Skatteinformation januar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteinformation januar 2006"

Transkript

1 Skatteinformation januar 2006 Gunhilds Plads Vejle Tlf Fax Galgebjergvej 6 B 6000 Kolding Tlf Fax Jernbanegade Grindsted Tlf Fax Markedspladsen Varde Tlf Fax Kirkegade Esbjerg Tlf Fax H. Martinsen, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Torvegade Vejen Tlf Fax

2 FORORD Skattemyndighederne påberåber sig i stigende grad den såkaldte realitetsgrundsætning, der i hovedtræk går ud på, at fiktive og kunstige dispositioner kan tilsidesættes, hvis der er uoverensstemmelse mellem dispositionens reelle indhold og den ydre civilretlige form, og dette medfører en utilsigtet skattemæssig fordel. Men skattemyndighederne påberåber sig realitetsgrundsætningen i videre omfang, og desværre i nogle tilfælde med held. Det ville være bedre, hvis Folketinget tog fat på at ændre eventuelle uhensigtsmæssige bestemmelser i de forskellige love. Selv om skattemyndighederne har fået et rap over fingrene på visse områder, som f.eks. udenlandske ejendomme, er udviklingen ikke standset, hvilket utvivlsomt har betydning for borgernes retssikkerhed. Denne udvikling bevirker, at kravene til forsigtighed, klarsyn og forudseenhed er blevet skærpet endnu mere. Der er nu taget hul på den nye kommunalreform og omlægningen af arbejdsopgaverne mellem stat, amter/regioner og kommuner. Første del af opgaveomlægningen fandt sted den 1. november 2005, hvor TOLDSKAT og de kommunale skatteforvaltninger fusionerede til SKAT. Det er endnu for tidligt at vurdere resultatet, men man kan håbe på, at fusionen efter indkøringsproblemerne vil medføre en større faglighed. Men hverdagen går videre, og det betyder en stadig udvikling og nuancering af regelsættet på skatte-, moms- og afgiftsområdet. Dette vil også fremgå af denne udgave af Skatteinformation. Som billedtema for Skatteinformation januar 2006 har vi valgt Grønland og Grønlands pragtfulde natur. Vi ønsker Dem et rigtigt godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 20. december 2005.

3 SKATTEINFORMATION JANUAR

4 INDHOLD SELVANGIVELSEN 2005 Gode råd... 5 Personer... 5 Selskaber... 6 Frister for indsendelse i MOMSREGULERINGSFORPLIGTELSEN ER PENGE VÆRD Gode råd... 8 Hvornår anskaffes et investeringsgode?... 8 Hvordan styres momsfradraget for investeringsgoder?... 9 Hvad sker der, når ejendommen sælges? Overdragelse af reguleringsforpligtelse BROBIZZ Gode råd Skat Moms INVESTERINGSBEVISER Gode råd Hvorfor investeringsbeviser? Hvad er en investeringsforening? Beskatning LÅN OG KAUTION MELLEM SELSKABER OG SELSKABSDELTAGERE Gode råd Krav om forrentning Tynd kapitalisering Vederlag for sikkerhedsstillelse PENSIONSORDNINGER FOR SELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE Gode råd De generelle fradragsregler %-ordning Ophørspension %-ordning og ophørspension Flytning til udlandet Indhold

5 NYE LOVE Aktieavancebeskatning Nedsat dansk skat på pension Aktieombytning Arbejde ombord på DIS- og FAS-skibe Bindende svar på moms- og afgiftsområdet CIRKULÆRER OG MEDDELELSER Momsfradrag ved salg af kapitalandele Momsfradrag ved byggemodning af grunde Momsfritagelse for lægeerklæringer Udenlandske firmabiler registreringsafgift HØJESTERETSDOMME Parcelhusreglen Skattefri rejsegodtgørelse Momsfradrag for omkostninger efter virksomhedsophør Godtgørelse af el-afgift ved gadebelysning LANDSRETSDOMME Løn i opsigelsesperioden fraflytning Revisor- og advokatudgifter Køb af sukkerroekvote Parcelhusreglen ADMINISTRATIVE AFGØRELSER Gulpladebil Aktieoptioner og pension Refusion af uddannelsesudgifter ved jobskifte Medarbejderobligationer bruttotrækordning Fuld skattepligt til Danmark sommerhus Ophørspension Fradrag for vedligeholdelse på ejendom udlagt med succession Reklamefradrag for travhest Indhold 3

6 Foto Tom Forest

7 SELVANGIVELSEN 2005 For langt de fleste lønmodtagere er selvangivelsen en forholdsvis enkel sag, fordi de blot modtager en fortrykt selvangivelse. Det er dog vigtigt at kontrollere, om alle indtægter og fradrag er med. Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber skal i selvangivelsen for indkomståret 2005 afgive en række supplerende regnskabs- og skatteoplysninger, som Skat vil bruge til at foretage en selektiv udsøgning af virksomheder, der skal undergives skatteligning. Gode råd Alle virksomheder og selskaber skal fortsat indsende et skatteregnskab. Indberet selvangivelsen via TastSelv også for selskaber og modtag straks en kvittering indeholdende de indberettede tal. Markér, hvis virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen ønskes anvendt. Personer Der er to typer selvangivelser, nemlig den fortrykte selvangivelse og den udvidede selvangivelse. Selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende den udvidede selvangivelse, medens hovedparten af lønmodtagerne kan nøjes med den fortrykte selvangivelse. Husejere modtager et ejen domsskema sammen med selvangivelsen. Oplysningerne anvendes til beregning af ejendomsværdiskat. Rettelser eller tilføjelser skal anføres på skemaet, der indtastes eller indsendes til Skat. Den fortrykte selvangivelse Den fortrykte selvangivelse kan bruges af de fleste lønmodtagere og pensionister, også selv om de har aktieindkomst eller indkomst omfattet af anpartsreglerne. Oplysninger om løn, pension og renter mv. er fortrykt på selvangivelsen, og man er pligtig til at kontrollere, om tallene er korrekte. Hvis tallene er forkerte, eller hvis der mangler oplysninger, skal de rigtige tal skrives ud for rubrikken. Korrektioner til selvangivelsen skal være Skat i hænde senest den 1. maj 2006 enten via TastSelv eller en indsendt selvangivelse. Hvis der ikke er korrektioner til selvangivelsen, er der ikke krav om, at den godkendes via TastSelv eller indsendes i underskrevet stand. En godkendelse af selvangivelsen vil dog normalt medføre, at man modtager en årsopgørelse hurtigere. Den udvidede selvangivelse Den udvidede selvangivelse skal anvendes af personer, som: driver selvstændig virksomhed, ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne, har udlejningsejendom, har forskudt regnskabsår, har oplysningspligt om kontrollerede udenlandske transaktioner, er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen, eller har udenlandsk indkomst. Selvangivelsesfristen er den 2. juli Selvangivelsen kan indtastes via TastSelv eller indsendes. Ved indtastning skal virksomhedens skatteregnskab indsendes inden selvangivelsesfristens udløb. Supplerende regnskabsoplysninger Virksomhedsskemaet er afskaffet. I stedet skal der i selvangivelsen afgives en række regnskabsoplysninger mv. Følgende virksomheder er dog fritaget for at afgive disse oplysninger: Virksomheder med en nettoomsætning på under kr., som dog skal afgive oplysninger om revisorbistand. Virksomheder med en nettoomsætning på mere end 25 mio. kr. Virksomheder med udlejning af fast ejendom med maksimalt 2 lejemål. Selvangivelsen

8 Erhvervsvirksomheder med flere end to ejere, hvor ingen af ejerne deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Erhvervsvirksomheder omfattet af anpartsreglerne. Elselskaber og pengeinstitutter mv. De nye oplysninger, der skal afgives i selvangivelsen, omfatter både regnskabsoplysninger og oplysninger om skattemæssige dispositioner i form af afskrivninger, biludgifter og fri bil i virksomhedsordningen mv. Selv om der skal afgives supplerende oplysninger, skal skatteregnskabet alligevel indsendes til Skat. Kildeartsbegrænsede tab Visse tab betegnes som kildeartsbegrænsede tab, hvilket betyder, at tabet ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, men kun i indkomst fra tilsvarende kilder. Det gælder f.eks. tab ved salg af aktier ejet i mindre end 3 år og tab ved salg af børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere, når kursværdien af beholdningen overstiger en bundgrænse på kr. (2005). Ægtefællers samlede bundgrænse udgør kr. (2005). Kildeartsbegrænsede tab selvangives på en særlig blanket. Udenlandsk indkomst Alle former for udenlandsk indkomst skal selvangives i Danmark, også selv om der er betalt skat i udlandet. Udenlandsk indkomst skal selvangives på en særlig blanket, men der vil normalt blive givet lempelse for betalt udenlandsk skat ved den danske skatteberegning. For lønindkomst fra arbejde i udlandet i mere end 6 måneder kan der i visse tilfælde opnås skattefrihed, men udenlandsk indkomst skal under alle omstændigheder selvangives i Danmark. Selskaber Selskabers selvangivelse skal indsendes til den skattemyndighed, der er anført på blankettens forside. Alle selvangivelser for selskaber, som indgår i en sambeskatning, skal indsendes til moderselskabets/ administrationsselskabets skattemyndighed. Selvangivelser skal indtastes via TastSelv eller ind sendes til Skat senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Fristen er dog den 2. juli 2006, hvis selskabets regnskabsår udløber i perioden fra den 1. januar til den 31. marts Ved indtastning af selvangivelsen skal skatteregnskabet indsendes til Skat inden selvangivelsesfristens udløb. Supplerende regnskabsoplysninger Virksomhedsskemaet er også afskaffet for selskaber. I stedet skal der i selvangivelsen afgives en række regnskabsoplysninger mv. Følgende selskaber er dog fritaget for at afgive disse supplerende oplysninger: Elselskaber, pengeinstitutter og investeringsforeninger mv. Selskaber med en nettoomsætning på under kr., som dog skal afgive oplysninger om revisorbistand. Selskaber med en nettoomsætning på mere end 100 mio. kr. For sambeskattede selskaber er det nettoomsætningen i alle de sambeskattede selskaber, der er afgørende for pligten til at afgive supplerende oplysninger. Ved sambeskatning skal alle danske og udenlandske selskaber udfylde rubrikkerne med supplerende oplysninger. De supplerende oplysninger, der skal afgives i selvangivelsen, omfatter foruden oplysninger fra årsrapporten også skatteoplysninger, såsom skattemæssige afskrivninger, køb og salg af immaterielle aktiver samt omstruktureringer mv. Bilag til selvangivelsen Sammen med selvangivelsen skal selskaber indsende: Det skattemæssige årsregnskab. Oplysninger om kontrollerede transaktioner på blanket Oplysninger om, hvilke selskaber der er indtrådt og udtrådt af sambeskatningen. Blanket kan anvendes, hvor sambeskatningsindkomsten også kan opgøres. Oplysninger om ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens andre selskaber (koncernoversigt). Trods afgivelsen af supplerende oplysninger skal alle selskaber fortsat indsende skattemæssigt årsregnskab for indkomståret Der stilles ikke længere krav om, at årsrapporten, som er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, vedlægges selvangivelsen. 6 Selvangivelsen 2005

9 Ved international sambeskatning med udenlandske datterselskaber, faste driftssteder og ejendomme skal det skattemæssige årsregnskab indeholde en række oplysninger om bl.a. indgangsværdier ved indtrædelse i sambeskatning, genbeskatningssaldi opgjort pr. land, bortseelse fra underskud ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten og betalt skat i udlandet mv. Oplysninger om kontrollerede transaktioner skal afgives, hvis et selskab er underlagt bestemmende indflydelse fra udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller hvis et selskab selv udøver bestemmende indflydelse over udenlandske juridiske personer mv. Frister for indsendelse i 2006 Restskat på over kr. 15. marts Sidste frist for indbetaling af restskat på over kr. uden et tillæg på 7%. Der fratrækkes dog 2% af den del af betalingen, der overstiger kr. Oplysninger til det fælles skatteregnskab 15. april Indberetning af oplysninger til det fælles skatteregnskab for virksomheder med mere end 10 ejere. Gaveanmeldelser 1. maj Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i Lønmodtagere 1. maj Selvangivelsesfrist for personer, som har fået tilsendt den fortrykte selvangivelse, og som ikke har fravalgt denne. For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 2. juli Etableringskonto 15. maj Indskud på etableringskonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Selskaber og fonde 30. juni Selvangivelsesfrist for selskaber og fonde mv. med kalenderregnskabsår. For selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. marts 2006, er fristen den 2. juli 2006 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Ophørspension og konjunkturudligning 30. juni Indskud på ophørspension og konjunkturudligningskonto. Selvstændige 2. juli Selvangivelsesfrist for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Hvis den udvidede selvangivelse ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om Skat har alle oplysninger via servicebrevet. Restskat på kr. og derunder 3. juli Restskat på kr. og derunder kan indbetales uden procenttillæg. September Den del af en eventuel restskat, der ligger over kr., opkræves i september, Oktober oktober og november 2006 med et tillæg på 7%. Den del, der ligger under November kr., indregnes sammen med procenttillægget i forskudsskatten for Selvangivelsen

