Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C

Transkript

1 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige tiltag og processer. Centret følger lovgivningen (BEK 1518), der foreskriver en løbende informationsindsamling om udviklingen i kvaliteten. Derfor har skolen bl.a. valgt at indhente viden om elevers, praktikvirksomheders og medarbejderes tilfredshed. En viden som indgår som dokumentation og resultater af skolens kvalitet i forbindelse med den årlige selvevaluering. Samtidig indgår centret i et kvalitetssamarbejde med andre SOSU skoler (via skolens deltagelse i ESB-netværket). Udover at sikre at SOSU C lever op til den gældende lovgivning har uddannelsescentret også en ambition om at styrke kvalitetsarbejdet. Styrkelsen kan ske på flere måder: 1. Resultater fra undervisningsevalueringer skal indgå i skolens kvalitetsarbejde Det drejer sig om at få belyst hvordan undervisningen - dvs. det faglige indhold, de anvendte pædagogiske metoder og de didaktiske overvejelser - understøtter uddannelsens formål og mål. Fokus for undervisningsevalueringerne er lærerteamets analyse, refleksion og fortolkning af elevernes udbytte af undervisningen. 2. Udvikling af en evalueringskultur på SOSU C, således at resultater og analyser af dokumentationsmaterialet forankres bredere blandt medarbejderne på skolen Dokumentationsindsamlingen på skolen giver megen viden, men dette er i sig selv ingen garanti for at den indsamlede dokumentation og resultaterne fører til evt. ønsket forandring. Der lægges på denne måde op til, at forankre kvalitetsarbejdet på skolen sådan at flere af skolens medarbejdere i fællesskab drøfter evalueringer og resultater. Målet er, at skolen på sigt udvikler en evalueringskultur hvor medarbejderne diskuterer hvad der er godt og hvad der kunne gøres bedre. Det skal nævnes, at Udviklingsplanen for har sat lærernes kompetenceudvikling på som særligt indsatsområde - hvilket giver en god overensstemmelse med dette projekt. Baggrund i begrebet evalueringskultur Arbejdet med evaluering foregår allerede på SOSU C, men begrebet evalueringskultur kan med fordel indarbejdes yderligere på skolen. 1

2 I en publikation fra UVM 1 nævnes, at arbejdet med udvikling af en god evalueringskultur er mere end at evaluere. Begrebet kultur understreger også betydningen af en fælles kerne, en fælles måde at tænke og handle på, og et fællesskab om bestemte værdier, fx som udtrykt i skolens vision og mission. En rapport fra EVA 2 folder begrebet yderligere ud. Her nævnes, at: I arbejdet med at udvikle en evalueringskultur kan der tales om at alle tager del i en fælles, systematisk indsats for at udvikle praksis. Det forudsætter at man har en fælles viden og et fælles grundlag for at tale om hvordan man gør tingene på skolen. For at få denne viden er det derfor nødvendigt at indsamle data og dokumentere altså evaluere, men data og dokumentation skal også bruges til noget og danne grundlag for den fælles refleksion og pædagogiske prioritering. Dette forudsætter en refleksiv kultur på skolen, hvor det diskuteres hvad der er godt og hvad der kunne gøres bedre. Altså en evalueringskultur. Figuren nedenfor viser et eksempel på hvordan evaluering af undervisningen gennemløber en proces på en skole. 3 Nøglebegreber i evaluering Kernen i evalueringsarbejde vedrører især to forhold: Summative evalueringer (kontrolorienterede evalueringer), der kan opfattes som et værktøj til kontrol og kvalitetssikring, mens de sjældnere anvendes som et udviklingsværktøj. Summative evalueringer drejer sig om målinger på områder der er synlige og tilgængelige, fx om elevernes resultater og adfærd: standpunktskarakterer, frafald, fravær Eller evaluering af elevernes holdninger til og oplevelser af kvalitet: graden af elevernes tilfredshed med undervisningen (tilfredshedsundersøgelser). Den summative proces sammenfatter resultaterne eleven har opnået, og belyser fx ved brug af tal og procenter graden af tilfredshed med dette og hint. Evalueringerne er 1 Evalueringskultur på erhvervsskolerne (2006), s.11. UVM 2 Klog på egen praksis (2005), s.15, Danmarks Evalueringsinstitut 3 Baggrundsrapport til Fremtidens Folkeskole. Anbefaling fra skolens rejsehold (juni 2010), s.18 Styrelsen for kvalitet og evaluering, UVM

3 oftest skriftlige. Sådanne evalueringer har måske en udfordring med hvorvidt de også giver et dækkende billede af virkeligheden. Formative evalueringer (udviklings- og forbedringsorienterede evalueringer) er fx lærernes evalueringer af undervisningen og af elevernes læreprocesser og kompetencer. På SOSU C foregår arbejdet med den løbende evaluering i forbindelse med samtaler på holdene, med kontaktlærer-elev samtaler og elevsamtaler i forbindelse med praktikken. De formative evalueringer har tradition af at være mundtlige. De kendetegnes typisk af at foregå på et individuelt plan mellem lærer-elev og mellem lærer-lærer i forskellige vejlednings-, planlægnings- og lign. samarbejdssituationer. Endelig er der også tale om at uddannelsescentret gør brug af systematiske og skriftlige evalueringer i forbindelse med deltagelse i udviklingsprojekter og lign. tiltag. På SOSU C skal vi fortsat indhente elevtilfredsmålinger og fx udarbejde aktuelle frafaldsstatistikker. Den summative evaluering handler for os om, at opstille resultatmål, fx i forhold til elevernes frafald gøre en (pædagogisk) indsats for derefter at måle på kvaliteten af de resultater, der kom ud af indsatsen. Nåede skolen det ønskede fald i frafaldsprocenten? Men vi kan supplere disse resultater og målinger med viden fra undervisningen og de pædagogiske processer i undervisningen. Den formative evaluering sætter fokus på forskellige procesmål, som kan fungere som delmål i en arbejdsproces (procesmålene er på den måde redskaber til styring). Det kan eksempelvis dreje sig om hvordan skolen organiserer opgaven med at forberede eleverne bedst muligt inden praktikforløb. Støttes eleverne i at få realistiske og positive forestillinger om praktik? Og er der både er modspil til elever, der måske byder under (de unge), og elever der byder over (de ældre)? Vigtigheden af at have begge evalueringsområder med i en skoles kvalitetsarbejde fremgår da også af publikationen om evalueringskultur fra UVM. Her nævnes, at summativ eller formativ evaluering ikke er et spørgsmål om enten/eller. Derimod er der tale om to dimensioner, som skal supplere hinanden og som på hver på deres måder bidrager til at understøtte og sikre kvalitet i undervisningen 4. Tabellen på næste side viser hvordan de to evalueringstilgange belyses på SOSU C: 4 Evalueringskulturen på erhvervsskoler (2006), s. 51, UVM

4 Summative evalueringer (kontrolorienterede evalueringer) Formative evalueringer (udviklingsorienterede evalueringer) Elevtilfredshedsmålinger (ETU) Interviewundersøgelser med elever (2010) Virksomhedstilfredsmålinger (VTU) Medarbejdertilfredshedsmålinger(MTU) Primo 2010 Vis Kvalitet (AMU-kursister i Herlev) DeskTopSurvey undersøgelser Frafaldsmålinger Alle typer tilfredshedsmålinger (ETU VTU MTU VisKvalitet) Resultater fra undervisningsevalueringer skal indgå i skolens kvalitetsarbejde Resultat- og adfærdsmålinger (karakterer, frafald, fravær) Ressourceregnskabsindikatorer (data til UVM, fx elevtrivsel som indikator i ressourceregnskabet). Det drejer sig om at få belyst hvordan undervisningen - dvs. det faglige indhold, de anvendte pædagogiske metoder og de didaktiske overvejelser - understøtter uddannelsens formål og mål. Udvikling af en evalueringskultur på SOSU C Resultater og analyser af dokumentationsmaterialet forankres bredere blandt medarbejderne på skolen Metoder til dataindsamling - Selvevaluering i lærerteam Fx ift. arbejdet med projektsarbejdsformen eller arbejdet med samordningsplaner - Tematisk evaluering Fx med fokus på elevernes personlige uddannelsesplaner eller fx vurdering af elevernes læring i henholdsvis teori- og praktikperioder - Fokusgruppeinterview og undervisningsiagttagelser mm. Udvikling og afprøvning af nye metoder til dataindsamling på SOSU C

5 Klar til selvevaluering på SOSU C At selvevaluere er at sætte ord på den daglige praksis og spørge: Hvorfor gør vi som vi gør, hvad kan og vil vi ændre, og hvordan gør vi så det? Selvevalueringforløb på SOSU C I et selvevalueringsforløb skal man selvevaluere, dvs. helt konkret sætte sig sammen i en gruppe hvor man uforstyrret arbejder sig igennem nogle arbejdsspørgsmål og undervejs noterer gruppens svar ned. Selvevalueringsprocessen på SOSU C består af to hovedelementer: 1. Et kort indledende forløb hvor underviserne og ledelsen sammen skal identificere nøgleområder. Nøgleområder er de overskrifter som underviserne skal arbejde ud fra i den efterfølgende selvevaluering. 2. Den egentlige selvevaluering. Her er formålet at bringe grundig og systematisk viden frem om et eller flere af de nøgleområder, som skolen har prioriteret at evaluere. Nedenfor gives to eksempler på hvad der kunne være vigtige nøgleområder og dermed temaer i en selvevaluering. Det er vigtigt at pointere, at dette kun er eksempler! De aktuelle nøgleområder skal underviserne og ledelsen på SOSU C selv identificere. Eksempler på emner til selvevaluering på SOSU C Eksemplerne sætter fokus på to centrale områder af skolens praksis: det pædagogiske område og det organisatoriske område. Det pædagogiske område, der handler om hvordan arbejdet med selvevaluering kan føre til bedre understøttelse af den gode undervisnings- og læringssituation. Det organisatoriske område, der handler om hvordan vi på skolen skaber samspil, fx mellem uddannelsesvejledning, kontaktlærere og underviserne i lærerteam, når omdrejningspunktet fx er elevens personlige uddannelsesplan. Eksempel (1): Undervisningsevaluering med fokus på det pædagogiske Selvevalueringen vil fokusere på teamets arbejde med det faglige indhold og de valgte pædagogiske metoder og didaktiske overvejelser: A. Sammenhængen mellem undervisningsmetoder og uddannelsens formål og mål, med hensyntagen til elevernes kompetencer, fx: - Gør vi brug af mange forskellige undervisningsformer og arbejdsmåder? - Har vi afklaret hvornår klasseundervisning og projektorienteret undervisning, samt case-arbejde er en fordel? Har vi drøftet styrker og svagheder ved klasseundervisning og de andre arbejdsformer som en fagligt velbegrundet aktivitet - også ift. elevernes udbytte af undervisningen? - Inddrager vi eleverne i valg af undervisningsformer og arbejdsmåder?

6 Eksempel (2): Tematisk evaluering med fokus på elevens uddannelsesplan Evalueringen vil sætte fokus på samarbejdsopgaven omkring eleverne: B. Målene i uddannelsesplaner (LUP, uddannelsesbogen) i samspil med elevernes personlige uddannelsesplan, realkompetencer o. lign, fx: - Er der overensstemmelse mellem LUP og elevernes uddannelsesbog? - Får alle elever udarbejdet en personlig uddannelsesplan? - Hvordan gør eleven, kontaktlæreren og de øvrige undervisere brug af de personlige uddannelsesplaner? I planlægningen af undervisningen eller som et redskab til vejledning? - Hvordan skal det elektroniske Elevplan-system integreres i arbejdet med elevspecifikke mål, kompetenceafklaring og deraf følgende individualisering og differentiering af undervisningen? Oversigten nedenfor viser eksempler på, at der er forskellige formål i fokus, når man evaluerer undervisningen (og på den måde især sætter fokus på det pædagogiske) og når man evaluerer et udvalgt tema, fx som eleveres personlige uddannelsesplaner (og på den måde især sætter fokus på det organisatoriske). Forskellige former for intern evaluering på SOSU C Undervisningsevaluering (Pædagogisk) Genstand Mål i fokus Formål Undervisningens gennemførelse: Lærerens mål for undervisningen Hvordan har de benyttede undervisningsformer, metoder, lærematerialer mv. virket? At få viden som skal forbedre metoderne i undervisningen Tematisk evaluering (Organisatorisk) Skolens samlede indsats ift. elevers personlige uddannelsesplan: Hvordan gør forskellige ressourcepersoner brug af den personlige uddannelsesplan? Skolens samarbejdsstruktur og den personlige uddannelsesplan som rød tråd i forløbet At få viden som skal udvikle rammerne for samarbejdet og styrke fokus på elever som individer Aktiviteter i et selvevalueringsforløb Projektet består af forskellige aktiviteter som involverer forskellige parter på skolen. I det følgende gives ganske korte eksempler på hvad hver af aktiviteterne indeholder. To af elementerne uddybes nærmere. Det drejer sig om hvordan vi skal identificere nøgleområder til selvevaluering og hvordan selve selvevalueringsforløbene skal organiseres. Orientering og deltagelse af Pædagogisk Råd Pædagogisk Råd orienteres og inviteres med i drøftelsen af handleplanen for kvalitetsarbejdet på SOSU C.

7 Identificering af nøgleområder Et nyt materiale fra EVA Klar til Selvevaluering (2010) anvendes som inspirationsmateriale til at identificere nøgleområder for en selvevaluering. Selvevalueringsforløb i den enkelte afdeling Projektet involverer de forskellige afdelinger på SOSU C. Et element i forhold til at selvevaluere er en opmærksomhed på hvem fra skolen der indgår i en selvevalueringsgruppe. Det kan fx være undervisere fra samme afdeling, undervisere med forskellig anciennitet på skolen eller medarbejdere der varetager særlige funktioner på skolen, fx i studievejledningen eller som kontaktlærere. Fokusgruppeinterview med elever og undervisningsiagttagelse I selvevalueringsprocessen arbejdes der med både at beskrive og diskutere praksis. I denne sammenhæng er det vigtigt at anvende forskellige former for dokumentationskilder, som kan give nogle gode perspektiver på nøgleområderne og dermed løfte gruppens diskussioner. Det kan fx være data fra spørgeskemaundersøgelser, interview med elever eller observationer fra undervisningen. Kritiske venner I forbindelse med lærerteamenes selvevaluering inviterer skolen kritiske venner med til drøftelse og yderligere refleksion over resultaterne fra selvevalueringen. De kritiske venner er fagfolk inden for bestemte fagligt-pædagogiske områder, eksempelvis i forhold til projektpædagogik. Eventuelt kan den kritiske ven stille nogle gode spørgsmål der hvor andre allerede er tilfredse med svaret. Orientering om og formidling af resultater Resultaterne fra selvevalueringerne præsenteres dels på afdelingsmøder på skolen, samt indgår som element i den årlige institutionsevaluering. Oversigt over aktiviteter Skoleledelsen Pædagogisk Råd Underviserne Eleverne Ekstern kritisk ven Beslutning af skoleledelsen X Orientering og deltagelse af X Pædagogisk Råd Identificering af nøgleområder X X X Selvevalueringsforløb i X antal X lærerteam Drøftelse af selvevalueringen med en ekstern kritisk ven X X Fokusgruppeinterview og undervisningsobservation X Orientering og formidling af resultater fra selvevalueringen X X X X Resultater indgår i den årlige selvevaluering og i arbejdet med Udviklingsplanen X X X X

8 Uddybning af arbejdet med undervisningsevalueringen (ift. det pædagogiske) Identificering af nøgleområder Gennem to forskellige øvelser identificerer underviserne nøgleområder og inddrager egne erfaringer fra undervisningen, som de skal arbejde videre med i selvevalueringen. Øvelserne går ud på at få ideer til nøgleområderne og prioritere mellem dem. For at selvevalueringen bliver en succes, er det vigtigt, at nøgleområderne er meningsfulde og vigtige for afdelingen og for skolen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udviklet et velegnet materiale 5 med øvelser, der trin for trin anviser hvordan vi kan identificere nøgleområderne og efterfølgende inddrage disse i en selvevalueringsproces. Øvelserne kan fx gennemføres på en stopop-dag. Identificering af nøgleområder 15 minutter 5 minutter 30 minutter 30 minutter 15 minutter 15 minutter 30 minutter 30 minutter 30 minutter Tid Aktivitet Øvelse 1. Hvilke nøgleområder skal indgå i vores selvevaluering? Præsentation af øvelsen: At få ideer til nøgleområderne for skolens selvevaluering og prioritere mellem dem. Deltagerne i øvelsen skriver én ide til et område for selvevaluering. Alle bytter kort i ca. 1 min. (forslagene er på den måde anonyme fra alle) Makker-vis vurderes de to forslag der står på de to kort, og der fordeles 7 point mellem kortene. Øvelsen gentages 5 gange Kvalitetskonsulenten samler op i plenum ved at identificere hvilke forslag der har fået flest point og skriver løbende de ideer, der har fået flest point op på en tavle. Listen vil afspejle de nøgleområder som har bredest opbakning fra lærerne Alternativt samler en gruppe bestående af et par lærere forslagene ind, og forslagene koges ned til en liste på maks. ti områder. Listen drøftes i større lærergrupper, der pointgives og kvalitetskonsulenten opsamler og finder de seks-syv nøgleområder, der har fået flest point Øvelse 2. Hvordan inddrager vi vores erfaringer fra undervisningen? Præsentation af øvelsen: At inddrage egne lærererfaringer fra undervisningen i selvevalueringen Kvalitetskonsulenten inddeler lærerne i faggrupper, så lærere med fx pædagogik som hovedfag går sammen i en gruppe, mens dansklærerne går sammen i en anden osv. I 30 minutter drøfter lærerne de største udfordringer i deres fag. Drøftelsen skal munde ud i at hver enkelte faggruppe formulerer de tre vigtigste udfordringer som undervisningen i deres fag står over for på uddannelsescentret. I 30 minutter drøfter lærerne forudsætningerne for at de beskrevne udfordringer fra undervisningen kan gøres til genstand som nøgleområde for skolens selvevaluering. I plenum drøftes i 30 min. hvilke udfordringer fra undervisningen der kan inddrages i skolens selvevalueringer og hvordan man kan gøre det. 5 Klar til Selvevaluering,(2010), Danmarks Evalueringsinstitut

9 Selvevalueringsforløb På baggrund af de identificerede nøgleområder arbejder underviserne og de øvrige medarbejderne videre med gennemføre en selvstændig selvevalueringsproces. Grupperne skal (afdelingsvis) diskutere og reflektere over et antal arbejdsspørgsmål hen over 3 faser. Ved hjælp af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer man hele vejen omkring emnet. Inspirationen til at organisere og gennemføre selvevalueringsprocessen hentes fra EVA s A-B-C model, se Bilag A. Skriftlighedskravet i forbindelse med selvevaluering kan holdes forholdsvist begrænset. Dette grundet, at selvevaluering mestendels består af diskussioner mellem de der selvevaluerer og fordi nedskrivningen af gruppens arbejde typisk vil kunne indfanges gennem ét spørgsmål hvor lærerne bedes om at notere deres svar. Nedenfor ses et program for hvordan selvevalueringen helt konkret skal påbegyndes. Efter den intensive arbejdsdag forventes det, at de enkelte lærerteam skal arbejde videre med at færdiggøre gruppens/afdelingens rapport. Erfaringsmæssigt gøres dette på et par koncentrerede arbejdsmøder. Program for det intensive selvevalueringsforløb Tid 9:00-9:30 Præsentation af selvevalueringsværktøjet 9:30-10:00 Erfaringer med selvevaluering Aktivitet 10:15 11:15 Introduktion til Fase A: Beskriv praksis som den er nu 11:15 12:00 Frokost Gruppearbejde 12:00 13:15 Introduktion til Fase B: Analyse og vision 13:15-13:30 Pause 13:30-14:30 Gruppearbejde Introduktion til Fase C: Hvad ønsker vi i en fremtidig praksis og hvad Gruppearbejde 14:30-15:00 Præsentation af endelige overvejelser Diskussion og perspektiver 15:00-15:15 Opsamling på dagen kræver det af ændringer? Efter selvevalueringerne er gennemført Materialet de udarbejdede selvevalueringsrapporter fra de respektive afdelinger - skal i det videre forløb indgå i forskellige sammenhænge: - Selvevalueringsrapporterne skal drøftes på et møde mellem den gruppe der har udarbejdet rapporten og den eksterne kritiske ven - En kort sammenfattende rapport fra selvevalueringerne udarbejdes af skolens kvalitetskonsulent - Den sammenfattende rapport drøftes på afdelingsmøder på hele uddannelsescentret, og resultaterne formidles bl.a. i SOSU C s interne nyhedsbrev - Materialet indgår som data i den årlige evaluering, som der er krav om, at skolen skal udarbejde ifølge kvalitetsbekendtgørelsen (BEK 1518).

10 Organisering af arbejdet med selvevaluering Projektet er initieret af skolens ledelse, herunder af direktør Elsebeth Melgaard. Projektet følges af forskellige grupper og repræsentanter fra skolen: Pædagogisk Råd. Medlemmerne fra pædagogisk råd er inviteret til at referere mere fra projektet i deres egne lokale afdelinger på skolen. Styregruppen for skolens kvalitetsarbejde inddrages dels i en indledende drøftelse af projektet og holdes dels løbende orienteret om udviklingen af forløbene. Det lokale uddannelsesudvalg orienteres på et af udvalgets ordinære møder. Faserne i projektet Faserne i projektet præsenteres nedenfor. Projektet gennemføres i 2010 og Fase Aktivitet Deltagere Projektopstart Handleplan udarbejdes Orientering om projektet på afdelingsmøder og Stop-op-dage Direktør og kvalitetskonsulent Alle undervisere, Kvalitetskonsulent Identificering af nøgleområder Workshop eftermiddag med identificering af nøgleområder Undervisere fra Trin 1., Trin 2. PAU, Kvalitetskonsulent Selvevaluering Møder med kritiske venner Intensiv selvevalueringsdag med påbegyndelse af selvevalueringen (1. arbejdsdag) Arbejdsmøder med færdiggørelse af rapport 1-2 timers møde mellem de respektive grupper af undervisere og den kritiske ven Undervisere, afdelingsledelse, kvalitetskonsulent Underviserne Undervisere, Kritisk ven, Kvalitetskonsulent Afrapportering, formidling, orientering i skolen afdelinger. Resultaterne indgår i årlig institutionsevaluering Drøftelse af resultaterne af selvevalueringsforløbene. Data fra selvevalueringerne indgår i den årlige institutionsevaluering Undervisere fra alle afdelinger, øvrige medarbejdere på SOSU C, styregruppen for Kvalitetsarbejdet

11 Bilag A: Selvevalueringens 3. faser Arbejdet med at selvevaluere forløber hen over tre faser: Fase A: Praksis som vi ser den nu Her beskrives den nuværende praksis på skolen og i undervisningen Fase B: Analyse og vurdering Her vurderes styrker og svagheder ved den praksis, der er beskrevet i Fase A. Fase C: Praksis som vi vil udvikle I denne sidste fase skal der på baggrund af gruppens diskussioner, analyser og vurderinger i fase A og B besluttes og skitseres hvad vi konkret vil udvikle og prioritere i den fremtidige praksis. Eksempel på arbejdet med spørgsmål i en selvevaluering med fokus på it i undervisningen Hovedspørgsmål drejer sig om at belyse: Hvordan anvender I it i undervisningen? Fase A Hovedspørgsmål: Hvordan anvender I it i undervisningen? 1.1 Beskriv for hinanden jeres erfaringer med at anvende e it til at støtte forskellige elevgrupper, fx fagligt svage eller stærke elever 1.2 Noter 3-5 eksempler på at it styrker faglig læring og undervisning på skolen