Markedsføringen kan optimeres

Transkript

1 Marts 215 Markedsføringen kan optimeres MINDRE MEDIEINVESERINGER I BILBRANCHEN I takt med privatmarkedet mættes, aftager medieinvesteringerne i bilbranchen. Bilforhandlerne bliver dog relativt set mere synlige i forhold til bilmærkerne. Men markedsføringen er fortsat traditionel selvom kunderne i stigende grad bruger digitale medier. I de første to måneder af 215 faldt bilbranchens samlede markedsføring markant fra ca. 213 til 165 mio. kr. før rabat i forhold til samme periode året før. Det svarer til et fald på næsten 23 pct Udvikling i mediekøb fordelt på bilforhandlere og importører Bruttopriser (dvs. ekskl. rabatter) i mio. kroner 21 (jan-feb) 211 (jan-feb) 212 (jan-feb) 213 (jan-feb) 214 (jan-feb) 215 (jan-feb) Bilforhandler Bilimportør Note: Billeasingselskabers annoncering er indregnet i bilforhandlernes mediekøb (udgør kun ca. 1 pct. heraf) Kilde: Gallup Adfacts LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Stigende omsætning side 3 BILHANDLEN: Erhvervskunder trækker salget op side 9 EFTERMARKEDET: Stabil udvikling på eftermarkedet side 19

2 Marts 215/ 2 I takt med den generelle positive udvikling i salget af nye biler til private kunder har bilforhandlerne, som det fremgår af ovenstående figur, igennem en årrække øget deres markedsføring i årets første to måneder. Men samtidig med, at nybilsalget til private mættes (se afsnittet Nybilsalget på side 14), og konkurrencen i højere grad flyttes over på biler i erhvervssegmentet, aftager bilannonceringen. Det er især bilimportørerne, som skærer ned for mærkeinvesteringerne. Bilforhandlernes mediekøb falder i årets første to måneder næsten 1 pct. i forhold til samme periode sidste år, imens bilimportørerne skærer hele 3 pct. af deres annoncering. Samlet set har bilbranchen næsten brugt 5 mio. kr. mindre på annoncering i perioden. Det kan dog ikke udelukkes at, bilimportørernes lavere mærkeinvestering i de første to måneder af i år skyldes et sammenfald af nylanceringer, prisændringer og andre landsdækkende budskaber, som først bliver relevante senere på året. Ikke desto mindre har det øget forudsætninger for de reklameaktive bilforhandlere at trænge igennem mediestøjen med relevante budskaber. Det kræver blot, at de er tilstede der, hvor kunderne er Bilforhandlernes mediemix Bruttopriser (dvs. ekskl. rabatter) i mio. kroner 21 (jan-feb) 211 (jan-feb) 212 (jan-feb) 213 (jan-feb) 214 (jan-feb) 215 (jan-feb) DAGBLADE SØNDAGSAVISER BANNER OUTDOOR HUSSTANDSOMDELTE MAGASINER TV ØVRIGE Note: Udvalgte medier og mediegrupper. Alle tekstside annoncer på min. 25mm, dog ned til 1mm i de 1 største dagblade. Husstandsomdelte: Regionale/lokale ugeaviser (primært Søndagsavisens udgaver). Øvrige medier: Ugeblade, fagblade, Biograf og radio. Billeasingselskaber udgør ca. 1 pct. Kilde: Gallup Adfacts Selvom bilforhandlerne generelt vælger et andet mediemix end bilimportørerne, er det bemærkelsesværdigt, hvor traditionelt branchen tænker i allokering af mediebudgetterne. Eksempelvis fylder banner-annoncering fortsat under 1 pct. hos bilforhandlerne, selvom mulighederne for her at målrette kampagner og individualisere budskaber er blevet forbedret markant. Desuden ved vi fra andre undersøgelser, at kunderne bruger mere og mere tid på digitale medier. Dog indgår f.eks. søgeordsoptimering ikke i statistikken fra Gallup Adfacts. Det ændrer dog ikke ved, at branchens brug af de opgjorte mediegrupper er relativ statisk over tid, og nødvendigheden af nytænkning i forhold til, hvordan markedsføringsbudgettet investeres mest optimalt. Særligt i lyset af forbrugernes ændrede adfærdsmønstre og et skrumpende privatmarked.

3 Marts 215/ 3 Høj omsætning i BLEV ENDNU ET GODT ÅR FOR BILFORHANDLERE MÅLT PÅ OMSÆTNING Personbiler, varebiler og lastbiler bidrager alle til en høj omsætning i bilhandlen. Eftermarkedets omsætning er steget lidt i 214. En omsætning i den samlede bilhandel (både engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og lastbiler) i fjerde kvartal 214 på mio. kr. (ikke vist i tabel) bidrog positivt til omsætningen for hele 214. Sidste års omsætning i bilhandlen er den højeste målt siden 29 (hvor Danmarks Statistik begyndte statistikken), og i forhold til 213 steg omsætningen med ni pct. På eftermarkedet steg omsætningen med to pct. mellem 213 og 214. Det vidner om en noget mere moderat udvikling for landets bilværksteder mv. Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) Pct.vis ændring Bilhandel Bilværksteder mv Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer Udlejning og leasing af lastbiler Note: Bilhandel er inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv.' i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne I salget af motorkøretøjer er bilregistreringsafgift ikke medregnet. Udlejning og leasingselskaber med branchekoderne 7711 (biler og lette køretøjer) samt 7712 (lastbiler) indgår ikke i 'bilhandel' og er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med branchekode 6491 Finansiel leasing, er kategorien ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end bilhandel. Kilde: Danmarks Statistik Virksomheder som har udlejning og leasing selskaber oplever ligeledes en omsætningsfremgang på henholdsvis fem og fire pct. i kategorierne biler og lette motorkøretøjer samt lastbiler. Lastbilmarkedet er ud fra de indekserede omsætningstal præget af en generel positiv tendens i 214. Den sæsonkorrigerede omsætning i engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne var stigende henover året og endte på indeks 134,2. Det samlede lastbilsalg i 214 var 5 lastbiler mindre end salget i 213. Den samlede stigning i omsætningen kan både tilskrives mange lastbiler solgt i december 213 først er blevet bogført som omsætning i 214, og det stigende salg de seneste to år har givet fornyet aktivitet på eftermarkedet. Omsætningen i detailhandlen med personbiler, varebiler og minibusser lægger på indeks 144,2 i fjerde kvartal, hvilket er det højeste niveau i 214. Dermed har landets bilforhandlere formået at få omsætningen til at stige til trods for et lavere antal solgte personbiler end i årets første måneder. En del af dette forklares sandsynligvis af segmentforskydningen fra mikro- til mellemsegmentet, hvorved omsætningen pr. solgte personbil er steget. Herudover lå salget af varebiler på et højt niveau med over 8.5 solgte varebiler i fjerde kvartal. Det bliver interessant at se regnskaberne for 214, som vil vise, om flere af landets bilforhandlere har formået at få den øgede omsætning til at styrke indtjening

4 Marts 215/ 4 16 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 29 = 1. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret kvt kvt kvt kvt 214 Kilde: Danmarks Statistik Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Det stigende personbilssalg de seneste år har indtil videre haft en lav effekt på omsætningen for autoreparationsværksteder mv. Den sæsonkorrigerede omsætning endte på indeks 15,1, hvilket har været det stabile niveau over en længere årrække. På samme måde har omsætningen for karosseriværksteder og autolakererier ligget stabilt. Der var tilmed tale om et fald i omsætningen for detailhandlen med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer mellem 213 og 214 på,2 pct. Tilsyneladende fører det øgede bilsalg, hverken til en stigning i omsætningen for handlen med reservedele eller autoreparationsværksteder mv. SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Udsigt til større vækst og øget beskæftigelse i 215 og 216, hvilket kan styrke omsætningen i bilbranchen ydereligere. 214 blev endnu et år med sløj vækst i dansk økonomi. I år og til næste år er der udsigt til lidt mere normale vækstrater i dansk økonomi på ca. 1,5 pct. Det ventes at føre til en yderligere fremgang i beskæftigelsen på ca. 32. personer i den private sektor. Der ventes dermed en væsentlig bedre udvikling for dansk økonomi, end i de seneste år. Der er dog ikke tale om høje vækstrater sammenlignet med, hvad det har været tilfældet på vej ud af tidligere kriser. Fra 1993 til 1997 steg BNP således med 3,6 pct. i gennemsnit om året, mens den gennemsnitlige vækst fra 23 til 27 var på 2,4 pct.

5 Marts 215/ 5 Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 92,,1 1,4 2,1 Offentligt forbrug 54 -,5,9 1,1,5 Faste bruttoinvesteringer 346,9 2,8 1,8 2,3 Boliginvesteringer 71-5, 6,3,9 3,8 Erhvervsinvesteringer ekskl. Skibe 197 1,7-2,5 1,5 3,8 Offentlige investeringer 69,3 2,9,6-3, Lagerinvesteringer 5 -,2,3 -,2,1 Indenlandsk efterspørgsel ,2 1,2 1,1 1,6 Eksport af varer og tjenester 1.24,8 2,7 3,3 4,8 Heraf varer 627 1,8, 3,6 5,1 Import af varer og tjenester 916 1,5 3,7 3,2 5, Heraf varer 575 3,6 2, 2,7 5,3 Bruttonationalprodukt ,5,8 1,3 1,7 BVT i private byerhverv 1.63,6 1,4 1,9 2,8 Note: Ændringer i lagerinvesteringer målt i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI Økonomien stimuleres i høj grad af lavere oliepriser og generelt lave prisstigninger samt lavere renter som følge af Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske lempelser. Forbruger både herhjemme og i euro-landene ventes at reagere positivt på disse lempelser. Som beskrevet nedenfor har forbrugertilliden længe været positiv og har igennem 214 befundet sig på et relativt højt niveau. Husholdningernes stadig mere positive vurdering af familiens økonomiske situation peger i retning af et stigende forbrug. Det samme gør den lave inflation og den stigende beskæftigelse. Begge dele styrker forbrugernes købekraft, hvilket må antages at blive omsat til en stigning i det private forbrug. Forbruget ventes på den baggrund at stige med 1,6 pct. i 215 og godt 2 pct. i 216. Ydermere forventes det private forbrug i 215 stimuleret af fortsat lave prisstigninger (se udvikling i prisindekset på side 8). Også de ekstremt lave renter i begyndelsen af 215 er med til at stimulere forbruget. Der er således medvind til forbruget fra stort set alle sider i begyndelsen af indeværende år. Samlet vil forbrugernes købekraft stige i de kommende år som følge af faldende forbrugerpriser, stigende beskæftigelse og renten sætter bundrekord. FORBRUGERFORVENTNING Høj tillid til dansk økonomi blandt danske forbrugere understøtter en fortsat høj potentiel efterspørgsel for biler. Forbrugertilliden steg i januar til 9,1 som dermed har ligget på et generelt højt niveau det seneste år, og over niveauet for 213. Som vist i figuren er danskernes forventning til både egen og Danmarks økonomi stadig positiv og trækker samlet forbrugertilliden i en positiv retning. Herudover er danskernes vurdering af egen økonomi i bedring. I februar 215 har danskerne mere positive vurderinger af både deres egen og Danmarks økonomiske situation i forhold til for et og to år siden (ikke vist i figuren). Læg hertil at danskerne ligesom Dansk Industri forventer, at arbejdsløsheden vil falde det kommen-

6 Marts 215/ 6 de år. Der er således udsigt til, at der på tværs af brancher vil være et øget lønpres de næste år. 3, Forbrugerforventninger Udvalgte indikatorer 25, 2, 15, 1, 5, 9,1, -5, -1, -15, -2, F E B F E B F E B Forbrugertillidsindikatoren Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Danmarks Statistik I forhold til hvordan denne positive udvikling i forbrugertilliden spiller sammen med forbrugernes bilkøb giver nedenstående figur et bud her på. Figuren viser en oversigt over danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder. -56, -58, -6, -62, -64, -66, -68, -7, Danskernes forventning om personbilkøb Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe personbil. 1. kvt kvt kvt 215 Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 15 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt" (vægt 1), "Ja, måske" (vægt 5), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 5) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -1). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -6 kunne se således ud: Ja, bestemt 5 %, Ja, måske 15 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller en leasingbil. Kilde: Danmarks Statistik

7 Marts 215/ 7 Fra første kvartal i 213 til første kvartal i 215 er danskernes forventning til personbilkøb steget med 5,5 point. Udviklingen de seneste år i indikatoren afspejler på den baggrund en stigende forventning om personbilkøb blandt danske forbrugere. Det er værd at bemærke en række forbehold i forhold til spørgemåden. Der spørges ikke specifikt ind til, om man overvejer at købe eller lease ny eller brugt bil. Hertil er det kun forventninger blandt danske forbruger, hvorfor der ikke entydigt kan sluttes fra en højere værdi til et højere personbilsalg. Dog kan det overordnet konkluderes, at flere danskere er i markedet i forhold til at anskaffe sig en ny (brugt/leaset) bil og tendensen er stigende. Som beskrevet under økonomiske nøgletal forudsiger Dansk Industri, at Danmarks økonomi er i bedring på langt de fleste parametre. I forlængelse heraf kan det ud fra forbrugertillidsindikatoren og danskernes forventning om personbilkøb forventes et fortsat højt nybilsalg. UDVIKLING I PRISINDEKST Lav inflation, markante prisfald på brændstof mens der for første gang i flere år er små prisstigninger på nye biler at spore. Nettoprisindekset er samlet steget,5 pct. de sidste 12 måneder. I DI s økonomiske prognose fastslås det, at de lave prisstigninger blandt andet stammer fra det betydelige fald i oliepriserne (se figur nedenfor) samt nogle afgiftsnedsættelser. Særligt forventes prisstigningstaksten meget lav i begyndelsen af 215, inflationen ventes dog at tiltage i løbet af 215 som følge af den svagere krone, der gør importvarer dyrere. Også en forventning om, at oliepriserne vil begynde at stige, vil trække inflationen op Nettoprisindeks Indeks 2 = 1 Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik De seneste år har udviklingen i priser på personbiler ikke kunnet følge med stigningstaksten i nettoprisindekset. Nettoprisindekset har været svagt stigende, mens priserne på personbiler har været svagt faldende. Denne tendens ser nu ud til at være afbrudt, idet listepriserne på personbiler det seneste år er steget med 1,6 pct.

8 Marts 215/ 8 På eftermarkedet ligger stigningstaksten i prisudviklingen i de seneste 12 måneder over nettoprisindekset. Priserne for reservedele og tilbehør er steget med 1,6 pct. de seneste 12 måneder, og service og reparation er steget med hele 3,1 pct. i samme periode. Som beskrevet oven for er en stor del af forklaringen på den lave inflation det seneste halve år væsentlige fald i brændstofpriserne. Brændstofpriserne (benzin og diesel) er faldet med 2,4 pct. det seneste år og 28,1 pct. de seneste to år. 25 Prisindeks Indeks 2 = Brændstof Benzin Diesel og motorolie Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik Selv om Dansk Industri s prognose forudsiger stigende brændstofpriser i det kommende år, skal der meget store stigninger til for at ramme samme niveau som i 212. Som nævnt i seneste Blitz-udgave fra december betyder de lave brændstofpriser alt andet lige, at køretøjer med brændstofmotorer bliver mere attraktive, da benzin og diesel udgør en stor andel af de løbende udgifter.

9 Marts 215/ 9 Bilhandel TENDENS OG FREMSYN Udviklingen i omsætningen de seneste tre måneder vurderes positivt af branchen selv, som også forventer højere salgspriser de kommende måneder. Danmarks Statistik følger i et konjunkturbarometer udviklingen i detailhandlen, herunder også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har været de seneste tre måneder dvs. december-februar (herefter nuværende periode ) sammenlignet med de forudgående tre måneder dvs. september-november (herefter foregående periode ), samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at f.eks. omsætningen er blevet hhv. større eller mindre Tendens - Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder Omsætning Salgspriser Beskæftigelse Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Bilforhandlernes egen vurdering af udviklingen i omsætningen er fortsat positiv, men faldet en smule fra en nettoværdi i februar 214 på otte til fire i februar 215. Dette fald er udelukkende skabt af at færre har en positiv vurdering af omsætningen (ikke vist i figuren). Det er bemærkelsesværdigt at nettoprisindekset vidner om små prisstigninger på nye personbiler, imens flere bilforhandlere selv vurderer, at priserne de seneste måneder er faldet, hvilket kommer til udtryk i en negativ nettoværdi på fem. Det kan skyldes at konjunkturindikatoren ikke vægter stigningstakten, men udeluk-

10 Marts 215/ 1 kende retningen (op, uændret eller ned). Desuden er tendensen i konjunkturindikatoren, at færre forhandlere vurderer, at salgspriserne falder i det seneste år. Indikatoren for beskæftigelses i bilhandlen har generelt ligget positivt de seneste måneder, med en undtagelse i februar 215 med en nettoværdi på minus to. Overordnet tegner de tre indikatorer et billede af en relativt uændret situation for bilforhandlerne. Det kan dog være store forskelle i hvordan virksomhederne klarer sig indbyrdes, hvilket også underbygges af seneste Autoanalyse. Når branchen ser fremad på bilhandlen er forventningerne til beskæftigelse og salgspriser forholdsvise uændret. På den ene side er forventningerne til beskæftigelsen i februar 215 ikke positive som for et år siden, og på den anden side er forventningerne til salgspriser lidt højere. Den sidste observation er imidlertid lidt interessant. De seneste to måneders forventninger til salgspriserne er de højeste siden konjunkturbarometret blev indført for bilbranchen. I februar 215 var første gang, at der samlet var en positiv forventning til salgspriserne med en nettoværdi på to. Et forhold, som kan gøre, at der forventes stigende priser, er mange mikrobiler har nået minimumsbeskatningen, hvilket ser ud til at have stoppet prisfaldet i dette segment Forventning, historisk - Bilhandlen Forventning til de kommende tre måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Ligeledes er der for årstiden en forholdsvis positiv forventning til de kommende måneders omsætning, hvor forventningen samlet var nettoværdien 4. Specielt var der færre der forventede en lavere omsætning i februar 215 end i februar 214 (ikke vist figuren).

11 Marts 215/ 11 NYBILSALGET Leasing tager fortsat markedsandele fra køb i nybilshandlen. Tendensen mod valg af lidt større biler fortsætter i 215. Totalsalget udgjorde i årets første to måneder nye personbiler, hvilket er 1.45 færre solgte biler svarende til et fald på fem pct. i forhold til samme periode sidste år. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler Andel til /14 15/'11 Total (Antal) Privat Privatkøb Privatlease Erhverv Firmakøb Erhverslease Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pc t. Kilde : Bilstatistik Procentvis ændring Ande l : Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatlease summer til Privat (bemærk at privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Firmakøb og Erhvervslease summer til Erhverv. Hvor der de seneste fire år har været sat salgsrekorder, virker det mindre sandsynligt, at dette kommer til at ske i 215. Niveauet for 215 ligger dog væsentlig over gennemsnittet mellem 21 og 214. Dermed sælges der stadig mange biler herhjemme, der bliver bare lidt færre sammenlignet med starten af 214. Desuden var 214 samtidig kendetegnet ved, at branchen satsede hårdt markedsføringsmæssigt (se afsnittet Markedsføringen kan optimeres på side 1) og der blev solgt utrolig mange biler i årets første måneder, hvorefter salget relativt aftog henover året i forhold til tidligere år. 18. Fordelingen af nyregistrerede personbiler på måneder Sammenligning af den pågældende måned i 214 med gennemsnittet for måneden i tidligere år Januar Februar 215 Gennemsnit for måneden (21-214) Kilde: Danmarks Statistik Omkring hvordan forbrugerne og virksomhederne handler bil, ser tendenserne fra 214 ud til at fortsætte i 215 nu bare i forøget styrke. Leasing vinder frem for både private og erhverv samt privatkøb går tilbage. I årets to første måneder i 215