10 MOMSREGULERINGSFORPLIGT ELSEN ER PENGE VÆRD Ved handel med erhvervsejendomme glemmer køber og sælger i mange tilfælde at tage højde for, at der på et tidligere tidspunkt er foretaget arbejder på ejendommen, og at momsen på arbejderne enten skal tilbagebetales til statskassen af sælger eller kan fradrages hos køber. Momsen vil ofte udgøre et meget stort beløb, og de økonomiske forudsætninger for en ejendomshandel kan ændres fuldstændigt, hvis sælger efterfølgende bliver afkrævet momsen, eller køber ikke er opmærksom på muligheden for at fradrage momsen. Denne artikel beskriver de forhold, som sælger og køber skal være opmærksomme på for at undgå, at momsen bliver en belastning ved handel med erhvervsejendomme. Gode råd Sælger bør altid undersøge, om køber agter at anvende erhvervsejendommen til momspligtige formål. Sælger bør stå for nedrivningen af en gammel ejendom, hvis køber kun er interesseret i selve grunden og agter at fjerne den gamle ejendom. Køber bør altid undersøge, om sælger har afholdt større udgifter på ejendommen, også selv om sælger ikke har anvendt ejendommen til momspligtig virksomhed. Fast ejendom handles normalt for store summer, og en del af handelsværdien består som regel i tidligere afholdte momsbelagte omkostninger til ejendommens opførelse eller vedligeholdelse. To forhold, som ofte overses ved handel med erhvervsejendomme, er sælgers mulighed for at undgå tilbagebetaling af en andel af momsen på tidligere afholdte omkostninger på ejendommen, og købers mulighed for at fradrage moms på ejendomsomkostninger, som oprindeligt er afholdt af sælger. Baggrunden for disse forhold skal findes i de momsmæssige begreber investeringsgode og momsreguleringsforpligtelse. Hvornår anskaffes et investeringsgode? Normalt fastlægges en virksomheds momsfradrag ved køb ud fra købets anvendelse i anskaffelsesåret. Hvis anvendelsen ændrer sig i de efterfølgende regnskabsår, skal virksomheden ikke regulere det tidligere momsfradrag. Momsloven indeholder dog en særlig regel for køb med en lang levetid, nemlig de såkaldte investeringsgoder, hvor momsfradraget ikke kun er afhængigt af anvendelsen i anskaffelsesåret, men også anvendelsen i de efterfølgende regnskabsår. En virksomhed, som anskaffer et investeringsgode, skal fradrage købsmomsen efter de forhold, som gælder i anskaffelsesåret, men hvis disse forhold ændrer sig i efterfølgende år, skal der enten ske tilbagebetaling af en del af det tidligere momsfradrag, eller der kan opnås fradrag for en yderligere andel af den købsmoms, som ikke blev fradraget i anskaffelsesåret. På denne måde reguleres den reelle anskaffelsesværdi for godet hen over godets levetid. Investeringsgoder vedrørende fast ejendom er: Opførelse og til- eller ombygning. Reparation og vedligeholdelse til et samlet årligt beløb på mere end kr. ekskl. moms pr. bygning. Foto Lars Reimers Baggrunden for at lade momsfradraget for investeringsgoder afhænge af godets anvendelse hen over en årrække er, at momsen hylder et samtidighedsprincip, som går ud på, at køber kan fradra- 8 Momsreguleringsforpligtelsen er penge værd

11 Foto Peter Steensen ge den fulde moms på købstidspunktet, fordi sælger samtidig skal indbetale den fulde moms af salget. Dette princip må dog ikke føre til, at en virksomhed kan spekulere i at afholde store indkøb i regnskabsår, hvor virksomheden har fuld fradragsret for momsen, for derefter at bruge de anskaffede goder i år, hvor der ikke er fuld fradragsret. Virksomheder skal styre anvendelsen af deres investeringsgoder vedrørende fast ejendom i 10 regnskabsår inkl. anskaffelsesåret for opførelse og til- eller ombygning og i 5 regnskabsår inkl. anskaffelsesåret for reparation og vedligeholdelse til en samlet værdi på over kr. Hvordan styres momsfradraget for investeringsgoder? Når en virksomhed anskaffer et investeringsgode, f.eks. en opførelse eller reparation af en bygning, og ønsker at fradrage den fulde moms eller en del af momsen, skal virksomheden først vurdere, om godets anvendelse skal styres i 5 eller 10 år, hvorefter momsen på indkøbet deles op i enten 5 eller 10 lige store dele. Denne opdeling kaldes momsreguleringsforpligtelsen. Derefter opgør virksomheden størrelsen af sit momsfradrag på anskaffelsestidspunktet ud fra de forhold, som er kendt på dette tidspunkt. Hvis en virksomhed har en intention om at anvende en nyopført bygning fuldt ud til momspligtige formål, kan hele købsmomsen fradrages med det samme. I de efterfølgende 9 regnskabsår skal virksomheden tilbagebetale moms vedrørende det enkelte regnskabsårs andel af den samlede købsmoms, hvis det viser sig, at bygningen alligevel ikke har været anvendt fuldt ud til momspligtige formål. Hvis virksomheden eksempelvis har afholdt opførelsesomkostninger med et momsbeløb på kr., kan det fulde beløb fradrages ved opførelsen. Overgår ejendommen i regnskabsår 4 til kun 50% momspligtig anvendelse, skal virksomheden i år 4 og de efterfølgende år tilbagebetale kr. til statskassen. Hvis intentionen på opførelsestidspunktet f.eks. er at anvende bygningen 50% til momspligtige formål og 50% til momsfrie formål, kan halvdelen af momsen på købet fradrages med det samme. I efterfølgende regnskabsår kan der fradrages yderligere moms, hvis bygningens anvendelse til momspligtige formål viser sig at være større end først antaget. Modsat skal der tilbagebetales en andel af de 50%, som blev fradraget ved anskaffelsen, hvis den momspligtige anvendelse af bygningen falder. Hvis virksomheden eksempelvis har afholdt opførelsesomkostninger med et momsbeløb på kr., kan kr. fradrages ved opførelsen. Overgår ejendommen i regnskabsår 4 til fuldt momspligtig anvendelse, kan virksomheden i år 4 og efterfølgende år fradrage yderligere kr. (1/10 af 50% af kr.). Køber har kun pligt til at styre anvendelsen af sine investeringsgoder, hvis han ønsker at foretage momsfradrag. Hvis køber anskaffer et investeringsgode til brug for momsfrie formål, f.eks. opførelse eller reparation af en bygning til momsfri udlejning, og derfor ikke fradrager nogen del af købsmomsen, bør køber dog alligevel gøre sig den ulejlighed at udregne størrelsen af købsmomsen vedrørende de kommende 10 eller 5 år. Ejendommen kan jo på et senere tidspunkt blive anvendt til momspligtige formål, hvorved en andel af momsen på den tidligere anskaffelse kan fradrages. Momsreguleringsforpligtelsen er penge værd 9

