Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen 2015/HP2015-endelig.pdf 1 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014), 7, stk. 3 og 4 1

2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal 24,7 29,4 23,5 28,0 22,5-22,5 4,7 9,9 6,0 6,7 6,0-6,0 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2015 Kold College har valgt at fastholde måltallene for både grundforløb og hovedforløb, da disse er ambitiøse og kan bidrage til fortsat at fastholde fokus på øget gennemførsel i skolens hverdag. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har ikke indsatsområder, der er givet bevilling til. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i skolens strategi, målsætning og undervisning? Der er skabt en fælles proces for skolen. For at sikre planlægning, involvering og forankring er det nødvendigt at planlægge en sådan proces og fra starten udarbejde en handlingsplan for forløbet. De pædagogiske ambassadører er undervejs blevet klædt på til at fylde rollen som pædagogisk ambassadør ud. De pædagogiske ledere er i gang med et PD-modul om pædagogisk ledelse, og har her også fokuseret på, hvordan man kan implementere FPDG. Det betyder, at der på mange niveauer er arbejdet med at udvikle og implementere et opdateret, fælles og fagligt tværgående pædagogiskdidaktisk grundlag for al undervisning og læring på Kold College. Der har været stor fokus på det, og der er lagt meget energi i det. Det har været vigtigt, at de pædagogiske ambassadører og de pædagogiske ledere kunne se mening med processen.. Kold College har beskrevet arbejdet med udvikling af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i skolens kvalitetshåndbog i en rutine kaldet Pædagogisk udvikling. Formålet med denne rutine er at beskrive arbejdet med den pædagogiske udvikling herunder værdigrundlag, målsætning, strategier og konkrete handlingsplaner. Her er ansvarsområder samt samarbejdet mellem ledere, pædagogiske ambassadører og skolens øvrige medarbejdergrupper beskrevet. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Vi havde oprindeligt en forestilling om, at de pædagogiske ambassadører skulle være tovholdere i processen, og skulle hjælpe de pædagogiske ledere med implementeringen og formidling til kolleger, men det arbejde er gået lidt i stå. Vi har FPDG på Intranet som power-point, og der er lige udkommet et hæfte med skolens FPDG koblet sammen med skolens 5 leveregler. Lige nu er det lederne, der i reformudviklingen formidler til lærerne og sikrer, at FPDG kommer til at leve i undervisningen. Bestyrelsen orienteres og den fortsatte implementering af FPDG er en del af skolens virksomhedsplan for Hvad har evalueringen vist? Pædagogiske ledere og lærere (pædagogiske ambassadører) har været en del af processen. Pædagogik er kommet meget på dagsordenen. 3

4 De pædagogiske ledere og andre medarbejdere er ved at have gennemført 10 ECTS-point i pædagogisk ledelse, og som konsekvens af det, er der kommet et mere tværgående pædagogisk fokus. Det betyder noget for implementeringen og videndeling. Den pædagogiske leder kan tage denne viden med til sin afdeling, og indarbejde FPDG i reformudviklingen. Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Hver afdeling udarbejder en handlingsplan, der matcher skolens virksomhedsplan. I denne handlingsplan er afdelingen forpligtet til at have fokus på FPDG. Afdelingen måles ud fra nogle på forhånd kendte - parametre. Elevtrivselsundersøgelserne vil indeholde spørgsmål til punkter i FPDG. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? a) Vi har fortsat indsatsen, som er beskrevet i sidste års handlingsplan: Læsevejledning er blevet et centralt indsatsområde i arbejdet med at fastholde elever. Således er der udarbejdet en læseplansstrategi samt en beskrivelse af de ydelser, skolens læsevejleder kan tilbyde. Der er aftalt læsevejledningsbesøg og -forløb i alle afdelinger, og læsevejlederne har fået faste kontortider. b) Vi har på skolen udarbejdet et IT-pædagogisk/didaktisk grundlag, og der er samtidig udarbejdet en oversigt over læreres ITkompetencer. For at kunne efterleve det af målene i reformen, der går ud på at udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan, gennemfører vi med udgangspunkt i vore IT-didaktisk principper, kompetenceudvikling af lærerne. Så kan vi udfordre eleverne med forskellige læringsformer, bruge IT, når det giver pædagogisk og didaktisk mening, og møde eleverne, hvor de er. c) Vi har i samarbejde med Fastholdelsestaskforce (FAHOT) og Rambøll arbejdet med helhedsorienteret undervisning. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? a) Elever og læreres tilfredshed med læsevejledningen kan direkte måles på efterspørgslen af ydelsen. Elever, der har fået hjælp af læsevejlederen, vurderer selv, at det har været afgørende for, at de ikke er droppet ud af uddannelsen. Eleverne har været rigtig glade for de værktøjer, de har fået. b) I forhold til Implementeringen af IKT-strategien, som blev beskrevet i sidste års handlingsplan, er vi startet forfra, og har udar- 4

5 bejdet IT-grundlaget, så det matcher reformens intentioner. Vi er i gang med at systematisere kompetenceudviklingen, og det er derfor svært at vurdere resultatet af effekten, men det mærkes tydeligt, at lærerne er interesserede i opkvalificering indenfor området. c) Lærere, ledere og elever har været rigtig glade for forløbene, som har skabt endnu tættere relationer mellem elever-lærer og lærerlærer. Hvad har virket / ikke virket? a) Læsevejledningen har været en succes, og skolen vil fremadrettet fokusere på dette tiltag. b) Der er sket en bevægelse i den årlige ETU: Vurderingen af Lærerne inddrager IT og elektroniske medier i undervisningen har flyttet sig fra 65 i 2013 til 68 i 2014 (indekserede tal) c) I ETU en er der målt en bevægelse fra 2013 til 2014 i spørgsmålet: Der er sammenhæng mellem undervisningen i de forskellige fag fra 64 til 68. Hvordan følges der op på erfaringerne? Ved ledelsesmæssigt fokus, evalueringer med lærere og elever og i den årlige ETU. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Efter endt skoleperiode på hovedforløb har kontaktlæreren kontaktet elevens praktikvirksomhed for at give tilbagemelding på elevens niveau og de udfordringer, eleven og praktikstedet skal arbejde med fremadrettet. Elever på grundforløbet skemalægges med praktikpladsorientering, hvor også skolens praktikpladskonsulent deltager. Målet er her at motivere eleverne til at søge praktikplads samt orientere om de krav, virksomhederne stiller. Endelig orienteres alle elever om skolens portal Praktikservice.dk, hvor eleverne kan uploade deres CV mm. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Det tætte samarbejde mellem skolen og praktikvirksomhederne er en styrke for eleverne, når de skal søge praktikplads, da det styrker skolens mulighed for at vejlede den enkelte elev i forhold til konkrete praktikpladser. Nu er kendskabet til og brugen af Praktikservice.dk udbredt, og vi 5

6 ser det som en god mulighed for eleverne for at præsentere sig selv over for praktikvirksomhederne. Portalen giver praktikpladskonsulenten mulighed for at vise praktikvirksomhederne hvilke elever, der ønsker praktikplads. Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Alle elementer i indsatsen har virket. Dialog og feedback Skema 2.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Fokuseret forældreindsats Der er arbejdet målrettet mod at øge informationsniveauet om erhvervsuddannelser hos forældre både danske samt forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Der har været gennemført flere informationsmøder mellem forældre og de 4 erhvervsskoler i Odense. Vejlederne har deltaget i flere forskellige forældrearrangementer og har desuden haft besøg af forældregrupper på skolerne. Der har været en lidt pudsig effekt, da der er forældre, der gerne vil søge om optagelse på skolen, da de ønsker at komme i gang med uddannelse. Det har været forældre fra begge grupper. Der er skabt en stor viden om EUD-området hos forældrene. Der har været gennemført en række møder, hvor det blev klart, at forældrene forstod noget andet vedr. f.eks. praktikpladsbegrebet. Der har været særlig fokus på uddannelsesparathedsbegrebet, på praktikpladsbegrebet og på selve EUD-konstruktionen med et klart tryk på videreuddannelsesmulighederne. Det har helt sikkert haft en særlig betydning for elever med anden etnisk baggrund, at forældrene blev bevidste om videreuddannelses-perspektivet. I denne gruppe er der en særlig rettethed mod gymnasiet og universitetsuddannelserne. Hvad har virket / ikke virket? Der er ikke registeret en øget andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, der søger optagelse, og den eksisterende andel har ikke umiddelbart haft et andet frafaldsmønster end tidligere. Det har bestemt betydet en øget mængde information om vide- 6

7 reuddannelsesmulighederne hos begge forældregrupper, og der har været en stor tilslutning til arrangementerne. På sigt vil effekten af disse arrangementer kunne registreres, men er i sig selv for små til at vise en forandring her og nu. Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Samarbejdet er etableret, og indsatsen går i drift. 7

8 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer mhp at øge gennemførelsen: Som det fremgår af skolens resultater ovenfor, har Kold College fortsat store udfordringer i forhold til at øge antallet af elever, der gennemfører deres uddannelse. Dette skyldes erhvervsuddannelsernes status i forhold til gymnasierne, at elevgrundlaget i dag er et andet end tidligere, og at skolen har en særlig profil med de to indgange. Næsten 80 % af de elever, der afslutter grundskolen, vælger gymnasiet. Dette skyldes, at der generelt er fokus på, at unge skal starte i uddannelse, og at de skal vælge efter evne. Det har betydet, at skolens elevgrundlag har ændret sig. Tidligere havde skolen elever med et pænt karaktergennemsnit, hvilket har ændret sig. Tallene fra 2013 viser således, at 56,3 % af de elever, skolen har fået oplyst karakterer fra, har opnået et gennemsnit på 5 eller derunder fra grundskolen, medens 87,2 % har et gennemsnit på 7 eller derunder. I dagligdagen oplever vi, at elevgrundlaget har rykket sig, og at eleverne har en dårligere skolebaggrund end tidligere. Desuden er der stadigt flere elever, der begynder på et uddannelsesforløb, fordi de er under pres fra Jobcenteret. Eleverne tilmeldes et grundforløb, men har ingen reel interesse for at gennemføre hverken grundforløbet eller uddannelsen og har nødvendigvis heller ikke de fornødne forudsætninger for at kunne gøre det. Dette giver en særlig udfordring for Kold College med den faglige profil, skolen har med indgangene Mad til mennesker samt Dyr, planter og natur. For begge indgange gælder, at de ofte bliver valgt af uafklarede unge og deres vejledere på grund af indgangenes bredde og emner. Således kan begrundelsen for valget af indgang være, at man altid har brug for at kunne lave mad eller at det er godt at kunne passe hus, have og dyr. Denne betragtning understøttes af det faktum, at det ikke er blandt de yngste grundforløbselever, der er det største frafald. Som tidligere år er det blandt de ældste elever på grundforløbet, der er flest, der afbryder deres uddannelse uden at foretage et omvalg: Alder: 2013 Afbr(uo) 2014 afbr(uo) -17 år 21,1% 16,1% år 19,3% 28,1% år 36,6% 33,5% 25+ år 32,8% 28,6% Total 29,4% 28,0% 8

9 Kold College har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på skolens grundforløb, idet andelen af mænd udgør 49,6% og andelen af kvinder 50,4%. Frafaldet udgør 28% i begge grupper. Som tallene viser, er det ikke lykkedes at nedbringe frafaldet på hverken grundforløb eller hovedforløb på trods af vedvarende indsatser på mange forskellige områder, og det er ikke klart hvilken effekt, de enkelte indsatser har. Til gengæld er det klart, at det vedvarende fokus på fastholdelse overalt på skolen, har haft stor indflydelse på skolens hverdag. Således arbejder vi fx hele tiden med at forbedre undervisningen og udvikle elevernes læring, så vi møder eleven, hvor eleven er. Samtidig har vi fået udviklet god specialpædagogisk støtte til elever, der har behov for dét, vi har læsevejledere og vi har mange andre tiltag i forhold til eleverne. Derudover har vi mentorordninger, og vi har strammet op på fraværsprocedurer. Vejlederne har meget tæt samarbejde med elevernes kontakt- og klasselærere, UU-centrene og kommunens misbrugsenhed og SSP-medarbejdere. Kontakt- og klasselærere følger eleverne tæt. I de fleste indgange arbejder man med ugentlige samtaler om eleverne, deres måde at gå i skole på, deres måde at blive væk på. Der laves aftaler og følges op. Der skabes en fælles bevidsthed om den enkelte elev. Som det fremgår af nedenstående tabel er der kun to af skolens hovedforløbsuddannelser, hvor frafaldet er højere måltallet på 6,0%, nemlig anlægsgartner og gastronom. Trods det relativt høje frafald på gastronomuddannelsen, adskiller dette sig ikke væsentligt fra landsgennemsnittet, som er 11,3 %: Væksthusgartner 10,5% 13,3 % 7,5% 7,9% Landbrugsuddannelsen 30,8% 0,0% 6,3% 6,3% Anlægsgartner 8,3% 0,0% 14,3% 0,0% Mejerist 9,4% 1,5% 3,0% 5,3% Tjener 8,0% 0,0% 26,7% 3,7% Gastronom 8,5% 6,7% 20,6% 12,3% Bager og konditor 9,5% 3,4% 1,9% 3,3% Samlet for Kold College 10,3% 4,7% 9,9% 6,7% Sammenligner vi alle skolers afbrud uden omvalg med frafaldet på Kold College, kan vi konkludere, at Kold College i alle år ligger højest. Kurven tog et spring opad fra 2011/12 til 2012/13 og har i år bevæget sig 1,4 % nedad igen, hvilket er 6,1 % højere end alle skoler. Dette fremgår af nedenstående kurve: 9

10 Til gengæld viser nedenstående kurve, at Kold College i forhold til fuldførelsesprocent i status 18 ligger højere end alle skoler i alle år, og 10,3% alle skoler i 2013/14: Det fremgår ligeledes, at de elever, der fuldfører, klarer sig godt, idet skolens kvalitetsregnskab viser følgende faglige karakterniveau for skolens grundforløbselever: Karakterniveau Jordbrug 45 (22,3%) 157 (77,7%) 202 (100%) Levnedsmiddel 66 (28,7%) 164 (71,3%) 230 (100%) 10

11 Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Alle elever på grundforløb På grundforløb er det samlede frafald på 28 %. Som det ses i tabellen herunder er fordelingen af frafaldet på henholdsvis kvinder og mænd stort set identisk. Det største frafald for begge køn sker for elever i aldersgruppen fra år og dernæst gruppen fra 25 år og op. Se tabel nedenfor: Grundforløb: Køn Alder Afbr(uo) Total Frafald i % Kvinde -17 år % år % år % 25+ år % Kvinde Total % Mand -17 år % år % år % 25+ år % Mand Total % TOTAL % Vi har ikke problemer med elever med anden etnisk herkomst. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? qtr Afbr(uo) Hovedtotal Frafald i % Q Q Q Q TOTAL Ovenstående tabel viser frafald uden omvalg efter 6 mdr. fordelt på kvartaler. Som det fremgår, er frafaldet markant højere hos de elever, der begynder i 2. og 4. kvartal. Frafaldet hos denne gruppe sker i starten og slutningen af deres grundforløb. For elever, der begynder i 2. kvartal er frafaldet 14% efter 1 mdr. og 29% efter 2 mdr. Hos elever, der begynder i 4. kvartal, er frafaldet 5% efter 1 mdr. og 10% efter 2 mdr., medens det udgør 36% efter 3 mdr. 11

12 På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Efter 6 mdr: Afbr(uo) Hovedtotal Frafald i % 1030 Dyr, planter og natur , Dyr, planter og natur p , Mad til mennesker , Mad til mennesker p ,1 TOTAL ,0 Frafaldet på de elever, der vælger praktikvejen på Dyr, planter og natur ligger meget højt, når det måles efter 6 mdr. Vælger vi at måle efter 18 mdr. halveres frafaldet. Årsagen til dette er, at disse elever har gået på et grundforløb, der har været opdelt i to perioder, og at de derfor har været længe i gang med deres grundforløb. Dette ses i nedenstående tabel: Efter 18 mdr: Afbr(uo) Hovedtotal Frafald i % 1030 Dyr, planter og natur , Dyr, planter og natur p , Mad til mennesker , Mad til mennesker p ,0 TOTAL ,6 Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Der er i år, ligesom de andre år, tale om flere typer af frafaldstruede elever på grundforløbene: Elever med dårlige, faglige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. De har enten manglende evner eller manglende skolekundskaber. Elever med personlige problemer som manglende socialt netværk, familieproblemer, psykiske problemer eller misbrug. Vejlederne oplever, at disse unge har meget mere komplekse problemstillinger at kæmpe med, end vi har set før. En af grundene er, at de mangler voksenog forældrekontakt, så vi bruger mere tid på dialog med disse elever for blandt andet at hjælpe med opbygning af nye netværk. Elever, der kommer fra familier uden uddannelsestraditioner, og er forvirrede over at skulle træffe et uddannelsesvalg. Derfor fortryder de uddannelsesvalget nogle gange undervejs. Elever der ikke møder og mangler engagement. Elever, der tilmelder sig af økonomiske grunde. De cirkulerer rundt mellem forskellige uddannelser for at få SU, 12

13 eller kommunen har sendt dem i uddannelse, fordi de er uddannelsesparate i kontanthjælpssystemet og derfor har fået et uddannelsespålæg. Elever, der tilmelder sig fordi de er nødt til at bruge SU som forsørgelsesgrundlag. De er for eksempel røget ud af en A-kasse. SU systemet forsørger ikke længere kun de unge, men også dem, der er over 20, og som har etableret sig med familie. Vi oplever, at der er rigtig mange fejlhenvisninger fra kommunen. Der kommer for mange unge, der ikke har kompetencerne i orden, de bliver placeret i forkerte indgange, og/eller de kommer til et system, som de ikke er parate til. De har ikke forudsætningerne for at agere i det, idet de mangler faglige, personlige eller sociale kompetencer. Vores vurdering er, at kommunerne ikke har et alternativ til erhvervsuddannelserne, og derfor sender de de unge hertil, uanset om de er uddannelsesparate eller ej. Vi ville godt have mulighed for at være mere selektive i visiteringen af elever. Alle unge skal være i gang, ellers får det økonomiske konsekvenser for den unge. Der er derfor en tendens til, at ældre jagtes af kommunen. De skal enten i aktivering eller i uddannelse, så tilmelder de sig en uddannelse for at få fred. Dagpengeregler gør, at mange presses i uddannelse uden at have et reelt ønske. Der er en stigning i antallet af elever med en psykisk sygdom, og de er, som følge af den, nødt til at blive væk fra skolen i perioder. Det betyder skruen uden ende for dem, for når de så kommer tilbage på skolen, er de bagud, de får det svært, derfor bliver væk igen etc. 13

14 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Projektlederen har det overordnede ansvar for implementering af reformen. Hun har udarbejdet en implementeringsplan, hvoraf det for eksempel fremgår, at en styregruppe bestående af mellemledere, ansvarlig direktør og projektleder mødes hver anden uge. På disse møder aftales de fælles rammer, fælles skabeloner, overordnede pædagogiske indsatser og konkrete tiltag, der skal gøres i forhold til reformen. Hver mellemleder har med udgangspunkt i de aftalte rammer ansvaret for at få udviklet konkret undervisning til de forskellige skoleperioder i samarbejde med sine lærere. Projektleder deltager efter behov, og sikrer, at der er fremdrift i processen, og at intentionerne i reformen efterleves. Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Der er rigtig mange opgaver i forbindelse med den undervisning (og alle de andre opgaver), der skal være på plads til august 2015, hvor reformen træder i kraft. Der er Lov 409, lærerne har fået mere undervisning, og der løbes rigtig stærkt alle steder. Den største udfordring er den korte planlægningstid, vi har fået. Det er svært at nå det hele, give lærerne ejerskab og løse opgaven med størst mulig kvalitet i forhold til at udvikle den gode undervisning, som er vores ambition. Optagelsesprøverne fylder meget, fordi det er ukendt land, og fordi de skal foregå så tæt på sommerferie og nyt optag Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hver afdeling udarbejder handlingsplaner, hvor de beskriver det konkrete arbejde med implementeringen af FPDG. På tværs af skolens afdelinger arbejder vi med at udbrede kendskab og skabe forståelse og ejerskab, således at alle lærere kan bevæge sig fra bekendtgørelse til læringsmål. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Skolens bestyrelse inddrages i arbejdet på deres årlige strategiseminar i august. I 2014 formulerede de følgende oplæg til skolens virksomhedsplan 2015: 14

15 Et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, pædagogisk opfølgning og pædagogisk udvikling er med til at samle vores indsats. Undervisningen er vores kerneydelse, og servicemedarbejdere og ledere er med til at sikre kvaliteten. Efteruddannelsen af skolens medarbejdere og ledere er også sat i gang, og i denne Virksomhedsplan 2015 beskriver vi, hvordan arbejdet bliver til konkrete, målbare resultater. På de fire årlige bestyrelsesmøder opdateres de i forhold til arbejdet med virksomhedsplan og handlingsplan for øget gennemførelse. Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Der er udviklet beskrivelsesskabeloner som indeholder krav om implementering af FPDG. Lærerne kan med andre ord ikke beskrive undervisningen på GF1 og GF2 uden at forholde sig til, hvordan FPDG kan implementeres i undervisningsforløbene. På lærermøder diskuteres indholdet for at skabe ejerskab. Der er krav om helhedsorienteret undervisning og klasseledelse i tilrettelæggelsen af undervisningen, og det skal afspejle sig konkret i mødet med eleverne. Løbende evalueringer efter hvert undervisningsforløb sammen med eleverne. I den årlige ETU. Handlingsplanerne evalueres hvert kvartal på ledermøder Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Baggrund: Vi vender læringskurven på hovedet, da vi ser den kompetente adfærd, som både socialt og fagligt inkluderende, på en måde så også de bogligt svage elever kan have et potentielt talent. Talent i en erhvervsuddannelsessammenhæng er ikke et bogligt talent. Vi ønsker, at eleven med talent ikke skal spilde sine evner, og vi tror på, at den talentfulde elev sikrer en positiv spredning af faget til de andre elever. Dermed kan vi skabe høj gennemførelse, høj tilfredshed og bidrage til at højne erhvervsuddannelsernes image. Konkrete initiativer for talentarbejdet er at: Skabe et endnu tættere samarbejde med branchens spydspidser - virksomheder Kold College allerede har samarbejde med. Arbejde aktivt og strategisk med de 3 I er: Innovation, Iværksætteri og Internationalisering i forhold til elevernes læring. 15

16 Vejlede og videreudvikle forløb, der stimulerer til videreuddannelse, eksempelvis EUX. Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. Delmål Alle elever på skolens uddannelser både grundforløb og hovedforløb. Med indsatsen forventer vi, at alle elever opnår bedre præstationer, at det sikrer en høj tilfredshed hos eleverne, at skolen opnår en højere gennemførelsesprocent, og at indsatsen vil bidrage til at højne erhvervsuddannelsernes image. Evaluering af arbejdet med talenter vil dels være løbende dialog ligesom det vil indgå i skolens årlige elevtrivselsundersøgelse samt de fagevalueringer, der knytter sig hertil Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Baggrund: Det er vigtigt at forberede eleverne på, hvad det indebærer at være elev i en virksomhed. Det er vigtigt, at undervisningen på grundforløbet introducerer eleverne til dette. Derfor skal vi både have fokus på at gøre undervisningen på grundforløbet så praksisnær som muligt, ligesom vi skal formidle generel dialog mellem elever og praktiksteder, så de kan få kendskab til hinandens forudsætninger og vilkår. Vi ønsker at sætte fokus på praksisnær undervisning, som tager udgangspunkt i og er inspireret af erhvervets praksis. Aktiviteterne er planlagt af underviseren og har læring og kompetenceudvikling som mål. I undervisningen vil repræsentanter fra virksomhederne blive inviteret til at komme på skolen, og der vil blive arrangeret besøg i virksomhederne. Således bliver eleverne endnu bedre forberedt på overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Formålet med dette er, at eleverne: får bedre forudsætning for at vælge uddannelse er bedre forberedte til at arbejde som elev i en virksomhed opnår de kompetencer, som praktik- og skoleophold på grundforløbet kræver oplever undervisningen som interessant og vedkommende Det er elever på skolens grundforløb samt elever, der begynder i praktik i en virksomhed, der er målgruppe. 16

17 Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Vi har ikke systematiseret indsatsen med at få lærere i kortere virksomhedsforløb, men er netop gået i gang med et FOU-projekt, der handler om at udvikle et fælles uddannelsesansvar mellem skole og virksomhed. Som en del af projektet vil ca. 20 lærere deltage i kortere virksomhedsforløb i det kommende år. Vi forventer at indsatsen vil have en positiv effekt i relation til øget fastholdelse og motivering af forskellige elevgrupper, som fx praktisk orienterede elever, skoletrætte elever samt ressourcestærke elever. Antallet af elever, der falder fra i prøvetiden skal reduceres, og overgangen fra grundforløb til hovedforløb skal øges. Indsatsen vil kvantitativt blive målt på det antal elever, der bliver fastholdt i uddannelsen. Der vil især være fokus på at fastholde flere elever i deres prøvetid samt i at øge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Indsatsen vil blive evalueret på lokale uddannelsesudvalgsmøder samt i andre fora, hvor skolens medarbejdere mødes med repræsentanter fra virksomhederne. Evaluering af arbejdet vil være løbende dialog, ligesom det vil indgå i skolens årlige elevtrivselsundersøgelse samt de fagevalueringer, der knytter sig hertil. 17

18 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af EUV, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af EUV Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer i forhold til hidtidig praksis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Afdelingernes vejledere har flere samtaler med elever til EUV for at afdække deres realkompetencer. Vi vil fortsætte denne praksis, da det fungerer og giver mulighed for gensidig forventningsafstemning. Vi har drøftelser i gang på afdelingerne om unge- og voksenspor for at finde ud af, hvordan vi kan tage udgangspunkt i de voksnes erfaringer. De lærere, der har en voksenpædagogisk uddannelse involveres i drøftelserne. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? På SIP2 aftalte vi, at vi ville sætte fokus på relationer for at få fagligt dygtigere elever. Det medfører for eksempel: Velbeskrevne studieforløb Skolen laver makkerpar ved skolestart og eleverne får på den måde ansvar for sig selv og sin makker. Der gennemføres gruppesamtaler. Evt. med to eller flere makkerpar, hvor eleverne får feedback og evaluerer proces og forløb. Fredagscafeer Studieture Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. Delmål Det måles ved øget gennemførelsen, øget karaktergennemsnit, øget trygheden samt at flere får praktikpladser. C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret? Lærerne er organiserede i grupper med både almene og fagfaglige kompetencer. Vi har stort fokus på, hvordan overgangsmålene kan omsættes til læringsmål, der kan indgå i de helhedsorienterede og tværfaglige forløb, som lærerne udvikler. Grupperne er i gang med at udvikle og beskrive cases og projekter både til GF1 og GF2. Lederne har gennemført et PD-modul i pædagogisk ledelse og arbejder med værktøjerne herfra i forhold til deres lærergruppers 18

19 udviklingsarbejde. Lederne har en tværgående reformstyregruppe som beslutningskompetence i forhold til implementering af reformens intentioner. Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Vi har igennem en længere periode samarbejdet med FAHOT om helhedsorienteret undervisning, og har rigtig gode erfaringer herfra. Det er meningen, at vi vil sprede erfaringer til EUD-afdelingerne, og har derfor planer om at lave en implementeringsplan. De lærere og de ledere, der har arbejdet med forløbet skal hjælpe med at kompetenceudvikle kollegaer ved kurser, sidemandsoplæring eller hvad vi nu planlægger. Vi er i gang med et kompetenceudviklingsforløb i klasseledelse og i reform, hvor alle lærere og pædagogiske ledere deltager. De didaktiske værktøjer, som vi får her, skal implementeres i undervisningen. Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Alle undervisningsforløb evalueres. Eleverne får feedback på de tydelige læringsmål, som vi ønsker beskrevet i undervisningsforløbene. Lærerne får feedback fra hinanden i implementeringsprocessen med helhedsorienteret undervisning. D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Vi er i gang med at afsøge mulighederne. Derfor er vi nu i færd med at analysere behovet, udvikle det relevante indhold og efterfølgende lave konkrete aftaler med de uddannelsesinstitutioner, der skal hjælpe os med at dække kompetenceløftet. Når alt dette er klart, laver vi en konkret plan for forløbet. Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? Vores plan er, at alle de lærere, der har behov, har opnået et kompetenceløft i perioden

20 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af følgende reformelementer: EUX Udvikling af grundforløbets 1. Del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen I mindre grad I nogen grad I høj grad Udført Mejeri mangler rigtig meget, hvilket skyldes organisatoriske og tidsmæssige udfordringer. Det er indskrevet som et mål i skolens virksomhedsplan for Begge afdelinger er nået langt, og har lavet spændende undervisningsforløb. Der mangler en del beskrivelse. Jordbrug er i gang med planlægningen, men mangler en del beskrivelse. Vi har lige taget hul på samarbejde med ekstern partner Vi arbejder med undervisningsdifferentiering i klasselokalet. Fødevarer er langt med udvikling og beskrivelse. Der er underskrevet en samarbejdsaftale. Der er EUX på jordbrug i dette skoleår, og der er elever til EUX næste år. Levnedsmiddel har ikke EUX. 20

21 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som 2013 fakt fakt mål 2016 mål Kold College har ikke en registrering af dette, men vi vurderer, at vi har opfyldt de måltal, der tidligere er opstillet. 3 Kold College har ikke en registrering af dette, men vi vurderer, at vi har opfyldt de måltal, der tidligere er opstillet. 21

22 skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Fortsat fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på at øge antallet af indgåede praktikaftaler: I februar 2015 ansatte vi endnu en praktikpladsopsøgende medarbejder for at fokusere indsatsen og samarbejdet med virksomhederne om at skabe flere praktikpladser til vore elever. Vi har nu to opsøgende medarbejdere, som har fået målsat antallet af indgåede aftaler og antallet af besøg i alle brancher. På den måde er deres (sam-)arbejde og virksomhedsbesøg blevet systematiseret. Der er søgt midler hos AUB sammen med de lokale uddannelsesudvalg for at delagtiggøre flere parter i det opsøgende arbejde. Fokus på det opsøgende arbejde hos virksomheder, der ikke er godkendte til at have elever. Her vil der også være fokus virksomheder, der kan opnå delgodkendelse samt på samarbejde om skolepraktikelever. Kold College indgår i regionalt udviklingsprojekt Klar til praktik, som er et samarbejde mellem alle tekniske skoler i region Syddanmark. Dette samarbejde vil vi fastholde efter projektets udløb. Skolens praktikpladsportal Praktikservice.dk udbredes som et tilbud til alle skolens elever. Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Kold College har en medarbejder, der på fuld tid har opsøgende arbejde som sit ansvarsområde. Desuden involveres undervisere og vejledere i arbejdet. 22

23 Skolen har ikke en endelig opgørelse af omfanget, da vejlederne ikke registrerer dette arbejde særskilt. Det gør lærerne heller ikke, da de ofte kombinerer det med anden kontakt til virksomheder, som fx ny mesterlære-besøg og samtale om elever på hovedforløb. Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Det praktikpladsopsøgende arbejde blev i 2013 beskrevet i skolens kvalitetshåndbog, hvor ansvar, opgaver og samarbejder, er beskrevet. Skolens praktikpladskonsulent er ansvarlig for det opsøgende arbejde. Det opsøgende arbejde varetages primært af praktikpladskonsulenten og foregår i samarbejde med praktikcenterlederen, lokale uddannelsesudvalg, faglige udvalg, undervisningsafdelingerne og andre relevante samarbejdspartnere. For at sikre koordinering mellem praktikpladskonsulent og lærere -gennemføres der hvert halve år møder, hvor det opsøgende arbejde planlægges for det kommende halve år, ligesom der følges op på det forgangne halve års aktiviteter. Ja X Arbejdet er blevet systematiseret og har gennemgået en positiv udvikling. En uddannelsesleder er nu praktikcenterleder, så praktikpladskonsulenten kan fokusere på opsøgende arbejde. I februar 2015 ansatte vi endnu en praktikpladskonsulent. Nej Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Kold College indgår i regionalt udviklingsprojekt Klar til praktik, som er et samarbejde mellem alle tekniske skoler i region Syddanmark. Projektet er et meget konstruktivt samarbejde, hvor der udveksles erfaringer og udvikles nye fælles tiltag. Projektets leverancer som vi er langt med at etablere er: Et styrket og intensiveret opsøgende arbejde i forhold til virksomheder både virksomheder, der er godkendt til at have elever og virksomheder, som endnu ikke er godkendt. Et styrket samarbejde mellem erhvervsskole, UUcenter og Jobcenter for at sikre et systematiseret kortlægning af hvor mange unge, der mangler en praktikplads, uanset hvor i systemet vedkom- 23

24 mende befinder sig. At etablere partnerskaber mellem virksomhedsorganisationer, UU, Jobcentre og involvere de lokale uddannelsesudvalg yderligere i det opsøgende arbejde. Skolens praktikpladskonsulent indgår i en landsdækkende netværksgruppe med opsøgende medarbejdere fra indgangen Mad til mennesker. Netværksgruppen har inviteret det faglige udvalg fra området til at deltage, men det faglige udvalg har desværre ikke taget mod invitationen. Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Ja Nej X Koordineringen fungerer i de fleste sammenhænge meget positivt og konstruktivt. Der vil derfor kun blive tale om mindre tilpasninger. Etableringen af praktikcenteret har sat fokus på det opsøgende arbejde, og har betydet, at der nu er flere resurser til det. Skolepraktikinstruktørerne indgår for eksempel i det opsøgende arbejde. Samtidig har etableringen medført et konstruktivt samarbejde på skoleplan. Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter x 24

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Uddannelsescenteret i Roskilde - Slagteriskolen Institutionsnummer: Journalnr.: 087.86K.391 http://www.ucr.dk/_skolen/kvalitet/eud_kvalitet/handlingsplan_for_oeget_gennemfoerelse

Læs mere

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer:280046 Journalnr.: 088.05K.391 Dato: 22. april 2015 Underskrift: bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted Institutionsnummer:565401 Journalnr.: 089.88K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Kent

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: SOSU Nykøbing F. Institutionsnummer: 369409 Journalnr.: 087.93K.391 Indsæt link til skolens handlingsplan 2014 1 http://www.sosunyk.dk/?site=gennemsigtighed&id=49

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 2016 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 2016 (i %) Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.)

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Erhvervsuddannelserne 2015 Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer:831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) http://njylls.dk/files//files/handlingsplan-2015.pdf

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016

1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: 421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Professionshøjskolen UCC (København) (101420) (Bornholm) (400409) Institutionsnummer: 219416 Journalnr.: 090.34K.391

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 Indledning Tallene i denne handlingsplan omhandler skoleåret 2012/2013. Det er en periode, hvor der skete mange omvæltninger på Erhvervsskolen Nordsjælland. I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 1.3.2010 Underskrift: Ejvind Nielsen, Bestyrelsesformand

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 Indledning Erhvervsskolen Nordsjælland har det seneste år haft travlt med at omstille sig til de nye krav i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og til den nye bestyrelses strategi

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2013 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 15. april Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/da-dk/kold-college/om-

Læs mere

2016 somhedsplan Virk

2016 somhedsplan Virk Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplan 2016 Nye krav. Flere muligheder. Større kræfter... 3 Nye krav Nye muligheder Større kræfter Kommende aktiviteter i Kold Colleges undervisningsafdelinger... 7 Det fælles

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Københavns Universitet (Skovskolen) Institutionsnummer:219303 Journalnr.: 089.69K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Campus Bornholm (Bornholms Erhvervsskole) Institutionsnummer: 400408 Journalnr.: 089.56K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Strategi for perioden 2007-2010

Strategi for perioden 2007-2010 Strategi for perioden 2007-2010 HG strategi Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HG Organisering af HG HG 2 teams HG detaillinien HG-kontorlinien HG-voksne HG-januar

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer:537401 Journalnr.: 089.82K.391 Dato: Underskrift: Thorkild Jacobsen, bestyrelsesformand http://eucsyd.dk/forside/kvalitet/294

Læs mere

HHX International (290 VSO)

HHX International (290 VSO) HHX International (290 VSO) Handleplan til forbedring af elevernes trivsel: Ønsket mål Hvordan vil vi nå målet? (Hvilke tiltag og opgaver skal sættes i gang for at nå målet) Start /slut Ansvarlig Eleverne

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland Institutionsnummer:219411 Journalnr.: 089.74K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 0 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato: 3. februar 0 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand Link

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Hotel- og Restaurantskolen Institutionsnummer:101403 Journalnr.: 090.28K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Diakonissestiftelsen Institutionsnummer:147415 Journalnr.: 089.72K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) http://sosu-ucd.dk/wpcontent/uploads//ucd_files/dokumenter/h%c3%98g_2015.pdf

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere