Patientkufferten til genoptræning. Evaluering til ABT- fonden - 1 -

Transkript

1 Patientkufferten til genoptræning Evaluering til ABT- fonden - 1 -

2 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning: Formål Baggrund Teknologien Forretningsmæssig problemstilling Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse Interessenter Projektforløbet Arbejdsgange Uddannelsesforløb/ behov Udvælgelse af Borgere Målgruppen Frafald Tekniske løsninger Leverandører Kvalitet Barriere: Resultater fra projektet Nulløsning (status quo) Fordele i forhold til foreslået løsning: Ulemper forhold til foreslået løsning Alternativ. Patientkufferten Fordele i forhold til nulløsning Ulemper i forhold til nullløsning Forretningsmæssige konsekvenser Livskvalitets målinger: Formål Beskrivelse Målgruppe Analyse...20

3 8. Implementering og opfølgning Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Konklusion...23 Bilag:...24

4 1. Indledning: ABT- fonden bevilgede i 2009 penge til at kører et demonstrationsprojekt. Dette projekt er lavet i samarbejde med Medisat, Odense Kommune og Udvikling Odense. Projektet gik ud på at afprøve en patientkuffert, som ses på forsiden, til genoptræning af de ældre borgere i eget hjem. Formålet med projektet er at demonstrere at den nye velfærdsteknologi er arbejdsressourcebesparende, idet fysioterapeuten kan træne borgeren fra nogle genoptræningscentre, frem for at tage ud til den enkelte borger. Patientkufferten gør det muligt for fysioterapeuten at have visuel kontakt med borgeren, samtidig med at de kan coache den ældre gennem et træningsprogram. Ideen er at patientkufferten benyttes to gange om ugen, hvorfor man stadig gennemfører én træning i hjemmet ved den ældre om ugen. Patientkufferten har vist sig at være en succes. Både de ældre og fysioterapeuterne synes det er en god løsning. Det har vist sig at man sparer 2/3 tid ved at gennemføre en genoptræning over patientkufferten, frem for at tage ud til den enkelte borger. Samtidig kan man se at patientkufferten har været med til at forbedre den ældres livskvalitet, set i forhold til de ældre som har været med i kontrolgruppen. Det kan skyldes at man med patientkufferten føler sig mere fleksibel, samt større selvhjulpenhed. Før dette projekt kan blive rentabelt at investere i, kræver det dog at lejen af patientkufferten falder en del. Denne udgift er endnu for høj for at patientkufferten er en rentabel investering

5 2. Formål Formålet med projektet - Patientkufferten til genoptræning i eget hjem - er at demonstrere at brugen af den nye teknologi kan spare tid og dermed give en besparelse for kommunen. Vi havde en forventning om at patientkufferten kunne give en besparelse på 33 % på tidsforbruget til genoptræning i eget hjem for hver enkelt person. Hvis dette er tilfældet svarer det til en besparelse på 8,8 mandeår eller kr, vel og mærket hvis alle i Odense Kommune får mulighed for at benytte en patientkuffert. Desuden var det subsidiært formålet at vise, at genoptræningsforløb kunne blive mere effektive og dermed kortere, end de i gennemsnit er i dag. Endelig håbede vi at demonstrationsprojektet ville vise, at patientkufferten kunne være med til at øge borgernes livskvalitet, idet de via genoptræningen bliver bedre selvhjulpne og at de med patientkufferten kan undgå at bruge sparsomme kræfter og tid på at komme frem og tilbage til et træningscenter. Projektet forløbet er over en periode på 6 måneder, hvor 15 patientkufferter vil blev opstillet i private hjem i genoptræningsperioden, som i gennemsnit varer 3 måneder. Det var meningen at ca. 30 patienter, over 65 år, skulle være med til at afprøve kufferten i løbet af projektperioden. Vi endte med at 19 borgere afprøvede patientkufferten. 3. Baggrund Den offentlige sundhedssektor er højt prioriteret for borgere i Danmark såvel som for regeringen. Derfor har vi i dag en meget professionel og velfungerende sundhedssektor, som hele tiden skal og bør udvikles, så vi dermed kan leve op til danskernes høje forventninger, om at få den bedste behandling og den nødvendige service og omsorg. Men med stigende udgifter og flere sparerunder, er det væsentligt at finde nye og smartere måder, hvorpå man kan løse opgaverne, så vi kan fremtidssikre sundhedsområdet. Det er altså vigtigt at man som samfund finder nye og mere effektive veje til at løse opgaverne og udnytte samt allokere ressourcerne mere optimalt. Dette vil kræve at vi effektiviserer vores arbejdsprocesser, samt bliver bedre til at udnytte hinandens erfaringer, ideer og den nye teknologi. I løbet af de næste år vil den demografiske udvikling i Danmark betyde at antallet af ældre vil stige. Danmarks statistik har beregnet at antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med personer (81 pct.), nemlig fra i dag til 1,49 mio. omkring år I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med (14 pct.), nemlig fra 2,98 mio. i dag til 2,57 mio

6 Denne udvikling medfører store udfordringer i landets kommuner, idet flere ældre vil medføre kolossale udgiftsstigninger i kommunernes hjemmepleje og på ældreområdet generelt. Samfundet står altså overfor store udfordringer i fremtiden, idet der vil være et stigende antal ældre patienter, flere personer med kroniske sygdomme og samtidig en stigende mangel på sundhedspersonale. Endvidere sker der en markant udvikling inden for teknologien og medicinen, hvilket betyder at man kan udføre større, men også mere omkostningstunge behandlinger, samtidig med at regionerne i stigende grad er underlagt et stort økonomisk pres. I mange kommuner er ældreplejen et meget stort opgaveområde og spiller derfor en meget stor rolle når man ser på velfærdsområder i den offentlige sektor, hvorfor man er nød til at inddrage den teknologiske udvikling som kan være med til at øge effektiviteten. Derfor er der i dag stor fokus på hvordan, man bedst muligt kan hjælpe det stigende antal ældre med at bibeholde deres funktionsniveau så længe som muligt. Dette gør sig også gældende i Odense kommune, hvor man allerede nu, kan mærke den stigende efterspørgsel efter hjælp på forskellige områder bl.a. genoptræningsområdet. Der i dag ca ældre, som i gennemsnit modtager genoptræning i Odense kommune. Heraf modtager ca. 700 genoptræning i eget hjem. Enten udelukkende, eller som en kombination af hjemme træning og træning på hold i et af kommunens træningscentre. Disse ældre visiteres enten til træning med lovhjemmel i Servicelovens paragraf 86, eller qua sundhedslovens paragraf 140. Odense kommune bruger 450 timer om ugen på genoptræningen i eget hjem. Disse er fordelt på ca. 3 timer pr. person, der dækker to besøg ugentligt. En stor del af tiden går i dag med transport, til at komme ind og ud af den ældres hjem, samt at gøre klar og pakke sammen. Samtidig er der mange af de ældre borgere, som ikke altid er klar til træningen, når fysioterapeuten ankommer, hvorfor der bruges utrolig meget tid på at vente. Desuden er to træningsbesøg om ugen ikke altid optimalt i forhold til, at sikre en så hurtig og effektivgenoptræning som muligt. Alt i alt bruges der altså forholdsvis mange ressourcer på denne opgave, uden at den løses optimalt. 4. Teknologien Odense Kommune besluttede i samarbejde med ABT fonden at afprøve en ny teknologi i form af en patientkuffert, som har til formål at muliggøre træning i eget hjem via virtuel kontakt. Projektet går ud på at erstatte noget af den genoptræning, der foregår ude hos de ældre, med en træning, der kan foregå pr. coaching via en skærm. Patientkufferten er blevet lavet af Medisat, som er en virksomhed der har fokus på at lave telemedicinske løsninger på sundhedsområdet, for på den måde at modernisere de nuværende sundhedsydelser. Deres ide er at sætte strøm til sundhedssektorens arbejdsgange og herfra udvikle innovative løsninger som gør det nemmere at være

7 patient, samt højner den nuværende standart 2. Patientkufferten er i første omgang udviklet til patienter som lider af KOL, en kronisk lungesygdom. Formålet med patientkufferten var at man fik patienterne hurtigt fra sygehuset og til eget hjem. På den måde kunne KOL- kufferten forkorte indlæggelses periode, øge patientens tryghed, forbedre livskvaliteten samt øge trygheden for pårørende. Det har vist sig at være en meget stor succes da mange patienter værdsætter det at være indlagt i eget hjem meget højt, samtidig er sengepladserne på sygehuset en knap ressource og skal derfor bruges bedst muligt. KOL kufferten har vist sig at kunne frigive en del sengepladser og har samtidig mindsket genindlæggelsen procenten for KOL- patienter Da KOL- kufferten blev sådan en stor succes blev man enige om at teste kufferten i genoptrænings regi. Det betyder at man med patientkufferten får mulighed for at modtage genoptræning i eget hjem. Patientkufferten ligner en hvis bærbar computer og kan på samme måde foldes sammen. Patientkufferten er uhyre let at anvende. Patientkuffertens design er udformet med det ene mål for øje at være så brugervenligt, at patienten bliver fortrolig med kufferten med det samme. Derfor har kufferten kun ganske få knapper, og patienten skal blot tænde for kufferten og trykke på en knap for at komme i øjeblikkelig og visuel kontakt med en behandler. Det betyder, at patienten ikke behøver at have nogen erfaring med pc for at få glæde af Patientkufferten. Patientkufferterne bliver opstillet i de ældres hjem og der aftales samtidig et træningsmodus, for hvornår og hvor meget den ældre skal træne. Patienten og fysioterapeuten kan gennem den genne patientkufferten få direkte virtuel kontakt til den fysioterapeut som skal træne borgeren. På den måde er det muligt for fysioterapeuten og patienten at se og tale med hinanden via en skærm og en indbygget mikrofon og herigennem udfører den daglige genoptræning, hvor fysioterapeuten samtidig kan give råd og vejledning. Fysioterapeuten har mulighed for at se om borgeren udfører øvelserne korrekte ved at benytte sig af et fjernstyret kamera, så det kan flyttes efter behov. Indførelsen af patientkufferten, som led i genoptræningen, skaber dermed mulighed for en ny udvikling indenfor samarbejde mellem bruger og terapeut. Desuden lægger patientkufferten op til en meget mere fleksibel løsning på genoptræningsområdet. Man vil således kunne træne med den ældre f.eks. 10 minutter om dagen, frem for ét længere varende besøg et par gange om ugen. Endvidere muliggør denne teknologi at borgeren får genoptræning uden at skulle transportere til et genoptræningscenter, eller at fysioterapeuten skal ud til borgeren. 5. Forretningsmæssig problemstilling Den daglige praksis for genoptræningen foregår i dag på en sådan måde, at borgerne enten bliver visiteret til træning med lovhjemmel i Servicelovens paragraf 86, eller qua sundhedslovens paragraf 2 Kilde

8 140. Her starter man med at se på en såkaldt ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand 3, som giver et indblik i borgeres helbred og helbredsrelaterede funktionstilstande. Der er generelt 3 forskellige ting som kan give en borger adgang til genoptræning. Kropsniveau Deltagerniveau Aktivitetsniveau På sygehuset er det op til lægerne/sygeplejerskerne at vurdere borgerens kropsniveau, som kan være svage muskler. Hvis det vurderes at de skal trænes op, bliver de henvist til genoptræning af fysioterapeuterne. Når man ser på deltagerniveauet og aktivitetsniveauet, kan det været hjemmehjælpen eller borgeren selv som har et ønske om at få genoptræning, og dermed forbedre det nuværende funktionsniveauet. I dag er at der er flere og flere ældre borgere, som har behov for et højt funktionsniveau, hvilket betyder at fysioterapeuterne i Odense Kommune har meget travlt, samt at der nogle gange opstår venteliste. Samtidig bør man på længere sigt, være opmærksom på, at vi får mangel på arbejdsdygtige fysioterapeuter, hvorfor det er nødvendigt at bestræbe sig på, at afprøve den nye teknologi. I Odense Kommune stræber man efter, at flest mulige kan deltage i gruppetræning på et træningscenter, hvorfor alle som start får dette tilbudt. Hvis gruppetræning ikke har interesse, får borgeren tilbudt hjemmetræning. I nogle tilfælde får borgeren til tider mulighed for både at modtage gruppetræning og hjemmetræning. Der er på nuværende tre problemet ved gruppetræningen Nemlig at transportomkostningerne er meget høje. Nemlig 200 kr. pr vej Borgere som deltager i gruppetræning skal ofte afsætte en hel dag, da det tager lang tid at transportere samtlige borgere tilbage til hjemmet. Der er mange borgere som har problemer med at blive transporteret, idet man kan være nyopereret, og derfor får ondt af kører turen. Det betyder at man ved påbegyndt træning er fuldstændigt udmattet, og derfor ikke får fuld effekt af træningen. 3

9 Endvidere er der nogle borgere som ikke kan eller vil deltage i gruppetræning, eller hvor gruppetræningen ikke er tilstrækkelig. I disse tilfælde udføres der genoptræning i hjemmet. Genoptræningen i hjemmet er utrolig tidskrævende og derfor meget omkostningstung for kommunen idet fysioterapeuten skal transportere sig selv ud til hver enkelt borger. Denne transporttid er spildte arbejdsressourcer. Samtidig oplever fysioterapeuterne flere gange at borgerne ikke er klar når fysioterapeuten ankommer, hvilket betyder at der ofte er min. spild tid. Nogle gange viser det sig også, at den ældre borger har glemt genoptræningsaftalen, hvorfor fysioterapeuten gang på gang er ude for at komme forgæves. Disse problemer vil blive løst med patientkufferten, hvorfor vi skal finde frem til hvorvidt det kan betale sig. 5.1 Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse. Genoptræning via patientkufferten gør det muligt, at gennemføre et træningsprogram for den ældre borger uden fysioterapeuten er fysisk tilstede. Fysioterapeuten og den ældre kan via den specialdesignede computer patientkufferten se sig selv under hele træningsforløbet. På den måde kan billedet understøtte den verbale træning. Genoptræning via kufferten spare fysioterapeuten for transporttid, samt evt. tidsspild på at borgeren bliver klar, på at tage overtøj af samt at pakke træningsredskaberne frem og tilbage. Endvidere undgår man at fysioterapeuten kommer ud for at borgeren har glemt en aftale og derfor ikke er hjemme. 5.2 Interessenter Identificerede interessenter Påvirket af Indflyde Involveri Beskrivelse af involvering løsningen lse på ng i løsning dialog omkring løsning lav m H l m H Ja Ne id øj a i ø j d v d j el d el

10 Borgere Høj, Lav, Ja Får patientkufferten i hjemmet, og undgår de mange utallige besøg, samt den lange transporttid til genoptræningscenteret Fysioterapeuter Høj, Høj Ja Deltager i pilotprojektet, og gennemføre genoptræningen via patientkufferten. Er derfor med til at tilrette og foreslå nye arbejdsgange, samt mulige patienttyper Personer ansat I IT-drift Høj, Middel, Ja Står for at lave kufferten, give support, opsætning, uddannelse Kommunerne Høj, Middel, Ja Har indflydelse på hvor denne kuffert skal bruges, samt til hvilke. Udvikling Odense Høj, Middel, Ja Projektleder. Ansvarlig for etablering af kufferten. Samt evaluering af projektet. Interessenter. Fysioterapeuter i Odense Kommune Formodet påvirkning Med indførelse af muligheden for at genoptræne borgerne i eget hjem via en patientkuffert, ændres arbejdssituationen markant for den deltagende gruppe. i stedet for at skulle ud til borgerne, vil de nu kunne træne borgerne på afstand, direkte fra deres egen arbejdsplads. Hermed spares tid Reel påvirkning De sparer 2/3 tid på at gennemføre genoptræningen via patientkufferten frem for i borgerens hjem. Det betyder at træningsforløbet er mere effektivt. Patientkufferten gør det muligt at være mere

11 og udgifter til transport, samt tid til at komme ind og ud af borgernes hjem. Desuden kan man træne mere effektivt med borgeren, da fysioterapeuten kan udarbejde kortere træning, men med hyppigere gentagelser. fleksibel, idet man hurtigt kan lave en ny aftale hvis det pludselig kommer afbud. Fysioterapeuterne er meget positive over den nye teknologi. Ledende Sundhedspersonale i genoptræningen Der vil kunne opnås nogle mindre logistiske gevinster ved, at man ikke længere, i samme grad, skal Koordinerer det store antal hjemmebesøg. Man har oplevet en ressourceallokering, samt en række positive medarbejdere. Ældre i Odense Kommune der modtager genoptræning Målgruppen vil opleve, at deres genoptræningsforløb bliver mere effektive og mere fleksible. Desuden viser erfaringer fra anvendelsen af patientkufferter til KOL patienter, at borgerne ikke savner besøget i hjemmet, men tværtimod glædes over at have en daglig kontakt med terapeuten. De ældre har været meget begejstret for patientkufferten. De har haft glæde af at kunne se sig selv under træningen, for dermed at kunne rette evt. fejl. Samtidig er deres livskvalitet øget, idet mange er glade for at næsten at være selvhjulpen. Endvidere er det vigtigt at gøre opmærksom på at borgeren ikke savner de daglige besøg. De betragter patientkufferten som deres ven, og kan stadig betro sig gennem den til fysioterapeuten.

12 6. Projektforløbet Projektet startede som planlagt d Tiden gik med at få planlagt og forberede et Kick- off arrangement, som havde til formål at give fysioterapeuterne en grundig information om projektet formål, indhold og dermed afklare spørgsmål. Herefter skulle projektet sættes i gang. Der opstod i midlertidig nogle problemer i denne fase, idet Medisat have problemer med bredbåndsforbindelsen fra TDC. Samtidig havde fysioterapeuterne et stort arbejdspres. Det betød at fase to blev rykket ca. 3 uger. I stedet for at slutte den , sluttede fasen den november blev 3 fase igangsat, hvor borgerne skulle afprøve patientkufferten til genoptræning. Fysioterapeuterne og Medisat var spændte på at komme i gang, og alle var godt forberedt til den videre proces. Dog opstod der i løbet af denne fase nogle problemer idet nogle af fysioterapeuterne havde svært ved at udvælge borgere som var velegnet til at indgå i projektet. Nogle af fysioterapeuterne havde under hele forløbet mange strenge krav, hvilket har udelukket en del borgere. Det var slutteligt tydeligt at se at nogle fysioterapeuter har været positive under hele forløbet og har derfor været bedre til at udvælge borgere, hvilket betød de dermed også fik mest erfaring med brugen af patientkufferten. Samtidig har der været fysioterapeuter som kun havde enkelte borgere igennem projektet, hvilket medførte at de ikke følte sig helt trykke ved brugen af patientkufferten og derfor også havde svært ved at udvælge den rette borgertype til at afprøve kufferten. Vi endte med at have 19 borgere igennem projektet, hvilket er under vores forventninger. Vi havde en forventning om at 30 borgere kunne nå at teste patientkufferten. Når man efterfølgende har talt med de fysioterapeuter som har haft mest med patientkufferten at gøre, mener de at potentialet er meget stort. Der gik dog en rum tid med at finde frem til den velegnede borgertype. 6.1 Arbejdsgange. Fysioterapeuterne har været meget positive omkring projektet med patientkufferten. De har under hele projektet vist stor interesse og arrangeret sig i den nye teknologi. Da projektet startet op havde vi et Kickoff møde. Her blev der fortalt om projektet, samt ideen med projektet. Samtidig fik alle fysioterapeuter muligheden for at afprøve patientkufferten på hinanden, så man på den måde kunne få en fornemmelse af hvordan man skulle artikulere samt gestikulere bedst muligt. I bilaget kan man se programmet for vores Kick Off arrangement. Samtidig afholdte Medisat et kursus for fysioterapeuterne, for at give dem en grundlæggende forståelse af funktionen af patientkufferten. På den måde forsøgte vi at klæde hver enkelt fysioterapeut på bedst muligt. Da projektet påbegyndte, havde fysioterapeuterne ansvaret for at finde patienter som var egnet til at benytte patientkufferten. Herefter blev der lavet en radomiseret udvælgelse. Hvor patienten enten skulle

13 med i interventionsgruppen eller kontrolgruppen. Jo flere patienter fysioterapeuterne havde med i projektet, jo nemmere var det at organisere og strukturer hele dage, hvor man kun udførte træning gennem patientkufferten. Det er vigtigt at man har faste dage hvor genoptræningen via kufferten kan udføres, så man på den måde opnår den størst mulige tidsbesparelse. Det er også vigtigt, at der er et antal som er specialiseret i at bruge patientkufferten, idet de er bedre til at udnytte den helt optimalt og ikke bange for at starte på nye trænings metoder. Samtidig giver et bedre kendskab også mulighed for at se alternative træningsløsninger, så patientkufferten kan benyttes til mere og mere. Der er ingen tvivl om at de fysioterapeuter, som har haft flest patienter igennem også er mest positive og kreative med nye metoder og forslag til brugen af kufferten. De siger selv at det giver skepsis når man ikke har rutinen i patientkufferten. Rutine medfører langt mere positiv indstilling, samt kreativitet i træningsprocessen. Nogle har benyttet sig af elastikker og håndvægte under genoptræningen via patientkufferten. 6.2 Uddannelsesforløb/ behov I dette projekt har fysioterapeuterne ikke modtaget meget undervisning. Jørgen fra Medisat var i starten af projektet ude og undervise fysioterapeuterne i brugen af patientkufferten. Til evalueringsmødet af patientkufferten, blev yderligere undervisning dog efterspurgt. Fysioterapeuterne ønskede at få lidt undervisning i, hvordan man bedst mulig skulle artikulere og gestikulere, evt. noget medietræning så borgeren får mest mulig ud af genoptræningen. Samtidig var de enige om at man i højere grad, løbende skulle benytte sig af hinandens erfaring, så man derved undgår at lave de samme fejl. 6.3 Udvælgelse af Borgere. Da man startede projektet op, havde man en ide om, at der ville være utrolig mange borgere som var egnet til at bruge patientkufferten til genoptræning. Det viste sig ikke at være tilfældet, fordi Odense kommune går meget op i, at starte med at tilbyde alle ældre borgere gruppetræning. Det er op til borgere, hvorvidt de ønsker gruppetræning eller hjemmetræning. Efter denne beslutning er det op til fysioterapeuten at vurdere om den ældre borger, som har takket nej til gruppetræning, er kvalificeret til at bruge patientkufferten. Denne kvalifikation har været op til den enkelte fysioterapeut, idet vi ikke havde nogen retningslinie for hvilken type borger der havde mest ud af at bruge patientkufferten. Når fysioterapeuten havde godkendt en borger blev denne enten udvalgt til kontrolgruppen eller interventionsgruppen. Det bør nævnes at manglende rutine i at bruge patientkufferten, måske har været med til at påvirke selektionen af borgerne. Borgerne i kontrolgruppen gennemgår det nuværende genoptræningsforløb, og bliver efter forløbet sammenlignet med Interventionsgruppen som dels modtager genoptræning via patientkufferten samt få genoptræning i eget hjem. Kontrolgruppen og Interventionsgruppen bliver som det første stillet overfor forskellige test. testskema, information samt resultaterne kan ses i bilaget. Patientkufferten har vist sig at være en service udvidelse for de ældre. Mange fortæller at de betragter kufferten som en god ven, og at de stadig bibeholder det intime rum. Samtidig er mange ældre glade for at slippe for den lange transporttid som bliver brugt når de skal til gruppe træning. For mange ældre er tiden

14 meget kostbar og skal derfor udnyttes optimalt. Det er vigtigt for de ældre at de stadig har kontakt til fysioterapeuten, og benytter sig stadig af at fortælle meget personlige ting selvom fysioterapeuten ikke er fysisk tilstede Målgruppen. Når man ser bort fra, at det var et projekt, og at vi alene ser på det sundhedsfaglige aspekt er den potentielle målgruppe væsentlig større end i projektet. Der er flere ældre borgere der kunne have indgået i projektet. Men designet af undersøgelsen betød at de ikke blev inkluderet. Den ideelle borger til patientkufferten kan ikke beskrives. Der skal altid ligge en individuel og konkret vurdering til grund for beslutningen om borgeren er eget til patientkufferten. Indikationer for målgruppe: Kognitiv frisk Ortopædkirurgiske borgere, evt. hofte eller knæ patienter Borgeren skal have god kropsbevidsthed Relevant for borgere med behov for en kort hyppig indsats Frafald. Der var 22 borgere der blev ekskluderet, hvoraf 15 borgere udgik pga. overvejende psykiske problemer, 5 borgere udgik pga. overvejende fysiske problemer og 2 borgere udgik, fordi deres mål ikke kunne nås med patientkufferten. Samtidig var der 9 borgere der ikke ville være med i projektet. Grunden til det var at de ikke var trygge ved den nye teknologi. I alt havde vi 19 Borgere der gennemførte genoptræningen med patientkufferten. Fysioterapeuterne gør samtidig opmærksom på at potentialet for patientkufferten er stort, idet man nu har et større kendskab om hvilken type borgere som er velegnet til patientkufferten. Der er bred enighed om at man har valgt for mange borger fra gennem projektet. 6.4 Tekniske løsninger Medisat har sørget for opsætning, opkobling samt undervisning af brugen af kufferten for de ældre. Patientkufferten har fungeret optimalt i de fleste tilfælde. Der har været enkelte problemer med opkoblingen eller TDC net, samtidig har der været brug for korrektioner undervejs i forløbet. I disse tilfælde har Medisat været meget professionelle og hurtige til at løse problemerne, så de ældre og fysioterapeuterne havde mindst mulig problemer med kufferten. Det største problem ved patientkufferten har været, at det hidtil kun har været TDC som kunne udbyde internetforbindelsen til patientkufferten. Denne forbindelse har været utrolig dyr (5000 kr.), samtidig med

15 den ofte kun skal bruges i 3 måneder. Det er nu blevet muligt at benytte sig af Mobilbredbånd eller eksisterende internetforbindelser. Denne løsning vil give en væsentlig besparelse end hidtil opnået. Medisat arbejder på nuværende tidspunkt på at patientkufferten kan anvendes til gruppe træning af f.eks. hofte patienter idet de modtager nøjagtig samme træning. Fysioterapeuterne er meget enige om at denne træningsform vil være ideel og serviceforbedrende for mange. Samtidig vil det give en stor økonomisk besparelse. Hvis man i stedet for hjemmetræning kunne udfører gruppetræning. 6.5 Leverandører. På nuværende tidspunkt har Medisat patent på patientkufferten og vil derfor være de eneste leverandører marked. De har fortalt at hvis efterspørgslen stiger efter patientkufferten vil prisen på lejen af patient kufferten sandsynligvis falde. På den måde vil det blive rentabelt for kommunerne at investere i projektet. Det videre projekt kunne være at indfører gruppetræning og dermed reducere arbejdskræften til dette. Jeg har forsøgt at lave nogle beregninger nedenfor. 6.6 Kvalitet. Kvaliteten er som set ikke faldet. Da vi har at gøre med et meget lille N, kan det været svært at argumentere for at kvaliteten faktisk er forbedret en smugle. Men det er vigtigt at være opmærksom på at fysioterapeuterne er meget begejstret for patientkufferten, hvilket muligvis også afspejler sig i kvaliteten af genoptræningsformen. Der er lavet forskellige kvalitetsmålinger af den ældre borger før og efter genoptræningsforløbet i form af Barthel og TUG prøver. Nedenfor giver jeg en kort gennemgang af de to test, hvorefter jeg vil gennemgå resultatet af kontrolgruppen og interventionsgruppens resultater. Barthel indeks. Formålet med Barthel indekset er at have muligheden for at måle borgernes evne til at klare de basale daglige færdigheder, og dermed få en ide om hvor meget borgeren har behov for hjælp eller en måde hvorpå man kan evaluere behandlingseffekten. 4 Barthel er en international måleredskab, hvorfor den benyttes i store dele af verden 5. Testen anses samtidig at være guldstandart for vurdering af basale ADLfunktioner. Da testen er international anerkendt, og ofte anvendes til at evaluere den fysiske funktion af ældre i Danmark og resten af verden er det derfor muligt at sammenligne resultaterne. Samtidig er testen enkelt, let forståelig, billig og kan bruges af tværfaglige sektorer. Ved brug af Barthel vurderes ti aktiviteter som består af: Spisning, forflytning, personlig hygiejne, toiletbesøg, badning, gang/ kørestolbrug, trappegang, påklædning, tarmkontrol og blærekontrol. Disse aktiviteter bliver scoret i forhold til hvor meget borgeren kan gøre selv og hvor meget de behøver hjælp til at gennemføre dem. Den laveste score gives hvis borgeren kun kan udfører aktiviteten med hjælp fra personalet. Mens den højeste score gives hvis borgeren kan udfører aktiviteten uden hjælp. Totalscoren er

16 0-100 point, hvor en høj score svare til en borger der haren høj funktionsevne og selvhjulpenhed, hvor i mod en borger med lav score har brug for meget hjælp. I dette projekt er det fysioterapeuterne so har opserveret borgerne i overnævnte aktiviteter og herefter udfyldt skemaet. Barthel indekset er dog blevet kritiseret for at være for nem, hvorfor nogle patienter kan gennemføre for score 100 point på tros af at de akkurat kan udfører de basale test, men stadig har problemer med andre gøremål (kilde) TUG: Time up and Go TUG er en funktionstest som måler basismobiliteten; hvor mange sekunder det tager den ældre borger at rejse sig fra en stol og gå en kort afstand (3 meter), vende og gå tilbage til stolen. Denne test er udviklet til at teste ældre mennesker, for at teste graden af denne persons funktionsnedsættelse samt kognitive vanskeligheder. Tug er mest velegnet til borgere som ikke er fuldstædig afhængig af hjælp men heller ikke er fuldstændig normalfungerende. Generelt vurderes det at denne metode er et meget velegnet redskab da det er let at anvende og samtidig giver en hurtig og relevant måling af basismobiliteten. Det er fysioterapeuterne som gennemføre denne test og på baggrund af disse to test finder frem til hvilken form for genoptræningsprogram samt hvor længe man forventer det skal vare. Resultaterne af disse test kan ses i bilaget. 6.7 Barriere: Barrieren kan være at opkoblingen er meget dyr. Samtidig er lejen af kufferten også en stor omkostning. Det betyder at den skal blive billigere. Samtidig kan det være en barriere at kommunerne skal spare og derfor ikke har mod på at afprøve den nye teknologi. Der er ingen tvivl om at patientkufferten vil have det største økonomiske potentiale i kommuner med stor afstand. På den måde kan man spare enormt meget tid i transport frem og tilbage. Det betyder benzin besparelser og løn besparelser. Samt at tiden for fysioterapeuten kan bruges til noget andet. 7. Resultater fra projektet. 7.1 Nulløsning (status quo) Nulløsningen: Muligheden for at benytte sig af den nuværende situation hvor genoptræningen af den ældre borger sker i genoptræningscenteret til gruppetræning eller ved genoptræning i eget hjem, hvor fysioterapeuten er fysisk tilstede.

17 Fordele i forhold til foreslået løsning: Genoptræningen af borgeren i eget hjem eller til gruppetræning foregår i dag som en rutinemæssig arbejdsgang som både personale og borger er bekendt med. Nogle borgere er glade for besøget af fysioterapeuten, og bruger dermed muligheden for at betro sine personlige problemer, hvilket de derfor gerne vil fortsætte med Ulemper forhold til foreslået løsning. Der bruges i dag meget spild tid på transport, samt tid til personlig snak med borgeren. Det betyder at der er større omkostninger til genoptræning og ringere kapacitet udnyttelse af fysioterapeuterne. Samtidig er der store omkostninger forbundet med hvis borgeren har glemt en genoptræningsaftale og derfor ikke er hjemme når fysioterapeuten ankommer. Den aftalte tid er svær at bruge til noget fornuftigt, da de ofte har booket hjemme besøg i nærheden af hinanden. Dermed er man nød til at lave en ny aftale med borgeren, hvilket giver ressourcespild for kommunen. 7.2 Alternativ. Patientkufferten Man benytter sig af patientkufferten til genoptræning af patienten. I dette projekt har vi antaget at være vigtigt at fysioterapeuten er fysisk til stede ved borgeren 1 gang om ugen, mens de næste 2 træningsgange foregår via kufferten. Dette kan diskuteres hvis projektet skal implementeres. Nogle borgere vil sandsynligvis kun have brug for et besøg i løbet af genoptræningsperioden, mens andre bør have et besøg om ugen Fordele i forhold til nulløsning. Ved patientkufferten er det kun nødvendigt for fysioterapeuten at være til stede 1 gang om ugen, mens genoptræningen sker via kufferten 2 gange. Dette medføre færre transportomkostninger og potentielt lavere tidsforbrug, da fysioterapeuten ikke skal bruge spildtid på ventetid, eller tid på at finde redskaber frem. Nu ringes borgeren op og bliver bedt om at tænde for patientkufferten og sætte sig tilrette og være klar til at træne. Endelig giver patientkufferten også mulighed for fleksibilitet. Hvis der er en borger som er syg vil man hurtig kunne ringe og aftale en genoptrænings tid med en anden som har en kuffert. Patientkufferten gør det også muligt for borgeren at se sig selv træne. Det betyder at man hurtigt kan rette egne fejl ide man kan se sig selv i forhold til fysioterapeuten. Samtidig har det vist sig at borgeren føler sig tryk ved at have kufferten i hjemmet. De mister ikke deres personlige bånd til fysioterapeuten selvom de ikke er fysisk tilstede, og kan derfor stadig betro sig deres fysiske problemer Ulemper i forhold til nullløsning. Den manglende fysiske tilstedeværelse vil være en barriere for personale og de ældre borgere i en periode. Men det er et spørgsmål om tilvending. Det er vigtigt at fysioterapeuten får undervisning i hvordan man artikulere samt gestikulere korrekt når man ikke er fysisk tilstede i borgerens hjem. Det er vigtigt at den ældre borger udvælges korrekt

18 og er i stand til at betjene patientkufferten og dermed at få det optimale ud af undervisningen. Patientkufferten er på nuværende tidspunkt en meget stor udgift. Marginalomkostningerne skal falde for at være en rentabel investering for kommunerne Forretningsmæssige konsekvenser De økonomiske konsekvenser er givet ud fra en komparativ sammenligning af den nuværende genoptræningsform og genoptræningen via patientkufferten. Model 1 er et relativt konservativt estimat, hvor nogle af omkostningerne kan være overvurderet. Omkostninger pr. borger tid omkostninger Om måneden Transportomkostninger 28 min 82,60 kr kr. Træningsomkostninger 43 min 126,85 kr. 1522,2 kr. I alt 2513,40 kr. Som det ses i tabellen tager det i dag 28 min at cykle frem og tilbage fra en borger. Det betyder at kommunen i gennemsnit betaler 82,60 kr. i løn for den transporttid fysioterapeuten bruger pr. borger 6 pr træningsgang. Hvis det omregnet, betaler kommunen i dag 974,52 kr. i transporttid, pr. borger om måneden. Beregningen er et estimat, set ud fra at borgerne i dag får genoptræning 3 gange om ugen og dermed 12 gange pr. måned. Det er dermed en oversigt over de omkostninger som er forbundet med den nuværende genoptræningsaktivitet. Transporttiden for fysioterapeuten ligger på ca. 28 min for ca.12 km. Det betyder at det tager altså 2½ min pr. km. I Odense er afstanden til den enkelte borger ikke særlig stor som andre steder. Det vil derfor være mere rentabelt at benytte Patientkufferten i yderkantsområderne. Samtidig cykler alle fysioterapeuter i Odense Kommune rundt til den enkelte borger. Det nuværende genoptræningsforløb ca. 43 min. Her er medregnet den tid der bruges på at tage overtøjet af, tale lidt med den ældre, gennemfører træningen, samt tage overtøjet på igen. Det betyder at den nuværende månedlige omkostning pr. borger ligger på 2490,64 på genoptræning af den ældre i egen hjem. Omkostninger pr. borger med patientkufferten Tid Omkostninger Om måneden Træningsomkostninger 28 min. 82,60 kr. 247,8 kr. Transportomkostninger 43 min. 126,26 kr. 505,04 kr. Leje af kuffert 7500 kr. 6 Beregnet ud fra at en fysioterapeut i gennemsnit får 177 kr. i timen.

19 Træning med kuffert 20 min. 59 kr. 472 kr. Udgift til opkobling 1250 kr. Op og nedsætning 312,5 kr. I alt 10287,34 kr. Denne tabel er en oversigt over de omkostninger som er forbundet med 1 ugentlig træning i hjemmet, samt 2 ugentlige genoptræning via kufferten. Omkostningen for at besøge den ældre borger én gang om ugen, er den samme som i tabellen ovenfor. Dertil kommer udgifter til lejen af kufferten, samt opkoblingen. Et genoptræningsforløb med patientkufferten tager kun ca. 20 min frem for 43 min, som det tager at gennemfører det nuværende træningsforløb hjemme ved borgeren. Det betyder at man kan spare 23 min på besøget, samt de 28 min for transporten, når patientkufferten benyttes. Man sparer derfor 2/3 i tid ved at benytte patientkufferten, frem for at gennemføre den nuværende træning. Samlet omkostninger Nuværende løsning 2513,40 Omkostning pr. Borger pr. Måned Alternativ 1 patientkufferten ,34 kr. Forskel 7773,94 Som det ses er det ikke en rentabel løsning hvis man kun ser på omkostningssiden, idet lejen, opsætningen samt opkoblingen er meget omkostningstungt. Det betyder at man derfor også bør se på det arbejdskraftbesparende potentiale, samt det livskvalitetsforbedrende potentiale Løn til fysioterapeuten: Den gennemsnitlige løn til en fysioterapeut ligger på 177 kr. i timen. Det betyder at hver gang man gennemfører en træning via patientkufferten vil man spare ca. 150,50 kr. hvormed man samtidig kan gennemfører yderligere to træninger på samme tid. Nedenfor er det lavet et skema, hvor man kan se det arbejdskraftbesparende potentiale. Nedenfor ses det (s. 16) at man kan spare 3,5 årsværk, hvis patientkufferten bliver brugt som genoptræningsredskab fremover. Det betyder at man vil opnå en besparelse på kr. Hvilket er en stor gevinst. Som det har været indtil nu har udgifterne på TDC regningerne været meget høje, idet de var de eneste som kunne udbyde et brugbart net til patientkufferten. Denne udgift vil nu falde, da Medisat har fået

20 tilladelse til at benytte sig af bredbåndsforbindelser som efterhånden eksistere i næsten alle ældreboliger Hvis man holder gevinsten op imod omkostningerne er det endnu ikke en rentabel forretning, idet lejen og opkoblingen endnu er for dyr. Det betyder at Medisat skal sænke deres udgifter. men det er vigtigt at bemærke at gevinsten alt andet lige vil blive meget større hvis patientkufferten bliver brugt i Kommuner med stor afstand. Her vil gevinsten være meget stor. Dog skal udgiften til opkoblingen og marginal omkostningerne til leje af kufferten falde. Arbejdskraftbesparende potentiale for direkte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Fysioterapeuterne 5, , , % 66% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, direkte berørt målgruppe: 0,00 0 0% 0% 5, , , % 66% Arbejdskraftbesparende potentiale for indirekte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0%

21 Total, indirekte berørt målgruppe: 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0% 0% Evt. merarbejde for de berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årligt merforbrug Årligt merforbrug i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, merarbejde: 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0% 0% Samlet arbejdskraftbesparende potentiale Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Total 5, , , % 66% Man bør være opmærksom at på udgifter til benzin eller miljøskader ikke er medregnet, da alle fysioterapeuter i Odense Kommune cykler rundt. Men I yderkandt områder, hvor fyrioterapuetrene kører ud til hver enkelt borger vil der være en ekstra besparelse i form af sparet benzin og leje af bil. Det er på nuværende tidspunkt heller ikke muligt at lave en beregning på hvordan den sparede tid kan udnyttes bedst muligt. Dog ved vi bare at man sparer 50,33 min. hver gang man benytter patientkufferten. Hvilket er tid og omkostninger om nu kan bruges på noget andet.

22 Balancen for projektet Projektetsøkonomiske balance Total Arbejdskraftsbesparende potentiale Afledte arbejdsmæssige besparelser Besparelser på driftomkostninger Økonomiske gevinster Afledte arbejdsmæssige omkostninger Totale projektudgifter Øget driftomkostninger Omkostninger totalt Økonomisk balance Jeg har lavet denne beregning ud fra at ca. 500 borgere i Odense kommune vil bruge patientkufferten om året. Samtidig har vi med brugen af patientkufferten til genoptræning en besparelse svarende til 3,5 årsværk altså kr. Et estimat for kuffertudgifterne vil ligge på omkring kr. om året. Derfor vil man blive nød til at sætte udgiften på patientkufferten ned for at det bliver rentabelt for kommunen at leje dem. 7.4 Livskvalitets målinger: Formål EQ-5D er et måleinstrument med subjektiv tilgang til begrebet helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. Måleinstrumentet kan bruges til at beskrive og vurdere patienters helbredsrelaterede livskvalitet ud fra deres egen vurdering af helbredet. Det er muligt at vurdere effekten af en behandling Beskrivelse EQ-5D er et standardiseret, ikke sygdomsspecifikt (generisk) måleinstrument i form af et spørgeskema, der er kort og let at udfylde. Det består af en helbredsstatusdel, en Visuel Analog Skala (VAS) og baggrundsdata. Helbredsprofilen beskriver fem dimensioner, der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag og angst/depression. Hver dimension kan besvares på tre niveauer Målgruppe EQ-5D kan anvendes til vurdering af behandlingseffekt individuelt og i grupper og til sammenligning af behandlingsresultater i forskellige befolkningsgrupper, voksne raske og syge. Det kan anvendes til evaluering i kliniske studier og i økonomiske analyser. En børnevenlig version er under udarbejdelse.

23 Analyse Vi har i dette projekt benyttet os af EQ5D målene for kontrolgruppen og interventionsgruppen for på den måde at kunne sammen ligne livskvaliteten før og efter genoptræningen. Nedenfor ses resultaterne. Før Efter Interventionsgruppen 0,54 0,83 Kontrolgruppen 0,52 0,73 Før genoptræningsforløbet lå borgernes livskvalitet på %, hvilket betyder at man per leveår kun oplever % af den livskvalitet, som man ville opnå hvis man ikke havde helbredsproblemer. Der er ikke særlig stor forskel på de to grupper. Efter genoptræningsforløbet kan man se en forskel på 10 %. De borgere der har modtaget kombineret genoptræning via patientkufferten og få antal træning i hjemmet har en langt højere livskvalitet. De oplever altså 83 % af den livskvalitet, som man ville opnå uden helbredsproblemer. Hvor i mod at borgerne som har modtaget den traditionelle træning har en livskvalitet på 73 %. Denne forskel kan skyldes at man er mere selvhjulpen når man ikke modtager nær så mange hjemmebesøg af fysioterapeuten, men der i mod har mulighed for at træne via patientkufferten. Denne forbedring kan være med til at spare kommunen for yderligere omkostninger idet borgere med en højere livskvalitet ikke har nær så meget brug for hjælp. Dette kan have en meget stor økonomisk fordelagtighed, men er desværre svær at beregne. Hvis den forbedrede livskvalitet betyder at nogle af borgerne kan undvære en times hjemmehjælp om ugen, samt at man kan udskyde en plejehjems plads med et år vil dat have en stor positiv økonomisk konsekvens. Hvis patientkufferten kan være med til at sænke hjemmehjælpsbehovet med 1 time om ugen pr boger, vil det kunne give en samlet besparelse om året på 9.333,33 kr. om året pr. person. Hvilket vil svare til en besparelse på ,66 kr. om året 7. Samtidig kan man argumenterer for at øget livskvalitet for borgeren vil betyde at man udskyder behovet for en plejehjemsplads med 1 år. En plejehjemsplads koster typisk om året pr. borger. Hvis man kalkulerer med at ca. 25 borgere ud af 500 vil udskyde flytning til plejehjem med 1 år pga. livskvalitetsforbedringer vil det resultere i en besparelse på kr. 7 pdf

24 Det er desværre ikke nogle afledte effekter vi kan dokumentere i dette projekt, da vi ikke har haft mulighed for at måle på det. Det er vigtigt at resultaterne bliver taget med forbehold, da vi har en særlig stor stikprøve N= Implementering og opfølgning Odense kommune fortsætter nuværende tidspunkt med fem patientkufferten, som man på nuværende tidspunkt er ved at finde den mest optimale brug af. Dog er patientkufferten endnu en stor omkostning, hvorfor lejen bør sættes væsentligt ned hvis det skal være en teknologi som de forskellige kommuner skal foretrække. Hvis der skulle være en implementering af patientkufferten i de forskellige kommuner, er det vigtigt at lejen på kufferten bliver sat væsentligt ned. Samtidig er det vigtigt, at man kan benytte sig af bredbåndsforbindelser, så udgiften til dette også faldt væsentligt. Der er ingen tvivl om at patientkufferten er et rigtig godt projekt, som mange kan have gavn af. Især det bør bare udbredes, så prisen på lejen falder. Fysioterapeuterne ser et stort potentiale i patientkufferten og gør opmærksom på at mange forskellige målgrupper kan have gavn af at bruge patientkufferten. Den kan f. eks med gavn bruges til borgere som skal holdes i gang i 10 om dagen. På den måde kan man undgå flere syge patienter. Der blev også foreslået at patientkufferten kunne benyttes på et plejehjem, hvor social og sundhedspersonalet udfører træningen med den ældre men samtidig har virtuel kontakt til en fysioterapeut hvis behovet er der. Samtidig kan den med stor gevinst bruges til genoptræning til KOL- patienter, som i forvejen har patientkufferten som måleudstyr. Dette projekt er fysioterapeuterne meget interesseret i at afprøve. Her vil man højst sandsynlig ende op med en positiv business case idet KOL- patienterne i forvejen har kufferten som dermed kan udnyttes til også at gennemføre genoptræning på. Fysioterapeuterne foreslog endvidere at patientkufferten kunne benyttes til gruppetræning af knæ og hofte patienter eller til unge mennesker som ikke har tid til at komme til genoptræning på et center. Potentialet i at unge samt ældre vil kunne være mere fleksibel ved at have en patientkuffert i hjemmet, vil have en stor arbejdsbesparende gevinst. Samtidig kunne det tænkes at nogle personer er villige til at betale et beløb for at have en patientkuffert i hjemmet, og dermed være fri for besøg af en fysioterapeut. Jeg har nedenfor forsøgt at lave en oversigt over sparet omkostninger ved at lave gruppetræning med patientkufferten. Jeg beregner det ud fra at 7 har mulighed for at modtage gruppetræning via patientkufferten, samt at det vil tage ca. 30 min. Gruppetræning med patientkufferten.

25 Tid Omkostninger Om måneden Leje af kuffert 7500 kr. Træning med kuffert 30 min. 88,5 kr. 154,7143 Udgift til opkobling 1250 kr. Op og nedsætning 312,5 kr. I alt 9217,2143 Her er en beregning for hvad det vil koste at gennemføre en gruppetræning pr. borger om måneden. Dette kan sammenlignes med den gruppetræning man har på det enkelte center i dag. Gruppetræning på et genoptræningscenter Tid Omkostning Pr. måned Transportomkostninger Træningstid ,75 18, I alt 2418, Som det er i dag koster det 200 kr. at få transporteret en borger ind på et genoptræningscenter. Samtidig tager en træning 45 min som jeg har delt med 7, idet jeg kalkulerer med at der er 7 der deltager. Dermed får jeg et estimat for omkostningen ved at have en borger til genoptræning pr. måned. Som man kan se i det øverste skema er det stadig lejeomkostningen til kufferten som er altoverskyggende. Men det er vigtigt at understreget at her også vil være afledte besparelser så som Livskvalitetsforbedring Større fleksibilitet Større effektivitet Færre sygedage Mindre transporttid for borgeren 9. Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Nedenfor kan man se hvilken landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale patientkufferten har Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 3,5 Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod 4 Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 0,875 Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan 2400 Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 2100

26 Det betyder at når man kan spare 3,5 årsværk i Odense kommune og man i gennemsnit kan bruge patientkufferten 4 gange om året, så svare det til en gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse på 0,875. På landsplan har vi kalkuleret med at der er 2400 gentagelser 9. Konklusion Projektet er afsluttet og har alt andet lige opfyldt vores kriterier. Vi havde et håb om at det arbejdskraftbesparende potentiale lå på 1/3. Men det har vist sig at være på omkring 2/3. Samtidig ser borgeren patientkufferten som er serviceudvidelse, hvilket kan ses, når man ser på borgernes livskvalitet. Her er en markant forbedring, set i forhold til den gruppe der var med i kontrolgruppen. Problemet med patientkufferten er at det endnu er meget omkostningstungt at leje den, samtidig med at opkoblingen til Internettet er en stor udgift for kommunen. Der er ingen tvivl om at patientkufferten har potentielle. Men det kræver at marginalomkostningerne på lejen falder. Positive eksternaliteter ved patientkufferten. Færre udgifter til transport Færre udgifter til Benzin Mindre miljøskader Større fleksibilitet for fysioterapeuterne og borgerne Mere effektiv træning Større livskvalitet, hvilket muligvis vil resultere i færre indlæggelser, mindre brug for hjemmehjælp, samt udskydelse af plejehjemsplads. Det vil sige en kommune sparer disse udgifter. Der er ingen tvivl om at patientkufferten har et stor potentiale, og der er mange ideer til at udvikle og modne projektet fremover. Derfor vil Medisat fremover arbejde videre med at finde frem til en mest optimal måde hvorpå kufferten er en omkostningsbesparende teknologi for kommunen.