12 Hvad sker der, når ejendommen sælges? Momsfradragsretten er som udgangspunkt begrænset til den virksomhed, der foretager et momsbelagt indkøb. Da salg af fast ejendom er fritaget for moms, foretager køberen af en ejendom i realiteten ikke et momsbelagt indkøb, selv om ejendommens sælger på et tidligere tidspunkt har fradraget moms på investeringsgoder vedrørende ejendommen, f.eks. en større reparation. Da pligten til at anvende godet til momspligtige formål hviler på den, som har fradraget momsen, burde sælger tilbagebetale den del af sit tidligere momsfradrag, som vedrører de år inden for reguleringsperioden, hvor sælger ikke selv anvender ejendommen. Momsreglerne tillader dog en køber af en ejendom at overtage momsreguleringsforpligtelsen fra sælger og dermed blive stillet på samme måde som sælger for den resterende reguleringsperiode. Køber kan altså succedere i sælgers gamle momsbelagte anskaffelse og få glæde af en eventuelt øget momspligtig anvendelse af ejendommen i sin egen ejertid. Omvendt skal køber også tilbagebetale en andel af den moms, som sælger i sin tid fradrog, hvis køber begrænser den momspligtige anvendelse af ejendommen. For sælger ligger interessen derfor i, at køber erklærer sig villig til at overtage reguleringsforpligtelsen, så sælger frigøres for pligten til at tilbagebetale moms til statskassen. For køber, der agter at bruge ejendommen til momspligtige formål, ligger interessen i at undersøge, om der kan fradrages moms, som sælger ikke tidligere har fradraget, og køber bør derfor undersøge, om sælger har afholdt omkostninger på ejendommen, hvorpå momsen enten slet ikke er fradraget eller ikke er fradraget fuldt ud. Overdragelse af reguleringsforpligtelse Selv om køber overtager en momsreguleringsforpligtelse fra sælger, frigøres sælger kun for pligten til at tilbagebetale momsen vedrørende den resterende del af reguleringsperioden, hvis køber er underrettet om størrelsen af den enkelte reguleringsforpligtelse og antallet af resterende regnskabsår for hvert enkelt investeringsgode, og hvis parterne begge har underskrevet blanket om overdragelse af reguleringsforpligtelser. Den underskrevne blanket skal indsendes til Skat. Efter de fleste standardaftaler om overdragelse af erhvervsejendomme skal køber overtage den til enhver tid eksisterende momsreguleringsforpligtelse vedrørende ejendommen, og mange er ikke opmærksomme på, at formuleringen i aftalen ikke er tilstrækkelig til at frigøre sælger fra at tilbagebetale den resterende del af reguleringsforpligtelsen til Skat. Et andet, ofte overset forhold er, at køber kun kan overtage momsreguleringsforpligtelsen på en ejendom, hvis køber faktisk anvender ejendommen til momspligtige formål. Hvis købers intention med købet er en omgående nedrivning af den bygning, som står på grunden, og en efterfølgende opførelse af en ny bygning, kan køber ikke overtage reguleringsforpligtelsen fra sælger. Køber når nemlig ikke at anvende bygningen til momspligtige formål i eget navn, før den nedrives, og i så fald skal momsen af reguleringsforpligtelsen tilbagebetales af sælger, der fejlagtigt har overdraget forpligtelsen til køber. Derfor bør parterne altid aftale, at nedrivning af en bygning foretages af sælger, inden køber overtager ejendommen. Når sælger nedriver en bygning, hvorpå der hviler en reguleringsforpligtelse, forsvinder reguleringsforpligtelsen, og sælger kan fradrage momsen på nedrivningsomkostningerne i samme omfang som momsen på en repa ration af bygningen. Ved det efterfølgende salg af den ryddede grund skal der ikke overdrages nogen reguleringsforpligtelse til køber, og selv om købers intention er at opføre en bygning til momsfrie formål, skal der ikke tilbagebetales yderligere moms. 10 Momsreguleringsforpligtelsen er penge værd

13 BROBIZZ Den skattemæssige behandling af brobizz både ved kørsel i egen bil og ved fri bil er endelig afklaret. Kørsel mellem hjem og et fast arbejdssted er privat kørsel, men anvendelse af en arbejdsgiverbetalt brobizz i forbindelse med denne kørsel udløser ikke beskatning af medarbejderen. Gode råd Arbejdsgiverbetalt brobizz til kørsel mellem hjem og arbejde er et skattefrit personalegode, der kan indgå i den samlede lønpakke. Etablering af en bruttotrækordning kan ske uden ekstra omkostninger for arbejdsgiveren, medens medarbejderen opnår en skattemæssig fordel. Skat Der skal ikke ske personalegodebeskatning af en arbejdsgiverbetalt brobizz, der kun anvendes i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel og kørsel mellem hjem og arbejde, uanset om medarbejderen kører i egen bil eller i firmabil. Ved kørsel i egen bil kan der foretages befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde efter de almindelige regler, inkl. for de kilometer, der køres over broen. Hvis arbejdsgiveren har betalt brobizz en, kan der ikke foretages brofradrag. Hvis medarbejderen har fri bil og arbejdsgiverbetalt brobizz, kan der ikke opnås befordringsfradrag eller brofradrag. Hvis medarbejderen selv betaler brobizz en, kan der dog opnås brofradrag, selv om kørslen sker i firmabil. Fradraget udgør henholdsvis 90 kr. (Storebælt) og 50 kr. (Øresund) hver vej. En bruttolønnedgang for at få arbejdsgiverbetalt brobizz kan ikke sidestilles med egenbetaling og giver ikke adgang til brofradrag. Arbejdsgiverbetalt brobizz, der anvendes til anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, er skattepligtig. Den skattepligtige værdi udgør det beløb, som medarbejderen selv skulle have betalt for kørsel over broen. Selv om medarbejderen har fri bil, skal der alligevel ske beskatning af den sparede udgift, fordi udgiften til brobizz ikke er en del af bilens driftsudgifter og derfor ikke er indeholdt i beskatningen af fri bil. Told- og Skattestyrelsen har udsendt et genoptagelsescirkulære. Personer, der er blevet beskattet af arbejdsgiverbetalt brobizz anvendt til kørsel mellem hjem og arbejde, kan få nedsat indkomsten fra og med indkomståret 1999 ved indgivelse af en anmodning om genoptagelse inden den 1. februar For indkomståret 2002 og senere er fristen for indgivelse af genoptagelsesanmodning den 1. maj i det 4. indkomstår herefter, hvilket for indkomståret 2002 vil sige senest den 1. maj Moms En momsregistreret virksomhed, som betaler brobizz for en medarbejder, kan altid fradrage momsen på købet af brobizz, når medarbejderen benytter en varebil på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på under 3 tons. Det er uden betydning, om varebilen tilhører virksomheden eller medarbejderen. Dette skyldes, at i momsmæssig henseende anses brobizz for at være en driftsomkostning, der er knyttet til bilen i lighed med f.eks. brændstof og parkeringsomkostninger, og momsen på driftsomkostninger vedrørende varebiler med en tilladt totalvægt på under 3 tons kan altid fradrages fuldt ud, uanset om bilen anvendes erhvervsmæssigt eller privat. Ved kørsel i personbil over Storebælt kan momsen på brobizz derimod aldrig fradrages hos virksomheden, selv om kørslen er erhvervsmæssig. Driftsomkostninger vedrørende personbiler giver ikke ret til momsfradrag. Anderledes stiller det sig for kørsel i personbil over Øresundsbroen. Danmark har besluttet at kopiere de svenske momsfradragsregler, hvilket betyder, at momsen på brobizz til kørsel over Øresundsbroen kan fradrages, når kørslen sker i et momspligtigt ærinde. I momsmæssig forstand er kørsel mellem hjem og arbejde dog privat kørsel. Brobizz 11

14 Foto Tom Forest Brobizz

15 INVESTERINGSBEVISER Flere og flere vælger at købe investeringsbeviser, fordi investeringsforeninger giver mulighed for at opnå en risikospredning, som den enkelte investor normalt ikke selv kan opnå. Reglerne om beskatning af investeringsbeviser er imidlertid yderst komplicerede. Det gælder både beskatningen af det løbende afkast i form af udlodninger fra investeringsforeninger og beskatningen ved afståelse af investeringsbeviserne. I artiklen redegør vi for de nye skatteregler, som trådte i kraft den 1. januar Gode råd Inden køb af investeringsbeviser bør de skatteretlige regler undersøges, da der er forskel på beskatningen af de forskellige beviser. Personers salg af investeringsbeviser i børsnoterede udloddende aktieafdelinger kan ske skattefrit i 2006 eller senere, hvis beviserne indgik i en beholdning af børsnoterede aktier mv., der var under kr. s grænsen den 31. december Køb ikke investeringsbeviser for midler i virksomhedsordningen, da dette betragtes som en hævning. Eneste undtagelser er beviser i visse særlige investeringsselskaber og kontoførende investeringsforeninger. Hvorfor investeringsbeviser? Når personer og selskaber køber værdipapirer, falder valget ofte på investeringsbeviser. Årsagen er, at investeringsforeningerne udbyder en bred vifte af alternativer, der ofte matcher den ønskede investeringsprofil samtidig med, at det er muligt at opnå en fornuftig risikospredning. Ved beslutningen om hvilke investeringsbeviser, der skal købes, bør der tages hensyn til de skatteretlige regler, fordi beskatningen varierer alt efter hvilken type investeringsforening, der er tale om, ligesom beskatningen er afhængig af, hvilke værdipapirer investeringsforeningen placerer sine midler i. Reglerne om beskatning af investeringsforeninger er generelt komplekse, og for selskaber kompliceres selvangivelsen yderligere af, at de årlige oplysninger om udlodninger er tilpasset reglerne for personer. Hvad er en investeringsforening? Investeringsforeninger er sammenslutninger, der har til formål at anbringe medlemmernes indskudte midler i værdipapirer. Overordnet skelnes der mellem kontoførende investeringsforeninger og foreninger, som udsteder omsættelige investeringsbeviser. Kontoførende investeringsforeninger udgør ikke selvstændige skattesubjekter og er kendetegnet ved ikke at udstede beviser. Beskatningen sker derfor direkte hos medlemmerne. Det betyder, at medlemmerne er skattepligtige af deres ideelle andele af fore ningens aktieavancer, udbytter og renter mv. Kontoførende investeringsforeninger henvender sig almindeligvis til de institutionelle investorer og omtales derfor ikke yderligere. Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige investeringsbeviser, er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Skatteretligt betragtes hver enkelt afdeling som en selvstændig forening. Ved køb af et investeringsbevis opnår man en ejerandel af investeringsforeningen, og beviset giver ret til en andel af foreningens formue. Investeringsbeviser skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at medlemmet bliver lodtager i foreningens overskud og formue i forhold til investeringsbevisets pålydende. Et investeringsbevis minder således på mange måder om aktier og anparter. De forskellige typer bevisudstedende investeringsforeninger er: Udloddende investeringsforeninger. Investeringsselskaber, herunder skattefrie akkumulerende investeringsforeninger. Øvrige akkumulerende investeringsforeninger. Investeringsbeviser 13

16 Udloddende investeringsforeninger Udloddende investeringsforeninger er den mest udbredte form og er karakteriseret ved at være forpligtet til årligt at udlodde størstedelen af det forudgående års afkast til medlemmerne. Udloddende investeringsforeninger er i princippet skattefrie, da beskatningen i stedet sker hos medlemmerne. Investeringsselskaber Investeringsselskaber omfatter bl.a. de publikumsbaserede akkumulerende investeringsforeninger og mindre investeringsforeninger mv. De mindre investeringsforeninger mv. betragtes kun som investeringsselskaber, hvis deres virksomhed udelukkende består i investering i værdipapirer, og hvis beviset på medlemmets forlangende tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af investeringsforeningens formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad afviger fra indre værdi. Investeringsselskaber er ikke forpligtede til at udlodde det løbende afkast. Investeringsselskaber er direkte undtaget fra skattepligt, idet beskatningen sker direkte hos investorerne. Øvrige akkumulerende investeringsforeninger Øvrige akkumulerende investeringsforeninger består af de ikke-publikumsbaserede akkumulerende investeringsforeninger, som ikke i øvrigt opfylder betingelserne for at udgøre investeringsselskaber. Disse foreninger er ikke forpligtede til at udlodde det løbende afkast. Danske akkumulerende investeringsforeninger, der ikke opfylder betingelserne for at være investeringsselskaber, udgør selvstændige skattesubjekter, der beskattes efter samme regler som aktieselskaber. Beskatning Beskatningen af en investeringsforening og dens medlemmer afhænger af foreningens art og de værdipapirer, som investeringsforeningen investerer i. Bortset fra beviser i investeringsselskaber skal gevinster og tab ved afståelse af beviser opgøres efter gennemsnitsmetoden. Dette har betydning, hvis der kun sælges en del af en investeringsbevisbeholdning, og beviserne har forskellige anskaffelsessummer. Skattemæssigt anses omsættelige investeringsbeviser for at være børsnoterede, selv om de er unoterede. Udloddende investeringsforeninger Løbende beskatning Beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger hviler på det såkaldte transparensprincip. Det betyder, at det enkelte medlem i vidt omfang stilles, som om medlemmet selv havde foretaget de investeringer, som foreningen har fore taget. Hvis investeringsforeningen f.eks. har investeret i obligationer, sker beskatningen på samme måde, som hvis medlemmet selv havde investeret i obligationerne. Det afkast, som udloddende investeringsforeninger realiserer i form af renter og kursgevinster, beskattes derfor ikke hos investeringsforeningerne, men hos medlemmerne. 14 Investeringsbeviser

17 Udlodningerne består typisk af flere elementer, som det enkelte medlem skal oplyse i den årlige selv angivelse. Personer En del af udlodningerne beskattes som kapitalindkomst: Renter, løbende ydelser og indtægter fra aktieudlån. Udbytter, der beskattes som kapitalindkomst. Gevinster på udenlandske fordringer (obligationer). Gevinster på sortstemplede fordringer (obligationer). Gevinster og tab på visse finansielle kontrakter. Gevinster og tab på beviser i investeringsselskaber. Gevinster på beviser i udloddende investeringsforeninger. Udlodninger ud over minimumudlodningerne (øvrige frivillige udlodninger). En del af udlodningerne beskattes som aktieindkomst: Udbytter fra almindelige selskaber. Gevinster på almindelige aktier. En del af udlodningerne er skattefrie: Gevinster på aktier med en ejertid hos foreningen på 3 år eller mere. Beskatning ved salg Beskatningen af gevinster og tab ved salg af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger afhænger af, om investeringsforeningen er aktiebaseret eller obligationsbaseret. For de obligationsbaserede investeringsforeninger har det endvidere betydning, om foreningen udelukkende investerer i udenlandske obligationer eller udelukkende investerer i kortfristede obligationer. Udloddende aktieafdelinger Salg af beviser behandles som aktiesalg under forudsætning af, at investeringsforeningen har valgt, at foreningens beviser skal omfattes af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Disse investeringsforeninger vil som regel foretage dette valg. Personer skal medregne gevinster i aktieindkomsten, der beskattes med henholdsvis 28% og 43%. Tab kan modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier, herunder aktiebaserede in- En del af udlodningerne er skattefrie: Nettogevinster på blåstemplede obligationer. Selskaber En del af udlodningerne skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: Renter, løbende ydelser og indtægter fra aktieudlån. Udbytter fra investeringsselskaber. Gevinster på udenlandske fordringer (obligationer). Gevinster på sortstemplede fordringer (obligationer). Gevinster og visse tab på finansielle kontrakter. Gevinster og tab på beviser i investeringsselskaber. Gevinster på beviser i udloddende investeringsforeninger. Udlodninger ud over minimumudlodningerne (øvrige frivillige udlodninger). En del af udlodningerne skal medregnes med 66% ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: Udbytter fra almindelige selskaber. Investeringsbeviser 15

18 vesteringsbeviser. Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. Personer, som sælger børsnoterede investeringsbeviser med en ejertid på mindst 3 år, og som den 31. december 2005 var under den såkaldte kr. s grænse, er ikke skattepligtige af fortjenester på de børsnoterede beviser, som de ejede den 31. december Tab på tilsvarende investeringsbeviser er ikke fradrags- eller modregningsberettigede. For selskaber sondres der mellem beviser, der er ejet i under 3 år og i mindst 3 år. Gevinster på investeringsbeviser, der er ejet i under 3 år, er skattepligtige. Tab kan fratrækkes i gevinster på andre aktier mv. ejet i under 3 år. Et overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. Gevinster på beviser, som selskabet har ejet i mindst 3 år, er skattefrie, og tab er ikke fradrags- eller modregningsberettigede. Udloddende obligationsafdelinger Ved salg af beviser i investeringsforeninger, der investerer i danske obligationer eller i danske og udenlandske obligationer, skal personer altid medregne gevinster i kapitalindkomsten. Tab ved salg af beviserne kan hverken fratrækkes i kapitalindkomsten eller modregnes i andre gevinster, heller ikke inden for samme indkomstår. Der gælder dog en enkelt undtagelse for pengemarkedsforeninger, hvor personer kan modregne tab ved salg af et investeringsbevis i den første udlodning fra foreningen, hvis: beviset sælges i det indkomstår, hvor den første udlodning efter købet finder sted, investeringsforeningen ikke kun investerer i aktier, og tabet ikke er fradragsberettiget efter reglerne om investeringsforeninger, der udelukkende investerer i udenlandske obligationer. Tab skal kun modregnes i den skattepligtige del af udlodningen. Pengemarkedsforeninger er foreninger, der anbringer de modtagne midler i kortfristede obligationer, typisk med udløb inden 12 måneder. Personer, der køber beviser i pengemarkedsforeninger, har typisk en kort investeringshorisont. Selskaber skal medregne gevinster og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset ejertid. Udloddende obligationsafdelinger fremmed valuta Personer skal medregne gevinster og tab i kapitalindkomsten, når investeringsforeningen udelukkende investerer i udenlandske obligationer. Selskaber skal medregne gevinster og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset ejertid. Investeringsselskaber Løbende beskatning Værdistigninger og værdifald på investeringsbeviser beskattes efter lagerprincippet, men forskellen mellem værdien primo og ultimo er først skattepligtig dagen efter det indkomstår, som investeringsselskabet anvender. For skattepligtige, der har kalenderåret som indkomstår, er den urealiserede kursændring i et indkomstår som hovedregel først skattepligtig i det efterfølgende indkomstår. Vær- 16 Investeringsbeviser

19 distigninger og værdifald skal altid medregnes i kapitalindkomsten. Investeringsbeviserne kan indgå i virksomhedsordningen. Beskatning ved salg Gevinster og tab på investeringsbeviser i investeringsselskaber beskattes efter lagerprincippet. Det betyder, at gevinster og tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og værdien ultimo i det forudgående år. Hvis beviset er købt og solgt i samme indkomstår, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen. Personer skal medregne gevinster og tab i kapitalindkomsten, men hvis investeringsbeviset indgår i virksomhedsordningen, beskattes fortjenesten som en del af virksomhedens overskud. Selskaber skal medregne gevinster og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset ejertid. Øvrige akkumulerende investeringsforeninger Løbende beskatning Personer skal medregne udlodninger fra øvrige akkumulerende investeringsforeninger i aktieindkomsten. Selskaber skal medregne udlodninger fra øvrige akkumulerende investeringsforeninger i den skattepligtige indkomst med 66%. Beskatning ved salg Investeringsbeviser i øvrige akkumulerende investeringsselskaber beskattes efter de almindelige regler for børsnoterede aktier. Personer skal medregne gevinster i aktieindkomsten, der beskattes med henholdsvis 28% og 43%. Tab kan modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier, herunder aktiebaserede investeringsbeviser. Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. For selskaber afhænger beskatningen af ejertiden. Hvis selskabet har ejet beviserne i mindre end 3 år, skal gevinster medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tab kan fratrækkes i gevinster på andre aktier mv., der er ejet i under 3 år. Et overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. Gevinster på beviser, som selskabet har ejet i mindst 3 år, er skattefrie, og tab kan ikke modregnes eller fratrækkes. Foto Tom Forest

20 LÅN OG KAUTION MELLEM SELSKABER OG SELSKABSDELTAGERE Lån mellem koncernforbundne selskaber og mellem en hovedaktionær og hans selskab er helt almindelige. Ofte er lånene forrentet med en meget lav rente eller slet ingen rente, selv om skattemyndighederne stiller krav om forrentning. Der stilles formentlig nu også krav om, at der skal ydes vederlag for påtagelse af sikkerhedsstillelse. I hvert fald tyder den seneste praksis på, at et selskab skal betale vederlag til hovedaktionæren, hvis hovedaktionæren kautionerer for selskabets gældsforpligtelser. Gode råd Renten på lån ydet af en hovedaktionær til hans selskab skal svare til den rente, som selskabet kan opnå i banken. Undgå ulovlige aktionærlån. Ved koncerninterne lån eller sikkerhedsstillelser skal man sørge for den rette koncernstruktur, således at skyldnerselskabet ikke får begrænset sit rentefradrag. Krav om forrentning Transaktioner mellem interesseforbundne parter, f.eks. mellem en hovedaktionær og hans selskab eller mellem koncernforbundne selskaber, skal foretages på markedsvilkår. Udlån mellem parterne hører ind under transaktioner mellem interesseforbundne parter og skal forrentes med en rente, der svarer til markedsrenten. Indtil 1998 byggede kravet om forrentning af disse lån på praksis, men i 1998 underkendte Højesteret denne praksis på grund af manglende hjemmel i lovgivningen. Folketinget vedtog derfor i sommeren 1998 en ny lovbestemmelse, og det er nu et lovkrav, at disse transaktioner sker på markedsvilkår. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den praksis, der lå forud for højesteretsdommen, stadig skal anvendes ved fortolkningen af den nye lovbestemmelse. Hermed er der reelt blot blevet skabt et lovgrundlag for den tidligere praksis. Skattemyndighederne har dog ikke altid for øje, at der blot er tale om en lovfæstelse af den tidligere praksis, og har i nogle tilfælde strammet den tidligere praksis. Interesseforbundne parter Interesseforbundne parter er i lovbestemmelsen defineret som skattepligtige, der er kontrolleret af fysiske eller juridiske personer, eller som kontrollerer juridiske personer. Kontrol er ejerskab af mere end 50% af stemmerne eller mere end 50% af kapitalen i selskabet. Skattemyndighederne har i flere sager forsøgt at foretage rentefiksering af udlån, selv om der ikke forelå bestemmende indflydelse, bl.a. hvor flere personer, der tilsammen havde bestemmende indflydelse, samtidig udlånte penge til et selskab. Et eksempel er to personlige aktionærer, som hver ejer 50% af kapitalen, og begge foretager rentefrit udlån til selskabet. Landsskatteretten har senest i august 2005 fastslået, at der ikke er lovhjemmel til at foretage rentefiksering, hvis en kreditor kun har en ejerandel eller stemmeandel på 50%. I sagen var der kun foretaget udlån fra et aktionærselskab, som ejede både 50% af kapitalen og 50% af stemmerne. Skattemyndighedernes påstand var, at der var hjemmel til rentefiksering, fordi aktionærselskabet de facto kunne udøve en bestemmende indflydelse i datterselskabet via repræsentanter i form af en bestyrelsesformand og en direktør. Landsskatteretten tilsidesatte dog skattemyndighedernes påstand om lovhjemmel, da aktionærselskabet kun ejede 50% af kapitalen og 50% af stemmerne. Landsskatterettens kendelse må betyde, at der heller ikke er hjemmel til rentefiksering, selv om eksempelvis to aktionærer med hver en ejer- og stemmeandel på 50% begge foretager udlån til selskabet. Nærtstående familiemedlemmers ejerandele medregnes ved afgørelsen af, om der foreligger bestemmende indflydelse. 18 Lån og kaution mellem selskaber og selskabsdeltagere

21 Rentefiksering og betalings korrektion Hvis interesseforbundne parter anvender en rente, som er lavere end markedsrenten, eller slet ingen rente, kan skattemyndighederne foretage en rentefiksering, hvor renten fastsættes til det niveau, som efter skattemyndighedernes vurdering svarer til markedsrenten. En rentefiksering medfører, at kreditor bliver beskattet af en rente, selv om kreditor ikke modtager denne rente. Rentefikseringen har ingen konsekvenser for debitor, da debitor har fra drag for den manglende rentebetaling og sam tidig beskattes af et tilsvarende tilskud som følge af, at rentebeløbet ikke er betalt. Dermed har en rentefiksering kun skattemæssig betydning for kreditor. Hvis skattemyndighederne foretager en rentefiksering, har parterne mulighed for betalingskorrektion. Ved betalingskorrektion kan interesseforbundne parter afregne rentefikseringsbeløbet imellem sig, hvorved debitor ikke skal beskattes af tilskuddet og dermed reelt opnår et rentefradrag. Eksempel En hovedaktionær har udlånt 1 mio. kr. rentefrit til sit 100% ejede selskab. Skattemyndighederne fikserer en rente på 6%, svarende til kr. Konsekvenser uden betalingskorrektion Hovedaktionæren skal beskattes af kr. som kapitalindkomst og må betale skatten ud af egen lomme, da han ikke modtager renter fra selskabet. Selskabet får fradrag for renteudgifterne på kr. i sin skattepligtige indkomst, men beskattes samtidig af et tilskud på kr. Konsekvenser med betalingskorrektion Hovedaktionæren skal beskattes af kr. som kapitalindkomst, men modtager samtidig kr. fra selskabet. Selskabet får fradrag for renteudgifterne på kr. i sin skattepligtige indkomst og undgår tilskudsbeskatning. Betalingskorrektion skal ikke nødvendigvis ske kontant, men kan også ske ved en forhøjelse af den eksisterende mellemregning eller det eksisterende lån eller ved udstedelse af et nyt mellemværende. For sambeskattede koncernforbundne selskaber vil en betalingskorrektion bevirke, at rentefikseringen ikke får indflydelse på sambeskatningsindkomsten, da indkomsten forbliver uændret som følge af betalingskorrektionen. Fastsættelse af markedsrenten Ved rentefiksering skal skattemyndighederne kunne påvise, at hovedaktionæren og selskabet har an vendt en rente, der er lavere end markedsrenten. Det er derfor nødvendigt at fastslå markedsrenten. Skattemyndighederne fastsætter løbende en mindsterente på baggrund af renteniveauet på obligationsmarkedet. Selv om mindsterenten er et udslag af markedsrenten i et frit marked, er mindsterenten ikke lig med markedsrenten. Markedsrenten i et låneforhold mellem interesseforbundne parter svarer til den rente, som selskabet skulle have betalt ved optagelse af et tilsva- Foto Lars Reimers NARSAQ Lån og kaution mellem selskaber og selskabsdeltagere 19

22 rende lån hos tredjemand. Det er uden betydning, hvilken rente kreditor kunne have opnået ved at placere likviditeten andre steder. Ud over selve rentesatsen skal også løbetid, afdragsprofil og sikkerhedsstillelse indgå i vurderingen, da forskelle i disse parametre naturligvis også kan medføre en forskel i rentesatsen. Der skal altså foretages en individuel fastsættelse af rentesatsen under hensyntagen til lånets størrelse, løbetid, den stillede sikkerhed og låntagers kreditværdighed mv. Skattemyndighedernes udgangspunkt er, at markedsrenten udgør diskontoen med et tillæg på 4%. Denne rente har igennem de senere år ligget på 6-7%, og en rente i dette niveau er derfor ikke urealistisk. Hvis parterne ikke har fastsat en rente eller ikke kan sandsynliggøre en markedsrente, skal diskontoen med tillæg af 4% anvendes, men hvis parterne kan sandsynliggøre, at selskabet kan optage lån til 5% på samme vilkår hos tredjemand, kan 5% anvendes ved renteberegningen. Foto Manfred Horender NUUK Lån til insolvente selskaber Før højesteretsdommen i 1998 var praksis for udlån til insolvente selskaber, at disse udlån ikke skulle forrentes, hvis insolvensen var åbenbar. Den manglende forrentning blev anset for at være forretningsmæssigt begrundet, fordi en aftale om rentefrihed også kunne opnås med tredjemand. En nulforrentning var derfor i overensstemmelse med markedsrenten. Da den tidligere praksis skulle videreføres efter lovændringen, bør skattemyndighederne stadig ikke kunne foretage rentefiksering ved udlån til insolvente selskaber. Det står dog ikke klart, om den tidligere praksis reelt er blevet videreført, da der kun foreligger en meget begrænset praksis efter lovens vedtagelse i Spørgsmålet om rentefiksering ved udlån til insolvente selskaber har dog været prøvet i en sag ved Vestre Landsret i juni 2005, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til gen mæle. Sagen drejede sig om et selskab, der drev handelsvirksomhed frem til 1996, hvor virksomheden blev afviklet med en negativ egenkapital på ca. 1,6 mio. kr. De eneste kreditorer i selskabet var hovedanpartshaveren og et koncernforbundet selskab. For at forbedre sin økonomiske stilling optog selskabet et lavtforrentet valutalån hos en bank. Lå- 20 Lån og kaution mellem selskaber og selskabsdeltagere

23 net blev investeret i en højere forrentet obligation. Banken fik samtidig sikkerhed i obligationen og dens afkast. Engagementet blev afsluttet med et samlet overskud på godt kr., der blev anvendt til at afvikle gælden til det koncernforbundne selskab. Selskabet eliminerede skatten af nettorenteindtægten via skattemæssige underskud fra tidligere år. Skattemyndighederne fikserede efterfølgende en rente af det insolvente selskabs gæld til hovedanpartshaveren og det koncernforbundne selskab under henvisning til, at det insolvente selskab havde et større overskud i perioden, at gælden til banken blev forrentet, og at det koncernforbundne selskab fik udbetalt de godt kr. Rentefikseringen blev efterfølgende tiltrådt af Landsskatteretten, der bl.a. lagde vægt på, at en uafhængig tredjemand ikke ville afstå fra at beregne renter i den foreliggende situation, hvor det insolvente selskab trods manglende erhvervsmæssig aktivitet og en negativ egenkapital havde indgået engagement med banken. Under sagens behandling ved Vestre Landsret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle og gav selskabet medhold i, at der ikke var lovhjemmel til rentefiksering. Da Vestre Landsrets dom understøtter, at den tidligere rentefikseringspraksis på området er uændret, bør en forrentning af udlån kunne undlades i disse situationer. Lån fra hovedaktionær til selskab Udlån fra en hovedaktionær til selskabet er ikke usædvanligt og helt lovligt. Det kan desuden ofte være en god idé, fordi hovedaktionæren som regel opnår en højere rente sammenlignet med indlån i et pengeinstitut eller investering i obligationer. Samtidig forudsætter det dog, at selskabet kan udnytte rentefradraget. Hvis selskabet har brug for yderligere kapital, men ikke kan udnytte rentefradraget, kan det være et alternativ at forhøje kapitalen i selskabet. Ved en kapitalforhøjelse tilføres selskabet en kapital, som ikke skal forrentes. Kapitalforhøjelse har dog både fordele og ulemper. Fordele Hovedaktionæren beskattes ikke af en løbende rente, som han ikke modtager. Selskabet skal ikke betale rente til hovedaktionæren. Hovedaktionæren opnår fradrag for et eventuelt tab på sit indskud, hvilket ikke er tilfældet ved lån. Egenkapitalen i selskabet forbedres. Ulemper I en konkursorden står et indskud dårligere end en fordring. Hovedaktionæren opnår ikke med sikkerhed en forrentning af sit indskud. Hvis kapitalforhøjelsen foretages efter etablering af udlån og anvendes direkte til tilbagebetaling af hovedaktionærens tilgodehavende, er der en risiko for, at aktiernes skattemæssige anskaffelsessum bliver reduceret, således at det ikke svarer til kapitalindskuddet. Lån fra selskab til hoved aktionær Der er forbud mod aktionærlån i selskabslovgivningen. Det betyder, at et selskab ikke må yde lån til hovedaktionæren. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgave at påse, at de selskabsretlige regler overholdes. Der er altså ikke et skatteretligt forbud mod, at et selskab foretager udlån til hovedaktionæren, men udlånet skal ske på markedsvilkår, hvor lånet forrentes med en rente, der svarer til markedsrenten. Hvis der ikke betales rente, eller hvis renten er lavere end markedsrenten, kan skattemyndighederne kor rigere forholdet. En korrektion vil medføre, at selskabets indkomst forhøjes med den manglende ren te. Rentebeløbet vil blive anset for at være et mas keret udbytte eller yderligere løn til hovedaktionæren. Samtidig vil hovedaktionæren opnå fradrag for den beregnede rente i sin kapitalindkomst. Lån mellem koncernforbundne selskaber I de fleste koncerner eksisterer der lån eller mellemregninger mellem koncernselskaberne, men uanset om der er tale om lån eller mellemregninger, skal der ske forrentning på markedsvilkår. Der er altså ikke forskel på lån mellem koncernforbundne selskaber og lån mellem selskaber og hovedaktionærer. Som følge af sambeskatningsreglerne er det dog altid muligt at udnytte et rentefradrag ved lån mellem koncernforbundne selskaber, fordi renteindtægten og renteudgiften udligner hinanden i sambeskatningsindkomsten. Lån og kaution mellem selskaber og selskabsdeltagere 21

Skatteinformation januar 2006

Skatteinformation januar 2006 Skatteinformation januar 2006 Ullits & Winther Statsautoriserede revisorer I/S Agerlandsvej 1 Postboks 28 8800 Viborg Tlf. 86 62 92 22 Fax 86 62 93 75 www.uw.dk FORORD Skattemyndighederne påberåber sig

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Guide til selvangivelsen 2012. For private

Guide til selvangivelsen 2012. For private 2012 Guide til selvangivelsen 2012 For private Indhold 3 3 3 6 10 11 13 14 Tid til selvangivelsen Hvad skal indberettes og hvordan? Skatteregler for køb og salg af aktier og investeringsbeviser Skattemæssig

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Guide til selvangivelsen 2013. For private

Guide til selvangivelsen 2013. For private Guide til selvangivelsen 2013 For private Indhold 3 3 3 6 10 11 13 14 Tid til selvangivelsen Hvad skal indberettes og hvordan? Skatteregler for køb og salg af aktier og investeringsbeviser Skattemæssig

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær - 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 11 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 13 Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work Guide til selvangivelsen 12 Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt Knowledge at work 2 DANSKE INVEST Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste - 1 Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En aktuel dom fra Østre Landsret vedrører den klassiske problemstilling,

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Brug TastSelv på skat.dk Log på TastSelv Erhverv

Brug TastSelv på skat.dk Log på TastSelv Erhverv Indkomståret Selskabsselvangivelse Skattemyndighed SKAT CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 66 50 08 2450 København SV Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Navn og adresse Ejendomsinvesteringsselskabet Karlstad

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr.

Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Indkomståret Selskabsselvangivelse 2012 Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Skattemyndighed Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Navn og

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

Moms ved frivillig registrering for udlejning af fast ejendom

Moms ved frivillig registrering for udlejning af fast ejendom Indholdsfortegnelse Moms ved frivillig registrering for udlejning af fast ejendom Indledning Registrering Udlejning Bortforpagtning Salg Hvordan du bliver registreret Registrering i mindst 2 år Moms af

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2006 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2007 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere