Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526"

Transkript

1 Kapitel 19 cell division Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

2 Vigtige MT koncepter MT tilhører gruppen af cytoskeletfilamenter, som er polære strukturer med (+)ende og (-)ende. MT er lange stive tubulære strukturer, som formes fra tubulin-dimerer (α- og β-tubulin) vha. GTPase aktivitet. Polymerisering og depolymerisering af MT forekommer hovedsageligt i (+)enden.

3 Vigtige MT koncepter MT organiseres ofte udfra centrioler (Mikro Tubuli Organiserende Centre; MTOC): een centriole, der er basallegeme for dannelsen af cilier og flageller to centrioler danner et centrosom, der organiserer cytosolisk MT netværk samt mitotisk spindel cilieformation cytosolisk netværk spindelformation

4 Vigtige MT koncepter MT eksisterer både som dynamisk ustabile og stabile strukturer. Stabilitet er bl.a. afhængig af: 1) forholdet mellem GTP- og GDP-bundne tubulin-dimerer (MT subunits) 2) koncentrationen af frie tubulin-dimerer (MT subunits) 3) binding af Mikrotubuli-Associerede Proteiner (MAPs)

5 Vigtige MT koncepter Eksempler på MT funktioner: 1) cytosolisk transport af vesikler, organeller, etc. og til transport langs axoner i nerveceller 2) opbygning af ciliers/flagellers aksonemstruktur 3) organisering af intracellulære strukturer 4) adskillelse af kromatider til de to nye datterceller i det mitotiske spindelapparat Funktionen af MT er tæt knyttet til MT-associerede motorproteiner, der under forbrug af ATP vandrer langs MT: dynein (-)-ende rettet kinesin(+)-enderettet.

6 Opdeling af de enkelte faser i cellecyklus

7 Det mitotiske spindel

8 Det mitotiske spindel

9 Det mitotiske spindel Tubulin DNA

10 Dynamisk instabilitet af MT er nøglen til dannelsen af det mitotiske spindel MAP M-Cdk MAP P catastrofin catastrofin Dynamisk stabil MT (interfase celler) Dynamisk ustabil MT (M-fase celler)

11 Tre typer af mikrotubuli i det mitotiske spindel Aster MT: Udgår fra centrosomet mod cellecortex og hjælper med hhv at forme positionen for det mitotiske apparat og planet for cytokinese. Kinetokor MT: Sammensætter spindle formation ved at binde kinetochoren (området i kromosomets centromér-region, bærepind ) til adskillelse af kromosomets søsterkromatider Interpolære MT: Har ingen direkte kontakt med kromosomerne, men hjælper med opstilling af centrosomer på linie i cellens ækvatoriale plan (metafase-planet) samt adskillelse af spindle-pol ved at samarbejde med polære MT fra den modsatte pol.

12 Binding af MT til kromosomernes kinetokorregion

13 Overgang fra metafase til anafase - reguleres af et såkaldt spindle-attachment checkpoint Denne mekanisme benyttes til at sikre, at celler ikke indtræder i anafase før alle kromosomer er forbundet med kinetokor MT fra begge spindelpoler og er placeret i metafaseplanet. Transitionen fra metafase til anafase sættes i gang ved aktivering af Anafase Promoting Complex, APC. Mekanismen sikrer, at datterceller efter cytokinese besidder det komplette antal af kromatider.

14 APC s rolle i adskillelsen af søsterkromatiderne og indtrædelse i anafasen APC: Anafase Promoting Complex.

15 Anafasen kan deles op i endnu to faser Anafase A: kromatider trækkes mod polerne vha. kinetokor-mt 1) Forkortelse (skrumpning) af kinetochor MT ved (+)enden til påbegyndelse af kromosomadskillelse 2) motorprotein-bevægelser på de skrumpende kinetochor MT, som trækker kromatiderne mod spindelpolerne Anafase B: Spindelpolerne skubbes frem og tilbage 1) Motorprotein-bevægelser (sliding force) mellem interpolære samt forlængelse af interpolære MT trækker kromatiderne mod spindelpolerne 2) Motorprotein-bevægelser på aster MT trækker og adskiller de to spindelpoler (og dermed kromatiderne) mod cellecortex

16 De sidste stadier i mitosen: telofase og cytokinese Under telofasen placeres de to sæt af kromatider til spindelpolerne og dekondenserer. To nye kernemembraner dannes om hvert sæt og markerer enden på mitosen. Deling af cytoplasma til de to nye datterceller initieres ved start på dannelse af den contractile ring Under cytokinese deles cytoplasma vha. en kontraktil ring, som består af aktin og myosin Kontratil ring af aktin og mysosinfilamenter

17 opsummering Differential Interference Contrast (DIC) mikroskopisk analyse af mitose i en vævskultur af lungeceller. Individuelle kromosomer bliver synlige efter at det replikerede kromatin kondenserer De to søsterkromatider i hvert kromosom forbliver som par under aligning af kromosomerne i det ækvatoriale plan (metafaseplanet). Dernæst adskilles kromatiderne og placeres I to nye datterceller. Kromatinet de-kondenseres mens to nye cellekerner dannes og mens cytokinesen fortsætter med at indgrænse den cytoplasmatiske bro indtil de to nye datterceller er adskilt.

18

Kapitel 17. the cytoskeleton: microtubules. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

Kapitel 17. the cytoskeleton: microtubules. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 Kapitel 17 the cytoskeleton: microtubules Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 stchristensen@aki.ku.dk Tre typer af protein filamenter, som danner cytoskelletet OBS: mikrovilli ikke

Læs mere

MITOSIS Part 5, Chapter 10 (439-487)

MITOSIS Part 5, Chapter 10 (439-487) MITOSIS Part 5, Chapter 10 (439-487) Lewin et al. (2006). CELLS. 1 st edition. Søren Tvorup Christensen, Ph.D. Associate Professor e-mail: stchristensen@aki.ku.dk > Department of Molecular Biology Section

Læs mere

Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion

Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion Actin filamenter a er opbygget af heterodimerer bestående af 1 α- og 1 β-actin subunits b er to-strengede helices opbygget af globulære subunits c er ca 20 nm brede

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Ekstraordinær re-eksamen 2015 Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Chapter 11. Cell cycle regulation

Chapter 11. Cell cycle regulation Chapter 11 Cell cycle regulation Hvad er cellecyklus? Hvordan opnås viden om regulation? Hvordan fungerer og reguleres cyklin-afhængige kinaser? Hvad er et restriktionspunkt? Hvilken funktion har proteinkinaser

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle

Læs mere

Celle og celleorganisation/væv

Celle og celleorganisation/væv Celle & celleorgansation/væv 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Celle og celleorganisation/væv Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel.

Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel. Lektion 2: Celleorganeller. Plasmalemma Organeller Inklusioner Cytosol Centrosomet Endoplasmaet Ektoplasmaet Cytoskelet trilaminær struktur. 8 nm tyk (to lag af 2,5 nm samt mellemrum på 5 nm). Består af

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner Noter til 2. Semester Celle-væv-biologi. Disse noter er skrevet ud fra målbeskrivelsen, alt markeret med rød er spørgsmål i målbeskrivelsen, mens alt sort er svar. Meget ofte gør de samme spørgsmål igen

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og

Læs mere

Kemoterapi vs. Suicide Genterapi i Cancerbehandling

Kemoterapi vs. Suicide Genterapi i Cancerbehandling Kemoterapi vs. Suicide Genterapi i Cancerbehandling - Chemotherapy vs. Suicide Gene Therapy in Cancer Treatment - Projektrapport 1. Semester, efterår 2009 Hus. 13.1, NatBas, RUC Gruppe 8 Kasper Rud Pedersen

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Ekstraordinær re-eksamen 2015 Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

Generel formel for en aminosyre.

Generel formel for en aminosyre. Proteiner: Cellens molekylare værktøj. Proteinernes betydning er enorm. De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver anvendt i strukturen af cellerne (eks. hair,, horn, fjer..ect.), opbevaring,,

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

PART 2 Early Embryonic Development

PART 2 Early Embryonic Development PART 2 Early Embryonic Development Chapter 7 Fertilization: Beginning of a new organism Søren Tvorup Christensen Section for Cell and Developmental Biology Dept. Biology University of Copenhagen stchristensen@bio.ku.dk

Læs mere

Forskningsinteresser: Cellulær signaltransduktion

Forskningsinteresser: Cellulær signaltransduktion Præsentation af forelæser: Docent Else K Hoffmann, Ph.D Molekylærbiologisk Institut August Krogh Bygningen, 5.sal, endelaboratoriet ud mod Jagtvej e-mail: ekhoffmann@aki.ku.dk telf: 35321695 http://www.aki.ku.dk/cellsignalling

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Studieplan Humanbiologi Semester 1

Studieplan Humanbiologi Semester 1 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Generelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk.

Generelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk. DISSE NOTER ER KUN VEJLEDENDE OG ER IKKE EN BESKRIVELSE AF PENSUM. DER SKAL OGSÅ GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT ENKELTE FEJL KAN HAVE INDSNEGET SIG. FOR DEN BEDSTE FORSTÅELSE AF STOFFET OG FOR ILLUSTRATIONER HENVISES

Læs mere

Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi

Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendiet er tænkt som en hjælp til at få et overblik over anatomidelen af cellebiologi. Der kan være fejl, og noterne er ikke fuldt dækkende for målbeskrivelsen.

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Lektion 1 Introduktion til faget:

Lektion 1 Introduktion til faget: Lektion 1 Introduktion til faget: Begreber Opløsningsevne den mindste afstand, hvor man kan skelne to punkter fra hinanden (øje 0.2 mm, LM 0.2 µm, EM 0.2 nm). Forstørrelse forholdet mellem billedstørrelse

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Studieplan Humanbiologi Semester 1

Studieplan Humanbiologi Semester 1 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...

Læs mere

Plantecellen. Plantecellen

Plantecellen. Plantecellen Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3

Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3 Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

- Coenzymet NAD + fungerer som en elektron transportør - Reaktionerne foregår forskellige steder i cellen, dias 10

- Coenzymet NAD + fungerer som en elektron transportør - Reaktionerne foregår forskellige steder i cellen, dias 10 Lektionsoversigt Biovidenskab Lektion 1: Celler struktur og funktion Proteiners opbygning Aminosyrer - Hydrofil/hydrofob o De hydrofobe grupper vil samle sig i midten af proteinet, for mindst mulig kontakt

Læs mere

Modul 1.1 eksamen 2012

Modul 1.1 eksamen 2012 Modul 1.1 eksamen 2012 Titel på kursus: Modul 1.1 Introduktion til basalfagene Uddannelse: Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Semester: 1. semester Eksamensdato: 03-01-2012 Tid:

Læs mere

Eukaryote celler arbejder

Eukaryote celler arbejder Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Tidlig udvikling- invertebrater

Tidlig udvikling- invertebrater Tidlig udvikling- invertebrater Kløvning og Gastrulation Kløvning, dvs. deling uden vækst v =>blastula blastula,, går g r altid forud for gastrulation Kløvning oftest kontrolleret af protein og mrna lagret

Læs mere

Proteiners byggesten er aminosyrer

Proteiners byggesten er aminosyrer PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose...

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose... Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PENSUM OG PENSUMBESKRIVELSE I HUMAN GENETIK... 4 PENSUM I HUMAN GENETIK... 4 PENSUMBESKRIVELSE OG MÅLSÆTNING FOR HUMAN GENETIK... 4 GENERELT OM STAMTRÆER... 6 KROMOSOMANOMALIER...

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Fænomenet Usain Bolt NÅR MUSKLERNE ÆLDES

Fænomenet Usain Bolt NÅR MUSKLERNE ÆLDES NÅR MUSKLERNE ÆLDES Hvorfor er der ingen 60-årige atleter, der topper verdensranglisten? Fordi de er blevet for gamle og musklerne for svage. Men hvad sker der egentlig med vores muskler, når vi ældes,

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

Principles of Clinical Cytogenetics

Principles of Clinical Cytogenetics Principles of Clinical Cytogenetics Cytogenese handler om studiet af kromosomer, deres struktur og arvelighed. Det er vigtige for at kunne diagnosticere kromosomdefekter og syndromer. For at kunne analysere

Læs mere

Studieretningsprojekt 2012

Studieretningsprojekt 2012 FREDERICIA GYMNASIUM Studieretningsprojekt 2012 Brystkræft Biologi B og matematik A 21-12-12 Brystkræft Side 2 af 35 Abstract This study investigates the options and restrictions in the use of mathematical

Læs mere

Optimering af specialfarvningen Masson Trichrom

Optimering af specialfarvningen Masson Trichrom Optimering af specialfarvningen Masson Trichrom Lonnie Frederiksen, 110632@via.dk VIA University College, Campus Aarhus N, Bioanalytikeruddannelsen I-vejleder: Inge Rasmussen, Lektor v Bioanalytikerunderviser

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Intercellulær komponenter og transport

Intercellulær komponenter og transport Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,

Læs mere

Indholdsfortegnelse s. Indledning s. Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 Celledeling s. Kræft en cellecyklussygdom s. 8

Indholdsfortegnelse s. Indledning s. Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 Celledeling s. Kræft en cellecyklussygdom s. 8 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 3 Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 -vækstsignaler Celledeling s. 4 -vækstfaktorer -PDGF -PDGF s receptorer -Hvordan kræftceller

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

DNA mutationer. Simone Johansen 3y

DNA mutationer. Simone Johansen 3y 0 DNA mutationer Simone Johansen 3y Nukleinsyren DNA er bestanddelen for alt levende. Det er DNA et der bestemmer vores genetiske træk, og det er derfor også her den genetiske variation findes. Den genetiske

Læs mere

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS ind i biologien Biologi håndbogen 7. - 9. klasse ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS Indhold DEN GRUNDLÆGGENDE ENHED Cellen 13 Cellekerne................................. 14

Læs mere

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde

Læs mere

Myologi og g Træning

Myologi og g Træning Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Mikroorganismer i havvandet omkring Sisimiut

Mikroorganismer i havvandet omkring Sisimiut Forord: Formålet med denne rapport er, at undersøge, hvilke svampe og gærceller, der findes i havnen og i nærområdet omkring, samt væk fra byen. Disse undersøgelser skal anvendes til at opstille et kort,

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: F1: Introduktion F2: Energi, katalyse og biosyntese

Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: F1: Introduktion F2: Energi, katalyse og biosyntese Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: Forelæsninger og SAU timer er tæt koblede, for derved på bedst mulig måde at dække studiemålene. Såfremt emnerne ligeledes (helt eller delvis) bearbejdes i SAU24

Læs mere

MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv

MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV - almen histologi Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv Muskelvæv MUSKELVÆV En muskel består af: bundter af muskeltråde sammenholdt af bindevæv Muskelvæv

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Epigenetiske ændringer i forbindelse med ICSI og IVF

Epigenetiske ændringer i forbindelse med ICSI og IVF Epigenetiske ændringer i forbindelse med ICSI og IVF Gruppe 9: Ane Berger Bungum Anne Mette Hvid Larsen Mathilde Charlotte Schmidt Nanna Louise Skov Nielsen Sabrina Wielsøe Vejleder: Hans Ramløv 3. semesterprojekt,

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 4. januar 2013 Tid:

Læs mere

Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft

Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft Side 1 af 29 21/12-2007 Opgaveformulering: Livmoderhalskræft Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft Du skal

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI

Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Mandag, 10. Marts 2014 12.30 13.15: Standardcellen 13.20 14.05: Stofudveksling 14.15 15.00: Celledeling & Cellernes Organisering 15.05 15.50:

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Differentieret genekspression

Differentieret genekspression Differentieret genekspression Hvordan fås differentieret genekspression udfra samme genrepertoire? Differentieret gentranskription (DNA-methylering, dosage compensation) Selektiv RNA processering i kernen

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 G 1.2 A 2.1 D 2.2 C 2.3 B 3 D 4 A 5 A 6 A 7 C 8 C 9.1 A 9.2 A 9.3 H 10 B 11 B 12.1 A 12.2 K 12.3 N 13 D Side 1 af 10 KORTE ESSAY OPGAVER.

Læs mere

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det

Læs mere

Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø.

Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø. bran, der er bygget ligesom cellemembranen. å figur 1.17 ses cellemembranens opbygning. et ses, at cellemembranen består af et dobbelt fedtlag indeholdende såkaldte fosfolipider. e består af to tynde haler,

Læs mere

Enhver hjertelæge har i EN GENFEJL, DER GÅR LIGE I HJERTET

Enhver hjertelæge har i EN GENFEJL, DER GÅR LIGE I HJERTET Forfatterne Malene Bredal Brohus er postdoc ved Sektion for Bioteknologi, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet. Malene har speciale i proteinkemi og var med til at åbne calmodulin-projektet.

Læs mere