Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) at gennemføre en undersøgelse af status og visioner for skoler og kommuners arbejde med at integrere it i folkeskolen, samt at understøtte en refleksions- og udviklingsproces på skolerne og i kommunerne. Kommunernes Landsforening (KL), Danmarks Lærerforening og Skolelederne er tilforordnet projektets styregruppe. Denne projektbeskrivelse gør rede for projektets overordnede formål, metode og organisering. Det skal bemærkes at projektet løbende udvikles og justeres i et aktivt samspil med deltagerne. Dato Ref sgp 1/13 Baggrund I de seneste år har it i folkeskolen været på dagsordenen i Danmark. Gennem en mængde initiativer er den tekniske infrastruktur og digitale tjenester blevet udviklet, og lærernes it-kompetencer er forbedret med de pædagogiske it-kørekort. Desuden har udviklingsprojektet It og medier i folkeskolen (ITMF) i perioden støttet projekter over hele landet hvor man har gjort sig konkrete erfaringer med at anvende it i skolerne. Med ITIF-satsningen giver Undervisningsministeriet kommunerne mulighed for at søge om midler til bl.a. at købe computere til elever i 3. klasse, øge den faglige brug af it på alle klassetrin, efteruddanne lærere og udvikle nye organisations- og undervisningsformer. De tiltag der er i gang på it-området, har fokus på at støtte udviklingen af it i folkeskolen både teknisk, pædagogisk og organisatorisk. Formål Projektet skal på den ene side gøre status for anvendelsen af it efter at væsentlige dele af ITIF-satsningen er gennemført, og på den anden side bidrage til en fortsat udviklingsproces. Det er ikke projektets mål at kontrollere de aktiviteter der er gennemført i forbindelse med ITIF, men at sætte fokus på hvor vi er nu, og hvordan vi kommer videre i den retning vi skal. Centralt i projektet vil være en diskussion af værdien af it i skolen. Fokus vil være på at undersøge hvordan it anvendes pædagogisk og organisatorisk i skolen, og hvad udbyttet og værdien af denne anvendelse er. På den baggrund lægger projektet op til en dialog på skolerne om hvordan de i fremtiden kan integrere it i skolens hverdag så de lever op til folkeskolelovens krav. Østbanegade 55, 3. T E 2100 København Ø F H

2 Endelig sætter undersøgelsen fokus på rammene for implementeringen af it i skolen og på hvordan kommuner og skoleledelser har været og kan være med til at sikre god implementering af it i undervisningen. Formålet med projektet er: at understøtte dialog og refleksion på de deltagende skoler om status på og værdien af den måde de anvender it, samt at sætte en udviklingsproces i gang der gør skoler og kommuner bedre i stand til i fremtiden at opfylde folkeskolelovens krav at udvikle et værktøj til selvevaluering af anvendelsen af it. Værktøjet gøres frit tilgængeligt for alle skoler at indsamle viden om status på og visioner for it-integrationen på de deltagende skoler og i de deltagende kommuner efter at væsentlige dele af ITIF-satsningen er gennemført at give inspiration og anbefalinger til skoler og kommuner om hvordan itintegrationen kan forbedres ud fra eksempler både på god praksis og på faldgruber og forløb der er gået mindre godt. Centrale temaer Projektet vil sætte fokus på to centrale områder af skolernes praksis: det pædagogiske område og det organisatoriske område. Inden for de to områder vil undersøgelsen fokusere på følgende temaer og spørgsmål: 2/13 Det pædagogiske område: Hvordan kan it understøtte god undervisning og læring? Undersøgelsen vil fokusere på it s rolle og potentiale i forhold til at understøtte læreprocesser, undervisningssituationen og fagligheden: Hvad er formålet med at anvende it? Hvordan anvendes it konkret, og hvilke teknologier og materialer benyttes? Hvordan opleves udbyttet af at anvende it (pædagogisk merværdi)? Hvad støtter, og hvad begrænser anvendelsen og udbyttet Visioner og ønsker til fremtidig anvendelse af it. Det organisatoriske område: Hvordan kan it understøtte en god skoledagligdag, og hvad er gode rammer for it-anvendelsen? Undersøgelsen vil endvidere fokusere på it s organisatoriske rolle: Hvad er målene for den organisatoriske anvendelse Hvordan anvendes it organisatorisk, fx i videndelingssystemer og i teamsamarbejde? Hvordan opleves udbyttet af at anvende it (organisatorisk merværdi)? Hvad støtter, og hvad begrænser anvendelsen og udbyttet Visioner og ønsker til fremtidig anvendelse af it.

3 Undersøgelsen vil involvere både skoleledelsen, lærere, elever, forældre og relevante kommunale aktører for at belyse og reflektere over de to områder i forhold til status på den enkelte skole og en ønsket fremtidig situation. Tabellen nedenfor viser hvordan de forskellige områder belyses af forskellige perspektiver. Kommunen Skoleledelsen Lærerne Eleverne Forældrene Status Fremtid Hvilke mål har kommunen for anvendelsen Hvilke krav stiller kommunen til anvendelsen af it i praksis? Hvordan vurderer kommunen værdien/ udbyttet af anvendelsen Hvordan støtter kommunen anvendelsen Hvad er kommunens vision/ønsker til fremtidig anvendelse Hvad skal kommunen gøre for at støtte anvendelsen Hvilke mål har skoleledelsen for anvendelsen Hvilke krav stiller skolelederen til anvendelsen af it i praksis? Hvordan vurderer skoleledelsen værdien/ udbyttet af anvendelsen Hvordan støtter skoleledelsen anvendelsen Hvad er skolelederens vision/ønsker til fremtidig anvendelse Hvad skal skolelederen gøre for at støtte anvendelsen Hvilke mål har lærerne for deres anvendelse Hvordan anvendes it i praksis af lærerne? Hvad oplever og vurderer lærerne værdien/udbyttet af anvendelsen af it? Hvilke forhold oplever lærerne støtter dem i anvendelsen Hvad er lærernes vision/ønsker til fremtidig anvendelse af it hvad skal der være mere af, og hvad skal der være mindre af? Hvilke forhold kan understøtte lærerne i deres fremtidige anvendelse af it? Hvad skal der gøres nyt, hvad skal der være mere og mindre af? Hvad forventer eleverne af anvendelsen af it i skolen? Hvordan anvendes it i praksis i skolen? Hvad oplever og vurderer eleverne værdien/udbyttet af anvendelsen af it? Hvilke forhold oplever eleverne støtter dem i anvendelsen Hvad er elevernes vision/ønsker til fremtidig anvendelse af it hvad skal der være mere af, og hvad skal der være mindre af? Hvilke forhold kan understøtte eleverne i deres fremtidige anvendelse af it? Hvad skal der gøres nyt, hvad skal der være mere og mindre af? Hvad forventer forældrene af anvendelsen af it i skolen? Hvordan oplever forældrene anvendelsen af it i praksis? Hvordan vurderer forældrene anvendelsen af it i praksis? 3/13 Hvilke forhold oplever forældrene støtter eleverne i anvendelsen af it i skolen? Hvilke forventninger har forældrene til anvendelsen af it i skolen? Hvad kan kommunen og skolen gøre for at støtte forældrenes fremtidige anvendelse af it i skolesammenhæng? Ved at belyse disse områder vil undersøgelsen tydeliggøre status på skolernes erfaringer og vurdering af værdien af it i skolen. Det forventes at centrale satsningsområder fra ITIF vil blive berørt som fx støtten til indkøb af computere i 3. klasse, videndelingssystemer og smart boards, men der vil ikke direkte blive kontrolleret for ITIF s virkning på skolernes itintegration.

4 Design og metode Projektet vil inddrage fem perspektiver på arbejdet med den pædagogiske og organisatoriske anvendelse af it: Kommunens perspektiv Skoleledelsens perspektiv Lærernes perspektiv Elevernes perspektiv Forældrenes perspektiv. Tabellen nedenfor viser de aktiviteter som er planlagt i projektet, og hvem der vil blive inddraget i dem. Da projektet tilpasses løbende, kan der ske ændringer i aktiviteterne. Kommunen Skoleledelsen Lærerne Eleverne Forældrene Erfaringer og gode råd fra X 14 kommuner Selvevalueringsforløb på 11 skoler X X Selvevalueringsforløb i 11 X kommuner Spørgeskemaundersøgelser (X) X (X) blandt elever, lærere og forældre Skolebesøg med eksperter X X X X X Seminar for lærere X Seminar for skoleledelser og X X kommunale repræsentanter Konference X X X X X 4/13 De enkelte aktiviteter beskrives uddybende nedenfor. Erfaringer og gode råd fra 14 kommuner En række kommuner arbejder aktivt med at udvikle deres anvendelse af it, og der er allerede etableret to netværk hvor kommuner samarbejder om dette. Det drejer sig om 6-by samarbejdet (København, Århus, Odense, Ålborg, Randers og Esbjerg) og om Partnerskabets it-netværk, som også kaldes 8-byerne (Egedal, Greve, Hedensted, Køge, Lyngby- Taarbæk, Næstved, Silkeborg, Struer). Disse kommuner er ikke repræsentative for alle kommuner i Danmark, blandt andet er de kommuner der har satset mindst på it ikke repræsenteret. Disse kommuner har fået tilbud om aktivt at medvirke i undersøgelsen fordi de forventes at have erfaringer som kan inspirere andre. Informationsmøde Indledningsvis afholdes informationsmøder med de to netværk hvor de informeres om projektet og inviteres til at deltage i undersøgelsen.

5 Analyse af erfaringer fra implementeringen af it i de 14 kommuner For at skabe et overblik over implementeringen af it på kommunalt niveau gennemføres en analyse af de 14 kommuners indsatser i forhold til at implementere it og af udbyttet af disse. Fokus vil være både på hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt. I forbindelse med analysen indsamles relevant materiale som fx oversigter og allerede gennemførte undersøgelser i kommunen. Der vil ikke blive gennemført ekstra undersøgelser i kommunerne. 1. workshop med de 14 kommuner: Fokus på kommunernes positive og negative erfaringer, gode råd og advarsle mod faldgrubberr Der afholdes en workshop for repræsentanter fra de udvalgte kommuner. Formålet med workshoppen er gennem beskrivelser og refleksioner at afdække positive og negative erfaringer fra kommunernes it-initiativer på skoleområdet. Disse erfaringer skal fungere som inspiration for andre skoler og kommuner. For at få perspektiver på den fremtidige udvikling skal workshoppen give svar på følgende: Hvad har været i fokus for integration af it i de deltagende kommuner, og hvilke tiltag er etableret på området under ITIF? Hvordan oplever kommunerne hvad der har virket og ikke virket, og hvor har man kunnet se eller ikke kunnet se et udbytte i forhold til de opstillede mål og konkrete tiltag? Hvilke gode råd om god praksis og faldgruber kan videregives til andre skoler og kommuner? 5/13 Som delopsamling udarbejder EVA et notat på 4-8 sider på baggrund af workshoppen og analysen af erfaringer fra implementeringen af it i de 14 kommuner. 2. workshop med de 14 kommuner: Tilpasning og klargøring af selvevalueringsværktøj til brug for alle skoler Det materiale der udvikles til at støtte selvevalueringsforløbene på de 11 selvevaluerende skoler (se næste afsnit) revideres ud fra de første erfaringer. Herefter vil EVA præsentere værktøjerne for de 14 deltagende kommuner på en workshop hvor de vil få mulighed for at kommentere materialet og komme med forslag til evt. videre justering. EVA vil lægge vægt på at få input til hvad der skal til for at skolerne selv vil tage selvevalueringsværktøjet i brug. Invitation til at kommentere på projektets aktiviteter I projektet lægges der vægt på at understøtte en udviklingsproces på skoler og i kommuner og at gøre resultaterne og det udviklede selvevalueringsværktøj umiddelbart anvendelige. Derfor inviteres de udvalgte 14 kommuner til løbende at kommentere de værktøjer og materialer der udvikles i projektet ud fra deres erfaringer. Dette vil være frivilligt og ske i et uformelt forum via mail eller telefon. Selvevalueringsforløb på 11 skoler Undersøgelsen omfatter selvevalueringsforløb på 11 skoler. For at få belyst værdien af it på skolerne involveres både lærere, skoleledelse og repræsentanter fra den lokale kommune

6 med ansvar for it i selvevalueringsforløbene. Desuden interviewes disse og andre centrale aktører som fx elever og forældre i forbindelse med besøg på de deltagende skoler. Selvevalueringsmetoden gør det muligt for skolerne at gøre status og sætte ord på hvor anvendelsen af it især har værdi her og nu, og hvor der bør sættes ind i fremtiden. Desuden vil selvevalueringsforløbene give dybe, kvalitative data på tværs af de 11 skoler. Det skal bemærkes at dette design ikke kan give et repræsentativt billede af it i samtlige folkeskoler i landet. Udvælgelse af skoler Blandt de skoler der har fået støtte i forbindelse med ITIF-satsningen, udvælges et antal skoler til at selvevaluere. Skolerne vil fordele sig på de fem regioner. I udvælgelsen af skoler tilstræber EVA en variation i en række forskellige baggrundsvariable som formodes at have betydning for skolernes brug af it: Geografisk spredning: Der skal være skoler fra alle fem regioner, men ikke nødvendigvis i en ligelig fordeling. Skolestørrelse (elevantal): Der skal være små, mellemstore og store skoler. Et antal skoler skal dække alle klassetrin fra klasse. Specialklasser: Et antal af skolerne skal have specialklasserækker. Elevgrundlaget: Elevgrundlaget måles som elevernes overgangsfrekvenser til gymnasiale uddannelser. Brug af et videndelingssystem: På baggrund af UNI-C s spørgeskemaundersøgelse fra 2006 (udvalgte delspørgsmål) tilstræber EVA en variation i graden af skolernes anvendelse af videndelingssystemerne. Data fra Undervisningsministeriet anvendes endvidere til at identificere skoler der har fået støtte til køb af pc-udstyr under ITIF. 6/13 Skoleledelsen udpeger en kontaktperson og deltagere til selvevalueringsgrupperne. På hver skole nedsættes en selvevalueringsgruppe med 4-6 lærere og en gruppe med skolens ledelsesteam. Den ene halvdel af skolerne involverer lærere i 4. og 5. klasse, og den anden halvdel af skolerne involverer klasselærere fra forskellige årgange. I gruppen af lærere i 4. og 5. klasse og i gruppen af klasselærere fra forskellige årgange vil også indgå en central person på skolen der hjælper lærerne med it, fx en lærer fra skolens pædagogiske servicecenter. På nogle af skolerne vil en af lærerne skulle have indsigt i skolens specialpædagogiske bistand/arbejdet i en specialklasse. Med de to forskellige lærergrupper har det været målet at sikre homogenitet i hver gruppe og samtidig sikre spredning på henholdsvis fag og årgange. 4. og 5. klasse er valgt fordi disse årgange gennem flere år har arbejdet med computerudstyr med støtte fra ITIFsatsningen. Informationsmøde Selvevalueringsprocessen indledes med et informationsmøde på hver af de deltagende skoler. I informationsmødet deltager så vidt muligt alle de selvevaluerende lærere, skolens ledelsesteam og selvevalueringsgruppen med en repræsentant fra kommunen med ansvar for it.

7 På informationsmødet vil EVA først præsentere formålet med projektet, selvevalueringsmodellen, de centrale temaer og en tidsplan. Deltagerne vil dernæst på mødet gå i gang med at arbejde med selvevaluering under vejledning af EVA s konsulenter. Gennemføre selvevalueringsprocessen lokalt Lærere, skoleledere og kommunen gennemfører hver især og selvstændigt en selvevalueringsproces inden for den aftalte tidsplan. Grupperne skal diskutere og reflektere over spørgsmålene i forhold til de områder der er udvalgt i selvevalueringen, og udarbejde en rapport for skolen. Det er op til de enkelte grupper at bestemme hvem der skal stå for koordineringen af arbejdet, og hvornår der skal afholdes møder. Selvevalueringsprocessen består af følgende tre faser: Fase A er en beskrivelse af praksis lige nu. I fase A fokuseres både på de formelle og nedskrevne krav (fx fra Fælles Mål) og på de uformelle og uskrevne forhold (fx i skolekulturen). Fase B er en analyse og vurdering af den praksis som er beskrevet i fase A. I fase B forklares hvorfor praksis ser ud som den gør, og der vurderes styrker og svagheder ved den. Fase C skitserer den praksis man gerne vil udvikle, inklusive konkrete tiltag, fx hvilke forhold i praksis der gerne skal fastholdes og bygges videre på. En nærmere uddybning af selvevalueringsmodellen findes i bilag A. 7/13 Selvevalueringen skal resultere i en skriftlig rapport fra hver af grupperne der indeholder beskrivelser og refleksioner. Rapporterne sendes til EVA som sammen med ekspertgruppen analyserer materialet som oplæg til en nærmere dialog med skolens aktører på et besøg. Gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt elever og evt. lærere og forældre For at belyse elevernes erfaringer og vurdering af værdien af anvendelsen af it i skolen gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på de 11 selvevaluerende skoler. Spørgeskemaundersøgelsen vil belyse samme områder som der arbejdes med i selvevalueringsforløbet, og vil blive gennemført i forbindelse med denne, så resultatet kan anvendes direkte i skolernes proces. Endvidere udvikles spørgeskemaer målrettet henholdsvis lærere og forældre som også vil belyse de områder der arbejdes med i selvevalueringsforløbet og hermed give input til denne proces. Det vil dog være frivilligt for skolerne om de vil gennemføre disse to spørgeskemaundersøgelser. Skolebesøg med eksperter Ekspertgruppen (se senere afsnit om Organisering ) og EVA gennemfører et heldagsbesøg på hver af de selvevaluerende skoler. Formålet med skolebesøget er at uddybe og perspektivere centrale punkter fra selvevalueringen som input og inspiration for både skolen og undersøgelsen. På besøget gennemføres interview med: Lærere som har været involveret i selvevalueringsprocessen

8 Skolens ledelsesteam Centrale aktører på kommunalt niveau som har ansvar for den pædagogiske it-udvikling i kommunen, fx den kommunale skoleforvaltning, det pædagogiske udviklingscenter eller det kommunale center for informatik. Elever som bliver undervist af de selvevaluerende lærere. Interviewet vil fokusere på elevernes oplevelser og erfaringer med anvendelsen af it i undervisningen. Forældre til elever der går i de deltagende læreres klasser. Derudover kan der foretages kortere interview med fx skolens it-vejleder eller med repræsentanter for skolens pædagogiske udviklingscenter. Som delopsamling udarbejder EVA på baggrund af selvevalueringsprocessen og besøgene et notat på 4-8 sider. Selvevalueringsseminar for lærere Der afholdes et 1-dags selvevalueringsseminar for lærere med et kortere og intensivt selvevalueringsforløb. Formålet med seminaret er at inspirere flere lærere til at reflektere over deres praksis og sætte nye mål for integrationen af it. Formålet er desuden at perspektivere resultaterne fra de længerevarende selvevalueringsforløb. De udvalgte temaer i seminaret identificeres gennem analyse fra de selvevaluerende skolers rapporter og besøgene på skolerne. 8/13 Materialet som anvendes på det korte og intensive seminar, skal lægge op til en fortsat proces på de deltagende skoler og kunne anvendes på andre skoler som ønsker at reflektere over og udvikle deres praksis. På seminaret præsenteres selvevalueringsværktøjet og centrale erfaringer fra de første aktiviteter i projektet. Disse erfaringer vil være oplæg til at lærerne selv ledes igennem en selvevalueringsproces. Der vil blive lagt vægt på at involvere lærerne aktivt i et refleksionsforløb der tager afsæt i deres egen praksis. Derfor inviteres 3-4 lærere fra hver skole til at deltage i seminaret så de sammen kan arbejde med deres egen skole og praksis. Deltagerne vil få udleveret materiale som understøtter dem i at arbejde videre med selvevaluering på deres egen skole efter seminaret. Der afholdes to seminarer af denne type med hver 50 deltagere; i alt 100. Seminaret arrangeres og afholdes af EVA. Ekspertgruppen, repræsentanter fra de første 11 selvevalueringsskoler og de 14 udvalgte kommuner inviteres også til at deltage. Selvevalueringsseminar for skoleledere og kommunale repræsentanter Der afholdes endvidere selvevalueringsseminarer for skoleledere og kommunerne. De vil fokusere på skoleledelsens og kommunens rolle i forhold til at igangsætte udvikling med it pædagogisk og organisatorisk på skolen. Seminaret afholdes på samme måde som for lærerne. Seminaret for skoleledere og kommunale repræsentanter vil især fokusere på hvordan skoleledere og kommuner kan gøre status over anvendelsen af it i kommunen og på egen skole, herunder hvordan selvevalue-

9 ring kan anvendes som et rum for at reflektere over hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. I seminaret vil der også blive arbejdet med hvad der kan gøres for at støtte yderligere anvendelse af it, og der vil være en diskussion af skolelederens og kommunens rolle i kvalitetsudvikling og -sikring af it pædagogisk og organisatorisk. Der afholdes to seminarer af denne type med hver 50 deltagere; i alt 100 personer. Der inviteres en kommunal repræsentant og en skoleleder fra samme kommune så de sammen kan arbejde med deres lokale praksis. Afrapportering og formidling EVA vil formidle resultaterne fra projektet gennem flere aktiviteter: Løbende formidling af status på projektet og adgang til materialer Der vil i forbindelse med projektet blive udviklet en hjemmeside hvor interesserede kan følge projektets fremdrift og løbende tilgå materiale og ressourcer udviklet i projektet. Rapport Baseret på resultaterne fra projektets aktiviteter udarbejder EVA en rapport som samler op på centrale konklusioner og overvejelser. Rapporten vil være på ca. 50 sider og vil blive trykt i 500 eksemplarer. Inden rapporten offentliggøres, sendes den i høring på de selvevaluerende skoler. Formålet med høringen er at give deltagerne mulighed for at rette eventuelle faktuelle fejl og kommentere selvevalueringens proces, metoder og resultater. Høringen er skriftlig. 9/13 Den endelige, trykte rapport vil blive sendt til skoler, kommuner og andre aktører der har været involveret i projektet. Desuden vil en digital version kunne downloades fra EVA s hjemmeside. Konference Efter undersøgelsen er gennemført, afholdes to konferencer hvor centrale resultater fra projektet præsenteres, og hvor andre aktører vil have mulighed for at komme med deres bud på hvad og hvordan de vil anvende udbyttet af ITIF og resultaterne fra projektet fremover. Målgruppen for konferencerne vil være repræsentanter for kommuner og skoler, andre centrale aktører, fx forældreforeningen Skole og Samfund, Kaffeklubben og Undervisningsministeriet. Konferencerne afholdes to steder i landet for at mindske rejsetiden for deltagerne. EVA vil stå for at planlægge konferencens indhold og koordinere præsentationerne på dagen, mens Undervisningsministeriet vil stå for det praktiske arrangement. Kort og målrettet information til udvalgte målgrupper Til udvalgte målgrupper vil undersøgelsens mest centrale resultater, eksempler, tips og opmærksomhedspunkter endvidere blive formidlet i en kort folder eller gennem lignende tiltag.

10 Selvevalueringsværktøj til alle skoler De værktøjer der udarbejdes og anvendes i projektet i forbindelse med selvevalueringsforløbene på de 11 skoler og på seminarerne, revideres og gøres efterfølgende tilgængelige for alle skoler. Det vil dreje sig om vejledningen i hvordan man gennemfører et selvevalueringsforløb, centrale spørgsmål at arbejde med og spørgeskemaer til uddybende dataindsamling. Organisering Projektet organiseres med en styregruppe, en ekspertgruppe og en projektgruppe. De deltagende aktører vil løbende være med til at udvikle og tilpasse projektet. Deltagernes forskellige roller beskrives nedenfor. Styregruppe Projektet ledes af en styregruppe som sammensættes af repræsentanter fra Undervisningsministeriet og EVA. Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Skolelederne er tilforordnet styregruppen. EVA orienterer løbende på styregruppemøder om projektets fremdrift, udfordringer og nye muligheder, og styregruppen tilpasser løbende projektet. Møderækken fremgår af tidsplanen for projektet. Styregruppen deltager endvidere i øvrige aktiviteter i det omfang det er hensigtsmæssigt. 10/13 EVA vil til styregruppemøderne være repræsenteret af projektlederen, samt Katja Munch Thorsen, områdechef for enheden for grundlæggende uddannelse og undervisning deltage, samt evt. andre medlemmer af EVA s projektgruppe. Ekspertgruppe Der nedsættes en ekspertgruppe som skal kvalitetssikre projektets aktiviteter og formulere projektets anbefalinger. Ekspertgruppen skal i samarbejde med EVA s projektgruppe udarbejde materiale til skolernes selvevalueringsforløb, deltage i skolebesøg og evt. i de andre aktiviteter i projektet, samt stå for analyse og vurdering af den indsamlede dokumentation. Ekspertgruppen vil bestå af fire personer. Den sammensættes så medlemmerne samlet set har erfaring fra følgende stillinger: Lærer med bred forståelse af it s potentialer og egen erfaring med it i folkeskolen Skoleleder med bred forståelse for it s potentialer og erfaring med at lede udvikling af it i skolen Forsker(e) med viden om pædagogiske og forskningsmæssige aspekter og læring i relation til it. Ekspertgruppen skal deltage i fem møder på EVA. Desuden skal gruppen sammen med EVA s projektgruppe besøge de selvevaluerende skoler. Hvert medlem af ekspertgruppen deltager i alt i 5-6 heldagsbesøg på de selvevaluerende skoler. Endelig inviteres ekspertgruppen til at deltage i de intensive selvevalueringsseminarer.

11 Projektgruppe EVA s projektgruppe har det metodiske og praktiske ansvar for projektets gennemførelse. Projektgruppen udarbejder i samarbejde med styregruppen og ekspertgruppen vejledningsmateriale til selvevaluering, planlægger og deltager i skolebesøg og workshopper og står for analyse og vurdering af den indsamlede dokumentation. Desuden skriver projektgruppen rapporten i samarbejde med ekspertgruppen. Projektleder er evalueringskonsulent Sanya Gertsen Pedersen. Sanya er cand. mag. hvor hun igennem sine studier har specialiseret sig i e-læring og anvendelsen af it i uddannelsessektoren. Hun har stor viden om anvendelsen af it i grundskolen fra flere undersøgelser og evalueringer som hun har gennemført af anvendelsen af it i Danmark, i de andre nordiske lande og på EU-niveau. Sanya har bl.a. været projektleder på undersøgelsen E-learning Nordic 2006 og deltaget i evalueringen af It og medier i folkeskolen. Projektgruppen består endvidere af evalueringskonsulent Marianne Buhl Hornskov. Marianne er uddannet lærer og har flere års erfaring fra folkeskolen. Hun er endvidere cand.pæd. og har tidligere arbejdet i Skolestyrelsen. Hun har et solidt kendskab til folkeskolen. Herudover vil EVA inddrage forskellige andre medarbejdere fra EVA i forbindelse med specifikke opgaver i projektet, fx konsulenter fra enheden for grundlæggende uddannelse og undervisning, metodekonsulenter og studenter. 11/13

12 Tidsplan Tidsplanen for projektet præsenteres nedenfor. Projektet gennemføres i 2008 og foråret Da projektet løbende udvikles og tilpasses, kan der igennem projektet ske ændringer i tidsplanen. Tidspunkt Marts-Maj 2008 Maj-August 2008 August-December 2008 Januar-februar 2009 Marts-Juni 2009 Juni-September 2009 Aktivitet Projektopstart Erfaringer og gode råd fra 14 kommuner. Opsamling af erfaringer inkl. 1. workshop og analyse. Selvevalueringsforløb 11 skoler Forberede og gennemføre selvevalueringsseminar, inkl. 1 workshop hvor de deltagende 14 kommuner aftester og kommenterer på konceptet, samt afholdelse af i alt 2 seminarer for lærere og 2 seminarer for skoleledere og kommunale repræsentanter Udarbejde rapport og tilpasse materiale til selvevalueringsforløb før det tilbydes til alle skoler i Danmark Formidling af erfaringerne fra projektet, herunder afholde 2 konferencer (25. og 27. august 2009) 12/13

13 Bilag A Selvevalueringsmodellens faser Selvevalueringen følger i hovedtræk den fasemodel for selvevaluering som EVA anvender i sine evalueringer på grundskoleområdet. Modellen er beskrevet i hæftet Nøgler til forandring som er udgivet af EVA. Selvevalueringen består af tre faser: Fase A er en beskrivelse af praksis lige nu. Der fokuseres både på formelle og nedskrevne forhold som hører til temaet, og på uformelle og uskrevne forhold som er relevante i relation til temaet. Fase B er en analyse og vurdering af den praksis som er beskrevet i fase A. Her forklares hvorfor praksis ser ud som den gør, og der vurderes både styrker og svagheder ved den. I Fase B kan der evt. opstilles en vision for det videre arbejde. Fase C skitserer den praksis man gerne vil udvikle, herunder konkrete tiltag. Det sker ved at man ser tilbage på analyser og vurderinger i fase B og på den baggrund arbejder med hvad man konkret vil udvikle og prioritere i den fremtidige praksis, fx hvilke forhold i praksis der gerne skal fastholdes og bygges videre på. 13/13 Selvevalueringsmodellen ser grafisk sådan ud:

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT It i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT It i skolen 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Aftalebeskrivelse Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. EVA gennemførte i 2016 en undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på de

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

Resultatkontrakt 2014

Resultatkontrakt 2014 esultatkontrakt 2014 esultatkontrakt for EVA 2014 1. Indledning esultatkontrakten indgås mellem Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Undervisningsministeriet (UVM). 2. Præsentation af EVA Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje

Læs mere

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Bilag 1: Aftalebeskrivelse Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Ledelse, støtte og implementering af udeskole

Ledelse, støtte og implementering af udeskole Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

It i skolen. Analyse af kommunale initiativer (delopsamling)

It i skolen. Analyse af kommunale initiativer (delopsamling) It i skolen Analyse af kommunale initiativer (delopsamling) 1 Indledning For at skabe et overblik over implementeringen af it på kommunalt niveau i de seneste år har EVA gennemført en analyse af en række

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel] Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige

Læs mere

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt

Læs mere

Innovativ undervisning i åbent værksted

Innovativ undervisning i åbent værksted Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der

Læs mere