ALDER Af Pia Fromholt. Mellem
|
|
- Ernst Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14 ALDER Af Pia Fromholt Mellem Aldrig før er så mange mennesker blevet så gamle. Først nu skal samfundene gøre erfaringer med, hvordan man indretter sig på denne gråning af samfundet. Da dette århundrede begyndte, var i Danmark den gennemsnitlige livslæng-de 51 år for mænd og 56 for kvinder. Det var en synlig øgning af livslængden i forhold til århundrederne forud, men trods alt beskeden. Og næppe mange havde forestillet sig den eksplosive vækst i livslængderne, der skulle indfinde sig i resten af århundredet. I løbet af de næste 75 år skulle et gennemsnitsliv forlænges med omkring 20 år. Den historiske demografi viser i tørre tal, at vi står over for et livslængde-fænomen, som vi ikke har no-
2 15 sundhed &svækkelse gen historisk erfaring med at håndtere. Aldrig nogen sinde tidligere er så mange mennesker blevet så gamle, og samfundene skal gøre sine jomfruelige erfaringer med, hvordan man indretter sig på denne gråning af samfundet. Udviklingen stiller også fagdisciplinerne over for nye spørgsmål. Psykologien som videnskab og praksis må indrette sig på det lange udviklingsperspektiv og formulere teorier og modeller, der rækker ud over den tidlige voksenalder, hvor mange af de store, traditionelle udviklingsteorier har været tavse. Aldersdeterminismen Helt tilbage fra antikken blev alder per se anset som årsag til forandringer hos mennesker. Græske filosoffer som Aristoteles havde med malende metaforer beskrevet aldringen som en nedkølings- eller udtørringsproces (Kirk, 1994). Med den modernisering af sprogbrugen og metaforerne, som aldersforskningen efterhånden nødvendiggjorde, har grundtanken om aldringens universelle og normative forløb holdt sig forbavsende uændret gennem tiden. Alder som iboende kausalitet for ændring gennemsyrer ældre værker om alderdommens psykologi. Man kunne fx læse, at alderen gjorde mennesker mere forsigtige, regressive og rigide, og disse ændringer tolkedes FOTO. BILLEDHUSET
3 16 Men trods alle gode intentioner bag opskrifter på det sunde liv kan der være nogle uheldige konsekvenser ved, at det i højere grad gøres til menneskets eget ansvar at sikre sig et fysisk og psykisk sundt livsløb ved at udvikle de rigtige vaner og undgå de forkerte. som et resultat af en fremadskridende biologisk og intellektuel degeneration. Men denne udviklingsforståelse blev kraftigt udfordret i anden halvdel af dette århundrede, hvor den moderne aldersforskning kunne fremlægge viden fra longitudinelle og cross-sekventielle undersøgelser over menneskets livslange udvikling, som tegnede et langt mere varieret billede af udvikling over tid (Schroots, 1996). Udviklingsoptimisme Efterhånden som det overbevisende blev dokumenteret, at aldringen var påvirkelig og ikke udtømmende kunne forstås ud fra iboende aldringsprocesser, blev nye udviklingsparadigmer formuleret. Op igennem l970 erne og accelererende i 1980 erne og 1990 erne har vi været vidne til udviklingsmodeller, som i høj grad har baseret sig på begreber som livslang udvikling, aktivitet og mental træning og vedligeholdelse (Schaie, 1994). Det aktive aldringsparadigme slog igennem på mange fronter. Både på samfundsplan i form af en række initiativer til at støtte aktivering og mobilisering af ældre, men også i den enkeltes bevidsthed, hvor forestillinger om egen alderdom er præget af bibeholdelse af et højt aktivitetsniveau (Fromholt, Larsen & Snell, 1994). Det mere optimistiske syn på aldringens natur og påvirkelighed var timet rigtigt i forhold til udviklingen i alderssammensætningen i befolkningen, fordi den kraftigt øgede livslængde ville betyde, at mange flere ville tilbringe flere år i den livsperiode, hvor risikoen for svækkelse er stærkt øget (og dermed den økonomisk belastning for samfundet og personlige byrder for den ældre og pårørende). I dette nye åndelige klima, hvor træning og vedligeholdelse skulle holde aldringens fysiske og psykiske forfald på større afstand, blev disengagering og passivitet modpoler til den sunde aldring. Denne bølge af udviklingsoptimisme ernærer sig af ønsket om, at aldringen kan udskydes eller måske endda elimineres i visse henseender. Samme tendens kendes fra sundhedsdebatten, hvor der sættes fokus på, hvordan forskellige facetter af vores livsstil og vaner kan påvirke helbredet på lang sigt. Men trods alle gode intentioner bag opskrifter på det sunde liv kan der være nogle uheldige konsekvenser ved, at det i højere grad gøres til menneskets eget ansvar at sikre sig et fysisk og psykisk sundt livsløb ved at udvikle de rigtige vaner og undgå de forkerte. Derved kommer man måske til at lægge for megen vægt på det idealiserede ungdomsbillede og bliver for lidt rummelig over for en række af de grundbetingelser, der kan være dominerende senere i livet, i form af uundgåelige fysiske og psykiske svækkelsestilstande. Forebyggelse og vedligeholdelse Det aktive og dynamiske udviklingssyn, der har skabt en nødvendig nyorientering inden for den almene udviklingsteori, har også sin relevans i
4 17 forbindelse med visse kliniske former for intellektuel svækkelse hos ældre, fx det såkaldte rust-fænomen, hvor socialt isolerede ældre får forringet hukommelse og koncentration på grund af mangel på stimulation og brug af færdighederne. Forebyggelse og vedligeholdelse er betydningsfulde begreber for det kognitive funktionsniveau. Forebyggelse er det mest positivt ladede begreb. Det implicerer, at man ved en eller anden form for aktiv og systematisk indsats (at gøre noget nyt eller ophøre med at gøre noget tilvant) kan undgå, at man ændrer sig fra noget bedre til noget værre man forebygger altid en forværring eller en nedgang. Der ligger et elastisk fremtidsperspektiv i begrebet, man kan forebygge på kort eller meget lang sigt. Forebyggelsens fiasko ligger i nedgangen. Vedligeholdelse er et begreb af mere statisk karakter, der handler om at bevare noget uændret. Vedligeholdelsen implicerer ikke nødvendigvis en særlig aktiv og bevidst indsats, som det var tilfældet med forebyggelsen. Vedligeholdelse kan blot bestå i, at man fortsætter med at gøre det, man altid har gjort. En række undersøgelser, bl.a. af Schaie og Willis (1986), har overbevisende dokumenteret, at indsatser i form af kognitiv træning og vedligeholdelse har gavnlig effekt på ældres funktionsniveau, og støtter således antagelsen om, at ældre har en mental reservekapacitet, der kan aktiveres ved passende udfordring og stimulation. FOTO. BILLEDHUSET Hvor går grænserne Den velkendte overlevelseskurve illustrerer, hvordan udviklingen er gået i retning af, at kurven antager en mere rektangulariseret form, dvs. at dødeligheden komprimeres i den sidste ende af kurven. Overlevelseskurven kan også opfattes som en funktionskurve, hvor fysisk og psykisk svækkelse udskydes, så den sidste svækkede periode af livet bliver kortere og hurtigere forløbende. Hvor går grænserne for den fremherskende sundhedstænkning omkring forebyggelse og vedligeholdelse? Er der sket en afsmitning af disse modeller til den del af de ældre, der befinder sig i en uafvendelig nedgangsfase, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage? Mange livsløb ender her, såsom progredierende demensformer og ældre i terminalfalds-fasen, hvor livskraften er brugt op (Berg, 1996). Svækkelsesfasen I tilbageblikket springer det i øjnene, at de interventionsmetoder, der slog igennem i 1970 erne på demensområdet (som fx realitetsorientering og mentale stimulationteknikker), tog afsæt i et aktivt behandlingsparadigme med træning og vedligeholdelse af kognitive funktioner ud fra et læreprocesorienteret perspektiv. Efter de første års optimisme måtte fagpersoner efterhånden erkende, at resultaterne fra disse metoder var nedslående dels fordi den ældre med demens ikke kunne generalisere sine erfaringer til andre situationer, dels fordi personen reagerede med vrede og forvirring på en systematisk træningsprocedure.
5 18 For mig at se, er den afgørende betydning i de senere års psykologiske demensparadigmer, at vi har fået en orientering, der forholder sig til den svækkede ældre i dennes eget univers. Disse erfaringer medførte et skift i opfattelsen af personer med demens. Fra at se ham eller hende som en person med reservekapacitet, der som det var tilfældet med den udemente kunne aktiveres ved træning og stimulation, blev den demensramte i højere grad opfattet som en person, der fungerede on the limits og snarere stod i risiko for at blive overstimuleret end understimuleret. Indførelsen af skærmede enheder for personer med demens var en logisk konsekvens af dette paradigmeskift. Det nye grundlag, der skal udfylde det behandlingsmæssige vakuum efter de træningsorienterede paradigmer, har en mere omfattende karakter, hvor både de kognitive og de psykodynamiske aspekter ved demensen indgår. Kompleksiteten i den nyere psykologiske demensforståelse illustreres i bogen Psykologiske perspektiver på aldersdemens (Solem, Ingebretsen, Lyng & Nygård, 1994), hvor bl.a. Kersti Wogn-Henriksen fremlægger en nuanceret psykodynamisk tilgang til virkeligheden til mennesker med demens, som forholder sig til svækkelsens realitet på dens egne betingelser. Coping-modellen Et af de helt centrale bidrag til para- digmeskiftet udgøres af copingmodellen, som den er formuleret af R. S. Lazarus (Lazarus & Polkman, 1984; Lazarus, 1998). Modellen er ikke udviklet med sigte på kliniske problemstillinger, men dens almene karakter gør den anvendelig som instrument til forståelse af den demensramtes verden og retningsgivende for samværet med personer med demens. De principielle udgangspunkter i coping-modellen retter sig mod at: Integrere kognitive, emotionelle og motivationelle aspekter. Give en forståelsesramme, der giver plads til individuelle forskelle. Betone den subjektive tolkning, som kan føre til individuelle virkeligheder. Være relativt lidt normativ, dvs. undgå aprioriske antagelser om rigtig adfærd. Disse udgangspunkter kan medvirke til at begrænse polariseringen mellem den raske og den svækkede ældre. Der lægges nemlig op til, at man i begge tilfælde forholder sig til adfærden ud fra normalpsykologisk indsigt i, hvordan mennesker interagerer med deres omverden. Derved gøres den demensramtes adfærd og virkelighedsopfattelse begribelig på et alment menneskeligt plan, og personens handlinger, hvor irrationelle og forstyrrede de end kan fremtræde, kan opfattes som forsøg på at mestre en verden i opløsning snarere end rene symptommanifestationer (Fromholt et al., 1993). For mig at se, er den afgørende betydning i de senere års psykologiske demensparadigmer, at vi har fået en orientering, der forholder sig til den svækkede ældre i dennes eget univers. At den demente ældre så at sige frisættes fra det objektive virkelighedskrav i takt med, at de kognitive funktioner forringes. Pia Fromholt er forskningsprofessor og leder af Center for Gerontopsykologi i Århus
6 19 FOTO: BILLEDHUSET Referencer Berg, S. (1996). Behavior and terminal decline. I J. E. Birren & K. W. Schaie (Eds.), Handbook of the psychology of aging (ss ). San Diego: Academic Press, Inc. Fromholt, P., Larsen, P. & Snell, H. (1994). Own aging: Future time perspectives and scenarios perceived by females employed in old age care. Aging. Clinical and Experimental Research, 6, Fromholt, P., Bender, L. & Torpdahl, P. (1993). Den demente og den professionelle psykologens vinkel. Gerontologi og Samfund, 3, Kirk, H. (1994). Da alderen blev en diagnose. Konstruktionen af kategorien alderdom i tallets lægelitteratur. Munksgaard: København. Lazarus, R. S. (1998). Coping with aging: Individuality as a key to understanding. II. H. Nordhus, G. Vanden- Bos, S. Berg & P. Fromholt (Eds.), Clinical geropsychology. Washington, DC: American Psychological Association (ss ). Lazarus, R. S. & Folkman, S. (1984). Stress, appraisal, and coping. New York: Springer Publishing Company. Schaie, K. W. (1994). The course of adult intellectual development. American Psychologist, 49, Schaie, K. W. & Willis, S. L. (1986). Can decline in adult intellectual functioning be reversed? Developmental Psychology, 2, Schroots, J. J. F. (1996). Theoretical developments in the psychology of aging. The Gerontologist, 36, Solem, P. E., Ingebretsen, R., Lyng, K. & Nygård, Aa. (1994). Psykologiske perspektiver på aldersdemens. Oslo: Universitetsforlaget. Norsk temanummer om ældrepsykologi Myterne om alderdommen er mange, men interessen for ældrepsykologi øges også i takt med ældrebølgen: Hvad foregår der egentlig inde i hovedet på et menneske, som begynder at ældes? Hvorfor er det sådan, at ældre mennesker sjældent går til psykolog, men de over 65 år tegner sig for næsten halvdelen af det totale forbrug af beroligende piller, sovemedicin og smertestillende midler? Spørgsmål som disse belyses af et temanummer af Tidsskrift for Norsk Psykologforening, som er viet ældrepsykologi. Redigeringen er foretaget af Geir Høstmark Nielsen og Inger Hilde Nordhus. Pia Fromholts artikel er i let ændret form hentet fra dette temanummer. Der er bidrag fra en række skandinaviske psykologer. Flere af artiklerne er viet bistand til mennesker med aldersdemens og deres pårørende. Hvordan skal vi få tilgang til og forståelse for deres indre verden? Hvilke virkninger har lidelsen på forholdet mellem ægtefællerne? Og hvordan kan vi bedre imødekomme familiens behov? Temanummeret er på 67 sider og koster 120 kr. Det fås hos Norsk Psykologforening, Postboks 8733, Youngstorvet, N-0028 Oslo, NORGE. Tlf , fax
Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereMordet på Kitty Genovese
Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereFaldworkshop. Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj Ph.d., adjunkt, Lotte Evron 16/05/17
Faldworkshop Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj 2017 1 Agenda Jeres oplevelser Historiesk perspektiv på fald Faldforståelser over tid Forståelser af alderdommen Faldtypologier 2 Jeres oplevelser
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereABC FOR MENTAL SUNDHED
ABC FOR MENTAL SUNDHED Vibeke Koushede, Line Nielsen og Carsten Hinrichsen DAGSORDEN Mental sundhed og mental sundhedsfremme Act-Belong-Commit ABC for mental sundhed HVAD ER MENTAL SUNDHED? There is hardly
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs merePSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.
PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereLisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.
Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereK a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse
K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereStøtte til manden i krise
Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereEr du en sensitiv leder?
Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereMænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers
Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereDet personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 42679 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse
Læs mereFORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016
FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET KKR-møder i november 2016 En forstærket dialog KL inviterer til dialog med bl.a. brugerorganisationer og de faglige organisationer som afsæt for et nyt socialpolitisk
Læs merePPR-PsykoLog. Den narrative
Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling
Læs mereModule 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:
Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereÆUDRE FORUM. Socialudvalget, Sundhedsudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 160, SUU alm. del Bilag 137 Offentligt
Socialudvalget, Sundhedsudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 160, SUU alm. del Bilag 137 Offentligt ÆUDRE Socialudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K. ÆldreForum Edisonsvej 18,1. 5000 Odense
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereOvergange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger
Overgange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger Lotte Hvas Speciallæge i almen medicin, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Min baggrund:
Læs mereLisbeth Rosenbek Minet Odense Universitetshospital
Lisbeth Rosenbek Minet Odense Universitetshospital Opfattelse og forståelse af ældre i vores samfund har betydning for, hvordan vi som sundhedsprofessionelle ser og møder ældre mennesker under et rehabiliteringsforløb.
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:
2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereTips til bedre arbejdsmiljø og trivsel
Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereSøren Hertz Børne- og ungdomspsykiater
Århus d. 31. august 2018 Hvad er det for et samfund, der tillader, at vi gør børn til dem, der har problemet? Børns invitationer som omdrejningspunkt.. Symptomer som fremtrædelse, som øjebliksbilleder
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Præstationskultur og forventningseksplosion blandt de unge det perfekte
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereVedvarende sorglidelse en ny diagnose
Vedvarende sorglidelse en ny diagnose Lektor Maja O Connor (cand.psych.aut, PhD., specialist i gerontopsykologi) Leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Seniorforsker
Læs merePSYKOLOGEN I DEN KOMMUNALE ÆLDREOMSORG
PSYKOLOGEN I DEN KOMMUNALE ÆLDREOMSORG EN INTRODUKTION TIL -MODELLEN Lars Larsen, Professor MSO og Centerchef Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Læs mereABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed Hjerteforeningens sundhedskonference 4. September 2018 Charlotte Meilstrup, post. doc. Statens Institut for Folkesundhed, chme@si-folkesundhed.dk Mental sundhed en tilstand af trivsel,
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereForskere og praktikere
Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereThere is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992
There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereSkal galt gøres normalt?
Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereAfhængighedens cyklus af Terence T. Gorski
af Terence T. Gorski Kortsigtet tilfredsstillelse Biologiske, psykiske og sociale skader Langsigtet smerte og dysfunktion Tab af kontrol Afhængighedsprægede tanker og handlinger Voksende tolerance Kortsigtet
Læs mere