Midt i statistikken. Tal og fakta om Region Midtjylland Økonomi og iværksætteri Regionshuset Viborg. Regional Udvikling

Transkript

1 Midt i statistikken Tal og fakta om Økonomi og iværksætteri Regionshuset Regional Udvikling

2 Midt i statistikken Tal og fakta om Økonomi og iværksætteri Nummer 1, 2011 April 2011 Regional Udvikling Kontakt: Jan Seidelin Christensen, Jan.Christensen@ru.rm.dk, Per Christensen, Per.Christensen@ru.rm.dk, Ina Drejer, Ina.Drejer@ru.rm.dk, Fotos: Niels Aage Skoubo

3 FORORD FORORD Dette nummer af "Midt i statistikken" er det første i en række af tre til fire årlige udgivelser, som sætter fokus på udvalgte områder af relevans for den regionale udvikling, Målet med "Midt i statistikken" er at præsentere data på en nem og uoverskuelig måde, uden alt for mange ord. De midtjyske kommuner er en væsentlig målgruppe for "Midt i statistikken". Derfor viser alle tabeller og figurer data på kommuneniveau. Udgivelsestidspunkterne for "Midt i statistikken" afhænger af hvornår nye data er tilgængelige. Dette nummer indeholder et tema om Iværksætteri, baseret på en særkørsel på de nyeste tilgængelige data på dette område. Ud over iværksættertemaet præsenteres indledningsvis en række nøgletal for de midtjyske kommuner. Nøgletallene omfatter både den faktiske udvikling i værditilvækst, produktivitetsvækst og antal arbejdspladser, og en fremskrivning af udviklingen inden for disse områder frem mod Disse nøgletal er baseret på den regionale model for erhverv og beskæftigelse, kaldet SAM-K/LINE. Modellen er udviklet af Center for Regional- og Turismeforskning, der indgår i et tæt samarbejde med regionerne og beskæftigelsesregionerne om en løbende udvikling af modellen. SAM-K er et lokalt samfundsregnskab og er en udvidet udgave af de regionale regnskaber, som for opstilles af s Statistik. SAM-K giver en fleksibel beskrivelse af den økonomiske og den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige aktivitet i de danske kommuner og regioner. LINE er en lokaløkonomisk model til fremskrivning og konsekvensberegning af den lokale økonomi. Ved at indbygge en række antagelser om udviklingen kan LINE år for år vise, hvordan udviklingen vil gå, hvis disse forudsætninger holder. Normalt lægges de seneste års udvikling til grund for en fremskrivning. Dermed være også sagt, hvad en fremskrivning er: Den er, som navnet siger, en fremregning af økonomien under konkret specificerede forudsætninger. Der er altså ikke tale om en forudsigelse af fremtiden, men alene en beregning af den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation under bestemte forudsætninger, og dermed en illustration af, hvordan udviklingen kan gå. Fremskrivninger ved hjælp af LINE baserer sig dels på nationale fremskrivninger, så som Finansministeriets ADAM-fremskrivning og s Statistiks befolkningsfremskrivning, og dels på observerede trends, der aflæses i SAM-K ved at følge udviklingen nogle år bagud. De nationale fremskrivning dekomponeres til lokalt niveau, og udgangspunktet i LINE er, at de nationale trends også gælder lokalt for udviklingen i priser, renteniveau og BNP med videre. Investeringer, produktion og eksport med videre fordeles regionalt og kommunalt som i SAM-K. For regionerne, beskæftigelsesregionerne og kommunerne er det da også hensigtsmæssigt, at fremskrivningen er i overensstemmelse med de nationale fremskrivninger, så summen af de regionale og lokale fremskrivninger for de væsentligste variabler stemmer med de nationale. Regionale og lokale fremskrivninger vil i sagens natur være behæftet med usikkerhed, men de vil kunne medvirke til at styrke beslutningsgrundlaget for de langsigtede beslutninger, der skal træffes i regionerne, beskæftigelsesregionerne og kommunerne. Eksempelvis vil fremskrivninger kunne give et bud på, hvilke typer af uddannelser og kompetencer, der bliver mangel på eller overskud af på længere sigt, hvilket er vigtigt for at kunne igangsætte den rigtige erhvervs- og beskæftigelsespolitik i dag. Midt i statistikken Side 1

4 ØKONOMISKE NØGLETAL STATUS OG FREMSKRIVNING ØKONOMISKE NØGLETAL STATUS OG FREM- SKRIVNING Side 2 Midt i Statistikken

5 ØKONOMISKE NØGLETAL STATUS OG FREMSKRIVNING Stor forskel på udviklingen i værditilvæksten i de midtjyske kommuner de sidste 10 år Gennemsnitlig årlig stigning i bruttoværditilvækst, mio. kr., 2000-priser Faktisk vækst (tal for 2008 og 2009 er foreløbige) Fremskrivning ,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% -3,5% Ikast- Brande Ring- købing- Skjern ,1% 1,4% -0,2% 0,2% 1,3% 1,9% -3,0% -0,9% -0,6% 1,1% 2,0% -0,5% 1,1% 2,4% -0,3% 0,3% -0,2% 1,1% 1,9% 1,1% 0,9% ,2% 2,0% 2,1% 2,0% 2,3% 2,1% 1,6% 1,8% 2,0% 2,1% 1,9% 1,7% 2,5% 2,0% 1,8% 2,2% 2,1% 2,1% 2,3% 2,1% 1,9% Region Midtjylland Hele landet Kilde: SAM-K/LINE, baseret på nationalregnskabstal fra s Statistik Størst produktivitetsvækst i Kommune og størst produktivitetsfald i Kommune men fremskrivning er positiv for alle kommuner Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst Faktisk vækst (tal for 2008 og 2009 er foreløbige) Fremskrivning ,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% Ikast- Brande Ring- købing- Skjern ,6% 0,3% -0,2% 0,0% -0,1% 0,6% -0,9% -1,5% -0,6% 0,3% 1,6% -0,9% 0,5% 0,5% 0,8% 0,9% -0,8% 0,1% -0,1% 0,1% 0,3% ,1% 2,4% 2,1% 2,2% 2,2% 2,1% 2,5% 2,2% 2,1% 2,1% 2,5% 2,3% 2,1% 2,1% 2,3% 2,3% 2,2% 2,1% 2,1% 2,1% 2,0% Region Midtjylland Hele landet Kilde: SAM-K/LINE, baseret på nationalregnskabstal fra s Statistik Midt i statistikken Side 3

6 ØKONOMISKE NØGLETAL STATUS OG FREMSKRIVNING Århus Kommune har været en væsentlig drivkraft bag en vækst på mere end arbejdspladser de sidste 10 år Gennemsnitlig årlig vækst i antal arbejdspladser Faktisk vækst (tal for 2008 og 2009 er foreløbige) Fremskrivning ,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% Ikast- Brande Ring- købing- Skjern ,7% 1,1% 0,0% 0,1% 1,5% 1,3% -2,1% 0,6% 0,0% 0,8% 0,3% 0,4% 0,6% 1,8% -1,1% -0,6% 0,7% 0,9% 2,1% 1,0% 0,6% ,0% -0,4% 0,0% -0,2% 0,1% 0,1% -0,8% -0,4% -0,2% 0,0% -0,6% -0,6% 0,4% -0,1% -0,5% -0,2% -0,2% 0,0% 0,2% 0,0% -0,1% Region Midtjylland Hele landet Kilde: SAM-K/LINE, baseret på nationalregnskabstal fra s Statistik Der forventes ikke markante udsving i antallet af arbejdspladser frem mod 2020 Antal arbejdspladser Foreløbig opgørelse Fremskrivning Ikast- Brande Ring- købing- Skjern Kilde: SAM-K/LINE, baseret på nationalregnskabstal fra s Statistik Side 4 Midt i Statistikken

7 TEMA: IVÆRKSÆTTERI TEMA: IVÆRKSÆTTERI I REGION MIDTJYLLAND Midt i statistikken Side 5

8 TEMA: IVÆRKSÆTTERI Færre nye virksomheder i 2008 Antal nyetablerede virksomheder i kommunerne i Ikast- Brande Ring- købing- Skjern Etableringsgraden er højest i de østlige kommuner Etableringsgraden, antal nye virksomheder i f.t. eksisterende virksomheder, ,51 6,74 7,24 7,71 7,78 8,07 8,22 8,25 8,85 8,91 8,94 9,10 9,13 9,22 9,30 9,38 9,40 9,41 9,84 9,92 10, Side 6 Midt i Statistikken

9 TEMA: IVÆRKSÆTTERI Høj overlevelse i - og især i de to kommuner, som har den laveste etableringsgrad Overlevelsesgraden for virksomheder etableret i 2006 og som stadig eksisterede i Virksomheder, der på et tidspunkt kommer under en størrelse svarende til et halvt årsværk, betragtes som lukkede. 61,40 64,71 67,12 67,37 67,79 68,41 69,49 70,61 71,19 71,34 71,43 71,47 72,46 72,59 73,72 74,73 76,97 77,00 77,22 78,16 78,20 60,00 62,00 64,00 66,00 68,00 70,00 72,00 74,00 76,00 78,00 80,00 Lav etableringsgrad i og - men relativt mange nye virksomheder i de to kommuner har ansatte Andelen af nye virksomheder, som havde ansatte i etableringsåret, ,6% 15,4% 15,5% 16,0% 17,6% 17,7% 18,0% 19,3% 20,2% 20,2% 20,2% 21,5% 21,8% 21,8% 22,5% 23,0% 24,2% 24,2% 24,7% 24,8% 26,4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Midt i statistikken Side 7

10 TEMA: IVÆRKSÆTTERI De nye virksomheder i har lidt flere ansatte end i hele landet Antal ansatte pr. nyetableret virksomhed, ,18 0,23 0,24 0,30 0,33 0,35 0,36 0,38 0,39 0,40 0,41 0,42 0,42 0,44 0,44 0,48 0,50 0,53 0,55 0,55 1,28 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 De nye virksomheder i havde knap ansatte svarende til 0,5% af de ansatte i private virksomheder Nye virksomheders jobandel, ,19% 0,24% 0,30% 0,34% 0,38% 0,40% 0,41% 0,43% 0,49% 0,49% 0,50% 0,52% 0,52% 0,53% 0,55% 0,57% 0,61% 0,70% 0,77% 1,06% 1,91% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Side 8 Midt i Statistikken

11 TEMA: IVÆRKSÆTTERI Eksporttilbøjeligheden blandt nyetablerede virksomheder er størst i øst Andelen af nye virksomheder, der eksporterede i etableringsåret, ,0% 1,2% 3,1% 3,3% 3,4% 3,8% 3,9% 4,1% 4,4% 4,6% 4,6% 4,7% 4,9% 5,1% 5,3% 5,4% 5,5% 5,7% 5,9% 6,1% 6,8% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% Kun tre kommuner i trækker eksporten op for de nyetablerede virksomheder Eksportandelen i ,0% 0,1% 0,4% 0,5% 0,8% 0,8% 0,9% 0,9% 1,0% 1,2% 1,4% 1,9% 2,9% 3,1% 3,5% 4,7% 5,6% 7,1% 9,0% 10,3% 18,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0% 16,0% 18,0% 20,0% Midt i statistikken Side 9

12 TEMA: IVÆRKSÆTTERI - RESSOURCEOMRÅDER Stor spredning i etableringsgraden indenfor fødevarer. Mere end hver tiende fødevarevirksomhed i og er under ét år Etableringsgraden i ressourceområdet fødevarer, fordelt efter kommuner, ,94 3,05 3,17 3,25 3,33 3,92 4,12 4,33 4,41 5,73 5,84 6,02 6,25 6,79 6,96 7,63 7,69 7,88 10,00 10,58 13, , og - som har en høj specialiseringsgrad inden for møbler/beklædning - har alle en lav tilgang af nye virksomheder inden for området Etableringsgraden i ressourceområdet møbler/beklædning, fordelt efter kommuner, ,10 5,81 6,98 7,00 7,07 7,11 7,14 7,43 8,28 8,54 8,70 9,05 9,09 9,11 10,08 10,56 10,59 11,11 11,21 11,63 12,80 Side 10 Midt i Statistikken

13 TEMA: IVÆRKSÆTTERI - RESSOURCEOMRÅDER Inden for turismeområdet har kommunerne tæt på Vesterhavet og Limfjorden en mindre fornyelse gennem nye virksomheder end regionsgennemsnittet Etableringsgraden i ressourceområdet turisme, fordelt efter kommuner, ,13 2,78 6,10 6,90 8,00 8,46 8,57 8,97 9,21 9,27 9,76 10,00 10,43 11,11 11,22 11,27 13,89 13,92 14,31 15,23 16, Lille spredning kommunerne imellem inden for bygge/bolig, men tendens til et højere niveau i den østlige del af regionen Etableringsgraden i ressourceområdet bygge/bolig, fordelt efter kommuner, ,37 6,45 8,07 8,11 8,54 8,88 9,25 9,27 9,31 9,45 9,47 9,50 9,85 9,89 9,95 10,09 10,21 10,33 10,34 10,42 15, Midt i statistikken Side 11

14 TEMA: IVÆRKSÆTTERI - RESSOURCEOMRÅDER Især de østlige kommuner har en høj etableringsgrad indenfor IT/kommunikation Etableringsgraden i ressourceområdet IT/kommunikation, fordelt efter kommuner, ,37 6,45 8,07 8,11 8,54 8,88 9,25 9,27 9,31 9,45 9,47 9,50 9,85 9,89 9,95 10,09 10,21 10,33 10,34 10,42 15, Relativt få nye virksomheder indenfor transport Etableringsgraden i ressourceområdet transport, fordelt efter kommuner, ,00 4,98 5,21 5,31 5,56 6,09 6,56 7,32 7,38 7,39 7,44 7,52 7,53 7,56 7,64 7,84 8,16 8,66 9,19 9,19 10, Side 12 Midt i Statistikken

15 TEMA: IVÆRKSÆTTERI - RESSOURCEOMRÅDER Generelt etableres der relativt få virksomheder inden for energi/miljø og de kommuner, der har satset på vedvarende energi, har ikke haft afsmittende effekt på etablering af nye virksomheder inden for området Etableringsgraden i ressourceområdet energi/miljø, fordelt efter kommuner, ,00 0,00 0,00 1,41 1,82 1,98 2,63 2,86 3,23 3,30 3,85 4,35 4,76 4,85 4,88 5,63 5,88 7,92 11,48 11,50 15, Høj etableringsgrad inden for medico/sundhed i de mindre kommuner Etableringsgraden i ressourceområdet medico/sundhed, fordelt efter kommuner, ,38 5,88 5,97 6,76 7,41 8,65 9,09 9,17 9,33 9,48 9,59 9,67 10,06 10,39 10,75 11,22 11,36 12,22 14,29 15,00 16, Midt i statistikken Side 13

16 TEMA: IVÆRKSÆTTERI - RESSOURCEOMRÅDER Der etableres relativt flest nye virksomheder inden for øvrige erhverv i de østlige kommuner Etableringsgraden i ressourceområdet øvrige erhverv, fordelt efter kommuner, ,77 4,55 6,72 7,25 7,45 7,84 7,97 8,33 8,50 9,60 9,62 9,64 9,70 9,74 9,82 9,99 10,53 10,54 10,89 10,91 10, Side 14 Midt i Statistikken

17

18 Regional Udvikling Skottenborg 26