12 Marts 215/ 12 stiger erhvervslease med 28 pct. og privatlease stiger med 123 pct. sammenlignet med 214. Privat køb falder samtidig med 25 pct. Nedenstående figur illustrerer klart, hvordan det mellem 212 og 214 var privatsalget, som trak det samlede privatmarked op i årets første to måneder. Mellem 214 og 215 kan det øgede antal af privatleasingaftaler ikke opveje faldet i privat køb, hvorfor det private marked samlet går tilbage med 15 pct. Det vidner om et mættet privat marked. 25. Udviklingen: Privat salg med og uden privat leasing Antallet af nyregisteringer i perioden 1. januar februar Kilde: Bilstatistik Privat salg + privat leasing Privat salg På erhvervssiden er det tæt på kun at være hver fjerde bil, som stadig bliver købt og betalt i årets første to måneder. Det ser således ud til, at virksomhedernes adfærd med at foretrække leasing frem for køb fortsætter. Dette skyldes blandt andet gode leasingtilbud til attraktive beskatningspriser fra forhandlere og leasingselskaber, men også det, at virksomheder har brug for stor fleksibilitet i deres vognpark, hvilket i højere grad muliggøres igennem leasing end ved køb. I forhold til opgørelser af segmenter i bilstatistik er der nu kommet en mere nuanceret opdeling. Blandt de vigtigste ændringer er, at den tidligere lille klasse er blevet splittet op i mikro og lille samt, at SUV har fået sit eget segment. På firmasiden er det især det lille segment og mellemsegmentet, som er steget mellem 214 og 215 for både leasing og køb.

13 Marts 215/ Erhvervsbilkøb vs. erhvervslease opdelt på købersegmenter Antallet af nyregistreringer i perioden 1. jan feb. ( ) Lease (Mikro+Lille) Lease (Mellem) Lease (Stor) Lease (MPV+SUV) Lease (Premium + Øvrige) Køb (Mikro+Lille) Køb (Mellem) Køb (Stor) Køb (MPV+SUV) Køb (Premium+Øvrige) Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. Firmabilkøb defineres som personbiler, der ikke er registreret med CVR og ikke er leasingbiler. Kilde: Bilstatistik Af det samlede salg er det især mellemsegmentet, som vinder frem med en stigning på 31 pct. i januar-februar 215 i forhold til 214 svarende til en fremgang på 1359 biler. Herudover vinder SUV-bilerne frem med et øget salg på 51 pct mellem 214 og 215, hvilket både kan skyldes øget brug af flex-lease og en øget import af brugte biler. Omvendt går mikro- og MPV-segmentet tilbage med henholdsvis 28 og 32 pct. i årets første to måneder i forhold til 214. Segmenter Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring til /14 15/11 Mikro Lille Mellem Stor Premium Luksus SUV MPV Sport Øvrige / ikke defineret Total (Antal) ,5 24 Note : Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik

14 Marts 215/ 14 BRUGTVOGNSHANDLEN Fald i brugtvognshandlen for de fleste segmenter, hvilket blandt andet skyldes mangel på nyere mellemklasse biler i markedet. Med brugtregistrerede biler i 215 ligger handlen med brugte biler i årets første to måneder på et lavere niveau, hvis der sammenlignes med årerne Der er tale om forholdsvise store fald på tværs af segmenterne på nær SUVog mikrobilsegmentet. Brugtbilsmarkedet synes altså at være mættet, hvilket specielt gør sig gældende for firmabiler, hvor salget er faldet med 32 pct. i januar-februar i år sammenlignet med 214. Den store stigning i erhvervsleasing ser ud til at have en negativ påvirkning på brugtbilshandelen med firmabiler. Segmenter Brugtregistrerede personbiler til Andel 15 15/14 15/11 Mikro Lille Mellem Stor Premium Luksus SUV MPV Sport Øvrige / ikke defineret TOTAL Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l: opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik Det er værd at bemærke, at der i forhold til bestand stadigvæk bliver solgt forholdsvis få mikrobiler. Selvom mikrobilerne udgjorde 16 pct. af den samlede personbilsbestand 1. januar 215 udgjorde de kun 11 pct. af den samlede brugtvognshandel i årets første to måneder. Forbrugerne er fortsat tilbageholdende med at sætte deres mikrobiler til salg, hvilket underbygges af prisindekset og udbudsindikatoren nedenfor. Der er fortsat et stort overudbud af mikrobiler. Udbudsindikator Segmenteret februar 215 Forecast (Ultimo) Dec. 213 Feb. 214 Maj 214 Sept. 214 Dec. 214 Feb. 215 Jun. 215 Totalmarkedet Mikro Mini Mellem Firma MPV Luksus Gulplade Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 1, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 1, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 1 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forho ld til sidste måling. Kilde: Bilbasen Yderligere kan det ud fra udbudsindikatoren ses, at der fortsat er et underudbud af mellem, firma, MPV, luksus og gulplade-biler. Der er dog kommet lidt flere mellemklassebiler på markedet det seneste halve år.

15 Marts 215/ 15 Det indenlandske luksusbilsegmentet har det seneste halve år bevæget sig mod et underudbud, hvilket især ligesom for importerede luksusbiler bliver drevet af flexog deleleasing. Sammen med en stigende efterspørgsel på især de nyere brugtbiler under ét har det samlet fået brugtbilspriserne til at stige de seneste tre måneder. 115 Prisindeks brugtbiler Indeks januar 211 = 1 112,8 111, , Kilde: Bilbasen LASTBILHANDLEN Gode udsigter for lastbilhandlen i 215. Den forbedrede erhvervsoptimisme kan bidrage positivt til året. Lastbilsalget viser fine takter i årets første to måneder. Specielt salget af større lastbiler vokser. Salget af lastbiler over 24 tons i januar-februar stiger med 127 pct. i forhold til 214. På samme måde vokser salget af sættevognstrækkere over 18 tons med 6 pct. For begge typer af lastbiler er niveauerne dog lig niveauet for 211 og 212. De høje stigninger skal naturligvis ses i lyset af det dyk markedet tog de første måneder i 214 i forlængelse af overgangsordning til nye Euro-normer. I DI s prognose fra februar 215 beskrives det, hvordan der er en stigende erhvervsoptimisme og udsigt til en større vækst i 215 og 216. Begge dele vil kunne medføre et større lastbilsalg. Der er således fortsat tegn på, at lastbilsalget er kommet bedre med og branchen endeligt kan lægge afstand til den økonomiske krise for år tilbage.

16 Marts 215/ 16 Lastbil- og sættevognssalg Antallet af nyregistreringer i perioden 1. januar februar. ( ) Lastbiler under 15 tons Lastbiler tons Lastbiler over 24 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik VAREBILER Højt antal solgte varebiler i årets første måneder. På bare syv år er varebilsbestanden i gennemsnit blevet to år ældre. I årets første to måneder blev der sammenlagt indregistreret nye varebiler, hvilket svarer til en stigning på 451 flere solgte varebiler eller en stigning på 11 pct. i forhold til 214. Stigningen er båret frem af både en stigning blandt kassevogne og diverse-segmentet på henholdsvis 12 og 1 pct Nye varebiler indregistreret efter type Nyregisterede i perioden 1. januar februar Pickup Kassevogn Diverse Note: Data sammenligner kun perioden for hvert år Kilde: Bilstatistik

