AGENDA. De seneste år har danske virksomheder indgået et historisk højt antal praktikaftaler. for indvandrere og efterkommere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGENDA. De seneste år har danske virksomheder indgået et historisk højt antal praktikaftaler. for indvandrere og efterkommere."

Transkript

1 19. oktober Erhvervsuddannelse Antallet af nye praktikpladser stiger markant for alle, men især gruppen af indvandrere og efterkommere mærker fremgangen Kraftig vækst i lærepladser til indvandrere De seneste år har danske virksomheder indgået et historisk højt antal praktikaftaler med indvandrere og efterkommere. Selv om det samlede antal nye praktikpladser også er steget markant siden midten af 23, så har praktikpladsaftaler med indvandrere og efterkommere klart overgået den udvikling. Det viser beregninger, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har lavet ud fra tal fra Undervisningsministeriet. Især det seneste år har udviklingen taget fart. Fra midten af 25 til midten af 26 er der oprettet 28 procent flere praktikpladser til indvandrere. For etniske danskere er der i samme periode kommet 15 procent flere praktikpladser. I Stor stigning i antallet af indvandrere i praktik Årlig vækst i indgåede praktikaftaler, pct. Indvandrere/efterkommere Etniske danskere løbet af tre år er der kommet 52 procent flere nye praktikpladser til indvandrere og efterkommere mod 3 procent til etniske danskere. Hvert år skabes der nu små 1.5 nye praktikpladser til indvandrergruppen. Det er generelt alle brancher, hvor indvandrerne har fået fodfæste. Men Handel, hotel og restauration og Bygge og anlæg har stået for langt størstedelen af væksten de senere år. Fra kun at være den fjerdemest foretrukne branche er Bygge og Anlæg nu den næstmest foretrukne branche for unge indvandrere og efterkommere. Næstformanden i Foreningen af Skoleledere og direktør på EUC Vest, Peter Amstrup, tror, at højkonjunkturen spiller en stor rolle, og at skolerne har arbejdet hårdt på at fjerne de fordomme om indvandrere, der har været. Før hørte vi, at arbejdsgiveren frygtede for sine ansattes eller kunders reaktion, hvis der kom en indvandrer på arbejdspladsen. Nu hvor vi har mange ude, får vi faktisk ingen negative tilbagemeldinger, og det glæder mig, for så vil udviklingen måske fortsætte, hvis højkonjunkturen skulle stoppe, siger han Kilde: UNI-C og egne beregninger Antallet af nye praktikpladser stiger markant for alle, men især gruppen af indvandrere og efterkommere mærker fremgangen. I løbet af tre år er der skabt over 5 procent flere praktikpladser for indvandrere og efterkommere. Fokus på skoler og elever Ayhan Can, seniorkonsulent i Foreningen Nydansker og formand for Mangfoldigt. dk, mener, at mens der tidligere blev gjort en stor indsats for at påvirke virksomhederne til at tage de unge indvandrere, så Danmark inspirerer Både i EU-systemet og hos OECD er der anerkendelse til den danske model. Side 3 Deltidsledige på helle Kun hver tyvende supplerende dagpengemodtager fik en jobformidling i 25. Side 4 1. klasse uden faglig værdi Selv den faglige gevinst er nul, tager mere end halvdelen 1. klasse med. Side 6

2 19. oktober 26 Side 2 har det også båret frugt, at indsatsen de seneste år i høj grad har været målrettet skolerne og den enkelte elev. Erhvervsskolerne har typisk været en meget lukket verden, hvor man gjorde tingene på den lidt gammeldags, traditionelle måde. Men der er blevet sat meget fokus på at opkvalificere vejlederne til at have med en mangfoldig elevgruppe at gøre, og en række andre tiltag som lektiecaféer og mentorordninger har også haft en meget positiv effekt, siger han. Han mener desuden, at de unge indvandrere og efterkommere generelt har haft et meget negativt billede af deres egne chancer, som der har skullet arbejdes med at ændre. De har følt, at hvis det ikke lykkedes for dem, f.eks. at få læreplads inden for et vist stykke tid, så skyldtes det nok diskrimination. Så mistede de hurtigt modet og holdt op med at søge. Det har givet en meget uheldig selvforstærkende effekt, siger Ayhan Can. Befolkningsudviklingen, hvor antallet af indvandrere og efterkommere generelt er steget, kan langt fra forklare den kraftige stigning i antallet af lærepladser til indvandrere. Antallet af indvandrere og efterkommere i alderen 15-3 år er steget med godt ni procent mellem 23 og 26. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: Virksomhederne bør melde tilbage til AF ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Vi ved, at mere end halvdelen af de virksomheder, der henvender sig til Arbejdsformidlingen for at få henvist arbejdskraft, oplever, at de ledige mangler motivation for at tage imod et konkret jobtilbud. For virksomheden er det naturligt, at man går en stor bue uden om uengagerede ledige, der risikerer at gøre mere skade end gavn på en arbejdsplads. Det er det eneste rigtige at gøre. Det er ikke virksomhederne, som skal sikre motivation hos de ledige. Det skal den ledige selv, og i det omfang, det ikke lader sig gøre, skal Arbejdsformidlingen og a-kasserne i fællesskab sikre, at den ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter sommerens afsløringer af systemets svigt i en række tilsyneladende enkle rekrutteringssituationer er det åbenbart, at mange ledige ikke står reelt til rådighed. I en arbejdsmarkedsmodel, hvor gevinsten fra at gå fra offentlig forsørgelse til fuldtidsjob kan være sørgelig lav for visse grupper, er den manglende motivation og rådighed blandt de ledige gift for opbakningen til hele systemet. Håndhævelsen af rådighedsreglerne er lemfældig, og kravene til de lediges rådighed ikke klare nok. Men inden virksomhederne vender ryggen til de umotiverede ledige og systemet, er der en aktiv handling, som både kan og skal foretages. Hvis og når AF formår at være en relevant samarbejdspartner, er det fuldstændigt afgørende, at Arbejdsformidlingen får besked om umotiverede ledige. Denne tilbagemelding kan måske forekomme omstændelig eller uden for virksomhedens umiddelbare interesse, men det ville være en fejlslutning. En tilbagemelding om umotiverede ledige fra en virksomhed til Arbejdsformidlingen kan være afgørende for en rådighedstest. Det er meget væsentligt for hele arbejdsmarkedet, at umotiverede ledige mærker en klar konsekvens fra systemets side.

3 19. oktober 26 Side Flexicurity EU og OECD: Danmark er en ledestjerne Danmarks arbejdsmarkedsmodel fremhæves af OECD for G8- landene. Samtidig er Danmark EUklassens duks, og det land, som de andre mener, at de lærer mest af Kilde: Which Countries Learn From Which? af Peter Nedergaard Danmark fastholder sin position som Europas smukkeste model. Det fastslår en ny analyse fra Peter Nedergaard, lektor ved Handelshøjskolen i København, der har spurgt til EU-landenes syn på hverandre. Analysen omhandler den såkaldt åbne koordinationsmetode, en arbejdsform som EU-systemet har anvendt i cirka 1 år. Metoden har til formål, at lade topembedsmænd fra de nationale regeringer lade sig inspirere af hinanden. Vi har anvendt den åbne koordinationsmetode i 1 år, men ingen har før spurgt til, hvordan det virker, siger Peter Nedergaard. Fører arbejdsformen til noget konkret? Forudsætningen er i hvert fald, at man siger, at man lærer noget af processen. I Frankrig har man jo forsøgt sig med reformforslag, uden at det blev vel modtaget i befolkningen. Man er oppe imod stærke kræfter. Vi har hidtil haft en ide om, at sydeuropæiske lande lærte af blandt andet Frankrig. Men det passer ikke, viser undersøgelsen. Frankrigs Den danske model inspirerer mest i EU Tildelte point pr. land Dan UK Sve Fin Hol Fra Tys Irl Spa Øst Bel Ita Slvo Lux Pol Slva Tje Mal Ung Cyp Est Græ Let Det er Danmark, som de fleste embedsmænd fra EU-lande fremhæver, når de skal pege på, hvilke lande, de lærer mest fra. Det viser den første undersøgelse af den åbne koordinationsmetode - den nye arbejdsform i EU-systemet. Lit Por stjerne er i den grad falmet. Hvad kan vi bruge denne ledestjerne til? Til at holde fast i en hård kerne af økonomisk liberalisme, understøttet af en blødere socialpolitik udenom. Vi klarer os godt på mange områder, men kan selvfølgelig også lære af de andre. Der er jo flere gange peget på, at det ikke er attraktivt nok at tage et arbejde i Danmark. På det nyligt afholdte G8 møde i Rusland var Danmarks eksempel også genstand for interesse. Beskæftigelsesministre fra verdens rigeste og mest indflydelsesrige lande fik forelagt OECD s nye anbefalinger for arbejdsmarkedet, og OECD s generalsekretær, Angel Gurría, fremhævede i sin tale netop Danmarks arbejdsmarkedsmodel, efter at han havde rost USAs høje beskæftigelse. Andre succesfulde lande, som Danmark og Holland, tilbyder generøs understøttelse til ledige, kombineret med aktiv jobsøgning på forskellige måder. De lægger ofte meget vægt på koordinerede kollektive aftaler og social dialog. Disse lande har opnået en høj beskæftigelse og små lønforskelle, sagde Angel Gurría. Han fremhævede dog, at den aktive arbejdsmarkedspolitik også var meget dyr, og at arbejdsmarkedsreformer ikke alene kunne gøre en forskel. For selv om der er klar forskel på dansk og amerikansk arbejdsmarkedspolitik, så finder OECD klare fællestræk. Et fælles træk i de to succesfulde modeller er, at der lægges vægt på stærk konkurrence, åbne og frie produktmarkeder og makroøkonomisk stabilitet, sagde Angel Gurría på G8-mødet i Rusland.

4 19. oktober 26 Side Rådighed Ledige gemmer sig på supplerende dagpenge Chancen for at blive anvist et arbejde af AF er meget lille, hvis man er deltidsledig og fast modtager supplerende dagpenge. Kun hver tyvende blev formidlet arbejde i På trods af mangel på arbejdskraft blev kun hver 2. af dem, der i løbet af 25 var fast på supplerende dagpenge, sendt til en jobsamtale af AF. 37. personer modtog supplerende dagpenge mere end 15 uger og var dermed ifølge Arbejdsdirektoratets definition fast på supplerende dagpenge. Kun 2. af de 37. personer, svarende til 5,5 procent, blev formidlet arbejde. Dette på trods af, at modtagere af supplerende dagpenge skal stå lige så meget til rådighed for arbejdsmarkedet som en fuldtidsledig og må betragtes som blandt de allermest arbejdsmarkedsparate. Niels Westergård-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i Århus, mener, at begrundelsen for, at man giver supplerende dagpenge, netop er, at halvdags-jobbet kun er midlertidigt, og at vedkommende skal i heltidsbeskæftigelse. Derfor er det jo klart et meget lavt antal, man formidler til et fuldtidsjob. Her skal man også tage i betragtning, at der er mange fuldtidsjob at få. Så enten kan disse mennesker ikke finde et andet fuldtidsjob inden for deres kompetenceområde, eller også kan de ikke arbejde Flere på fast nedsat tid med dagpenge Antal som har været på supplerende dagpenge over 15 uger Omregnet til fuldtidsledige Note: Fuldtidsledige er defineret som det samlede antal timer i året med supplerende dagpenge divideret med antal fuldtidstimer pr. år (1.924 timer). Det er så muligt at se, hvor stor en andel de supplerende dagpenge udgør af den samlede gennemsnitlige ledighed. Kilde: Arbejdsmarkedsdirektoratet Som tidligere omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 14 er antallet af personer på fast supplerende dagpenge vokset støt, selv om ledigheden er gået den modsatte vej. Nu viser nye tal, at relativt få af modtagerne bliver anvist fuldtidsarbejde af AF. fuldtid af andre grunde. Men under alle omstændigheder er det ikke meningen med supplerende dagpenge, at man på varig basis skal kunne supplere et arbejde med offentlig støtte, siger han. Tallene er at finde i et svar til Folketinget, på et spørgsmål stillet af arbejdsmarkedsordfører Jakob Axel Nielsen (K). Han mener, at fem procent formidlede er et ekstremt lavt tal. Jeg tror, det skyldes, at der slet ikke har været fokus på området. Der har slet ikke været tænkt over, at folk på supplerende dagpenge er blandt de allermest arbejdsmarkedsparate, og at de sagtens kan indgå i et fuldtidsjob. Måske har man tidligere villet fokusere sine ressourcer på de, der var fuldtidsledige, men det mener jeg er en tankegang, der stammer fra dengang, hvor vi ikke havde mangel på arbejdskraft, og hvor ledigheden var væsentligt højere end i dag, siger han. I Arbejdsmarkedsstyrelsen siger sekretariatschef Erik Holck Hansen, at det først og fremmest er et spørgsmål om at matche arbejdsgivernes ønsker bedst muligt. Hvis AF står og skal vælge mellem at formidle et ledigt job til én, der allerede har et deltidsjob, eller til én, der er fuldtidsledig, så kræver det ikke den store psykologiske indsigt at forudse, at vedkommende, der er fuldtidsledig, som udgangspunkt er mest motiveret for at tage det job, der står åbent. Selvfølgelig skal vi også lægge pres på dem, der modtager supplerende dagpenge og dermed teste deres rådighed, men så er spørgsmålet, om vi bedst tester den rådighed via ordinær formidling eller på andre måder, f.eks. ved hjælp af udsigten til en aktivering, siger han. Beskæftigelsesministeren besluttede i slutningen af august, at a-kasserne skulle rådighedsvurdere deltidsansatte på supplerende dagpenge, hvis de havde kompetencer inden for et flaskehalsområde.

5 19. oktober 26 Side Rådighed Rigsrevisionen undersøger lediges rådighed Rådighedsvurderingen af de ledige sættes nu under lup af Rigsrevisionen, der har indledt en forundersøgelse af tre a- kasser. Hver fjerde ledig står, efter eget udsagn, ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet Rigsrevisionen vil nu se a-kasser, kommuner og AF efter i sømmene for at få undersøgt, om rådighedsvurderinger af de ledige foregår efter bogen. I første omgang er Rigsrevisionen begyndt på en såkaldt forundersøgelse, hvor Faglig Fælles Akasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og Frie Funktionærers A-kasser er udpeget til at deltage. Forundersøgelsen skal give Rigsrevisionen tilstrækkelig information om området til at beslutte, om der er grundlag for at gennemføre en mere tilbundsgående undersøgelse. Henover sommeren har der i medierne været flere eksempler på, at arbejdsgivere har haft vanskeligt ved at rekruttere - også selv om de gik gennem de officielle offentlige kanaler. I ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda er det blandt andet beskrevet, hvordan en formidling af 11 ledige til ansættelse som postbude endte med, at 5 mødte frem til informationsmøde. Ifølge rigsrevisor Henrik Otbo er det dog ikke de aktuelle sager, der har ført til beslutningen om at sætte lup på rådighedsvurderingerne. Der er tale om en samlet vurdering, og det er en sag, som Rigsrevisionen har taget op af egen drift. Det er en beslutning, Mange unge og ældre står ikke til rådighed Ledige, pct., 25 Ønsker ikke arbejde Søger ikke arbejde Kan ikke påbegynde arbejde 15-24år 25-29år 3-49år 5-59år 6-66år Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU Seks procent af de yngste ledige kan ikke påbegynde et arbejde, 12 procent søger ikke, og 2 procent ønsker slet ikke et job. Også blandt de ældste ledige er der en stor andel, der ikke ønsker sig et arbejde og dermed ikke står reelt til rådighed. Kun 3 ud af 4 står til rådighed Pct., 25 Vil have arbejde Har inden for de sidste 4 uger søgt aktivt? Kan begynde på et nyt arbejde inden for 2 uger? I alt ledige, der reelt står til rådighed Ja 88 Ja 76 Ja 73 Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU Ledige 1 Nej 12 Nej 13 Nej 3 som chefer og medarbejdere har taget i fællesskab, og overvejelserne begyndte før de pågældende sager blev omtalt i pressen, siger Henrik Otbo. Arbejdsdirektoratet undersøger løbende a-kassernes rådighedsvurdering med stikprøver. Ifølge den seneste opgørelse var der kun fejl i 3,2 pct. af sagerne i a-kasserne, men samtidig viser andre undersøgelser, at det er hver fjerde ledig, som, efter eget udsagn, ikke står reelt til rådighed for et job. Det er a-kassernes og kommunernes administration af reglerne om lediges rådighed for arbejdsmarkedet, som skal undersøges. Blandt andet skal der ses på forhold forud for en rådighedsvurdering, såsom indplacering i de såkaldte matchgrupper, hvor ledige er inddelt efter arbejdsmarkedsparathed. Rigsrevisionen vil også se nærmere på samspillet mellem aktørerne. Blandt andet på udvekslingen af informationer og rådgivning. Med det pres, som er på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at der ikke er nogen huller i systemet. Vi har også set sager, hvor forløbet ikke har været tilfredsstillende. Derfor er det godt, at Rigsrevisionen går i gang med en undersøgelse. Det er også Rigsrevisionens opgave at komme rundt i alle hjørner, siger Jens Vibjerg, arbejdsmarkedsordfører for Venstre. 73

6 19. oktober 26 Side 6 Grundskolen 1. klasse på efterskole populært En uændret andel af 9. klasseelever tager 1. klasse på efterskolerne. Men det har ingen faglig værdi at tage en 1. klasse, mener Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han foreslår en målretning af tilbuddet Selv om 1. klasse ikke giver eleverne flere faglige resultater, er der en uændret andel på knap 23 procent af 9. klasseeleverne, som tager en 1. klasse på en efterskole. Det viser nye foreløbige tal fra Danmarks Statistik, der også afslører, at andelen af 9. klasseelever, som vælger 1. klasse i folkeskolen, er faldet støt fra 37,9 procent i 2 til 29,5 procent i 26. Niels Egelund, institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at 1. klasse generelt set er spild af tid. Jeg synes, at det er en dårlig idé at tage en 1. klasse - også hvis det sker på en efterskole. Vi kan i PISA-undersøgelserne ikke finde nogen faglig værdi ved, at eleverne tager en 1. klasse. Rent fagligt er der ingen gevinst, siger Niels Egelund. Han peger på, at Danmark er det eneste land i verden med et tilbud om 1. klasse, og ham bekendt er unge i andre lande i stand til at vælge ungdomsuddannelse uden et lignende tilbud. 1. klasse bør laves om til et tilbud, som forbereder de allersvageste elever til erhvervsuddannelserne. Det burde fungere som en brobygning til erhvervslivet. 1. klasse på en efterskole er et attraktivt Andel elever der fortsætter fra 9.klasse i 1.klasse Pct. På folke- og friskoler På efterskole Kilde: UNI-C 52 procent af en årgang elever fra 9. klasse valgte i år et ekstra skoleår i 1. klasse. De 29,5 procent tog folkeskolens 1. klasse, mens 22,5 procent valgte efterskolens tilbud. I antal svarer det til, at 15. tog 1. klasse på efterskole, mens knap 19. gjorde det i folkeskolen. tilbud for eleverne selv, men samfundsøkonomisk mister vi meget, siger Niels Egelund. 1. klasse koster samfundet 3,5 milliarder kroner. Det koster 4. kroner mere pr. år at have en elev på efterskole end i den almindelige folkeskole. Eva Hofman-Bang, direktør for CPH West, erhvervsskolen for Københavns vestegn, er enig i, at der skal fokuseres i 1. klasse. Der er efter min opfattelse sket en styrkelse af det faglige indhold i 1. klasse de sidste ti år. Men hvis vi kigger på den svage del af gruppen, ønsker vi en yderligere styrkelse af det faglige. Vi får desværre stadig mange unge med meget svage faglige og sociale kompetencer, siger Eva Hofman-Bang. Venstre har tidligere anbefalet, at 1. klasse helt blev afskaffet i sin nuværende form. I dag mener Tina Nedergaard, uddannelsespolitisk ordfører for Venstre, at der skal stilles krav til undervisningen på efterskolerne, så den målrettes elevernes behov. Men der er ikke et politisk flertal for det. Vi har en samlet opposition mod os. Det er afgørende, at 1. klasse målrettes, og vi vil styrke vejledningen, så der kan uddannes efter behov, siger Tina Nedergaard. I oppositionen sidder Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet. Hun vil gerne gøre 1. klasse mere faglig, men mener ikke, at det kun handler om faglighed. Vi har foreslået obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelserne på efterskolernes 1. klasser. Jeg mener, at man får meget andet med i bagagen fra en efterskole. Vi vil gerne arbejde videre med den faglige opstramning, men vi skal gøre gruppen af svage elever mindre allerede i folkeskolen, siger hun.

7 19. oktober 26 Side A-kasser Ministeren giver begmand til a-kasser Arbejdsdirektoratet får nu til opgave at kontrollere, om sygeplejerskernes og lærernes a-kasser bruger reglerne om, at ledige skal stå til rådighed, på den rigtige måde. Lærernes og sygeplejerskernes a-kasser er under mistanke for ikke at være gode nok til at håndhæve reglen om, at deres ledige medlemmer altid skal stå klar til at tage et arbejde. Beskæftigelsesministeren har nu bedt Arbejdsdirektoratet om at vurdere, om de to a-kasser tolker reglerne for rådighed rigtigt. Lærernes og sygeplejerskernes a-kasser offentliggjorde i september en undersøgelse, der viste, at når der stadig kunne være ledige sygeplejersker og lærere på trods af mangel på netop den type medarbejdere, så var det helt naturligt. Det skyldtes, at de ledige havde problemer med helbredet, med at få passet deres børn eller med at klare transport til en arbejdsplads, sagde undersøgelsen. Men at have problemer med transport og børnepasning er ifølge lovgivningen ikke en ordenlig undskyldning for ikke at stå til rådighed. Ministeren mener derfor, at undersøgelsen rejser tvivl om håndhævelsen og beder Arbejdsdirektoratet om at indhente en redegørelse fra de to a- kasser og samtidigt indskærpe reglerne over for dem. Når a-kassernes redegørelse foreligger, vil der blive taget stilling til, om der skal iværksættes en særlig tilsynsmæssig indsats over for de to a-kasser, skriver ministeren til slut i et svar til Folketinget, der er stillet i et 2-spørgsmål. Ekspert: En begmand Torben Beck Jørgensen, professor i offentlig forvaltning og organisation fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, kalder det et rigtigt ubehageligt brev for a-kasserne. Den ordlyd betragter jeg som relativ skrap. Og bemærkningen om, at der muligvis skal iværksættes en særlig tilsynsmæssig indsats, synes jeg skærper tonen og gør det rigtigt ubehageligt, siger han. Han mener, at man godt kan tale om en begmand fra ministeren til de to a- kasser. Sygeplejerskerne: Ingen problemer Foreløbigt har kun sygeplejerskernes a- kasse indleveret den efterspurgte redegørelse. Fristen er den 28. oktober. I Danske Sundhedsorganisationers A- kasse mener direktør Merete Nedergaard, at det er helt naturligt, at ministeren, som følge af et 2 spørgsmål, beder Arbejdsdirektoratet om at udføre tilsyn. Vi har nu afleveret redegørelsen, som der er blevet bedt om. Vi har beskrevet, hvordan vi administrerer rådighedsreglerne til Arbejdsdirektoratet, siger hun. Merete Nedergaard har svært ved at vurdere, hvordan sagen ender med al den opmærksomhed, der er omkring netop rådighed for tiden.

8 19. oktober 26 Side Sygefravær Lavere sygefravær vil give 1.2 pædagoger Pædagogernes sygefravær er så højt, at det vil svare til fuldtidsstillinger, hvis sygefraværet faldt til folkeskolelærernes niveau. Hvis det kunne lykkes at mindske pædagogernes og pædagogmedhjælpernes sygefravær, så det endte på niveau med folkeskolelærernes, ville det svare til, at der kom flere fuldtidsansatte pædagoger og pædagogmedhjælpere ud på daginstitutionerne. Det vil give en potentiel besparelse på 35 mio. kr. alene målt på lønnen. Dertil kommer en ukendt besparelse fra færre vikartimer. Pædagogernes sygefravær er nemlig ca. 5 procent højere end lærenes. Det viser en beregning, ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har foretaget ud fra den helt nye fraværsstatistik fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. I BUPL kalder faglig sekretær Lasse Bjerg Jørgensen de et interessant tal. Det er jo et væsentligt antal, og vi mener selv, at der mangler 9. pædagoger i de danske institutioner, så der kunne vi lige skrælle over 1 procent af. Men det er jo en omvendt måde at regne på, for årsagen til det høje sygefravær er et dårligt arbejdsmiljø på grund af en for lille bemanding. Pædagoger passer flere børn i dag og har desuden fået en række centralt definerede opgaver, der trækker tiden væk fra børnene. Det giver stress og dermed sygefravær, siger han. Sygefravær kan nedbringes I Foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, der organiserer selvejende institutioner med egen bestyrelse, mener direktør Svend Erik Christiansen, at pædagogernes sygefravær godt kan nedbringes. Vi har ikke konkret statistik, men jeg mener, at vi har et lavere sygefravær i vores institutioner. Det skyldes i høj grad, at i de selvejende institutioner har forældrebestyrelsen et arbejdsgiveransvar, i modsætning til kommunale institutioner, hvor de kun er rådgivende. Dertil kommer, at pædagogerne selv er repræsenteret i vores forældrebestyrelser og dermed får Pædagoger mere syge Fravær pr. helårsansat, kalenderdage Pædagoger Lærere Pædagogmedhjælpere Kilde:"Fraværsstatistik 25 for den kommunale sektor", Det Fælleskommunale Løndatakontor, 26. mere indflydelse. Den konstruktion, mener jeg, giver mere nærvær, korpsånd og indflydelse og dermed lavere sygefravær, siger han. I Kommunernes Landsforening har man igangsat et projekt, som skal afdække kommunernes praksis i arbejdet med sygefraværet generelt - blandt andet for at se på, hvad der gøres for at fastholde medarbejdere og forebygge sygdomsforløb. Ifølge chefkonsulent Frank Hedegaard er det et fokusområde i kommunerne. Det er vigtigt, at man arbejder på at nedbringe sygefraværet, da der både er økonomi og trivsel i det. Men man skal samtidig huske på, at der er objektive grunde til, at pædagogerne har højere sygefravær end skolelærerne. I daginstitutionerne tørrer pædagogerne næse på børnene, sidder med dem osv. - det gør dem altså mere udsatte, siger Frank Hedegaard.

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

AGENDA. Regionen vil tage kontakt til både arbejdsgivere. på de supplerende dagpengemodtagere inden for paradoksområderne.

AGENDA. Regionen vil tage kontakt til både arbejdsgivere. på de supplerende dagpengemodtagere inden for paradoksområderne. 12. april 2007 6 Flaskehalse Alle beskæftigelsesregioner oplever, at virksomheder rekrutterer forgæves, selv om der findes ledige med de rigtige kvalifikationer. Kursen skærpes nu, lyder meldingen fra

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

STRATEGIPLAN 2011-2014

STRATEGIPLAN 2011-2014 STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

AGENDA. ArbejdsMarkedsPolitisk. Tilbagetrækningsalderen stadig lav. 9. marts 2006. Efterløn. Folk går tidligere på efterløn

AGENDA. ArbejdsMarkedsPolitisk. Tilbagetrækningsalderen stadig lav. 9. marts 2006. Efterløn. Folk går tidligere på efterløn 9. marts 26 4 Efterløn Efterlønsreformen fra 1998 virkede ikke efter hensigten, erkender tidligere arbejdsminister Ove Hygum (S). Nye tal viser, at tilbagetrækningsalderen ikke er hævet, hvilket var sigtet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

LBR NØGLETAL BILLUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL BILLUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 BILLUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

AGENDA. Hver tiende kontanthjælpsmodtager arbejder - efter eget udsagn - sort.

AGENDA. Hver tiende kontanthjælpsmodtager arbejder - efter eget udsagn - sort. 2. november 26 18 Kontanthjælp Selv om det er socialt bedrageri, indrømmer hver tiende kontanthjælpsmodtager, at de har arbejdet sort. Og særligt de ikke-arbejdsmarkedsparate arbejder sort. Politisk krav

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

LBR NØGLETAL HORSENS JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HORSENS JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HORSENS JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

DA s syn på udfordringerne 2011

DA s syn på udfordringerne 2011 DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

AGENDA. Nye flygtninge får job som aldrig før

AGENDA. Nye flygtninge får job som aldrig før 5. oktober 26 16 Integration Beskæftigelsen for nytilkomne flygtninge tordner i vejret. Det viser en ny analyse fra DA, der, som den første, sætter fokus på gruppen omfattet af den nye integrationspolitik.

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget.

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget. 6. april 26 6 Tilbagetrækning Det koster velfærdsstaten 9 mia. kroner, at 25. ekstra går på efterløn de kommende fire år. Tilbagetrækningen foregår frivilligt for langt de fleste. 6 5 4 5. ældre trækker

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

AGENDA. ArbejdsMarkedsPolitisk. Stadig ingen ledige til at dele aviser ud. Stadig mange ledige. 21. juni 2007. Rådighed

AGENDA. ArbejdsMarkedsPolitisk. Stadig ingen ledige til at dele aviser ud. Stadig mange ledige. 21. juni 2007. Rådighed 21. juni 2007 11 Rådighed Uden østeuropæisk arbejdskraft var Nyhedsavisen ikke kommet ud til danskerne. Morgendistribution Danmark har 60 procent østeuropæere ansat som avisbude. Trods mere end et års

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Indvandrere splittes i et A- og B-hold

Indvandrere splittes i et A- og B-hold 24. JANUAR 2002 1 Danmark er bedre end EU-gennemsnittet til at få indvandrerne i job, når de først er kommet ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat 2002. Indvandrere splittes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

AGENDA 13. ArbejdsMarkedsPolitisk. Post Danmark gik forgæves til AF. 24. august 2006. Rådighed. 5 ud af 110 mødte op til samtale

AGENDA 13. ArbejdsMarkedsPolitisk. Post Danmark gik forgæves til AF. 24. august 2006. Rådighed. 5 ud af 110 mødte op til samtale 24. august 26 13 Rådighed Kun fem ud af 11 ledige, der var henvist til job som postbud, mødte op til en samtale. Efterfølgende har a-kasserne kun givet tre af de 15 ledige en økonomisk sanktion. Post Danmark

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

ESBJERG/FANØ JOBCENTER LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 ESBJERG/FANØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KØBENHAVN JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere