Borgerinddragelse i vindmølleplanlægning

Transkript

1 Borgerinddragelse i vindmølleplanlægning Hvorfor inddrage borgerne? Investér i ejerskab Placering af vindmøller er et emne, der kan få sindene i kog. For selvom mange danskere går ind for vindenergi, har en del samtidig den holdning, at møllerne helst ikke skal placeres for tæt på deres bolig. Der er mange eksempler på, at placering af vindmøller bliver et lokalt stridspunkt. Erfaringen viser, at det godt kan lade sig gøre at løfte dialogen over not in my backyard niveauet og nå til en fælles forståelse af behov og muligheder i placeringen af vindmøller. Det kan ske ved at inddrage naboer og andre lokale interessenter tidligt i planlægningsprocessen, mens der er mulighed for at påvirke beslutningen. En god og konstruktiv dialog kræver tid og plads til, at borgere, politikere, fagfolk, investorer og andre interessenter sammen kan overveje fordele og ulemper ved forskellige placeringer og drøfte deres bekymringer og forestillinger. Ejerskab er et nøgleord. Hvis det kan lykkes via tidlig inddragelse at skabe ejerskab til vindmølleprojektet hos borgere, interessenter og politikere, bliver det langt nemmere at gennemføre planen i den sidste ende. Hvis det ikke lykkes at skabe ejerskab, kan konsekvensen ofte være modstand, mytedannelse og klager, som kan trække beslutningen og gennemførelsen i langdrag. Så det kan godt betale sig at investere i at udvikle ejerskab. Boks: Lokalt ejerskab - helt bogstaveligt I Nordvestjylland er der stor lokal opbakning til vindmøller og biogasanlæg. Ca. 800 borgere står på venteliste til at investere i lokale møller. Citat: Jørn Nørby, formand for Teknik og Miljøudvalget i Lemvig Kommune: Når man skal placere vindmøller lokalt er det vigtigt at invitere borgerne ind til en dialog og spørge: Når nu møllerne skal være her - hvordan er det så, vi gør? Og så er det utroligt væsentligt at skabe en forbindelse fra vindmøllerne til folks egen baglomme. Så lever man langt, langt bedre med det, end når det er en investor fra en anden ende af landet. Det lokale engagement er det, der driver det. Boks: Ejerskab gennem den grønne ordning En anden vej til ejerskab kan være at synliggøre de lokale gevinster ved vindmøllerne. Alle kommuner, der opstiller nye vindmøller, kan søge penge i den grønne ordning til lokale natur- og kulturprojekter i kommunen. Citat: Henrik Lund, professor i energiplanlægning v. Aalborg Universitet: 1

2 Det handler basalt set om. - både for kommunerne og for Danmark som helhed, at vi ikke bruger pengene på at købe kul og olie i udlandet, men i stedet bruger dem til at skabe vækst i lokalsamfundet. Sammenhæng mellem at lægge investeringerne lokalt og tjene på dem lokalt er helt afgørende. Hør hele indslaget fra Orientering på P1 den 1. april 2011: 2

3 Hvornår skal borgere og interessenter inddrages? Inddrag så tidligt som muligt Borgerinddragelse i form af obligatoriske høringer er en del af planprocessen. Der er mulighed for at inddrage borgere og interessenter på forskellige tidspunkter i planprocessen. Erfaringen viser, at tidlig inddragelse, hvor borgere og interessenter har mulighed for at sætte deres præg på beslutningerne, giver en mere konstruktiv dialog. Hvis man inviterer borgere og interessenter ind tidligt i planprocessen med deres viden, behov og holdninger til placering af vindmøller, kan der skabes mere robuste og demokratisk bæredygtige beslutninger. Boks: Tidligt hvad vil det sige? Hvad vil tidlig inddragelse egentlig sige: Er det klogt at inddrage borgerne tidligt i den overordnede planlægning for hele kommunen eller bedre at vente til der ligger et konkret anlægsprojekt? Boks: Erfaringer - Det kan være vanskeligt at få borgerne til at engagere sig, før der ligger konkrete planer - Opsøgende arbejde kan få flere borgere med tidligt i processen - De engagerede borgere, f.eks. medlemmer af DN og landbrugsorganisationerne er nemmest at få i tale tidligt i processen - Borgere og andre interessenter kan bidrage med værdifuld lokal viden tidligt i processen - Borgerne har nemmere ved at engagere sig i et konkret forslag - Når der ligger et konkret forslag til anlægsprojekt, kommer dialogen ofte til at handle om for eller imod Case: Tidlig inddragelse i kommuneplanstrategi I Hvidovre Kommune har der gennem flere år været konflikter om planlægning af kommunens bymidte. En investor foreslog at udvikle bymidten med indkøbscenter, boliger og biograf, men en gruppe meget aktive borgere var imod. Modstanderne protesterede bl.a. via de lokale medier og via henvendelser til politikerne. Og det lykkedes dem at påvirke holdningerne i kommunalbestyrelsen, så flertallet for lokalplanen smuldrede. Lokalplanen faldt - og kommunen var tilbage ved udgangspunktet. I forbindelse med kommuneplanstrategien valgte Hvidovre Kommune derfor at starte dialogen med borgerne om udvikling af bymidten forfra ved at indbyde bredt til et borgermøde, hvor der ikke lå nogen konkrete forslag, men hvor borgerne fik mulighed for at udfolde deres idéer og ønsker til, hvordan bymidten skulle udvikle sig. Politikerne var også til stede - for at lytte og reflektere på borgernes forslag. Ligesom mødet indeholdt et inspirationsoplæg fra en ekstern byplanlægger. Mødet, som varede i alt fire timer en søndag eftermiddag, var planlagt, så der både var tid til at tale om områdets historie, til at høre et fagligt oplæg og til at arbejde med bymidtens fremtid i mindre grupper. Der blev ikke opnået 100 % enighed om, hvordan bymidten skulle udvikles, men fundet en stor grad af fælles grund. Og ikke mindst blev der opbygget ny tillid mellem borgere og politikere. Case: Borgerjury i Amsterdam, Holland I forbindelse med den overordnede strategiske energi- og klimaplanlægning i kommunen er det en mulighed at lade borgerne fremlægge deres egne løsningsforslag. Her er et eksempel på brug af en 3

4 såkaldt borgerjury i Amsterdam, Holland. Temaet var: Amsterdam skal være så miljøvenlig som mulig. Derfor skal luftkvaliteten i den indre by forbedres kontinuerligt. Kommunen besluttede at nedsætte en borgerjury, så beboerne i den indre by kunne diskutere, hvilke indsatser og løsninger, der skulle til for at gør hovedstaden renere. Tres repræsentativt udvalgte borgere fra Amsterdam blev inviteret til at deltage i en borgerjury over en hel lørdag. Juryen blev først præsenteret for tre forskellige løsningsmodeller/scenarier udviklet af tre forskellige interessenter. Resten af dagen brugte juryen til at diskutere og forhandle løsningsmodellerne i fire små grupper og plenum. Resultatet af dagen var spektakulært: Juryen valgt nemlig ikke nogen af de tre scenarier, men kom sidst på dagen med en egen blandingsmodel, som indeholdt en bredere og større palet af foranstaltninger. Beslutningstagerne var rigtig glade for borgernes imponerende indsats og juryens indstilling blev del af den nye trafikplan for området. Borgerjuryen i Amsterdam har vist at en stor gruppe af borgere fint er i stand til at arbejde kreativt og tage beslutninger, som påvirker deres egen situation negativt, men gør en forskel til det bedre for samfundet. Trafikborgmester Tjeerd Herrema, Amsterdam, sagde: Borgerjury modellen skal absolut gentages. På baggrund af borgernes anbefalinger føler politikerne sig mere sikre i deres prioriteringer. Borgerjuryen så nødvendigheden i at forbedre luftkvaliteten i Amsterdam så hurtig som muligt! I en Borgerjury undersøger borgere en sag af offentlig betydning. Juryen er sammensat af en gruppe repræsentativt udvalgte borgere, som afspejler samfundet, og som ofte bliver betalt for deres indsats. Ved starten af en jury konference præsenterer forskellige interessenter eller vidner deres synspunkter, hvorefter borgene begynder at diskutere sagen. Ved slutningen af konferencen præsenterer borgerne deres anbefalinger til beslutningstagere og befolkningen. Boks: Spørgsmål: Har I tænkt på at invitere de lokale grønne organisationer og andre relevante foreninger til et møde, før vindmølleplanlægningen går i gang? 4

5 Hvad vil I opnå med at inddrage borgerne? Det er meget vigtigt, at I gør jer målet med at inddrage borgere og interessenter klart, før I går ud og inviterer dem ind. Målet med og rammerne for dialogen skal formidles tydeligt til borgerne: Drejer det sig om et informationsmøde? Om en høring? Eller om en mere åben dialog og hvilke muligheder har borgerne for at påvirke beslutningen? Boks: Formålet? Der kan være mange formål med at inddrage borgere og interessenter i vindmølleplanlægningen, f.eks.: - at informere om, at vindmølleplanlægningen går i gang og om hvordan processen vil forme sig - at høre borgernes idéer og holdninger til, hvor vindmøllerne kan placeres - at engagere borgerne i lokale møllelaug, der vil arbejde for at placere og drive vindmøller - at opbygge kontakt og tillid mellem forskellige borgere og interessenter i lokalområdet omkring planlægning af vindmøller - at høre borgernes holdninger til forskellige konkrete forslag til, hvor møllerne kan placeres - at informere om kommunens udspil til placering af møllerne og høre borgernes holdninger Boks: Hvad er succeskriteriet? Det kan være en god idé at overveje, hvilke succeskriterier, I vil sætte for borgerinddragelsen: Er det det antal borgere, der møder op, antallet af gode idéer og løsningsforslag, opbygning af tillid og gode relationer mellem parterne - eller noget helt andet? 5

6 Hvem skal inddrages og hvordan når I dem? Traditionelle borgermøder er ofte præget af Tordenskjolds Soldater, en lille, trofast skare af engagerede borgere, der møder op igen og igen - ofte for at kæmpe for deres egne mærkesager For at komme i dialog med en bredere kreds, kan det være nyttigt at lave en interessentkortlægning der kan pege på, hvilke grupper af borgere og interessenter, det er relevant at huske: Hvem er særlig berørt af beslutningen, hvem sidder inde med værdifuld viden, hvem kan bidrage med de gode ideer, hvem vil I særligt gerne have i tale? Boks: Spørgsmål: Har I husket at inddrage politikerne? Husk også de interne interessenter: Politikere samt ledere og embedsfolk i andre relevante forvaltninger. Det er vigtigt også at skabe et internt ejerskab til vindmølleplanlægningen. Der ligger et stort arbejde i at sikre sig, at organisationen er klar til at tage imod input fra borgere og interessenter og omsætte dem til beslutninger. Spørg jer selv: Hvad vil vi som kommune, hvorfor vil vi gerne have vindmøller og hvor langt er vi villige til at gå i forhold til andre interesser? Her er et eksempel fra Plan 09 på, hvordan Jammerbugt Kommune har arbejdet med inddrage politikerne i planlægningen: Case: Politikere på ekskursion Da kommunerne overtog planlægningen af det åbne land fra amterne ved kommunalreformen, besluttede Jammerbugt Kommune at gøre en ekstra indsats for at sætte det åbne land på politikernes dagsorden. Der var brug for at øge politikernes kendskab til og viden om området. Og for at udvikle ejerskab og engagement hos politikerne i forhold til det nye planlægningsområde. I projektet åbent land på dagsordenen blev kommunens politikere inviteret på tre ekskursioner i kommunens landskaber, krydret med faglige indlæg og debat med repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og den lokale landboforening. Forløbet sluttede med et debatseminar. Ekskursionerne var en god forberedelse til opgaven med at forvalte det åbne land. Turene og de faglige input klædte politikerne på og gav dem et brugbart overblik over området samtidig med, at de fik en oplevelse sammen. Se mere om Jammerbugt Kommunes indsats for at involvere politikerne her: Hvordan gør I borgerne interesserede? De mest brugte kanaler til f.eks. at gøre opmærksom på et borgermøde, er annoncer i lokale aviser og information på kommunens hjemmeside. Men hvis man vil nå andre end de sædvanlige, skal der også andre midler i brug. Det kan være en god idé at udarbejde en kommunikationsplan for indsatsen. Boks: Idéer til at komme bredt ud - Brug personlig og direkte henvendelse: Invitér f.eks. udvalgte borgere via et personligt brev - Brug foreninger, netværk og ambassadører: Hvis I vil i kontakt med børn og unge, så gå i samarbejde med skolen om at undervise i alternative energiformer eller lave projekt om vindmøller. Hvis I vil have en dialog med landmændene i kommunen, så gå via landboforeningen. 6

7 - Vær opsøgende: Opsøg borgerne, hvor de er - f.eks. på gågaden, i indkøbscentret eller på stationen - stil dem et par hurtige spørgsmål og uddel en flyer med invitation til borgermøde eller netdialog. - Tænk de lokale medier ind - den lokale ugeavis er ofte en vigtig informationskilde. Brug den til at skabe opmærksomhed gennem artikler og interviews om planerne. - Gør det nemt for borgerne at deltage. Ikke alle borgere har tid og lyst til f.eks. at deltage i et borgermøde. For at få deres input kan det være en idé at åbne en postkasse på nettet til idéer, forslag og kommentarer. Boks: Borgerdialog via nettet For at tiltrække en bred kreds af borgere kan det være en god idé at supplere evt. borgermøder med mulighed for at give input via nettet eller sociale medier. Her er det vigtigt at: - styre dialogen ved at fortælle klart, hvad I ønsker input til f.eks. ved at stille nogle spørgsmål eller stille nogle scenarier op - åbne for dialog over en kort periode, f.eks. nogle uger op til eller efter selve borgermødet - gøre bredt opmærksom på muligheden for at deltage elektronisk - være klar over, at det kan kræve mange ressourcer at omsætte inputtene, hvis der kommer mange. Spørgsmål: Har I tænkt på at, at mange af jeres kolleger i kommunen også er borgere? Måske kan I nå dem via et internt nyhedsbrev eller kommunens intranet? Boks: Kommunikationsplan Det kan være en god idé at planlægge kommunikationen systematisk, f.eks. ved at udarbejde en kommunikationsplan, der beskriver, hvilke målgrupper, I sigter mod at nå med hvilke budskaber hvornår og gennem hvilke medier. Information til borgere og interessenter Det er en god idé at klæde deltagerne på forud for dialogen. I den tidlige fase kan det f.eks. ske med et debatoplæg. Et godt debatoplæg: - Er kort - Er skrevet i et sprog, der er til at forstå - Sætter det lokale projekt ind i en større sammenhæng (f.eks. Regeringens Energiplan) - Indeholder illustrativt billedmateriale f.eks. kort og visualiseringer - Fortæller, hvad borgerne har mulighed for at få indflydelse på, hvordan og hvornår Boks: Se eksempler på debatoplæg her: Hedensted Kommune Herning Kommune 7

8 Borgermøder: Hvordan får I en god dialog? Konflikter og modstridende interesser er et vilkår i vindmølle- og biogasplanlægning. Så det handler ikke om at undgå uenighed, men om at tackle den på en åben og konstruktiv måde. En vigtig pointe er, at det gælder om at være opmærksom på, hvordan dialogen foregår - ikke kun på indholdet. Her er nogle gode råd om, hvad I kan gøre på selve mødet for at undgå, at konflikterne spidser til og der bliver skabt en os og dem stemning: Gør brug en professionel mødeleder Overvej, om I selv har det, der skal til for at planlægge og afvikle et godt møde. Og kig gerne rundt i hele organisationen. Der kan sagtens sidde nogen der vil være gode mødeledere, selvom de intet ved om det faglige indhold. Nogle vælger at bruge en kendis, f.eks. en nyhedsjournalist som mødeleder. Det er klogt at lægge vægt på, at mødelederen først og fremmest har ansvar for processen. En professionel procesleder/mødeleder, der er vant til at planlægge og lede møder vil kunne hjælpe jer med at tilrettelægge og styre borgermødet, så det foregår værdigt og ordentligt. Mødelederen kan fungere som en neutral part, der sikrer, at alle kommer til orde under mødet og at alle synspunkter bliver hørt og anerkendt. Erfaringsmæssigt har det stor betydning for deltagerne udbytte af mødet. Mødelederen kan også rådgive jer i forberedelsen. Forbered jer grundigt Et borgermøde er som en fest - meget af succesen ligger i forberedelsen: Hvordan byder værterne velkommen? Hvem skal have mulighed for at tale sammen? Hvilken stemning vil vi gerne skabe? Det er også en god idé at lægge nogle kræfter i at forberede hovedbudskaber og formidling af de fagligt/tekniske fakta, så de er til at forstå for borgerne. Det kan være en god idé at få ekstern hjælp til at planlægge mødets forløb og sikre, at evt. faglige oplæg er forståelige og relevante for borgerne. Den psykiske forberedelse Mange politikere, planlæggere og borgere har oplevet borgermøder, der løb af sporet eller endte som en frustrerende oplevelse. Derfor kan der være angst og bekymring forbundet med at holde et borgermøde om et konfliktfyldt emne. Her kan den psykologiske forberedelse hjælpe. Det kan f.eks. foregå ved et forberedende møde, hvor I taler sammen om: Hvad er det værste, der kan ske? Hvad kan vi forvente, borgerne vil interessere sig for? Og hvordan kan vi møde de borgere, der er oprørte og bekymrede over vindmølleplanerne? Også her kan det være en god idé at trække på ekstern hjælp. Case: Energinet.dk: Velforberedte borgermøder Energinet.dk, som står for store anlægsprojekter som planlægning og opsætning af højspændingsmaster, holder løbende borgermøder med deltagere for at informere berørte lodsejere om projektet. Ind imellem oplevede de, at møderne løb af sporet, f.eks. fordi små grupper af ophidsede eller bekymrede borgere kom til at dominere mødet fuldstændig. Et konsulentfirma hjalp Energinet.dk med at udvikle en ny form for borgermøder, hvor målet - ud over at informere borgerne om det aktuelle projekt - var at borgerne skulle føle sig lyttet til og godt behandlet. Det lykkedes bl.a. ved: 8

9 - Grundig forberedelse: Workshop for alle de medarbejdere, der skal være til stede på borgermødet, hvor der blev arbejdet med hovedbudskaber, forventninger til mødet og forskellige måder at møde vrede og bekymrede borgere på - En neutral mødeleder, der satte klare rammer for mødet og styrede dialogen, så alle fik en mulighed for at sige noget. - Opdeling af mødet i en plenumdel og en udstillingsdel, hvor borgerne fik mulighed for at fordybe sig i kort, modeller, plancher m.v. og tale med en række faglige eksperter om netop deres spørgsmål og bekymringer. Resultatet blev en række borgermøder, hvor stemningen var langt mere afdæmpet og respektfuld end tidligere og hvor borgerne gav udtryk for, at de oplevede at blive hørt og anerkendt og få svar på de spørgsmål, de havde. Klar opgave, klar bane Det er vigtigt at afstemme forventningerne til mødet både i invitationen, ved mødets start og undervejs: Hvad er opgaven på mødet? Hvad er til debat og hvad er ikke? Hvis kommunalbestyrelsen f.eks. har besluttet, at der placeres xx antal møller i kommunen, er det ikke spørgsmålet, om der kommunen skal have vindmøller, som er til debat. Mødelederen kan sørge for, at opgaven og rammerne for mødet er klare for deltagerne. Alt efter, hvad der er formålet med mødet, kan der arbejdes med forskellige metoder, f.eks. idéudvikling og kreative processer. I kan finde inspiration til metoder i håndbogen Borgerne på banen, der kan hentes gratis her: Sæt god tid af Hvis der er tale om et konfliktfyldt emne, hvor der er mange følelser på spil, er det en god idé at sætte god tid af til mødet. Ofte rækker det ikke med de sædvanlige 2-2,5 time. Sæt gerne længere tid af, f.eks. 3-4 timer. Når borgerne først er mødt op, sætter de pris på at dagsordenen ikke er for stram og at der er plads til at høre alle synspunkter. Der skal både være tid til at forklare og beskrive projektet og svare på spørgsmål. Og så er det vigtigt, at der også er tid til og mulighed for, at deltagerne evt. kan tale sammen i mindre grupper, hvor tillid og gensidig forståelse kan bygges op. Brug små grupper De fysiske rammer, mødet foregår under, betyder meget for forløbet. Undgå at sætte politikere eller embedsmænd i et panel overfor en sal fuld af borgere på lange rækker. Lad hellere deltagerne sidde sammen i grupper omkring mindre borde (6-10 personer) og sørg for, at der er mulighed for at tale sammen i mindre grupper undervejs. Det er ikke alle borgere, der bryder sig om at tale i store forsamlinger, men alle vil gerne lyttes til. Politikere og fagfolk - hvad skal de på mødet? Hvis politikere og fagfolk ikke skal optræde som forsvarere af en bestemt løsning eller politik - hvad skal de så? Først og fremmest er det vigtigt, at de er til stede, og at de både får mulighed for at lytte til borgernes holdninger og bekymringer og bidrage med deres særlige vinkel på emnet. Mange borgere bliver desuden skuffede, hvis politikerne ikke er til stede. Både politikere og embedsfolk skal have en meningsfuld og klar rolle på mødet. Begge grupper kan f.eks. fungere som bordformænd og desuden få lejlighed til at kommentere på borgernes forslag og bekymringer. Erfaringsmæssigt løfter det dialogen at få flere perspektiver med. 9