Alene bogens titel er en provokation. Gennem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alene bogens titel er en provokation. Gennem"

Transkript

1 Anmeldelser Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen: Dansk arbejdsmarkedspolitik Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011, 156 s. ISBN Alene bogens titel er en provokation. Gennem de sidste 10 år har den herskende term på området ikke været arbejdsmarkedspolitik, men beskæftigelsespolitik. Titlen er da heller ikke en tilfældighed. Allerede på første side følger forklaringen: Arbejdsmarkedspolitik handler både historisk og aktuelt om andet og mere end, at de ledige skal finde den korteste vej i beskæftigelse. Definitionen uddybes gennem fortællingen om overgangen fra arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik i forlængelse af regeringsskiftet i Efter forfatternes mening var ikke blot tale om en kosmetisk navneændring, men om substantielle forandringer af både politisk og organisatorisk art. På den ene side blev ressortområdet udvidet, da Socialministeriets arbejdsmarkedsrelaterede opgaver blev overført til Beskæftigelsesministeriet. På den anden side blev problemforståelsen indsnævret, da fokus på arbejdsmarkedets strukturer blev erstattet af det entydige formål: at øge det effektive arbejdsudbud. Forfatterne ender med en definition af arbejdsmarkedspolitik som offentlig regulering af arbejdsmarkedspolitikkens strukturer og funktionsmåder (s.11), og de bekender sig hermed til de teoretikere, der ikke mener, at arbejdsmarkedet er eller skal være selvregulerende. Det har brug for en hjælpende hånd fra politikere og andre af arbejdsmarkedets aktører. Hvordan det kan foregå, forklares og diskuteres i bogens seks kapitler. Dansk arbejdsmarkedspolitik er først og fremmest en lærebog, der med klare definitioner, modeller og diskussioner kommer godt rundt om arbejdsmarkedspolitikkens mange begreber, aktører, strukturer og processer. Men det er også en overskuelig opsamling af de forskningsresultater, som forfatterne og deres kolleger på Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) har leveret inden for de sidste år krydret med resultater fra andre lignende forskningsmiljøer. Endelig kan bogen ses som en gave til den nye beskæftigelsesminister. For her kan hun få et hurtig overblik over den forrige regerings beskæftigelsespolitiske resultater og dermed også et godt billede af de udfordringer, hun nu selv står over for at skulle løse. Værs go, Mette! I bogens første kapitel af Thomas Bredgaard følger vi udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken gennem det 20. århundrede og til i dag (2010) med vægt på udviklingen fra 1960 erne og frem. Det er historien om øget statsintervention og skærpede ret-og-pligt-krav til de ledige. Forfatteren viser samtidig, hvordan skiftende regeringers arbejdsmarkedspolitiske strategier snarere har været udtryk for forskellige prioriteringer af de samme strategiske elementer end af større strategiske paradigmeskift. Kapitlet giver også et godt overblik over de forskellige former for arbejdsløshed (incitamentsledighed, konjunkturledighed, kompetenceledighed mv.) og deres teoretiske base i henholdsvis liberalistiske og keynesianske økonomimodeller. Dog omtales begrebet, strukturledighed, kun kort, og det er synd i betragtning af den rolle, begrebet har spillet siden 1980 erne, hvor det er blevet brugt som argument for at stramme kontrolforanstaltningerne over for de ledige. I redegørelsen for arbejdsløshedens forskellige statistiske opgørelsesmetoder savner jeg også en mere udførlig beskrivelse 98 Anmeldelser

2 af AKU-ledigheden, da den ofte bliver brugt til samme formål. I kapitel 2 belyser Per Kongshøj Madsen begrebet, flexicurity, i al dets teoretiske og empiriske mangfoldighed og kompleksitet. Heldigvis har forfatteren også taget Anders Fogh-citatet fra 2004 med, hvor Fogh selv tager æren for at have opfundet begrebet(!). Mest spændende er diskussionen af, hvor flexicurity-begrebet teoretisk er på vej hen. Her efterlyser forfatteren en større forståelse for dynamikkerne i begrebet, f.eks. en erkendelse af, at fleksibilitet og sikkerhed, fremfor at være en noget-for-noget-relation ( tradeoffs ), også afhængigt af form og kontekst kan spille sammen og virke gensidigt understøttende. Kongshøj Madsen afdækker derefter de særlige rødder til den danske udgave af flexicurity, der gør det svært for andre lande bare at adoptere konceptet. Vi hører også om flexicarity, der betegner de tilbud, som velfærdsamfundet tilbyder især småbørnsforældre som en forudsætning for deres høje erhvervsfrekvens. Som det ofte er tilfældet i en lærebog, er de fleste pointer og diskussioner præsenteret tidligere i andre værker. Det gælder også forfatterens (i øvrigt interessante) bud på, hvad den aktuelle krise kan forventes at betyde for dansk flexicurity. Det var netop temaet for forfatterens artikel i Tidsskrift for Arbejdsliv 2011/4 om arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik. Bogens tredje kapitel gennemgår arbejdsmarkedspolitikkens mål og midler. Thomas Bredgaard og Per Kongshøj Madsen starter med at slå hul på myten om, at arbejdsmarkedspolitikken kun kan bruges til at røre rundt i gryden og ikke til at skabe job. De henviser bl.a. til flaskehalsindsatsen, der har været med til at uddanne ledige til job, der måske ellers ikke ville være blevet besat, hvilket igen har været med til at holde lønniveauet i ro. Begge effekter kan siges at være både job- og vækstskabende. Forfatterne gennemgår også de mange forskellige analysevinkler og dikotomier, der kan lægges ned over arbejdsmarkedspolitikken: aktiv/ passiv, generel/selektiv, markedskonform/markedsregulerende, partsstyret/politisk styret osv. Også forsørgelsessystemerne præsenteres pædagogisk i en tabel (s. 58). Tendensen til, at systemerne kan fungere som forbundne kar nævnes kort. Her havde det været spændende med nogle flere eksempler, samt en diskussion af kommunernes muligheder for kassetænkning. Også myten om det generøse dagpengesystem diskuteres. Her savner jeg en påpegning af, at det snarligt skærpede timekrav til genoptjening af dagpengeretten vil stille ledige i Danmark betydeligt ringere end ledige i andre lande. Generøsiteten kan derfor ikke bare måles på dagpengeperiodens længde og dagpengenes niveau. Kapitlet slutter med en gennemgang af redskaberne i den aktive arbejdsmarkedspolitik: vejledning, opkvalificering, løntilskud, jobformidling og rådighedskontrol. Også her savner jeg en påpegning af nogle aktuelle tendenser: F.eks. at refusionssystemet får mange kommuner til at tvangsaktivere ledige længe før, de skal ifølge loven. Jobcentrene formidler heller ikke længere konkrete job til de ledige, og det betyder, at den mest direkte rådighedskontrol reelt ikke fungerer, men er blevet erstattet af skærpede kontrolforanstaltninger i form af samtaler, krav til jobsøgning osv. Her havde det været spændende med en diskussion af rådighedsbegrebets udvikling og konsekvenserne for beskæftigelsessystemet og de ledige. I kapitel 4 får vi et indblik i forskellige implementeringsteoriske tilgange, samt hvordan de kan forklare den praktiske implementering af arbejdsmarkedspolitikken. Thomas Bredgaard og Stine Rasmussen tegner et udførligt billede af de sidste 10 års beskæftigelsespolitik hen imod det enstrengede beskæftigelsessystem med standardisering, harmonisering, kommunalisering, procesregulering og mindre partsindflydelse som de dominerende elementer. Ifølge forfatterne har den foregående regering med stor succes og helt bevidst anvendt implementeringsmetoden, centraliseret decentralisering, til at mindske gabet mellem de politiske intentioner og den lokale praksis. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

3 Kapitlet indeholder flere værdifulde bokse og figurer. F.eks. en udførlig beskrivelse af det statslige refusionssystem (s. 78f), der efter sigende er så kompliceret, at kommunerne selv har svært ved at holde styr på det. Samt oversigter over relationerne mellem parterne i det beskæftigelsespolitiske styringssystem (s. 80) og de forskellige styringsinstrumenter i implementeringsprocessen (s. 83). Sidste del af kapitlet gennemgår den indflydelse, de enkelte parter (beskæftigelsesråd, private aktører, a-kasser mv.) har og har haft i implementeringen. Her findes også en del af forklaringen på den forrige regerings succes på området, for på trods af politiske uenigheder på centralt niveau, her parterne på lokalt plan tilsyneladende bakket op om regeringens intentioner. Forfatterne peger dog også på den optimale ramme, som højkonjunkturen har udgjort. Spørgsmålet er, hvad krisen vil betyde for implementeringen af den nye regerings arbejdsmarkedspolitiske målsætninger. Virker det? Og hvordan kan man måle, om det gør det? Det er omdrejningspunktet i kapitel 5, hvor Per Kongshøj Madsen gennemgår forskellige metoder til at måle effekten af beskæftigelsesindsatsen. Forfatteren søger i den forbindelse at give uddannelsesaktiveringen et bedre ry, end redskabets lave effekter umiddelbart lægger op til. Det er et velkomment håndslag til den nye regering, der ønsker at satse på mere uddannelse til de ledige. Forfatterne mangler dog nogle væsentlige pointer, bl.a. at ordinær uddannelse i statistikken ofte indgår i den fælles kategori, Opkvalificering og vejledning, der samlet set har en relativt lav effekt, fordi kategorien indeholder mange kursusforløb uden klart jobperspektiv. Når ordinær uddannelse endelig opgøres som selvstændig kategori, omfatter den igen ofte alt fra klasse til egentlige erhvervsuddannelser, så på den måde skjules det, at f.eks. socialog sundhedsuddannelserne kan have en effekt, der er mindst lige så høj som private tilskudsjob. Især når effekten, hvad den sjældent gør, bliver målt flere år, efter at tilbuddet er gennemført. I det 6. og sidste kapitel udvides perspektivet fra Danmark til EU s beskæftigelsesstrategi (EES). Henning Jørgensen præsenterer strategien og dens udvikling fra 1998 til i dag og viser, hvordan skiftende politiske flertal har påvirket strategiens indhold. Han stiller også spørgsmålet, hvorfor EES har spillet så lille en rolle i den danske arbejdsmarkeds-/beskæftigelsespolitik. En del af forklaringen finder han i, at Danmark har opfattet sig som beskæftigelsespolitiske verdensmestre (med flexicurity, aktiv arbejdsmarkedspolitik, lav arbejdsløshed, høj erhvervsfrekvens for kvinder osv.) og derfor ikke har ment, at man kunne lære noget af de andre landes erfaringer. Men måske er præmissen for spørgsmålet forkert. Måske har vi faktisk ladet os påvirke af politikken i de andre EU-lande, og det måske i højere grad end de har ladet sig påvirke af os andet end som lip service. Resten af bogen viser jo klart, hvordan dansk arbejdsmarkedspolitik i de sidste 10 år har udviklet sig i retning af mindre partsindflydelse og mere kontrol, standardisering, privatisering og work first, dvs. i retning af tendenser, der hidtil har været mere udpræget i andre EU-lande end i Danmark. For at vende tilbage til bogens titel er EU-termen jo netop employment policy og ikke labour market policy. Så selv om EES ikke formelt har haft høj status i Danmark, kan den indirekte indflydelse fra andre EU-landes beskæfigelsespolitik jo godt have været stor. Bl.a. fordi det passede som fod i hose til regeringens beskæftigelsespolitiske intentioner. Dansk arbejdsmarkedspolitik er en god lærebog for alle, der ønsker et overblik og at blive opdateret på begreber, teorier, diskussioner og den empiriske udvikling på området. Er man i forvejen inde i stoffet, er der ikke så meget nyt under solen. Men det behøver der heller ikke være i en lærebog. På s. 26 afgrænser forfatterne sig fra at behandle økonomiske teorier om arbejdsmarkedets funktionsmåde. Men faktisk savner jeg mere nogle input om de blødere dele af området nogle cases, der kan eksemplificere, 100 Anmeldelser

4 hvordan arbejdsmarkedspolitikken opleves af sagsbehandlere og ledige. Noget om kulturen i jobcentrene og beskæftigelsesrådene. Måske en diskursanalyse af centrale arbejdsmarkedspolitiske termer. Noget om, hvordan kommunerne i praksis indtænker refusionssystemet i budgetlægningen, og hvordan styringsinstrumenterne fungerer i praksis. CARMA præsenterer snart fem analyser med cases fra forskellige jobcentre. Måske vil de kunne tilfredsstille disse behov. Endelig vil jeg håber, at den nye regering i modsætning til den forrige ikke kun vil anvende private konsulentbureauer til at evaluere arbejdsmarkedspolitikken. Dansk arbejdsmarkedspolitik viser, at universiteterne har meget at byde på, samt at de ikke er bange for at sætte fingeren på de ømme punkter i politikken og dens implementering. Anmeldt af Vibeke Kold, arbejdsmarkedspolitisk konsulent, ph.d., FOAs A-kasse Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Roskilde Universitetsforlag, 2011, 266 sider ISBN Den nuværende regering har overtaget den forriges målsætning om, at 95 % af hver skoleårgang fra og med 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen stammer tilbage fra 1993, hvor parolen om Lige adgang til uddannelse blev udskiftet med Uddannelse Til Alle. Den fik imidlertid fornyet aktualitet med nedsættelsen af Globaliseringsrådet i 2005, som havde til formål at lægge en strategi for, hvordan Danmarks konkurrenceevne kunne styrkes i en globaliseret verden. Et af de midler, som rådet pegede på, var at hæve befolknings samlede uddannelsesniveau og nedbringe den såkaldte uddannelsesmæssige restgruppe. Siden da har begreber som frafald og fastholdelse fået særlig opmærksomhed og erhvervsskolerne, der ikke tidligere plejede at være godt mediestof, har pludselig fået omverdenens bevågenhed. Erhvervsuddannelserne er nemlig tiltænkt en særlig rolle, som de uddannelser, der skal uddanne den potentielle restgruppe og dermed i særlig grad bidrage til at reducere denne. Med antologien Frafald i erhvervsuddannelserne har det politiske fokus på erhvervsuddannelsernes rolle i forhold til at opfylde 95 % målsætningen fået sin forskningsmæssige pendant. Antologien udspringer af et større forskningsprojekt med titlen Fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne, som omfatter flertallet af de danske forskere, som arbejder inden for dette felt i Danmark. Antologien består af et forord og 14 artikler. Den indledende artikel forfattet af Christian Helms Jørgensen, præsenterer de problemstillinger, som antologien kredser om, og placerer desuden frafaldsdiskursen i et historisk perspektiv. Artiklen handler bl.a. om, hvordan dette tema overhovedet blev et problem, samt hvad der karakteriserer de unge, som afbryder deres uddannelse og ender i restgruppen. Artiklen konkluderer, at selvom de frafaldne og frafaldstruede adskiller sig fra de elever, som gennemfører deres uddannelse, ved at være mere udsatte og belastede, er der forskel på omfanget af frafaldet på de enkelte skoler. Den enkelte erhvervsskole kan således gøre en forskel. Antologiens formål er i forlængelse heraf, at komme bagom de faktorer, som har betydning for, at nogle elever ender med at gennemføre en erhvervsuddannelse, mens andre giver op. Flere af antologiens artikler handler om, hvordan skolerne enten gennem iværksættelse af særforanstaltninger rettet mod den potientielle restgruppe eller tiltag rettet mod den samlede elevgruppe søger at modvirke frafald, men ikke altid med det ønskede resultat. Et eksempel på førstnævnte er Lene Tanggaards artikel om en såkaldt flexklasse på en handelsskole, målrettet elever, som vurderes at være i risikozone. Initiativet beskrives som en succes, og artiklen Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

5 konkluderer, at eleverne, der befinder sig i risikozonen for frafald, vægter lærernes nærvær og engagement både fagligt og mere socialt. Det spørgsmål, som umiddelbart melder sig, er, om disse forventninger adskillers sig fra dem, der karakteriserer de ikke-frafaldstruede elever. Artiklen problematiserer selve fænomenet særforanstaltninger, idet det polemisk antydes, at der er tale om en form for pædagogisk apartheid. Artiklen lader til en vis grad spørgsmålet stå åbent. Lisbeth Grønborgs artikel er et eksempel på en artikel, som analyserer et tiltag, som er rettet mod samtlige elever med henblik på at fastholde dem. Artiklen præsenterer et grumt eksempel på, hvad der kan ske, når elever får påført en diagnose og en kur, som de ikke kan identificere sig med. I dette tilfælde består diagnosen i, at automekanikere er usunde og derfor skal oplæres i sund levevis. De har desuden behov for at kunne udfolde deres maskuline identitet på en måde, så den ikke virker forstyrrende på undervisningen. De skal køres trætte, men omvendt også rustes til den hårde tone, de vil møde på deres læreplads. Løsningen er obligatorisk boksetræning og idræt for alle. Artiklen viser, at eleverne reagerer ved at pjække fra de pågældende timer, hvilket betyder, at indsatsen paradoksalt nok ender med at få den stik modsatte af den intenderede virkning, idet fraværet og dermed risikoen for at blive smidt ud af skolen øges. Andre artikler handler om de in- og eksklusionsmekanismer, som fungerer på mikroniveauet. Charlotte Jonassons artikel viser, at elever, der har meget fravær, hvad enten det er fysisk eller åndeligt, også har størst risiko for at falde fra uddannelsen, mens Anne Winther Jensens retter fokus mod lærer-elev-relationerne og elev-elevrelationerne. Hun påviser eksempelvis, hvordan læreren ved at anerkende visse former for viden og erfaring som relevant, diskvalificere andre former for viden, og hvordan dette influerer på hvem, der positioneres som henholdsvis dygtig og mindre dygtig. Lærerrolle diskuteres i flere af artiklerne. Peter Koudahl beskriver det dilemma, som erhvervslæreren er spændt ud mellem, og som består i, at han/hun på den ene side skal bekæmpe frafald og dermed gøre en indsats for de særligt truede grupper og på den anden side sikre uddannelser i verdensklasse. Selvom forfatteren med god ret peger på det potentielt modsætningsfyldte i dette krav, kunne det have været interessant med en diskussion af, om disse målsætninger reelt er uforenelige. Lena Lippke tager sit udgangspunkt i faglærerens rolle. Hun peger på, at faglærerens identitet primært er knyttet til det faglige og stiller spørgsmålet, om ikke denne læreridentitet med fordel kunne tilføjes en (social)pædagogisk funktion, fremfor at udskille disse funktioner fra lærerjobbet og overlade dem til coaches, mentorer og psykologer. Problemet ved sidstnævnte løsninger er, at de forholder sig individuelt til eleverne i stedet for at forholde sig til, hvordan fællesskabet kan udvikles, således at det giver eleven mulighed for at føle sig som en del af, noget, der peger ud over det enkelte individ. Også Michael Svendsen Pedersen beskæftiger sig i sit bidrag med forholdet mellem den faglige og den personlige dimension i erhvervsskolernes læringskultur. Både Aase Ebbensgaard og Susanne Murnings artikel og Peder Hjort-Madsens artikel undersøger forholdet mellem den skolekultur eleverne møder på erhvervsskolerne, og den kultur, eleverne har med i sig rygsækken hjemmefra. Endelig behandler Christian Helms Jørgensen i en artikel, hvordan vekseluddannelserne på den ene side rummer den styrke, at de er rigtig gode til at sikre eleverne en let overgang fra uddannelse til arbejde og dermed biddrager til en lav ungdomsarbejdsløshed i Danmark. På den anden side betyder vekseluddannelsesprincippet at problemer med at skaffe sig en praktikplads får mange unge til at falde fra uddannelsen. Hvor ovenstående artikler primært gør brug af kvalitative metoder som interview og observationer, behandler to af artiklerne, skrevet af henholdsvis Torben Pilegaard Jensen sammen med Britt Larsen og af Martin Munk, frafaldsproblematikken ud fra en kvantitativ synsvinkel. An- 102 Anmeldelser

6 tologiens sidste artikel, skrevet af Klaus Nielsen, gennemgår, hvad den internationale forskning er nået frem til omkring frafald. Artiklen koncentrer sig om amerikansk, engelsk og australsk forskning med den begrundelse, at man her er længere fremme, hvad angår forskning i frafald. Det fremgår ikke klart af artiklen, hvad forfatteren mener, at vi i en dansk sammenhæng kan lære af disse erfaringer og på hvilke punkter, der er forskelle og lighedspunkter mellem skolesystemerne og ungdomsuddannelsessystemerne i henholdsvis Danmark og de nævnte lande. Som det fremgår af ovenstående, kommer antologien rundt om mange relevante emner. Ikke desto mindre syntes jeg, det er begrænset, hvor meget nyt antologien reelt bidrager med, når det gælder forståelsen af de mekanismer, som ligger bag frafaldet, og ikke mindre vigtigt fastholdelse af eleverne på erhvervsuddannelserne. En del af forklaringen kan være, at der, som påpeget i antologiens indledning, er tale om et projekt, som endnu kun er nået halvvejs, og forhåbentlig får vi en sådan indsigt, når projektet er færdigt.. En anden forklaring er, at artiklerne er relativt emperinære og kun i begrænset omfang trækker på sociologisk, pædagogisk eller anden teori. Antologiens styrke er, at den giver et godt indblik i de mange forskellige fastholdelsesinitiativer, som iværksættes ude på erhvervsskolerne, og i den forstand udgør antologien et godt diskussionsoplæg til erhvervsskolernes ansatte. En anden indvending er, at der i selve valget af emne ligger en indbygget risiko for, at antologien kommer til at formidle et urimeligt negativt billede af erhvervsuddannelserne, af de elever, der går på uddannelserne samt af lærerne og deres undervisning. Man kan godt blive lidt forstemt, når man læser om de mange problemer, som erhvervsskolerne er udset til at tage sig af, og om de mange særforanstaltninger som åbenbart er nødvendige for at fastholde eleverne. I denne sammenhæng ville det have været på sin plads med en mere grundlæggende diskussion af de positive og negative sider ved målsætningen om Uddannelse Til Alle. Det er mange gode ansatser hertil i de forskellige artikler, men diskussionen fremstår ikke desto mindre noget uforløst. Anmeldt af Ida Juul, lektor ved Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik Claus Elmholdt & Lene Tanggaard (red).: Følelser i ledelse Klim, Aarhus, 2011, 246s. ISBN F ølelser i ledelse er en del af bogserien det Moderne Arbejdsliv. Seriens formål er at bygge bro mellem forskning og det levede liv på arbejdspladsen. Bogen henvender sig derfor til ledere og medarbejdere. Følelser i ledelse er en antologi der, foruden et forord fra bogseriens redaktører samt en indledning til temaet af antologiens redaktører, Claus Elmholdt og Lene Tanggaard, består af to dele. I indledningen præsenteres læseren for temaet gennem henholdsvis en samtidsdiagnose og en begrebsafklaring der dykker ned i hvad følelser er. Derefter er bogen bygget op i en første del som indeholder seks kapitler. De seks kapitler åbner på forskellig vis til følelser i ledelse på et begrebsligt og empirisk niveau ved at indtage en mere forskningsorienteret, og på sin vis distanceret tilgang, til forskellige fremtrædelsesformer af fænomenet følelser i ledelse. Anden del indeholder fire kapitler som indtager en mere anvisende karakter med de styrker og svagheder som et sådan perspektiv kan have. I det følgende præsenteres de enkelte kapitler fra første del. Anden del bliver kun kortfattet behandlet og jeg runder af med mit indtryk af bogen. I indledningen præsenterer bogen os for de samtidsdiagnostiske kendetegn som bogen hviler på: Vi er angiveligt trådt ind i en følelsernes tidsalder. Vi er trådt ud af rationalismen, vi har sagt farvel til det intellektuelle for at indlede en jagt på det mere oplevelsesorienterede og følelsesmæssige. Vores opmærksomhed på følelser sæt- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

7 ter sig også spor i organisationer, i ledelse og i arbejdsliv. I denne vending er der samtidig sket et fokusskift hvor følelser tidligere blev set som noget forstyrrende, noget der kunne stå i vejen, noget støj på linjen. I dag anses følelser som en potentiel drivkraft en produktivkraft? Den store brede interesse for følelser handler også om at blive klogere på at håndtere følelser med henblik på at underlægge dem vores intentioner. At få følelserne til at tjene os, i stedet for at forhindre os, i at indfri det vi nu ønsker at indfri. Vi tages med på en tour-de-følelser hvor der beskrives fire forskellige måder at begribe følelser på: som biologi, som formet af tidligere erfaringer, som kognitiv vurdering og som sociale. Men hvad skal vi så med de følelser? Skal vi tøjle dem, eller sætte dem fri? Vi skal i hvert fald blive bedre til at bruge følelserne klogt i ledelse, på arbejdspladsen og i vores organisationer. Bogens første del indledes med kapitlet Autentisk ledelse i den emotionelle organisation. Kapitlet forholder sig til lederens mulighed for på en og samme tid at lede strategisk og autentisk. Mulighederne afsøges i relationen mellem ledere og følgerne af ledelse i de konkrete sammenhænge. Det er ikke et spørgsmål om den enkelte leders egenskaber. Autencitet opstår når lederens stil er kongruent og i samklang med deltagerne. Overstyring og understyring af følelser skaber dissonans og eliminerer muligheden for en resonant og autentisk ledelse. Ledelse følelser og empowerment (kap 2) handler om hvordan empowerment og selvtillid er gensidigt afhængige og forstærkende. Bemyndigelse kan skabe selvtillid og derigennem grobund for empowerment. Og det sker gennem sociale handlinger og praksisser. Der skabes emotionel energi i de sociale processer. Forfatteren tager afsæt i at det handler om et interaktionelt perspektiv. En forståelse som overses af de to gængse forståelser af empowerment, nemlig en socio-kulturel og en, primært kognitiv, psykologisk tilgang. Kapitel 3 tager udgangspunkt i begrebet emotionel makeup som krydser psykologi og etnologi. Forfatteren tager med begrebet fat i en case fra et hospice. I kapitlet forsøger forfatteren at vise hvordan ledelsen på et hospice benytter sig af populære ressourcebaserede anerkendende ledelses-ideer med henblik på at tøjle medarbejdernes negative følelser. Forfatteren vil vise hvordan en ressourcefokuseret ledelsesstil kan forstås som en disciplinerende mekanisme. En mekanisme som nemt bliver overstyrende og kontraproduktiv. I kapitel 4 får vi en rundtur i modsætningerne mellem handlingsbeskrivende forskrifter for ledelsesteam og så den møgbeskidte virkelighed lederne oftest befinder sig i. Den nysgerrighedsskabende titel Det møgbeskidte ledelsesteam sætter fokus på det problematiske i at forskrifter om ledelsesteam altid tager udgangspunkt i ideelle betingelser. Betingelser som sjældent eksisterer. Når det dels er problematisk, og dels relevant i netop denne bog, er det fordi det skaber frustrationer, konflikter og samarbejdsproblemer når ledelsesteamene udfolder sig i alt deres beskidte praksis. Det er her følelserne kommer i spil og på spil. En måde at imødekomme dette på imens vi venter på at forskrifterne bliver realitetsforankrede er, at ledelsesteam må blive mere opmærksomme på hvilken rolle, følelser og forskelligheder spiller. Det gør forfatterne i fem anvisninger. De fem anvisninger skal bidrage til at følelser ikke bliver et affaldsprodukt. Følelserne skal i stedet blive en produktiv og værdiskabende drivkraft. Teamledelse og regulering af følelser (kap 5) sætter med udgangspunkt i et akut beredskabsteam fokus på ledelse af team. Det akutte beredskabsteam bruges som en ekstrem case. Antagelsen er at analysen af en sådan ekstrem case kan give et indblik i nogle af de subtile dynamikker i team som efterfølgende også kan overføres til andre team. Kapitlet peger på at ledelse skal sikre reguleringen af teamets følelsesmæssige udfoldelse. Blandt andet ved strategisk at kommunikere overfor teammedlemmerne. I Følelser på godt og ondt (kap 6) udfoldes seks teser der tager fat i nogle af de spændinger og ambivalenser som hele bogen fint illustrerer: Den øgede fokus på følelser, og den emotionelle kapitalismes arbejde for at kultivere, 104 Anmeldelser

8 tøjle og underlægge følelserne vores intentionelle handlinger. Det skaber grundlag for et udvidet og sofistikeret jernbur. På den anden side er den øgede opmærksomhed på følelser, og den øgede anerkendelse af følelsers rolle, også et frigørende potentiale som giver os store muligheder for løbende at udvikle os. Bogens anden del består af fire kapitler. De tre første anviser hver især veje til at arbejde med følelser (kultivere og tøjle?), imens det sidste kapitel med en meget stor pensel søger efter udviklingstendenser der kan understøttes med henblik på at etablere en mere følelses-resonant samfundsudvikling. Kapitlerne adskiller sig på den måde radikalt fra bogens første del ved at forfatterne i deres artikler ligger til grund, at de har fundet stier som de mener vi bør træde ind på. Stier, eller ideer om kultivering af følelser, som viser vejen. I forlængelse af bogens tema vil jeg som anmelder bringe et par af de følelser jeg gennemløb da jeg læste bogen. Jeg vil også kort forsøge at begrunde følelserne med henvisning til bogen. Som konsulent og som forsker inden for ledelse og arbejdsliv gik jeg nysgerrigt til bogen og jeg nåede både at føle begejstring, overraskelse, uro i kroppen, glæde, frustration og irritation. Jeg har følt begejstring for de begrebslige afklaringer der i indledningen og flere af kapitlerne i første del, giver læseren et nyt perspektiv på følelser. Begrebslige afklaringer der tilbyder alternative måder at anskue fænomener omkring følelser relateret til ledelse på. Et hjælpsomt perspektiv til at forstå følelser i al deres kompleksitet i et hverdags- og arbejdsliv. Jeg har følt uro og forvirring fordi bogen lejlighedsvis forholder sig meget kritisk til den emotionelle kapitalisme og andre steder omfavner den. Det gælder at flere af artiklerne i første del af bogen ser kritisk på den emotionelle kapitalismes ønske om at kultivere og tøjle følelserne for at underlægge dem vores intentionelle og formålsorienterede ageren i verden, samtidig med at de efterfølgende anbefaler en mere bevidst tilgang til omgangen med følelser. En bevidst tilgang som for mig at se nødvendigvis også må være en kultivering. Uden at det fremgår, oplever jeg, at der mellem linjerne er en teoretisk spænding og diskussion på spil her (og jeg har da også nogen bud på hvor de spændinger ligger). I anden del bliver omfavnelsen af følelser i vores emotionelle tidsalder meget stærk. Med stærke forskrifter der anviser måder at kultivere følelserne på, bliver vi introduceret til intensiv dynamisk coaching og mindfulness som sande bud på emotionelt frisættende værktøjer. Og selv om der også er selvkritiske bemærkninger, bliver afstanden til første del for stor til min smag. Mangfoldigheden og spændingen kan være lærende, men til tider bliver gabet for stort. I nogle tilfælde oplevede jeg desværre også en følelse af frustration og irritation. Der er artikler, hvor jeg ikke synes forfatterne formår at få deres budskab ud over rampen, eller hvor de ikke får anvendt potentialerne i deres analytiske greb på den empiriske behandling. Casene med hospice og med det akutte beredskabsteam, i første del, formår ikke at indfri mine forventninger. Og som nævnt bliver den forskrivende stil og afstanden til bogens del et for stor flere steder i anden del. Men som helhed gav bogen masser af stof til eftertanke. Hovedlinjen om hvad jeg ser som ambivalenser i den emotionelle kapitalisme, med såvel muligheder som risici, trådte tydeligt frem. Og forståelsen og anerkendelsen af følelsers indflydelse på vores indbyrdes relationer, også inden for ledelse og arbejdsliv, er vigtig at adressere. Anmeldt af Peter Hagedorn-Rasmussen, ph.d., konsulent i Kubix Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

M E TA S T Y R I NG A F N E T VÆ R K, A K TØ R E R O G PRO C E S S E R. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

M E TA S T Y R I NG A F N E T VÆ R K, A K TØ R E R O G PRO C E S S E R. Jurist- og Økonomforbundets Forlag M E TA S T Y R I NG A F N E T VÆ R K, A K TØ R E R O G PRO C E S S E R Jurist- og Økonomforbundets Forlag Styr på beskæftigelsespolitikken Metastyring af netværk, aktører og processer Bodil Damgaard &

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

At få samling på tingene

At få samling på tingene Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere