De pædagogiske læreplaner 1

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2013 FOR: ÆBLEGÅRDEN

2 Formål Kvalitetsrapporten for det enkelte dagtilbud henvender sig - sammen med kvalitetsrapporten for hele dagtilbudsområdet - til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Kvalitetsrapporterne er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år indenfor 1. kvartal. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporterne opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Nærværende kvalitetsrapport for det enkelte dagtilbud indeholder oplysninger om det enkelte dagtilbuds kvalitet herunder læreplansarbejdet, sprogarbejdet, indsatsområder mm. 2

3 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddets evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Vejledning til udfyldning: I feltet Beskrivelse af evalueringsværktøj skal I beskrive, hvordan i har evalueret jeres læreplansarbejde. Både hvordan i har dokumenteret eller set tegn på børnenes læring og hvilket værktøj i har brugt eller på hvilken måde i har evalueret jeres læreplansarbejde I feltet Evalueringsresultat skal i evaluere, hvilke læreplansmål (færdigheder indenfor læreplanstemaerne), som børnene har lært gennem jeres pædagogiske arbejde. Herunder skal I beskrive, hvilke elementer I jeres pædagogiske praksis, som har betydet I har nået læringsmålene og hvad jeres evaluering har peget på fremadrettet - om den pædagogiske praksis skal ændres/justeres samt om læreplansmålene skal ændres/justeres. I feltet Udvikling skal i beskrive, hvordan I vil udvikle læreplansmålene for børnene og hvordan i vil udvikle praksis aktiviteter og deres indhold - på baggrund af evalueringen. I forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapport i 2015 vil nedenstående spørgsmål blive nemmere at besvare, idet læreplansredskabet vil beskrive, hvordan I skal arbejde med evaluering af læreplansmål. Måned og årstal for seneste evaluering: januar 2013 Beskrivelse af evalueringsværktøj På personalemøde og på stuemøder i januar 2013, med udgangspunkt i flg. Overskrifter: Hvilke tegn på læring viste børnene? Hvilke nye erfaringer og viden har børnene fået i forhold til tidligere? Hvordan understøttede vores pædagogiske praksis børnenes læring? Hvad lykkes særligt godt for os? Giver evalueringen anledning til ændring af initiativer og handlinger fremadrettet og hvordan? 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 3

4 Alsidig personlig udvikling Vuggestuen har haft ekstra fokus på selvhjulpenhed. Børnene har vist tegn på tat hjælpe de mindre børn. Vi oplever at større fokus på selvhjulpenhed, har styr- læring i forhold til at tage tøj af og på. De store børn er blevet bedre til at ket børnenes selvværd og vi kan se, at børnene viser glæde når de får aldersvarende opgaver. I børnehaven har børnene arbejdet med den personlige udvikling i forhold til børnenes selvværd og selvtillid. Børnene har igennem temaer, fået en forståelse for sig selv og deres krop. Der er blevet arbejdet med at styrke det enkelte barn, i det barnet er god til og i at alle er værdifulde for fællesskabet. Børnene har vist tegn på læring, ved at de er blevet mere bevidste om, det de er gode til og på det, som de skal øve sig på. Vi ser at selv nye børn på stuen deltager aktiv i samlingen og at flere tør rejse sig og (alene) synge en sang eller fortælle en historie. Udvikling Vi vil fortsat have fokus på selvhjulpenhed og inddragelse af børnene i, at hjælpe til, med aldersvarende opgaver. Vi vil fortsat have fokus på at styrke det enkelte barn i det barnet er god til og i at alle er værdifulde for fællesskabet. Sociale kompetencer Vuggestuen har arbejdet med social omsorg for hinanden og nye legerelationer på tværs af stuerne. Børnene viste tegn på læring i forhold til en større tat åbenhed, for at lege med børnene fra den anden vuggestuegruppe, nye venskaber er opstået og søger oftere hjælp hos de voksne på den anden stue. Vuggestuen har med inspiration fra Fri for mobberi arbejdet med at Lære børnene at hjælpe hinanden, sige stop/fra og at læse hinandens sindsstemninger. Baby tegn er et nyt tiltag i Børnene viser tegn på læring i forhold til, at de er mere opmærksomme på, at hjælpe hinanden og viser empati hvis et barn er ked af det. Baby tegn har givet de børn, der ikke har et sprog endnu, en mulighed for at kommunikere deres behov via tegn. Børnehaven har arbejdet med Mary fonden og Red barnets Fri for mobberi Børnene viser tegn på læring i forhold til at vi ser de bruger redskaberne fra samtalekortene, til at løse konflikter og til at reflekterede/ finde eksempler fra egen hverdag. Børnene byder oftere andre ind i legen og er blevet bedre til at aflæse følelser. Børnene har en makker(et andet barn), som de har en gensidig forpligtigelse overfor, i forhold til at hjælpe hinanden og sikre at man har det godt. Børnene udviser stor opmærksomhed for hinanden og især når nye børn starter, ser vi værdien af makkerbegrebet. Udvikling Vuggestuen vil fortsat arbejde på tværs af stuerne, bruge og udvikle brugen af baby tegn og fastholde børnenes gode sociale kompetencer. Vil undersøge børnenes venskabsrelationer ved hjælp af en relationsmatrix. Børnehaven vil fortsat arbejde med Fri for mobberi og programmets grund- 4

5 værdier: tolerance, respekt, omsorg og mod. Makkerbegrebet vil vi fortsætte med. I fremtidige projekter vil vi have fokus på at skabe sammenhæng. Sproglig udvikling Vuggestuen har arbejdet med dialogisk læsning og forskellige sprogstimulerende spil i mindre grupper. Børnene viste tegn på læring i forhold til opringsresultamærksomhed, fordybelse, vente på tur, lytte og fortælle. Børnene lærte baby tegn og bruger det indtil, de kan udtrykke sig med ord. Børnehaven har arbejdet med dialogisk læsning, samt aktiv fortællinger. Nogle børn har efter lang tid kunne huske, de replikker som børnene brugte i de aktive fortællinger. Samtidige har vi haft fokus på den daglige dialog i samlingen, hvor temaet ofte har taget udgangs punkt i børnenes interesser. Børnehaven har i forbindelse med tema om natur talt om dyr, natur og om årstiderne. Aktivitet vis og fortæl, hvor børnene kunne medbringe noget hjemmefra, har vist tegn på at børnene er blevet bedre til at fortælle i en gruppe, at lytte til hinandens fortælling og til at vente på tur. I forhold til tema om Chr. 4, hvor børnene lærte en ny sang, læste eventyr, læste faglitteratur og var på Frederiksborgs slot og se en særudstilling om Chr.4 viste børnene tegn på læring ved f.eks. at få mange nye ord og begreber. Børnene viste at de kunne lytte til oplæg, om f.eks. malerier og derefter genfortælle til 3. part, hvad de fik ud af oplægget. Udvikling Fortsætte med at bruge baby tegn og at arbejde med sprogstimulering i små grupper. For naturprojektet og for Chr. 4. projektet har planlægning, engagement og sammenhæng været nøgleord. Det vil vi også vægte i fremtidige projekter. Vi vil fortsat vægte arbejde med sproget i alle daglige og tilbagevendende situationer, såsom eksempelvis at dække bakkebord, samlingen og på/ afklædning. Krop og bevægelse Vuggestuen havde et forløb med musikpædagog Lotte Auster. Børnene viste tat ikke ville deltage var deltagende i slutningen af forløbet. Vuggestuen har lavet tegn på læring ved at lære nye lege og sange. De børn der i starten af forløbet forhindringsbaner ude på legepladsen. Børnene viste tegn på læring ved at blive bedre til at balancere, hoppe og turde prøve udfordringen. Børnehaven har arbejdet med at udfordre børnene motorisk, ved at skabe varierende bevægelsesmiljøer både ude og inde. Der har været afholdt et mini- OL med mange forskellige discipliner. Børnene har vist tegn på læring, ved en større bevidsthed om de forskellige discipliner (stafet, højde/længde spring, boldkast, løb o.a.) Børnene har vist tegn på læring i forhold til en bevidsthed om at det er vigtig at øve sig for at blive bedre til noget. Udvikling Fortsætte med at bruge de nye sange og lege vi har lært og med at udfordre børnene motorisk. Vi vil fortsætte med at skabe udfordrende bevægelsesmiljøer og mini-ol vil vi også afholde i

6 Naturen og naturfænomener Vuggestuen har haft skovturs dage på tværs af de to vuggestuegrupper. Børnene viste tegn på læring ved at kunne genkende dyr i naturen og være forsigringsresultatig ved smådyrene. Børnene viste interesse for bøger om emnet og kunne genkende dyr og naturfænomener i naturen. Børnehaven har givet børnene forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener. Alle sanser er blevet stimuleret vi har set tegn på læring i forhold til at se forskellen på insekter/fugle, blomster/træer, ko/hest, frugt/grøntsager og de forskellige årstider. Der er blevet holdt høst uge, hvor emnet var fra jord til bord, og børnene fik en fornemmelse af hvad der kan høstes i efteråret i Danmark. Udvikling Fortsætte med at have skovdage og tale, læse, synge om dyr og naturen. At forberede børnene på emnet og på hvilke børn der skal på tur. Fortsat skabe en sammenhæng i de emner vi vælger at have fokus på, og kombinere teori og praksis. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi arbejder på at give børnene mange alsidige oplevelser, samtidig med at vi tat højtider og laver op til højtiden projekter der understøtter forståelsen for tra- vægter traditioner og sammenhæng i aktiviteterne højt. Vi fejrer de danske ditionerne ved højtiden. Det samme gør sig gældende i forhold til skiftende årstidernes. Vi læser eventyr og børnebøger. Vi giver børnene gode muligheder for at være kreative og giver dem oplevelser såsom teater, museer og musikalske. Børnene har adgang til I-pads, med pædagogiske, udfordrende og underholdende spil. Udvikling Fortsat skabe en sammenhæng i de emner vi vælger at have fokus på, og kombinere teori og praksis. Fortsat give børnene mange alsidige oplevelser og gode muligheder for at være kreative. Udvikle børnenes fantasi og nysgerrighed Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Vi arbejder på at skabe et overskueligt miljø med optimale muligheder for, at tat Vi bestræber os på at se mere på børnenes intentioner end på deres handlin- udvikle positive erfaringer. ger. Vi bestræber os på at vente, sætte ord på og guide i sociale sammenhænge. Vi giver mulighed for at drage nogle positive erfaringer i en mindre gruppe. Her tænker vi på at give en bedre mulighed for at kunne fordybe sig. Vi går fra med en lille gruppe børn og giver ro til fordybelse, i de planlagte aktiviteter. Vi taler med børnene om det de er gode til og om det som de skal øve sig på. Vi arbejder med materialet fra Fri for mobberi Vi benytter os af de pædagogiske vejlederes støtte og vejledning, i forhold til 6

7 at inkluderer og rumme børn med særlige behov. Udvikling Vi vil fortsat have fokus på at inkludere børn med særlige behov og søge viden og deltage i uddannelse inden for dette. Vi vil tilrettelægge læringsmiljøer, som fremmer den sociale inklusion. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Vi inkluderer børn med særlige behov i vores arbejde med de pædagogiske læreplaner. Vi har fokus på, om der skal tages særlige hensyn til nogle børn og tat bruger hinanden til sparring, i forhold til at inkluderer barnet bedst muligt. Udvikling Vi vil fortsat have fokus på at inkludere børn med særlige behov og søge viden og deltage i uddannelse inden for dette. Arbejdet med et godt børnemiljø 2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Vi vil fremadrettet reflektere over læringsmiljø og børnenes læringsmæssige tat udvikling. Udvikling Vi vil fortsat skabe rammerne for lege, gode venskaber og lære /give børnene værktøjer, med henblik på at udvikle børnenes leg/fantasi og danne venskaber. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Vejledning til felterne står i felterne Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Vi anvender det materiale, som Ministeriet for Børn og Undervisnings sprogvurderingsmateriale, for henholdsvis de 3-årige og de 5-årige. materiale anvendes? Hvordan organiseres Alle 3-årige og 5-årige skal gennemgås i personalegruppen, for at sikre, at man har taget stilling til det enkelte barns sproglige formåen. Den sprogansvarlige 2 Dagtilbudsloven, 8, stk. 5 3 Dagtilbudsloven 11 7

8 sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? pædagog kender til risikofaktorerne (sociale/adfærdsmæssige problemer, lav socioøkonomisk status, sprogproblemer i familien) og vurderer, om det er relevant at lave en sprogvurdering. I tvivlstilfælde sprogvurderes for en sikkerheds skyld. Forud for evt. støtteansøgning, pæd. vejledning eller ansøgning om skoleudsættelse skal de 3-og 5årige børn også sprogvurderes. Vi taler om børnenes sproglige udvikling på stuerne og ved bekymring henvender stuens pædagog sig til den sprogansvarlige, med ønske om at få fortaget en sprogvurdering på barnet. Den sprogansvarlig er ekstra opmærksom på om der er børn, som har sproglige vanskeligheder, i hele huset. Det er den sprogansvarlige pædagog i dagtilbuddet, som udfører sprogvurderingerne. I Æblegården har vi to sprogansvarlige pædagoger. Generel indsats Er barnet i denne kategori, tilbydes en generel sprogpædagogisk indsats. Her gøres brug af metoderne fra Sprogpakken (fx de understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning, samtaler i hverdagen og tematisk sprogarbejde). Sprogstimulering er en naturlig del af vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder med at sprogstimulere i alle aktiviteter vi har med børnene og i alle de daglige tilbagevendende praktiske opgaver vi inddrager børnene i. Fokuseret indsats Er barnet i denne kategori, målrettes indsatsen med de metoder, der er relevante for barnets sproglige vanskeligheder. Rammen for forløbet planlægges og forældrene inddrages. Vi arbejder med sprogstimulering i små aldersopdelte grupper. Særlig indsats Er barnet i denne kategori, henvises til PPR, for en nærmere talepædagogisk udredning. I dagligdagen gøres der en særlig indsats for barnets sproglige udvikling og barnet kan f.eks. få hjælp en tale/hørepædagog eller i en periode være tilknyttet sproghuset. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 2.januar

9 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af dagtilbuddets 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet Generel indsats 2 12,5 anbefalet: Fokuseret indsats Særlig indsats Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan dagtilbuddet organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Dagtilbuddets organisering af og arbejde med børns overgange Børnene er samlet i en storgruppe 1 gang om ugen, hvor der arbejdes med alderssvarende og skoleforberedende aktiviteter. Vi arbejder blandt andet med at: Kunne lytte til en besked, historie eller fortælling. Bruge sproget til at løse konflikter. Have øje for relevant påklædning i forhold til vejret. Vise hensyn og respekt for andre i samvær og leg. Kunne være i centrum og turde nye udfordringer. Kende dagen i dag og årstider. Have tidsfornemmelse og lære klokken. Kunne færdes i trafikken. Lege med bogstaver og tal. Her er jeg underlag, som skal følge barnet i sfo/skole. Udfylder overgangsskemaer vedrørende barnets udvikling og læring. Vi bestræber os på at besøge de skoler børnene skal gå på, sammen med storgruppen Dagtilbuddets antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: _ Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 9

10 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 0 Piger 0 I alt 0 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 5,1 50,53 % 0,9 9,05 % Personale uden en pædagogisk 4,1 40,42 % uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Sygefravær Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 6 Sygefravær i procent 7 6 Fastansat pædagogisk personale inklusive praktikanter (uanset uddannelse) eksklusiv personale ansat med løntilskud. Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling.. 10

11 Det pædagogiske personale 18,91 8,3 Beskrivelse af dagtilbuddet Æblegården er en integreret institution som er normeret til 19 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vi har valgt at have to vuggestuegrupper med børn i alderen 0-3 år og to børnehavegrupper med børn i alderen 3-6 år. I Æblegården er det vores mål, at skabe en god atmosfære og trygge rammer, hvor børnene kan være glade og aktive, samt udvikle sig til selvstændige børn, med positive relationer og et godt selvværd. Vi lægger vægt på: at være engageret, anerkendende og vise glæde ved arbejdet med børn. at skabe et miljø, hvor vi sætter børnene i fokus. at give børnene omsorg, indflydelse og medansvar, så de får udviklet deres kompetencer. en gensidig dialog med forældrene omkring børnenes trivsel, udvikling og hverdagen i Æblegården. 7 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 11

12 - Mål og indsatsområder (udviklingsperspektiver) - - Vuggestuen vil fortsat have fokus på at arbejde på tværs af stuerne og målet er at børnene danner venskaber med hinanden. Vuggestuen vil bruge en relations matrix til at afdække det enkelte barns relationer. - Vuggestuen vil arbejde på at blive bedre til at planlægge aktiviteterne og synliggøre overfor børnene hvornår de skal deltage i en aktivitet. - Børnehaven vil have fokus på: - Nye børns inddragelse i børnehavens regler og rutiner. - Flere aktiviteter for de yngste børn på stuen og fokus på at fastholde dem i legen/aktiviteten. - Sammenhænge i aktiviteterne og en veksel mellem teori og praksis. - Fokus på at inddrage mere musik og bevægelse i de aktiviteter vi laver med børnene. 12

13 13