Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006"

Transkript

1 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006

2 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Rettelser (markeret med gult): S. 7: 20 mio. kr. ændret til 200 mio. kr. S. 26: Sydjylland ændret til Syddanmark

3 Forord Hermed præsenteres forskningsstatistikken for den offentlige sektor i Danmark i Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) efter aftale med Danmarks Statistik, der fra januar 2008 har overtaget udarbejdelsen af de officielle forskningsstatistikker. Undersøgelsen er gennemført efter OECD s retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati Manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige OECD-landes. Desuden kan 2006-tallene sammenlignes med de seneste 10 års indberetninger og dermed dokumentere den tidsmæssige udvikling. Der har i år været rettet henvendelse til knap 900 enheder. Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik vil gerne benytte lejligheden til at takke institutionerne for deres bidrag til statistikken. Karen Siune Jan Plovsing Centerleder Rigsstatistiker April 2008 April 2008 Indholdsfortegnelse Forord og indholdsfortegnelse... 2 Metode og definitioner... 3 FoU-udgifter... 4 FoU-finansiering FoU-personale FoU-årsværk BNP-andele FoU-samarbejdsrelationer Læs mere på DST s hjemmeside: Her findes en komplet tabelsamling, en detaljeret metodebeskrivelse samt indberetningsskemaerne, der blev anvendt til indsamling af den offentlige sektors forskningsstatistik for

4 Metode Undersøgelsen dækker forskning og udvikling (FoU) i den offentlige sektor i Danmark i 2006 og omfatter universiteter, universitetshospitaler, sektorforskningsinstitutioner og øvrige offentlige forskningsinstitutioner samt private ikke-erhvervsdrivende institutioner med FoU-arbejde. I alt blev 882 enheder fordelt på 181 institutioner spurgt om deres FoU-aktiviteter i Heraf svarede 704 enheder, at de i 2006 udførte FoU i henhold til undersøgelsens kriterier. Undersøgelsen er gennemført i henhold til OECD s retningslinjer, se Frascati Manualen (2002). På baggrund af totaltællingen blandt offentlige og private sygehusafdelinger, som blev gennemført i forbindelse med 2002-undersøgelsen, er der dannet 8 amts-/regionsbaserede sygehusenheder. De vil frem til den planlagte totaltælling i 2007 repræsentere sygehusene uden for universitetshospitalerne. I 2002 blev sektorinddelingen tilpasset de internationale standarder. Det betyder, at hovedsektoren Højere læreanstalter nu omfatter universitetshospitalerne, mens hovedsektoren Offentlige forskningsinstitutioner omfatter sektorforskningsinstitutioner og øvrige offentlige forskningsinstitutioner. De basale definitioner fra Frascati Manualen: Forskning og udvikling: Skabende arbejde på et systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund, samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden, primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 3

5 Figur 1. FoU-udgifter fordelt på hovedsektorer, Mio. kr priser 4 14,000 13,000 13,366 12,000 11,000 10,000 10,337 10,971 11,077 11,210 11,669 11,994 12,246 12,297 10,474 9,000 8,000 7,000 6,000 6,852 7,182 7,813 7,988 8,682 9,011 9,352 9,539 5,000 4,000 3,000 2,000 3,262 3,486 3,010 2,992 2,773 2,720 2,630 2,499 2,652 1, ,997 1,999 2,000 2,001 2,002 2,003 2,004 2,005 2,006 Private ikke-erhvervsdrivende sektor Offentlige forskningsinstitutioner Højere læreanstalter Alle sektorer Kilde: Tabel 36

6 Figur 2. FoU-udgifter fordelt på sektorer samt udgiftstype, Mio. kr. Højere læreanstalter Sektorforskningsinst. Øvr. off. forskningsinst. Private ikkeerhvervsdrivende inst. Kilde: Tabel 1 10,200 1, % 20% 40% 60% 80% 100% Driftsudgifter Investeringsudgifter 9 Der blev i 2006 anvendt knap 13,4 mia. kr. på forskning og udviklingsarbejde (FoU) i den offentlige sektor i Danmark. Figur 1 viser, at udgifterne til FoU i perioden steg med 3 mia. kr., svarende til en stigning på 29,3 procent, regnet i faste 2006-priser. Fra 2005 til 2006 steg FoU-udgifterne med 1 mia. kr. eller 8,7 procent. Figuren illustrerer ligeledes udviklingen i FoUudgifter for de enkelte hovedsektorer. Gennem hele perioden steg udgifterne til FoU for højere læreanstalter, dvs. universiteter, andre uddannelsesinstitutioner samt sygehuse under universitetshospitalerne. Fra 2005 til 2006 steg udgifterne til FoU for højere læreanstalter med 935 mio. kr. eller 9,8 procent. Omvendt faldt udgifterne til FoU for andre offentlige forskningsinstitutioner fra 1999 til 2005 med knap 1 mia. kr. svarende til 28 pct.. Fra 2005 til 2006 steg udgifterne dog med 153 mio. kr. eller 6 procent. I Figur 2 er forholdet mellem investerings- og driftsudgifter på sektorniveau illustreret. Investeringsudgifterne til FoU udgjorde i 2006 total set 3,1 procent. Sammenlignet med 2005 steg investeringsudgifterne med 20 mio. kr. eller 5 procent. Investeringsudgifterne for private ikke-erhvervsdrivende faldt dog med knap 12 mio. kr. eller 57 procent. 5

7 Figur 3. FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder, Mio. kr priser Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- & veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Kilde: Tabel 45. Der blev ikke indberettet oplysninger i 1998, hvorfor oplysningerne for dette år er estimater.

8 Figur 4. FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder og sektorer, Mio. kr. Nat. Vidensk. Tek. Vidensk. Sund. Vidensk. Jord/vetvidensk. Samf-vidensk Humaniora ,026 1,575 1,877 2,461 3,040 Af figur 3 ses, at der på fire af de seks videnskabelige hovedområder anvendtes flere FoU-midler i 2006 end i Der er gennem hele perioden blevet anvendt flest FoU-midler inden for sundheds- og naturvidenskab, mens jordbrug/veterinærvidenskaben har været det mindste udgiftsområde siden Det markante fald i FoU-udgifterne for humaniora og den markante stigning for samfundsvidenskab skyldes primært, at fagene psykologi og pædagogik i 2006 blev flyttet fra humaniora til samfundsvidenskaberne for at opfylde OECD s nye fagopdeling. Fra 2005 til 2006 steg udgifterne til FoU for naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab og samlet set steg FoU-udgifterne for humaniora og samfundsvidenskab med ca. 200 mio. kr. (2006- priser). Kilde: Tabel Højere læreanstalter Sektorforsk.-inst. Andre forskningsinst. Figur 4 illustrerer, hvor mange af de tre sektorers FoU-udgifter, der anvendes på de videnskabelige hovedområder. Højere læreanstalter anvendte således hhv. godt 29 og 23 procent af deres FoUudgifter på sundheds- og natur-videnskab, mens sektorforskningen anvendte knap 26 procent af deres FoU-udgifter på jordbrug/veterinær-videnskab.

9 Figur 5. FoU-udgifter fordelt på forskningsart, Mio. kr priser 8 14,000 12,000 10,000 10,337 10,971 11,077 11,210 11,669 11,994 12,246 12,297 13,366 8,000 6,000 4,000 5,028 5,330 5,382 5,557 5,488 5,675 5,107 4,411 4,569 4,822 4,912 4,201 4,308 3,786 5,831 4,831 6,149 5,365 2, ,522 1,440 1,559 1,519 1,544 1,684 1,659 1,635 1, Kilde: Tabel 36 og 50 Udviklingsarbejde Anvendt forskning Grundforskning Total

10 Figur 6. FoU-udgifter fordelt på forskningsart inden for videnskabelige hovedområder, Procent Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/Vet vidensk. Samf. vidensk. Humaniora Kilde: Tabel 23 24% 32% 46% 41% 67% 72% 56% 51% 40% 42% 27% 19 % 20% 14 % 18 % 18 % 6% 10 % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde Figur 5 viser et skøn for FoU-udgifternes fordeling på forskningsart for perioden I 2006 gik 46 procent af FoU-udgifterne til grundforskning, 40 procent til anvendt forskning og 14 procent til udviklingsarbejde, hvilket stort set er uændret i forhold til tidligere år. Fordelingen mellem forskningsarterne har således siden 2003 konstant ligget med 46 procent til grundforskning, ca. 40 procent til anvendt forskning og ca. 14 procent til udviklingsarbejde, mens grundforskningen tidligere udgjorde et par procentpoints mere og den anvendte forskning tilsvarende mindre. I figur 6 er FoU-udgifterne fordelt på forskningsart for hvert videnskabeligt hovedområde i Det fremgår af figuren, at inden for natur- og sundhedsvidenskab samt humaniora var grundforskning den største forskningsart. For de tekniske videnskaber og jordbrugveterinærvidenskab var det anvendt forskning, der var den største forskningsart. For samfundsvidenskaberne var de to forskningstyper nogenlunde lige store. 9

11 Figur 7. FoU-udgifter fordelt på regioner, Mio. kr priser Enhed Region Hovedstaden Region Midstjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt

12 Figur 8. FoU-udgifter fordelt på regioner, Procent Af figur 7 fremgår de seneste tre års FoU-udgifter fordelt på de nye regioner, der samtidig er den nye internationale inddeling af Danmark. Mere end halvdelen af FoUudgifterne i den offentlige sektor blev anvendt i Hovedstadsregionen. Fra 2005 til 2006 faldt FoU-udgifterne kun i Region Nordjylland. FoU-udgifterne i alle fem regioner var dog højere i 2006 end i 2004 (2006-priser). Danmarkskortet i figur 8 viser FoU-udgifterne i den offentlige sektor fordelt procentuelt på regioner i Godt 54 procent af FoU-udgifterne blev anvendt i Hovedstadsregionen, mens Midtjylland tegnede sig for godt 22 procent. Region Syddanmark havde en andel på 9 procent af de samlede FoU-udgifter, mens regionerne Sjælland og Nordjylland havde andele på hhv. 7,4 og 6,9 procent. Sammenholdes FoU-udgifterne med indbyggertallet i 2006, svarer forskningsindsatsen i gennemsnit til kr. pr. indbygger, men fordelingen er skæv. Hovedstadsregionen havde en FoU-indsats på kr. pr. indbygger, mens gennemsnittet for resten af landet var på kr. pr. indbygger. 1 1 Indbyggertallet er hentet fra Folketal pr. 1. januar, Danmarks Statistik. 11

13 12 Figur 9. Finansiering af FoU-udgifter fordelt på finansieringsart, Procent og mio. kr priser 100% 80% 3,863 4,218 4,439 4,541 4,774 4,590 4,530 4,566 4,944 60% 40% 6,473 6,754 6,637 6,669 6,895 7,405 7,716 7,731 8,422 20% 0% Kilde: Tabel 36 Intern finansiering Ekstern finansiering

14 Figur 10. Eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på finansieringskilde, Mio. kr , ,248 1,073 Figur 9 viser udviklingen i den interne og den eksterne finansiering af FoU-udgifterne i den offentlige sektor i perioden Andelen af eksternt finansierede FoU-udgifter steg fra 37 procent i 1997 til 41 procent i Siden da er andelen faldet og har siden 2004 været på 37 procent, svarende til knap 5 mia. kr. i Figur 10 illustrerer, hvorfra de eksterne midler kom i Den største bidragsyder var Staten, som i 2006 ydede mio. kr. udover basisbevillingerne samt mio. kr. via forskningsrådene. I alt finansierede Staten knap 47 procent af de eksterne midler. Tillægges de andre eksterne offentlige midler og de offentlige basisbevillinger, har det offentlige finansieret de offentlige forskningsinstitutioner med ca. 11 mia. kr. i Andre stat. Org. og fonde Udenlandske virk Andre udenl. Kilde: Tabel 4 Forsk.-råd Danske virk. EU Andre off. Den næststørste eksterne kilde var danske organisationer og fonde, som ydede 1044 mio. kr. svarende til godt 21 procent. Danske og udenlandske virksomheder finansierede knap ½ mia. kr. (knap 10 procent), hvilket også gjaldt EU. Tendensen de sidste par år har været en faldende statslig andel af de eksterne midler. Statens andel er faldet med 7 procentpoints siden Til gengæld er danske organisationers og fondes andel steget med 5 procentpoints i samme periode. 13

15 Figur 11. Eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på hovedsektorer Procent 14 70% Private ikke-erhvervsdrivende sektor 60% 50% 40% 30% Offentlige forskningsinstitutioner Højere læreanstalter 20% 10% 0% Højere læreanstalter Offentlige forskningsinstitutioner Private ikke-erhvervsdrivende sektor Kilde: Tabel 37 (1998 er estimerede værdier, idet der ikke blev indberettet oplysninger for dette år)

16 Figur 12. Eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder og sektorer, Mio. kr. Højere læreanst. Sektorforsk. Øvr. off. forsk. Inst. Priv. ikke-erhv. insti. Kilde: Tabel , ,000 1,500 2,000 Danske virksomheder Org. og fonde Udenlandske kilder Offentlige kilder I figur 11 kan udviklingen i den eksterne finansieringsandel følges for de enkelte hovedsektorer for perioden For højere læreanstalter var den eksternt finansierede andel svagt stigende frem til 2002, hvorefter andelen har været faldende og udgjorde i 2006 kun 33 procent. Mest markant har udviklingen været for de private ikke-erhvervsdrivende institutioner, der i perioden mere end tredoblede deres andel af den eksterne finansiering fra 20 procent i 1997 til 64 procent i Det er dog en relativ lille sektor i Danmark. Figur 12 illustrerer forholdet mellem forskellige grupper af eksterne finansieringskilder i de enkelte sektorer i For alle sektorer kom størstedelen af de eksterne midler fra offentlige kilder - mellem 37 og 65 procent. Organisationer og fonde var den næststørste eksterne kilde for højere læreanstalter med 24 procent og for øvrige offentlige institutioner med 19 procent. For sektorforskningen var udenlandske kilder den næststørste bidragsyder med 23 procent, mens det for den private ikke- erhvervsdrivende sektor var danske virksomheder med 30 procent. 15

17 Figur 13. Eksternt finansierede FoU-udgifters andel af de samlede FoU-udgifter for de videnskabelige hovedområder, Procent 16 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- & veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Kilde: Tabel 48 (1998 er estimerede værdier, idet der ikke blev indberettet det pågældende år).

18 Figur 14. Eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder og finansieringskilder, Mio. kr. Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/Vet vidensk. Samf. vidensk. Hum. vidensk Offentlige kilder Org. og fonde Udenlandske kilder Danske virksomheder Kilde: Tabel Udviklingen i de enkelte videnskabelige hovedområders andel af eksternt finansierede FoU-udgifter fremgår af figur 13. Fra 2005 til 2006 steg andelen af ekstern finansiering for de tekniske videnskaber samt for samfundsog humaniora, mens andelen faldt for de tre øvrige hovedområder. De mindste andele af eksternt finansierede FoU-udgifter i 2006 havde samfundsvidenskab og humaniora med hhv. 27 og 22 procent. Sundhedsvidenskab har som det eneste område haft en ekstern finansieringsandel på over 50 procent, nemlig i perioden I 2006 var andelen på 43 procent. I figur 14 er de eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder og finansieringskilder. Den største eksterne kilde inden for alle videnskabelige hovedområder var det offentlige. For de tekniske videnskaber samt natur- og samfundsvidenskab var udenlandske kilder den næststørste eksterne bidragsyder, mens det for humaniora, sundhedsvidenskab samt jordbrugs/veterinærvidenskab var organisationer og fonde. 17

19 Figur 15. FoU-personale fordelt på stillingskategori, Antal personer Total FoU-personale VIP TAP Alle sektorer VIP TAP Kilde: Tabel 42. Der findes ikke indberetninger for 1998, hvorfor oplysningerne for dette år er estimater.

20 Figur 16. FoU-personale fordelt på sektorer og stillingskategori, Procent og personer Højere Læreanst. Sekt. Forsk. Øvr off. forsk. Priv. ikke-erhv. insti. 16,070 2,125 1, ,425 1, % 20% 40% 60% 80% 100% Figur 15 viser udviklingen i antallet af videnskabeligt og teknisk/administrativt personale (VIP og TAP), defineret som personale, der har anvendt mindst 5 procent af arbejdstiden på FoU. I 2006 var der knap personer beskæftiget med FoU i den offentlige sektor. Heraf var godt (70 procent) VIP-personale, og knap var TAP-personale. I forhold til 2005 steg det samlede FoU-personale minimalt, mens VIPpersonalet steg med 3 procent og TAP-personalet faldt med 4 procent. Forholdet mellem det FoU-udførende VIP- og TAP-personale har gennem perioden ligget nogenlunde konstant omkring en 70/30-fordeling. Af figur 16 kan forholdet mellem VIP- og TAP-personalet i 2006 ses for hver sektor. VIP-andelen var med 62 procent mindst blandt sektorforskningsinstitutionerne, hvilket dog er en lille stigning på 1 procentpoint ift For de resterende tre sektorer udgjorde VIPandelen procent. For disse tre sektorer var der tale om en stigning på i VIP-andelen på 1-5 procentpoints i forhold til Kilde: Tabel 6 VIP TAP Blandt de videnskabelige hovedområder havde jordbrug/veterinærvidenskab den laveste VIP-andel i 2006 (55 procent) og humaniora den højeste (78 procent). 19

21 Figur 17A. Kvindeligt FoU-personale fordelt på stillingskategori, Procent Figur 17B Mandligt FoU-personale fordelt på stillingskategori, Procent % 90% 100% 90% 80% 80% VIP Mænd 70% 70% 60% VIP Kvinder 60% 50% 50% 40% TAP Kvinder 40% 30% 20% 10% 0% TAP Kvinder VIP Kvinder 30% 20% 10% 0% TAP Mænd TAP Mænd VIP Mænd Kilde: Tabel 7 og 9 i de respektive Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik for samt tabel 9 i 2005 (1998 er estimerede værdier, da der ikke blev indberettet det pågældende år).

22 Figur 18. Udvalgte FoU-personalegrupper fordelt på sektorer, Procent Højere læreanst. 10% 31% 46% Figur 17A og 17B viser udviklingen i forholdet mellem VIP- og TAP-personalegrupperne blandt kvindeligt og mandligt FoU-personale fra 1997 til For kvindeligt FoU-personale steg andelen af VIP-personale fra 47 procent i 1997 til 57 procent i 2006, mens mændenes har svinget omkring 84 procent i perioden , men har siden 2005 ligget på 82 procent. Sektorforsk. 6% 23% 48% I 2006 udgjorde kvinder 43 procent af FoU-personalet i den offentlige sektor, men dog kun 37 procent blandt VIP-personalet. I 2000 var denne andel 31 procent. Øvr.off.forsk.inst 4% 18 % 47% Figur 18 viser, at antallet af FoU-personale under 35 år på højere læreanstalter var 31 procent et fald på 1 procentpoint fra Niveauet for sektorforskningsinstitutioner steg dog lidt, fra 21 procent i 2005 til 23. Priv. Ikkeerhverv.inst. Kilde: Tabel 6,9,10 og 20 9% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% - andel kvinder - andel under 35 år - andel m. udenl. statsb. De tekniske videnskaber og naturvidenskab havde i 2006 den største andel af FoU-personale under 35 år, hhv. 41 og 36 procent, mens humanioras andel var mindst med 21 procent, se tabel 20. Andelen af FoU-personale med udenlandsk statsborgerskab udgjorde i 2006 ca. 9 procent af FoU-personalet. Det var en stigning på 2 procentpoint i forhold til De højere læreanstalter havde den største andel. 21

23 Figur 19. FoU-årsværk fordelt på hovedsektorer, Antal årsværk Private ikke-erhvervsdrivende sektor Offentlige forskningsinstitutioner Højere læreanstalter Totale FoU-årsværk Kilde: Tabel 40

24 Figur 20. FoU-årsværk fordelt på videnskabelige hovedområder og stillingskategori, Procent og antal årsværk Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/vet-vidensk. Samf. vidensk Humaniora Kilde: Tabel 6 3, ,232 1,715 1,971 1,177 1, % 20% 40% 60% 80% 100% VIP TAP Figur 19 illustrerer udviklingen i antallet af FoUårsværk gennem de sidste 10 år for hver hovedsektor. I 2006 blev der udført FoU-årsværk, hvilket var en stigning på 3,3 procent i forhold til Stigningen kan primært tilskrives en stigning på de højere læreanstalter med 519 FoU-årsværk. Antallet af FoU-årsværk inden for de offentlige forskningsinstitutioner er stort set uændret sammenlignet med 2005, mens det faldt for de private ikke-erhvervsdrivende. Figur 20 viser fordelingen af FoU-årsværk på VIP- og TAP-personale inden for hvert hovedområde. Hovedparten af FoU-årsværkene blev i alle hovedområder udført af VIP-personalet. VIP-andelen er størst for humaniora med 86 procent og mindst for jordbrugsveterinærvidenskab med 54 procent. I 2006 blev hvert tredje FoU-årsværk udført inden for sundhedsvidenskab, hver femte inden for naturvidenskab, hvilket dog er 1½ procentpoints mindre end i De øvrige hovedområder tegner sig for mellem 9-16 procent af FoU-årsværkene, lavest for humaniora, nu da fagene pædagogik og psykologi medregnes til samfundsvidenskaberne. 23

25 Figur 21. FoU-årsværk fordelt på forskningsart, Procent og antal årsværk % 90% % 70% 60% % 40% 30% 20% % 0% Kilde: Tabel 40 Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde

26 Figur 22. FoU-årsværk fordelt på forskningsart inden for videnskabelige hovedområder, Procent Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/vet-vidensk. Samf. vidensk Humaniora Kilde: Tabel 49 26% 43% 32% 40% 65% 71% 57% 42% 50% 42% 29% 17% 6% 15% 17% 18% 19% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde I figur 21 er FoU-årsværkene fordelt på forskningsart i perioden Som med udgiftsfordelingen i figur 5 er tendensen, at fordelingen mellem forskningsarterne de seneste år fra har været ret konstant med en fordeling på cirka 46/40/14 procent. Fordelingen mellem forskningsarterne varierer imidlertid inden for sektorerne. For højere læreanstalter og den private ikke-erhvervsdrivende sektor blev henholdsvis 53 og 66 procent af FoUårsværkene anvendt på grundforskning, mens 35 og 29 procent blev brugt på anvendt forskning. Offentlige forskningsinstitutioner brugte 17 procent på grundforskning og 61 procent på anvendt forskning. Figur 22 viser fordelingen af de udførte FoU-årsværk i 2006 pr. forskningsart inden for de videnskabelige hovedområder Ligesom ved FoU-udgifterne i figur 6 er grundforskning den dominerende forskningsart for naturvidenskab og humaniora med 65 og 71 procent. Teknisk videnskab havde med en andel på 57 procent den højeste andel FoU-årsværk inden for anvendt forskning. Udviklingsarbejde var den mindste forskningsart for samtlige hovedområder mindst for naturvidenskab med 6 procent. 25

27 Figur 23. FoU-årsværk fordelt på regioner, 2006 Procent 26 Danmarkskortet i figur 23 illustrerer den procentuelle fordeling af de udførte FoU-årsværk på de 5 regioner i henhold til den nye kommunalreform. Der er kun mindre variationer i fordelingen af FoU-årsværk på de regionale områder sammenlignet med fordelingen af FoU-udgifterne i figur 8. Tendensen er en klar koncentration af den offentlige FoU-beskæftigelse i Hovedstadsregionen og Midtjylland efterfulgt af Regionerne Syddanmark, Sjælland og Nordjylland. Sammenlignes figur 8 og 23 ses det, at der i Region Hovedstaden anvendtes en større procentdel af FoUårsværk end FoU-udgifter. Det tyder på, at FoUarbejdet i regionen var relativt mere arbejdsintensivt end i de øvrige regioner. Forskellene i andelene af hhv. FoU-udgifter og FoU-årsværk var minimale i de øvrige fire regioner. Kilde: Tabel 5

28 Figur 24. FoU-årsværk fordelt på udvalgte strategiområder, Antal årsværk Forebyg./sundhedsfremme Behandlingsmetoder Molekylær biologi Bioteknologi Fødevarer og sundhed Natur og Miljø Kræftforskning Kulturarv og -former Energi IKT: Anvendelse af IKT , ,272 1,176 1,152 1,656 Ved indberetningen af forskningsaktiviteterne indgår et skøn for, hvor stor en andel af FoU-årsværkene der bliver udført inden for 32 udvalgte strategiområder. Da strategiområderne kan være delvist overlappende og ikke er udtømmende kan der kan være FoU-aktiviteter, der ikke ligger inden for strategiområderne, mens andre tæller med flere gange. Figur 24 viser de ti strategiområder, der blev satset mest på i Der blev anvendt flest FoU-årsværk inden for Forebyggelse / sundhedsfremme, Behandlingsmetodeforskning og Molekylær biologi. Disse strategiområder har ligget i top 5 de sidste fire år, men Bioteknologi er rykket nedad ift Energi er ny på Top Ti-listen på bekostning af Materialeforskning. I EU s 6. rammeprogram for forskning og udvikling er nanoteknologi og nanovidenskab nævnt som et vigtigt indsatsområde. I Danmark lå dette strategiområde på en 14. plads i 2006 med 400 FoU-årsværk, en stigning på 50 FoU-årsværk fra Kilde: Tabel ,000 1,500 27

29 Figur 25. Offentlige institutioners FoU-udgifter som andel af BNP i de nordiske lande, EU og OECD, Procent % 1.40% 1.30% Island 1.20% 1.10% 1.00% 0.90% 0.80% 0.70% 0.60% 0.50% Finland Sverige Danmark OECD Norge EU (1) (2) Kilde: Tabel 54 1) For Danmark er BNP-andelen i 1998 estimerede, da der før 1999 kun blev indsamlet data hvert andet år. 2) 2006-tallene er med undtagelse af Danmarks foreløbige.

30 Figur 26. Offentlige institutioners FoU-udgifter som andel af BNP for udvalgte lande, 2005/2006. Procent Island2) Finland1) Sverige1) Danmark1) Frankrig1) USA1) Tyskland1) Holland2) Norge1) Storbritannien2) Kilde: Tabel Figur 25 viser udviklingen i offentlige institutioners FoU-udgifter, målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) for de nordiske lande samt EU og OECD. Følges udviklingen for Danmark gennem tiårsperioden ses små fluktuationer fra 1995 og frem til Fra 2001 til 2003 ses en lille stigning, som flader ud i 2004 og falder lidt i Fra 2005 til 2006 steg andelen dog fra 0,78 til 0,81 procent, hvilket er det højeste niveau indtil dato. Gennem hele tiårsperioden har BNP-andelen for Danmark ligget over gennemsnittet for både EU og OECD. Sammenlignet med de andre nordiske lande, var det kun Norge, der lå under Danmark. Figur 26 viser, at danske offentlige institutioners FoUandel af BNP ligger lige over USA og Frankrig, mens der stadig er et stykke op til de øvrige nordiske lande. Bemærk at tallene ikke umiddelbart kan anvendes til at vurdere EU-landenes opfyldelse af Barcelonaerklæringens mål, da disse mål vedrører den samlede FoU-indsats inklusive erhvervslivets samt erhvervslivets andel af finansieringen af FoU-aktiviteterne. 1) 2006-tal. Er med undtagelse af Danmarks foreløbige. 2) 2005-tal. 29

31 Figur 27 A. Formaliseret FoU-samarbejde med danske og udenlandske samarbejdspartnere i Procent Figur 27 B. Formaliseret FoU-samarbejde med virksomheder og offentlige samarbejdspartnere i Procent 30 4% 30% 36% 2% 60% 68% Har kun danske samarbejdspartnere Har kun udenlandske samarbejdspartnere Har både udenlandske og danske samarbejdspartnere Kun virksomheder som samarbejdspartnere Kun offentlige samarbejdspartnere Både virksomheder og offentlige samarbejdspartnere Kilde: Specialkørsel Kilde: Specialkørsel

32 Figur 28. Formaliseret FoU-samarbejde med danske virksomheder blandt samarbejdende enheder, Procent Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/vetvidensk. Samf. vidensk Humaniora 32% 56% 59% 81% 85% 94% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Af de offentlige enheder, der i 2006 oplyste at de havde udført FoU, oplyste 78 procent desuden, at de havde haft formaliseret samarbejde om FoU med andre offentlige institutioner eller erhvervslivet. Figur 27 A viser, at 30 procent af enhederne med FoU-samarbejde udelukkende havde danske samarbejdspartner. 68 procent havde FoU-samarbejde med både danske og udenlandske partnere. Af Figur 27 B ses, at 36 procent af enhederne kun havde FoU-samarbejde med andre offentlige institutioner. 60 procent havde FoU-samarbejde med både virksomheder og offentlige samarbejdspartnere. Figur 28 viser, at blandt de enheder, der svarede, at de havde haft formaliseret samarbejde om FoU i 2006, var der en spredning mellem de videnskabelige hovedområder mht. samarbejdspartner. Således havde 94 procent af enhederne inden for de tekniske videnskaber samarbejde med danske virksomheder, mens det gjaldt for 56 procent af enhederne inden for sundhedsvidenskab og kun for 32 procent inden for humaniora. Kilde: Tabel 29 31

33 Forskning og udvikling i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 er en opgørelse over omfanget, finansieringen og arten af forskningen ved offentlige institutioner. Statistikken viser: Der blev i 2006 anvendt mia. kr. i den offentlige sektor en stigning på 8,7 procent i forhold til Det offentlige finansierede selv de 11 mia. kr., mens private og udenlandske kilder finansierede 2,4 mia. kr. I 2006 var knap personer beskæftiget med FoU-arbejde, og udførte godt FoU-årsværk. Forskningen foregik i 2006 mest på universiteter (8,6 mia. kr.) samt på sektorforskningsinstitutioner (2 mia. kr.). Hovedparten af forskningen foregik inden for sundhedsområdet (3,8 mia. kr.) og naturvidenskab (3 mia. kr.). Læs mere i denne publikation og på eller

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Statistikken

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Statistikken

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af:

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: 8942

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Forskningsstatistik med fokus på køn

Forskningsstatistik med fokus på køn Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax: 89 42 23 99 afsk@afsk.au.dk www.afsk.au.dk Forskningsstatistik 1967 1997 med fokus på køn Karen Siune Jacob Jensen Notat

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997 Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N

INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION 2005 Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, sgade 4, 8200 Århus N Dansk Center for Forskningsanalyse Indikatorer for dansk forskning og innovation

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003 Danish University Colleges Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max Publication date: 2003 Link to publication Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1999 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1999 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998 ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1998 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Sundhedsforskning i Danmark

Sundhedsforskning i Danmark Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014 Analyse lavet af tto a/s for Danske Regioner Denne analyse er lavet for at forsøge at svare på følgende spørgsmål Dansk sundhedsforskning hvordan kan det defineres?

Læs mere

Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999.

Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999. Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999. Der er beklageligvis indsneget sig en række mindre fejl i den trykte udgave af publikationen, og vi har af denne årsag, besluttet

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik Udgivet Opdateret

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik Udgivet Opdateret Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet 09.03.04 Opdateret 24.11.04 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

Nyindskrevne ph.d.-studerende

Nyindskrevne ph.d.-studerende Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax

Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 E-mail: afsk@afsk.au.dk Publikationen kan rekvireres hos Analyseinstitut for Forskning (pris

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Journal nr. Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010

Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Notat Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002 Danmarks Forskningsråd Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Sammendrag Dette notat er et teknisk bilag til Danmarks Forskningsråds

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Et udgangspunkt for udarbejdelse af den erhvervsstrategiske handlingsplan Region Midtjyllands megasatsning på erhverv-sundhed Arenaer for erhvervsmæssig

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III DI ANALYSE

DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III DI ANALYSE DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III > Virksomhederne vurderer DTU, AAU og AU som de bedste samarbejdspartnere. Tager man hensyn til størrelsen af universiteternes forskningsbudgetter ser man

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Notat om den seneste ledighedsudvikling November 2008

Notat om den seneste ledighedsudvikling November 2008 Formandssekretariatet 8. ember 28 KV/AV/AW Notat om den seneste ledighedsudvikling November 28 I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Især den seneste måned er ledigheden i 3F steget markant. Når man ser

Læs mere

Budgetskabelon til brug ved projekter

Budgetskabelon til brug ved projekter Budgetskabelon til brug ved projekter Projektnavn: Kort beskrivelse af projektets mål og leverancer: Vejledning til udfyldelse : Program/Pulje-tilknytning Ansvarlig afdeling Projektleder: Start dato Slut

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007 Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende definitioner

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Etnicitet i advokatbranchen

Etnicitet i advokatbranchen Etnicitet i advokatbranchen Etniske kvinder stormer frem i advokatbranchen Danske Advokater har udarbejdet en særundersøgelse om diversiteten blandt jurister i Danmark. Der er undersøgt, ved hjælp af en

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere