserede indsatser til målgruppen af børn- og unge med alvorlig synsnedsættelse kan imødekommes. Afrapporteringen viser overordnet, at der er en tilstrækkelig tilbudsvifte og en fornuftig forsyningssikkerhed. Kontaktperson: Camilla Fyhn Milland Fælleskommunalt socialsekretariat Mail: cfm@vejen.dk 2

91 1. Målgruppen Den centrale udmelding omfatter målgruppen af børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse i alderen 0-17 år. Der skelnes mellem to delmålgrupper: - Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed og svær synsnedsættelse - Børn og unge med sammensatte vanskeligheder, det vil sige, at barnet/den unge udover en alvorlig synsnedsættelse har yderligere funktionsnedsættelser såsom motoriske funktionsnedsættelser, psykomotoriske funktionsnedsættelser, mentale funktionsnedsættelser og hørenedsættelse Børn og unge med svagtsynethed samt døvblinde børn og unge er ikke omfattet af den centrale udmelding. Målgruppen i Syddanmark Ifølge Socialstyrelsens centrale udmelding er der samlet set ca. 126 børn og unge inden for målgruppen i Syddanmark. Kommunerne i Syddanmark har på baggrund af målgruppebeskrivelserne i den centrale udmelding indmeldt antallet af børn og unge inden for målgruppen. Kommunerne i Syddanmark vurderer således, at det samlede antal børn og unge inden for målgruppen er lidt højere end angivet i den centrale udmelding. Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som kommunerne i Syddanmark var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 173 børn og unge. Nedenfor ses den anslåede fordeling af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse der har modtaget almene tilbud, segregerede tilbud eller både almene og segregerede tilbud: 66 børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, svarende til 38,2 %, har modtaget almene tilbud 95 børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, svarende til 54,9 %, har modtaget segregerede tilbud 12 børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, svarende til 6,9 %, har modtaget både almene og segregerede tilbud 3

92 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud Tilbud og indsatser der anvendes til målgruppen Følgende elementer i den højt specialiserede indsats på specialundervisningsområdet er udvalgt af Socialstyrelsen til at belyse området for denne centrale udmelding. IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning Indsatser der fremmer læring Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation De syddanske kommuner har i undersøgelsen angivet hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud kommunen aktuelt (2014/2015) anvender til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse indenfor hvert af disse 7 indsatsområder. Der er i besvarelsen sondret mellem de to delmålgrupper; børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse. Endvidere er der i besvarelsen sondret til, hvorvidt indsatserne rekvireres fra tilbud fra Syddanmark eller fra tilbud i de fire øvrige regioner. Nedenfor gennemgås de højt specialiserede tilbud og indsatser som kommunerne aktuelt (2014/2015) anvender til målgruppen. Højt specialiserede tilbud og indsatser beliggende i Syddanmark Anvendes til begge delmålgrupper henholdsvis børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse. 4

93 Kommunikationscentre: Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV), Region Syddanmark Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Aabenraa Kommune 1 CSV- Kommunikations og Teknologi, Vejle Kommune CSV - Kommunikation, Kolding Kommune Kommunikation & Hjælpemidler, Esbjerg Kommune Hjælpemidler & Kommunikation, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Kommunikationscentre anvendes til alle indsatsområderne. Øvrige tilbud og indsatser Specialpædagogisk rådgivning (SPPR), børn og unge forvaltning, Odense Kommune Specialpædagogisk Rådgivning samarbejder med dagtilbuddet/skolen og øvrige fagpersoner om at skabe inkluderende læringsmiljøer, som understøtter udvikling og læring til børn og unge i specialtilbud. SPPR er anvendt til indsatsområderne Sproglig indsats og Indsatser der fremmer læring til begge delmålgrupper. Tværfagligt Center for Børn og Unge (TCUB), Vejle Kommune Tværfagligt Center for Børn og Unge er Vejle Kommunes rådgivnings- og vejledningstilbud til de almene og specielle tilbud for børn og unge indenfor dagtilbud og skoler. I Tværfagligt Center er der mange faggrupper som arbejder forebyggende, ved at understøtte og vejlede de professionelle i at skabe inkluderende og udviklende miljøer for børn og unge. Alle medarbejdere har særlig viden og ekspertise vedrørende børn med særlige behov. Børneterapien, Odense Kommune Ergo- og fysioterapeuterne i specialområdet, tilbyder en specialiseret og koordineret indsats til småbørn og skolebørn med udgangspunkt i barnets udfordringer i hverdagen. 1 Samarbejdet om driften af Center for Hjælpemidler og Kommunikation ophører med udgangen af Fra 2016 varetages de specialiserede opgaver på hjælpemiddel- og kommunikationsområdet af den enkelte kommune. Med henblik på at fastholde serviceniveau og kvalitet i opgaveløsningen understøttes den enkelte kommune af et fortsat tæt samarbejde mellem de fire sønderjyske kommuner. Samarbejdet formaliseres gennem en samarbejdsaftale med principper for gensidigt køb og salg af ydelser, netværksdannelse og sparring. 5

94 PPR - Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning PPR er anvendt i forbindelse med indsatsområdet Udredning Endvidere fremgår det i besvarelsen under "andre indsatser", at der anvendes: Regionale netværk, specialoptikere samt aflastningsfamilier. Anvendes til delmålgruppen; børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse Solgaven, Vejle Kommune Solgaven i Vejle er et bo- og aktivitetscenter for blinde og svagsynede mennesker, der har behov for bistand i det daglige. De fleste beboere og daggæster er ældre senblinde, men der er også en gruppe lidt yngre blandt brugerne. Solgaven er anvendt til indsatsområdet: ADL, Orientering og Mobilitytræning. Anvendes til delmålgruppen børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse OUH aud. Afd. OUH aud. Afd er anvendt til indsatsområdet IKT-understøttelse Center for Høretab, Region Syddanmark Center for Høretab er anvendt til indsatsområderne Sproglig indsats og Alternativ kommunikation Nørrebjergskolen, Odense Kommune Nørrebjergskolen tilbyder undervisning til elever med særlige behov Nørrebjergskolen er anvendt til indsatsområderne Indsatser der fremmer læring, Specialrådgivning vedr. inklusion samt i forhold til Alternativ kommunikation. Platanhavens Børnehave, Odense Kommune (SEL 32). Platanhaven er udpeget som en del af det landsdækkende specialistnetværk i VISO. Platanhaven er en specialbørnehave for børn med handicaps i alderen 0-7 år efter Servicelovens 32. Platanhavens Børnehave er anvendt til indsatsområdet ADL, Orientering og Mobilitytræning. 6

95 Tilbud og indsatser fra andre regioner Anvendes til begge delmålgrupper henholdsvis børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse. Synscenter Refnæs, Region Sjælland Synscenter Refsnæs er et landsdækkende specialtilbud for blinde og svagsynede børn og unge. Alle børn og unge, der er opført i Synsregistret, kan gøre brug af tilbuddet. Synscenter Refsnæs er anvendt til alle indsatsområderne IBOS, Nationalt kompetence og rehabiliteringscenter IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede er et nationalt kompetence- og rehabiliteringscenter for mennesker med nedsat syn. IBOS er anvendt til alle indsatsområderne Kennedy Centret Kennedy - Centret er anvendt til udredning for begge delmålgrupper. Kennedy - Centret er anvendt til IKT-understøttelse for delmålgruppen børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse. VISO VISO er anvendt til udredning. Anvendes til delmålgruppen børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland Center for Døvblindhed og Høretab er anvendt til alle indsatsområderne. Tilbud hvor botilbud/ aflastningstilbud rekvireres Anvendes til begge delmålgrupper henholdsvis børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse. Botilbud- Synscenter Refnæs, Region Sjælland 7

96 Synscenter Refsnæs er et landsdækkende specialtilbud for blinde og svagsynede børn og unge. Alle børn og unge, der er opført i Synsregistret, kan gøre brug af tilbuddet. Botilbuddet på Synscenter Refnæs er anvendt til alle indsatsområderne til delmålgruppen børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse. Botilbuddet på Synscenter Refnæs er anvendt til Speicalrådgivning vedr. inklusion samt Alternativ kommunikation for delmålgruppen børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse. Anvendes til delmålgruppen børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse Botilbud Kilden, Vejle Kommune Botilbud Kilden tilbyder døgnpladser samt aflastning for børn og unge med multiple handicaps. Botilbud kilden er anvendt til alle indsatsområderne. Samarbejdsaftaler omkring højt specialiserede indsatser målrettede børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Afdækningen viser, at der på synsområdet er en høj grad af klyngesamarbejde. Der ses eksempelvis klyngesamarbejde om målgruppen på Fyn, i Sønderjylland, i Trekantsområdet samt i Vestjylland. Der er i afdækningen angivet samarbejdsaftaler i forhold til følgende tilbud: Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV), Region Syddanmark Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Aabenraa Kommune CSV- Kommunikations og Teknologi, Vejle Kommune CSV - Kommunikation, Kolding Kommune Kommunikation & Hjælpemidler, Esbjerg Kommune Hjælpemidler & Kommunikation, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Center for Høretab Refnæsskolen 8

97 VISO OUH Derudover bør det nævnes, at der eksisterer et netværkssamarbejde mellem synskonsulenter i Syddanmark. Samarbejdet har en årelang historie, som opstod før kommunalreformen og som stadig udvikler sig. Konkret samarbejdes der om: Fire øjenlægemøder på Odense Universitets Hospital, hvor emnet er børnene fra synsregisteret, ved disse møder deltager 10 synskonsulenter for børn og unge i Region Syddanmark samt øjenlæger fra hospitalerne i Odense, Vejle og Sønderborg. Et årligt fælles basis kursus for lærer til svagtseende børn i almen området. Hvert andet år afholdes der fælles basis kursus for pædagoger og lærer i de segregerede tilbud, både på daginstitutions- og skoleområdet. For børnene, der er svagtseende arrangeres der netværksmøder for indskolingsbørn (Torølejren), klasses elever (ungelejren), computercamp samt skilejren. På netværksmøderne for børn og unge med synsnedsættelse er der stor fokus på sociale- og fagligekompetencer, ADL, orientering og mobilitytræning samt personlig identitet som synshandicappet. Desuden er der ugentlig kontakt med kollegaer enten på Syndanmark eller telefonisk. For nyansatte er der følordning indenfor regionen. 9

98 3. Udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Afdækningen af området i forbindelse med den centrale udmelding viser, at deri Syddanmark helt overordnet ikke ses aktuelle udfordringer på området. Afdækningen viser, at der er følgende opmærksomhedspunkter: Vidensdeling og netværk Forudsætningen for at varetage opgaverne, er et ajourført, højt fagligt niveau hos de ansatte synskonsulenter. Det er væsentligt, at samle specialistviden omkring de højt specialiserede indsatser i nogle kommuner samt, at der i kommunerne er viden om, hvor den højtspecialiserede viden kan rekvireres fra. Dette fordrer et tæt samarbejde kommunerne indbyrdes. Det er vigtigt, at kommunerne også fremadrettet prioriterer udvikling af netværk og samarbejde om målgruppen. Det kan være en mulighed at udvikle et geografisk kort over, hvor der er mulighed for at opsøge den højt specialiserede viden. Kommunerne er endvidere afhængige af sparring fra landsdækkende netværk og VISO. Uddannelse og kompetenceudvikling For at kunne bevare et højt fagligt niveau er der behov for et nationalt netværk til at udbyde faglige kurser og formidling af ny viden. Afdækningen har vist, at det kan være en udfordring at finde personale med synskonsulentuddannelse. Endvidere kan det være en udfordring at få uddannet medarbejdere, da uddannelsen flere steder ikke gennemføres på grund af for få deltagere. 10

99 Socialt netværk for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser Det foreslås, at undersøge muligheden for at oprette et nationalt socialt netværk for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser for, at bevare og udvikle det sociale netværk for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser med ligestillede f.eks lejrskole for blinde. Dette har tidligere været etableret i regionalt regi, men kunne med fordel etableres i nationalt regi eller i privat regi eks. Dansk Blinde Samfund. 4. Tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede indsatser til målgruppen Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel Afrapporteringen viser overordnet, at der er en tilstrækkelig tilbudsvifte og en fornuftig forsyningssikkerhed. Der sikres en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen samt via dialog i Socialdirektørforum. Der er på synsområdet en høj grad af klyngesamarbejde om sikring af opgaveløsningen. Endvidere eksisterer der en række faglige netværk i forhold til faglig sparring og vidensdeling. Disse netværk skal fortsat understøttes. Forslag til iværksættelse af tiltag fra centralt hold: - Det kunne være en mulighed at udvikle et katalog/oversigt over mulige aktører for ydelserne på nationalt niveau. Det er helt nødvendigt med landsdækkende erfa- og vidensnetværk. - Der bør ses på muligheden for at få etableret et nationalt tilbud, der kan være med til at bevare og udvikle det sociale netværk for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser med ligestillede f.eks lejrskole for blinde. 11

100 Kompetenceudvikling I Syddanmark anses det som almindelig kommunal pligt at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling. Socialdirektørforum indgår derudover i samarbejde med Sundhedsstrategisk Forum, KKR Syddanmark, Region Syddanmark samt uddannelsesinstitutionerne på social- og sundhedsområdet i et projekt omkring tværfaglig og tværsektoriel kompetenceudvikling. Projektet skal være med til at løfte medarbejdernes kompetencer på tværs af faggrupper og sektorer. Kommunerne i Syddanmark vil i forhold til målgruppen børn- og unge med alvorlig synsnedsættelse fortsat understøtte højt faglige vidensnetværk til fagprofesionelle. Det er vigtigt, at der findes landsdækkende netværk og videnshavere, der understøtter det kommunale arbejde, og hvor det er muligt at hente sparring. Endvidere vil det være væsentligt at fastholde og udvikle det nationale netværk til at udbyde faglige kurser og formidling af ny viden, jf. opmærksomhedspunkt om uddannelse af personale. Imødekommelse af udviklingstendenser og eventuel udvikling af indsatser og tilbud Kommunerne vil fortsat have en høj grad af tværkommunalt samarbejde på området. Endvidere vil kommunerne fortsat understøtte de faglige netværk i forhold til faglig sparring og vidensdeling. Derudover ses der i Syddanmark følgende opmærksomhedspunkter, hvor der kan rettes fokus for at fremtidssikre og forbedre området. - Det vil være væsentligt at udvikle et tæt samarbejde mellem VISO, Socialstyrelsen og DTHS som styrker det nationale overblik og tætte samarbejde. - Det vil være væsentligt at fastholde og udvikle det nationale netværk til at udbyde faglige kurser og formidling af ny viden, jf. opmærksomhedspunkt om uddannelse af personale. - Der bør udvikles et nationalt katalog/oversigt over mulige aktører for ydelserne. - Der bør ses på muligheden for at få etableret et nationalt tilbud, der kan være med til at bevare og udvikle det sociale netværk for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser med ligestillede f.eks lejrskole for blinde 12

101 Bilag: 8.3. Høringssvar fra Handicaprådet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63195/16

102 Social- og Sundhedsudvalget Social og Sundhed Administration og Udvikling Svinget Svendborg Tlf Handicaprådets høringssvar vedrørende afrapportering KKR Syddanmark Handicaprådet har på sit møde den 2. marts 2016 drøftet afrapporteringerne vedrørende de to centrale udmeldinger Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade samt Børn og Unge med alvorlige synsnedsættelser. 3. marts 2016 Afdeling: Administration og Udvikling Ref. 16/4695 Rådet udtaler følgende: Handicaprådet tager rapporterne til efterretning. Venlig hilsen Lone Juul Stærmose næstformand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Kl Torsdag tillige Kl Side 1 af 1

103 Bilag: 9.1. Statusnotat februar 2016 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58215/16

104 Status vedr. Fælles Afsæt Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi Baggrund Social- og Sundhedsudvalget godkendte på udvalgets møde i juni 2014 Socialafdelingens forslag til rehabiliteringsstrategi kaldet Fælles Afsæt. Socialafdelingen har siden arbejdet med at omsætte strategien. Hermed gives en kort status på denne proces. Strategien Fælles Afsæt er et svar på forandringer og udfordringer på det sociale område i disse år. Strategien er samtidig en ramme for mødet mellem borgere og sociale tilbud, hvor målet er størst mulig selvstændighed og meningsfuldhed for det enkelte menneske. Det overordnede mål for rehabilitering i Socialafdelingen er derfor, at alle borgere opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Strategien bygger på 5 bærende principper. Disse er Mere træning til forandring Mere selvbestemmelse og mening Mere støtte end beskyttelse Mere fokus på samskabelse Mere effekt af indsatser Det første år med strategien I den konkrete omsætning af de bærende principper arbejder Socialafdelingen med 4 temaer. Socialafdelingen har i strategiens første år i særdeleshed fokuseret på at udvikle og få erfaringer med et fælles rehabiliterende grundlag for samarbejdet mellem borgere, den enkelte borgers netværk, myndighedssagsbehandling og sociale tilbud. I den sammenhæng har Socialafdelingen i 2015 gennemført et pilotprojekt, hvor der i 100 borgerforløb er blevet arbejdet efter en fælles lokalt udviklet model for den rehabiliterende arbejdsform. Formålet med pilotprojektet er at få konkrete erfaringer med, hvad det vil sige at arbejde rehabiliterende på det sociale område. Der er nemlig ikke mange erfaringer med eller viden om dette på landsplan. I forbindelse med afprøvning af modellen for den rehabiliterende arbejdsform er de borgere, der har været involveret i forløbene, blevet opfordret til at give feedback på deres oplevelse. Borgerne er blevet spurgt om centrale dimensioner i rehabilitering som indflydelse, koordination og sammenhæng. Feedback er givet i form af et spørgeskema, som borgerne har udfyldt i forbindelse med opfølgningsmøde 3 måneder efter opstart på forløbet. De borgere, der har valgt at svare, vurderer generelt deres forløb meget positivt på de 3 dimensioner indflydelse, koordination og sammenhæng. I forhold til indflydelse afspejler besvarelserne at borgerne oplever, at den støtte de modtager tager afsæt i deres mål for

105 fremtiden og at de oplever at have indflydelse på den støtte de modtager. Helt generelt svarer borgerne også, at de oplever, at fagpersonerne koordinerer, så alle ved, hvad der skal ske hvornår. I relation til sammenhæng viser besvarelserne, at borgerne generelt har en oplevelse af, at de ting der sættes i gang har en sammenhæng med hinanden. Blandt medarbejdere er der en bred anerkendelse af rehabilitering som fælles fundament for afdelingen, og der foregår en livlig og frugtbar faglig dialog om, hvad rehabilitering betyder i praksis i afdelingens forskellige tilbud til borgerne. Rehabiliteringsbegrebet er således blevet katalysator for mange faglige drøftelser og prøvehandlinger i forhold til at justere og udvikle praksis i mødet med borgerne. På baggrund af de erfaringer og den viden, der er blevet opsamlet i de 100 borgerforløb, er modellen for den rehabiliterende arbejdsform nu blevet tilpasset. Erfaringerne med den rehabiliterende arbejdsform er så gode, at Socialafdelingen fra april vil implementere den i alle nye borgerforløb og på lidt længere sigt i alle igangværende borgerforløb. Sideløbende med de 100 borgerforløb, har alle medarbejdere i Socialafdelingen deltaget i et kompetenceforløb med fokus på indholdet i rehabiliteringsbegrebet og præsentation af konkrete metoder til at arbejde i en rehabiliterende kontekst. Formålet med kompetenceforløbet er at etablere et fælles vidensgrundlag blandt medarbejderne, at præsentere konkrete redskaber og metoder for medarbejderne samt ikke mindst lægge grunden for et fælles sprog om en rehabiliterende praksis på tværs af tilbud og myndighedsfunktion i Socialafdelingen. I strategiens første år har der tillige været fokus på det nuværende og det fremtidige bostøttetilbud ( 85), på uvisiterede aktivitets- og samværstilbud, på at implementere Housing First på Forsorgscenter Sydfyn og på det faglige fundament for afdelingens tilbud til borgerne. Socialafdelingen har i forhold til bostøttetilbuddet set på sammenhængen mellem dette og de uvisiterede aktivitets- og samværstilbud, og er i den forbindelse i gang med at udvikle mere fleksible og mindre indgribende tilbud til borgerne. I relation til udvikling af samarbejdet med frivillige og civilsamfund indgår 2 af afdelingens store botilbud i et projekt med UCL, der skal give inspiration til og erfaringer med, hvordan dette kan praktiseres. Fra 1. januar 2016 har Socialafdelingen gennemført en organisationstilpasning, som understøtter rehabilitering som fælles fundament. Den overordnede organisering af afdelingen i områder har til formål at skabe de bedst mulige organisatoriske rammer for at arbejde helhedsorienteret og tværgående med borgeren i centrum. Socialafdelingen har således taget et fælles afsæt, og er på vej mod at etablere en fælles rehabiliterende praksis i mødet med borgere, netværk og civilsamfund. Rehabilitering er i dag forankret som den overordnede referenceramme for afdelingen. Socialafdelingen er ikke i mål

106 med at have etableret en fælles rehabiliterende praksis, men bevæger sig i en stedse mere rehabiliterende retning.

107 Bilag: Kort over hjertestartere i Svendborg Kommune Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 09. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59941/16

108 Bilag - Hjertestartere i Svendborg Kommune