Lyd og rum DELTA SDU DAG 17/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lyd og rum DELTA SDU DAG 17/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED"

Oscar Strøm
7 år siden
Visninger:

1 Lyd og rum DELTA SDU DAG 7/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED

2 Fire overordnede hypoteser:. Kan man rent intuitivt udnævne et rum til at have god, henholdsvis dårlig akustik og derefter verificere denne intuition ved hjælp af vedtagne konventioner og tekniske måleapparater. 2. Kan man modsat tage akustiske data og lydoptagelser fra to henholdsvis gode og dårlige lokaler og derefter opnå konsensus omkring, hvad der er godt og hvad der er dårligt. 3. Er der et fælles vokabularium, når vi samtaler om akustiske oplevelser og er hørehæmmede mere tilbøjelig til at bruge emotionelt negativt ladet ord når de taler om dårlig akustik. 4. Kan der opstilles et forsøgsscenarie der belyser forskellen mellem normalthørende og hørehæmmedes opfattelse af dårlig akustik.

3 Opgavens opbygning Teoridel. Opgaven indledes med et teoriafsnit der beskriver to fagområder. Grundlæggende audiologiske begreber, hvor deres oprindelse, begrænsninger og indbyrdes sammenhænge defineres og forklares. Derefter et afsnit der omhandler de grundlæggende akustiske begreber i rum og deres påvirkning af en lydoplevelse. Empiri. I metodeafsnitte beskrives de overvejelser, opstillinger og målinger der danner grundlag for en besvarelse af de to første hypoteser. På baggrund af de indsamlede lydoptagelser, beskrives den metode og de interviewundersøgelse blandt normalt hørende, henholdsvis hørehæmmede der skal forsøge at besvare de to efterfølgende hypoteser.

4 Black Boks Begrebet

5 Audiologisk målemetoder Tærskeleksperimenter Diskriminationseksperimenter Sammenlignings eksperimenter, for at fastslå om et givet signal opleves på samme måde eller forskelligt fra et andet signal. F.eks Loudness. Skaleringseksperimenter Grundstenen i alt audiometri. Hørt / ikke hørt, Bruges til at rangordne signaler. Svag, middel, kraftig, på en skala fra til 0. Opgaveeksperimenter F.eks. gentag et ord, tryk på en knap, identificer en retning.

6 Akustik Lyd i rum Analogi. Indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel. Kugler med forskellig masse og energi vil opføre sig forskelligt Kuglernes møde med forhindringer bestemmer deres videre færd.

7 Efterklangstid (Reverberation Time) Efterklangstid (RT) defineres som den tid det tager lyden at mindskes 60 db i styrke, efter at lydkilden er hold op med at virke. RT 30 baseres på det tidsførløb der går mellem 5 db og 35 db X 3 RT 20 baseres på intervallet 5 db til -25 db X 3.

8 Efterklangstid (Reverberation Time) Efterklangstid (RT) defineres som den tid det tager lyden at mindskes 60 db i styrke, efter at lydkilden er hold op med at virke. RT 30 baseres på det tidsførløb der går mellem 5 db og 35 db X 3 RT 20 baseres på intervallet 5 db til -25 db X 3.

9 Early Decay Time (EDT) Speech Transmission Index (STI) EDT er defineret som intervaller mellem o db og -0 db, og er illustreret som det første øverste segment. En kort EDT er en god indikator for et rums taletydelighed, da det er et udtryk for det interval hvor de direkte lyde opfattes. Det vil sige inden de kommer tilbage som reflekteret lyd. Det er også i denne del af efterklangsintervallet at ørets evne til at opfatte retning ligger. STI er en anden metode til at måle taleforståligheden i et rum. Sti måles med et instrument forskellige steder i rummet og angives på en STI-skala hvor intervallet under 0,3 er uforståeligt og intervallet over 0,75 er rigtig god taleforstålighed.

10 Valg af metode og design Overordnede mål er at finde ud af om personer med og uden høretab foretrækker samme akustiske miljø, det vil sige at hvis normalt hørende og hørehæmmede bliver præsenteret for to forskellige akustiske miljøer, vil de så udpege det samme miljø som det mest attraktive. er der forskel på den måde de to grupper beskriver kvaliteten af de to miljøer på Vil hørende og hørehæmmede kvantificere forskellen på de to miljøer ens.

11 Lokaler, lyd og opstilling Lokalet med god akustik blev fundet hos Center for Høretab, Lokalet med dårlig akustik blev fundet i klinikbygningen på OUH. Talesignal, løbende tale fra Dantale om Samsø ISTS Støjsignal, 2 forskellige kvindestemmer på 6 forskellige sprog læser The northwind and the sun

12 Arbejdshypotese & 2. Kan man rent intuitivt udnævne et rum til at have god, henholdsvis dårlig akustik og derefter verificere denne intuition ved hjælp af vedtagne konventioner og tekniske måleapparater. 2. Kan man modsat tage akustiske data og lydoptagelser fra to henholdsvis gode og dårlige lokaler og derefter opnå konsensus omkring, hvad der er godt og hvad der er dårligt. Lokalet på : Lokalet på OUH: RT målt til 0,6 sec & STI målt til 0,82 RT målt til,3 sec & STI målt til 0,56 Samtilige respondenter valgte optagelserne fra som det foretrukne lokale.

13 Arbejdshypotese 3 Er der et fælles vokabularium, når vi samtaler om akustiske oplevelser og er hørehæmmede mere tilbøjelig til at bruge emotionelt negativt ladet ord når de taler om dårlig akustik. Emotionel Irriterende Lækker Dårlig God Uklar OK Neutral

14 Rum og akustik HER KOMMER EN OPTAGELSE, LAVET I TO FORSKELLIGE LOKALER. I HVILKET AF DE TO LOKALER VILLE DU FORETRÆKKE AT SKULLE HØRE ET LÆNGERE FOREDRAG? HVORDAN VIL DU BESKRIVE FORSKELLEN PÅ DE TO LOKALER? 2 Her kommer en optagelse fra de samme to lokaler, hvor der er lagt baggrundsstøj ind i form af en slags mumel. PÅ skala fra til 0 Hvilken karalter vil du give det bedste lokale? Hvilken karakter ville du så give det dårlige lokale? 3 4

15 Resp Række Bedste følge lokale Besk. af Besk. af bedste dårligste lokale Skarp Behageli g Tæt på lokale Rumlende / Hul Stressende sig mere 8-3 Meget ekko Gammel Lyder som en dåse Alt for meget ekko 9-2 Mumlen dæmper Runger mere Tættere på Kirkerum Efterklang lokale Runger meget Karakter Supplerende beskrivelse. lokale Klart banegårds Fint 4 Rent i talen Godt Rungende/u behagelig Meget rung Meget rumklang Umulig at forstå OUH med støj 2 6 Skarpt Lidt rumklang Mangler det skiftede med 7 3 dybe toner Mindre forskel Større rum/skinger Messehal Meget efterklang Nemmere at følge med i det dårlige med støj 8-4 Stadig tydelig med "snak" 8-3 Mumlen mere 7-6 påtrængende i /tale mere tydelig i OUH Den relative forskel bliver mindre med snak Behageligere stemme med "snak" 4 Blød lyd Rungende 7-4 Klart Ekko Godt Rungende dårligste 2 9 bedste agtigt ekkeo støj på lokale Besk. af Rumklang, overraskende Kunne ikke høre at 3 følge Besk. af Skulle koncentrerer dårligere hal/gang Tydelig 8-4 Resp. beskrivelse. Række Bedste bliver Stor dags Karakter Supplerende Skulle lige fange stemmen i

16 Konklusion Konklusionen i opgaven er, at det var relativt enkelt at eftervise de første to hypoteser. De to næste viste sig, at være en del af et meget stort problemunivers der vil kræve et helt andet forsøgsapparat og metodevalg. For at opnå valide resultater vil det kræve et meget stort antal respondenter. En grundig screening af forsøgspersonerne og en anden mere kontrollerbar og styret metode hvor respondenterne bliver præsenteret for et i forvejen definerede antal valgmuligheder til at beskrive den akustiske oplevelse.

Relaterede dokumenter

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker Det Auditive miljø 4. Nordiske konference 2013 Finn B Petersen tekniker Sakskøbing ny skole areal 5450 m² byggeår 2006 18-03-2013 2 Vi ved at LYD påvirker os 1: Fysiologisk flugt/angst hormoner Afslapning