Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011"

Transkript

1 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige tiltag og processer. Centret følger lovgivningen (BEK 1518), der foreskriver en løbende informationsindsamling om udviklingen i kvaliteten. Derfor har skolen bl.a. valgt at indhente viden om elevers, praktikvirksomheders og medarbejderes tilfredshed. En viden som indgår som dokumentation og resultater af skolens kvalitet i forbindelse med den årlige selvevaluering. Samtidig indgår centret i et kvalitetssamarbejde med andre SOSU skoler (via skolens deltagelse i ESB-netværket). Udover at sikre at SOSU C lever op til den gældende lovgivning har uddannelsescentret også en ambition om at styrke kvalitetsarbejdet. Styrkelsen kan ske på flere måder: 1. Resultater fra undervisningsevalueringer skal indgå i skolens kvalitetsarbejde Det drejer sig om at få belyst hvordan undervisningen - dvs. det faglige indhold, de anvendte pædagogiske metoder og de didaktiske overvejelser - understøtter uddannelsens formål og mål. Fokus for undervisningsevalueringerne er lærerteamets analyse, refleksion og fortolkning af elevernes udbytte af undervisningen. 2. Udvikling af en evalueringskultur på SOSU C, således at resultater og analyser af dokumentationsmaterialet forankres bredere blandt medarbejderne på skolen Dokumentationsindsamlingen på skolen giver megen viden, men dette er i sig selv ingen garanti for at den indsamlede dokumentation og resultaterne fører til evt. ønsket forandring. Der lægges på denne måde op til, at forankre kvalitetsarbejdet på skolen sådan at flere af skolens medarbejdere i fællesskab drøfter evalueringer og resultater. Målet er, at skolen på sigt udvikler en evalueringskultur hvor medarbejderne diskuterer hvad der er godt og hvad der kunne gøres bedre. Det skal nævnes, at Udviklingsplanen for har sat lærernes kompetenceudvikling på som særligt indsatsområde - hvilket giver en god overensstemmelse med dette projekt. Baggrund i begrebet evalueringskultur Arbejdet med evaluering foregår allerede på SOSU C, men begrebet evalueringskultur kan med fordel indarbejdes yderligere på skolen. 1

2 I en publikation fra UVM 1 nævnes, at arbejdet med udvikling af en god evalueringskultur er mere end at evaluere. Begrebet kultur understreger også betydningen af en fælles kerne, en fælles måde at tænke og handle på, og et fællesskab om bestemte værdier, fx som udtrykt i skolens vision og mission. En rapport fra EVA 2 folder begrebet yderligere ud. Her nævnes, at: I arbejdet med at udvikle en evalueringskultur kan der tales om at alle tager del i en fælles, systematisk indsats for at udvikle praksis. Det forudsætter at man har en fælles viden og et fælles grundlag for at tale om hvordan man gør tingene på skolen. For at få denne viden er det derfor nødvendigt at indsamle data og dokumentere altså evaluere, men data og dokumentation skal også bruges til noget og danne grundlag for den fælles refleksion og pædagogiske prioritering. Dette forudsætter en refleksiv kultur på skolen, hvor det diskuteres hvad der er godt og hvad der kunne gøres bedre. Altså en evalueringskultur. Figuren nedenfor viser et eksempel på hvordan evaluering af undervisningen gennemløber en proces på en skole. 3 Nøglebegreber i evaluering Kernen i evalueringsarbejde vedrører især to forhold: Summative evalueringer (kontrolorienterede evalueringer), der kan opfattes som et værktøj til kontrol og kvalitetssikring, mens de sjældnere anvendes som et udviklingsværktøj. Summative evalueringer drejer sig om målinger på områder der er synlige og tilgængelige, fx om elevernes resultater og adfærd: standpunktskarakterer, frafald, fravær Eller evaluering af elevernes holdninger til og oplevelser af kvalitet: graden af elevernes tilfredshed med undervisningen (tilfredshedsundersøgelser). Den summative proces sammenfatter resultaterne eleven har opnået, og belyser fx ved brug af tal og procenter graden af tilfredshed med dette og hint. Evalueringerne er 1 Evalueringskultur på erhvervsskolerne (2006), s.11. UVM 2 Klog på egen praksis (2005), s.15, Danmarks Evalueringsinstitut 3 Baggrundsrapport til Fremtidens Folkeskole. Anbefaling fra skolens rejsehold (juni 2010), s.18 Styrelsen for kvalitet og evaluering, UVM

3 oftest skriftlige. Sådanne evalueringer har måske en udfordring med hvorvidt de også giver et dækkende billede af virkeligheden. Formative evalueringer (udviklings- og forbedringsorienterede evalueringer) er fx lærernes evalueringer af undervisningen og af elevernes læreprocesser og kompetencer. På SOSU C foregår arbejdet med den løbende evaluering i forbindelse med samtaler på holdene, med kontaktlærer-elev samtaler og elevsamtaler i forbindelse med praktikken. De formative evalueringer har tradition af at være mundtlige. De kendetegnes typisk af at foregå på et individuelt plan mellem lærer-elev og mellem lærer-lærer i forskellige vejlednings-, planlægnings- og lign. samarbejdssituationer. Endelig er der også tale om at uddannelsescentret gør brug af systematiske og skriftlige evalueringer i forbindelse med deltagelse i udviklingsprojekter og lign. tiltag. På SOSU C skal vi fortsat indhente elevtilfredsmålinger og fx udarbejde aktuelle frafaldsstatistikker. Den summative evaluering handler for os om, at opstille resultatmål, fx i forhold til elevernes frafald gøre en (pædagogisk) indsats for derefter at måle på kvaliteten af de resultater, der kom ud af indsatsen. Nåede skolen det ønskede fald i frafaldsprocenten? Men vi kan supplere disse resultater og målinger med viden fra undervisningen og de pædagogiske processer i undervisningen. Den formative evaluering sætter fokus på forskellige procesmål, som kan fungere som delmål i en arbejdsproces (procesmålene er på den måde redskaber til styring). Det kan eksempelvis dreje sig om hvordan skolen organiserer opgaven med at forberede eleverne bedst muligt inden praktikforløb. Støttes eleverne i at få realistiske og positive forestillinger om praktik? Og er der både er modspil til elever, der måske byder under (de unge), og elever der byder over (de ældre)? Vigtigheden af at have begge evalueringsområder med i en skoles kvalitetsarbejde fremgår da også af publikationen om evalueringskultur fra UVM. Her nævnes, at summativ eller formativ evaluering ikke er et spørgsmål om enten/eller. Derimod er der tale om to dimensioner, som skal supplere hinanden og som på hver på deres måder bidrager til at understøtte og sikre kvalitet i undervisningen 4. Tabellen på næste side viser hvordan de to evalueringstilgange belyses på SOSU C: 4 Evalueringskulturen på erhvervsskoler (2006), s. 51, UVM

4 Summative evalueringer (kontrolorienterede evalueringer) Formative evalueringer (udviklingsorienterede evalueringer) Elevtilfredshedsmålinger (ETU) Interviewundersøgelser med elever (2010) Virksomhedstilfredsmålinger (VTU) Medarbejdertilfredshedsmålinger(MTU) Primo 2010 Vis Kvalitet (AMU-kursister i Herlev) DeskTopSurvey undersøgelser Frafaldsmålinger Alle typer tilfredshedsmålinger (ETU VTU MTU VisKvalitet) Resultater fra undervisningsevalueringer skal indgå i skolens kvalitetsarbejde Resultat- og adfærdsmålinger (karakterer, frafald, fravær) Ressourceregnskabsindikatorer (data til UVM, fx elevtrivsel som indikator i ressourceregnskabet). Det drejer sig om at få belyst hvordan undervisningen - dvs. det faglige indhold, de anvendte pædagogiske metoder og de didaktiske overvejelser - understøtter uddannelsens formål og mål. Udvikling af en evalueringskultur på SOSU C Resultater og analyser af dokumentationsmaterialet forankres bredere blandt medarbejderne på skolen Metoder til dataindsamling - Selvevaluering i lærerteam Fx ift. arbejdet med projektsarbejdsformen eller arbejdet med samordningsplaner - Tematisk evaluering Fx med fokus på elevernes personlige uddannelsesplaner eller fx vurdering af elevernes læring i henholdsvis teori- og praktikperioder - Fokusgruppeinterview og undervisningsiagttagelser mm. Udvikling og afprøvning af nye metoder til dataindsamling på SOSU C

5 Klar til selvevaluering på SOSU C At selvevaluere er at sætte ord på den daglige praksis og spørge: Hvorfor gør vi som vi gør, hvad kan og vil vi ændre, og hvordan gør vi så det? Selvevalueringforløb på SOSU C I et selvevalueringsforløb skal man selvevaluere, dvs. helt konkret sætte sig sammen i en gruppe hvor man uforstyrret arbejder sig igennem nogle arbejdsspørgsmål og undervejs noterer gruppens svar ned. Selvevalueringsprocessen på SOSU C består af to hovedelementer: 1. Et kort indledende forløb hvor underviserne og ledelsen sammen skal identificere nøgleområder. Nøgleområder er de overskrifter som underviserne skal arbejde ud fra i den efterfølgende selvevaluering. 2. Den egentlige selvevaluering. Her er formålet at bringe grundig og systematisk viden frem om et eller flere af de nøgleområder, som skolen har prioriteret at evaluere. Nedenfor gives to eksempler på hvad der kunne være vigtige nøgleområder og dermed temaer i en selvevaluering. Det er vigtigt at pointere, at dette kun er eksempler! De aktuelle nøgleområder skal underviserne og ledelsen på SOSU C selv identificere. Eksempler på emner til selvevaluering på SOSU C Eksemplerne sætter fokus på to centrale områder af skolens praksis: det pædagogiske område og det organisatoriske område. Det pædagogiske område, der handler om hvordan arbejdet med selvevaluering kan føre til bedre understøttelse af den gode undervisnings- og læringssituation. Det organisatoriske område, der handler om hvordan vi på skolen skaber samspil, fx mellem uddannelsesvejledning, kontaktlærere og underviserne i lærerteam, når omdrejningspunktet fx er elevens personlige uddannelsesplan. Eksempel (1): Undervisningsevaluering med fokus på det pædagogiske Selvevalueringen vil fokusere på teamets arbejde med det faglige indhold og de valgte pædagogiske metoder og didaktiske overvejelser: A. Sammenhængen mellem undervisningsmetoder og uddannelsens formål og mål, med hensyntagen til elevernes kompetencer, fx: - Gør vi brug af mange forskellige undervisningsformer og arbejdsmåder? - Har vi afklaret hvornår klasseundervisning og projektorienteret undervisning, samt case-arbejde er en fordel? Har vi drøftet styrker og svagheder ved klasseundervisning og de andre arbejdsformer som en fagligt velbegrundet aktivitet - også ift. elevernes udbytte af undervisningen? - Inddrager vi eleverne i valg af undervisningsformer og arbejdsmåder?

6 Eksempel (2): Tematisk evaluering med fokus på elevens uddannelsesplan Evalueringen vil sætte fokus på samarbejdsopgaven omkring eleverne: B. Målene i uddannelsesplaner (LUP, uddannelsesbogen) i samspil med elevernes personlige uddannelsesplan, realkompetencer o. lign, fx: - Er der overensstemmelse mellem LUP og elevernes uddannelsesbog? - Får alle elever udarbejdet en personlig uddannelsesplan? - Hvordan gør eleven, kontaktlæreren og de øvrige undervisere brug af de personlige uddannelsesplaner? I planlægningen af undervisningen eller som et redskab til vejledning? - Hvordan skal det elektroniske Elevplan-system integreres i arbejdet med elevspecifikke mål, kompetenceafklaring og deraf følgende individualisering og differentiering af undervisningen? Oversigten nedenfor viser eksempler på, at der er forskellige formål i fokus, når man evaluerer undervisningen (og på den måde især sætter fokus på det pædagogiske) og når man evaluerer et udvalgt tema, fx som eleveres personlige uddannelsesplaner (og på den måde især sætter fokus på det organisatoriske). Forskellige former for intern evaluering på SOSU C Undervisningsevaluering (Pædagogisk) Genstand Mål i fokus Formål Undervisningens gennemførelse: Lærerens mål for undervisningen Hvordan har de benyttede undervisningsformer, metoder, lærematerialer mv. virket? At få viden som skal forbedre metoderne i undervisningen Tematisk evaluering (Organisatorisk) Skolens samlede indsats ift. elevers personlige uddannelsesplan: Hvordan gør forskellige ressourcepersoner brug af den personlige uddannelsesplan? Skolens samarbejdsstruktur og den personlige uddannelsesplan som rød tråd i forløbet At få viden som skal udvikle rammerne for samarbejdet og styrke fokus på elever som individer Aktiviteter i et selvevalueringsforløb Projektet består af forskellige aktiviteter som involverer forskellige parter på skolen. I det følgende gives ganske korte eksempler på hvad hver af aktiviteterne indeholder. To af elementerne uddybes nærmere. Det drejer sig om hvordan vi skal identificere nøgleområder til selvevaluering og hvordan selve selvevalueringsforløbene skal organiseres. Orientering og deltagelse af Pædagogisk Råd Pædagogisk Råd orienteres og inviteres med i drøftelsen af handleplanen for kvalitetsarbejdet på SOSU C.

7 Identificering af nøgleområder Et nyt materiale fra EVA Klar til Selvevaluering (2010) anvendes som inspirationsmateriale til at identificere nøgleområder for en selvevaluering. Selvevalueringsforløb i den enkelte afdeling Projektet involverer de forskellige afdelinger på SOSU C. Et element i forhold til at selvevaluere er en opmærksomhed på hvem fra skolen der indgår i en selvevalueringsgruppe. Det kan fx være undervisere fra samme afdeling, undervisere med forskellig anciennitet på skolen eller medarbejdere der varetager særlige funktioner på skolen, fx i studievejledningen eller som kontaktlærere. Fokusgruppeinterview med elever og undervisningsiagttagelse I selvevalueringsprocessen arbejdes der med både at beskrive og diskutere praksis. I denne sammenhæng er det vigtigt at anvende forskellige former for dokumentationskilder, som kan give nogle gode perspektiver på nøgleområderne og dermed løfte gruppens diskussioner. Det kan fx være data fra spørgeskemaundersøgelser, interview med elever eller observationer fra undervisningen. Kritiske venner I forbindelse med lærerteamenes selvevaluering inviterer skolen kritiske venner med til drøftelse og yderligere refleksion over resultaterne fra selvevalueringen. De kritiske venner er fagfolk inden for bestemte fagligt-pædagogiske områder, eksempelvis i forhold til projektpædagogik. Eventuelt kan den kritiske ven stille nogle gode spørgsmål der hvor andre allerede er tilfredse med svaret. Orientering om og formidling af resultater Resultaterne fra selvevalueringerne præsenteres dels på afdelingsmøder på skolen, samt indgår som element i den årlige institutionsevaluering. Oversigt over aktiviteter Skoleledelsen Pædagogisk Råd Underviserne Eleverne Ekstern kritisk ven Beslutning af skoleledelsen X Orientering og deltagelse af X Pædagogisk Råd Identificering af nøgleområder X X X Selvevalueringsforløb i X antal X lærerteam Drøftelse af selvevalueringen med en ekstern kritisk ven X X Fokusgruppeinterview og undervisningsobservation X Orientering og formidling af resultater fra selvevalueringen X X X X Resultater indgår i den årlige selvevaluering og i arbejdet med Udviklingsplanen X X X X

8 Uddybning af arbejdet med undervisningsevalueringen (ift. det pædagogiske) Identificering af nøgleområder Gennem to forskellige øvelser identificerer underviserne nøgleområder og inddrager egne erfaringer fra undervisningen, som de skal arbejde videre med i selvevalueringen. Øvelserne går ud på at få ideer til nøgleområderne og prioritere mellem dem. For at selvevalueringen bliver en succes, er det vigtigt, at nøgleområderne er meningsfulde og vigtige for afdelingen og for skolen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udviklet et velegnet materiale 5 med øvelser, der trin for trin anviser hvordan vi kan identificere nøgleområderne og efterfølgende inddrage disse i en selvevalueringsproces. Øvelserne kan fx gennemføres på en stopop-dag. Identificering af nøgleområder 15 minutter 5 minutter 30 minutter 30 minutter 15 minutter 15 minutter 30 minutter 30 minutter 30 minutter Tid Aktivitet Øvelse 1. Hvilke nøgleområder skal indgå i vores selvevaluering? Præsentation af øvelsen: At få ideer til nøgleområderne for skolens selvevaluering og prioritere mellem dem. Deltagerne i øvelsen skriver én ide til et område for selvevaluering. Alle bytter kort i ca. 1 min. (forslagene er på den måde anonyme fra alle) Makker-vis vurderes de to forslag der står på de to kort, og der fordeles 7 point mellem kortene. Øvelsen gentages 5 gange Kvalitetskonsulenten samler op i plenum ved at identificere hvilke forslag der har fået flest point og skriver løbende de ideer, der har fået flest point op på en tavle. Listen vil afspejle de nøgleområder som har bredest opbakning fra lærerne Alternativt samler en gruppe bestående af et par lærere forslagene ind, og forslagene koges ned til en liste på maks. ti områder. Listen drøftes i større lærergrupper, der pointgives og kvalitetskonsulenten opsamler og finder de seks-syv nøgleområder, der har fået flest point Øvelse 2. Hvordan inddrager vi vores erfaringer fra undervisningen? Præsentation af øvelsen: At inddrage egne lærererfaringer fra undervisningen i selvevalueringen Kvalitetskonsulenten inddeler lærerne i faggrupper, så lærere med fx pædagogik som hovedfag går sammen i en gruppe, mens dansklærerne går sammen i en anden osv. I 30 minutter drøfter lærerne de største udfordringer i deres fag. Drøftelsen skal munde ud i at hver enkelte faggruppe formulerer de tre vigtigste udfordringer som undervisningen i deres fag står over for på uddannelsescentret. I 30 minutter drøfter lærerne forudsætningerne for at de beskrevne udfordringer fra undervisningen kan gøres til genstand som nøgleområde for skolens selvevaluering. I plenum drøftes i 30 min. hvilke udfordringer fra undervisningen der kan inddrages i skolens selvevalueringer og hvordan man kan gøre det. 5 Klar til Selvevaluering,(2010), Danmarks Evalueringsinstitut

9 Selvevalueringsforløb På baggrund af de identificerede nøgleområder arbejder underviserne og de øvrige medarbejderne videre med gennemføre en selvstændig selvevalueringsproces. Grupperne skal (afdelingsvis) diskutere og reflektere over et antal arbejdsspørgsmål hen over 3 faser. Ved hjælp af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer man hele vejen omkring emnet. Inspirationen til at organisere og gennemføre selvevalueringsprocessen hentes fra EVA s A-B-C model, se Bilag A. Skriftlighedskravet i forbindelse med selvevaluering kan holdes forholdsvist begrænset. Dette grundet, at selvevaluering mestendels består af diskussioner mellem de der selvevaluerer og fordi nedskrivningen af gruppens arbejde typisk vil kunne indfanges gennem ét spørgsmål hvor lærerne bedes om at notere deres svar. Nedenfor ses et program for hvordan selvevalueringen helt konkret skal påbegyndes. Efter den intensive arbejdsdag forventes det, at de enkelte lærerteam skal arbejde videre med at færdiggøre gruppens/afdelingens rapport. Erfaringsmæssigt gøres dette på et par koncentrerede arbejdsmøder. Program for det intensive selvevalueringsforløb Tid 9:00-9:30 Præsentation af selvevalueringsværktøjet 9:30-10:00 Erfaringer med selvevaluering Aktivitet 10:15 11:15 Introduktion til Fase A: Beskriv praksis som den er nu 11:15 12:00 Frokost Gruppearbejde 12:00 13:15 Introduktion til Fase B: Analyse og vision 13:15-13:30 Pause 13:30-14:30 Gruppearbejde Introduktion til Fase C: Hvad ønsker vi i en fremtidig praksis og hvad Gruppearbejde 14:30-15:00 Præsentation af endelige overvejelser Diskussion og perspektiver 15:00-15:15 Opsamling på dagen kræver det af ændringer? Efter selvevalueringerne er gennemført Materialet de udarbejdede selvevalueringsrapporter fra de respektive afdelinger - skal i det videre forløb indgå i forskellige sammenhænge: - Selvevalueringsrapporterne skal drøftes på et møde mellem den gruppe der har udarbejdet rapporten og den eksterne kritiske ven - En kort sammenfattende rapport fra selvevalueringerne udarbejdes af skolens kvalitetskonsulent - Den sammenfattende rapport drøftes på afdelingsmøder på hele uddannelsescentret, og resultaterne formidles bl.a. i SOSU C s interne nyhedsbrev - Materialet indgår som data i den årlige evaluering, som der er krav om, at skolen skal udarbejde ifølge kvalitetsbekendtgørelsen (BEK 1518).

10 Organisering af arbejdet med selvevaluering Projektet er initieret af skolens ledelse, herunder af direktør Elsebeth Melgaard. Projektet følges af forskellige grupper og repræsentanter fra skolen: Pædagogisk Råd. Medlemmerne fra pædagogisk råd er inviteret til at referere mere fra projektet i deres egne lokale afdelinger på skolen. Styregruppen for skolens kvalitetsarbejde inddrages dels i en indledende drøftelse af projektet og holdes dels løbende orienteret om udviklingen af forløbene. Det lokale uddannelsesudvalg orienteres på et af udvalgets ordinære møder. Faserne i projektet Faserne i projektet præsenteres nedenfor. Projektet gennemføres i 2010 og Fase Aktivitet Deltagere Projektopstart Handleplan udarbejdes Orientering om projektet på afdelingsmøder og Stop-op-dage Direktør og kvalitetskonsulent Alle undervisere, Kvalitetskonsulent Identificering af nøgleområder Workshop eftermiddag med identificering af nøgleområder Undervisere fra Trin 1., Trin 2. PAU, Kvalitetskonsulent Selvevaluering Møder med kritiske venner Intensiv selvevalueringsdag med påbegyndelse af selvevalueringen (1. arbejdsdag) Arbejdsmøder med færdiggørelse af rapport 1-2 timers møde mellem de respektive grupper af undervisere og den kritiske ven Undervisere, afdelingsledelse, kvalitetskonsulent Underviserne Undervisere, Kritisk ven, Kvalitetskonsulent Afrapportering, formidling, orientering i skolen afdelinger. Resultaterne indgår i årlig institutionsevaluering Drøftelse af resultaterne af selvevalueringsforløbene. Data fra selvevalueringerne indgår i den årlige institutionsevaluering Undervisere fra alle afdelinger, øvrige medarbejdere på SOSU C, styregruppen for Kvalitetsarbejdet

11 Bilag A: Selvevalueringens 3. faser Arbejdet med at selvevaluere forløber hen over tre faser: Fase A: Praksis som vi ser den nu Her beskrives den nuværende praksis på skolen og i undervisningen Fase B: Analyse og vurdering Her vurderes styrker og svagheder ved den praksis, der er beskrevet i Fase A. Fase C: Praksis som vi vil udvikle I denne sidste fase skal der på baggrund af gruppens diskussioner, analyser og vurderinger i fase A og B besluttes og skitseres hvad vi konkret vil udvikle og prioritere i den fremtidige praksis. Eksempel på arbejdet med spørgsmål i en selvevaluering med fokus på it i undervisningen Hovedspørgsmål drejer sig om at belyse: Hvordan anvender I it i undervisningen? Fase A Hovedspørgsmål: Hvordan anvender I it i undervisningen? 1.1 Beskriv for hinanden jeres erfaringer med at anvende e it til at støtte forskellige elevgrupper, fx fagligt svage eller stærke elever 1.2 Noter 3-5 eksempler på at it styrker faglig læring og undervisning på skolen

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik Revideret 19.11.2015, Louise Elmgaard Thiem, Uddannelsesleder SOSU-skolen, UCD efter drøftelse i Pædagogisk Råd Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik SOSU-skolens kvalitetspolitik

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med

Læs mere

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE + Pædagogisk ledelse, it og differentiering Marianne Riis, NCE + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget fokus på både it og undervisningsdifferentiering n It som grundlæggende færdighed digital

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

SCKK. Temaer efter frokost

SCKK. Temaer efter frokost Temaer efter frokost Roller og opgaver i den individuelle selvevaluering Planlægning og gennemførelse af det gode konsensusseminar Fra selvevaluering til prioritering og gennemførelse af forbedringsprojekter

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne

Læs mere

Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne

Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne - Workshop 2 af 3 Frederik Kiørboe og Sanya Pedersen Workshop 1 indsatsteori Bedre kendskab til indsatsteori blandt deltagere på workshop Deltagerne

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Randers Tekniske Skoles kvalitetsrejse Tankegodset Opstart og proces, succeser og snublesten undervejs ESB-netværket HTX-vejen Kvalitetskonference

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoU-projekt på 11 skoler René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015 Agenda Pædagogisk

Læs mere