Referat af REUs Møde nr. 82 Fredag den 13. december 2013 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 82 Fredag den 13. december 2013 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 81 den 11. oktober 2013 Formanden bød velkommen. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at hun er overrasket over, at formandsskabet igen ikke har sat erhvervsuddannelsesreformen på dagsordenen til rådsmødet men i stedet vil vente med at drøfte reformen til de endelige aftaler er faldet på plads. Formanden noterede tilkendegivelsen. Dagsorden og referat af rådets møde nr. 81 den 11. oktober 2013 blev herefter godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden orienterede om, at der er kommet gang i de politiske forhandlinger om EUD-området. Det giver anledning til at nævne, at ønskerne på REUs møde i oktober om at få lejlighed til at drøfte reformudspillet, er blevet gentaget, blandt andet i forbindelse med aflysningen af REUs planlagte møde i november. Formanden påpegede, at alle i REU er meget optagede af erhvervsuddannelsesreformen og den igangværende politiske proces, hvorfor det skal understreges, at den overordnede proces er, at når regeringen ønsker at reformere rammerne i erhvervsuddannelsessystemet, da kommer regeringen med et politisk udspil og indbyder på denne baggrund partierne til politiske forhandlinger. Her har REU ikke en rolle at spille. Når de politiske forhandlinger er tilendebragt, da kommer REU på banen i forhold til udfyldning af de rammer, der ligger i en eventuel politisk aftale. Dette har formandskabet haft en robust dialog om, og formandsskabet har aftalt, at REU kan tage reformen op som temadrøftelse, når processen vedrørende den forventede politiske aftale er afsluttet. Rådet får således lejlighed til at få drøftet de politiske resultater. Formanden gjorde endelig opmærksom på, at ministeriets svar på REUs spørgsmål, der blev stillet på REUs oktober-møde vedrørende Årsstatistik for praktikpladsområdet 2012, var vedlagt mødematerialet. Ejner K. Holst, LO, tilsluttede sig formandens kommentarer og påpegede, at REU ikke er noget politisk organ. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at DA helt og fuldt tilslutter sig formandens udlægning, og påpegede, at der er en tradition for politiske spilleregler, hvor organisationer kan få muligheden for at påvirke de politiske beslutninger gennem forskellige kanaler. Det er denne traditionelle politiske proces rådets medlemmer skal fokusere på. 1

2 Jørgen Pater, FTF, bemærkede, at det ikke er umuligt at vælge at tage elementer af reformen op allerede nu. Det har fx Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning valgt at gøre. REU kunne fx vælge at diskutere vilkårene for de elever, der tager en lille omvej fra folkeskolen på deres vej til en erhvervsuddannelse, hvilket eventuelt kunne føre til et råd til ministeren fra REU. Charlotte Netterstrøm, FOA, bemærkede med henvisning til Undervisningsministeriets svar af 6. november 2013 på REUs spørgsmål vedrørende årsstatistik for praktikpladsområdet 2012, side 6, at der er en faldende tendens i antallet af praktikpladser på SOSU og PAU, og spurgte, hvorvidt ministeriet vil gøre noget ved det. Undervisningsministeriet bemærkede, at ministeriet altid vil bestræbe sig på, at der skabes flere praktikpladser både i det private og i det offentlige, da det går hånd i hånd med de uddannelsespolitiske målsætninger. Formanden bemærkede, at tilkendegivelserne er noteret. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet orienterede om, at de politiske forhandlinger om erhvervsuddannelsesreformen ikke vil være afsluttet inden jul. Ydermere orienterede Undervisningsministeriet om, at der for nyligt er blevet søsat nogle programmer, som også vil understøtte erhvervsuddannelsesreformarbejdet. Forsøgs- og udviklings (FoU)-arbejdet tager udgangspunkt i ministeriets strategi for FoU-arbejde, hvori der beskrives tre typer programmer. Inspirationsprogram, modelprogram og systematisk forsøgsprogram. Der er i 2013 igangsat tre FoUprogrammer, der alle gennemføres i vedrørende betydning af kobling af erhvervsuddannelserne skole- og praktikdele for elevernes motivation for og forståelse af teoretisk viden. Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på erhvervsskolerne og udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskoler. Ud over de tre FoU-programmer har Undervisningsministeriet indgået kontrakt med EVA om at gennemføre et forskningsprojekt om løftet af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplomniveau. Formålet med projektet er at følge implementeringen af løftet af lærernes pædagogiske kompetencer både på erhvervsskolerne og på de professionshøjskoler, hvor lærerne gennemfører deres uddannelse. Der er fokus på skolernes planlægning af lærernes kompetenceudvikling, på hvilke lærere, der deltager i netop diplomuddannelsen i erhvervspædagogik og på, hvordan udbyderne (professionshøjskolerne) gennemfører diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Endvidere er der fokus på, hvordan udbydere understøtter, at lærerne kommer til at anvende det, de har lært, hvordan skolerne understøtter dette og hvad lærerne selv gør for at komme til at anvende det, de har lært. En effekt af diplomuddannelsen i forhold til elevernes præstationer og fastholdelse er ikke realistisk på nuværende tidspunkt. Endelig er EVA i gang med en erfaringsopsamling af FL 2013 kvalitetsinitiativerne, der afsluttes marts Lone Folmer Berthelsen, DI, gjorde opmærksom på, at Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) har vundet Kulturministeriets Idrætspris 2013 og får prisen på kr. for sammen med Dansk Firmaidrætsforbund at sætte sundheden på dagsordenen på de danske erhvervsskoler., hvilket fortjener at blive nævnt. Pia Maul Andersen, 3F, efterspurgte nyt af ministeriet vedrørende status for den institutionsmæssige fordeling af landsdækkende skolepraktikkvoter. 2

3 Undervisningsministeriet bemærkede, at den institutionsmæssige fordeling forventes at være på plads før jul. Ad dagsordenens pkt. 4 Danske erhvervsuddannelseselevers mulighed for at få praktikplads i Tyskland Formanden pegede indledningsvis på, at den tyske undervisnings- og forskningsminister og undervisningsminister Christine Antorini har underskrevet en fælleserklæring om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelserne. I anledning af erklæringen har formandskabet inviteret adm. direktør Michael Bang, CELF, til at fortælle om CELFs erfaringer vedrørende mulighederne for praktik i Tyskland. Michael Bangs PowerPointpræsentation er til REUs orientering vedlagt referatet. Per Påskesen, Dansk Metal, spurgte på baggrund af Michael Bangs oplæg, hvordan det sikres, at parterne lever op til hinandens forventninger i samarbejdet, både hvad angår arbejdsgiverne og elever, og hvem der er ansvarlig i tilfælde af, at aftalen mellem en dansk elev og en tysk virksomhed ophæves. Michael Bang, CELF, bemærkede, at samarbejdsparterne er fuldt bevidste om de udfordringer samarbejdet indebærer og følger derfor udviklingen på tæt hold. Jørgen Pater, FTF, bemærkede, at sproget kan opfattes som en barriere for eleven. Tysk er ikke et prioriteret sprog i den danske folkeskole og erhvervsuddannelserne, hvilket kan betyde, at elevernes mangel på sproglige kundskaber vil holde dem tilbage fra at tage praktik i Tyskland. Hvilke overvejelser CELF har gjort sig i forhold hertil? Michael Bang, CELF, bemærkede, at udvekslingsaftalen har bidraget til at afdramatisere forskellen mellem Tyskland og Danmark. Derudover arbejder CELF på at sikre, at erhvervsskolerne ruster eleverne til at tilpasse sig de tyske omgivelser, da det skaber en tryghed hos eleverne. Dette kan eksempelvis opnås gennem sprogundervisning på grundforløbet. Michael Bang understreger dog, at det er noget skolerne skal blive bedre til at sætte fokus på. Tina Voldby, TEKNIQ, spurgte, hvorvidt det faglige udvalg skal indover praktikpladsgodkendelsen i Tyskland? Michael Bang, CELF, bemærkede, at det formelt er elevens eget ansvar. Når eleven er kommet hjem fra Tyskland, er det skolens ansvar at sikre, at eleven har modtaget den nødvendige undervisning i praktikken for at kunne blive optaget på skolen. Morten Ryom, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, spurgte, hvem lærlingen skal henvende sig til, i tilfælde af, at lærlingen har problemer med sin mester i Tyskland. Michael Bang, CELF, bemærkede, at den medarbejder, som har hjulpet lærlingen med at komme af sted til Tyskland også skal hjælpe lærlingen ved eventuelle problemer. Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede, at medlemmer af Dansk Metal har muligheden for at henvende sig til Tysk Metal, da der er etableret et samarbejde imellem disse. 3

4 Morten Smistrup, LO, bemærkede, at elevernes retsstilling og kvaliteten af undervisningen er afgørende faktorer at være opmærksom på. Lone Folmer Berthelsen, DI, spurgte, hvorvidt eleverne tager svendeprøven i Danmark eller Tyskland? Michael Bang, CELF, bemærkede, at der kun er en lille forskel mellem svendeprøven i Tyskland og svendeprøven i Danmark, hvilket har betydet, at Tyskland accepterer, at danske lærlinge tager deres svendeprøve i Danmark i stedet for Tyskland. Formanden takkede Michael Bang for oplægget. Ad dagsordenens pkt. 5 Orientering om Hands-on kampagnen Formanden gav ordet til Lone Folmer Berthelsen, DI, som orienterede om Hands-on kampagnen, som Dansk Metal, 3F, HK og DI har igangsat. Kampagnen strækker sig over en 3-årig periode, der skal få flere unge og ufaglærte til at vælge en erhvervsuddannelse inden for industrien. Lone Folmers PowerPointpræsentation er til REUs orientering vedlagt referatet. Formanden takkede Lone Folmer Berthelsen for oplægget. Ad dagsordenens pkt. 6 Praktikcentre de første erfaringer Formanden nævnte indledningsvis, at der med virkning fra den 1. september 2013 er etableret 50 praktikcentre på erhvervsskoler udover hele landet. For at høre nærmere om, hvordan det går med centrene, har REUs formandskab besluttet at invitere direktør Astrid Dahl, EUC Sjælland, til at fortælle om skolens erfaringer i forbindelse med oprettelse af de nye praktikcentre. Formanden gav ordet videre til Astrid Dahl, som orienterede om EUC Sjællands erfaringer med etablering af praktikcentre. Astrid Dahls PowerPointpræsentation er til REUs orientering vedlagt referatet. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at praktikcentrenes etablering selvfølgelig giver udfordringer, men det er en opgave, der skal løses som en præmis for en moderniseret vekseluddannelse 2.0, som på nuværende tidspunkt er under forhandling. REU bør bede REUs medlemmer af ministeriets følgegruppe om jævnlige tilbagemeldinger vedrørende etablering af praktikcentrene. Tina Voldby, TEKNIQ, bemærkede, at der kan opstå misforståelser om, hvorvidt det er de lokale uddannelsesudvalg eller praktikcenterudvalgene, der har indflydelse, i forhold til enkelte sager på praktikcentrene, og påpegede, at vejledningen om praktikcentrene bør indeholde en kortlægning over de enkelte udvalgs roller og opgaver. Derudover spurgte Tina Voldby, hvordan konkurrencespørgsmålet bliver håndteret i praktikcentrene i forhold til de arbejdsopgaver, som eleverne modtager? Astrid Dahl, EUC Sjælland, fortalte, at det på EUC Sjælland er blevet besluttet, at langt de fleste opgaver bliver lavet på skolen, og da skolen har afdelinger i forskellige byer, kører eleverne rundt til de forskellige afdelinger, så de får mulighed for at lave opgaverne der. Astrid Dahl påpegede, at det ikke er alt, der bliver lavet på skolen, da de eksempelvis har samarbejde med entreprenører i Køge og Næstved, hvor eleverne får mulighed for at komme på besøg og lave opgaverne. 4

5 Morten Ryom, bemærkede indledningsvist, at lønnen er den evige udfordring på skolepraktikområdet. Det er et stort problem, at lønnen ved skolepraktik er langt laver end ved virksomhedspraktik. Det skaber både et økonomisk problem for eleverne men og et prestigeproblem. Morten Ryom bemærkede ydermere, at instruktørerne på skolepraktikcentrene skal have ledererfaringer fra det private arbejdsmarked, udover at de selvfølgelig skal have de pædagogiske kompetencer. Derudover skal skolepraktikcentrene blive bedre til at samarbejde med lokale virksomheder, hvilket bl.a. forudsætter, at praktikcentrene placeres tæt på virksomhederne. Jørgen Pater, FTF, bemærkede, at EUC Sjællands etablerede samarbejde med udlægningsaftaler fortjener ros og bør være en inspiration til flere skoler om at etablere og styrke deres lokale samarbejder med skoler og virksomheder. Formanden takkede Astrid Dahl for oplægget. Ad dagsordenens pkt. 7 Udkast til vejledning om praktikcentre Formanden orienterede om, at Undervisningsministeriet har fremsendt udkast af 10. december 2013 til vejledning om praktikcentre. Af hensyn til afviklingen af rådsmødet, har formandsskabet bedt om mere omfattende bemærkninger og kommentarer til udkastet. Der er indløbet skriftlige bemærkninger fra Danske Erhvervsskoler Lederne og LO. Formanden henledte rådets opmærksomhed på formandskabets forslag om, at REU bemyndiger de medlemmer af REU, som rådet har udpeget til at deltage i ministeriets følgegruppe for evaluering af praktikcentrene til på REUs vegne at gennemdiskutere vejledningen med ministeriet på baggrund af rådets bemærkninger og kommentarer. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig formandskabets forslag og opregnede en række temaer, som DA mener, kan og bør beskrives nøje i vejledningen, herunder bl.a. det praktikpladssøgende arbejde. Simon Neergaard-Holm påpegede at praktikcentrene er en helt ny konstruktion, og bl.a. tyder Astrid Dahls oplæg på, at flere oplever store udfordringer med etableringen af praktikcentrene. Det er derfor vigtigt, at vejledningen er meget grundig. Ejner K. Holst, LO, tilsluttede sig også formandskabets forslag og bemærkede, at praktikcentrene bør bestræbe sig på at etablere virksomhedspraktikpladsaftaler i størst muligt omfang. Ejner K. Holst bemærkede, at LO ikke vil acceptere virksomhedsforlagt undervisning i perioder længere end maksimalt to uger, når praktikcentrene nu er blevet etableret med deraf følgende muligheder for at indgå korte aftaler. Andrew Neil Jakobsen, DE-L, bemærkede, at DE-L ser frem til, at følgegruppen kommer i gang med arbejdet, og DE-L er klar over, hvor ansvaret ligger, men ønsker en præcisering af aktørernes roller. DE-L mangler svar på spørgsmål omkring skolehjem og registrering af elever i forbindelse med udlagt undervisning. 5

6 Undervisningsministeriet takkede for de gode bemærkninger fra rådet, som kan være med til at kvalificere vejledningen. Ministeriet bemærkede, at det er ministeriets vurdering, at det er vigtigt at få en vejledning ud hurtigst muligt. Efterfølgende kan der udarbejdes en revideret vejledning bl.a. med udgangspunkt i de løbende erfaringer centrene gør sig. Herudover påpegede ministeriet, at der i forbindelse med arbejdet med vejledningen bør sondres mellem det der ligger inden for vejledningens ramme på nuværende tidspunkt, og andet der f.eks. vil kræve lov- eller bekendtgørelsesændringer. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at ministeriets tre-steps-procedure lyder fornuftig og tilsluttede sig ministeriets forslag om at sende en vejledning ud hurtigst muligt. Lone Folmer Berthelsen, DI, bemærkede, at hun oplever, at reglerne vedrørende praktikcenterudvalgenes kompetencer læses forskelligt. Undervisningsministeriet bemærkede, at praktikcenterudvalgenes rolle er at rådgiveskolernes bestyrelser om skolens praktikcentervirksomhed. Hvis en skole vælger ikke at have et praktikcenterudvalg, da falder udvalgets opgaver tilbage på skolens bestyrelse. Alle skolens lokale uddannelsesudvalg behøver ikke at være repræsenterede i praktikcenterudvalget, men udvalget skal kunne tegne hele aktivitetsområdet. Praktikcenterudvalget kan ikke tage opgaver fra lokale uddannelsesudvalg, idet der ikke i reglerne er indsat en delegationsadgang. Fx kan adgangen til at afgøre hvilke lokale arbejder, der må udføres i skolepraktikken, ikke delegeres. Kort sagt skal praktikcenterudvalgene ikke varetage de lokale uddannelsesudvalgs opgaver. Praktikcenterudvalgene skal varetage nye opgaver. Formanden konkluderede på baggrund af rådet drøftelse, at REU bemyndiger de medlemmer af REU, som rådet har udpeget til at deltage i ministeriets følgegruppe for evalueringen af praktikcentrene til på REUs vegne at gennemdiskutere vejledningen med ministeriet på baggrund af rådets bemærkninger og kommentarer i første omgang med henblik på, at vejledningen hurtigst muligt og helst inden jul - kan udsendes til skolerne. I anden omgang med henblik på at der kan udsendes en revideret vejledning til skolerne. Formanden tilkendegav samtidig, at REU løbende ønsker at blive orienteret om, hvor langt ministeriet er nået med arbejdet. Ad dagsordenens pkt. 8 Undervisningsministeriets afgørelser af 18. november 2013 Formanden orienterede om, at Undervisningsministeriet anmodede i brev af 5. april 2013 REU om en indstilling om adgangsbegrænsning. Idet REU vurderede, at det vil være uhensigtsmæssigt at lave denne indstilling som ønsket, valgte REU i stedet at indstille adgangsbegrænsning på samme vilkår som dem, der var gældende i Som grundlag for REUs indstillinger gennemførte REU i foråret 2013 en høring af de faglige udvalg, og ved breve af 26. juni 2013 afgav REU som bekendt indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende henholdsvis adgangsbegrænsning til grundforløb, adgangsbegrænsning til skolepraktik og justering af negativlisten. Ministeriet har herefter truffet afgørelser af 18. november 2013 på baggrund af de tre indstillinger, og formandskabet har aftalt at sætte afgørelserne på dagsorden for at give REU lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger. 6

7 Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelserne indebærer, at unge, der har forudsætningerne for at starte på en erhvervsuddannelse, også skal have muligheden for at fuldføre uddannelsen. Ejner K. Holst bemærkede, at ministeriets vurderinger vedrørende adgangsbegrænsningen og især negativlisten er skuffende. Det er enige faglige udvalg, der står bag indstillingerne, og disse afvises af ministeriet på baggrund af en samlet vurdering. Ejner K. Holst var ikke sikker på, at ministeriet i forhold til de faglige udvalg har den nødvendige faglige indsigt til at kunne lave sådanne vurderinger, og eventuelle spørgsmål kunne ministeriet nok have afhjulpet via dialog med de faglige udvalg. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at det er usædvanligt, at REUs indstillinger bliver afvist af ministeriet. Simon Neergaard-Holm påpegede, at han har hæftet sig ved ministeriets faglige argument, men at der samtidig stadig er et forbehold i forhold til om der er plads inden for AUB-rammen. Simon Neergaard-Holm forudså, at REU nok vil indstille det samme om negativlisten til næste år. Undervisningsministeriet bemærkede at afvisningen af REUs indstillinger vedrørende negativlisten både bygger på økonomiske men også faglige vurderinger m.v. bl.a. i forhold til spørgsmål om hvordan praktikmålene helt konkret nås. Ministeriet har også et ønske om at udbrede mulighederne for skolepraktik, hvilket måske også kunne aktualisere, at man kiggede nøjere på de enkelte uddannelseselementer i praktikken på alle erhvervsuddannelserne. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at uddannelsens indhold i praktikdelen skal vurderes af det faglige udvalg og ikke af Undervisningsministeriet. Hvis Undervisningsministeriet havde afvist indstillingerne på baggrund af økonomiske vurderinger ville afvisningen have været lettere at forholde sig til. Pia Maul Andersen, 3F, bemærkede, at da REU afgav indstilling inden sommerferien 2013, da kunne Undervisningsministeriet have henvendt sig til rådet og efterspurgt en uddybning af indstillingerne. Undervisningsministeriet svarede, at det gjorde man netop også i forbindelse med REUs møde den 20. juni Formanden opsummerede, at LO er utilfreds med ministeriets afvisninger, og DA opfordrer til en tæt dialog med ministeriet og de faglige udvalg vedrørende REUs kommende indstillinger for Formanden konkluderede herefter, at REUs forslag til ministeriet tages op igen i 2014, hvor en eventuel ny drøftelse forventes at finde sted. Ad dagsordenens pkt. 9 Måltal for beskæftigelsesfrekvens 2013 Formanden konstaterede, at Undervisningsministeriet har bedt REU om en indstilling vedrørende måltal for beskæftigelsesfrekvenserne i Formanden fremhævede, at ser man i det fremsendte materiale kan man se, at der er sket en forskydning af beskæftigelsesfrekvenserne, så flere uddannelser er placeret i de lavere intervaller. Hovedparten af uddannelserne er dog fortsat placeret i intervallet 0,61-1,13. I lyset af ovenstående udvikling foreslår ministeriet, at måltallet for beskæftigelsesfrekvens 2013 inkl. syge-/barselsfrekvens sænkes i forhold til sidste års måltal på 0,58, så måltallet bliver 0,56. 7

8 Morten Smistrup, LO, bemærkede, at det er et dårligt signal at nedsætte måltallet. Ydermere påpegede han, at når LO kigger på tallene, viser det sig, at det ikke vil ændre ved hvilke uddannelser, der vil befinde sig i den kritiske zone, hvis man fastholder sidste års måltal på 0,58. Morten Smistrup forslog på denne baggrund, at måltallet på 0,58 fastholdes. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig LOs forslag om, at måltallet på 0,58 for beskæftigelsesfrekvensen ikke bør sænkes, og bemærkede, at en høj beskæftigelse er en afgørende faktor på erhvervsuddannelsesområdet. Formanden bemærkede på baggrund af drøftelsen, at REU vurderer, at det vil være et dårligt signal at nedsætte måltallet for beskæftigelsesfrekvens REU foreslår på denne baggrund ministeriet at fastholde måltallet for beskæftigelsesfrekvens 2013 inkl. syge-/barselsfrekvens på samme niveau som 2012, nemlig 0,58. REU støtter ministeriets forslag om, at selvstændighedsfrekvensen og videreuddannelsesfrekvensen inddrages i udvælgelsen af uddannelser til nærmere drøftelse mellem ministeriet og det faglige udvalg, efter samme metode som REU støtter endvidere ministeriets forslag om en justeret metode for opmærksomhed på beskæftigelsesfrekvenserne for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Ad dagsordenens pkt. 10 Evt. Formanden takkede for et godt møde, og ønskede rådet god jul og godt nytår! 8