17 Marts 215/ 17 Nedenstående figur viser, at der til trods for et fald i bestanden af varebiler på over 8. biler og et stigende salg af nye varebiler, er gennemsnitsalderen på varebiler steget med 2 år mellem 28 og ,5 Varebiler Gennemsnitlige alder i antal år og bestand , , ,5 6 6, Gennemsnitlige alder i antal år Bestand Kilde: Danmarks Statistik En mulig forklaring herpå er, at der stadig er mange af de gamle SUV er købt før afgiftsændringen i 27 tilbage i markedet. Det er med til at trække gennemsnitsalderen op. Med tiden vil markedet normalisere sig, hvorfor det er forventeligt, at gennemsnitalderen igen vil falde. Dog kan det konkluderes, at der i øjeblikket er mange ældre varebiler i markedet. DET EUROPÆISKE BILMARKED Den positive udvikling fra 214 fortsætter ind i 215 på tværs af de største europæiske markeder. Samlet blev der i EU i 214 solgt personbiler, hvilket var en stigning seks pct. i forhold til 213. Tendensen ser ud til at fortsætte i 215, hvor bilsalget med samlet er steget med syv pct. i årets første to måneder i forhold til 214. De store markeder viser fortsat positive tegn med fremgang på mellem fem og 12 procent. Der er begyndt at komme vækst i flere af de store økonomier i Europa, hvilket umiddelbart har positive konsekvenser for nybilsalget. Udvalgte markeder i Europa til : Nyregistrerede personbiler /15 Danmark Norge Sverige Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Europæiske Union Note: Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct. Kilde: ACEA

18 På de mere nære nordiske markeder stiger bilsalget med 1 pct. i Sverige, hvorimod det faldet med fem pct. i Norge. Til trods for det faldende salg af biler i Norge, er der stadig store stigninger i salget af el- og hybridbiler. Mere end hver fjerde nysolgte norske bil var i årets første to måneder en el- eller hybridbil Til sammenligning var andelen af elbiler under én pct. i Danmark (der er ingen statistikker over hybridbiler i Danmark, men antallet af hybridbiler antages at være minimalt, da de ikke er fritaget for afgift). BLITZ Marts 215/ 18

19 Marts 215/ 19 Eftermarkedet TENDENS OG FREMSYN Virksomhederne på eftermarkedet melder tilbage om en stabil udvikling og forventer ikke billedet ændre sig på den korte bane. Vurderingen af omsætningen ligger i februar på niveau med de to forrige år, hvor der traditionelt har været en forholdsvis negativ vurdering af de seneste tre måneder. Den samme tendens gør sig ligeledes gældende for salgspriser, hvor nettoværdien for vurderingen var negativ i både 213 og 214. Omvendt ligger nettoværdien for vurderingen af beskæftigelsen for eftermarkedet på omtrent nul i februar 214 og 215. Dog har branchen i efterårsmånederne i 214 og i januar 215 vurderet beskæftigelsen ville falde. Det er ikke nødvendigvis negativt, hvis ikke beskæftigelsen forventes at stige. Det kan betyde at virksomhederne kapacitetsmæssigt at gearet til efterspørgslen på den korte bane Tendens - Eftermarkedet Vurdering af de tre foregående måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Landets autorepartionsværksteder mv. har i februar 215 en positiv forventning til stigende omsætning i de kommende måneder. Dette er skal blandt tilskrives normale sæsonudsving, hvor kunderne skal have skiftet dæk og klargjort deres bil til foråret og sommeren. Forventningen til salgspriser og beskæftigelsen har udviklet sig stabilt med en nettoværdi omkring nul de seneste måneder, og svarer til niveauerne i 213 og 214.

20 Marts 215/ Forventning, historisk - Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

21 BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i juni 215. Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Frederik Funder