Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011"

Transkript

1 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige tiltag og processer. Centret følger lovgivningen (BEK 1518), der foreskriver en løbende informationsindsamling om udviklingen i kvaliteten. Derfor har skolen bl.a. valgt at indhente viden om elevers, praktikvirksomheders og medarbejderes tilfredshed. En viden som indgår som dokumentation og resultater af skolens kvalitet i forbindelse med den årlige selvevaluering. Samtidig indgår centret i et kvalitetssamarbejde med andre SOSU skoler (via skolens deltagelse i ESB-netværket). Udover at sikre at SOSU C lever op til den gældende lovgivning har uddannelsescentret også en ambition om at styrke kvalitetsarbejdet. Styrkelsen kan ske på flere måder: 1. Resultater fra undervisningsevalueringer skal indgå i skolens kvalitetsarbejde Det drejer sig om at få belyst hvordan undervisningen - dvs. det faglige indhold, de anvendte pædagogiske metoder og de didaktiske overvejelser - understøtter uddannelsens formål og mål. Fokus for undervisningsevalueringerne er lærerteamets analyse, refleksion og fortolkning af elevernes udbytte af undervisningen. 2. Udvikling af en evalueringskultur på SOSU C, således at resultater og analyser af dokumentationsmaterialet forankres bredere blandt medarbejderne på skolen Dokumentationsindsamlingen på skolen giver megen viden, men dette er i sig selv ingen garanti for at den indsamlede dokumentation og resultaterne fører til evt. ønsket forandring. Der lægges på denne måde op til, at forankre kvalitetsarbejdet på skolen sådan at flere af skolens medarbejdere i fællesskab drøfter evalueringer og resultater. Målet er, at skolen på sigt udvikler en evalueringskultur hvor medarbejderne diskuterer hvad der er godt og hvad der kunne gøres bedre. Det skal nævnes, at Udviklingsplanen for har sat lærernes kompetenceudvikling på som særligt indsatsområde - hvilket giver en god overensstemmelse med dette projekt. Baggrund i begrebet evalueringskultur Arbejdet med evaluering foregår allerede på SOSU C, men begrebet evalueringskultur kan med fordel indarbejdes yderligere på skolen. 1

2 I en publikation fra UVM 1 nævnes, at arbejdet med udvikling af en god evalueringskultur er mere end at evaluere. Begrebet kultur understreger også betydningen af en fælles kerne, en fælles måde at tænke og handle på, og et fællesskab om bestemte værdier, fx som udtrykt i skolens vision og mission. En rapport fra EVA 2 folder begrebet yderligere ud. Her nævnes, at: I arbejdet med at udvikle en evalueringskultur kan der tales om at alle tager del i en fælles, systematisk indsats for at udvikle praksis. Det forudsætter at man har en fælles viden og et fælles grundlag for at tale om hvordan man gør tingene på skolen. For at få denne viden er det derfor nødvendigt at indsamle data og dokumentere altså evaluere, men data og dokumentation skal også bruges til noget og danne grundlag for den fælles refleksion og pædagogiske prioritering. Dette forudsætter en refleksiv kultur på skolen, hvor det diskuteres hvad der er godt og hvad der kunne gøres bedre. Altså en evalueringskultur. Figuren nedenfor viser et eksempel på hvordan evaluering af undervisningen gennemløber en proces på en skole. 3 Nøglebegreber i evaluering Kernen i evalueringsarbejde vedrører især to forhold: Summative evalueringer (kontrolorienterede evalueringer), der kan opfattes som et værktøj til kontrol og kvalitetssikring, mens de sjældnere anvendes som et udviklingsværktøj. Summative evalueringer drejer sig om målinger på områder der er synlige og tilgængelige, fx om elevernes resultater og adfærd: standpunktskarakterer, frafald, fravær Eller evaluering af elevernes holdninger til og oplevelser af kvalitet: graden af elevernes tilfredshed med undervisningen (tilfredshedsundersøgelser). Den summative proces sammenfatter resultaterne eleven har opnået, og belyser fx ved brug af tal og procenter graden af tilfredshed med dette og hint. Evalueringerne er 1 Evalueringskultur på erhvervsskolerne (2006), s.11. UVM 2 Klog på egen praksis (2005), s.15, Danmarks Evalueringsinstitut 3 Baggrundsrapport til Fremtidens Folkeskole. Anbefaling fra skolens rejsehold (juni 2010), s.18 Styrelsen for kvalitet og evaluering, UVM

3 oftest skriftlige. Sådanne evalueringer har måske en udfordring med hvorvidt de også giver et dækkende billede af virkeligheden. Formative evalueringer (udviklings- og forbedringsorienterede evalueringer) er fx lærernes evalueringer af undervisningen og af elevernes læreprocesser og kompetencer. På SOSU C foregår arbejdet med den løbende evaluering i forbindelse med samtaler på holdene, med kontaktlærer-elev samtaler og elevsamtaler i forbindelse med praktikken. De formative evalueringer har tradition af at være mundtlige. De kendetegnes typisk af at foregå på et individuelt plan mellem lærer-elev og mellem lærer-lærer i forskellige vejlednings-, planlægnings- og lign. samarbejdssituationer. Endelig er der også tale om at uddannelsescentret gør brug af systematiske og skriftlige evalueringer i forbindelse med deltagelse i udviklingsprojekter og lign. tiltag. På SOSU C skal vi fortsat indhente elevtilfredsmålinger og fx udarbejde aktuelle frafaldsstatistikker. Den summative evaluering handler for os om, at opstille resultatmål, fx i forhold til elevernes frafald gøre en (pædagogisk) indsats for derefter at måle på kvaliteten af de resultater, der kom ud af indsatsen. Nåede skolen det ønskede fald i frafaldsprocenten? Men vi kan supplere disse resultater og målinger med viden fra undervisningen og de pædagogiske processer i undervisningen. Den formative evaluering sætter fokus på forskellige procesmål, som kan fungere som delmål i en arbejdsproces (procesmålene er på den måde redskaber til styring). Det kan eksempelvis dreje sig om hvordan skolen organiserer opgaven med at forberede eleverne bedst muligt inden praktikforløb. Støttes eleverne i at få realistiske og positive forestillinger om praktik? Og er der både er modspil til elever, der måske byder under (de unge), og elever der byder over (de ældre)? Vigtigheden af at have begge evalueringsområder med i en skoles kvalitetsarbejde fremgår da også af publikationen om evalueringskultur fra UVM. Her nævnes, at summativ eller formativ evaluering ikke er et spørgsmål om enten/eller. Derimod er der tale om to dimensioner, som skal supplere hinanden og som på hver på deres måder bidrager til at understøtte og sikre kvalitet i undervisningen 4. Tabellen på næste side viser hvordan de to evalueringstilgange belyses på SOSU C: 4 Evalueringskulturen på erhvervsskoler (2006), s. 51, UVM

4 Summative evalueringer (kontrolorienterede evalueringer) Formative evalueringer (udviklingsorienterede evalueringer) Elevtilfredshedsmålinger (ETU) Interviewundersøgelser med elever (2010) Virksomhedstilfredsmålinger (VTU) Medarbejdertilfredshedsmålinger(MTU) Primo 2010 Vis Kvalitet (AMU-kursister i Herlev) DeskTopSurvey undersøgelser Frafaldsmålinger Alle typer tilfredshedsmålinger (ETU VTU MTU VisKvalitet) Resultater fra undervisningsevalueringer skal indgå i skolens kvalitetsarbejde Resultat- og adfærdsmålinger (karakterer, frafald, fravær) Ressourceregnskabsindikatorer (data til UVM, fx elevtrivsel som indikator i ressourceregnskabet). Det drejer sig om at få belyst hvordan undervisningen - dvs. det faglige indhold, de anvendte pædagogiske metoder og de didaktiske overvejelser - understøtter uddannelsens formål og mål. Udvikling af en evalueringskultur på SOSU C Resultater og analyser af dokumentationsmaterialet forankres bredere blandt medarbejderne på skolen Metoder til dataindsamling - Selvevaluering i lærerteam Fx ift. arbejdet med projektsarbejdsformen eller arbejdet med samordningsplaner - Tematisk evaluering Fx med fokus på elevernes personlige uddannelsesplaner eller fx vurdering af elevernes læring i henholdsvis teori- og praktikperioder - Fokusgruppeinterview og undervisningsiagttagelser mm. Udvikling og afprøvning af nye metoder til dataindsamling på SOSU C

5 Klar til selvevaluering på SOSU C At selvevaluere er at sætte ord på den daglige praksis og spørge: Hvorfor gør vi som vi gør, hvad kan og vil vi ændre, og hvordan gør vi så det? Selvevalueringforløb på SOSU C I et selvevalueringsforløb skal man selvevaluere, dvs. helt konkret sætte sig sammen i en gruppe hvor man uforstyrret arbejder sig igennem nogle arbejdsspørgsmål og undervejs noterer gruppens svar ned. Selvevalueringsprocessen på SOSU C består af to hovedelementer: 1. Et kort indledende forløb hvor underviserne og ledelsen sammen skal identificere nøgleområder. Nøgleområder er de overskrifter som underviserne skal arbejde ud fra i den efterfølgende selvevaluering. 2. Den egentlige selvevaluering. Her er formålet at bringe grundig og systematisk viden frem om et eller flere af de nøgleområder, som skolen har prioriteret at evaluere. Nedenfor gives to eksempler på hvad der kunne være vigtige nøgleområder og dermed temaer i en selvevaluering. Det er vigtigt at pointere, at dette kun er eksempler! De aktuelle nøgleområder skal underviserne og ledelsen på SOSU C selv identificere. Eksempler på emner til selvevaluering på SOSU C Eksemplerne sætter fokus på to centrale områder af skolens praksis: det pædagogiske område og det organisatoriske område. Det pædagogiske område, der handler om hvordan arbejdet med selvevaluering kan føre til bedre understøttelse af den gode undervisnings- og læringssituation. Det organisatoriske område, der handler om hvordan vi på skolen skaber samspil, fx mellem uddannelsesvejledning, kontaktlærere og underviserne i lærerteam, når omdrejningspunktet fx er elevens personlige uddannelsesplan. Eksempel (1): Undervisningsevaluering med fokus på det pædagogiske Selvevalueringen vil fokusere på teamets arbejde med det faglige indhold og de valgte pædagogiske metoder og didaktiske overvejelser: A. Sammenhængen mellem undervisningsmetoder og uddannelsens formål og mål, med hensyntagen til elevernes kompetencer, fx: - Gør vi brug af mange forskellige undervisningsformer og arbejdsmåder? - Har vi afklaret hvornår klasseundervisning og projektorienteret undervisning, samt case-arbejde er en fordel? Har vi drøftet styrker og svagheder ved klasseundervisning og de andre arbejdsformer som en fagligt velbegrundet aktivitet - også ift. elevernes udbytte af undervisningen? - Inddrager vi eleverne i valg af undervisningsformer og arbejdsmåder?

6 Eksempel (2): Tematisk evaluering med fokus på elevens uddannelsesplan Evalueringen vil sætte fokus på samarbejdsopgaven omkring eleverne: B. Målene i uddannelsesplaner (LUP, uddannelsesbogen) i samspil med elevernes personlige uddannelsesplan, realkompetencer o. lign, fx: - Er der overensstemmelse mellem LUP og elevernes uddannelsesbog? - Får alle elever udarbejdet en personlig uddannelsesplan? - Hvordan gør eleven, kontaktlæreren og de øvrige undervisere brug af de personlige uddannelsesplaner? I planlægningen af undervisningen eller som et redskab til vejledning? - Hvordan skal det elektroniske Elevplan-system integreres i arbejdet med elevspecifikke mål, kompetenceafklaring og deraf følgende individualisering og differentiering af undervisningen? Oversigten nedenfor viser eksempler på, at der er forskellige formål i fokus, når man evaluerer undervisningen (og på den måde især sætter fokus på det pædagogiske) og når man evaluerer et udvalgt tema, fx som eleveres personlige uddannelsesplaner (og på den måde især sætter fokus på det organisatoriske). Forskellige former for intern evaluering på SOSU C Undervisningsevaluering (Pædagogisk) Genstand Mål i fokus Formål Undervisningens gennemførelse: Lærerens mål for undervisningen Hvordan har de benyttede undervisningsformer, metoder, lærematerialer mv. virket? At få viden som skal forbedre metoderne i undervisningen Tematisk evaluering (Organisatorisk) Skolens samlede indsats ift. elevers personlige uddannelsesplan: Hvordan gør forskellige ressourcepersoner brug af den personlige uddannelsesplan? Skolens samarbejdsstruktur og den personlige uddannelsesplan som rød tråd i forløbet At få viden som skal udvikle rammerne for samarbejdet og styrke fokus på elever som individer Aktiviteter i et selvevalueringsforløb Projektet består af forskellige aktiviteter som involverer forskellige parter på skolen. I det følgende gives ganske korte eksempler på hvad hver af aktiviteterne indeholder. To af elementerne uddybes nærmere. Det drejer sig om hvordan vi skal identificere nøgleområder til selvevaluering og hvordan selve selvevalueringsforløbene skal organiseres. Orientering og deltagelse af Pædagogisk Råd Pædagogisk Råd orienteres og inviteres med i drøftelsen af handleplanen for kvalitetsarbejdet på SOSU C.

7 Identificering af nøgleområder Et nyt materiale fra EVA Klar til Selvevaluering (2010) anvendes som inspirationsmateriale til at identificere nøgleområder for en selvevaluering. Selvevalueringsforløb i den enkelte afdeling Projektet involverer de forskellige afdelinger på SOSU C. Et element i forhold til at selvevaluere er en opmærksomhed på hvem fra skolen der indgår i en selvevalueringsgruppe. Det kan fx være undervisere fra samme afdeling, undervisere med forskellig anciennitet på skolen eller medarbejdere der varetager særlige funktioner på skolen, fx i studievejledningen eller som kontaktlærere. Fokusgruppeinterview med elever og undervisningsiagttagelse I selvevalueringsprocessen arbejdes der med både at beskrive og diskutere praksis. I denne sammenhæng er det vigtigt at anvende forskellige former for dokumentationskilder, som kan give nogle gode perspektiver på nøgleområderne og dermed løfte gruppens diskussioner. Det kan fx være data fra spørgeskemaundersøgelser, interview med elever eller observationer fra undervisningen. Kritiske venner I forbindelse med lærerteamenes selvevaluering inviterer skolen kritiske venner med til drøftelse og yderligere refleksion over resultaterne fra selvevalueringen. De kritiske venner er fagfolk inden for bestemte fagligt-pædagogiske områder, eksempelvis i forhold til projektpædagogik. Eventuelt kan den kritiske ven stille nogle gode spørgsmål der hvor andre allerede er tilfredse med svaret. Orientering om og formidling af resultater Resultaterne fra selvevalueringerne præsenteres dels på afdelingsmøder på skolen, samt indgår som element i den årlige institutionsevaluering. Oversigt over aktiviteter Skoleledelsen Pædagogisk Råd Underviserne Eleverne Ekstern kritisk ven Beslutning af skoleledelsen X Orientering og deltagelse af X Pædagogisk Råd Identificering af nøgleområder X X X Selvevalueringsforløb i X antal X lærerteam Drøftelse af selvevalueringen med en ekstern kritisk ven X X Fokusgruppeinterview og undervisningsobservation X Orientering og formidling af resultater fra selvevalueringen X X X X Resultater indgår i den årlige selvevaluering og i arbejdet med Udviklingsplanen X X X X

8 Uddybning af arbejdet med undervisningsevalueringen (ift. det pædagogiske) Identificering af nøgleområder Gennem to forskellige øvelser identificerer underviserne nøgleområder og inddrager egne erfaringer fra undervisningen, som de skal arbejde videre med i selvevalueringen. Øvelserne går ud på at få ideer til nøgleområderne og prioritere mellem dem. For at selvevalueringen bliver en succes, er det vigtigt, at nøgleområderne er meningsfulde og vigtige for afdelingen og for skolen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udviklet et velegnet materiale 5 med øvelser, der trin for trin anviser hvordan vi kan identificere nøgleområderne og efterfølgende inddrage disse i en selvevalueringsproces. Øvelserne kan fx gennemføres på en stopop-dag. Identificering af nøgleområder 15 minutter 5 minutter 30 minutter 30 minutter 15 minutter 15 minutter 30 minutter 30 minutter 30 minutter Tid Aktivitet Øvelse 1. Hvilke nøgleområder skal indgå i vores selvevaluering? Præsentation af øvelsen: At få ideer til nøgleområderne for skolens selvevaluering og prioritere mellem dem. Deltagerne i øvelsen skriver én ide til et område for selvevaluering. Alle bytter kort i ca. 1 min. (forslagene er på den måde anonyme fra alle) Makker-vis vurderes de to forslag der står på de to kort, og der fordeles 7 point mellem kortene. Øvelsen gentages 5 gange Kvalitetskonsulenten samler op i plenum ved at identificere hvilke forslag der har fået flest point og skriver løbende de ideer, der har fået flest point op på en tavle. Listen vil afspejle de nøgleområder som har bredest opbakning fra lærerne Alternativt samler en gruppe bestående af et par lærere forslagene ind, og forslagene koges ned til en liste på maks. ti områder. Listen drøftes i større lærergrupper, der pointgives og kvalitetskonsulenten opsamler og finder de seks-syv nøgleområder, der har fået flest point Øvelse 2. Hvordan inddrager vi vores erfaringer fra undervisningen? Præsentation af øvelsen: At inddrage egne lærererfaringer fra undervisningen i selvevalueringen Kvalitetskonsulenten inddeler lærerne i faggrupper, så lærere med fx pædagogik som hovedfag går sammen i en gruppe, mens dansklærerne går sammen i en anden osv. I 30 minutter drøfter lærerne de største udfordringer i deres fag. Drøftelsen skal munde ud i at hver enkelte faggruppe formulerer de tre vigtigste udfordringer som undervisningen i deres fag står over for på uddannelsescentret. I 30 minutter drøfter lærerne forudsætningerne for at de beskrevne udfordringer fra undervisningen kan gøres til genstand som nøgleområde for skolens selvevaluering. I plenum drøftes i 30 min. hvilke udfordringer fra undervisningen der kan inddrages i skolens selvevalueringer og hvordan man kan gøre det. 5 Klar til Selvevaluering,(2010), Danmarks Evalueringsinstitut

9 Selvevalueringsforløb På baggrund af de identificerede nøgleområder arbejder underviserne og de øvrige medarbejderne videre med gennemføre en selvstændig selvevalueringsproces. Grupperne skal (afdelingsvis) diskutere og reflektere over et antal arbejdsspørgsmål hen over 3 faser. Ved hjælp af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer man hele vejen omkring emnet. Inspirationen til at organisere og gennemføre selvevalueringsprocessen hentes fra EVA s A-B-C model, se Bilag A. Skriftlighedskravet i forbindelse med selvevaluering kan holdes forholdsvist begrænset. Dette grundet, at selvevaluering mestendels består af diskussioner mellem de der selvevaluerer og fordi nedskrivningen af gruppens arbejde typisk vil kunne indfanges gennem ét spørgsmål hvor lærerne bedes om at notere deres svar. Nedenfor ses et program for hvordan selvevalueringen helt konkret skal påbegyndes. Efter den intensive arbejdsdag forventes det, at de enkelte lærerteam skal arbejde videre med at færdiggøre gruppens/afdelingens rapport. Erfaringsmæssigt gøres dette på et par koncentrerede arbejdsmøder. Program for det intensive selvevalueringsforløb Tid 9:00-9:30 Præsentation af selvevalueringsværktøjet 9:30-10:00 Erfaringer med selvevaluering Aktivitet 10:15 11:15 Introduktion til Fase A: Beskriv praksis som den er nu 11:15 12:00 Frokost Gruppearbejde 12:00 13:15 Introduktion til Fase B: Analyse og vision 13:15-13:30 Pause 13:30-14:30 Gruppearbejde Introduktion til Fase C: Hvad ønsker vi i en fremtidig praksis og hvad Gruppearbejde 14:30-15:00 Præsentation af endelige overvejelser Diskussion og perspektiver 15:00-15:15 Opsamling på dagen kræver det af ændringer? Efter selvevalueringerne er gennemført Materialet de udarbejdede selvevalueringsrapporter fra de respektive afdelinger - skal i det videre forløb indgå i forskellige sammenhænge: - Selvevalueringsrapporterne skal drøftes på et møde mellem den gruppe der har udarbejdet rapporten og den eksterne kritiske ven - En kort sammenfattende rapport fra selvevalueringerne udarbejdes af skolens kvalitetskonsulent - Den sammenfattende rapport drøftes på afdelingsmøder på hele uddannelsescentret, og resultaterne formidles bl.a. i SOSU C s interne nyhedsbrev - Materialet indgår som data i den årlige evaluering, som der er krav om, at skolen skal udarbejde ifølge kvalitetsbekendtgørelsen (BEK 1518).

10 Organisering af arbejdet med selvevaluering Projektet er initieret af skolens ledelse, herunder af direktør Elsebeth Melgaard. Projektet følges af forskellige grupper og repræsentanter fra skolen: Pædagogisk Råd. Medlemmerne fra pædagogisk råd er inviteret til at referere mere fra projektet i deres egne lokale afdelinger på skolen. Styregruppen for skolens kvalitetsarbejde inddrages dels i en indledende drøftelse af projektet og holdes dels løbende orienteret om udviklingen af forløbene. Det lokale uddannelsesudvalg orienteres på et af udvalgets ordinære møder. Faserne i projektet Faserne i projektet præsenteres nedenfor. Projektet gennemføres i 2010 og Fase Aktivitet Deltagere Projektopstart Handleplan udarbejdes Orientering om projektet på afdelingsmøder og Stop-op-dage Direktør og kvalitetskonsulent Alle undervisere, Kvalitetskonsulent Identificering af nøgleområder Workshop eftermiddag med identificering af nøgleområder Undervisere fra Trin 1., Trin 2. PAU, Kvalitetskonsulent Selvevaluering Møder med kritiske venner Intensiv selvevalueringsdag med påbegyndelse af selvevalueringen (1. arbejdsdag) Arbejdsmøder med færdiggørelse af rapport 1-2 timers møde mellem de respektive grupper af undervisere og den kritiske ven Undervisere, afdelingsledelse, kvalitetskonsulent Underviserne Undervisere, Kritisk ven, Kvalitetskonsulent Afrapportering, formidling, orientering i skolen afdelinger. Resultaterne indgår i årlig institutionsevaluering Drøftelse af resultaterne af selvevalueringsforløbene. Data fra selvevalueringerne indgår i den årlige institutionsevaluering Undervisere fra alle afdelinger, øvrige medarbejdere på SOSU C, styregruppen for Kvalitetsarbejdet

11 Bilag A: Selvevalueringens 3. faser Arbejdet med at selvevaluere forløber hen over tre faser: Fase A: Praksis som vi ser den nu Her beskrives den nuværende praksis på skolen og i undervisningen Fase B: Analyse og vurdering Her vurderes styrker og svagheder ved den praksis, der er beskrevet i Fase A. Fase C: Praksis som vi vil udvikle I denne sidste fase skal der på baggrund af gruppens diskussioner, analyser og vurderinger i fase A og B besluttes og skitseres hvad vi konkret vil udvikle og prioritere i den fremtidige praksis. Eksempel på arbejdet med spørgsmål i en selvevaluering med fokus på it i undervisningen Hovedspørgsmål drejer sig om at belyse: Hvordan anvender I it i undervisningen? Fase A Hovedspørgsmål: Hvordan anvender I it i undervisningen? 1.1 Beskriv for hinanden jeres erfaringer med at anvende e it til at støtte forskellige elevgrupper, fx fagligt svage eller stærke elever 1.2 Noter 3-5 eksempler på at it styrker faglig læring og undervisning på skolen

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Elevfokuseret Selvevaluering

Elevfokuseret Selvevaluering Elevfokuseret Selvevaluering BUSI ESS FORUM Udvikling af elever Processer i undervisning Medarbejdere Mål og strategi Udvikling og forbedring Samarbejde Bevis for afholdelse El afdelingen (EU) ved Randers

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk Notat om VTU 2014 1 1. Baggrund Skolen har gennem flere år pågået arbejdet med at øge og forbedre samarbejdet med virksomhederne ude i de enkelte uddannelsesområder for at øge fastholdelsen af elever i

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere