Tolerance i Skole og Samfund

Transkript

1 Tolerance i Skole og Samfund Århus Seminar 2011 Tore Vincents Olsen, Lektor i Politisk Teori

2 TOLERANCE I SKOLE OG SAMFUND Tolerancens rum Liberal tolerance Liberal intolerance Tolerance i skolen, mellem pragmatik og princip Er tolerance for børn? 2

3 Jahh! 3

4 Øøv! 4

5 Tolerancens rum Tilslutning Tilslutning Indifferens Indifferens Frastødthed Frastødthed Begrundet Begrundet afvisning det forkerte afvisning det forkerte Forkastelse Forkastelse (forbud) (forbud) EX: Demokrati og Rettigheder EX: Kommercielle livsstile EX: Dårlige manerer Dårligt hår EX: Religiøs fundamentalisme EX: Tvangsægteskaber 5

6 Liberale tolerance-argumenter, fx J. Locke: (religiøs) omvendelse kan ikke ske ved tvang; det er for omkostningsfuldt, fred, modus vivendi (pragmatiske argumenter) J. S. Mill: skadesprincippet; selv falske udsagn bidrager til sandheden; eksperimenter fremmer udviklingen af individualitet I. Berlin: værdi pluralisme: der er mange menneskelige goder som ikke nødvendigvis kan sammenlignes pba samme målestok J. Rawls: Respekt for andre som ligestillede borgere og accept af the burdens of judgment - > neutralitet og gensidig tildeling af individuelle frihedsrettigheder J. Raz: et autonomt liv forudsætter et udvalg af gode valgmuligheder og forbud (tvang) er værre end den fortsatte tilstedeværelse af dårlige valgmuligheder 6

7 Liberal intolerance 1: For meget forskellighed underminerer sammenhængskraft 7

8 Liberal intolerance 2: Udfordring af skellet mellem privat og offentlig 8

9 Liberal intolerance 3: Nej til ikke-autonome, umoderne liv 9

10 Tolerancens rum Tilslutning Tilslutning Indifferens Indifferens Frastødthed Frastødthed Begrundet Begrundet afvisning det forkerte afvisning det forkerte Forkastelse Forkastelse (forbud) (forbud) EX: Demokrati og Rettigheder EX: Kommercielle livsstile EX: Dårlige manerer Dårligt hår EX: Religiøs fundamentalisme EX: Tvangsægteskaber 10

11 Hvorfor liberal intolerance? Fokus på integration: mod misforstået tolerance Mindre tvivl på muligheden af at omvende andre, en ny omkostningsanalyse Mindre tvivl på at (vores fortolkning af) de liberale værdier er de rigtige Mindre respekt for andres (lige) ret til at træffe forkerte valg for dem selv Velfærdsstaten: den indirekte skade gennem skattebilletten Sikkerhedsliggørelse: den liberale orden er i en undtagelsestilstand og må forsvares med ikke-liberale midler 11

12 Folkeskolens liberale værdier 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Folkeskolens formålsparagraf) 12

13 Misforstået tolerance i skolen? Det er en fuldstændig tosset beslutning. Vi skal ikke ofre ligestillingen og fædrenes ret til at deltage i deres børns skoleliv af hensyn til nogle forstokkede, religiøse opfattelser folkeskolen ikke skal fremme og legitimere reaktionære kønsroller om, at børns trivsel alene er kvindens ansvar (Villy Søvndal) Det er dybt grotesk, at en dansk folkeskole har så middelalderlig en holdning om, at kvinder og mænd ikke må være i samme rum, når vi lever i 2010 (Pia Adelsteen,DF), 13

14 Forsvar for skolefrihed og pragmatisme Det er bestemt ikke noget, vi skal vedtage for hele Danmark. Vi skal styrke ledelsesansvaret og ikke svække det. Jeg er hverken minister for tørklæder, badeforhæng, leverpostejsmadder, indkaldelse til forældremøder eller for spørgsmål om, hvad man må sige i skolegården (Bertel Haarder, Undervisningsminister) Det må være op til den enkelte skoles lærere og ledere at indrette en mødekultur, der tilgodeser børnenes tarv og trivsel bedste muligt ( Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening). Jeg synes, at det er positivt, at man prøver forskellige idéer af. Det vigtigste er, at man gør det bedste for børnene (Benedikte Ask Skotte, Skole og Samfund) Jeg opfordrer til, at man eksperimenterer med, hvad der virker, og hvad der ikke gør (Anders Balle, Skolelederne) 14

15 To syn på integration og tolerance i skolen 1. Integration gennem værdier: skolen skal overføre værdier til elever og deres forældre (jf. politikernes diskurs i Holbergskolesagen) 2. Integration gennem inklusion: ved vise særlige hensyn og være imødekommende kommer man i kontakt med grupper som ellers ikke ville blive inkluderet i skole-livet (og samfundet i det hele taget). EX: Et af de meget populære ord for tiden er parallelsamfund. Vi får netop et parallelsamfund, hvis de muslimske piger bliver holdt hjemme, fordi de ikke må være med i aktiviteter sammen med drenge. Nu er piger sammen med både danske piger og piger med anden etnisk baggrund (Maria Bondo Gravesen, Pigeklubansvarlig i Vollsmose Bibliotek, Information ). 15

16 Inklusion: fra pragmatik til princip 16

17 Værdsættende dialog (appreciative inquiry) Ingen privilegeret sandhed, ingen har ret på forhånd Grundlæggende anerkendelse af den anden (indvandrerforælderen) som ligeværdig og kompetent samtale partner Når du forstår og accepterer forældrene, er det også muligt at anerkende og værdsætte dem. Selv om de måske opfatter verden anderledes end dig og har nogle andre holdninger end dig, kan du tale med dem om det og derigennem skabe mulighed for at ændre på nogle ting alene af den grund, at de føler sig anerkendt det [er] vigtigt, at du ikke kun anerkender forældrene, når de ligner dig eller opfører sig som dig. Heri ligger nemlig faren for, at integrationen sker som kulturel tilpasning, hvor nogle mennesker indlemmes i din kultur og dialogen sker på dine præmisser. (Navigent Værdsættende Forældredialog, 2008, p. 13) -> Et princip om at respektere andre som moralsk og politiske lige, der har ret til at være forskellige 17

18 Grænseoverskridende udsagn mødes med nysgerrighed De sjældne tilfælde, hvor accepten er umulig at finde, er, hvor forældrenes udtalelser er på kant med loven og vores samfunds grundlæggende værdier om demokrati, kønnenes ligestilling, religionsfrihed, etc. Det er her nødvendigt for dig som lærer at sige fra. Men sig fra på en værdsættende måde! Spørg ind til, hvad forældrene ønsker, samt hvad de håber og drømmer om, og gå videre derfra frem for blot at problematisere deres udtalelser. (Ibid.: 12) 18

19 Ingen kulturelle og religiøse stereotyper Det kan være nyttigt for den interkulturelle dialog at have en vis baggrundsviden om andre kulturer og subkulturer, men pas på med at sætte folk i bås. Det bliver hurtigt til stereotyper og dermed en hæmsko for dialogen (ibid.: 23). Interkulturel dialog: et kritisk engagement med andre kulturer anvendelsen af kulturelle forskelligheder som ressourcer i undervisning og forældresamarbejde -> det der anerkendes er den andens status som ligestillet og kompetent individ, ikke vedkommendes specifikke kulturelle eller religiøse identitet. 19

20 Inklusion vs (danske) liberale værdier Det er forskelligt, hvordan forældre danske som nydanske skelner mellem skolens opgave og hjemmets opgave. Nogle forældre ser skolens og hjemmets rolle som en fælles opgave. Andre forældre synes, at skolen skal koncentrere sig om undervisning, mens hjemmet står for at opdrage barnet. Det kan for eksempel medføre, at forældrene ikke ønsker, at skolen påvirker børnene på områder som værdier og livsholdninger (Integrationsministeriet Håndbog i forældredialog 2010, p. 41). -> Skolen må indgå i dialog med forældrene med henblik på at nå frem til løsninger, som passer til den pågældende skole og forældregruppe (ibid) Versus Skolen må fortælle forældrene om: At børnene skal tage medansvar for egen læring At skolen bygger på elevdemokrati og medbestemmelse At elever forventes at give deres mening til kende (ibid. p. 10) -> Samtidig er det også nødvendigt, at de løsninger, man finder frem til, er forenelige med skolens læringssyn og værdigrundlag (ibid p. 42). 20

21 Tolerance i skolen, Holbergskolesagen For tolerance: Skole autonomi (Bertel Haarder) Pragmatisk mål-orientering: elevens trivsel og uddannelse, få skolelivet, undervisningen til at fungere, inklusion gennem pragmatisk hensyntagen (Professionelle miljø i skolesektoren) Principiel anerkendelse af forældre (ældre elever) som moralske og politiske ligeværdige (Skolesektoren) Mod (misforstået) tolerance Grænserne sættes ved grundlæggende værdier, fx kønsligestilling, demokrati, personlig og offentlig autonomi, åndsfrihed! Skolen skal overføre disse værdier til eleverne (og deres forældre) på en ensartet måde (Landspolitikere) 21

22 Andre aspekter af tolerance i skolen Indholdet i selve undervisningen: udvælgelse af pensum, forholdet mellem teoretisk viden og skolens praksis, pædagogikken vedrørende indlæring af værdier som åndsfrihed/tolerance, forudsætningerne for at indlære tolerance (fx respekt for kvindelige lærere) Selv-repræsentationer: Hvilke holdninger, handlinger (herunder symbolske) kan tolereres inden for skolen, fx religiøse/politiske statements, påklædning etc Strukturen i skolesystemet: skolernes lokale autonomi; friskolernes ret til at undervise efter eget værdigrundlag, årsagerne til og effekterne af segregering af elevpopulationen gennem frit skolevalg og friskoler (bosætningsmønster). 22

23 Er tolerance for børn? Grundlovens 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Forældrenes ret: uddannelse i forlængelse af forældrenes livssyn (grundlovens bestemmelser, friskolerne). Statens (fællesskabets) ret: uddannelse til demokratiske, loyale og nyttige medborgere (folkeskolens formålsparagraf) Barnets ret: muligheden for at blive selvstændigt kompetent menneske med lige muligheder for at udnytte samfundets mulighedsstruktur (folkeskolens formåls paragraf). 23

24 Folkekolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 24

25 Opsamling Tolerancens rum Liberal tolerance Liberal intolerance Tolerance i skolen, mellem pragmatik og princip Er tolerance for børn? Mere om tolerance i skole, politik og samfund, se: 25

26 26