g r e e n n e t w o r k
|
|
- Ingrid Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 social manual g r e e n n e t w o r k
2 2 Indholdsfortegnelse Side 3 forord Side 4 OM DENNE MANUAL Side 4 sammenhæng til den tredobbelte bundlinie Side 5 REDEGØRELSE OM VIRKSOMHEDENS SOCIALE ENGAGEMENT betingelser for at modtage anerkendelse fra Green Network Side 6 PROJEKTPLAN OG -ORGANISATIOn faneblad 2 hvordan kommer man i gang? Projektplan Side 7 faneblad 3 Generelt Værdiafklaring Politikker Side 8 faneblad 4 Generelt Hvordan Kortlægning Vis en udvikling Baggrundsoplysninger Udvikling, uddannelse og læring Fastholdelse Integration og ligestilling Sundhedsfremme Engagement i det omgivende samfund, herunder især lokalsamfundet Opmærksomhed på globale udfordringer Side 11 faneblad 5 Generelt Vurdering Side 12 PRIORITERING faneblad 5 Prioriteringskriterier Side 13 Mål og handlingsplan faneblad 6 Opstilling af mål og handlingsplan Side 14 DEN SOCIALE REDEGØRELSE faneblad 7 Generelt Indhold i redegørelsen Side 15 OG FORANKRING faneblad 8 Forankring af mål og indsatser i de eksisterende ledelsessystemer Opfølgning registrering, opbevaring og kontrol af data
3 3 Forord Green Network udgiver hermed sin anden manual for rapportering af socialt engagement. Manualen er i indhold identisk med første udgave og er kun opdateret sprogligt og med faktuelle oplysninger. Den første manual blev udgivet i juni Foruden den sociale manual har Green Network i 1996 udgivet sin første manual i miljø (er siden opdateret) og i 2005 sin første manual i arbejdsmiljø. Til dato har mere end 250 virksomheder og offentlige institutioner lavet redegørelser efter én eller flere af Green Networks tre manualer. På findes en oversigt med de medlemsvirksomheder, der har lavet redegørelser efter Green Networks manualer. Rapportering af bæredygtighed, den tredobbelte bundlinie eller Corporate Social Responsibility (CSR) er begreber, der stort set betyder det samme. En form for rapportering, der vinder frem er Global Reporting Initiative (GRI), som især bruges af de store virksomheder. Virksomheder, der vil integrere sin økonomiske rapportering, sin miljøredegørelse og sin redegørelse om sit sociale engagement vil med stor fordel kunne bruge Green Networks sociale manual og miljømanual til sin rapportering. Manualen kan nærmest kaldes en light-version af GRI. Processen som manualen er bygget op omkring, indarbejder ele-menter fra standarden AA 1000, specielt elementer som stakeholderdialog, organisatorisk forankring og ledelsesmæssigt fokus. AA 1000 forventes at få stor udbredelse blandt virksomheder både i Danmark og internationalt. Der er i Danmark fokus på det rummelige arbejdsmarked. Det rummelige arbejdsmarked opdeles normalt i indsatsområderne fastholdelse, forebyggelse og integration. Green Networks sociale manual tager også udgangspunkt heri også selv om forebyggelse ikke har sin egen overskrift i listen over emner for kortlægningen. Forebyggelse indgår i stedet som væsentlige dele af kortlægningen under især sundhedsfremme, fastholdelse samt udvikling, uddannelse og læring. For medlemmer af Green Network er det muligt at få bistand fra Green Networks O-medlemmer til at lave sin redegørelse efter den sociale manual. Den sociale manual er oprindeligt udviklet i et samarbejde med en række at Green Networks medlemmer bl.a. Middelfart Sparekasse, Tholstrup Cheese A/S og Scandic Hotel A/S i Kolding. Ernst & Young, Center for Stakeholder Reporting har været konsulenter på udviklingen af manualen. De har ydet et stort bidrag både økonomisk og ved at stille deres viden på området til rådighed. Udviklingen af manualen har desuden været finansieret af midler fra Vejle Amts projekt Et rummeligt arbejdsmarked i Vejle Amt. 1. august 2006 kurt svendsen Formand for Green Network
4 4 Om denne manual Sammenhæng til den tredobbelte bundlinie Denne manual forklarer hvordan man udarbejder en redegørelse om virksomhedens sociale engagement, hvad redegørelsen skal indeholde, og hvordan redegørelsen kan bruges i det fortsatte arbejde med at udvikle virksomhedens sociale engagement. Til manualen hører et ringbind, der uddyber de enkelte afsnit i manualen. Desuden findes en værktøjskasse med praktiske redskaber på Green Networks hjemmeside: (under Social ). Ringbindet kan købes hos Green Network-sekretariatet det kan bestilles fra under Materialer. Den tredobbelte bundlinie (regnskab for både økonomi, miljø og socialt engagement) er en omfattende rapportering af en virksomheds samlede indsats. Betegnelsen virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, eller den engelske betegnelse Corporate Social Responsibility, omfatter miljø, socialt engagement, arbejdsmiljø o.lign, men ikke økonomiske forhold. Denne manual fokuserer på rapportering af det sociale engagement. En redegørelse om det sociale engagement kan enten stå alene, eller kan sammen med miljøredegørelsen bruges af virksomheder, der ønsker at rapportere på den tredobbelte bundlinie. Virksomheder, der laver en redegørelse efter Green Networks sociale manual og miljømanual sammen med virksomhedens øvrige finansielle og mere generelle oplysninger vil være dækket godt ind i forhold til den tredobbelte bundlinie.
5 5 Redegørelse om virksomhedens sociale engagement betingelser for at modtage anerkendelse fra Green Network Redegørelsen om virksomhedens sociale engagement skal mindst omfatte: Værdigrundlag/vision Nøgletal/indikatorer Vurdering og prioritering Mål for fortsatte forbedringer Handlingsplaner Redegørelsen om det sociale engagement skal være offentligt tilgængelig. Redegørelsen skal indsendes til og vurderes af Green Network. Redegørelsen skal opdateres mindst hvert andet år. Arbejdsformen er vist i figuren nedenunder. Det grundlæggende indhold i enhver form for styring er de fire skitserede elementer: kortlægning, vurdering, planlægning og gennemførelse, der under ét kaldes Den strategiske cirkel. Som det kan ses af figuren, udarbejdes og afleveres redegørelsen, når planlægningen (opstilling af mål og handlingsplaner) er afsluttet. Gennemførelsen opfyldelse af mål og handlingsplaner skal ske i perioden, indtil næste redegørelse indsendes til vurdering. Såvel redegørelsen som processen med at udarbejde den skal sikre, at der opnås løbende forbedringer. Det er også vigtigt, at processen bidrager til at forankre opgaven. Der er derfor opstillet nogle generelle kvalitetskrav. Kvalitetskravene skal sikre redegørelsens troværdighed over for interessenter og fremme den fortløbende læring og forbedring i forhold til emnerne i redegørelsen. Kvalitetskravene er beskrevet under faneblad 7 i ringbindet. PROJEKTPLAN
6 6 Yderligere oplysninger om projektplanen findes under faneblad 2 Projektplan og -organisation Hvordan kommer man i gang? Beslutningen om at redegøre for virksomhedens sociale engagement er ledelsens ansvar. Inden denne beslutning tages, er det nødvendigt at stille sig selv en række spørgsmål: Hvad er motivationen for og formålet med at redegøre for det sociale engagement? Hvilke fordele kan vi forvente at få ud af redegørelsen? Hvilke risici og negative konsekvenser kan redegørelsen medføre? Ledelsen bør således nøje overveje, hvad det er for et projekt, der sættes i søen. Ledelsen må gøre sig klart, at udarbejdelse og offentliggørelse af en redegørelse for virksomhedens sociale engagement kræver ressourcer, og både under arbejdet og senere kan påvirke virksomhedens organisation og handlemåde. Der er ikke blot tale om en simpel statusopgørelse, men om starten på en stadig forandringsproces. Projektplan Projektets gennemførelse bør overvejes i forhold til tidsplaner, hvem der skal inddrages osv. Om der udarbejdes en skriftlig projektplan, eller man ikke skriver noget ned, er virksomhedens eget valg. Der bør i planlægningen overvejes følgende elementer: Ambition og formål med projektet. Virksomhedens ressourcer til rådighed for projektet. Hvem, der skal deltage i projektet, og hvordan det skal organiseres. En tidsplan for, hvilke opgaver der skal udføres af hvem og hvornår. En kommunikationsplan, der sikrer, at medarbejderne og andre informeres om projektmål og fremdrift. Projektplanen udarbejdes af ledelsen og/eller projektlederen. Medarbejdere i kommunen kan bistå med at indarbejde projektplanen. Derfor er det afgørende for arbejdets gennemførelse og succes, at medarbejderne inddrages i og bakker op om projektet så meget, det lader sig gøre. Det er der flere årsager til: Medarbejderne har konkret viden om virksomhedens aktiviteter, og har den daglige kontakt med virksomhedens interessenter. Medarbejderne kan blokere for projektets succes, hvis de føler sig overløbet. Medarbejdernes inddragelse er nødvendig for, at de får ejerskab til projektet.
7 Yderligere oplysninger om værdiafklaring findes under faneblad 3 7 Værdiafklaring For at få arbejdet med det sociale engagement forankret i virksomheden, er det vigtigt at afklare, hvilke værdier man vil arbejde med. Dette sikrer, at man fra starten er på rette vej. Værdiafklaring Har virksomheden allerede formuleret et værdisæt, kan man gå direkte til at udarbejde en politik med afsæt i virksomhedens værdier. Hvis ikke virksomheden har et klart billede af sine værdier, kan man tage udgangspunkt i de ting, man gør i dagligdagen. F.eks. hvad man gør, når en medarbejder er langtidssyg, eller hvordan man forholder sig ved en afskedigelse. Politikker Med afsæt i virksomhedens værdier skal der nu udarbejdes politikker, hvis de ikke findes i virksomheden. Det kan være nødvendigt at revurdere tidligere politikker. Eksempelvis kan der være en politik, der tager udgangspunkt i det rummelige arbejdsmarked, f.eks. at man allerede arbejder med skånejob. Vil man fremover derudover arbejde med integration af indvandrere, skal dette også afspejles i politikken. Politikker er vigtige, idet de skal danne rammerne om de mål og dermed afledte handlingsplaner, der skal udarbejdes. Alternativt kan man starte med at formulere nogle brede værdier og herudfra fastlægge, hvad man gerne vil arbejde med. Det kan være en god ide at lade sig inspirere af de punkter, der er på kortlægningsafsnittets liste.
8 8 Yderligere oplysninger om kortlægning findes under faneblad 4 Kortlægning Kortlægningen skal tegne et billede af, hvordan virksomheden lige nu og her varetager sit sociale engagement. Kortlægningen skal senere i arbejdet bruges som grundlag for at vælge de indsatsområder, som virksomheden vil arbejde med. Når man skal kortlægge virksomhedens sociale engagement, kan man som udgangspunkt stille sig følgende spørgsmål: Hvad er mest nærliggende at arbejde med udfra virksomhedens eksisterende værdigrundlag? Hvilke rutiner omkring socialt engagement er vigtige at arbejde videre med? Hvilke problemstillinger og spørgsmål peger på initiativer? Hvad tror I, interessenternes behov er? Hvordan Den enkleste form for kortlægning får man ved at beskrive et forhold med et eksakt tal det kan f.eks. være antal medarbejdere. I andre tilfælde kan man benytte et nøgletal. Et eksempel kunne være antal uddannelsesdage/medarbejdere. Et nøgletal viser en relevant sammenhæng, idet det eksakte tal sættes i forhold til en aktivitet. En mulighed er også simpelthen med ord at beskrive virksomhedens indsats det kunne f.eks. være, hvordan virksomheden praktiserer krisehjælp, når de ansatte har brug for det. Kortlægning Virksomheden kan i sin kortlægning med fordel lade sig inspirere af en række emner, som erfaringsmæssigt kan understøtte arbejdet med socialt engagement. På næste side er der en liste over sådanne emner, som for de flestes vedkommende er tænkt som inspiration til kortlægningen. De emner, der er fremhævet med kursiv, er minimumsnøgletal, som skal medtages i kortlægningen af det sociale engagement. Derudover skal der i de enkelte grupper vælges et bestemt antal nøgletal, som kortlægges. Det er altså frivilligt, hvilke nøgletal, man vælger. Det er angivet ud for hver gruppe, hvor mange der skal vælges. Endelig er det frivilligt, om virksomheden ønsker at medtage engagement i det omgivende samfund samt opmærksomhed på globale udfordringer. Dog skal der for de sidstnævnte områder beskrives, hvordan virksomheden overordnet forholder sig til disse områder. Der er også mulighed for at supplere beskrivelsen med nogle helt andre emner, der ikke fremgår af listen, men som virksomheden finder relevante. Vis en udvikling Hvor det er muligt, og altid hvor der er tidligere redegørelser, skal kortlægningen gå tilbage i tiden gerne nogle år. Kan man se en udvikling i tallene, er det også meget enklere at identificere de forhold, der udvikler sig i uheldig retning. Ofte vil det være netop disse forhold, der i handlingsplanen skal sættes ind over for.
9 Yderligere oplysninger om kortlægning findes under faneblad 4 9 Kortlægning Det er vigtigt, at virksomheden kortlægger det, der er væsentligt i forhold til virksomhedens sociale engagement. Inden for hver af de overordnede kategorier skal man beskrive, hvordan man forholder sig til området, uanset hvor mange emner man har valgt at redegøre for. Baggrundsoplysninger Her opgøres som minimum de punkter, der er skrevet med kursiv evt. opdelt på faggrupper og/eller personalegrupper Virksomhedens navn og adresse Ansvarlig ledelse og kontaktperson Regnskabsperiode Antal medarbejdere Medarbejdertilgang og -afgang evt. opdelt i personale-/faggrupper Aldersfordeling Anciennitetsfordeling Kønsfordeling, evt. opdelt på faggrupper Deltid Skiftehold Akkordarbejde Uddannelsesniveau evt. opdelt på personale-/ faggrupper Orlov (barsel, forældre, uddannelse) Fædre på barsel Fritidsorlov Lærlinge/elever Interne rekrutteringer Ferie Omsorgsdage Virksomhedsbetalt pension Udvikling, uddannelse og læring Her udvælges mindst to punkter: Uddannelsesdage pr. medarbejder pr. år Politik for medarbejder-/udviklingssamtaler Sidemandsoplæring Introduktion af nyansatte Politik for opfølgning af uddannelsesaktiviteter Medarbejdere med personlig udviklingsplan Oplysning om antal/pct. af medarbejdere, der har indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde Oplysning om antal/pct. af medarbejdere, der har indflydelse på valg af egen arbejdsmetode Ikke virksomhedsrettet uddannelse Rotation Uddannelsesstillinger Udgifter til uddannelse Fastholdelse Her udvælges mindst de punkter, der er kursiveret: Korttidssygdom (under 3 uger) Langtidssygdom (over 3 uger) Omplacering af medarbejdere internt pga. sygdom/ nedslidning Oplysninger om medarbejdertilfredshedsundersøgelser Fratrædelser Fraværssamtaler/omsorgssamtaler Rundbordssamtaler Omskoling Forsikringsordninger Krisehjælp Tilskud til behandling Sociale aktiviteter Sygepolitik Seniorpolitik Kurser for læse-/stavesvage grupper Sprogkurser Gennemsnitligt antal overarbejdstimer pr. medarbejder pr. år
10 10 Yderligere oplysninger om kortlægning findes under faneblad 4 Kortlægning Integration og ligestilling Her udvælges mindst to punkter: Medarbejdere i job på særlige vilkår faste stillinger midlertidige stillinger Antal medarbejdere, som opfatter sig selv som en del af en minoritet (etnisk minoritet, fysisk el. psykisk handicappet, tidligere straffet el. andet) Sprogundervisning Integration af alle, som har andet end ledighed som problem Antal kvinder/mænd i ledende stillinger Sundhedsfremme Her udvælges mindst ét punkt: Alkohol Rygning Ernæring (kostvejledning, sund kantinemad mv.) Sundhedssamtaler Motion og helse (sportsfaciliteter, massage etc.) Opmærksomhed på globale udfordringer Her er det frivilligt, om man ønsker at tage nogle punkter med. Man skal dog overordnet beskrive, hvordan man forholder sig til emnet. I tilfælde af, at man har produktion, køb eller salg i lande, der kan have problemer med nedenstående punkter, er det relevant at skrive om, hvordan man håndterer disse problemstillinger; herunder hvordan man tager højde for det i sine kontrakter og andre forretningsprocedurer. Tvangsarbejde Børnearbejde Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Engagement i det omgivende samfund, herunder især lokalsamfundet Her er det frivilligt, om man ønsker at tage nogle punkter med: Omkostninger til støtte af aktiviteter i lokalområdet, idræt, kultur mv. Anden indsats til gavn for lokalsamfundet, f.eks. miljøtiltag Virksomheden skal dog beskrive, hvordan man overordnet forholder sig til emnet.
11 Yderligere oplysninger om vurdering findes under faneblad 5 11 Vurdering Kortlægningen med udgangspunkt i virksomhedens værdier er grundlaget for en vurdering og efterfølgende prioritering af de enkelte emner. Vurderingen har til formål at fastslå de enkelte emners betydning, dels for virksomheden og dels for dens kunder og samarbejdspartnere. Vurdering Vurderingen foretages i et samarbejde mellem virksomheden, dens kunder og samarbejdspartnere. Metodevalget er frit, men den valgte metode skal beskrives. Vurderingen skal i næste fase anvendes som grundlag for at prioritere de emner, der er fremkommet. En måde at foretage vurderingen på er f.eks. at bede samarbejdsudvalget, tillidsrepræsentanterne, kunderne, myndigheden m.v. om hver især at komme med deres bud på, hvad de synes er vigtigt at arbejde videre med. Dette kan gøres gennem gruppearbejde, gå-hjem-møder eller spørgeskemaer. I denne fase er virksomhedens værdier og eventuelle politikker vigtige at forholde sig til.
12 12 Yderligere oplysninger om prioritering findes under faneblad 5 Prioritering Når de forskellige parter i vurderingsfasen har givet deres tilbagemelding, skal virksomheden og myndigheden i fællesskab prioritere, hvad der skal sættes mål for. Når dette arbejde er gjort, er det ledelsen, der træffer den endelige afgørelse. Det er vigtigt at sætte ind, hvor der opnås den største effekt for færrest mulige penge og sikre sig, at der ikke tages mere med, end virksomheden kan overkomme. Prioritering foretages, fordi der ofte er begrænsede økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed. Det er vigtigt at være opmærksom på topledelsens involvering i arbejdet med at prioritere. Selvom der er tale om en løbende proces, er det topledelsen, der foretager den endelige prioritering. Topledelsens engagement skal sikres samtidig med, at der skabes en sammenhæng mellem virksomhedens strategi og økonomiske situation. Der er erfaring for, at netop dette har stor betydning for forankringen af og opbakningen til arbejdet med socialt engagement. Prioriteringskriterier Prioriteringen er et meget komplekst arbejde. Der kan ikke opstilles en objektiv metode for, hvordan den bedst gennemføres. Så vidt muligt skal man gøre sig klart, hvilke kriterier man lægger til grund for prioriteringen. Det er også en god ide at formulere og nedskrive disse kriterier, så tydeligt som man kan gøre det. Der skal altid foretages en analyse af de enkelte forslags betydning i forhold til de enkelte kunder og samarbejdspartnere. Eksempler på prioriteringskriterier er: Medarbejderinteresse Myndighedsinteresse Lokalsamfundets interesse Kunders interesse Krav ifølge overenskomst Let gennemførlig løsning Omfattet af virksomhedspolitik Indvirkning på virksomhedens omdømme/ brand Virksomhedens værdigrundlag Påvirkning af virksomhedens bundlinje (hvilken effekt forventes opnået?) Prioriteringen skal lede frem til de fokusområder, der skal arbejdes videre med i virksomheden, og som der skal opstilles mål og handlingsplaner for. Under faneblad 5 findes et skema samt eksempler, som kan understøtte dette arbejde.
13 Yderligere oplysninger om mål og handlingsplan findes under faneblad 6 13 mål og handlingsplan Virksomheden har nu prioriteret, hvilke dele af det sociale engagement, den vil arbejde med. Der er også taget stilling til, hvilken politik, virksomheden vil følge. Næste fase er at udarbejde en plan, der konkretiserer politikken i mål og handlingsplaner for de prioriterede emner. Opstilling af mål og handlingsplaner Målene opstilles med udgangspunkt i de prioriterede emner og den fastlagte politik for socialt engagement. Det er vigtigt, at målene fastlægges, så det er muligt at følge op på dem altså at man kan foretage en meningsfuld måling. Under faneblad 6 er angivet eksempler på opstilling af mål. En handlingsplan er en samlet beskrivelse af de indsatser eller tiltag, der skal sættes i værk for at nå målene. Det er vigtigt, at virksomhedens interne handlingsplaner indeholder opgaver, ansvar, ressourcer, tidsfrister og kontrolmetoder for hvert enkelt punkt. Den handlingsplan, der indsendes til Green Network, skal indeholde opgaver og overordnede tidsplaner. Under faneblad 6 kan der findes værktøjer og eksempler på opstilling af handlingsplaner. Når man har udpeget de mål, man vil arbejde med, er det tid at planlægge de indsatser, der skal til for at nå målene.
14 14 Yderligere oplysninger om sociale redegørelse findes under faneblad 7 Den sociale redegørelse Materialet fra kortlægningen opbevares som virksomhedens dokumentation i en håndbog. Håndbogen er ikke offentligt tilgængelig. Den offentligt tilgængelige redegørelse om virksomhedens sociale engagement er essensen af håndbogen. Redegørelsen vil typisk have et omfang på sider, afhængigt af virksomhedens særlige karakter og ønsker til redegørelsens indhold. Indhold i redegørelsen Virksomhedens redegørelse om det sociale engagement skal være let forståelig og indeholde: Indholdsfortegnelse Forord/indledning samt beretning ved en direktør om rapportens formål, indhold, målgruppe og væsentligste resultater Beskrivelse af, hvem der har været involveret i arbejdet Beskrivelse af virksomheden og dens historie, produkter, organisation mv. Virksomhedens værdigrundlag/vision Præsentation af nøgletal/indikatorer samt kommentarer hertil, inkl. en beskrivelse af, hvordan virksomheden overordnet forholder sig til alle kategorierne, jvf. side 9 og 10. Beskrivelse af baggrunden for prioriteringen Beskrivelse af politikker, mål og handlingsplaner for socialt engagement Opfyldelse af mål og handlingsplaner (gælder ikke første redegørelse) Anvendt regnskabspraksis og eventuel revisorerklæring Den eksterne redegørelse indsendes til Green Network-sekretariatet og er offentligt tilgængelig.
15 Yderligere oplysninger om gennemførelse og forankring findes under faneblad 8 15 Gennemførelse og forankring Gennemførelse og forankring skal sikre, at redegørelsen bliver et troværdigt udtryk for virksomhedens faktiske aktiviteter, og at der bliver fulgt op på mål og handlingsplaner. Det handler om: At indarbejde rutiner og procedurer for selve redegørelsesarbejdet At implementere beslutninger, herunder projekter Der skal beskrives delopgaver, ansvar, ressourcer, tidsfrister og kontrolmetoder for hvert enkelt punkt i handlingsplanen. Forankring af mål og indsatser i de eksisterende ledelsessystemer Socialt engagement i en virksomhed kræver, at arbejdet er forankret. Det indebærer, at medarbejdere og ledelse i hele organisationen forstår mål og initiativer og bakker dem op. De valgte mål og initiativer skal være en integreret del af de allerede indarbejdede forretningsprocesser. Der skal følges op på de igangsatte aktiviteter og på graden af målopfyldelse, bl.a. ved hjælp af tilpassede registreringssystemer. Opfølgning Det er en god ide at udforme procedurer, hvori der indarbejdes de erfaringer, der gøres undervejs. Opgaverne kan så efterhånden gennemføres rutinemæssigt og med færre ressourcer. Procedurerne må gerne være supplement til procedurer, som allerede anvendes i virksomheden. Følgende procedurer bør udarbejdes: Ressourcer (projektplan) Organisering Værdier og interessentdialog Registrering og datafangst Vurdering og prioritering Politikker Mål og handlingsplan Ledelsens gennemgang Intern og ekstern kommunikation; herunder ansvar for redegørelsen Afvigelser Dokumentstyring og arkivering Registre og journaler Registrering, opbevaring og kontrol af data Registrering af data sker bedst så tæt på begivenheden som muligt. Når f.eks. en medarbejder har gennemført et uddannelsesforløb, registreres det umiddelbart efter, i stedet for at man senere skal prøve at huske, hvem der i årets løb har gennemført hvilke uddannelsesaktiviteter. De registrerede data til en rapport opbevares samlet, f.eks. i en håndbog. Alle laver fejl. Det gælder derfor om at få effektive kontrolprocedurer på plads. Der er to former for kontrol: forebyggende og afslørende. Den forebyggende kontrol retter sig mod registrering af hver transaktion og ligger altså i selve forretningsgangen. Afslørende kontrol udføres ofte som led i styring og overvågning af relevante nøgletal og ligger dermed uden for det egentlige registreringsforløb.
16 udgiver: Green Network design og produktion: Aakjærs a/s, Vejle, medlem af Green Network tryk: Prinfo Vejle A/S, ISO miljøcertificeret. ISBN
Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation
sundhedsmanual g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse SIDE 3 FORORD SIDE 4 OM DENNE SUNDHEDSMANUAL Den strategiske cirkel SIDE 5 SÅDAN KOMMER I IGANG Motivation SIDE 6 PROJEKTPLAN faneblad 2 SIDE
Læs mereFra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats
Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af
Læs mereHvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereINDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014
INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014 Danida, Eksportrådet og IFU har opstillet følgende overordnede kriterier for tildeling af prisen: Prisen gives til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for
Læs mereudgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k
arbejdsmiljø manual udgiver: Green Network design og produktion: Aakjærs a/s, Vejle, medlem af Green Network tryk: Jelling Bogtrykkeri A/S, ISO 14001 miljøcertificeret. Manualen er trykt på MultiArt Silk.
Læs mereVirksomheders samfundsansvar
Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer
Læs mereIMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Læs mereFokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012
Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. 1 STAMOPLYSNINGER. 2 FORORD. 3 1. PROCESBESKRIVELSE. 4 2. VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE AF RENGØRINGSSELSKABET RENT APS. 5 3. 6 4.
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 STAMOPLYSNINGER... 2 FORORD... 3 1. PROCESBESKRIVELSE... 4 2. VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE AF RENGØRINGSSELSKABET RENT APS... 5 3. VÆRDIAFKLARING I FORHOLD TIL DEN
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereGuide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014
Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability Udgivet august 2014 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereUndersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010
Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni Resumé 9 var det første år, hvor en række virksomheder ifølge årsregnskabslovens 99 a skulle rapportere om samfundsansvar. Virksomhederne omfattet af
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereHVAD ER GREEN NETWORK?
1 GREEN NETWORK 2 1 HVAD ER GREEN NETWORK? Et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder Samarbejdet handler om bæredygtighed Samarbejdet er frivilligt og gensidigt forpligtende Kodeordet
Læs mereTil ansøgningsskema Øget brug af videotolkning
VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereHvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi
Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereOverordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune
Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereSKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE
SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB AP PENSION 1. JANUAR 2018 31. DECEMBER 2018 Skema til redegørelse version af januar 2018 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereSocial ansvarlighed. - Den tredje bundlinje
Den tredobbelte bundlinje (regnskab for både økonomi, miljø og socialt engagement) er en omfattende rapportering af en virksomheds samlede indsats. Social ansvarlighed - Den tredje bundlinje Jannie Andersen
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereLæring i projekter skaber bedre bundlinje. Hvordan arbejder vi bedre i projekter
Læring i projekter skaber bedre bundlinje Hvordan arbejder vi bedre i projekter Præsentation af Henrik Steffensen Uddannelse: Projektleder uddannelse EASV MBA fra SDU-Odense HDA fra SDU-Kolding Baggrund:
Læs mereKan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010
Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-
Læs mereUlykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse
Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse Introduktion til undervisere November 2005 Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereVejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015
Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Læs mere1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereForretningsdrevet samfundsansvar
Forretningsdrevet samfundsansvar - Eller hvordan en virksomhed får overblik over deres aktiviteter indenfor samfundsansvar og vurderer behovet for en regelmæssig gennemgang af aktiviteter og behov Fuldmægtig
Læs mereSundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab
Sundhedsfremmeindeks 1. Lederskab Succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen afhænger af, at sundhedsfremme bliver opfattet som et vitalt ledelsesansvar, og at det bliver integreret i eksisterende ledelsessystemer
Læs mereCSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs mereVejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereHelle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen
RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER
Læs mereRammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne
AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...
Læs mereTeknologisk Institut. Personalepolitik
Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering
Læs mereMetode Seniorpraksis
Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt
Læs mereUdarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8
Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereCertificering ISO 14001:2015
Certificering ISO 14001:2015 Nr. Æ-1B, Rev. Dato: 29-8.2018 Sagsnummer: E-mail: Rekvirent: Adresse(r): Auditor Dato: 2017.0070.0006 co@sk-as.dk Søborg Køl A/S Brøndbytoften 13, 2605 Brøndby PBP 05-12-2018
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mere01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer
Læs mereVirksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Læs mereInformationssikkerhedspolitik
Holbæk Kommunes Informationssikkerhedspolitik 2013 Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Holdning og principper 4 4. Omfang 4 5. Informationssikkerhedsniveau 5 6. Organisering
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At
Læs mereOPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation
OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen
Læs mereSemesterbeskrivelse for 3. semester på HDFR Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: Studienævnet for HD og MBA Studieordning: Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereBoks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner
Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Tilsynet skal gennemføres efter en model, der giver et ensartet, systematisk og veldokumenteret grundlag for vurderinger, så politikerne
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereRekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark
Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereAfsluttende kommentarer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og
Læs mereMannaz HR-uddannelsen
Mannaz HR-uddannelsen Grundlæggende teori og træning i HR-funktionens kerneopgaver Sæt fokus på dig og din HRrolle På denne HR-uddannelse får du et intensivt træningsforløb, hvor du bliver stillet over
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereSystematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse
Læs mereInspiration til kompetenceudvikling
Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes
Læs mereVejledning om risikovurdering af IT-projekter
Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereRedegørelse om. ASV Horsens. Sociale engagement
Redegørelse om ASV Horsens Sociale engagement September 2006 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 ASV Horsens kort fortalt... 4 Proces... 4 ASV Horsens før og nu... 4 Værdier... 5 Præsentation af nøgletal
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereStandard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2. Standarderne SOR 2. for offentlig
Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2 Standarderne for offentlig SOR 2 SOR 2 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 2 (VERSION 1.1) 1 Rigsrevisionens kvalitetsstyring
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs merePersonalepolitik. December 2018
Personalepolitik December 2018 2 Indholdsfortegnelse Formålet med en personalepolitik 3 Ledelse og samarbejde 4 Ansættelse 5 Kompetenceudvikling 8 Løn 10 Familie- og seniorliv 12 Sundhed og arbejdsmiljø
Læs merevestjyskbanks redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks
vestjyskbanks redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks 2014 Redegørelsen vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 Forklaring på / anbefalingen: Generelle anbefalinger 1.
Læs mereDE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK
Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at
Læs merePolitik for samfundsansvar
Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere... 4 4.3 Korruption og usædvanlige
Læs mereErfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification
Velkommen Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Leadauditor Jakob Top, telefon 22 24 68 79 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20 13 93 Bureau Veritas
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs merePERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV
PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik
Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...
Læs mereI ligestillingsredegørelsen for 2013, redegøres der udelukkende for ligestilling af kvinder og mænd i regionen.
Til: Koncerndirektionen Koncern Organisation og Personale Enhed for personalepolitik og arbejdsmiljø Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 3866 5000 Ref.: Mette Rye Dato: 16. september 2013 Ligestillingsredegørelsen
Læs mereDS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar
DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...
Læs mere