ERHVERVSVASKERI- BRANCHEN

Transkript

1 DI ANALYSE ERHVERVSVASKERI- BRANCHEN Årsrapport 2014 > I løbet af de seneste fem år har erhvervsvaskeribranchen oplevet et markant fald i beskæftigelsen. Hvor branchen i 2009 beskæftigede i alt personer, er dette tal i reduceret til ca ansatte et fald på godt 11 pct. Den faldende beskæftigelse i erhvervsvaskeribranchen afviger betydeligt i forhold til udviklingen i hele servicebranchen. Siden 2007 har det samlede antal medarbejdere i servicebranchen altså både inklusiv offentlige og privat ansatte været nogenlunde konstant. Der har dog været en tendens til, at antallet af private servicemedarbejdere i løbet af de seneste fire år er blevet støt forøget, modsvaret af et fald i antallet af offentlige serviceansatte. Samtidig med at beskæftigelsen er blevet reduceret, har branchens omsætning været mere stabil de seneste år. Dette indikerer, at branchen har gennemført produktivitetsforbedrende tiltag. 3 Forord 4 Den økonomiske situation 5 Trappemodellen revolutionerer spildevandsbidraget 6 Faldende beskæftigelse i erhvervsvaskeribranchen 7 Branchens økonomiske sundhedstilstand 9 Branchens nøgletal 10 Ingen konkursramte selskaber i 2011/12 11 Strukturelle nøgletal 11 Mange mindre men etablerede virksomheder 12 Branchen har fået en ældre arbejdsstyrke 13 Flere i branchen har en uddannelse 14 En branche med stor mangfoldighed blandt de ansatte 16 Om publikationen Markant fald i erhvervsvaskeriernes beskæftigelse Udviklingen i beskæftigelsen Indeks 2005 = Erhvervsvaskeri Den operationelle servicebranche Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

2 DI ANALYSE SIDE 2

3 SIDE 3 DI ANALYSE FORORD Med Erhvervsvaskeribranchens Årsrapport 2014 vil DI Service præsentere et samlet overblik over udviklingen i den økonomiske situation, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen. Erhvervsvaskeribranchen er sammensat af større vaskerier, som primært betjener erhvervslivet og offentlige institutioner. Selve betjeningen består i vask og tekstiludlejning. I modsætning til udviklingen i hele servicebranchen særligt blandt de privatansatte har erhvervsvaskeribranchen de seneste fire år oplevet et jævnt fald i beskæftigelsen. I beskæftigede branchen ikke mindre end 11 pct. færre personer sammenlignet med år En del af forklaringen på den faldende beskæftigelse er, at erhvervsvaskeribranchen de seneste år har haft et stort fokus på at implementere effektiviseringer i branchen. Sammenlignet med andre brancher har erhvervsvaskeribranchen siden 2009 haft en bemærkelsesværdig stabil omsætning, der årligt har holdt sig omkring 2,4 mia. kr. Som følge af krisen faldt omsætningen midlertidigt i 2009 og 2010 men har de seneste år været svagt stigende. I opnåede branchen en omsætning, der var ca. tre pct. højere, sammenlignet med omsætningen i starten af I tillæg til at branchen det seneste år har haft en relativ pæn stigning i omsætningen, forventes det, at trappemodellen, som trådte i kraft 1. januar 2014, vil mindske branchens udgiftsniveau i form af et lavere spildevandsbidrag. Der er således spæde tegn på lysere tider inden for erhvervsvaskeribranchen. God læselyst! Mette Rose Skaksen Branchedirektør, DI Service

4 DI ANALYSE SIDE 4 DEN ØKONOMISKE SITUATION Stagnerende omsætning siden 2009 Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr. 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) 2, Det skal indledningsvist bemærkes, at dette afsnit ikke direkte kan sammenlignes med det tilsvarende afsnit i Erhvervsvaskeribranchens Årsrapport. Det skyldes, at årsrapporten for indeværende år udelukkende fokuserer på de større erhvervsvaskerier. I denne rapport er renserier og selvbetjeningsvaskerier undtaget. Det er typisk små renserier, der leverer tøjrens til privatpersoner og som ikke er organiseret under Brancheforeningen for vask og tekstiludlejning. Fratrukket denne gruppe, er alle branchens omsætningstal i år reduceret med godt 10 pct. Omsætningen i erhvervsvaskeribranchen har siden 2009 været stagneret på ca. 2,4 mia. kr. Denne udvikling står i kontrast til de relativt høje årlige vækstrater, branchen oplevede gennem 00 erne og frem til finanskrisens begyndelse i Erhvervsvaskeribranchens omsætning nåede lavpunktet efter krisen i 1. kvartal Siden har branchen dog oplevet en beskeden fremgang i omsætningen. Ved udgangen af var branchens omsætning marginalt højere end udgangspunktet i første kvartal Den samlede operationelle servicebranche har siden 2009 gennemgået en betydelig højere vækst i omsætningen. Hvor erhvervsvaskeribranchens omsætning ved udgangen af var omkring tre pct. højere end i begyndelsen af 2009, voksede omsætningen i den operationelle servicebranche tilsvarende med 13 pct. i samme periode. Den operationelle servicebranche har dertil klaret sig bedre end det generelle erhvervsliv, hvor omsætningen er vokset seks pct. siden Udviklingen adskiller sig særligt fra begyndelsen af 2012, hvor den samlede omsætning i erhvervslivet har været stagneret, imens servicebranchen har haft en pæn vækst. Generelt har erhvervsvaskeribranchens indenlandske omsætning gennemgået bemærkelsesværdigt få udsving siden De første år lå omsætningen lidt under niveauet fra primo 2009 men er i de seneste år steget jævnt til i at ligge lidt over dette niveau. I 4. kvartal 2010 ses et bemærkelsesværdigt fald i branchens omsætning. Dette er sandsynligvis en konsekvens af, at bomuldspriserne i anden halvdel af 2010 gennemgik en kraftig prisstigning, men

5 SIDE 5 DI ANALYSE Mindre stigning i omsætningen end i det øvrige erhvervsliv Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Alle brancher Den operationelle servicebrache Erhvervsvaskeri Indeks 2009= Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) siden har normaliseret sig. Udviklingen i prisen på bomuld har tidligere været en stor udfordring for virksomhederne i erhvervsvaskeribranchen. bikmeter medfører markant lavere omkostninger til vedligeholdelse af kloaknettet. Det forventes, at den nye model får en mærkbar effekt på branchens omkostningsniveau. TRAPPEMODELLEN REVOLUTIONERER SPILDEVANDSBIDRAGET Priserne på vand og spildevand udgør to essentielle faktorer i forhold til erhvervsvaskeribranchens samlede omkostningsniveau. I forhold til forbrugerprisindekset, er priserne for vand og spildevand steget væsentligt siden år Det gælder især for priserne på spildevand. På baggrund af vandsektorloven der trådte i kraft i 2009, fastsætter forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen individuelle prislofter for vandselskaber, der behandler, leverer eller transporterer vand eller spildevand. Prislofterne udgør en ramme for, hvor store indtægter selskaberne må have og dermed en ramme for priserne på vand og spildevand. Selskaberne fik første gang tildelt prislofter i FALDENDE BESKÆFTIGELSE I Erhvervsvaskeribranchen har siden 2009 oplevet et betydeligt fald i beskæftigelsen, som er fortsat ind i. I 2009 beskæftigede branchen i alt personer, hvoraf godt de var privatansatte. Det samlede antal beskæftigede i branchen faldt til godt personer i svarende til et fald på 11,3 pct. siden Af særlig væsentlig betydning skal nævnes den nye trappemodel for spildevand, der trådte i kraft 1. januar 2014, og som gradvist indfases over de kommende år. Den medfører et variabelt vandudledningsbidrag for erhvervslivet. Storforbrugere vil modtage rabatter ikke mindre end 20 pct. eller 60 pct. hvis de henholdsvis enten udleder over 500 eller kubikmeter årligt. Med denne model er der endelig lagt op til en mere prisægte model, hvor storbrugerne kompenseres for at de per ku-

6 DI ANALYSE SIDE 6 Markant fald i erhvervsvaskeriernes beskæftigelse Udviklingen i beskæftigelsen Indeks 2005 = Erhvervsvaskeri Den operationelle servicebranche 100 Note : Der er databrud mellem 2008 og Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen) Til sammenligning har den samlede operationelle servicebranche oplevet et mindre fald i beskæftigelse end erhvervsvaskeribranchen. Siden 2010, det år hvor den operationelle servicebranche havde den højeste beskæftigelse, er beskæftigelsen faldet med godt personer frem til. Det svarer til et fald på knap to pct. fra ca til personer. Det bemærkes, at erhvervsvaskeribranchen har haft en relativ stabil omsætning fra 2009 til, hvor beskæftigelsen derimod har været jævnt faldende. Dette kan ses i sammenhæng med, at branchen efter krisen har haft et betydeligt fokus på at implementere produktivitetsforbedrende tiltag.

7 SIDE 7 DI ANALYSE BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Mindre fald i regnskabstallene Gennemsnitlige regnskabstal, 2007/08 = 100 Periode 2007/ / / / / / Primært resultat ,7 100,3 94,8 93,6 91,6 Ordibært resultat ,2 112,5 94,5 91,3 91,6 Egenkapital ,2 124,9 91,6 92,2 87,4 Aktiver ,1 119,6 102,2 106,9 103,1 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Dette kapitel gennemgår erhvervsvaskeribranchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian, er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Samtidig skal det understreges, at kapitlet ikke er direkte sammenligneligt med branchens årsrapport fra, da definitionen er ændret, så branchen nu udelukkende udgøres af erhvervsvaskerier. I forhold til den øvrige servicebranche har finanskrisen kun i ringe grad påvirket regnskabstallene i erhvervsvaskeribranchen. Branchen er således kendetegnet ved i løbet af de seneste seks regnskabsår at have forholdsvist stabile regnskabstal. Det primære resultat var i 2008/09 faldet med 7 pct. i forhold til niveauet for året før. I forhold til resten af servicebranchen oplevede erhvervsvaskerierne derfor et yderst beskedent fald i resultatet for dette kriseår. Allerede i 2009/10 var branchen kommet sig, og havde et større primært resultat end året før. Dog har branchen i løbet af de tre seneste regnskabsår oplevet et mindre tilbagefald. Et selskabs ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt de finansielle poster. Branchen oplevede fra regnskabsåret 2007/08 til 2012/13 nogle mindre udsving i det ordinære resultat, der overordnet følger udviklingen for det primære resultat. Dette indikerer, at erhvervsvaskeribranchen ikke havde samme problemer på de finansielle markeder, som man har set i andre brancher. Siden finanskrisens udbrud har mange danske virksomheder haft fokus på at øge egenkapitalen. Det ses også i erhvervsvaskeribranchen, at de frem mod 2009/10 har øget deres egenkapital med over 20 pct. i forhold til 2007/08. Herefter har der været en tilbagegang i egenkapitalen, og denne lå i 2012/13 godt 10 pct. under niveauet for 2007/08. Egenkapitalen er således det regnskabstal, hvor branchen har oplevet de største udsving. Dette kan skyldes usikkerheden i kølvandet på gældskrisen.

8 DI ANALYSE SIDE 8 Til sammenligning har branchens aktiver mere eller mindre været upåvirket af krisen, hvilket vidner om virksomhedernes økonomiske robusthed. Aktiverne har holdt sig på et jævnt niveau, og har overordnet set været stigende siden 2007/08. I 2012/13 sluttede aktiverne godt tre pct. højere i forhold til udgangspunktet fra før krisen. I forhold til branchens relativt upåvirkede regnskabstal viser andelen af virksomheder med angrebet egenkapital et mindre positivt billede. På trods af et mindre fald i 2010/11 har erhvervsvaskeribranchen siden 2008/09 oplevet en stigende andel af virksomheder med angrebet egenkapital. I 2012/13 havde godt 23 pct. af branchens virksomheder således angrebet egenkapital. Dette er tilfældet, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital fortsætter med at stige Andel af virksomheder med angrebet egenkapital Stigning i andelen af virksomheder med underskud Andel af virksomheder med underskud / / / / / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I løbet af perioden har andelen af virksomheder med konkursretning været jævnt stigende trods en midlertidig forbedring i 2010/11. I 2012/13 havde ca. 16 pct. af branchens virksomheder konkursretning mod godt 10 pct. i 2007/08. For at have konkursretning skal et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening. I tråd med et dalende økonomisk resultat vidner denne økonomiske indikator om, at branchen har fået det vanskeligere i løbet af de seneste par år / / / / / / Stadig flere virksomheder med konkursretning Andel af virksomheder med konkursretning Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital ( kr. for A/S og kr. for ApS) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I takt med at virksomhederne har fokuseret på at konsolidere sig, og at branchen har leveret et positivt ordinært resultat hvert år siden krisen, er andelen af virksomheder med underskud gået fra ca. 37 pct. i 2008/09 til ca. 18 pct. i 2010/11. Siden er andelen af underskudsramte virksomheder imidlertid steget. Dette falder sammen med, at branchen de to seneste regnskabsår har haft et faldende ordinært resultat / / / / / / Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

9 SIDE 9 DI ANALYSE BRANCHENS NØGLETAL Som det også er tilfældet med branchens regnskabstal, viser nøgletallene et lidt blandet billede af erhvervsvaskeribranchens økonomiske sundhedstilstand. Branchen har over hele perioden haft en pæn afkastningsgrad og forrentning af egenkapitalen. Til gengæld har den overordnet oplevet en svækkelse af likviditets- og soliditetsgraden. Det skal dog bemærkes, at alle de nævnte nøgletal undtagen likviditetsgraden stadig er pænt over niveauet for hele den operationelle servicebranche. Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Det er således et mål for, hvordan virksomhederne har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. Erhvervsvaskeribranchen oplevede i 2008/09 et mindre fald i afkastningsgraden i forhold til året før. Siden har afkastningsgraden efterfølgende årligt holdt sig på ca. 11 pct., hvilket er væsentligt over den øvrige servicebranche. Hvor afkastningsgraden giver et overordnet billede af virksomhedernes generelle rentabilitet, er det relevant også at se på, hvordan egenkapitalen forrentes. Egenkapitalens forrentning er, hvad ejernes formue i virksomheden forrentes med. Med undtagelse af kriseåret 2008/09 har egenkapitalens forrentning ligget stabilt over 20 pct., og er ligeledes en del højere end for resten af servicebranchen. Dette er endnu et tegn på, at erhvervsvaskeribranchen ikke har været ramt så hårdt af krisen, som den øvrige servicebranche har. Virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav udtrykkes via likviditetsgraden. I erhvervsvaskeribranchen har likviditetsgraden været stigende frem mod 2009/10, hvorefter den er faldet markant til at ligge under 100 pct. At branchen oplevede et fald i likviditetsgraden kan skyldes, at det er blevet dyrere for virksomhederne at holde likviditet. Det skyldes, at rentespændet, der udtrykker forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten, har været højt. Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Soliditetsgraden lå på et nogenlunde stabilt leje de første år efter krisen. Siden regnskabsåret 2009/10 er den dog faldet fra at udgøre godt 60 pct. af de samlede aktiver til i 2012/13 kun at udgøre lige omkring 50 pct. Mindre udvikling i branchens nøgletal de seneste år Nøgletal Periode 2007/ / / / / / Afkastningsgrad 13,1 11,6 11,0 12,2 11,5 11,6 Egenkapitalens forrentning 22,6 19,8 20,4 23,4 22,4 23,7 Likviditetsgrad 108,5 108,5 164,5 93,1 91,3 95,7 Soliditetsgrad 61,2 61,3 63,9 54,9 52,8 51,9 Note: Afkastningsgrad: primært resultat i pct. af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i pct. af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i pct. af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

10 DI ANALYSE SIDE 10 INGEN KONKURSRAMTE SELSKABER SIDEN 2008/09 Erhvervsvaskeribranchen har siden 2008/09 ikke oplevet nogen konkurser. Dette er til trods for, at branchen de seneste år har haft et svækket resultat, og har fået en stigende andel af virksomhederne med konkursretning. Sammenlignet med hele den operationelle servicebranche har erhvervsvaskeribranchen i løbet af de seneste seks regnskabsår kun haft en højere andel konkursramte selskaber i 2007/08. Andelen af konkurser var her oppe på lige over fem pct. Den lave andel af konkurser hænger fint sammen med branchens struktur, som er præget af få, men etablerede virksomheder. Disse forhold vil næste afsnit berette mere om.

11 SIDE 11 DI ANALYSE STRUKTURELLE NØGLETAL Flere mindre virksomheder i branchen Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) 0 Under til 100 Over 100 FLERE MINDRE VIRKSOMHEDER I Erhvervsvaskeribranchen består i regnskabsåret 2012/13 af i alt 42 virksomheder, hvilket er fire virksomheder mere sammenlignet med regnskabsåret 2007/08. De mindre erhvervsvaskerier med under 10 ansatte er vokset fra 15 til 22 virksomheder, og udgør dermed 52 pct. af branchen i 2012/13. Ændringerne for de mellemstore og store virksomheder i vaskeribranchen dækker over små udsving på henholdsvis en og to virksomheder. Overordnet set viser tallene derfor, at branchen primært er vokset med små virksomheder. Markant flest etablerede virksomheder i branchen Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) år 2,1 5 år 5,1 10 år 10+ år

12 DI ANALYSE SIDE 12 BRANCHEN DOMINERES AF ETABLEREDE VIRKSOMHEDER Hovedparten af de nuværende erhvervsvaskerier kan karakteriseres som ældre virksomheder. Hele 57 pct. af virksomhederne har eksisteret i over 10 år, mens knap 24 pct. af virksomhederne er mellem fem og 10 år gamle. Det er med andre ord hovedsageligt de veletablerede erhvervsvaskerier, der dominerer branchen. I forhold til regnskabsåret 2007/08 har sammensætningen af virksomheder efter alder kun ændret sig marginalt. I 2012/13 gælder det således fortsat, at erhvervsvaskeribranchen sammenlignet med andre brancher i meget høj grad består af ældre virksomheder. DE ANSATTE HAR FÅET EN HØJERE GENNEMSNITSALDER På 10 år er der sket en markant forskydning i erhvervsvaskeribranchens alderssammensætning. Hvor de årige udgjorde 47 pct. af arbejdsstyrken i 2003, er denne gruppe faldet til kun 14 pct. i. Omvendt er andelen af ansatte i alderen år fordoblet de seneste 10 år. Denne udvikling vidner om, at de ansatte i gradvist får en højere gennemsnitsalder. En af forklaringer herpå er, at de ansatte i gennemsnit har fået en betydelig højere anciennitet de bliver med andre ord flere år i branchen. Den voksende aldersgruppe af de årige kan samtidig ses som et udtryk for en senere tilbagetrækningsalder i branchen. Det højere aldersgennemsnit er samtidig et udtryk for den generelle demografiske udvikling, hvor den danske befolkning generelt bliver ældre. Derudover afspejler aldersfordelingen for nu i højere grad den overordnede aldersfordeling på det private arbejdsmarked. Det private arbejdsmarked har i gennemsnit ca. seks procentpoint flere ansatte i aldersgruppen 18 til 29 år sammenlignet med erhvervsvaskerierne. Derimod er andelen af årige højere for erhvervsvaskeribranchen end for det private erhvervsliv samlet set. Betydelig aldersforskydning i erhvervsvaskeribranchen Aldersfordelingen inden for branchen for erhvervsvaskeri årige årige årige årige årige Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

13 SIDE 13 DI ANALYSE Aldersfordelingen minder om det øvrige erhvervsliv Aldersfordeling fordelt på brancher, årige årige årige årige årige Erhvervsvaskeri Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) FALDENDE ANDEL AF UFAGLÆRTE Siden 2003 er andelen af ufaglærte ansatte faldet fra 60 pct. til 56 pct. af branchens ansatte. Ufaglærte medarbejdere er dog stadig den dominerende arbejdsressource blandt erhvervsvaskerierne. Generelt er der sket mindre forskydninger i uddannelsesniveauet, som peger i retning af, at arbejdskraften i branchen gradvist får et højere uddannelsesniveau. Ansatte med erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb udgør i fortsat ca. 33 pct., mens der for ansatte med en lang videregående uddannelse næsten er sket en fordobling fra 1,5 pct. til knap tre pct. Det stigende uddannelsesniveau i befolkningen afspejles nu i højere grad i erhvervsvaskeribranchen. Den operationelle servicesektor er generelt karakteriseret ved en medarbejdersammensætning med et lavere uddannelsesniveau end det øvrige erhvervsliv. Andelen af ufaglærte er i erhvervsvaskeribranchen 21 procentpoint højere end for det samlede erhvervsliv og 11 procentpoint højere end for den samlede operationelle servicebranche. En større del af de ansatte har en uddannelse i Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) 0 Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige Kort videregående uddannelse praktik- og hovedforløb Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse

14 DI ANALYSE SIDE 14 Forskellen er betydelig mindre, når der ses på andelen af ansatte, som har gennemgået et erhvervsfagligt praktik- eller hovedforløb. Her svarer andelen i erhvervsvaskeribranchen nogenlunde til andelen i den operationelle servicebranche, mens det generelle erhvervsliv ligger otte procentpoint højere med en andel på 41 pct. I forhold til de mellemlange videregående uddannelser ligger den operationelle servicebranche marginalt højere end det generelle erhvervsliv. Her har 11 pct. en mellemlang videregående uddannelse, mens denne gruppe kun udgør fem pct. i erhvervsvaskerierne. For de lange videregående uddannelser ligger det generelle erhvervsliv med en andel på 8,4 pct. væsentlig højere end både den operationelle servicebranche og erhvervsvaskerierne. Langt flere ufaglært ansatte hos erhvervsvaskerierne Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Erhvervsvaskeri Alle brancher Den operationelle servicebranche Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) MEGET HØJ ANDEL ANSATTE MED ETNISK BAGGRUND Sammenlignet med det øvrige erhvervsliv beskæftiger den operationelle servicebranche en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Den høje andel af indvandrere og efterkommere i erhvervsvaskeribranchen betyder, at branchen bidrager til at trække den samlede servicebranche op i statistikken. Siden 2005 har indvandrere og efterkommere udgjort en gradvist større andel af arbejdsstyrken i branchen. Denne udvikling er betydeligt mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at branchen spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Erhvervsvaskeribranchen beskæftiger i markant højere omfang end den samlede operationelle servicebranche indvandrere og efterkommere. I havde knapt 12 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe udgjorde hele 25 pct. i erhvervsvaskeribranchen.

15 SIDE 15 DI ANALYSE Erhvervsvaskeribranchen står for en meget stor integrationsindsats Andel beskæftigede, der enten er indvandrere eller efterkommere Erhvervsvaskeri Den operationelle servicebranche Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

16 SIDE 19 DI ANALYSE OM PUBLIKATIONEN KILDER Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. DEFINITIONER Med Erhvervsvaskeribranchens Årsrapport 2014 er branchedefinitionen blevet revideret med henblik på fremadrettet mere entydigt at afspejle Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). I årsrapporten fra sidste år var branchen defineret på baggrund af to DB07-branchekoder; Erhvervs- og institutionsvaskerier og Renserier, selvbetjeningsvaskerier mv. I Erhvervsvaskeribranchens Årsrapport 2014 fokuseres der nu kun på de større erhvervsvaskerier. Derfor er renserier og selvbetjeningsvaskerier, som fremgår af DB07 koden nu udtaget. Det er typisk små renserier, der leverer tøjrens til privatpersoner og som ikke er organiseret under Brancheforeningen for Vask- og Tekstiludlejning (BVT). Af den grund er branchens omsætning i år ca. 10 pct. mindre, sammenlignet med branchens årsrapport for. Branchen er således udelukkende defineret på baggrund af DB07-branchekoden fra Danmarks Statistik; Erhvervs- og institutionsvaskerier. Servicebranchen er ligeledes defineret ud fra DB07-branchekoderne. En nærmere beskrivelse af definitionen af servicebranchen findes i publikationen Servicebranchens Årsrapport REDAKTION Henrik Boesgaard Sørensen

17 DI ANALYSE BRANCHEFORENINGEN FOR VASK- OG TEKSTILUDLEJNING (BVT) & ARBEJDSGIVERFORENINGEN FOR DANSKE VASKERIER (ADV) Brancheforeningen for Vask- og Tekstiludlejning (BVT) er en faglig interesse og serviceorganisation for industrivaskerier i den private og offentlige sektor samt leverandører til vaskerierne. BVT arbejder for at varetage medlemmernes interesser i branchemæssige anliggender. Det gælder politisk og praktisk udvikling inden for eksempelvis: miljø, personale, arbejdsmiljø, offentlig-privat samarbejde, forretningsudvikling, vaskeribranchen i Europa, standardiseringer samt vedligeholdelse af et godt omdømme af vaskeribranchen i offentligheden. For at overenskomstdække medlemmernes aktiviteter har Arbejdsgiverforeningen for danske vaskerier (ADV) indgået aftaler med 3F, HK Privat, HK Handel og Ledernes Hovedorganisation. BVT s medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgsmål, der opstår af arbejds- og ansættelsesretlige karakter. Vi tilbyder både telefonrådgivning, når der måtte være ting, du gerne vil have klarlagt, og komplet juridisk bistand, hvis en sag skal i retten. BVT/ADV er en organisation under DI. Derfor kan alle BVT s medlemmer trække på DI s service inden for arbejdsmiljø og uddannelse. Samtidig er medlemmer af BVT automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. > Kontaktperson: Jan Stiiskjær Tlf.: jast@di.dk Web: > DI SERVICE 1787 KØBENHAVN V TLF.: SERVICE@DI.DK SERVICE.DI.DK DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to- Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor serviceydelser indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fire foreninger i branchefællesskabet er henholdsvis; Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), VikarBranchen, Vagt- & Sikkerhedsindustrien (VSI) og Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). Samtidig med udgivelsen af denne overordnede statistiske publikation udgives én branchespecifik publikation for hver af foreningerne (undtagen Vagt- & Sikkerhedsindustrien), i alt fire publikationer. I tillæg til de fire foreninger har DI Service samlet sundheds- og velfærdsleverandørerne i en ny sektion Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) der her varetager medlemmernes erhvervspolitiske og forretningsmæssige interesser. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk