RIDESPORTEN I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RIDESPORTEN I DANMARK"

Transkript

1 RIDESPORTEN I DANMARK - ET NOTAT OM RIDESPORTENS UDVIKLING OG FREMTID Michael Fester September, 2014

2 Titel Ridesporten i Danmark et notat om ridesportens udvikling og fremtid Forfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Kasper Lund Kirkegaard, Ane Bisgaard, Team Analyse Udgave 1. Udgave, Brøndby, september 2014 Udgiver Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby T: E: W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 RIDEKULTUREN I DANMARK... 5 Ridekulturen... 5 Ridesporten... 5 Den foreningsorganiserede ridesport... 6 Dansk Ride Forbund... 6 RIDESPORTEN I IDRÆTSVANEUNDERSØGELSER SIDEN PRISEN PÅ IDRÆT... 9 DEN FORENINGSORGANISEREDE RIDESPORT MEDLEMSANALYSE AF DANSK RIDE FORBUND Medlemstal fordelt på kommuner Medlemsanalyse af distrikterne Fremskrivning af Dansk Ride Forbunds medlemstal DANSK RIDE FORBUND OG FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSEN Frivillighedsundersøgelsens datakvalitet De frivillige i Dansk Ride Forbund BILAG 1 REKRUTTERINGSINDEKS FOR SPECIALFORBUND LITTERATURLISTE... 34

4 4 Ridesporten i Danmark Indledning INDLEDNING Dansk Ride Forbund (DRF) er en traditionsrig organisation grundlagt i 1917, og som allerede i 1918 blev optaget i Danmarks Idrætsforbund (DIF). DRF s vigtigste opgave er at varetage interesserne for de mange rideentusiaster landet over, som dyrker ridekulturen og -sportens mange forskellige varianter. Internt i DRF er der løbende sket en del strukturændringer, senest i 2007, hvor forbundet vedtog en række nye love, der bl.a. betød, at den såkaldte Hovedbestyrelse blev til bestyrelsen og at afdelingsformandsfunktionerne blev nedlagt. Fra DRF s side er der lavet en række strategier for, hvilke fremtidige arbejdsopgaver og indsatsområder DRF skulle fokusere på senest med Strategi Efterfølgende har en række lovændringer, herunder især Lov om Hold af Heste, samt den nye Folkeskolereform, betydet, at Strategi 2016, ifølge DRF, ikke længere er dækkende for de udfordringer, som rideklubber oplever i deres hverdag. Derfor er det blevet vedtaget, at der skal laves en ny Strategi 2020, som bedre imødekommer disse udfordringer. I den forbindelse har DRF og DIF indgået et samarbejde, hvor DIF s Team Analyse skal foretage tre analyser henover sommeren og efteråret 2014, der skal medvirke til at målrette den nye strategi. Delanalyse 1, som er indeholdt i nærværende notat, sammenfatter en lang række eksisterende datakilder, hvorfra der kan udledes analytiske pointer omkring ridesportens udvikling og nuværende situation. Delanalyse 2 er baseret på tre fokusgrupper, der skal diskutere og konkretisere udfordringerne for rideklubberne. Der foretages to fokusgrupper med foreningsformænd og én fokusgruppe med distriktsformænd. Delanalyse 3 er en større spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres blandt samtlige rideklubber under DRF. Undersøgelsen skal identificere og måle omfanget af udfordringerne for rideklubberne, herunder tilfredsheden med en række arbejdsindsatser fra DRF. I dette notatet præsenteres indledningsvis en række begreber, der vil være gennemgående i notatet. Hensigten med dette er at opdele den samlede ridekultur i Danmark i fire forskellige segmenter, der alle bliver analyseret. Dernæst sætter rapporten fokus på ridesportens udvikling gennem befolkningsundersøgelser fra 1964 og frem til i dag. I undersøgelserne måles omfanget af den samlede ridekultur i Danmark og fokus er dermed ikke med specifikt på DRF. Dette afsnit efterfølges af resultater fra den endnu ikke udgivne rapport omkring prisen på idræt i Danmark. Dernæst sættes fokus på den foreningsorganiserede ridesport, hvori der ses nærmere på, hvordan organiseringen af ridesporten i Danmark er, herunder hvor stor en andel af udøverne, der er medlemmer af en idrætsforening. Efterfølgende foretages der en række analyser baseret på de indrapporterede medlemstal fra foreningerne, hvor der ses nærmere på bl.a. medlemssammensætningen og kommunale forskelle. Der analyseres ligeledes særskilt på udviklingen i DRF s distrikter. Afslutningsvis analyseres der på resultater fra en større Frivillighedsundersøgelse, hvor DRF s besvarelser sættes overfor besvarelserne fra de andre deltagende foreninger i undersøgelsen.

5 5 Ridesporten i Danmark Ridekulturen i Danmark RIDEKULTUREN I DANMARK For at bedre kunne analysere og diskutere ridesporten i Danmark, kræves der en afklaring af begreberne i den samlede ridekultur - en kultur, der har mange nuancer og udtryksformer. Ridekulturen inddeles derfor i nedenstående ringsystem, hvor fokus hele tiden indsnævres yderligere til at omhandle en mere specifik undergruppe end tilfældet er i den forrige ydre ring. Figuren illustrerer, at en af de tre inderste ringe også er inkluderet i samtlige ringe omkring dem. Ringsystemet er illustreret herunder. Figur 1 Ridekulturen i Danmark Dansk Ride Forbund Den foreningsorganiserede ridesport Ridesporten Ridekulturen Hver af disse ringe eller kulturer har en række særegne karakteristika, der adskiller ringene fra de øvrige ringe eller kulturer. I det følgende præsenteres disse karakteristika for hver af kulturerne. RIDEKULTUREN Den yderste ring med den mørkegrønne farve illustrerer den samlede danske ridekultur, der dækker over al slags ridning; både ridning i rekreativt øjemed, såvel som ridning i erhvervsmæssigt øjemed. Omfanget af denne kultur er ganske svær at måle, da der ikke eksisterer mange undersøgelser herom, men ifølge Dansk Landbrugsrådgivning findes der ca heste i Danmark, hvor en del bruges i erhvervsmæssigt øjemed. RIDESPORTEN I den næste ring med den lysegrønne farve fjernes alle, der udelukkende rider i erhvervsmæssigt øjemed, således at der er fokus på den store majoritet, der rider som fritidsinteresse. Befolkningsundersøgelser viser, hvilket der arbejdes mere dybdegående med senere i notatet, at omkring danskere over 16 år rider i et eller andet omfang. Dertil kommer ca børn imellem 7 og 15 år. Ringen omfatter således alle, der rider med et rekreativt formål, uanset om der er tale om ridning i en rideklub, på egen hånd, i private centre, aftenskoler, forlystelsesparker eller lignende.

6 6 Ridesporten i Danmark Ridekulturen i Danmark DEN FORENINGSORGANISEREDE RIDESPORT I den næste ring markeret med blåt fokuseres udelukkende på den foreningsorganiserede del af ridesporten. Skillelinjen imellem de to ringe er, at rytteren i denne sammenhæng er organiseret medlem af en idrætsforening, som udbyder ridesport. Denne idrætsforening skal være medlem af én af idrættens tre hovedorganisationer enten DIF (herunder DRF), DGI og/eller Firmaidrætten. Via Det Centrale Foreningsregister (CFR) er det muligt at identificere antallet af unikke medlemsskaber på tværs af de tre hovedorganisationer. På tværs af de tre hovedorganisationer har 568 idrætsforeninger aktiviteten ridning på programmet. I disse 568 foreninger er der i alt unikke medlemmer. Man kan ikke nødvendigvis sætte et lighedstegn mellem antallet af unikke medlemmer og antallet af individer, hvilket skyldes, at én person i godt kan være medlem af mere end en rideklub på samme tid. Denne dobbelte medlemsregistrering skønnes dog ikke at være særlig hyppig, selvom der er tidligere eksempler på, at ryttere optræder med mere end et medlemsskab på grund af et krav om medlemskab af en rideklub i det distrikt, hvori et givent stævne blev afholdt. DANSK RIDE FORBUND I den næste ring indsnævres fokus yderligere, og der fokuseres nu udelukkende på medlemmer af Dansk Ride Forbund (DRF). Skillelinjen imellem denne ring og den foregående er således udelukkende, at rytteren er medlem af en idrætsforening under DRF. Ved den seneste medlemsregistrering i 2013 havde DRF i alt medlemmer fordelt på 547 foreninger.

7 7 Ridesporten i Danmark Ridesporten i idrætsvaneundersøgelser siden 1964 RIDESPORTEN I IDRÆTSVANEUNDERSØGELSER SIDEN 1964 Siden 1964 er der foretaget en række store befolkningsundersøgelser af danskernes fritids-, kultur- og idrætsvaner. I disse undersøgelser indgår bl.a. en række spørgsmål omkring danskernes valg af idrætsaktivitet. Undersøgelserne er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Da disse undersøgelser strækker sig over en periode på 50 år, er det muligt at tegne et billede af den historiske udvikling af ridesporten i Danmark. De tidligste undersøgelser blev dog udelukkende foretaget blandt voksne (16+ år), men siden 1993 er undersøgelserne ligeledes blevet foretaget blandt børn (7-15 år). DIF s Team Analyse er i besiddelse af samtlige datasæt med den væsentlige undtagelse af datasættet fra 2011, som endnu ikke er frigivet af Idrættens Analyseinstitut (Idan). Det har derfor været muligt at gå nærmere ind i datamaterialet fra undersøgelsen og blandt andet opdele besvarelserne på køn, hvilket ikke nødvendigvis tidligere har været afrapporteret. I 2011-undersøgelsen er der som supplement brugt data fra afrapporterede tal fra rapportudgivelser (Laub, 2013). Ved en direkte sammenligning af forskellige undersøgelser vil der altid være en række metodiske forbehold, som resultaterne skal læses med. I denne forbindelse med idrætsvanemålinger, der strækker sig over tid, er et væsentligt forbehold, at måden hvorpå man har spurgt danskerne igennem tiden, har varieret en del. Dette har selvsagt en vis betydning for resultaternes forskellige niveauer, men det er alligevel Team Analyses vurdering, at nedenstående resultater er udtryk for interessante udviklingstræk i tidens løb, omend større spring op eller ned sandsynligvis skal læses som udtryk for metodiske forskelle frem for reelle forskelle i deltagelsesgraden. Med disse forbehold in mente ses i tabellen herunder ridesportens udvikling i befolkningsundersøgelserne siden Tabel 1 viser andelen af befolkningen blandt hhv. voksne (her opgjort som værende 16 år eller ældre) samt børn i alderen 7-15 år. Tabel 1 Ridesportens udvikling i befolkningen i andel af befolkningen i procent Ridning Voksne (16+) Børn (7-15) (Bille, Fridberg, Storgaard, & Wulff, 2005; Pilgaard, 2008; Laub, 2013) Tabellen viser, at ridesportens udvikling har været i nogenlunde konstant stigning siden slutningen af 1990 erne og frem til omkring finanskrisens start i Herefter er ridesporten gået en smule tilbage igen, hvilket sandsynligvis hænger sammen med ridesportens relativt høje omkostningsniveau, hvor flere forældrene tilsyneladende har fravalgt ridning som deres børns primære idrætsaktivitet. I 2012 svarer nedgangen til, at næsten voksne danskere regelmæssigt dyrker ridesport i en eller anden sammenhæng. Dertil omkring børn i alderen 7-15 år. Hvis ovenstående tabel opdeles på køn, tegner der sig et billede af, at ridning er en udpræget pige- og kvindedomineret idrætskultur, hvilket kan ses af tabellen herunder. Tabel 2 Ridesportens udvikling , fordelt på køn, andel af befolkningen i procent. Ridning Voksne mænd (16+) 0,6 0,7 1,6 1,4 0,9 1 0,7 Voksne kvinder (16+) 1,2 2,5 4,1 4, ,4 Børn drenge (7-15) 0,3 1,9 1,2 2,9 2 2,0 Børn - piger (7-15) 14,7 18,6 17,0 20, ,3

8 8 Ridesporten i Danmark Ridesporten i idrætsvaneundersøgelser siden 1964 Tabellen viser, at det især er det kvindelige køn, der interesserer sig for ridesporten. Det afspejles således også i det forhold, at det primært er blandt kvinder, at tilbagegangen fra starten af finanskrisen skal findes. Faldet er dog størst blandt piger i alderen 7-15 år. Hvor der i denne aldersgruppe i 2007 var hele 20,9 pct. af de 7-15 årige piger, der dyrkede ridesport, var andelen i 2012 faldet til 14,3. pct. Selvom på baggrund at forskellige undersøgelsesmetoder, er dette procentuelle fald ganske markant. Eftersom den mest sandsynlige analyse af ovenstående fald findes i finanskrisen, er det interessant at undersøge nærmere, hvor mange penge det egentlig koster at dyrke ridesporten. Dette tema behandles i næste afsnit.

9 9 Ridesporten i Danmark Prisen på idræt PRISEN PÅ IDRÆT Danmarks Idrætsforbund har i samarbejde med en specialestuderende fra Syddansk Universitet iværksat en større befolkningsundersøgelse af prisen på at dyrke idræt i Danmark. Datamaterialet giver en række muligheder for at analysere på prisniveauet for den enkelte idrætsaktivitet. I det følgende afsnit afrapporteres hovedresultaterne for den del af den voksne befolkning, som har angivet, at ridning er deres primære idrætsaktivitet. I datasættet er det 2,0 pct. svarende til 55 respondenter, hvilket stemmer godt overens med resultaterne fra de tidligere afrapporterede befolkningsundersøgelser i afsnittet ovenfor. Selve undersøgelsen indeholder besvarelser fra repræsentativt udvalgte danskere. Datasættet er pt. kun analyserbart for voksne, som i denne sammenhæng er defineret som værende 16 år eller ældre 1. At vurdere prisen på en idrætsgren er metodisk set en vanskelig manøvre. En lang række udgifter til idræt kommer således med så stor uregelmæssighed (eksempelvis udgifter til tøj, sko og andet udstyr), at man som aktiv idrætsudøver sjældent har fuldt overblik på de samlede årlige udgifter. Prisestimater er således behæftet med en række usikkerheder og forbehold, da det kan være vanskeligt at identificere om respondenten har angivet en reel udgift eller blot har gættet sig frem til en udgift, der antages at være korrekt. På trods af disse forbehold er det, efter Team Analyses opfattelse, alligevel de bedste data, der findes indenfor området. Prisen er opdelt i to kategorier, som opsamler hhv. de regelmæssige udgifter såsom kontingent, baneleje, tøj, instruktion, stævner osv. 2 samt en kategori, der måler engangsudgifter over kr., som man typisk benytter i mere end ét år. Ved at tage se på de samlede udgifter til fremstår ridning, uanset organiseringsform, som en relativ dyr idræt. Dette gælder både i relation til engangsudgifter og i relation til de samlede løbende årlige udgifter. For at sikre at enkelte individers høje udgiftsposter ikke trækker gennemsnittet uforholdsmæssigt højt op, benyttes medianen til at fastlægge den årlige udgift samt éngangsudgiften. Medianen er den midterste observerede værdi i et datasæt, forstået på den måde, at der er lige mange respondenter på hver side af medianen. Lidt forenklet sagt kan man sige, at der er lige mange respondenter, der har angivet et højere beløb og et lavere beløb på hver side af den midterste respondent medianen. På denne måde sikres det, at enkelte besvarelser fra respondenter, der har indtastet meget høje beløb, ikke får en skævvridende indflydelse på den afrapporterede værdi i kroner, og på denne måde kan medianen være en mere retvisende indikator for, hvad prisniveauet på en given idrætsgren normalt er for den normale udøver. Eksempelvis er der stor forskel på at gå til ridning og have en hest, hvor udgiftsposterne er meget forskellige. Dertil er der store forskelle i priserne, såfremt man går på rideskole eller ej, og ved at bruge medianen tillægges enkelte store udgiftsposter således ikke for stor en andel. I nedenstående tabel kan medianen for den årlige udgift og de årlige éngangsudgifter aflæses for en række udvalgte idrætsgrene. 1 Disse dataanalyser er fortsat under den sidste behandling, hvorfor værdierne i nedenstående tabeller kan blive ændret marginalt senere. 2 Der blev spurgt til følgende udgiftsposter: Kontingent/medlemsskab, Udgifter til leje af baner/faciliteter, Udgifter til tøj, sko og udstyr/redskaber (bolde, håndvægte osv.), Udgifter til (ekstra) træning (personlig/individuel instruktør/træner), Udgifter til stævner, turneringer og/eller kampe, Udgifter til træningsophold (f.eks. Fodboldskole, træningslejre, sommerlejre, træningsrejser el. lign.), Andet

10 10 Ridesporten i Danmark Prisen på idræt Tabel 3 Årlig udgifter for udvalgte idrætsgrene Udvalgte idrætsgrene Årlig udgift I kr. Engangsudgift I kr. Ridning Golf Styrketræning (inkl. crossfit, vægtløftning el. lign.) Spinning/Kondicykel Håndbold Dans (alle former) Aerobic/Zumba (inkl. step/pump el. lign.) Fodbold Svømning Badminton Motionsløb/Jogging Motionscykling (ikke cykling som transport) Gymnastik Total Tabel 3 viser, at ridesporten er den dyreste idrætsaktivitet blandt samtlige idrætter, der indgår i undersøgelsen. Dette gør sig gældende for både de årlige udgifter og for engangsudgifterne. Det er vigtigt at understrege, at ovenstående værdier dækker for alle slags voksenudøvere og ikke kun de mest dedikerede, som typisk vil have et højere udgiftsniveau end ovenstående tabel viser. De mere dedikerede og eliteorienterede sportsudøvere vil typisk læse tallene som værende for lave, mens de almene motionister typisk vil finder priserne for mere passende. Det er også værd at nævne, at priserne rummer ganske store geografiske forskelle. Derfor skal ovenstående økonomiske beløb læses med forbehold, hvor man således ikke skal fokusere for meget på det reelle beløb men snarere på den relative placering, som den enkelte idræt ligger på. Mange af ovenstående forbehold gør sig også gældende blandt de andre idrætter i tabel 3, så selvom mange vil finde beløbet på de årlige udgifter på kr. for dyrt/billigt i ridesporten, er det mest interessante i denne sammenhæng ridesportens placering som den relativt set dyreste idræt i undersøgelsen. Samlet set giver tabellen et indtryk af en idrætsgren, der dels har høje startomkostninger og dels har høje løbende udgifter. Dette kan medvirke til at forklare medlemsfaldet i de senere år, hvor finanskrisen ramte Danmark. Flere familier har tilsyneladende fravalgt ridesporten som børnenes idrætsaktivitet, da det var for dyrt. Det kan være vanskeligt at give konkrete løsningorienterede bud på baggrund af denne problematik, for ridesporten er forbundet med en lang række høje udgifter til både opstaldning og pleje af hest, vedligeholdelse af faciliteter og et generelt højt udstyrsniveau, som koster mange penge. Man kan derfor ikke umiddelbart beskære i udgifterne for at gøre aktivteten billigere og mere attraktiv for en større gruppe af befolkningen.

11 11 Ridesporten i Danmark Den foreningsorganiserede ridesport DEN FORENINGSORGANISEREDE RIDESPORT De to seneste undersøgelser af danskernes idrætsvaner er fra hhv og Begge er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut (Idan) og hedder Danskernes motions- og sportsvaner. I disse undersøgelser er det muligt at identificere organiseringsformen blandt de aktive udøvere inden for hver enkelt idrætsgren. Undersøgelsen opdeler organiseringsformerne i seks forskellige organiseringsformer, hvoraf de tre mest interessante i denne sammenhæng er På egen hånd, Klub/Forening og Privat center. Organiseringsformen På egen hånd bliver i de fleste andre sammenhænge omtalt som uorganiseret eller selvorganiseret idrætsaktivitet, hvilket i praksis betyder, at man dyrker aktiviteten uden, at det er en formel organisering inde over via formel tilknytning til en idrætsudbyder, hvad enten det er en idrætsforening, et privat/kommercielt center, på aftenskole, på arbejdspladsen eller i en anden organiseret sammenhæng, hvor der står en udbyder bag. Organiseringsformen Privat center kan eksempelvis indenfor ridesporten dække over de mange kommercielt ejede og drevne ridefaciliteter, der er placeret landet over. Datasættet fra 2007-undersøgelsen er frit tilgængeligt i Dansk Data Arkiv, hvorimod 2011-undersøgelsen fortsat ikke er blevet frigivet af Idrættens Analyseinstitut (Idan). Der er dog udgivet en rapport, hvor hovedresultaterne fra undersøgelsen præsenteres (Laub, 2013). i 2011-udgivelsen er det dog kun for børn, at selve organiseringsformerne inden for ridning er afrapporteret, hvorfor organiseringsformerne for voksne er hentet i 2007-datasættet. Eftersom det tidligere er vist, at der er en del færre udøvere i ridesporten fra 2007 til 2011, kan dette ældre tal fra 2007 være lidt misvidende ift. den reelle sammensætning ude i den virkelige verden, men det antages, at faldet er sket på tværs af organiseringsformerne, hvorfor fordelingen i nedenstående tabel fortsat antages at være nogenlunde rammende. Da det er muligt for den enkelte aktive at dyrke ridesporten i flere forskellige organiseringsformer summerer nedenstående tabel til over 100 procent. Tabel 4 Organiseringsformer for ridesporten Ridning Andel aktive af befolkningen Klub / forening På egen hånd SFO / fritidsklub / aftenskole Privat center Andet Børn pct. 63 pct. 27 pct. 3 pct. 17 pct. 6 pct. Voksne pct. 33 pct. 57 pct. 1 pct. 21 pct. 4 pct. Tabel 4 viser, at der er tydelige forskelle i måden på hvorpå ridesporten organiseres på, når man sammenligner barn og voksen. Hvor størstedelen af børnene dyrker ridesport i en rideklub, er det kun tredjedel af de voksne, som vælger at dyrke ridesport i en rideklub. Omvendt vælger 27 pct. af de aktive ryttere blandt børn at ride på egen hånd, mens tallet for voksne er hele 57 pct. Andelen, som ridder i et privat center er lidt højere blandt voksne end blandt børn, med en andel på hhv. 21 og 17 pct. men i forhold til andre foreningsbaserede idrætter synes denne andel, der ridder i private udbydere relativt høj. Tabellen giver det tydelige indtryk, at en del børn vælger at stoppe med at ride i rideklubber for senere at påbegynde ridning på egen hånd. Dette sker typisk efter en årrække, hvor man har været væk fra ridning pga. andre aktiviteter og når man herefter ønsker at vende tilbage er det tilsyneladende andre organiseringsformer end klubber, der appellerer stærkest til den voksne rytter.. Man bør derfor fra DRF s side overveje hvilke tilbud, rideklubberne kan lave målrettet mod det voksne segment for i højere grad at kunne fastholde dem i rideklubberne eller for at sikre sig, at voksne vælger rideklubberne aktivt til, når de vender tilbage til ridesporten. Det bør dertil tilføjes, at stort set samtlige af rytterne, som rider i klub/forening, er aktive i en klub i DRF. DGI har således kun medlemmer indenfor ridning, hvoraf af disse ligeledes er medlem af DRF. Firmaidrætten har 254 medlemmer, hvoraf 15 ligeledes er medlem af DRF. Der er derfor tale om, at DRF har stort set samtlige medlemmer indenfor den foreningsorganiserede del af ridesporten. I det følgende afsnit analyseres der nærmere på DRF s medlemmer.

12 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund MEDLEMSANALYSE AF DANSK RIDE FORBUND I det følgende afsnit er fokus lagt på Dansk Ride Forbunds mange medlemsklubber, der årligt indrapporterer en række oplysninger til det Centrale Foreningsregister (CFR). Dette giver mulighed for at tegne et billede af dels den nuværende situation i DRF og dels af udviklingen de senere år på en række centrale parametre for DRF. Der findes samlede medlemstal tilbage fra 1988, og på trods af ændrede opgørelsesmetoder henover årene, er det alligevel muligt at sammenligne det samlede medlemstal over tid. Figur 2 Antal medlemmer i Dansk Ride Forbund Dansk Ride Forbund Figuren viser, at der de seneste år er sket et større fald i DRF s medlemstal. Fra 2009 til 2013 har DRF således mistet medlemmer, svarende til 10,9 pct. af medlemmerne. Det stemmer fint overens med de tidligere afrapporterede idrætsvanetal fra befolkningsundersøgelserne, der viste, at finanskrisen havde en stor betydning for ridesportens appel til befolkningen. Det kan også tydeligt aflæses i medlemstallene hos DRF, ligesom de gode økonomiske år op til finanskrisen resulterede i en større stigning i medlemstallet. Denne iagttagelse hænger således sammen med de tidligere fremlagte resultater, hvor det blev konstateret, at ridning er den relativt set dyreste idrætsaktivitet i Danmark. Derfor vil en generel negativ økonomisk udvikling i samfundet som helhed have større afsmittende effekt på medlemstallet i dyrere idrætter end i andre og mere billige idrætsaktiviteter. En alternativ forklaring, hvis konsekvenser det kan være svært at vurdere omfanget af, at de første implementeringsfaser i Lov om Hold af Heste er blevet gennemført i årene omkring medlemstabets start. Man bør dog være varsom med at tillægge denne lovgivnings tidlige implementeringsfaser alt for stor betydning i medlemstabet, da de første faser i loven var mere præget af mindre ændringer af rideskolers praksis, samt at spiltorv ikke længere er tilladte. Med til at forstærke denne pointe er dog, at der siden 1988 mere eller mindre konstant har været en stigning i medlemstallet, og det er således først med indførelsen af de første faser af Lov om Hold af Heste at medlemstallet for alvor er gået tilbage. På baggrund af ovenstående figur kan det dog være vanskeligt at identificere, hvorvidt de gode økonomiske år før krisen resulterede i en stigning, der med krisens start blot er forsvundet igen, således at ridesporten nu nogenlunde er tilbage på

13 13 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund niveauet før årtusindeskiftet. Denne overvejelse går på, om ridesporten blot er ved at returnere til et mere normalt leje efter en række gode år. eller om medlemsfaldet i de senere år er begyndelsen på en generel nedadgående tendens for ridesporten. Det er også interessant, at der i den samme periode med medlemstabet er sket en stabil stigning i antallet af rideklubber under DRF, hvilket kan aflæses af figuren herunder. Figur 3 Antal foreninger i Dansk Ride Forbund, Figuren viser, at foreningstallet i DRF er mere eller mindre konstant stigende fra 2001 til Hvis der udelukkende kigges på foreningsantallet, kan man derfor ikke identificere finanskrisens afsmittende effekt, men derimod en konstant stigning, der dog ændrer sig en smule fra 2012 til 2013, hvor netto-foreningstallet faldt med i alt 10 klubber. Dette kan også være et enkelt årligt udsving, såvel som en lidt ændret opgørelsesmetode i antallet af foreninger imellem de to år kan have en vis betydning. Medlems- og foreningstallet kan derfor benyttes til at udregne det gennemsnitlige antal medlemmer i en rideklub, hvilket er gjort i figuren herunder.

14 14 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figur 4 Det gennemsnitlige antal medlemmer pr. forening i Dansk Ride Forbund , ,0 144,7 144,6 144,8 143,3 144,6 145,5 144, , ,3 127,9 126, Det kan konstateres, at de mange nye rideklubber betyder, at den gennemsnitlige rideklub bliver mindre år for år, hvilket især tager fart efter 2009, hvor medlemstallet begyndte at falde. Der er derfor en reel overvejelse i hvorvidt alle disse nye klubber blot etablerer sig på baggrund af allerede eksisterende klubbers medlemmer, som blot skifter fra en klub til en anden, fremfor at tiltrække nye medlemmer. Det kan i sidste ende betyde, at klubberne blot bliver mindre og mindre, hvilket på længere sigt vil resultere i generelt sværere økonomiske grundlag for at opretholde en rideklub. Figur fire viser tendensen til de gradvist mindre klubber, hvilket også vil resultere i en øget konkurrence klubberne imellem om de medlemmer, der rindes i lokalområdet. Rideklubberne kæmper således mere hårdt om at skabe nye interessant og aktivitetstilbud, hvor den skærpede konkurrence med stor sandsynlighed vil kan resultere i, at flere klubber må dreje nøglen om, fordi de ikke længere kan løbe rundt økonomisk. Køns- og aldersfordeling Som tidligere vist er det hele kulturen, der er stærkt domineret af kvinder, hvilke betyder, at mænd i langt mindre omfang end kvinder finder ridekulturen attraktiv. Dette gør sig også gældende, hvis der fokuseres på kønsfordelingen blandt de foreningsorganiserede DRF-medlemmer. I 2013 var hele 88,5 pct. af medlemmerne piger/kvinder. Også den foreningsorganiserede ridesport er således en pige- og kvindedomineret idrætskultur. Andelen af kvinder blandt medlemmerne i DRF, er endda steget en smule fra niveauet i 2001, hvor kvinder udgjorde 84,9 pct. af medlemsmassen. I forbindelse med medlemsregistreringen skal foreningerne i DRF angive antallet af medlemmer indenfor fem overordnede alderskategorier, som har været uændrede siden I den nedenstående figur kan udviklingen i andelen af DRF s medlemmer i de fem alderskategorier læses.

15 15 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figur 5 Aldersfordeling i procentandele af den samlede medlemsmasse i DRF, % 30% 25% 20% 15% 10% Børn år Unge I år Unge II år Voksne år Senior år 5% 0% Figuren viser, at andelen af børnemedlemmer i alderen 0-12 år er faldet de seneste år. Dette kunne tyde på, at finanskrisen især har ramt forældrenes lyst og evne til at finansiere børnenes ridesportsaktiviteter. Idrætsmarkedet og -udbuddet er samtidig så stort, at forældre og børn har mange alternative muligheder for at vælge mindre omkostningsskrævende idrætter til, såfremt et mere begrænset økonomisk råderum har haft betydning for tilvalget af idræt. Ridning er muligvis valgt fra for de mindste børn, som ofte dyrker mere end én idrætsaktivitet, og hvor økonomien hos visse forældregrupper muligvis ikke har været god nok til fortsat at sende barnet til ridning. Dertil kommer også det forhold, at børneårgangene er blevet mindre og mindre i de senere år, hvilket kan have en betydning på medlemstallet, selvom denne sandsynligvis vil være begrænset i det store billede. Det er ligeledes værd at bemærke, at andelen af medlemmerne over 60 år er støt stigende. De hastigt voksende befolkningsgrupper med seniorer i samfundet er den oplagte forklaring på denne udvikling. Såfremt medlemstallet er en vigtig parameter for DRF bør fra DRF s side forsøge at understøtte denne seniorudvikling yderligere med konkrete tiltag og initiativer, hvor man målretter denne store og voksende gruppe af seniormotionister, der ønsker at ride. I nedenstående figur antallet af medlemmer opgjort inden for de fem alderskategorier.

16 16 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figur 6 Antal medlemmer opdelt på alderskategorier Senior år Voksne år Unge II år Unge I år Børn år Figuren viser, at faldet i medlemstallet hos DRF primært skal findes blandt børn, hvor man er gået fra medlemmer i 2008 til i Det er et fald på 19,4 pct. blandt børnemedlemmerne, altså et ganske stort fald. Faldet er så stort, at forklaringen ikke udelukkende kan findes i de mindre børneårgange, men derimod er udtryk for et reelt medlemstab, hvor finanskrisen virker som den mest plausible forklaring. Der er også lidt færre voksne end tidligere, om end kurven for voksne er nogenlunde konstant og med mindre udsving. Det samme gør sig gældende for de andre alderskategorier med undtagelse af seniorer over 60 år, der har oplevet en mindre, men konstant stigning, hvor antallet af medlemmer er næsten fordoblet fra i 2006 til i 2013, hvilket svarer til, at der i gennemsnitligt er kommet 8,8 pct. flere seniorer årligt. I figuren herunder er andelen af befolkningen i de forskellige alderskategorier, som er medlem af DRF. afbilledet. Det antages, at hvert medlem kun har ét medlemskab, selvom det i praksis godt kan lade sig gøre at være medlem af rideklubber på samme tid. Denne problematik anses dog for at være minimal i det store billede.

17 17 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figur 7 Andel af befolkningen, som er medlem af Dansk Ride Forbund, ,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% Børn år Unge I år Unge II år Voksne år Senior år 1,0% 0,5% 0,0% Ovenstående figur giver et noget anderledes indtryk af situationen i DRF. Den alderskategori, hvor den højeste andel af befolkningen er medlemmer, skal findes blandt unge mellem 13 og 18 år, hvor andelen er faldende. I 2013 er lige under 4 pct. af alle danske unge imellem 13 og 18 år medlem af en rideklub, mens niveauet i 2006 var på over 4,5 pct.. Figur syv viser derudover også, at der på trods af det faldende børnemedlemstal er andelen af børn mellem 0 12 år ikke faldet ligeså meget. Det faldende medlemstal kan derfor forklares med henvisning til de generelt mindre fødselstal og børneårgange i befolkningen. Alligevel er andelen blandt børn dog faldet en smule.

18 18 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund MEDLEMSTAL FORDELT PÅ KOMMUNER På baggrund af rideklubbernes årlige medlemsindberetning er det også muligt at identificere, hvor stærkt eller svagt den foreningsorganiserede ridesport står i de enkelte kommuner. Det er her værd at huske på, at man godt kan være medlem af en rideklub selvom man bor i en anden kommune, hvorfor nedenstående skal tages som udtryk for hvor i landet, der findes mere ridesportsaktivitet. På det nedenstående kort kan antallet af medlemmer i de respektive kommuner aflæses. Figur 8 Antal medlemmer i DRF fordelt på kommuner 2013 Det er interessant, at det ikke udelukkende er de mest befolkningsrige kommuner, der har det højeste antal medlemmer, hvilket man af åbenlyse årsager eller typisk ser i andre idrætter. De kommuner med det højeste antal af medlemmer er som nummer et Gentofte Kommune med medlemmer efterfulgt af Aalborg, Odense, Vejle og Viborg Kommuner. I den anden ende af skalaen finder man Herlev Kommune med kun 40 medlemmer, og langt nede på listen kan Københavns Kommune med kun 253 medlemmer. Det er således interessant, at landets største kommune kun har 253 medlemmer. Forklaringen herpå er sandsynligvis, at der ikke findes særlige mange rideklubber og -faciliteter i Københavns Kommune, hvorfor mange ridesportsinteresserede indbyggere i Københavns Kommune sandsynligvis vælger rideklubber udenfor kommunens grænser, eksempelvis i Gentofte Kommune, der bl.a. af denne årsag rangerer som den kommune i landet med fleste antal medlemmer. På trods af, at forholdene omkring de store og folkerige kommuner vil de mest befolkningsrige kommuner alligevel have en klar fordel på ovenstående kort.

19 19 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund I nedenstående kort er der i stedet fokuseret på hvor stor en andel af befolkningen i en given kommune, der er medlemmer af en rideklub. Det samme forbehold omkring medlemskab udenfor ens hjemkommune gør sig også gældende ved nedenstående kort. Figur 9 Medlemmer i andel af befolkningen fordelt på kommuner 2013 Dette kort tegner et anderledes billede af hvor ridesporten står stærkt og svagt. Den del nordsjællandske kommuner har en høj andel af medlemmer i forhold til det samlede indbyggertal, men den største andel findes i Brønderslev Kommune, hvor foreningernes samlede medlemstal svarer til 4,19 pct. af indbyggertallet. Den laveste andel skal findes i Københavns Kommune med kun 0,04 pct. af befolkningen, hvilket ikke er overraskende med det tidligere kort in mente. Den kommune med den næsthøjeste andel er Samsø Kommune med 4,06 pct., hvoraf man må antage, at en stor del af disse medlemmer også samtidig er bosiddende i kommunen.

20 20 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund MEDLEMSANALYSE AF DISTRIKTERNE I DRF arbejder man med en distriktsopdeling, hvor distrikterne løser en række lokale opgaver såsom stævneplanlægning og lignende. Der eksisterer i dag 13 distrikter under DRF. I det følgende afsnit fokuseres der på udviklingen i distrikterne siden Der er sket en række ændringer i antallet af distrikter samt distriktsgrænser gennem tiden. Samtlige af nedenstående opgørelser tager dog udgangspunkt i den nuværende opdeling. Det vil sige at en klub, der på et tidspunkt har været i et andet distrikt, i disse opgørelser udelukkende tæller med i deres nuværende distrikt. I figuren herunder kan antallet af medlemmer i de forskellige distrikter ved den seneste medlemsregistrering i 2013 aflæses. Figur 10 Antallet af medlemmer i distrikterne, Distrikt 1 Distrikt 2 Distrikt 3 Distrikt 4 Distrikt 5 Distrikt 6 Distrikt 7 Distrikt 8 Distrikt 9 Distrikt 10 Distrikt 11/13 Distrikt 12 Distrikt 14 Figuren viser, at det største distrikt, målt på antallet af medlemmer, er distrikt 1 med medlemmer. Det mindste er distrikt 6 med 570 medlemmer. Antallet af medlemmer i det enkelte distrikt hænger typisk sammen med antallet af indbyggere i distriktet, hvor distrikt 1, som er Storkøbenhavn, bl.a. indeholder Københavns og Frederiksberg Kommuner. I dette distrikt bor 24 pct. af den danske befolkning. Til sammenligning er distrikt 6 Bornholms Kommune, som blot har lidt over indbyggere. Hvis man i stedet fokuserer på distrikternes andel af befolkningen, etableres der et mere nuanceret billede. Nedenstående figur vises derfor andelen af distriktets befolkning, der er medlem af en rideklub. Figur 11 Andel af distriktets befolkning der er medlem af en rideklub, 2013

21 21 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund 2,0% 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% Distrikt 1 Distrikt 2 Distrikt 3 Distrikt 4 Distrikt 5 Distrikt 6 Distrikt 7 Distrikt 8 Distrikt 9 Distrikt 10 Distrikt 11/13 Distrikt 12 Distrikt 14 Figur 11 giver et noget anderledes billede af distrikternes relative størrelse, når medlemstallene opgøres på baggrund af andelen af befolkningen, der er medlemmer af en rideklub. I denne sammenhæng, er det distrikt 2, der har den samlet set højeste andel med 1,87 pct. af befolkningen, mens det nu er distrikt 1 med 0,68 pct. der har den laveste andel. Distrikt 6 placerer sig nu i midten af distrikterne. Hvis der fokuseres på udviklingen i medlemstallet i distrikterne, kan der tegnes et billede af udviklingen siden I figuren herunder er udviklingen i medlemstallet fra 2001 og frem til 2013 vist. Figur 12 Udvikling i medlemstal, Distrikt Distrikt 2 Distrikt 3 Distrikt 4 Distrikt 5 Distrikt 6 Distrikt 7 Distrikt 8 Distrikt Distrikt 10 Distrikt 11/ Distrikt 12 Distrikt

22 22 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Figuren viser, at der kun er to distrikter, der samlet set er gået frem i medlemstal forhold til Det drejer sig om distrikt 10 og 14, der har haft en medlemsstigning på hhv og 968 medlemmer. Det største fald findes hos distrikt 3 og 4, som i 2013 er i alt 940 og medlemmer færre end i Det skal igen nævnes, at medlemstallet udregnes på baggrund af distriktsopdelingen i dag, hvorfor der tages højde for ændrede distriktsstrukturer, der har været siden Enkelte foreninger kan derfor tidligere have været placeret i et andet distrikt tidligere, men tæller alligevel med i denne figur for deres nuværende distrikt. Også disse kan omregnes til procentuel vækst eller fald, således at den relative medlemsvækst bliver synlig, hvilket er gjort i figuren herunder. Figur 13 Udviklingen i procent i medlemstal ,0% 23,0% 20,0% 13,2% 10,0% 0,0% -10,0% Distrikt -0,5% 1 Distrikt 2 Distrikt 3 Distrikt 4 Distrikt 5 Distrikt 6 Distrikt 7 Distrikt 8 Distrikt -0,7% 9 Distrikt 10 Distrikt -3,1% -3,2% 11/13-5,4% -5,6% Distrikt 12 Distrikt 14-8,7% -20,0% -18,6% -30,0% -23,0% -25,5% -25,3% Figuren giver et mere nuanceret billede end forrige figur. Det største tab af medlemmer skal fortsat findes i distrikt 4 med et fald på 25,5 pct. - men dog nu efterfulgt af distrikt 6, der ligeledes har mistet over 25 pct. af medlemmerne siden Distrikt 10 og 14, de to eneste med positive vækstrater med en vækst på hhv. 23,0 og 13,2 pct. siden 2001, hvilket må siges at være en ganske pæn stigning. Denne vækst i distrikt 10 og 14 understreges også af, at det er i disse, hvor der er åbnet flest nye rideklubber siden I distrikt 10 er der åbnet 12 nye, mens der distrikt 14 er åbnet 11 nye rideklubber. Fire af de tretten distrikter har ikke haft en samlet netto-foreningsvækst, men kun en enkelt af de fire har oplevet et direkte nettofald med én færre rideklub i 2013 end tilfældet var i Der er altså tale om, at der generelt set er en vækst i antallet af rideklubber på tværs af distrikterne, hvilket også stemmer overens med de tidligere afrapporterede informationer omkring den generelle foreningsvækst i DRF generelt. Samlet set giver disse figurer indtryk af, at der er store geografiske forskelle i udviklingen af den foreningsorganiserede ridesport, uden at det naturligvis kan eller skal bebrejdes de distrikter, som har oplevet et fald i medlemstallet. Alligevel bør man overveje, om der kan findes bagvedliggende faktorer, der kan forklare, hvorfor nogle af distrikterne tilsyneladende klarer sig markant bedre end andre og evt. forsøge at lære af de erfaringer, som både gode og mindre gode distrikter har gjort sig. En bedre vidensdeling imellem distrikterne virker således til at være en oplagt mulighed for fremtidig forbedring.

23 23 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund FREMSKRIVNING AF DANSK RIDE FORBUNDS MEDLEMSTAL Baseret på medlemstallene fra 2006 til 2013 er det muligt at lave en fremskrivning for Dansk Ride Forbunds medlemstal, som tager højde for den gennemsnitlige årlige stigning for hver aldersgruppe, men som ligeledes tager højde for ændringerne i befolkningssammensætningen fremadrettet. De fremskrevne tal for befolkningen er alle hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivningen foretages for hver af DIF s fem aldersgrupperinger, og disse tal summeres sammen til fremskrivningen for det samlede medlemstal. Først beregnes den gennemsnitlige procentuelle årlige vækst for hver af de fem aldersgrupper. Dette gøres fra 2006 og frem. Der vælges den længst mulige årrække, baseret på den meget centrale antagelse om, at den gennemsnitlige medlemsudvikling fra vil fortsætte uændret i fremtiden. Dermed tages der også højde for enkelte gode/dårlige år, som der også kan komme fremadrettet. Dernæst udregnes hvor stor en andel af befolkningen det nuværende medlemstal svarer til, hvilket ligeledes fordeles på de fem respektive aldersgrupperinger. Der er også her tale om den gennemsnitlige procentuelle andel fra 2006 og frem. Den gennemsnitlige procentuelle udvikling i de enkelte aldersgrupperinger antages at fortsætte uændret fremadrettet, mens forbundet dertil får en vækst/tab afhængigt af, hvordan samfundet generelt ser ud i de pågældende år i den respektive alderskategori. Det er vigtigt at understrege at en sådan fremskrivning ikke er en entydig sandhed, men blot et kvalificeret bud på hvordan fremtiden de kommende år kan se ud for DRF, såfremt den nuværende tendens fortsætter. Dog kan større og mindre ændringer have en stor betydning, hvorfor nedenstående fremskrivning skal læses med visse forbehold. Nedenstående figur viser udviklingen frem til 2025 for hver af de fem alderskategorier, hvor fremskrivningen starter ved det sidst offentliggjorte medlemstal for DRF i Figur 14 Fremskrivning af Dansk Ride Forbunds medlemstal år år år år 60+ år -

24 24 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Fremskrivningen viser en række interessante ting, som DRF bør være opmærksom på i det fremadrettede strategiarbejde. Baseret på ovenstående figur er det sandsynligt, at medlemstallet blandt børn fortsat vil falde, såfremt de økonomiske konjunkturer i samfundet ikke ændres til det markant bedre. Det skyldes, at beregningen antager, at det gennemsnitlige årlige fald fra 2006 til 2013 vil fortsætte. Samtidig hermed bliver der færre og færre børn i Danmark. For seniorer over 60 år gør det modsatte sig gældende. Den gennemsnitlige procentuelle årlige stigning på 8,8 pct. antages metodiske at fortsætte ud i fremtiden samtidig med, at der generelt bliver flere ældre år for år i de næste mange årtier, hvilket vil afspejle sig markant i DRF s fremtidige medlemstal. Hvis der kigges på fremskrivningen af det samlede medlemstal for DRF, tegnes der et billede af en idrætskultur, der fortsat går en række udfordringer i møde de kommende år ift. selve medlemstallet. Fremskrivningen for det samlede medlemstal for DRF kan ses på figuren herunder. Figur 15 Fremskrivning af medlemstallet for Dansk Ride Forbund Figuren tager sin start i det i faktuelle medlemstal for 2013, hvor DRF som nævnt havde medlemmer i alt. De kommende år viser fremskrivningen at medlemstallet fortsat falder, frem mod 2021, hvor det med de metodiske præmisser for fremskrivningen ser ud til, at kurven stabiliserer sig omkring de i alt medlemmer. Denne stabilisering af medlemstallet skyldes især den store fortsatte fremgang blandt seniorer. Når man læser ovenstående fremskrivning, skal man dog huske på, at fremskrivninger er yderst påvirkelige overfor forandringer både internt i ridesporten, men også i samfundet generelt. Som tidligere vist havde perioden både før og efter finanskrisen stor betydning for det samlede medlemstal, og det kan derfor antages, at en periode med økonomisk opsving vil have positiv effekt på den samlede ridesportskultur i Danmark, herunder også for DRF. I disse tilfælde vil ovenstående fremskrivning ikke længere vil være præcis. Omvendt har fremskrivningen her taget udviklingen fra 2006 til 2013 med i beregningerne, således at årene før krisen, hvor der var vækst i medlemstallet, ligeledes tæller med i de metodiske beregninger og som forudsætningen for. Der tegner sig derfor et billede af, at der i de kommende år fortsat vil være tale om en netto-medlemsfald i DRF, og kun væksten blandt seniorer i medlemstallet og befolkningen generelt ser ud til at bremse faldet fremadrettet.

25 25 Ridesporten i Danmark Medlemsanalyse af Dansk Ride Forbund Man bør derfor fra DRF s overveje, hvorvidt der skal etableres målrettede tiltag og kampagner over for denne store og fortsat voksende gruppe af seniorer. På trods af, at denne gruppe pt. udgør den mindste aldersgruppering med færrest medlemmer, vil fremtiden rumme gode muligheder for at medlemmer over 60 år gradvist vil fylde mere og mere i medlemsstatistikken. Dertil bør DRF og rideklubberne fortsat have fokus på børn, da der er sandsynlighed for, at der gradvist bliver færre og færre børn de kommende år. Konkurrencen om børnenes idrætsvalg ser således ud til kun at blive skarpere.

26 26 Ridesporten i Danmark Dansk Ride Forbund og frivillighedsundersøgelsen DANSK RIDE FORBUND OG FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSEN Det følgende afsnit omhandler DRF s foreningers besvarelser på en omfattende undersøgelse af frivillige i idrætsforeninger organiseret under DIF. Den såkaldte Frivillighedsundersøgelse blev gennemført i Samtlige idrætsforeninger, der på undersøgelsestidspunkt var organiseret under DIF, blev opfordret til at deltage i undersøgelsen og hovedresultaterne er efterfølgende blevet offentliggjort i en rapport fra 2012 (Laub, 2012). I rapporten er der dog ikke specifik fokus på de enkelte specialforbund og forskellene imellem dem. Analyserne i dette afsnit sammenlignes med det samlede generelle billede, som samtlige respondenter af undersøgelsen har tegnet. Dette sker for at vurdere, hvorvidt DRF er placeret bedre eller ringere end det samlede DIF-gennemsnit på en række udvalgte parametre. Dette kan give en indikation af, hvor DRF skal fokusere indsatsen fremadrettet indenfor frivillighedsområdet. FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSENS DATAKVALITET Før der analyseres på resultaterne fra Frivillighedsundersøgelsen, er det vigtigt at se nærmere på undersøgelsens datakvalitet. Dette sker for at kunne vurdere, hvor valide de efterfølgende resultater reelt er. Samtlige foreninger under DIF blev inviteret til at deltage i den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse, hvilket resulterede i en svarprocent på 50,4 pct., svarende til foreninger. En svarprocent på 50,4 er yderst tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type. Foreningerne under DRF var dog en smule ringere til at besvare undersøgelsen end gennemsnittet, da 43,2 pct. af DRF s daværende foreninger deltog, svarende til 237 foreninger. Disse 237 foreninger repræsenterede på undersøgelsestidspunktet 47,7 pct. af den samlede medlembase i DRF. Disse oplysninger fremgår af tabellen herunder. Tabel 5 Frivillighedsundersøgelsen og DRF 2010 Medlemmer Foreninger Medlemmer pr. forening DRF ,2 Frivillighedsundersøgelsen for DRF ,5 Andel i undersøgelsen 47,7 % 43,2 % Tabellen viser, at der på undersøgelsestidspunktet i gennemsnit var 135,2 medlemmer pr. forening i DRF, mens der i de deltagende foreninger i undersøgelsen var 149,5. Der er i undersøgelsen tale om, at det er de lidt større rideklubber, målt på medlemstal, end det gennemsnitlige, som har deltaget. Dette stemmer godt overens med det samlede indtryk i undersøgelsen, hvor det generelt er de lidt større foreninger, som har besvaret spørgeskemaet. Alligevel vurderes det, at disse gennemsnitsværdier ligger så relativt tæt på hinanden, at datasættet er stort set repræsentativt for DRF s vedkommende. Dette betyder dermed også, at det antages, at de 43,2 pct., der har deltaget i undersøgelsen, svarer i overensstemmelse med, hvad svarene havde været såfremt, at alle foreningerne under DRF havde deltaget i undersøgelsen. De følgende resultater antages således at være gældende for hele DRF også selvom undersøgelsen er fire år gammel.

CYKELSPORTEN I DANMARK

CYKELSPORTEN I DANMARK CYKELSPORTEN I DANMARK - ET NOTAT OM CYKELSPORTENS UDVIKLING OG FREMTID Michael Fester Februar, 2014 Titel Cykelsporten i Danmark Et notat om cykelsportens udvikling og fremtid Forfatter Michael Fester

Læs mere

Håndbold i Danmark. Kulturer, status og udvikling. Michael Fester, Peter Gottlieb og Kasper Lund Kirkegaard

Håndbold i Danmark. Kulturer, status og udvikling. Michael Fester, Peter Gottlieb og Kasper Lund Kirkegaard Håndbold i Danmark Kulturer, status og udvikling 2015 Michael Fester, Peter Gottlieb og Kasper Lund Kirkegaard Titel Håndbold i Danmark Hovedforfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Peter

Læs mere

PRISEN PÅ IDRÆT - OG ANDRE KULTURFORSKELLE I IDRÆTTEN. DIF Analyse

PRISEN PÅ IDRÆT - OG ANDRE KULTURFORSKELLE I IDRÆTTEN. DIF Analyse PRISEN PÅ IDRÆT - OG ANDRE KULTURFORSKELLE I IDRÆTTEN DIF Analyse 2015 Titel Prisen på idræt og andre kulturforskelle i idrætten Hovedforfattere Michael Fester, Martin Borch & Kasper Lund Kirkegaard Øvrige

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

IDRÆTTEN I TAL 2015 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK

IDRÆTTEN I TAL 2015 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK IDRÆTTEN I TAL 2015 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK Michael Fester & Peter Gottlieb 2016 Titel Idrætten i Tal 2015 Status på foreningsidrætten i DanmarkIdrætten i tal 2015 Hovedforfatter Michael

Læs mere

RIDEKLUBBER I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF FORENINGERNE I DANSK RIDE FORBUND

RIDEKLUBBER I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF FORENINGERNE I DANSK RIDE FORBUND RIDEKLUBBER I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF FORENINGERNE I DANSK RIDE FORBUND MICHAEL FESTER Titel Rideklubber i Danmark En undersøgelse af foreningerne i Dansk Ride Forbund Forfatter Michael Fester Øvrige

Læs mere

FLERE FJER 1. DELANALYSE MEDLEMSUDVIKLINGEN I DANSKE BADMINTONKLUBBER 2001-2012. Kasper Lund Kirkegaard Michael Fester

FLERE FJER 1. DELANALYSE MEDLEMSUDVIKLINGEN I DANSKE BADMINTONKLUBBER 2001-2012. Kasper Lund Kirkegaard Michael Fester FLERE FJER 1. DELANALYSE MEDLEMSUDVIKLINGEN I DANSKE BADMINTONKLUBBER 2001-2012 Kasper Lund Kirkegaard Michael Fester 2014 Titel Flere fjer -1. delanalyse. Medlemsudviklingen i danske badmintonklubber

Læs mere

IDRÆTTEN I TAL 2014 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK

IDRÆTTEN I TAL 2014 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK IDRÆTTEN I TAL 2014 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK Michael Fester, Peter Gottlieb og Kasper Lund Kirkegaard 2015 Titel Idrætten i tal 2014 status på foreningsidrætten i Danmark Hovedforfatter Michael

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten DHF s Breddeseminar 2013 Oplæg v. Kasper Lund Kirkegaard Forskningsansvarlig analytiker ved Danmarks Idræts-Forbund 1 Program Hovedspørgsmålet skal håndboldsporten fortsat være en kulturbærer i dansk idræt?

Læs mere

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

RESUMÉ. Uddannelses- og medlemsanalyse. (Forkortet udgave af den fulde analyserapport)

RESUMÉ. Uddannelses- og medlemsanalyse. (Forkortet udgave af den fulde analyserapport) 2015 Uddannelses- og medlemsanalyse RESUMÉ (Forkortet udgave af den fulde analyserapport) Af projektkonsulent Dorthe Hansen Danmarks Taekwondo Forbund 28-05-2015 Antal udøvere Analysens baggrund Medlemssammensætning:

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN - EN UNDERSØGELSELSE AF FIRE SPECIALFORBUNDS TRÆNERUDDANNELSER I ET KØNSPERSPEKTIV Michael Fester 2014 Titel Mangfoldighed i trænergerningen En undersøgelse af fire specialforbunds

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE Køge Kommune - 2014 2 INDLEDNING Idræts- og motionsvaneundersøgelsen Epinion har for Køge Kommune i efteråret 2014 gennemført en idræts- og motionsvaneundersøgelse blandt

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Dansk Atletik Forbund Foreningsundersøgelse

Dansk Atletik Forbund Foreningsundersøgelse Dansk Atletik Forbund Foreningsundersøgelse 2014 7 Indhold Besvarelserne... 3 Svarprocent... 3 Organisering... 4 Hvilke andre organisationer er foreningerne medlem af udover DAF?... 4 Hvad var foreningens

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

TEENAGEFRAFALD MYTE ELLER SANDHED?

TEENAGEFRAFALD MYTE ELLER SANDHED? NOTAT MAJ 2015 DIF ANALYSE TEENAGEFRAFALD MYTE ELLER SANDHED? Fra: Team Analyse v. Martin Borch Resumé Notatet kommer frem til, at foreningsidrætten både generelt set og i Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding 1. Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Indledning...2. Formålet med undersøgelsen...2. Metode...3 Fejlkilder...3 Respondenterne...3

Indledning...2. Formålet med undersøgelsen...2. Metode...3 Fejlkilder...3 Respondenterne...3 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formålet med undersøgelsen...2 Metode...3 Fejlkilder...3 Respondenterne...3 Resultater...5 Træneren og træningen...5 Turneringen...7 Holdsporten - den sociale dimension...7

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse 25. januar 2013

Analyse 25. januar 2013 2. januar 213. Løft af folkeskolen skaber forskelligt finansieringsbehov på tværs af kommuner Af Jens Hauch og Peter Lihn Jørgensen Timetallet i folkeskolerne varierer fra kommune til kommune. Kravene

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 Rapportens formål Identificere ligheder og forskelle mellem kommunernes idrætspolitiske prioriteringer Analysere og sammenligne idrætsforeningers rammevilkår

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Boligform Lejlighed el lign. 31% Anden boligform 1% Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Vi kombinerer

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere