Da den amerikanske historiker Daniel Levine i 1970 erne studerede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da den amerikanske historiker Daniel Levine i 1970 erne studerede"

Transkript

1 Velfærdsstaten i forhandlingsdemokratiets skygge Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard Da den amerikanske historiker Daniel Levine i 1970 erne studerede den danske velfærdsstats tidlige historie, slog det ham, hvor forskellig den var fra alt, hvad han kendte fra USA, England og sågar Tyskland. Dansk velfærdspolitik og politisk kultur var udpræget konsensusorienteret. På tværs af det politiske spektrum var velfærdspolitikken allerede i slutningen af 1800-tallet baseret på en fælles opfattelse af, hvad problemet var, hvordan man politisk skulle gribe det an og i vid udstrækning hvilke løsninger, der var rimelige. De vigtigste elementer i denne enighedskultur kan udmøntes i en række grundlæggende postulater: Vi er alle i samme nationale båd Samfundet har hovedansvaret for dets medlemmers sociale tryghed Staten er en del af samfundet Konsensus er en dyd, og konflikt er en uting Reform og forandring bør bygge på det bestående Traditionen har bevist sit værd ved at have overlevet så længe Med lidt god vilje kan man se konturerne af den moderne universelle og skattefinansierede velfærdsstat; men man kan også se, at velfærdsstaten bør bygge på og videreudvikle det bestående, og frem for alt at det er en dyd at nå til enighed om den retning, velfærdsstaten skal 40848_ _13 udford_r /08/05, 13:07:31

2 bevæge sig. Mens politikere i mange lande gerne bryster sig af at have gennemført deres politik, vil danske regeringer, der virkeliggør deres ideer uden om oppositionen, blive beskyldt for at føre»blokpolitik«. Og så er man fælt på afveje. Den danske (og skandinaviske) velfærdsenighed har været kraftigt understøttet, fordi skiftende regeringer har inddraget vægtige samfundsinteresser i den politiske proces. Man taler om korporatisme, når betydelige organiserede interesser inddrages i reformers tilblivelse og eventuelt tillige engageres i deres senere implementering. Målet har været, at disse korporative aktører skulle nå til enighed. Og hvis konsensus var umulig, måtte det som mindstemål være ønskeligt at finde et kompromis, alle kunne leve med. Men er konsensuspolitik og korporatisme ikke kun til gode tider? Og er det ikke sådan, som Daniel Levine antyder, at korporatisme kun er et aktiv, hvis man ønsker små forandringer og tilpasninger, der bygger videre på det bestående velfærdssystem? I velfærdsdebatten bliver en bred velfærdsenighed ofte fremstillet som det, der om noget gør en reform af den danske velfærdsstat umulig. Hvis alle skal være enige, og alle skal inddrages i beslutningsprocessen, kan resultatet så blive andet end den laveste fællesnævner? Så enkelt er det ikke. Korporatismen kan godt gå hånd i hånd med velfærdsreformer. I det følgende afsnit vil vi først se nærmere på sammenhængen mellem korporatisme og velfærdsstatens udvikling under den kraftige ekspansionsperiode fra slutningen af 1950 erne til midt i 1970 erne. Dernæst vil vi i de to følgende afsnit diskutere korporatismens betydning for velfærdsstatens fremtid i lyset af de spørgsmål, som er rejst ovenfor. Til sidst vil vi vende os mod sammenhængen mellem korporatisme og partipolitik og kaste et blik på det igangværende reformarbejde. I sidste ende er det de politiske partier, der bestemmer velfærdsstatens fremtid. Men i modsætning til, hvad mange tror, kan korporative institutioner godt spændes for en politisk reformdagsorden. Dengang kager var store og blev stadig større I de gode gamle dage, og så taler vi om det, man kan kalde»de lange tressere«fra slutningen af 1950 erne frem til begyndelsen af 1970 erne, voksede samfundskagen markant fra år til år, og den del af kagen, som gik til velfærdsstaten, voksede endnu mere. Fra 1960 til 1975 var den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af offentligt ansatte heraf de 104 PETER MUNK CHRISTIANSEN OG ASBJØRN SONNE NØRGAARD 40848_ _13 udford_r /08/05, 13:07:35

3 fleste i velfærdsstatens tjeneste over seks pct. Der var også færre partier og et mere stabilt partisystem, som stort set afspejlede det efterhånden ganske modne industrisamfunds konfliktstrukturer. Der var stadig et betydeligt antal landmænd, og de var venstrefolk. Der var arbejdere, og de fleste af dem var socialdemokrater. Selvstændige erhvervsdrivende i handel, service og industri var konservative, lige som de højere funktionærer i offentlig og privat tjeneste typisk var det. Der var også nogle få husmænd og nogle få højtuddannede mellemlag, som mente, at de var radikale. Den voksende gruppe af ansatte i velfærdsstatens tjeneste var politisk lidt sværere at placere. En del af dem befandt sig bedst i det nye Socialistiske Folkeparti. Andre var socialdemokrater eller radikale, men der var også nogle få, som stemte på Venstre eller Det konservative Folkeparti. Vi havde også et organisationssystem, som i vidt omfang matchede samfundets konfliktstruktur og partisystem. Der var Landbrugsrådet med dets mange medlemsorganisationer, herunder husmændene. Der var hele fagbevægelsen med LO i en koordinerende og nogle gange styrende rolle. Der var det lidt heterogene konservative bagland med Dansk Industri, Håndværksrådet, Handelskammeret og andre organisationer for byens erhverv. Og med tiden voksede de mange organisationer for ansatte i velfærdsstatens tjeneste sig også store, kraft- og magtfulde. Det var let at lave velfærdspolitik i de gode gamle dage. Der var mange ressourcer og med tiden også bred politisk enighed om, at stadig flere af disse ressourcer burde bruges i velfærdsstatens tjeneste. Den borgerlige VKR-regering fra 1968 til 1971 satte nærmest rekord i offentlige udgiftsstigninger. I relation til organisationerne var det også let: Når politikerne først havde besluttet sig for at bruge flere penge på uddannelse, sundhed, omsorg, folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og revalidering, var det ingen kunst at udpege de centrale berørte organisationer og bede dem om hjælp til at udfærdige lovforslag til velfærdsreformer og bagefter inddrage dem i styringen og administrationen af selv samme reformer. For organisationernes medlemmer var jo også partiernes vælgere, og i reglen var de trofaste. Korporatismen havde kronede dage i»de lange tressere«. Af de mange udvalg, der løbende blev nedsat havde tre fjerdedele til opgave at forberede love og beslutninger eller lave udredninger til brug for den senere beslutningsforberedelse. Og i flertallet af dem deltog organisationerne. Et par eksempler fra velfærdsstatens reformkatalog er på sin plads. VELFÆRDSSTATEN I FORHANDLINGSDEMOKRATIETS SKYGGE _ _13 udford_r /08/05, 13:07:35

4 Med skoleloven fra 1958 fik man gjort op med de store forskelle på den måde, folkeskolen fungerede på i land og by. Der blev etableret en ensartet skoleuddannelse for alle landets børn, som pegede frem mod den udelte skole, der endeligt blev gennemført med 1975-loven. Før 1958 var det ikke unormalt, at eleverne på landet gik i skole hver anden dag, og at flere klassetrin var slået sammen, når de blev undervist i dansk, regning, bibelhistorie og danmarkshistorie. Efter 1958 kom skolerne på landet på omgangshøjde med byskolerne, og vi fi k en syvårig hovedskole med en treårig realskole. Det var på den tid, vi fik de mange tværkommunale centralskoler. Der var tale om en stor udbygning af den offentlige service og en betydelig større lighed i adgangen til uddannelse. Loven var forberedt i en kommission nedsat i 1954, hvori lærerorganisationerne havde sæde. Kommissionen nåede frem til et kompromis, som alle kunne acceptere. Selv om partierne ikke fulgte kommissionsforslaget, blev der forhandlet videre med organisationerne, der endte med at acceptere den udelte skole. Undervisningsminister Julius Bomholts tale på et lærerstævne i 1953 viser meget godt, hvordan store ekspansive reformer skulle blive til:»som forberedelse til enhver lovgivning af større rækkevidde bør der forhandles med de interesserede organisationer, for skolens vedkommende bl.a. med lærerorganisationerne. Et åbent samarbejde mellem interesserede parter giver de bedste resultater, og på skolens område kan der nu engang ikke gennemføres andre almene reformer end dem, som lærerne i kraft af deres indsigt og erfaring kan gå ind for«. Det var ikke kun, når den offentlige service skulle udbygges, at tætte korporative samspil var normen. Det samme gjaldt, når den sociale sikring blev forbedret. Den 9. april 1964 nedsatte SR-regeringen Wechselmann-kommissionen opkaldt efter dens formand, amtmand Sigurd Wechselmann der havde en stærk repræsentation af A-kassernes Samvirke, LO, FTF, Arbejdsdirektoratet og DA. Kommissionen skulle forberede en reform af a-kasse-systemet, idet a-kasser med mange ledige gentagne gange igennem 1950 erne havde haft besvær med at få medlemsbidragene til at slå til, når understøttelserne skulle udbetales. I det afgørende kompromis mellem fagbevægelsen og DA blev fremtidens det vil sige nutidens finansieringsmodel fastlagt: A-kassemedlemmer og arbejdsgivere skulle betale et fast, mindre bidrag til staten, hvorefter staten afholdt udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelsen. 106 PETER MUNK CHRISTIANSEN OG ASBJØRN SONNE NØRGAARD 40848_ _13 udford_r /08/05, 13:07:36

5 Under lavkonjunkturer som man i 1966 knapt kunne huske, hvad var ville staten betale langt størstedelen. Trods denne omlægning af finansieringen, hvor staten overtog en stor del af finansieringsansvaret, skulle de fagforeningstilknyttede a-kasser fortsat administrere arbejdsløshedsforsikringen. For sin velvilje fik DA fravristet a-kasserne al arbejdsanvisning og kontrol med de arbejdsløse. Denne funktion skulle over i de nye, nu rent statslige arbejdsformidlinger. Venstre og Det konservative Folkeparti havde visse reservationer, men alle partier i Folketinget stemte i 1967 for det kompromis, som de korporative aktører var blevet enige om i Wechselmann-kommissionen. Begge love er ekspansive velfærdsreformer. Og det er måske ikke så overraskende, at man kan bruge korporatisme til at forberede reformer, når den kage, der skal deles, vokser. Det er ikke vanskeligt at tage et medansvar for forbedringer. Men hvad nu hvis kagen bliver mindre? Er små kager uspiselige? Den udbredte forestilling i korporatisme-forskningen og vist nok også blandt politikere og i den brede offentlighed er, at korporatisme kun er til de tider, hvor man spiser stadig større kager. Der kan ikke herske tvivl om, at det er lettere at træffe beslutninger og indgå kompromisser, når der er mere at dele ud af. Én ting er, at nogle i et kompromis muligvis får mere end andre, men hvis alle får mere, ja så går det ofte endda. Ikke desto mindre er ræsonnementet bag argumentet at korporatismen kun er til gode tider tyndt. Eller rettere det er forkert. Det centrale for en hvilken som helst aktør, der overvejer at gå ind i en forhandling, er, om det kan svare sig. Hvad får jeg ud af at gå med henholdsvis at holde mig udenfor? Det interessante i en sådan beslutningslogik er derfor ikke, om man kunne indgå en bedre handel for 10 eller blot ét år siden, men hvad ens muligheder er nu og i fremtiden. I økonomien taler man om, at tidligere afholdte omkostninger ikke spiller en rolle for de nutidige beslutninger. Det samme gælder fortidens afkast. Og det gælder også, når man skal vurdere, om man vil deltage i et korporativt udvalg. Udtrykt i kagemetaforikken er det afgørende ikke, om gårsdagens tilbud inkluderede en stor Othellolagkage, men hvad der er på hylderne i dag. Selv blandt de små kager, der i dag er på hylden, må man vurdere, hvilken man foretrækker. Pointen er naturligvis, at organisationerne godt kan lokkes til at deltage i reformforberedende udvalg og tage et medansvar for ubehagelige VELFÆRDSSTATEN I FORHANDLINGSDEMOKRATIETS SKYGGE _ _13 udford_r /08/05, 13:07:37

6 beslutninger, der stiller dem dårligere end tidligere, hvis de skønner, at de bliver stillet endnu dårligere ved ikke at deltage. Lad os se på endnu et eksempel fra velfærdsstatens historie. Skattereformen i 1993 indførte arbejdsmarkedsbidraget»bruttoskatten«som tilfalder staten. Indkomstskatten, herunder den kommunale, beregnes af det lavere beløb, der er tilbage, når bidraget er betalt. For kommunerne betød det her og nu et faldende provenu på 4-5 mia. kr. voksende til 8-10 mia. kr., når arbejdsmarkedsbidraget var indfaset og nået op på 8 pct. Kommunernes Landsforening (KL) har i forbindelse med budgetsamarbejdet årlige forhandlinger med staten om det kommende års bloktilskud. I forhandlingerne lagde KL ikke overraskende op til, at kommunerne over bloktilskuddet skulle kompenseres for denne omlægning af skatten, som jo tilfaldt staten og udhulede det kommunale beskatningsgrundlag. Staten var dog ikke hverken til at hugge eller stikke i. Regeringen ville ikke indgå en aftale om en fuld og permanent kompensation, men inddrog derimod spørgsmålet som et af mange ved de årlige forhandlinger. KL var dermed bragt i den ikke særligt behagelige situation, at et forhandlingssammenbrud ville betyde, at kommunerne skulle hæve skatterne for at sikre sig indtægterne til det niveau for velfærdsservice, som man allerede havde. I praksis betød det, at statens forhandlingssituation var forstærket, og at KL, fordi konsekvenserne af et sammenbrud i forhandlingerne var værre end at blive ved bordet, blev nødt til at acceptere, at der kun blev tale om en delvis kompensation. Som organisation fortsætter KL altså med at deltage i det korporative samarbejde, selvom kagen var blevet mindre end før Spørgsmålet var jo ikke, hvor stor kagen var i de gode gamle dage. For KL var det afgørende at få den størst mulige af de mindre kager, der nu kunne vælges imellem. Faktisk kan processen, der førte frem til 1958-skoleloven, også ses som et eksempel på, hvordan mindre kager kan være spiselige. Lærernes organisationer havde i udvalgsarbejdet foreslået en mellemløsning på spørgsmålet om delt eller udelt skole. De var ikke meget for ideen om en udelt skole, men Folketingets partier ville ikke følge udvalgets anbefalinger. Der fulgte et kompliceret og langvarigt forhandlingsforløb mellem lærernes organisationer, ministeriet og Folketingets partier, der dog endte med, at lærerne hårdt presset accepterede et forlig, som partierne havde ændret markant i forhold til det udspil, lærerne selv havde været med til at udforme i udvalget. Ganske vist handlede 108 PETER MUNK CHRISTIANSEN OG ASBJØRN SONNE NØRGAARD 40848_ _13 udford_r /08/05, 13:07:38

7 uenigheden ikke om penge at skolen ville komme til at koste flere penge, var der ikke tvivl om men om lovens indhold. Pointen er dog den samme. Lærernes organisationer vurderede, at de i sidste ende ville tabe mere ved ikke fortsat at deltage i forhandlingerne med regeringen. Men derved måtte de også tage et medansvar for det endelige kompromis. Eksemplerne peger på endnu et hyppigt overset træk ved de tætte forhandlinger mellem staten og organisationerne om reformer af velfærdsstaten. Der er typisk så mange ting på spil samtidigt, at det ikke er rimeligt kun at tale om kager. Spiser man kun kager? Næsten uanset hvilken reform, der er på dagsordenen, består den af mange dele, som kan føjes sammen på et utal af måder. Det kan godt være, at en regering vil styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik og»ret og pligt«-linjen, men hvilke instrumenter skal indgå? Hvor store ydelser skal de aktiverede have, hvem skal styre indsatsen, hvordan skal den finansieres, hvilke krav skal der stilles til den ledige, hvornår skal de aktiveres, osv.? Velfærdsstatens mange indsatser er ofte så omfattende og komplicerede, at de kan være svære at overskue. Til gengæld er velfærdsreformers kompleksitet og sammensathed befordrende for etableringen af et kompromis og for en forpligtende inddragelse af organisationerne. Det, der er vitalt for én aktør, vil ofte være mindre vigtigt for en anden og vice versa. Udtrykt i den kulinariske terminologi kan man sige, at menuen består af mange retter, der kan sammensættes på flere måder. Og det er unægteligt lettere at blive enige, når én foretrækker ost, mens en anden ønsker kage. Et par eksempler kan igen illustrere pointen. I 1976 fik selvstændige som noget nyt ret til arbejdsløshedsforsikring. Det var de radikale og Kristeligt Folkeparti, der i et forlig med den svage socialdemokratiske mindretalsregering året forinden havde sat spørgsmålet på dagsordenen. Et korporativt udvalg med deltagelse af LO og DA, det såkaldte Trier-udvalg (efter formanden Adam Trier), skulle forberede den lovændring, der skulle sikre de selvstændige adgang til at arbejdsløshedsforsikre sig. I udvalget var LO imod forslaget, men da det fra politisk hold var givet, at de selvstændige skulle sikres ret til at forsikre sig, var det afgørende for LO at undgå, at ordningen undergravede det eksisterende a-kasse-system, som var domineret af faglige kasser. Blandede a-kasser skulle undgås, og lige VELFÆRDSSTATEN I FORHANDLINGSDEMOKRATIETS SKYGGE _ _13 udford_r /08/05, 13:07:40

8 så snart en selvstændig havde fået lønarbejde, skulle han overflyttes til en faglig a-kasse. DA ville gerne have undgået dette, men med en socialdemokratisk regering var det ikke muligt. Til gengæld sikrede DA, at det blev en meget bred personkreds, der fik adgang til arbejdsløshedsforsikring. Medhjælpende ægtefæller og direktører blev således ligestillet med selvstændige. Både LO og DA vælger altså at deltage i et lovforberedende udvalg, selv om der er elementer ved kommissoriet og ved udvalgets endelige forslag, som de ikke er meget for. Et kompromis og en nogenlunde enig udvalgsindstilling bliver mulig, fordi de to organisationer har forskellige kardinalpunkter, som kan tilgodeses uafhængigt af hinanden. Også i nyere tid er der eksempler på, at organisationerne deltager i forpligtende samspil med ministerierne i forberedelsen af reformer af arbejdsmarkedspolitikken, som de ikke bryder sig om. De vælger at tage et medansvar for stramninger, fordi de på enkelte centrale punkter får nogle indrømmelser. Et embedsmandudvalg det såkaldte 2005-udvalg havde i sommeren 1998 forberedt Arbejdsmarkedsreformens såkaldte 3. fase. Tidligere faser havde allerede ændret arbejdsmarkedspolitikken i en mere aktiv retning: Langvarigt arbejdsløse skulle aktiveres, aktivering førte ikke til genoptjening af dagpengeret, den samlede dagpengeperiode var reduceret til 5 år, rådighedsreglerne var skærpet, unge skulle hurtigt aktiveres, osv. Med 3. fase lagde 2005-udvalget op til yderligere opstramninger. Parterne, dvs. arbejdsmarkedets hovedorganisationer med LO og DA i spidsen, var utilfredse med, at de ikke tidligt havde været involveret i forberedelsen af reformerne. I sensommeren blev der derfor indledt trepartsdrøftelser, men det var oplagt for parterne, at de ikke fik mulighed for at ændre radikalt i 2005-udvalgets forslag. I en kort og intens periode argumenterede og kæmpede parterne for at trække reformen i den retning, de foretrak. De endte med at producere et såkaldt»fælles konklusionspapir«sammen med Arbejdsministeriet. På visse punkter var DA og LO enige. Det gjaldt især forslaget om at styrke parternes deltagelse i styringen af den aktive arbejdsmarkedspolitik, og de fik også forhindret en mere fleksibel tilrettelæggelse af aktiveringen, sådan som embedsmandsudvalget ellers havde lagt op til. På andre områder kunne LO og DA nå frem til kompromisser, fordi reformforslaget indeholdt så mange elementer, at man kunne handle indbyrdes. Parterne fik på DA s foranledning indføjet en reduktion i den samlede dagpengeperiode fra 5 til 4 år. DA frafaldt 110 PETER MUNK CHRISTIANSEN OG ASBJØRN SONNE NØRGAARD 40848_ _13 udford_r /08/05, 13:07:41

9 omvendt et ønske om, at a-kasserne skulle afgive rådighedskontrollen med de ledige. I atter andre tilfælde blev et kompromis muliggjort af bevidst vage formuleringer, der i princippet kunne tilgodese begge organisationer. Alt i alt er det begrænset, hvad parterne især LO fi k ud af at indgå i tætte drøftelser med regeringen udvalget havde lagt op til stramninger, og de blev stort set gennemført. Den afgørende indrømmelse var, at LO og DA fortsat skulle formulere de konkrete mål- og resultatkrav for den samlede arbejdsmarkedspolitiske indsats. Når der som her er tale om en bred bemyndigelseslov, er det selvfølgelig ingen ringe gevinst. Men på reformens øvrige indhold stramningerne var indflydelsen begrænset. Der er flere grunde til, at regeringen fik arbejdsmarkedets store organisationer til at tage et medansvar for reformen i For det første fik parterne forhindret et par ændringer, som de var meget imod. For det andet kunne indrømmelser på et område indløses med gevinster på et andet. Reformens mange dele muliggjorde denne form for handler. Men frem for alt valgte DA og især LO, der blev ramt hårdest af ændringerne, at tage et medansvar for reformen, fordi ét område var så centralt, at man var villig til at gå meget langt for at tilgodese dette: Den fortsatte partsstyring måtte ikke antastes. I situationen var det åbenbart gevinst nok for LO. Efterspillet viste, at mange LO medlemmer umiddelbart fandt gevinsten ved trepartsaftalen meget begrænset. Utilfredsheden blev udstillet i dagspressen, hvor dagbladet Politiken den 28. oktober 1998 fx konstaterede, at»lo-toppen blev hængt«. Især blandt SiD s medlemmer var kritikken så stærk, at formanden, Poul Erik Skov Christensen, trak sin støtte til aftalen tilbage. Uroen i LO s bagland illustrer meget godt, at der trods alt er grænser for, hvor langt organisationerne kan gå i deres aftaler med myndighederne. Det er muligt, at LO-toppen har ret i, at de har fået indrømmelser på helt centrale områder, og at resultatet ville være blevet dårligere for medlemmerne, hvis ikke LO via aftalen havde taget et medansvar for reformen. Men organisationens top skal også kunne overbevise medlemmerne om det. Selv om organisationerne kan og vil tage et medansvar for byrdefulde reformer, er der grænser for, hvor lidt de kan komme hjem med og stadig overbevise medlemmerne om, at de har vundet. VELFÆRDSSTATEN I FORHANDLINGSDEMOKRATIETS SKYGGE _ _13 udford_r /08/05, 13:07:42

10 Hvem bestemmer menuen? Korporative forhandlinger er forenelige med reformer af velfærdsstaten. Og det er ikke kun, når kagen bliver større, at organisationerne kan overtales til at tage et medansvar for reformerne, selv om det selvfølgelig er lettere. For det første kan organisationerne til tider godt deltage i forberedelsen af reformer og acceptere forringelser, hvis de oplever, at de er uomgængelige, og at alternativerne er værre. For det andet kan organisationerne også overtales til at tage et medansvar for ubehagelige reformer, hvis de på anden vis får nogle afgørende indrømmelser eller undgår forringelser, som de ellers ville stå over for. For at der kan blive tale om forpligtende korporative samspil med organisationerne, må regeringen og centraladministrationen tage initiativ til dem eller i det mindste acceptere, at de foregår. De ansvarlige politikere er veto-aktører. Uden deres accept intet forpligtende samspil. I et konsensusorienteret land som Danmark, der oven i købet typisk har svage mindretalsregeringer, er der mange grunde til, at en minister gerne vil have bred opbakning til ubehagelige velfærdsreformer. Det er ikke kun den nuværende statsminister, der gerne vil have oppositionens støtte til nødvendige reformer. Oppositionen kan let score nemme vælgergevinster, hvis en regering gennemfører upopulære foranstaltninger, og reformer, der vedtages med snævre flertal, kan omgøres, når regeringen skifter. Alligevel er de store organisationers opbakning til store reformer ikke så afgørende i dag, som de tidligere var. Mens organisationernes medlemmer i de gode gamle dage med det stabile partisystem og den klare klassestruktur typisk repræsenterede et bestemt partis kernevælgere, er det ikke længere tilfældet. Langt under halvdelen af SiD s medlemmer stemmer i dag socialdemokratisk. Og det er efterhånden mange år siden, at den typiske Venstrevælger havde jord under neglene. Vælgerne er blevet troløse, ligesom partierne. Organisationerne kan ikke levere stemmerne, og partiernes vælgere er mere heterogene. Men dermed er organisationernes opbakning heller ikke så vigtig for partierne som tidligere. En regering vil derfor i højere grad end for 30 eller 40 år siden vurdere fra sag til sag, i hvilket omfang et forpligtende samarbejde med organisationerne kan betale sig politisk. Til tider vil den sikre sig sit politiske flertal først og derefter inddrage organisationerne i et forpligtende samarbejde, hvor frihedsgraderne og dermed organisationernes indflydelsesmuligheder er mere begrænsede. Det ved organisationerne selvfølgelig godt, og alene 112 PETER MUNK CHRISTIANSEN OG ASBJØRN SONNE NØRGAARD 40848_ _13 udford_r /08/05, 13:07:43

11 af den grund regner de heller ikke med en altafgørende indflydelse på alle dele af et reformkompleks. Det har de nu nok aldrig gjort, men indflydelsen kan i endnu mindre grad end tidligere tages for givet. Paradoksalt nok kan det generelt set øge organisationernes villighed til at sikre sig den indflydelse, de dog kan opnå. Det korporative samspil i reformpolitikken foregår i dag i højere grad på det parlamentariske livs præmisser. Der vil stadigvæk være situationer, hvor en regering ønsker organisationernes opbakning til større reformer. Blandt andet fordi oppositionen i en række tilfælde kan vindes for et upopulært forslag, hvis regeringen har sikret sig de vigtigste organisationers støtte til reformerne. Det rejser spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang politikerne mere generelt kan få organisationerne til at tage et medansvar for reformer af velfærdsstaten, når kagen bliver mindre. For enkelhedens skyld anskuer vi problemstillingen fra regeringens synspunkt. Regeringen må have troværdige trusler over for organisationerne, hvis de ikke vil tage et medansvar for reformerne. Det er oplagt, at en stærk regering, der har sit flertal i orden, har lettere ved at overtale organisationerne til at tage medansvar for ubehagelige reformer end en svag regering. Regeringen ville kunne gennemføre sin politik uden organisationernes opbakning. Selv en parlamentarisk stærk regering er dog ikke nødvendigvis særlig troværdig i sine reformbestræbelser. Hvis den stikker halen mellem benene, så snart der viser sig modstand mod reformerne og det gør der altid vil selv en stærk regering virke svag og utroværdig. Der er mange også ganske friske eksempler på, at en regering undsiger egne reformforslag, som forudsigeligt vækker modstand og kritik. En regerings trusler om under alle omstændigheder at ville gennemføre reformer kan også forekomme utroværdige, hvis organisationernes deltagelse i den faktiske gennemførelse af en påtænkt reform er afgørende for reformens effekt. Når Julius Bomholt talte så pænt til lærerne i 1950 erne, var det selvfølgelig også, fordi en reform, der helt undsiges af lærernes organisationer, har sværere ved at blive iværksat. En tilsvarende magt har arbejdsmarkedets organisationer i relation til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Deres aktive medvirken er måske ikke altid nødvendig, men hvis organisationerne modarbejder den aktive arbejdsmarkedspolitik, er den meget svær at gennemføre. Generelt er det lettere for en regering egenhændigt at gennemføre reformer af overførselsindkomsterne end af velfærdsstatens service. Det vil derfor VELFÆRDSSTATEN I FORHANDLINGSDEMOKRATIETS SKYGGE _ _13 udford_r /08/05, 13:07:44

12 også være en mere troværdig trussel, hvis regeringen på disse områder siger, at den vil gennemføre reformerne, uanset om organisationerne deltager i et forpligtende samspil eller ej. Organisationernes tilskyndelse til at tage et medansvar for stramninger og nedskæringer øges, hvis reformer under alle omstændigheder ses som nødvendige og uundgåelige. Så vil selv små gevinster kunne præsenteres som sejre. Økonomisk krise eller en udbredt opfattelse af, at et velfærdsområde ikke fungerer tilfredsstillende, kan bidrage til, at organisationerne vil tage medansvar for forringelser. Skiftet i arbejdsmarkedspolitikken i retning af en aktivlinje byggede på en udbredt oplevelse af, at ledige ikke i al fremtid kunne blive i dagpengesystemet. Tilsvarende med erkendelsen af problemet med den voksende ældrebyrde. Også dette gøder jorden for»nødvendige«reformer og dermed for, at organisationerne vil indgå i forpligtende samspil omkring forberedelsen af dem. Regeringen kan også sammenkoble en række reformtiltag i en pakke med flere elementer, som kun på visse områder imødekommer organisationernes ønsker. Derved bliver det lettere at lave kompromisser, og det bliver lettere for organisationerne over for medlemmerne at præsentere dele af en reformpakke som en sejr. Regeringen har endelig én afgørende fordel i samspillet med de store, centrale og personaletunge organisationer. Ifølge den klassiske organisationsteori er det primære formål for en organisation at sikre sin egen overlevelse og at beskytte sine kerneopgaver. Den primære eksistensberettigelse for de store interesseorganisationer og deres mange ansatte er, at de kan dokumentere og demonstrere deres evne til at varetage organisationens interesser over for politikere og myndigheder. Det gælder organisationerne for velfærdsstatens producenter, og det gælder særligt arbejdsmarkedets store organisationer, der med decentraliseringen af det kollektive forhandlingssystem har betydeligt færre kerneopgaver end for blot 25 år siden. De lever med andre ord af at bevæge sig på de bonede gulve og sidde i diverse udvalg, hvor de kan være med til at træffe vigtige beslutninger. Eller i det mindste give indtryk heraf. Det var blandt andet derfor, at LO var så forhippet på at være med i trepartsdrøftelserne omkring arbejdsmarkedsreformens 3. fase. Efter års udelukkelse og overenskomstindgreb i foråret 1998, skulle organisationerne vise deres værd. De store, sekretariatstunge interesseorganisationer er mere afhængige af regeringen og centraladministrationen end omvendt. Det ved 114 PETER MUNK CHRISTIANSEN OG ASBJØRN SONNE NØRGAARD 40848_ _13 udford_r /08/05, 13:07:45

13 politikere og embedsmænd såmænd godt. Det er også derfor, at de kan inddrage organisationerne i reformer af velfærdsstaten. Selv når kagen bliver mindre. Bomholt-citatet fra 1953 er taget fra Henning Bregnsbo, Kampen om skolelovene 1958, København 1971, s. 46. VELFÆRDSSTATEN I FORHANDLINGSDEMOKRATIETS SKYGGE _ _13 udford_r /08/05, 13:07:47

14 40848_ _13 udford_r /08/05, 13:07:47

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Interesseorganisationerne:

Interesseorganisationerne: Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? Peter Munk Christiansen 20. august 2010 Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? 1. Hvorfor er spørgsmålet interessant? 2. En politisk

Læs mere

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Asbjørn Sonne Nørgaard Institut for Statskundskab, SDU 25. oktober, 2010 Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45 DAGPENGEUDSPIL Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 19. oktober 2015, 14:00 Del: Dagpengesystemet får en tiltrængt

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse.

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse. STEMMER FRA FORTIDEN»Måden, vi taler om ledige på, minder om de mest sorte perioder af 1800- tallet«af Allan Christensen @journallan Torsdag den 26. november 2015, 05:00 Del: De er dovne og ødsle. Det

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3.

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 139 Offentligt Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt Side 1 af 7 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål om multimediebeskatningen i Folketingets Uddannelsesudvalg tirsdag den

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 18-12-08 DSA er billigst I Arbejdsdirektoratets årlige benchmarkingrapport, hvor landets a-kasser sammenlignes, dokumenteres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

3F Odense Industri - nyhedsbrev december 2015

3F Odense Industri - nyhedsbrev december 2015 Nyt fra Formanden: Dagpengereformen De nye dagpengeregler, som indføres fra 2017, vil betyde en række forbedringer i reglerne bl.a. for genoptjening af dagpenge og mere fair regler for brug af den optjente

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Hvordan bliver velfærdsreformer til? - teoretiske redskaber og empiriske pejlinger

Hvordan bliver velfærdsreformer til? - teoretiske redskaber og empiriske pejlinger Hvordan bliver velfærdsreformer til? - teoretiske redskaber og empiriske pejlinger Politik-uge: Velfærdsstatens fremtid torsdag d. 2 februar, 2006 Hvordan bliver velfærdsreformer til? Hvilken type velfærdsreformer?

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage - gennemførelsen Marts 2002 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse - de første 100 dage Regeringen fremlagde den 4. december 2001 sit program Regeringens første 100 dage, der indeholder

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere