RIDESPORTEN I DANMARK

Transkript

1 RIDESPORTEN I DANMARK - ET NOTAT OM RIDESPORTENS UDVIKLING OG FREMTID Michael Fester September, 2014

2 Titel Ridesporten i Danmark et notat om ridesportens udvikling og fremtid Forfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Kasper Lund Kirkegaard, Ane Bisgaard, Team Analyse Udgave 1. Udgave, Brøndby, september 2014 Udgiver Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby T: E: analyse@dif.dk W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 RIDEKULTUREN I DANMARK... 5 Ridekulturen... 5 Ridesporten... 5 Den foreningsorganiserede ridesport... 6 Dansk Ride Forbund... 6 RIDESPORTEN I IDRÆTSVANEUNDERSØGELSER SIDEN PRISEN PÅ IDRÆT... 9 DEN FORENINGSORGANISEREDE RIDESPORT MEDLEMSANALYSE AF DANSK RIDE FORBUND Medlemstal fordelt på kommuner Medlemsanalyse af distrikterne Fremskrivning af Dansk Ride Forbunds medlemstal DANSK RIDE FORBUND OG FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSEN Frivillighedsundersøgelsens datakvalitet De frivillige i Dansk Ride Forbund BILAG 1 REKRUTTERINGSINDEKS FOR SPECIALFORBUND LITTERATURLISTE... 34

4 4 Ridesporten i Danmark Indledning INDLEDNING Dansk Ride Forbund (DRF) er en traditionsrig organisation grundlagt i 1917, og som allerede i 1918 blev optaget i Danmarks Idrætsforbund (DIF). DRF s vigtigste opgave er at varetage interesserne for de mange rideentusiaster landet over, som dyrker ridekulturen og -sportens mange forskellige varianter. Internt i DRF er der løbende sket en del strukturændringer, senest i 2007, hvor forbundet vedtog en række nye love, der bl.a. betød, at den såkaldte Hovedbestyrelse blev til bestyrelsen og at afdelingsformandsfunktionerne blev nedlagt. Fra DRF s side er der lavet en række strategier for, hvilke fremtidige arbejdsopgaver og indsatsområder DRF skulle fokusere på senest med Strategi Efterfølgende har en række lovændringer, herunder især Lov om Hold af Heste, samt den nye Folkeskolereform, betydet, at Strategi 2016, ifølge DRF, ikke længere er dækkende for de udfordringer, som rideklubber oplever i deres hverdag. Derfor er det blevet vedtaget, at der skal laves en ny Strategi 2020, som bedre imødekommer disse udfordringer. I den forbindelse har DRF og DIF indgået et samarbejde, hvor DIF s Team Analyse skal foretage tre analyser henover sommeren og efteråret 2014, der skal medvirke til at målrette den nye strategi. Delanalyse 1, som er indeholdt i nærværende notat, sammenfatter en lang række eksisterende datakilder, hvorfra der kan udledes analytiske pointer omkring ridesportens udvikling og nuværende situation. Delanalyse 2 er baseret på tre fokusgrupper, der skal diskutere og konkretisere udfordringerne for rideklubberne. Der foretages to fokusgrupper med foreningsformænd og én fokusgruppe med distriktsformænd. Delanalyse 3 er en større spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres blandt samtlige rideklubber under DRF. Undersøgelsen skal identificere og måle omfanget af udfordringerne for rideklubberne, herunder tilfredsheden med en række arbejdsindsatser fra DRF. I dette notatet præsenteres indledningsvis en række begreber, der vil være gennemgående i notatet. Hensigten med dette er at opdele den samlede ridekultur i Danmark i fire forskellige segmenter, der alle bliver analyseret. Dernæst sætter rapporten fokus på ridesportens udvikling gennem befolkningsundersøgelser fra 1964 og frem til i dag. I undersøgelserne måles omfanget af den samlede ridekultur i Danmark og fokus er dermed ikke med specifikt på DRF. Dette afsnit efterfølges af resultater fra den endnu ikke udgivne rapport omkring prisen på idræt i Danmark. Dernæst sættes fokus på den foreningsorganiserede ridesport, hvori der ses nærmere på, hvordan organiseringen af ridesporten i Danmark er, herunder hvor stor en andel af udøverne, der er medlemmer af en idrætsforening. Efterfølgende foretages der en række analyser baseret på de indrapporterede medlemstal fra foreningerne, hvor der ses nærmere på bl.a. medlemssammensætningen og kommunale forskelle. Der analyseres ligeledes særskilt på udviklingen i DRF s distrikter. Afslutningsvis analyseres der på resultater fra en større Frivillighedsundersøgelse, hvor DRF s besvarelser sættes overfor besvarelserne fra de andre deltagende foreninger i undersøgelsen.

5 5 Ridesporten i Danmark Ridekulturen i Danmark RIDEKULTUREN I DANMARK For at bedre kunne analysere og diskutere ridesporten i Danmark, kræves der en afklaring af begreberne i den samlede ridekultur - en kultur, der har mange nuancer og udtryksformer. Ridekulturen inddeles derfor i nedenstående ringsystem, hvor fokus hele tiden indsnævres yderligere til at omhandle en mere specifik undergruppe end tilfældet er i den forrige ydre ring. Figuren illustrerer, at en af de tre inderste ringe også er inkluderet i samtlige ringe omkring dem. Ringsystemet er illustreret herunder. Figur 1 Ridekulturen i Danmark Dansk Ride Forbund Den foreningsorganiserede ridesport Ridesporten Ridekulturen Hver af disse ringe eller kulturer har en række særegne karakteristika, der adskiller ringene fra de øvrige ringe eller kulturer. I det følgende præsenteres disse karakteristika for hver af kulturerne. RIDEKULTUREN Den yderste ring med den mørkegrønne farve illustrerer den samlede danske ridekultur, der dækker over al slags ridning; både ridning i rekreativt øjemed, såvel som ridning i erhvervsmæssigt øjemed. Omfanget af denne kultur er ganske svær at måle, da der ikke eksisterer mange undersøgelser herom, men ifølge Dansk Landbrugsrådgivning findes der ca heste i Danmark, hvor en del bruges i erhvervsmæssigt øjemed. RIDESPORTEN I den næste ring med den lysegrønne farve fjernes alle, der udelukkende rider i erhvervsmæssigt øjemed, således at der er fokus på den store majoritet, der rider som fritidsinteresse. Befolkningsundersøgelser viser, hvilket der arbejdes mere dybdegående med senere i notatet, at omkring danskere over 16 år rider i et eller andet omfang. Dertil kommer ca børn imellem 7 og 15 år. Ringen omfatter således alle, der rider med et rekreativt formål, uanset om der er tale om ridning i en rideklub, på egen hånd, i private centre, aftenskoler, forlystelsesparker eller lignende.

6 6 Ridesporten i Danmark Ridekulturen i Danmark DEN FORENINGSORGANISEREDE RIDESPORT I den næste ring markeret med blåt fokuseres udelukkende på den foreningsorganiserede del af ridesporten. Skillelinjen imellem de to ringe er, at rytteren i denne sammenhæng er organiseret medlem af en idrætsforening, som udbyder ridesport. Denne idrætsforening skal være medlem af én af idrættens tre hovedorganisationer enten DIF (herunder DRF), DGI og/eller Firmaidrætten. Via Det Centrale Foreningsregister (CFR) er det muligt at identificere antallet af unikke medlemsskaber på tværs af de tre hovedorganisationer. På tværs af de tre hovedorganisationer har 568 idrætsforeninger aktiviteten ridning på programmet. I disse 568 foreninger er der i alt unikke medlemmer. Man kan ikke nødvendigvis sætte et lighedstegn mellem antallet af unikke medlemmer og antallet af individer, hvilket skyldes, at én person i godt kan være medlem af mere end en rideklub på samme tid. Denne dobbelte medlemsregistrering skønnes dog ikke at være særlig hyppig, selvom der er tidligere eksempler på, at ryttere optræder med mere end et medlemsskab på grund af et krav om medlemskab af en rideklub i det distrikt, hvori et givent stævne blev afholdt. DANSK RIDE FORBUND I den næste ring indsnævres fokus yderligere, og der fokuseres nu udelukkende på medlemmer af Dansk Ride Forbund (DRF). Skillelinjen imellem denne ring og den foregående er således udelukkende, at rytteren er medlem af en idrætsforening under DRF. Ved den seneste medlemsregistrering i 2013 havde DRF i alt medlemmer fordelt på 547 foreninger.

7 7 Ridesporten i Danmark Ridesporten i idrætsvaneundersøgelser siden 1964 RIDESPORTEN I IDRÆTSVANEUNDERSØGELSER SIDEN 1964 Siden 1964 er der foretaget en række store befolkningsundersøgelser af danskernes fritids-, kultur- og idrætsvaner. I disse undersøgelser indgår bl.a. en række spørgsmål omkring danskernes valg af idrætsaktivitet. Undersøgelserne er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Da disse undersøgelser strækker sig over en periode på 50 år, er det muligt at tegne et billede af den historiske udvikling af ridesporten i Danmark. De tidligste undersøgelser blev dog udelukkende foretaget blandt voksne (16+ år), men siden 1993 er undersøgelserne ligeledes blevet foretaget blandt børn (7-15 år). DIF s Team Analyse er i besiddelse af samtlige datasæt med den væsentlige undtagelse af datasættet fra 2011, som endnu ikke er frigivet af Idrættens Analyseinstitut (Idan). Det har derfor været muligt at gå nærmere ind i datamaterialet fra undersøgelsen og blandt andet opdele besvarelserne på køn, hvilket ikke nødvendigvis tidligere har været afrapporteret. I 2011-undersøgelsen er der som supplement brugt data fra afrapporterede tal fra rapportudgivelser (Laub, 2013). Ved en direkte sammenligning af forskellige undersøgelser vil der altid være en række metodiske forbehold, som resultaterne skal læses med. I denne forbindelse med idrætsvanemålinger, der strækker sig over tid, er et væsentligt forbehold, at måden hvorpå man har spurgt danskerne igennem tiden, har varieret en del. Dette har selvsagt en vis betydning for resultaternes forskellige niveauer, men det er alligevel Team Analyses vurdering, at nedenstående resultater er udtryk for interessante udviklingstræk i tidens løb, omend større spring op eller ned sandsynligvis skal læses som udtryk for metodiske forskelle frem for reelle forskelle i deltagelsesgraden. Med disse forbehold in mente ses i tabellen herunder ridesportens udvikling i befolkningsundersøgelserne siden Tabel 1 viser andelen af befolkningen blandt hhv. voksne (her opgjort som værende 16 år eller ældre) samt børn i alderen 7-15 år. Tabel 1 Ridesportens udvikling i befolkningen i andel af befolkningen i procent Ridning Voksne (16+) Børn (7-15) (Bille, Fridberg, Storgaard, & Wulff, 2005; Pilgaard, 2008; Laub, 2013) Tabellen viser, at ridesportens udvikling har været i nogenlunde konstant stigning siden slutningen af 1990 erne og frem til omkring finanskrisens start i Herefter er ridesporten gået en smule tilbage igen, hvilket sandsynligvis hænger sammen med ridesportens relativt høje omkostningsniveau, hvor flere forældrene tilsyneladende har fravalgt ridning som deres børns primære idrætsaktivitet. I 2012 svarer nedgangen til, at næsten voksne danskere regelmæssigt dyrker ridesport i en eller anden sammenhæng. Dertil omkring børn i alderen 7-15 år. Hvis ovenstående tabel opdeles på køn, tegner der sig et billede af, at ridning er en udpræget pige- og kvindedomineret idrætskultur, hvilket kan ses af tabellen herunder. Tabel 2 Ridesportens udvikling , fordelt på køn, andel af befolkningen i procent. Ridning Voksne mænd (16+) 0,6 0,7 1,6 1,4 0,9 1 0,7 Voksne kvinder (16+) 1,2 2,5 4,1 4, ,4 Børn drenge (7-15) 0,3 1,9 1,2 2,9 2 2,0 Børn - piger (7-15) 14,7 18,6 17,0 20, ,3

8 8 Ridesporten i Danmark Ridesporten i idrætsvaneundersøgelser siden 1964 Tabellen viser, at det især er det kvindelige køn, der interesserer sig for ridesporten. Det afspejles således også i det forhold, at det primært er blandt kvinder, at tilbagegangen fra starten af finanskrisen skal findes. Faldet er dog størst blandt piger i alderen 7-15 år. Hvor der i denne aldersgruppe i 2007 var hele 20,9 pct. af de 7-15 årige piger, der dyrkede ridesport, var andelen i 2012 faldet til 14,3. pct. Selvom på baggrund at forskellige undersøgelsesmetoder, er dette procentuelle fald ganske markant. Eftersom den mest sandsynlige analyse af ovenstående fald findes i finanskrisen, er det interessant at undersøge nærmere, hvor mange penge det egentlig koster at dyrke ridesporten. Dette tema behandles i næste afsnit.

9 9 Ridesporten i Danmark Prisen på idræt PRISEN PÅ IDRÆT Danmarks Idrætsforbund har i samarbejde med en specialestuderende fra Syddansk Universitet iværksat en større befolkningsundersøgelse af prisen på at dyrke idræt i Danmark. Datamaterialet giver en række muligheder for at analysere på prisniveauet for den enkelte idrætsaktivitet. I det følgende afsnit afrapporteres hovedresultaterne for den del af den voksne befolkning, som har angivet, at ridning er deres primære idrætsaktivitet. I datasættet er det 2,0 pct. svarende til 55 respondenter, hvilket stemmer godt overens med resultaterne fra de tidligere afrapporterede befolkningsundersøgelser i afsnittet ovenfor. Selve undersøgelsen indeholder besvarelser fra repræsentativt udvalgte danskere. Datasættet er pt. kun analyserbart for voksne, som i denne sammenhæng er defineret som værende 16 år eller ældre 1. At vurdere prisen på en idrætsgren er metodisk set en vanskelig manøvre. En lang række udgifter til idræt kommer således med så stor uregelmæssighed (eksempelvis udgifter til tøj, sko og andet udstyr), at man som aktiv idrætsudøver sjældent har fuldt overblik på de samlede årlige udgifter. Prisestimater er således behæftet med en række usikkerheder og forbehold, da det kan være vanskeligt at identificere om respondenten har angivet en reel udgift eller blot har gættet sig frem til en udgift, der antages at være korrekt. På trods af disse forbehold er det, efter Team Analyses opfattelse, alligevel de bedste data, der findes indenfor området. Prisen er opdelt i to kategorier, som opsamler hhv. de regelmæssige udgifter såsom kontingent, baneleje, tøj, instruktion, stævner osv. 2 samt en kategori, der måler engangsudgifter over kr., som man typisk benytter i mere end ét år. Ved at tage se på de samlede udgifter til fremstår ridning, uanset organiseringsform, som en relativ dyr idræt. Dette gælder både i relation til engangsudgifter og i relation til de samlede løbende årlige udgifter. For at sikre at enkelte individers høje udgiftsposter ikke trækker gennemsnittet uforholdsmæssigt højt op, benyttes medianen til at fastlægge den årlige udgift samt éngangsudgiften. Medianen er den midterste observerede værdi i et datasæt, forstået på den måde, at der er lige mange respondenter på hver side af medianen. Lidt forenklet sagt kan man sige, at der er lige mange respondenter, der har angivet et højere beløb og et lavere beløb på hver side af den midterste respondent medianen. På denne måde sikres det, at enkelte besvarelser fra respondenter, der har indtastet meget høje beløb, ikke får en skævvridende indflydelse på den afrapporterede værdi i kroner, og på denne måde kan medianen være en mere retvisende indikator for, hvad prisniveauet på en given idrætsgren normalt er for den normale udøver. Eksempelvis er der stor forskel på at gå til ridning og have en hest, hvor udgiftsposterne er meget forskellige. Dertil er der store forskelle i priserne, såfremt man går på rideskole eller ej, og ved at bruge medianen tillægges enkelte store udgiftsposter således ikke for stor en andel. I nedenstående tabel kan medianen for den årlige udgift og de årlige éngangsudgifter aflæses for en række udvalgte idrætsgrene. 1 Disse dataanalyser er fortsat under den sidste behandling, hvorfor værdierne i nedenstående tabeller kan blive ændret marginalt senere. 2 Der blev spurgt til følgende udgiftsposter: Kontingent/medlemsskab, Udgifter til leje af baner/faciliteter, Udgifter til tøj, sko og udstyr/redskaber (bolde, håndvægte osv.), Udgifter til (ekstra) træning (personlig/individuel instruktør/træner), Udgifter til stævner, turneringer og/eller kampe, Udgifter til træningsophold (f.eks. Fodboldskole, træningslejre, sommerlejre, træningsrejser el. lign.), Andet

10 10 Ridesporten i Danmark Prisen på idræt Tabel 3 Årlig udgifter for udvalgte idrætsgrene Udvalgte idrætsgrene Årlig udgift I kr. Engangsudgift I kr. Ridning Golf Styrketræning (inkl. crossfit, vægtløftning el. lign.) Spinning/Kondicykel Håndbold Dans (alle former) Aerobic/Zumba (inkl. step/pump el. lign.) Fodbold Svømning Badminton Motionsløb/Jogging Motionscykling (ikke cykling som transport) Gymnastik Total Tabel 3 viser, at ridesporten er den dyreste idrætsaktivitet blandt samtlige idrætter, der indgår i undersøgelsen. Dette gør sig gældende for både de årlige udgifter og for engangsudgifterne. Det er vigtigt at understrege, at ovenstående værdier dækker for alle slags voksenudøvere og ikke kun de mest dedikerede, som typisk vil have et højere udgiftsniveau end ovenstående tabel viser. De mere dedikerede og eliteorienterede sportsudøvere vil typisk læse tallene som værende for lave, mens de almene motionister typisk vil finder priserne for mere passende. Det er også værd at nævne, at priserne rummer ganske store geografiske forskelle. Derfor skal ovenstående økonomiske beløb læses med forbehold, hvor man således ikke skal fokusere for meget på det reelle beløb men snarere på den relative placering, som den enkelte idræt ligger på. Mange af ovenstående forbehold gør sig også gældende blandt de andre idrætter i tabel 3, så selvom mange vil finde beløbet på de årlige udgifter på kr. for dyrt/billigt i ridesporten, er det mest interessante i denne sammenhæng ridesportens placering som den relativt set dyreste idræt i undersøgelsen. Samlet set giver tabellen et indtryk af en idrætsgren, der dels har høje startomkostninger og dels har høje løbende udgifter. Dette kan medvirke til at forklare medlemsfaldet i de senere år, hvor finanskrisen ramte Danmark. Flere familier har tilsyneladende fravalgt ridesporten som børnenes idrætsaktivitet, da det var for dyrt. Det kan være vanskeligt at give konkrete løsningorienterede bud på baggrund af denne problematik, for ridesporten er forbundet med en lang række høje udgifter til både opstaldning og pleje af hest, vedligeholdelse af faciliteter og et generelt højt udstyrsniveau, som koster mange penge. Man kan derfor ikke umiddelbart beskære i udgifterne for at gøre aktivteten billigere og mere attraktiv for en større gruppe af befolkningen.

11 11 Ridesporten i Danmark Den foreningsorganiserede ridesport DEN FORENINGSORGANISEREDE RIDESPORT De to seneste undersøgelser af danskernes idrætsvaner er fra hhv og Begge er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut (Idan) og hedder Danskernes motions- og sportsvaner. I disse undersøgelser er det muligt at identificere organiseringsformen blandt de aktive udøvere inden for hver enkelt idrætsgren. Undersøgelsen opdeler organiseringsformerne i seks forskellige organiseringsformer, hvoraf de tre mest interessante i denne sammenhæng er På egen hånd, Klub/Forening og Privat center. Organiseringsformen På egen hånd bliver i de fleste andre sammenhænge omtalt som uorganiseret eller selvorganiseret idrætsaktivitet, hvilket i praksis betyder, at man dyrker aktiviteten uden, at det er en formel organisering inde over via formel tilknytning til en idrætsudbyder, hvad enten det er en idrætsforening, et privat/kommercielt center, på aftenskole, på arbejdspladsen eller i en anden organiseret sammenhæng, hvor der står en udbyder bag. Organiseringsformen Privat center kan eksempelvis indenfor ridesporten dække over de mange kommercielt ejede og drevne ridefaciliteter, der er placeret landet over. Datasættet fra 2007-undersøgelsen er frit tilgængeligt i Dansk Data Arkiv, hvorimod 2011-undersøgelsen fortsat ikke er blevet frigivet af Idrættens Analyseinstitut (Idan). Der er dog udgivet en rapport, hvor hovedresultaterne fra undersøgelsen præsenteres (Laub, 2013). i 2011-udgivelsen er det dog kun for børn, at selve organiseringsformerne inden for ridning er afrapporteret, hvorfor organiseringsformerne for voksne er hentet i 2007-datasættet. Eftersom det tidligere er vist, at der er en del færre udøvere i ridesporten fra 2007 til 2011, kan dette ældre tal fra 2007 være lidt misvidende ift. den reelle sammensætning ude i den virkelige verden, men det antages, at faldet er sket på tværs af organiseringsformerne, hvorfor fordelingen i nedenstående tabel fortsat antages at være nogenlunde rammende. Da det er muligt for den enkelte aktive at dyrke ridesporten i flere forskellige organiseringsformer summerer nedenstående tabel til over 100 procent. Tabel 4 Organiseringsformer for ridesporten Ridning Andel aktive af befolkningen Klub / forening På egen hånd SFO / fritidsklub / aftenskole Privat center Andet Børn pct. 63 pct. 27 pct. 3 pct. 17 pct. 6 pct. Voksne pct. 33 pct. 57 pct. 1 pct. 21 pct. 4 pct. Tabel 4 viser, at der er tydelige forskelle i måden på hvorpå ridesporten organiseres på, når man sammenligner barn og voksen. Hvor størstedelen af børnene dyrker ridesport i en rideklub, er det kun tredjedel af de voksne, som vælger at dyrke ridesport i en rideklub. Omvendt vælger 27 pct. af de aktive ryttere blandt børn at ride på egen hånd, mens tallet for voksne er hele 57 pct. Andelen, som ridder i et privat center er lidt højere blandt voksne end blandt børn, med en andel på hhv. 21 og 17 pct. men i forhold til andre foreningsbaserede idrætter synes denne andel, der ridder i private udbydere relativt høj. Tabellen giver det tydelige indtryk, at en del børn vælger at stoppe med at ride i rideklubber for senere at påbegynde ridning på egen hånd. Dette sker typisk efter en årrække, hvor man har været væk fra ridning pga. andre aktiviteter og når man herefter ønsker at vende tilbage er det tilsyneladende andre organiseringsformer end klubber, der appellerer stærkest til den voksne rytter.. Man bør derfor fra DRF s side overveje hvilke tilbud, rideklubberne kan lave målrettet mod det voksne segment for i højere grad at kunne fastholde dem i rideklubberne eller for at sikre sig, at voksne vælger rideklubberne aktivt til, når de vender tilbage til ridesporten. Det bør dertil tilføjes, at stort set samtlige af rytterne, som rider i klub/forening, er aktive i en klub i DRF. DGI har således kun medlemmer indenfor ridning, hvoraf af disse ligeledes er medlem af DRF. Firmaidrætten har 254 medlemmer, hvoraf 15 ligeledes er medlem af DRF. Der er derfor tale om, at DRF har stort set samtlige medlemmer indenfor den foreningsorganiserede del af ridesporten. I det følgende afsnit analyseres der nærmere på DRF s medlemmer.

12 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund MEDLEMSANALYSE AF DANSK RIDE FORBUND I det følgende afsnit er fokus lagt på Dansk Ride Forbunds mange medlemsklubber, der årligt indrapporterer en række oplysninger til det Centrale Foreningsregister (CFR). Dette giver mulighed for at tegne et billede af dels den nuværende situation i DRF og dels af udviklingen de senere år på en række centrale parametre for DRF. Der findes samlede medlemstal tilbage fra 1988, og på trods af ændrede opgørelsesmetoder henover årene, er det alligevel muligt at sammenligne det samlede medlemstal over tid. Figur 2 Antal medlemmer i Dansk Ride Forbund Dansk Ride Forbund Figuren viser, at der de seneste år er sket et større fald i DRF s medlemstal. Fra 2009 til 2013 har DRF således mistet medlemmer, svarende til 10,9 pct. af medlemmerne. Det stemmer fint overens med de tidligere afrapporterede idrætsvanetal fra befolkningsundersøgelserne, der viste, at finanskrisen havde en stor betydning for ridesportens appel til befolkningen. Det kan også tydeligt aflæses i medlemstallene hos DRF, ligesom de gode økonomiske år op til finanskrisen resulterede i en større stigning i medlemstallet. Denne iagttagelse hænger således sammen med de tidligere fremlagte resultater, hvor det blev konstateret, at ridning er den relativt set dyreste idrætsaktivitet i Danmark. Derfor vil en generel negativ økonomisk udvikling i samfundet som helhed have større afsmittende effekt på medlemstallet i dyrere idrætter end i andre og mere billige idrætsaktiviteter. En alternativ forklaring, hvis konsekvenser det kan være svært at vurdere omfanget af, at de første implementeringsfaser i Lov om Hold af Heste er blevet gennemført i årene omkring medlemstabets start. Man bør dog være varsom med at tillægge denne lovgivnings tidlige implementeringsfaser alt for stor betydning i medlemstabet, da de første faser i loven var mere præget af mindre ændringer af rideskolers praksis, samt at spiltorv ikke længere er tilladte. Med til at forstærke denne pointe er dog, at der siden 1988 mere eller mindre konstant har været en stigning i medlemstallet, og det er således først med indførelsen af de første faser af Lov om Hold af Heste at medlemstallet for alvor er gået tilbage. På baggrund af ovenstående figur kan det dog være vanskeligt at identificere, hvorvidt de gode økonomiske år før krisen resulterede i en stigning, der med krisens start blot er forsvundet igen, således at ridesporten nu nogenlunde er tilbage på

13 13 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund niveauet før årtusindeskiftet. Denne overvejelse går på, om ridesporten blot er ved at returnere til et mere normalt leje efter en række gode år. eller om medlemsfaldet i de senere år er begyndelsen på en generel nedadgående tendens for ridesporten. Det er også interessant, at der i den samme periode med medlemstabet er sket en stabil stigning i antallet af rideklubber under DRF, hvilket kan aflæses af figuren herunder. Figur 3 Antal foreninger i Dansk Ride Forbund, Figuren viser, at foreningstallet i DRF er mere eller mindre konstant stigende fra 2001 til Hvis der udelukkende kigges på foreningsantallet, kan man derfor ikke identificere finanskrisens afsmittende effekt, men derimod en konstant stigning, der dog ændrer sig en smule fra 2012 til 2013, hvor netto-foreningstallet faldt med i alt 10 klubber. Dette kan også være et enkelt årligt udsving, såvel som en lidt ændret opgørelsesmetode i antallet af foreninger imellem de to år kan have en vis betydning. Medlems- og foreningstallet kan derfor benyttes til at udregne det gennemsnitlige antal medlemmer i en rideklub, hvilket er gjort i figuren herunder.

14 14 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figur 4 Det gennemsnitlige antal medlemmer pr. forening i Dansk Ride Forbund , ,0 144,7 144,6 144,8 143,3 144,6 145,5 144, , ,3 127,9 126, Det kan konstateres, at de mange nye rideklubber betyder, at den gennemsnitlige rideklub bliver mindre år for år, hvilket især tager fart efter 2009, hvor medlemstallet begyndte at falde. Der er derfor en reel overvejelse i hvorvidt alle disse nye klubber blot etablerer sig på baggrund af allerede eksisterende klubbers medlemmer, som blot skifter fra en klub til en anden, fremfor at tiltrække nye medlemmer. Det kan i sidste ende betyde, at klubberne blot bliver mindre og mindre, hvilket på længere sigt vil resultere i generelt sværere økonomiske grundlag for at opretholde en rideklub. Figur fire viser tendensen til de gradvist mindre klubber, hvilket også vil resultere i en øget konkurrence klubberne imellem om de medlemmer, der rindes i lokalområdet. Rideklubberne kæmper således mere hårdt om at skabe nye interessant og aktivitetstilbud, hvor den skærpede konkurrence med stor sandsynlighed vil kan resultere i, at flere klubber må dreje nøglen om, fordi de ikke længere kan løbe rundt økonomisk. Køns- og aldersfordeling Som tidligere vist er det hele kulturen, der er stærkt domineret af kvinder, hvilke betyder, at mænd i langt mindre omfang end kvinder finder ridekulturen attraktiv. Dette gør sig også gældende, hvis der fokuseres på kønsfordelingen blandt de foreningsorganiserede DRF-medlemmer. I 2013 var hele 88,5 pct. af medlemmerne piger/kvinder. Også den foreningsorganiserede ridesport er således en pige- og kvindedomineret idrætskultur. Andelen af kvinder blandt medlemmerne i DRF, er endda steget en smule fra niveauet i 2001, hvor kvinder udgjorde 84,9 pct. af medlemsmassen. I forbindelse med medlemsregistreringen skal foreningerne i DRF angive antallet af medlemmer indenfor fem overordnede alderskategorier, som har været uændrede siden I den nedenstående figur kan udviklingen i andelen af DRF s medlemmer i de fem alderskategorier læses.

15 15 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figur 5 Aldersfordeling i procentandele af den samlede medlemsmasse i DRF, % 30% 25% 20% 15% 10% Børn år Unge I år Unge II år Voksne år Senior år 5% 0% Figuren viser, at andelen af børnemedlemmer i alderen 0-12 år er faldet de seneste år. Dette kunne tyde på, at finanskrisen især har ramt forældrenes lyst og evne til at finansiere børnenes ridesportsaktiviteter. Idrætsmarkedet og -udbuddet er samtidig så stort, at forældre og børn har mange alternative muligheder for at vælge mindre omkostningsskrævende idrætter til, såfremt et mere begrænset økonomisk råderum har haft betydning for tilvalget af idræt. Ridning er muligvis valgt fra for de mindste børn, som ofte dyrker mere end én idrætsaktivitet, og hvor økonomien hos visse forældregrupper muligvis ikke har været god nok til fortsat at sende barnet til ridning. Dertil kommer også det forhold, at børneårgangene er blevet mindre og mindre i de senere år, hvilket kan have en betydning på medlemstallet, selvom denne sandsynligvis vil være begrænset i det store billede. Det er ligeledes værd at bemærke, at andelen af medlemmerne over 60 år er støt stigende. De hastigt voksende befolkningsgrupper med seniorer i samfundet er den oplagte forklaring på denne udvikling. Såfremt medlemstallet er en vigtig parameter for DRF bør fra DRF s side forsøge at understøtte denne seniorudvikling yderligere med konkrete tiltag og initiativer, hvor man målretter denne store og voksende gruppe af seniormotionister, der ønsker at ride. I nedenstående figur antallet af medlemmer opgjort inden for de fem alderskategorier.

16 16 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figur 6 Antal medlemmer opdelt på alderskategorier Senior år Voksne år Unge II år Unge I år Børn år Figuren viser, at faldet i medlemstallet hos DRF primært skal findes blandt børn, hvor man er gået fra medlemmer i 2008 til i Det er et fald på 19,4 pct. blandt børnemedlemmerne, altså et ganske stort fald. Faldet er så stort, at forklaringen ikke udelukkende kan findes i de mindre børneårgange, men derimod er udtryk for et reelt medlemstab, hvor finanskrisen virker som den mest plausible forklaring. Der er også lidt færre voksne end tidligere, om end kurven for voksne er nogenlunde konstant og med mindre udsving. Det samme gør sig gældende for de andre alderskategorier med undtagelse af seniorer over 60 år, der har oplevet en mindre, men konstant stigning, hvor antallet af medlemmer er næsten fordoblet fra i 2006 til i 2013, hvilket svarer til, at der i gennemsnitligt er kommet 8,8 pct. flere seniorer årligt. I figuren herunder er andelen af befolkningen i de forskellige alderskategorier, som er medlem af DRF. afbilledet. Det antages, at hvert medlem kun har ét medlemskab, selvom det i praksis godt kan lade sig gøre at være medlem af rideklubber på samme tid. Denne problematik anses dog for at være minimal i det store billede.

17 17 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figur 7 Andel af befolkningen, som er medlem af Dansk Ride Forbund, ,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% Børn år Unge I år Unge II år Voksne år Senior år 1,0% 0,5% 0,0% Ovenstående figur giver et noget anderledes indtryk af situationen i DRF. Den alderskategori, hvor den højeste andel af befolkningen er medlemmer, skal findes blandt unge mellem 13 og 18 år, hvor andelen er faldende. I 2013 er lige under 4 pct. af alle danske unge imellem 13 og 18 år medlem af en rideklub, mens niveauet i 2006 var på over 4,5 pct.. Figur syv viser derudover også, at der på trods af det faldende børnemedlemstal er andelen af børn mellem 0 12 år ikke faldet ligeså meget. Det faldende medlemstal kan derfor forklares med henvisning til de generelt mindre fødselstal og børneårgange i befolkningen. Alligevel er andelen blandt børn dog faldet en smule.

18 18 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund MEDLEMSTAL FORDELT PÅ KOMMUNER På baggrund af rideklubbernes årlige medlemsindberetning er det også muligt at identificere, hvor stærkt eller svagt den foreningsorganiserede ridesport står i de enkelte kommuner. Det er her værd at huske på, at man godt kan være medlem af en rideklub selvom man bor i en anden kommune, hvorfor nedenstående skal tages som udtryk for hvor i landet, der findes mere ridesportsaktivitet. På det nedenstående kort kan antallet af medlemmer i de respektive kommuner aflæses. Figur 8 Antal medlemmer i DRF fordelt på kommuner 2013 Det er interessant, at det ikke udelukkende er de mest befolkningsrige kommuner, der har det højeste antal medlemmer, hvilket man af åbenlyse årsager eller typisk ser i andre idrætter. De kommuner med det højeste antal af medlemmer er som nummer et Gentofte Kommune med medlemmer efterfulgt af Aalborg, Odense, Vejle og Viborg Kommuner. I den anden ende af skalaen finder man Herlev Kommune med kun 40 medlemmer, og langt nede på listen kan Københavns Kommune med kun 253 medlemmer. Det er således interessant, at landets største kommune kun har 253 medlemmer. Forklaringen herpå er sandsynligvis, at der ikke findes særlige mange rideklubber og -faciliteter i Københavns Kommune, hvorfor mange ridesportsinteresserede indbyggere i Københavns Kommune sandsynligvis vælger rideklubber udenfor kommunens grænser, eksempelvis i Gentofte Kommune, der bl.a. af denne årsag rangerer som den kommune i landet med fleste antal medlemmer. På trods af, at forholdene omkring de store og folkerige kommuner vil de mest befolkningsrige kommuner alligevel have en klar fordel på ovenstående kort.

19 19 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund I nedenstående kort er der i stedet fokuseret på hvor stor en andel af befolkningen i en given kommune, der er medlemmer af en rideklub. Det samme forbehold omkring medlemskab udenfor ens hjemkommune gør sig også gældende ved nedenstående kort. Figur 9 Medlemmer i andel af befolkningen fordelt på kommuner 2013 Dette kort tegner et anderledes billede af hvor ridesporten står stærkt og svagt. Den del nordsjællandske kommuner har en høj andel af medlemmer i forhold til det samlede indbyggertal, men den største andel findes i Brønderslev Kommune, hvor foreningernes samlede medlemstal svarer til 4,19 pct. af indbyggertallet. Den laveste andel skal findes i Københavns Kommune med kun 0,04 pct. af befolkningen, hvilket ikke er overraskende med det tidligere kort in mente. Den kommune med den næsthøjeste andel er Samsø Kommune med 4,06 pct., hvoraf man må antage, at en stor del af disse medlemmer også samtidig er bosiddende i kommunen.

20 20 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund MEDLEMSANALYSE AF DISTRIKTERNE I DRF arbejder man med en distriktsopdeling, hvor distrikterne løser en række lokale opgaver såsom stævneplanlægning og lignende. Der eksisterer i dag 13 distrikter under DRF. I det følgende afsnit fokuseres der på udviklingen i distrikterne siden Der er sket en række ændringer i antallet af distrikter samt distriktsgrænser gennem tiden. Samtlige af nedenstående opgørelser tager dog udgangspunkt i den nuværende opdeling. Det vil sige at en klub, der på et tidspunkt har været i et andet distrikt, i disse opgørelser udelukkende tæller med i deres nuværende distrikt. I figuren herunder kan antallet af medlemmer i de forskellige distrikter ved den seneste medlemsregistrering i 2013 aflæses. Figur 10 Antallet af medlemmer i distrikterne, Distrikt 1 Distrikt 2 Distrikt 3 Distrikt 4 Distrikt 5 Distrikt 6 Distrikt 7 Distrikt 8 Distrikt 9 Distrikt 10 Distrikt 11/13 Distrikt 12 Distrikt 14 Figuren viser, at det største distrikt, målt på antallet af medlemmer, er distrikt 1 med medlemmer. Det mindste er distrikt 6 med 570 medlemmer. Antallet af medlemmer i det enkelte distrikt hænger typisk sammen med antallet af indbyggere i distriktet, hvor distrikt 1, som er Storkøbenhavn, bl.a. indeholder Københavns og Frederiksberg Kommuner. I dette distrikt bor 24 pct. af den danske befolkning. Til sammenligning er distrikt 6 Bornholms Kommune, som blot har lidt over indbyggere. Hvis man i stedet fokuserer på distrikternes andel af befolkningen, etableres der et mere nuanceret billede. Nedenstående figur vises derfor andelen af distriktets befolkning, der er medlem af en rideklub. Figur 11 Andel af distriktets befolkning der er medlem af en rideklub, 2013

21 21 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund 2,0% 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% Distrikt 1 Distrikt 2 Distrikt 3 Distrikt 4 Distrikt 5 Distrikt 6 Distrikt 7 Distrikt 8 Distrikt 9 Distrikt 10 Distrikt 11/13 Distrikt 12 Distrikt 14 Figur 11 giver et noget anderledes billede af distrikternes relative størrelse, når medlemstallene opgøres på baggrund af andelen af befolkningen, der er medlemmer af en rideklub. I denne sammenhæng, er det distrikt 2, der har den samlet set højeste andel med 1,87 pct. af befolkningen, mens det nu er distrikt 1 med 0,68 pct. der har den laveste andel. Distrikt 6 placerer sig nu i midten af distrikterne. Hvis der fokuseres på udviklingen i medlemstallet i distrikterne, kan der tegnes et billede af udviklingen siden I figuren herunder er udviklingen i medlemstallet fra 2001 og frem til 2013 vist. Figur 12 Udvikling i medlemstal, Distrikt Distrikt 2 Distrikt 3 Distrikt 4 Distrikt 5 Distrikt 6 Distrikt 7 Distrikt 8 Distrikt Distrikt 10 Distrikt 11/ Distrikt 12 Distrikt

22 22 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figuren viser, at der kun er to distrikter, der samlet set er gået frem i medlemstal forhold til Det drejer sig om distrikt 10 og 14, der har haft en medlemsstigning på hhv og 968 medlemmer. Det største fald findes hos distrikt 3 og 4, som i 2013 er i alt 940 og medlemmer færre end i Det skal igen nævnes, at medlemstallet udregnes på baggrund af distriktsopdelingen i dag, hvorfor der tages højde for ændrede distriktsstrukturer, der har været siden Enkelte foreninger kan derfor tidligere have været placeret i et andet distrikt tidligere, men tæller alligevel med i denne figur for deres nuværende distrikt. Også disse kan omregnes til procentuel vækst eller fald, således at den relative medlemsvækst bliver synlig, hvilket er gjort i figuren herunder. Figur 13 Udviklingen i procent i medlemstal ,0% 23,0% 20,0% 13,2% 10,0% 0,0% -10,0% Distrikt -0,5% 1 Distrikt 2 Distrikt 3 Distrikt 4 Distrikt 5 Distrikt 6 Distrikt 7 Distrikt 8 Distrikt -0,7% 9 Distrikt 10 Distrikt -3,1% -3,2% 11/13-5,4% -5,6% Distrikt 12 Distrikt 14-8,7% -20,0% -18,6% -30,0% -23,0% -25,5% -25,3% Figuren giver et mere nuanceret billede end forrige figur. Det største tab af medlemmer skal fortsat findes i distrikt 4 med et fald på 25,5 pct. - men dog nu efterfulgt af distrikt 6, der ligeledes har mistet over 25 pct. af medlemmerne siden Distrikt 10 og 14, de to eneste med positive vækstrater med en vækst på hhv. 23,0 og 13,2 pct. siden 2001, hvilket må siges at være en ganske pæn stigning. Denne vækst i distrikt 10 og 14 understreges også af, at det er i disse, hvor der er åbnet flest nye rideklubber siden I distrikt 10 er der åbnet 12 nye, mens der distrikt 14 er åbnet 11 nye rideklubber. Fire af de tretten distrikter har ikke haft en samlet netto-foreningsvækst, men kun en enkelt af de fire har oplevet et direkte nettofald med én færre rideklub i 2013 end tilfældet var i Der er altså tale om, at der generelt set er en vækst i antallet af rideklubber på tværs af distrikterne, hvilket også stemmer overens med de tidligere afrapporterede informationer omkring den generelle foreningsvækst i DRF generelt. Samlet set giver disse figurer indtryk af, at der er store geografiske forskelle i udviklingen af den foreningsorganiserede ridesport, uden at det naturligvis kan eller skal bebrejdes de distrikter, som har oplevet et fald i medlemstallet. Alligevel bør man overveje, om der kan findes bagvedliggende faktorer, der kan forklare, hvorfor nogle af distrikterne tilsyneladende klarer sig markant bedre end andre og evt. forsøge at lære af de erfaringer, som både gode og mindre gode distrikter har gjort sig. En bedre vidensdeling imellem distrikterne virker således til at være en oplagt mulighed for fremtidig forbedring.

23 23 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund FREMSKRIVNING AF DANSK RIDE FORBUNDS MEDLEMSTAL Baseret på medlemstallene fra 2006 til 2013 er det muligt at lave en fremskrivning for Dansk Ride Forbunds medlemstal, som tager højde for den gennemsnitlige årlige stigning for hver aldersgruppe, men som ligeledes tager højde for ændringerne i befolkningssammensætningen fremadrettet. De fremskrevne tal for befolkningen er alle hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivningen foretages for hver af DIF s fem aldersgrupperinger, og disse tal summeres sammen til fremskrivningen for det samlede medlemstal. Først beregnes den gennemsnitlige procentuelle årlige vækst for hver af de fem aldersgrupper. Dette gøres fra 2006 og frem. Der vælges den længst mulige årrække, baseret på den meget centrale antagelse om, at den gennemsnitlige medlemsudvikling fra vil fortsætte uændret i fremtiden. Dermed tages der også højde for enkelte gode/dårlige år, som der også kan komme fremadrettet. Dernæst udregnes hvor stor en andel af befolkningen det nuværende medlemstal svarer til, hvilket ligeledes fordeles på de fem respektive aldersgrupperinger. Der er også her tale om den gennemsnitlige procentuelle andel fra 2006 og frem. Den gennemsnitlige procentuelle udvikling i de enkelte aldersgrupperinger antages at fortsætte uændret fremadrettet, mens forbundet dertil får en vækst/tab afhængigt af, hvordan samfundet generelt ser ud i de pågældende år i den respektive alderskategori. Det er vigtigt at understrege at en sådan fremskrivning ikke er en entydig sandhed, men blot et kvalificeret bud på hvordan fremtiden de kommende år kan se ud for DRF, såfremt den nuværende tendens fortsætter. Dog kan større og mindre ændringer have en stor betydning, hvorfor nedenstående fremskrivning skal læses med visse forbehold. Nedenstående figur viser udviklingen frem til 2025 for hver af de fem alderskategorier, hvor fremskrivningen starter ved det sidst offentliggjorte medlemstal for DRF i Figur 14 Fremskrivning af Dansk Ride Forbunds medlemstal år år år år 60+ år -

24 24 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Fremskrivningen viser en række interessante ting, som DRF bør være opmærksom på i det fremadrettede strategiarbejde. Baseret på ovenstående figur er det sandsynligt, at medlemstallet blandt børn fortsat vil falde, såfremt de økonomiske konjunkturer i samfundet ikke ændres til det markant bedre. Det skyldes, at beregningen antager, at det gennemsnitlige årlige fald fra 2006 til 2013 vil fortsætte. Samtidig hermed bliver der færre og færre børn i Danmark. For seniorer over 60 år gør det modsatte sig gældende. Den gennemsnitlige procentuelle årlige stigning på 8,8 pct. antages metodiske at fortsætte ud i fremtiden samtidig med, at der generelt bliver flere ældre år for år i de næste mange årtier, hvilket vil afspejle sig markant i DRF s fremtidige medlemstal. Hvis der kigges på fremskrivningen af det samlede medlemstal for DRF, tegnes der et billede af en idrætskultur, der fortsat går en række udfordringer i møde de kommende år ift. selve medlemstallet. Fremskrivningen for det samlede medlemstal for DRF kan ses på figuren herunder. Figur 15 Fremskrivning af medlemstallet for Dansk Ride Forbund Figuren tager sin start i det i faktuelle medlemstal for 2013, hvor DRF som nævnt havde medlemmer i alt. De kommende år viser fremskrivningen at medlemstallet fortsat falder, frem mod 2021, hvor det med de metodiske præmisser for fremskrivningen ser ud til, at kurven stabiliserer sig omkring de i alt medlemmer. Denne stabilisering af medlemstallet skyldes især den store fortsatte fremgang blandt seniorer. Når man læser ovenstående fremskrivning, skal man dog huske på, at fremskrivninger er yderst påvirkelige overfor forandringer både internt i ridesporten, men også i samfundet generelt. Som tidligere vist havde perioden både før og efter finanskrisen stor betydning for det samlede medlemstal, og det kan derfor antages, at en periode med økonomisk opsving vil have positiv effekt på den samlede ridesportskultur i Danmark, herunder også for DRF. I disse tilfælde vil ovenstående fremskrivning ikke længere vil være præcis. Omvendt har fremskrivningen her taget udviklingen fra 2006 til 2013 med i beregningerne, således at årene før krisen, hvor der var vækst i medlemstallet, ligeledes tæller med i de metodiske beregninger og som forudsætningen for. Der tegner sig derfor et billede af, at der i de kommende år fortsat vil være tale om en netto-medlemsfald i DRF, og kun væksten blandt seniorer i medlemstallet og befolkningen generelt ser ud til at bremse faldet fremadrettet.

25 25 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Man bør derfor fra DRF s overveje, hvorvidt der skal etableres målrettede tiltag og kampagner over for denne store og fortsat voksende gruppe af seniorer. På trods af, at denne gruppe pt. udgør den mindste aldersgruppering med færrest medlemmer, vil fremtiden rumme gode muligheder for at medlemmer over 60 år gradvist vil fylde mere og mere i medlemsstatistikken. Dertil bør DRF og rideklubberne fortsat have fokus på børn, da der er sandsynlighed for, at der gradvist bliver færre og færre børn de kommende år. Konkurrencen om børnenes idrætsvalg ser således ud til kun at blive skarpere.

26 26 Ridesporten i Danmark Dansk Ride Forbund og frivillighedsundersøgelsen DANSK RIDE FORBUND OG FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSEN Det følgende afsnit omhandler DRF s foreningers besvarelser på en omfattende undersøgelse af frivillige i idrætsforeninger organiseret under DIF. Den såkaldte Frivillighedsundersøgelse blev gennemført i Samtlige idrætsforeninger, der på undersøgelsestidspunkt var organiseret under DIF, blev opfordret til at deltage i undersøgelsen og hovedresultaterne er efterfølgende blevet offentliggjort i en rapport fra 2012 (Laub, 2012). I rapporten er der dog ikke specifik fokus på de enkelte specialforbund og forskellene imellem dem. Analyserne i dette afsnit sammenlignes med det samlede generelle billede, som samtlige respondenter af undersøgelsen har tegnet. Dette sker for at vurdere, hvorvidt DRF er placeret bedre eller ringere end det samlede DIF-gennemsnit på en række udvalgte parametre. Dette kan give en indikation af, hvor DRF skal fokusere indsatsen fremadrettet indenfor frivillighedsområdet. FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSENS DATAKVALITET Før der analyseres på resultaterne fra Frivillighedsundersøgelsen, er det vigtigt at se nærmere på undersøgelsens datakvalitet. Dette sker for at kunne vurdere, hvor valide de efterfølgende resultater reelt er. Samtlige foreninger under DIF blev inviteret til at deltage i den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse, hvilket resulterede i en svarprocent på 50,4 pct., svarende til foreninger. En svarprocent på 50,4 er yderst tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type. Foreningerne under DRF var dog en smule ringere til at besvare undersøgelsen end gennemsnittet, da 43,2 pct. af DRF s daværende foreninger deltog, svarende til 237 foreninger. Disse 237 foreninger repræsenterede på undersøgelsestidspunktet 47,7 pct. af den samlede medlembase i DRF. Disse oplysninger fremgår af tabellen herunder. Tabel 5 Frivillighedsundersøgelsen og DRF 2010 Medlemmer Foreninger Medlemmer pr. forening DRF ,2 Frivillighedsundersøgelsen for DRF ,5 Andel i undersøgelsen 47,7 % 43,2 % Tabellen viser, at der på undersøgelsestidspunktet i gennemsnit var 135,2 medlemmer pr. forening i DRF, mens der i de deltagende foreninger i undersøgelsen var 149,5. Der er i undersøgelsen tale om, at det er de lidt større rideklubber, målt på medlemstal, end det gennemsnitlige, som har deltaget. Dette stemmer godt overens med det samlede indtryk i undersøgelsen, hvor det generelt er de lidt større foreninger, som har besvaret spørgeskemaet. Alligevel vurderes det, at disse gennemsnitsværdier ligger så relativt tæt på hinanden, at datasættet er stort set repræsentativt for DRF s vedkommende. Dette betyder dermed også, at det antages, at de 43,2 pct., der har deltaget i undersøgelsen, svarer i overensstemmelse med, hvad svarene havde været såfremt, at alle foreningerne under DRF havde deltaget i undersøgelsen. De følgende resultater antages således at være gældende for hele DRF også selvom undersøgelsen er fire år gammel.