små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering december 2010

Transkript

1 små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering december 2010

2 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder indenfor byggeri, industri, auto, service og butiksfag. Medlemsskaren repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som it, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING december 2010 ISSN: Håndværksrådets SMV-konjunkturvurdering udgives af Håndværksrådet 4 gange årligt. SMV-konjunkturvurderingen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet 23. december Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Jacob Thiel (thiel@hvr.dk) Redaktion: Michael H. Nielsen (mhnielsen@hvr.dk) og Nina Lave (lave@hvr.dk) Layout: Katja Petersen (petersen@hvr.dk)

3 indhold Økonomien i små og mellemstore virksomheder er i bedring... 4 Ordretilliden tager endnu et dyk... 5 Ingen lyst til at investere... 7 Efterspørgslen er næsten uforandret... 8 Lidt lettere at låne... 9 Usikkerhed i virksomhederne spår om nye afskedigelser...10 Bilag

4 Økonomien i små og mellemstore virksomheder er i bedring Siden finanskrisen tog fart i 2008, har flertallet af de små og mellemstore virksomheder haft et negativt billede af deres egen virksomheds økonomiske situation. Denne udvikling er nu for alvor vendt i fjerde kvartal Her svarer størstedelen af de små og mellemstore virksomheder, at deres generelle økonomiske situation er bedre end for et år siden. Der er en overvægt på hele 16 pct. af de små og mellemstore virksomheder, som vurderer, at deres generelle økonomiske situation er i bedre forfatning i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er en forbedring på 8 procentpoint i forhold til sidste kvartal. Og vi skal helt tilbage til foråret 2008 for at finde et tidspunkt, hvor så stor en andel af virksomhederne vurderer, at deres egen økonomiske situation er blevet forbedret. Den positive udvikling i virksomhedernes vurdering af dansk økonomi, som vi så i tredje kvartal i år, har imidlertid taget en kraftig drejning i fjerde kvartal. Skeptikerne er igen i klart flertal, når de små og mellemstore virksomheder skal vurdere Danmarks økonomi som helhed. Der er således en overvægt på 12 pct. af virksomhederne, som vurderer, at Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt er dårligere end for et år siden. Det er bekymrende, at tilliden til dansk økonomi igen er under frysepunktet. Det er dog positivt, at Håndværksrådets samlede konjunkturbarometer for fjerde kvartal i år er endt i plus ligesom i sidste kvartal. Barometeret ligger nu på 5 pct., hvilket er et fald på 2 procentpoint siden tredje kvartals målingen. Som det fremgår af figur 1, er konjunkturbarometeret fladet ud efter den positive udvikling, vi så i første halvdel af året. Det er klart, at niveauet for barometeret stadig er et stykke fra niveauet i , hvor dansk økonomi var oppe i et langt højere tempo. Investeringslysten hos mange af virksomhederne ligger på nogenlunde samme niveau som sidste kvartal, hvilket på ingen måde er prangende. Ligeledes har forventningerne til årets resultat i virksomhederne stort set ikke ændret sig siden sidste måling i september. Figur 1: Håndværksrådet konjunkturbarometer Bedre Dårligere Samlet Håndværksrådets Ordretillid er nu målt for alle kvartaler i 2010, og den fortsætter desværre nedad. Ordretilliden udtrykker virksomhedernes forventninger til deres aktivitetsniveau i de kommende måneder. Et positivt nettotal for ordretilliden betyder, at en overvejende del af virksomhederne vurderer, at der om 3 måneder vil være flere ordrer sammenlignet med i dag. Et negativt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne vurderer, at der om 3 måneder vil være færre ordrer. Ordretilliden er faldet fra et nettotal på 8 i tredje kvartal til 5 i fjerde kvartal. Og på bare fire kvartaler er nettotallet faldet dramatisk fra 22 til 5. Selvfølgelig vil virksomhederne være mere skeptiske, når de skal vurdere udviklingen i antallet af ordrer i vintermånederne, men det store fald i løbet af året kan ikke alene forklares ud fra sæsonudsving. Efterspørgselssituationen har i samme periode ikke ændret sig nævneværdig, og det er selvfølgelig et problem for virksomhederne. 4

5 Manglen på efterspørgsel gør stadig livet surt for virksomhederne. Den lille forbedring i efterspørgslen, som mange af brancherne oplevede i tredje kvartal, er vendt i fjerde kvartal. Alle brancher på nær butiksbranchen oplever således i fjerde kvartal en tilbagegang i efterspørgslen i forhold til sidste kvartal. Manglen på finansiering er stadig et stort problem, men der er sket en lille forbedring siden tredje kvartal. Det ser ud til, at det er blevet en lille smule nemmere for virksomhederne at skaffe finansiering. Andelen af virksomheder, som føler sig begrænset eller meget begrænset af manglende finansiering, er over det seneste kvartal faldet fra 27 pct. til 25 pct. Andelen af virksomheder, som slet ikke føler sig begrænsede, er derimod steget fra 45 pct. til 47 pct. Det er trods alt en positiv udvikling, men der er alt andet lige stadig mange virksomheder, som føler, at de er begrænsede af pengemangel i produktionsudvidelsen. I tredje kvartal i år forventede flere virksomheder flere fremtidige afskedigelser af medarbejdere i det kommende kvartal. Det er derfor ikke overraskende, at der har været en lille stigning i afskedigelserne i fjerde kvartal. Det er et udtryk for, at virksomhederne stadig har brug for at tilpasse arbejdsstyrken til den nuværende økonomiske situation. Der er desværre ikke sket nogen udvikling i andelen af virksomheder, som har måttet nedsætte deres priser for at fastholde kunderne. Niveauet er stort set det samme i andet, tredje og fjerde kvartal, og det betyder, at omkring 30 pct. af virksomhederne i fjerde kvartal har sat priserne på varer og ydelser ned. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til knap respondenter, hvoraf 723 små og mellemstore virksomheder (SMV er) har svaret primo december. Virksomhederne beskæftiger sig indenfor byggeri, mindre industri, butikshåndværk, autoreparation samt beslægtede servicefag. Ordretilliden tager endnu et dyk I Håndværksrådets ordretillidsbarometer i fjerde kvartal er der en overvægt på 5 pct. af virksomhederne, der forventer flere ordrer i den kommende tid. Det er et fald fra 14 pct. i andet kvartal og 8 pct. i tredje kvartal. Selvom ordretilliden er faldet, er det stadig positivt, at den holder sig over frysepunktet. Det betyder, at der trods alt stadig er flest virksomheder, som forventer at få mere at lave de kommende måneder. Udviklingen i barometret er dog fladet ud, og det kan meget vel ende med, at barometret for ordretilliden falder igen. Hvis man sammenligner ordretilliden hos byggebranchen med ordretilliden hos de små og mellemstore virksomheder samlet, så fremgår det, at pessimismen er større hos byggeriet. Her forventer mere end hver fjerde virksomhedsejer, at aktiviteten i deres virksomhed vil være lidt dårligere eller meget dårligere i løbet af de næste tre måneder. Figur 2: Håndværksrådets Ordretillid Antal svar, pct. Svarfordelingen giver et nettotal på 5 (4. kvartal 2010) meget bedre lidt bedre uændret lidt dårligere meget dårligere SMV samlet Byggeri Mens servicefagenes forventninger til fremtidige ordrer ligger på samme niveau som i tredje kvartal, er ordretilliden for alle andre brancher faldende. Det er dog positivt, at industriens forventninger til kommende ordrer ikke er faldet mere, eftersom industrien er den branche, der er mest begrænset af manglende efterspørgsel. Den stigning i ordretilliden, vi så hos butiksbranchen i tredje 5

6 kvartal, kan tilskrives forventningerne til julehandlen, og i fjerde kvartal forventer butikkerne også, at der kommer flere ordrer i den kommende tid. Ligesom i sidste kvartal ser det værst ud for byggeriet. Her er der desværre en endnu større andel af virksomhederne i fjerde kvartal, som forventer, at der komme færre ordrer de kommende måneder. Figur 3: Håndværksrådets Ordretillid fordelt på brancher Nettotal Butik Byggeri Industri Service -10 Selvom virksomhederne nu har større tiltro til deres egen økonomiske formåen, så går det den modsatte retning, når det gælder deres vurdering af Danmarks økonomiske helbredstilstand. Over tid har de to vurderinger ellers fulgtes ad, og i tredje kvartal var der et flertal af virksomheder, som både vurderede, at det gik fremad for deres egen og dansk økonomi. Den udvikling, vi ser i dette kvartal, er interessant af flere grunde: For det første fordi virksomhedernes egen økonomiske situation til dels må siges at hænge sammen med Danmarks generelle økonomiske situation. For det andet fordi målingen viser, at mange virksomhedsejere stadig ser landets økonomiske tilstand som tilspidset. Figur 4: SMV ernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomi i forhold til for et år siden Vurderingen af egen økonomi Vurderingen af dansk økonomi Danmark er kendetegnet ved at have en lille åben økonomi, som i høj grad er påvirket af, hvordan det går på eksportmarkederne. Når der alligevel opstår en divergens mellem vurderingen af egen økonomi og virksomhedernes opfattelse af den danske økonomi, kan det skyldes, at der blandt de små og mellemstore virksomheder findes en stor andel, som eksporterer, mens andre virksomheder udelukkende er afhængige af salg til lokalområdet. Når det, som nu, går bedre i vores store eksportlande som Sverige og Tyskland, end det gør i Danmark, vil de eksporterende virksomheder alt andet lige vurdere, at det går dem godt. Samtidig er virksomhederne tilbøjelige til at vurdere, at det går godt for Danmarks økonomi, når det går godt for deres egen økonomi. Vores 6

7 undersøgelse viser i tråd med dette, at det især er de eksporterende industrivirksomheder, som vurderer, at det går godt for deres egen og Danmarks økonomi. De ikke-eksporterende virksomheder vil derimod fortsat være ramt af den træge nationale efterspørgsel, og de vil derfor i højere grad vurdere, at det går dårligere for deres egen og Danmarks økonomi. Dog med undtagelse af butiksbranchen, hvor en stor andel af virksomhederne vurderer, at det går godt for deres egen økonomi og mindre godt for Danmarks økonomi. En forklaring kan være, at virksomhederne er mere tilbøjelige til at vurdere de spørgsmål, hvor de føler sig usikre på svaret, mere negativt, end de spørgsmål, hvor de føler, at de kan give et nøjagtigt svar. Virksomhederne har alt andet lige større viden om deres egen økonomi end om den danske. Ingen lyst til at investere Selvom der er fremgang i eksporten, er det de små og mellemstore virksomheders lod, at den nære økonomi har overvejende indflydelse på virksomhedens drift. Derfor er den økonomiske aktivitet i fjerde kvartal i høj grad afsmittende på virksomhedernes vurdering af, om det kan betale sig at investere i produktionsudvidelser. Det store hop i positiv retning, som virksomhederne oplevede i andet kvartal, kom til en brat ende i tredje kvartal og har ligget uændret i fjerde kvartal lige omkring 0 (se figur 5). Virksomhederne mener altså skåret over én kam, at vilkårene for at udvide produktionen ikke har forbedret sig siden for et år siden. Vores undersøgelse viser imidlertid, at virksomhedens størrelse har stor indflydelse på, hvor fordelagtigt den enkelte virksomhed mener, det er at investere i produktionsudvidelser. Virksomheder med over 9 ansatte er mere tilbøjelige til at vurdere, at vilkårene for at investere i produktionen er bedre nu end for et år siden. Virksomheder med færre end 9 ansatte mener derimod i højere grad, at vilkårene for at investere er blevet mindre fordelagtige. Det er nedslående, at virksomhedernes investeringslyst er så lav, især set i lyset af, at et spædt økonomisk opsving gerne snart skulle udmunde sig i en større efterspørgsel. Den øgede efterspørgsel vil samtidig kunne hjælpe til at skabe de arbejdspladser i de små og mellemstore virksomheder, som regeringen har sat sig for i forbindelse med at skabe grundlaget for vækst i dansk økonomi. Konsekvensen af, at virksomhedernes investeringslyst er lav, viser sig blandt andet ved, at antallet af virksomheder, som fyrer medarbejdere, på over 3 kvartaler er stagneret på et niveau langt højere end før krisen nemlig 25 pct. Samtidigt er forventningerne til flere afskedigelser på kort sigt svagt stigende. Dette bliver uddybet i afsnittet om usikkerheden i virksomhederne. Figur 5: Hvor fordelagtigt, mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser i forhold til for et år siden? Bedre Dårligere Samlet Der ses også en tydelig tendens til, at sæsonafvigelser præger udviklingen. Lysten til at investere er størst i starten af året og aftager jævnt, som året skrider frem. Det var tilfældet både i år og i 2009, mens det stejle dyk i investeringslysten blev brudt midlertidigt i første kvartal

8 Efterspørgslen er næsten uforandret I fjerde kvartal fylder den generelt faldende efterspørgsel stadig meget i virksomhedernes hverdag. Der er dog de sidste tre kvartaler ikke sket den store ændring i efterspørgslen, og andelen af virksomheder, som oplever begrænsninger i efterspørgslen, ligger på nogenlunde samme niveau i fjerde kvartal, som det har gjort de to foregående kvartaler. Omkring 44 pct. af virksomhederne føler sig således begrænset eller meget begrænset af manglen på efterspørgsel, og det er en lille stigning på 4 procentpoint i forhold til tredje kvartal. Håndværksrådets konjunkturundersøgelse indikerer imidlertid, at andelen af virksomheder, som slet ikke føler sig begrænsede af manglende efterspørgsel, varierer alt efter, hvilken region virksomheden ligger i. Det fremgår således af figur 6, at andelen af virksomheder, der slet ikke føler sig begrænsede af manglende efterspørgsel, er større i Hovedstaden og på Sjælland end i resten af Danmark. Virksomhederne i Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland er altså hårdere ramt på efterspørgselssiden end virksomhederne på Sjælland og i Hovedstaden. Forklaringen på dette kan være, at der er forskel på, hvilke typer virksomheder som er beliggende i de enkelte regioner. Der er en større andel af produktionsvirksomheder og underleverandører til industrivirksomheder vest for Storebælt. Det medfører, at virksomhederne i Jylland og på Fyn er mere konjunkturfølsomme og sårbare i en finanskrise end virksomhederne på Sjælland. En anden forklaring kan være, at centraladministrationen primært er beliggende i Hovedstaden. For virksomhederne i Hovedstaden og på Sjælland udgør staten således en større kunde end for virksomhederne på Fyn og i Jylland, og man kan argumentere for, at staten her holder hånden under de små og mellemstore virksomheder. Figur 6: Andelen af virksomheder, der slet ikke føler sig begrænsede af manglende efterspørgsel 3 25% 2 15% 1 5% Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Øst for Storebælt Vest for Storebælt I fjerde kvartal kan ingen af brancherne sige sig fri for at være påvirkede af den nuværende finanskrise. Alle brancher på nær butiksbranchen oplever, at de er blevet mere begrænsede af manglende efterspørgsel det seneste kvartal. Det står i skarp modsætning til Håndværksrådets konjunkturundersøgelse for tredje kvartal, hvor butiksbranchen var den eneste branche, som oplevede at være blevet mere begrænset af den faldende efterspørgsel. De brancher, som er mest begrænsede af den manglende efterspørgsel, er ikke overraskende industrien og byggebranchen. Ligesom i sidste kvartal ser det værst ud for industrien, hvor langt over halvdelen af virksomhederne føler sig begrænset eller meget begrænset af manglende efterspørgsel. I tredje kvartal gik det ellers fremad med optimismen i industrien, men denne optimisme er vendt i fjerde kvartal. Andelen er virksomheder, som føler sig meget begrænset af manglende efterspørgsel, udgør dog næsten den samme for industribranchen som for byggebranchen. For industrien er andelen således 28 pct., mens den for byggebranchen er 24 pct. Det hænger sammen med, at ordretilliden hos byggeriet er negativ, og der er derfor et klart flertal af byggevirksomhederne, som forventer færre ordrer i den kommende tid. Der er dog et stykke vej endnu, før efterspørgsels-pessimismen i byggebranchen når samme niveau som industriens. 8

9 Figur 7: Udviklingen over virksomheder, som er begrænset eller meget begrænset af manglende efterspørgsel fordelt på branche Butik Bygge Industri Service Den negative udvikling i efterspørgselsforventninger har en afsmittende effekt på virksomhedernes forventninger til den generelle aktivitet. Derfor tog Håndværksrådets ordretillid endnu et dyk i fjerde kvartal. Lidt lettere at låne Det er blevet mindre vanskeligt at drive en mindre virksomhed i Kvartal for kvartal har virksomhederne meldt om små ganske vist, men stabilt positive ryk i deres bestræbelser på at skaffe finansiering til virksomheden. Indtil nu har fremgangen endda været så beskeden, at det ikke med sikkerhed har kunnet fastslås, om der var tale om egentlig fremgang frem for blot en uændret udvikling. Figur 8: Virksomhedernes begrænsninger af mangel på finansiering 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Slet ikke begrænset Lidt begrænset Begrænset Meget begrænset Sammenligner man imidlertid udviklingen over alle 4 foregående kvartaler, er det dog tydeligt at se, at det rent faktisk er blevet en anelse lettere at låne penge for de små og mellemstore virksomheder. Andelen af virksomheder, som slet ikke er begrænsede af mangel på kapital, er steget 5 procentpoint fra 43 pct. til 47 pct., mens andelen, som er begrænset eller meget begrænset, er faldet tilsvarende fra 30 pct. til 25 pct. Selvom det altså går fremad, er det, som Håndværksrådet i tidligere undersøgelser har påpeget, stadig uholdbart, at én ud af fire af de små og mellemstore virksomheder føler sig så begrænset af ikke at kunne få adgang til den nødvendige kapital. Selvom der fra regeringens side er blevet åbnet op for adgangen til forskellige kautionsordninger, så er der lang vej til en normalisering af finansieringsforholdene for små og mellemstore virksomheder. 9

10 Usikkerhed i virksomhederne spår om nye afskedigelser Stagneringen i årets sidste kvartal og ringe udsigter til efterspørgslen i første kvartal af 2011 ser ud til også at få ganske konkrete konsekvenser for økonomien, når vi træder over tærsklen til det nye år. I tredje kvartal så vi, hvordan de små og mellemstore virksomheder i første omgang håbede på, at den stagnerende udvikling i økonomien ville være midlertidig. For at imødekomme den udeblevne efterspørgsel fortsatte virksomhederne med nye prisnedsættelser, som hurtigt kunne justeres opad igen hvis nødvendigt. Figur 9: Hvilket af følgende har du/din virksomhed oplevet de seneste 3 måneder? 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Vi har mistet fast kunder Vi har sat priserne ned på flere ydelser/varer I fjerde kvartal ser vi i stedet, at virksomhederne i højere grad har indstillet sig på, at det opsving, de venter på, imidlertid ikke er så nært forestående som først håbet. Derfor ser vi nu, at virksomhederne desværre nu igen foretager mere permanente tilpasninger i driften. Hvor de før nøjedes med at foretage prisnedsættelser, ledsages dette nu af flere nedskæringer i medarbejderstaben. Fra at være faldet til 24 pct. af respondentvirksomhederne i tredje kvartal, som afskediger ansatte (nede fra 39 pct. i første kvartal 2010), er andelen i fjerde kvartal nu igen for opadgående, idet 26 pct. svarer, at de har fyret medarbejdere inden for de sidste 3 måneder (se figur 10). At denne kurve er vendt, viser velsagtens mere end noget andet, at økonomien stadig ikke kan opretholde en positiv udvikling for små og mellemstore virksomheder uden nye politiske tiltag. Figur 10: Hvilket af følgende har du/din virksomhed oplevet de seneste 3 måneder? 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Vi har afskediget medarbejdere Vi bliver nødt til at afskedige medarbejdere indenfor de næste 6 måneder 10

11 Udsigterne til, at afskedigelser i SMV erne er ved at vende fra fald til stigning, forstærkes af, at virksomhederne forventer, at de vil afskedige endnu flere i næste kvartal. I figur 10 viser den stiplede linje, hvordan forventningen til det pågældende kvartal blev vurderet af virksomhederne i kvartalet før. F.eks. var forventningen i første kvartal 2010 hos 35 pct. af virksomhederne, at de ville afskedige medarbejdere, mens det reelt endte med at forholde sig sådan for 39 pct. af virksomhederne i det kvartal. Ligeledes var nye afskedigelser i tredje kvartal, hvad 16 pct. forventede, mens det efterfølgende viste sig, at lige under en fjerdedel følte det nødvendigt at lade en medarbejder gå. Håndværksrådet December

12 Bilag 1 Beregning af SMV-konjunkturbarometeret Konjunkturbarometeret viser virksomhedens relative vurdering af udviklingen gennem svar på 4 spørgsmål. Virksomhederne svarer på, hvordan situationen har udviklet sig siden samme tidspunkt året før. Er situationen i dag, som den var for et år siden, vil indikatoren være netto 0. Det samlede barometer står på netto 5 % i 4. kvartal Det er fremkommet ved de virksomheder, der venter fremgang (34 %) fratrukket de virksomheder, der venter tilbagegang (29 %), hvilket giver et netto tal på 5 %. Ved beregning af SMV-indikatoren er gennemsnittet fundet for virksomhedernes svar på følgende 4 spørgsmål: 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet for sidste år? 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Der er foretaget en vejning af svarene, så hver af de hovedbrancher, der indgår i panelet, får den samme vægt, som branchen har på landsplan. Service indeholder kun udvalgte servicefag. Se tallene for de enkelte tabeller på næste side. 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidpunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet sidste år? Bedre Dårligere Samlet Bedre Dårligere Samlet 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Bedre Dårligere Samlet Bedre Dårligere Samlet 12

13 Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden? 6 51% 51% 56% 58% 47% 36% 4 39% 23% 23% 4% -6% -32% -32% -31% % 8% 16% Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat/overskud for indeværende år bliver i forhold til resultatet for sidste år? 56% 58% 54% 57% 55% 5 44% 41% 4 32% 3 9% 0,4% -17% -18% -22% -29% -1% 15% 15% 16% Hvor fordelagtigt mener du, det er at investere produktionsudvidelser på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? 32% 22% 24% 26% 24% 14% 5% 4% 2% -9% -11% -27% -34% -37% -22% -18% -18% -16% -2% 1% Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt Danmarks økonomiske situation på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? 76% 44% 49% 61% 56% 18% 2 16% 2% -37% -46% -68% -76% -76% -78% -7-58% -54% -21% 4% -12% 13