Viden om unge, uddannelse og beskæftigelse. En oversigt over 66 relevante publikationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden om unge, uddannelse og beskæftigelse. En oversigt over 66 relevante publikationer"

Transkript

1 Viden om unge, uddannelse og beskæftigelse En oversigt over 66 relevante publikationer

2 Viden om unge, uddannelse og beskæftigelse KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Udarbejdet af KL for projekt 4U Grafisk produktion: Kommuneforlaget A/S Tryk: DA Produktionsnr ISBN KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Viden om unge, uddannelse og beskæftigelse Denne pjece indeholder en oversigt over eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Pjecen udspringer af projektet 4U, hvor 6 kommuner, DA, LO og KL har arbejdet sammen om at udvikle metoder og nye samarbejdsstrukturer for at få flere nydanske unge motiveret til at tage en uddannelse. 4U er rettet mod nydanske unge, der ikke fortsætter i de eksisterende uddannelsestilbud efter folkeskolen. 4U sætter den enkelte unge i centrum og finder metoder til at hjælpe og motivere disse unge og sætte deres fremtidige muligheder for uddannelse og karriere i et nyt lys. Dette skal ske ved et samarbejde mellem den unge selv, kommunens vejlednings- og ungeindsats samt lokale arbejdspladser, der bruges som træningsbaner. Pjecen indeholder 66 publikationer, som er udgivet i perioden En gennemgang af publikationerne viser: At målgruppen har forskellige karakteristika og deraf også har behov for forskellige indsatser. Gennemgående viser studierne, at en koordineret indsats på tværs af de kommunale forvaltninger med ledelsesmæssigt fokus, hvor mål og rammer fremstår tydeligt, er nødvendig for en succesfuld indsats unge har i en alder af 25 år endnu ikke opnået en ungdomsuddannelse. Der er samfundsmæssige gevinster at hente, hvis disse unge opnår en ungdomsuddannelse. Overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse har så afgørende betydning, at den i sig selv er en medvirkende årsag til vanskeligheder, der kan ende med et drop-out. Der er behov for en mangesidet indsats, der omfatter de unges tid i grundskolen, udskolingen, overgangen til ungdomsuddannelserne og andre uddannelsestilbud. Uddannelsesgraden har de seneste år været stigende for etniske minoriteter, særligt har kvinderne øget deres uddannelsesniveau. Analyserne viser dog, at der er en udfordring med mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Mentorordninger og anden støtte kan hjælpe denne gruppe tættere på målet om at opnå en ungdomsuddannelse og en fast plads på arbejdsmarkedet. Mange unge med indvandrerbaggrund, især drenge, har svært ved at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Årsagerne er individuelle, og løsningerne må derfor også være individuelle. Læsevejledning Den eksisterende viden er inddelt i fem kategorier efter typen af publikationer. Pjecen er inddelt i fem kapitler. Hvert kapitel indledes med en tekst som opsummerer, hvad publikationerne viser, og efterfølgende følger en oversigt over titel og indhold på publikationer indenfor kategorien. Kapitel 1: Håndbøger. I kapitlet følger flere anbefalinger på, hvordan indsatsen udføres mest effektivt. Kapitel 2: Praksiserfaringer. Kapitlet indeholder konkrete praksiserfaringer og resultater med projekter rettet mod at få flere unge med etnisk minoritetsbaggrund til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. En central forudsætning for indsatsen er blandt andet ledelsesmæssigt fokus og opfølgning på indsatserne. I kapitlet findes også eksempler på, at overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse for nogle er så gennemgribende, at den i sig selv er en medvirkende årsag til frafald. Kapitel 3: Evalueringer. Der kan blandt andet findes evalueringer om projekter, som forsøgte at sikre, at flere unge fra etniske minoriteter får en ungdomsuddannelse og succesfulde projekter i tæt samarbejde med private virksomheder. 3

4 Kapitel 4: Analyser. Analyserne sætter tal på målgruppen og de gevinster, der eksisterer ved at uddanne de udsatte unge. Analyserne giver også et billede af, hvor forskellig målgruppen er, men også hvordan den kan kategoriseres, og hvad der kendetegner grupperne. Søgeprocessen har været målrettet nydanske unge og blev afsluttet primo februar Publikationerne er nummererede og bagerst i pjecen findes en oversigt med links til de enkelte publikationer. Kapitel 5: Litteraturstudier. I kapitlet bliver flere redskaber til at styrke indsatsen gennemgået. Der kan findes inspiration og eksempler på, hvordan man forbedrer indsatsen for udsatte unge. 4

5 Kapitel 1: Håndbøger Anbefalingerne fra håndbøgerne viser, at det er vigtigt, at der er en koordineret indsats i kommunerne. Der er behov for, at kommunerne forankrer den koordinerede indsats på tværs af de kommunale forvaltninger, således observationer og oplysninger ikke går tabt. Den tværfaglige succes kræver ledelsesmæssigt fokus, hvor mål og rammer fremstår tydeligt. I den forbindelse kan jobcentret være et naturligt omdrejningspunkt. Der findes i publikationerne flere eksempler på gode indsatser om mentorordninger (Marselisborg, 2011), tilgangen til unge mænd med ikke-vestligbaggrund (SEBI, 2012), unge mødre (Cabi, 2009), overgangen til ungdomsuddannelserne og samarbejde mellem UU og jobcentret (KL, 2011). Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Mentorkorps Håndbog om etablering, opkvalificering og vedligeholdelse af mentorkorps i beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesregionerne, 2014) Pub. 1 Håndbogen handler om, hvilke overvejelser et jobcenter kan gøre sig i forbindelse med at etablere og vedligeholde kompetencer i et mentorkorps. Håndbogen indeholder henvisning til relevant lovgivning, anbefalinger til indsatsen samt relevante cases. Koordinér indsatserne ved fx at oprette et fælles mentorkorps for socialpædagogiske støttepersoner og mentorer. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at borgere får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Sørg for, at mentoren kan videregive observationer om fremdrift og udfordringer i forhold til borgerens delmål. Sæt målbare mål for mentorkorpset. I starten skal der bruges tid på at opbygge en mentorrelation. Borgeren skal opleve, at det er værdifuldt at bruge tid med mentoren. Gå tværfagligt og koordineret til sagen! Casebaseret håndbog i tværfagligt og koordineret samarbejde om beskæftigelse til udsatte ledige (Cabi, 2013) Pub. 2 Håndbog til kommunale ledere og praktikere. Formålet med håndbogen er at give inspiration via tværfaglige eksempler for at skabe resultater med en tværfaglig og koordineret beskæftigelsesindsats for de udsatte unge. Håndbogen tager udgangspunkt i de erfaringer som Egedal, Odder og Ikast-Brande kommuner har høstet med deres tværfaglige, koordinerede og virksomhedsrettede ungeindsats. Tværfaglighed virker. Jobcentret kan være et naturligt omdrejningspunkt i det tværfaglige samarbejde. Lederen skal være primus motor. Tværfaglig succes kræver, at der sættes mål og rammer, som kommunikeres tydeligt. Sæt en åben mødekultur og kommunikation i højsædet. Lav aftaler for at føre mødets beslutninger ud i praksis. Koordinerede forløb kan sikre gode overgange, og øge chancen for progression for borgeren. 5

6 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Inspirationskatalog: Unge mænd med ikke-vestlige baggrund på vej mod uddannelse og job (Den nationale ungeenhed, SEBI og Specialfunktionen for ligestilling, 2012) Pub. 3 I kataloget kan man finde inspiration og anbefalinger til arbejdet med unge mænd med ikke-vestlig baggrund, der har brug for en særlig indsats for at komme i uddannelse og beskæftigelse. I kataloget inddeles de unge i tre grupper. Der gives en række anbefalinger til hver gruppe. Ikke uddannelsesparate unge mænd Det anbefales bl.a. at tilrettelægge opkvalificerende praktikker og job med uddannelsesperspektiv. Det anbefales desuden at sikre opbakning fra forældre og den nærmeste familie. Frafaldstruede unge mænd Det anbefales bl.a. at inddrage og forpligte den unges netværk og at sikre at den unge har viden nok om uddannelser og jobmuligheder. Kriminalitetstruede unge mænd Det anbefales bl.a. at yde hjælp til at håndtere en række sociale og praktiske problemer og at sikre en tværfaglig og koordineret indsats. Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken (KL, 2011) Pub. 4 Publikationen er skabt på baggrund af projektet Sammen om de unge. Publikationen opsamler første del af erfaringerne med ungepakkerne. Publikationen indeholder over 100 beskrivelser af implementeringen af ungepakken i 24 kommuner. Der findes beskrivelser af indsatser inden for seks temaer: Uddannelsesparathedsvurdering Særlige kvalificerende forløb Overgangen til ungdomsuddannelserne. Samarbejde mellem jobcenter og UU-center Etablering af praktikpladser Andre relevante erfaringer. Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen (Marselisborg, 2011) Pub. 5 Anbefalingsnotatet giver konkrete anvisninger og redskaber til at målrette indsatsen mod de udfordringer, som de enkelte ungegrupper har. Anbefalingsnotatet er en opsamling af eksisterende viden om gruppen af unge ledige under 30 år og bygger på 48 publikationer fra årene Det anbefales, at jobcentrene gør brug af mentorordninger i indsatsen for unge med særlige udfordringer. Indsatser og tilbud målrettet unge bør altid indeholde vejledning, afklaring og konkret hjælp i forhold til uddannelsesvalg og i forhold til udplacering på en virksomhed. Praktikker kan med fordel anvendes som redskab til de unge, der ikke er parate til uddannelse eller job. Når den unge er visiteret til en virksomhedsrettet indsats, anbefales det, at dennes sagsbehandler og jobkonsulent afholder en fælles samtale med den unge. Jobcentret bør have et formaliseret samarbejde med relevante eksterne parter. Det er vigtigt, at der sker en effektiv overdragelse af viden, før den unge fylder 18 år. Hvis andre forvaltninger har viden om den unge er det vigtigt, at jobcentret orienteres i forbindelse med, at ansvaret overgår hertil. Ung og sårbar mor med etnisk minoritetsbaggrund (Cabi, 2009) Pub. 6 Håndbog med hensigt at give bud på, hvordan man laver en god beskæftigelsesrettet indsats over for unge mødre med etnisk minoritetsbaggrund. Håndbogen er blevet til i samarbejde med Aalborg, Brøndby og Aarhus kommuner samt konsulentfirmaet Pihl. Unge kvinder, som meget tidligt bliver mødre, har flere fællestræk end forskelle, uanset etnisk baggrund. Langtidsarbejdsløse og ufaglærte enlige mødre har uanset etnisk baggrund kun en lille mulighed for at forbedre deres situation, da de er tids- og ressourcemæssigt begrænsede af deres børn. Frafaldet i uddannelsessystemet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund er generelt langt større, end det er blandt danske unge. Foruden sociale problemer har de også sproglige vanskeligheder, mangel på netværk, fattigdom, splittelse mellem to kulturer, etc. 6

7 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Perspektiver på uddannelse (KL og Undervisningsministeriet, 2008) Pub. 7 Publikation som indeholder ti artikler, der præsenterer erfaringer og problemstillinger, der knytter sig til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Publikationen er lavet på baggrund af projektet Ungdomsuddannelse til alle. Forældre vil det bedste for deres børn, når de skal vælge uddannelse. Men gode intentioner kan blive til bjørnetjenester, hvis de unge føler sig presset. Næstved Kommune har etableret et ungenetværk, til at tage hånd om de unge inden de falder helt ud. De håndterer alt myndighedsarbejdet med de årige, hvor der laves lokale indsatser. Mere pædagogik, mindre struktur sådan holder vi fast i fremtidens elever (Dansk Teknisk Lærerforbund, 2007) Pub. 8 Pjece fra Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) med bud på, hvordan man fastholder de unge i uddannelse. Pjecens fokus er på de pædagogiske løsninger. Gennem pædagogik, og ikke struktur, kan kvaliteten af undervisningen øges. Individualisering og modulisering af uddannelser øger frafaldet. Ikke mindst blandt de svageste og socialt mest udsatte elever, som har brug for at høre til et sted eller i en gruppe. Grundforløbene bør bygge på faste stamhold. At styrke elevernes samvær med deres lærere er det bedste middel mod frafald. 7

8 Kapitel 2: Praksiserfaringer I afsnittet om praksiserfaringer gennemgås konkrete erfaringer og resultater med projekter omhandlende at få flere unge med etnisk minoritetsbaggrund til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse (LG Insight, 2013), effekten af handlingsplaner (EVA, 2012), udvikling af CSR-aftaler med lokale virksomheder (Foreningen Nydansker & Center for Boligsocial Udvikling, 2012), samarbejdsmodeller mellem jobcentre og UU-centre, ungementorordninger (Nationalt Center Erhvervspædagogik, 2009), samt måder for at fastholde elever i uddannelserne (Katznelson 2007 m.m.). Erfaringerne viser, at det er en central forudsætning, for at handlingsplanerne kan spredes, at der er ledelsesmæssigt fokus på opfølgning af indsatserne. Helhedsorienteret koordinering af sagsbehandlingen fungerer bedst, når der eksisterer samarbejdsaftaler og et fast mødefora. Overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse er så gennemgribende, at den er en medvirkende årsag til frafald. Brug af mentorordningerne eller indslusningshold kan hjælpe de unge til en bedre overgang. Udsatte unge med etnisk minoritetsbaggrund har oftest dårlige oplevelser fra grundskolen. En rapport konkluderer, at de unge har brug for mange chancer, ekstra støtte og anerkendelse før det kan lykkes at få en ungdomsuddannelse. En anbefaling er, at skolerne gør en ekstraordinær indsats for at skaffe etniske minoritetsunge en praktikplads. Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Fra viden til handling få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse (LG Insight, 2013) Pub. 9 Publikationen er udgivet af Fastholdelseskaravanen, som har til formål at øge gennemførelsen for unge med anden etnisk baggrund end dansk i de erhvervsfaglige uddannelser. Publikationen præsenterer centrale metoder, modeller, værktøjer og undervisningsmidler. Kataloget indeholder eksempler på indsatser, metoder og resultater. Skoler med en fastholdelseskoordinator har bl.a. brugt denne til at coache eleven i forhold til aktuelle udfordringer. Fælles mentorordning, iværksætterkurser og intensive vejledningsforløb er eksempler på samarbejdsindsatser med den unge i centrum. Helhedsorienteret undervisning er med til at styrke elevernes kompetencer. Fra handlingsplan til virkelighed Undersøgelse af udbyttet af udvalgte typer af indsatser for øget gennemførelse og deres implementering (Danmarks Evalueringsinstitut, 2012) Pub. 10 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført en undersøgelse af erhvervsskolernes erfaringer med udbyttet af forskellige indsatser, som er beskrevet i handlingsplanerne og samler op på erhvervsskolernes erfaringer med implementeringen af indsatserne. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra maj til november 2011 og gennemgår i alt ni cases. Undersøgelsen baseres på telefoninterviews, desk research og en workshop. Gennemgående vurderer skolerne handlingsplanerne som et redskab, der har medvirket til at prioritere og fokusere arbejdet for øget gennemførelse. Skolerne nævner dog, at det er et stort arbejde at udarbejde handlingsplanerne, og at kravet om hvert år at skulle præsentere to til syv indsatser for øget gennemførelse kan anspore til projektmageri. Handlingsplanerne bør være et redskab, der understøtter og indgår i samspil med skolens øvrige kvalitetsarbejde. En central forudsætning for, at handlingsplanerne spredes og forankres i organisationen, er ledelsesmæssigt fokus på opfølgning af indsatserne. 8

9 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger CSR-indsats i udsatte boligområder erfaringskatalog og trin for trin-guide til inddragelse af det lokale erhvervsliv i det forebyggende arbejde med unge i udsatte boligområder (Foreningen Nydansker & Center for Boligsocial Udvikling, 2012) Pub. 11 Publikationen er baseret på erfaringerne fra projekt Hotspot CSR, der blev afviklet i perioden september 2010 september Projekt Hotspot CSRs formål var at inddrage lokale virksomheder i arbejdet med at støtte op om kriminalitetstruede unge i udsatte boligområder, som havde brug for hjælp til afklaring af deres uddannelses- og arbejdsmarkedssituation. Trin 1: Forberedelse for at øge chancen for en succesfuld inddragelse af det lokale erhvervsliv. Kortlæg områdets eksisterende tilbud og aktører. Identificere den samlede målgruppe og de enkelte unges ønsker og behov. Lav en virksomhedsscreening med fokus på CSR-interesserede virksomheder, der matcher de unges profiler, samt andre aktører, som på anden vis kan berige indsatsen. Trin 2: Planlæg og organiser indsatsen. Afstemning af ambitioner og tilgængelige ressourcer i indsatsen identificeres. Trin 3: Virksomhedsrekruttering og samarbejdsetablering. Udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale om CSR-indsatsen er vigtigt, før man booker møder med virksomhederne. Trin 4: Opfølgning og fastholdelse. Systematisk og koordineret opfølgning på virksomhedssamarbejdet på flere forskellige fronter: Etablerede samarbejder kræver kontinuerlig pleje og opfølgning. De unge kan have brug for tæt opfølgning. Fremtidige indsatser skal opdyrkes med virksomheder, der har udvist interesse for et samarbejde. Samarbejde om unge Inspirationskatalog med eksempler på samarbejdsmodeller og initiativer mellem jobcentre og UUcentre. (Cabi, 2011) Pub. 12 Formålet med kataloget er at give inspiration til, hvordan jobcentre og UU-centre kan samarbejde om ungeindsatsen. I kataloget præsenteres virkningsfulde samarbejdsmodeller og elementer i fem udvalgte samarbejder mellem jobcentre med formålet at flytte unge fra ledighed til uddannelse eller job. Der er to overordnede kendetegn der kendetegner det gode samarbejde. Eksistensen af samarbejdsaftaler og faste mødefora. Parterne er overvejende organiseret i separate enheder dog er der tendens til, at parterne nærmer sig hinanden rent fysisk. Et flertal af UU-vejledere har fx træffetider i jobcentret. Over halvdelen af parterne har udarbejdet en formaliseret samarbejdsaftale. Der er store forskelle på de resultater, der opnås lokalt, når det handler om at flytte de unge, der ikke af sig selv påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse, fra passiv forsørgelse til uddannelse eller selvforsørgelse. Ungeindsatsen hos jobcentre i Midtjylland (Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2010) Pub. 13 Beskæftigelsesregion Midtjylland gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse, hvor de spurgte jobcentrene i Midtjylland, hvordan deres tilgang er til beskæftigelsesindsatsen på ungeområdet. Rapporten indeholder 13 kommuners bud på udfordringerne, og på hvilke effektive tiltag de har taget. Særskilt aktiveringsindsats for unge med særlige problemer. Påvirkning af forventningerne hos de unge, så alle ved at de bliver påbudt uddannelse når de møder op på jobcentret. Formaliseret samarbejde mellem Jobcenter, UU, Social service, Børn og familie og Voksenhandicap, som giver gode muligheder for støttende foranstaltninger. Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. Del 2 (Katznelson, N., Murning, S. og Pless, M., 2010) Pub. 14 I del II af undersøgelsen af Ungdomsuddannelse til alle sættes fokus på initiativer rettet mode de unge, igangsat af bl.a. UU-vejledningen, uddannelsesinstitutionerne m.m. Undersøgelsen er baseret på empirisk materiale. For nogle unge er overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelser så gennemgribende, at den i sig selv er en medvirkende årsag til problemer, der kan medføre vanskeligheder og ende med et drop-out. Der er behov for en mangesidet indsats, der omfatter de unges tid i grundskolen, udskolingen, overgangen til ungdomsuddannelserne og andre uddannelsestilbud. Det er væsentligt at udvikle redskaber til at spotte unge, der mistrives. 9

10 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Unge hjælper unge ideer til ungementorordningen i erhvervsuddannelserne (Nationalt Center for Erhvervspædagogik, 2009) Pub. 15 Formålet med publikationen er at formidle de bedste og mest positive erfaringer fra ordningen. Erfaringerne er samlet op gennem evalueringsskemaer, interview med tovholdere, mentorer og mentees og statusmøder mellem skolerne. En række erhvervsskoler har siden 2007 etableret ungementorordninger. De foreløbige erfaringer viser, at ungementorordningerne medvirker til at fastholde elever på uddannelserne. Når ungementorordningerne fungerer forbedres skolens læringsmiljø, mobning mindskes, tolerancen eleverne imellem vokser, frafaldet mindskes og det bliver legitimt at tale om problemer samt at have brug for hjælp. Nogle elever har problemer af en karakter, som kræver professionel hjælp. Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. Del 1 (Katznelson, N., Murning, S. og Pless, M., 2009) Pub. 16 Rapporten er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, der har samlet de første erfaringer fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. Det anbefales, at alle kommuner udformer en helhedsorienteret ungdomspolitik, der som et væsentlig element adresserer og omfatter indsatser i relation til 95%-målsætningen. Hvis arbejdet med at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse skal have gennemslagskraft, er det vigtigt, at man på kommunalt ledelsesniveau går foran og tager lederskab. Et effektivt kommunalt lederskab kræver engagement fra kommunalpolitikere og forvaltningschefer fra forskellige forvaltningsområder. Det er vigtigt, at arbejdet igangsættes som et tværgående og bredt samarbejde. Debatoplæg: De unge skal have en uddannelse det betaler sig (KL, 2009) Pub. 17 Som afslutning på projekt Ungdomsuddannelse til alle, har de deltagende kommuner peget på, hvilke udfordringer den enkelte kommune møder. Tværgående koordination og sammenhængende indsats i den enkelte kommune er afgørende. Målet skal altid være at sætte de unge i centrum. Det ledelsesmæssige ansvar bør placeres på direktionsniveau, hvor mål, rammer og ressourcer fastlægges. Den tidlige indsats for børn og unge har afgørende betydning for, hvordan de unge klarer sig senere hen i et uddannelsesforløb. Resultater og erfaringer projekt TripleU 2008 (Lund Ehrenreich, R., Westersø, P., 2008) Pub. 18 TripleU er et udviklingsprojekt for unge uden uddannelse. Rapporten giver et billede af, hvem de unge i TripleU er, og præsenterer TripleUs resultater med de udsatte unge og redegør for de praksiserfaringer, som anbefalingerne bygges på. 45% af de deltagende i TripleU-projektet har haft en anden etnisk baggrund end dansk. Resultaterne viser, at 67% af de afsluttede i TripleU er afsluttet til selvforsørgelse i form af ordinært arbejde eller ordinære uddannelse. Størstedelen af de unge har dårlige oplevelser fra grundskolen, forældre med lavt uddannelsesniveau og et opvækstmiljø med få kulturelle aktiviteter. Det praktiske bør være indgangen til arbejde/uddannelse for disse unge, og det teoretiske skal være knyttet til det praktiske arbejde. Rapporten konkluderer, at de unge har brug for mange chancer, ekstra støtte og anerkendelse før drømmene lykkes. Mentorskab i vejledning som metode til sikring af gennemførelse og reduktion af frafald i ungdomsuddannelser (Paaske, K., Kaiser, B., og Nistrup, U., 2008) Pub. 19 Rapporten kortlægger metoder, hvorpå mentorordningen praktiseres inden for ungdomsuddannelserne, samt analyserer effekten i relation til frafaldsproblematikken. I rapporten indgår også en kvalitativ undersøgelse. Det er udelukkende personer på direktørniveau, mentorniveau eller undervisere i mentorkurser, der er blevet interviewet. Mentorordningerne har større effekt som udviklingsprojekt, end når ordningerne skal fungere i en hverdagsdrift. Betydningen af lærere, der har et engagement i relation til eleverne, kan ikke betones stærkt nok. Det kan ikke erstattes af mentorordninger. Det er vigtigt, at mentorordningen ikke bliver en billig og uprofessionel løsning. Mange forskellige instanser omkring elever er ikke altid befordrende for at gennemføre en uddannelse. Skolens ansatte skal have faste rammer for deres arbejde når de påtager sig en mentorrolle. 10

11 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger De måske egnede på erhvervsuddannelserne om frafald og fastholdelse af udsatte unge (Noemi Katznelson, Erhvervsskolernes Forlag, 2007) Pub. 20 Bogen zoomer ind på konkrete erfaringer med og vurderinger af forskellige fastholdelsestiltag og analyserer de udfordringer, som udsatte unge, lærere og ledelse står over for, hvis flere af de unge skal gennemføre deres uddannelse. Bogens datagrundlag er interviews og observationer med og af elever, lærere og ressourcepersoner i EUC Syd. Tydeligere ansvarsfordeling. Det anbefales, at der i den overordnede strategi over for frafald fra uddannelserne arbejdes i retning af en forenkling og koordinering af de forskellige ekstraordinære tiltag over for de udsatte unge. Screeningspotentialet kan udnyttes bedre. Det anbefales, at eleverne ved uddannelsesstart screenes, og at resultaterne herfra danner udgangspunkt for tilrettelæggelsen af individuelle pædagogiske handleplaner. Etablering af indslusningshold. Det anbefales, at der etableres indslusningsforløb på alle erhvervsuddannelser. Frafald i erhvervsuddannelserne årsager og forklaringer (Koudahl, P., 2005) Pub. 21 Publikationen indeholder viden om og årsager til frafald i erhvervsuddannelserne og bygger på en gennemgang af forsøgs- og udviklingsprojekter og undersøgelser i forskelligt regi. Publikationen gennemgår de væsentligste bidrag til mindskelse af frafaldet på EUD, der er udarbejdet fra På baggrund af gennemgangen opstilles en række anbefalinger til at forbedre indsatsen Det anbefales: At skolerne i deres tilrettelæggelse af vejledning, individualisering og etablering af hold lægger afgørende vægt på elevernes behov for at fungere i et godt socialt miljø. At der sker en koordinering af skolernes og praktikvirksomhedernes indsats i forhold til den enkelte elev. At der på skolerne gøres en særlig indsats for at integrere de etniske minoritetsunge i samarbejder med etnisk danske unge. Ydermere, at der gøres en ekstraordinær indsats for at skaffe etniske minoritetsunge en praktikplads. Datagrundlaget er ikke stærkt nok til, at der kan drages sikre konklusioner om frafaldet på EUD. God praksis for fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne skolernes erfaringer og eksempler på værktøjer (Shapiro, H., Gam, S., Alette Panton, T., Eggert Hansen, M., Jensen, L. og Ustrup, L. 2005) Pub. 22 Publikationen indeholder en række gennemprøvede eksempler på tiltag og praksisser, som har vist sig at have positiv indflydelse på at fastholde eleverne i en erhvervsuddannelse. Indholdet bygger på en undersøgelse gennemført for Undervisningsministeriet og interviews med ledere, lærere og elever på erhvervsskoler over hele landet. Brobygning styrker valgfundamentet. Det giver elever et tidligt indblik i, hvad forskellige erhvervsuddannelser indeholder og kræver. For mange elever, ikke mindst de yngre, er faste strukturer og fælles regler vigtige og med til at skabe det rum og de rammer, som de kan orientere sig ud fra. Elever af anden etnisk baggrund end dansk har ofte ikke så stort et dansk netværk, så ekstra kontaktlærertid kan være en væsentlig hjælp i en række situationer i kontakt med myndigheder og praktikpladser. Et tæt samspil mellem virksomheder og skole er altafgørende for, at eleverne oplever et godt hovedforløb. En tæt sammenhæng mellem oplæring i virksomheden og skoleopholdet er motiverende. 11

12 Kapitel 3: Evalueringer Evalueringerne omhandler handlingsplaner (EVA, 2013), overgange til uddannelse (SFI, 2013), mentorstøtte (EVA 2012), kombinationsprojekt mellem produktionsskoler og højskoler for unge, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse (Cort og Koudahl, 2009), projekt med henblik på at sikre flere unge fra etniske minoriteter får en ungdomsuddannelse (Ernst & Young, 2009), (LXP consulting, 2007) og et virksomhedsdrevet projekt (Discus 2008) Resultaterne viser, at det er vigtigt med en koordineret indsats, hvor der formuleres strategiske mål og fastlægges initiativer for at nå målene. Mentorstøtte er ofte et godt redskab for unge, som endnu ikke har opnået en ungdomsuddannelse, ligesom brug af lektiecaféer er et godt redskab til at styrke de unges faglighed. Virksomhedsforløb har i halvdelen af tilfældene ført til en fastansættelse af den udsatte unge efterfølgende. Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Handlingsplaner som styringsredskab evaluering af handlingsplaner for øget gennemførelse som styrings- og udviklingsredskab på erhvervsuddannelserne (Danmarks Evalueringsinstitut, 2013) Pub. 23 Evalueringen belyser, hvordan handlingsplaner for øget gennemførelse virker som et styrings- og udviklingsredskab på skolerne, og peger på forhold skolerne kan yde opmærksomhed i det fremtidige arbejde med handlingsplanerne som led i indsatsen for at fastholde elever. Evalueringen er bygget op omkring de handlingsplaner skolerne selv har udfærdiget og arbejdet med. Der skal formuleres strategiske mål for organisationen, som er styrende for indsatsen, og der skal fastlægges initiativer for at nå målene. Der er behov for en forventningsafstemning om, på hvilket niveau og hvordan handlingsplanen for øget gennemførelse skal virke som styringsredskab på skolerne. Det er vigtigt, at der ikke i gangsættes flere indsatser, end der er tid til at følge ordentligt op på og forbedre løbende. For at få forankret indsatsen blandt medarbejderne kan det være nødvendigt at inddrage medarbejderne i processen omkring handlingsplanerne. Bedre overgange for udsatte unge Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet Vejen til uddannelse og beskæftigelse (Luckow, S. T., Jakobsen, T. B., Langhede, A. P., Pejtersen, J. H., SFI, 2013) Pub. 24 Rapporten rummer resultater fra midtvejsevalueringen af et initiativ iværksat af Socialstyrelsen, om hvordan man i kommunalt regi kan medvirke til at skabe bedre overgange til voksenlivet for anbragte unge gennem et målrettet fokus på uddannelse og beskæftigelse. Evalueringen bygger på erfaringer fra København, Fredericia, Gentofte og Roskilde kommuner, hvor man har samlet de relevante fagpersoner fra de relevante forvaltninger, og hvor den unges egne ønsker for fremtiden står centralt. Samarbejdsmodellen leder til en bedre koordineret indsats. Alle fagpersoner oplever fælles ansvar og forpligtelse, og alle engagerer sig i at skabe den bedst mulige indsats for de unge. De anbragte unge har et andet livsforløb end unge generelt set. Det har indvirkning på deres parathed i forhold til uddannelse, beskæftigelse og et ansvarsfuldt voksenliv. 12

13 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Fastholdelse i uddannelse Evaluering af forsøg med mentorstøtte (Danmarks Evalueringsinstitut, 2012) Pub. 25 Evaluering af mentorprojektet Fastholdelse i uddannelse Forsøg med mentorstøtte finansieret af LBR. Projektet ledtes af AOF Nord, med en tilknyttet styregruppe bestående af repræsentanter for de lokale uddannelsesinstitutioner, Jobcenter Ung og Ungdommens Uddannelsesvejledning. EVA har besøgt AOF Nord tre gange samt gennemført separate interviews med styregruppen, projektledelsen og mentorerne samt fire unge som havde deltaget i forsøg med mentorstøtte. Rapporten indeholder også kvantitative data. Unge der skal bruge flere forsøg på at komme i gang med en uddannelse, har ofte behov for mere end et halvt års mentorstøtte. Indsatsen bør differentieres, således at de unge med størst behov for mentorstøtte også får mest støtte. Det anbefales at arbejde med at forbedre samarbejdet mellem mentorerne og uddannelsesvejlederne. En tidlig kontakt er vigtig både når den unge starter på ordinær uddannelse, og når den unge eventuelt falder fra. Forskningsreview (Cort, P., og Koudahl, P., 2009) Pub. 26 Rapporten er en del af en følgeevaluering af et kombinationsprojekt med målet om at udvikle et samarbejde mellem højskoler og erhvervsskoler med henblik på at skabe kombinationsforløb for unge under 25, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Reviewet søger bl.a. svar på spørgsmålet om, hvordan man kan skabe et forpligtende samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner, der opererer under forskellig lovgivning, har forskellige mål, forskellige kulturer og forskellige pædagogiske rationaler. Det kan være svært at skabe et samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler, da erhvervsskolerne rent organisatorisk er spredt ud på mange lokaliteter, og kommunikations- og kommandoveje ikke er transparente. Vejlederne på produktionsskolerne oplever ofte, at det er vanskeligt at finde frem til en person på erhvervsskolen, som kan tage en beslutning vedrørende samarbejde omkring kombinationsforløb. Det tværinstitutionelle samarbejde er oftest båret af ildsjæle på de enkelte skoler, der iværksætter og opretholder samarbejdsrelationer via personlige netværk og kontakter. Der er behov for ledelsesmæssig opbakning. I et kombinationsforløb er det vigtigt, at overgangen tænkes ind. Evaluering af Brug for alle unge 1. perioderapport (Ernst & Young for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2009) Pub. 27 Brug for alle unge arbejder for at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en uddannelse med henblik på at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Effektevalueringen bygger på både kvalitative og kvantitative data. De kvantitative data er karakterer fra 9. klasses afgangsprøver og overgang til øvrig uddannelse 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Det er kampagnen fra der er evalueret i denne rapport. Størstedelen af de interviewede personer har oplevet en effekt af såvel rollemodeller som lektiecaféer. Der er registret øget motivation, tolerance og øget konstruktiv dialog blandt de unge som følge af indsatserne. Rollemodelkorpsets sammensætning bør prioriteres med henblik på at sikre en tilstrækkelig variation i uddannelsesmæssig baggrund og for at sikre appel til alle elever. I forbindelse med forældre rollemodeller er der på grundskoleniveau registreret en øget dialog mellem forældre og skole. Et fokus på både det sociale og det faglige i lektiecafeerne bliver understreget som gavnligt og ønskeligt ved størstedelen af de gennemførte interviews med elever, lærere, frivillige og skoleledere. High:five evaluering november 2008 (Discus A/S, 2008) Pub. 28 High:five er et landsdækkende virksomhedsdrevet projekt, hvis formål er at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der kan eller vil være i fare for marginalisering pga. kriminalitet. Evalueringen bygger på interview med High:fives samarbejdspartnere på såvel ledelses- som praktikerniveau. Samt kvantitative dataudtræk. High:five har etableret 296 virksomhedsforløb for de unge i målgruppen. Lidt under halvdelen har etnisk minoritetsbaggrund. 51% er efter afsluttet virksomhedsforløb blevet ansat i en virksomhed, langt oftest i et ordinært job. 40% er fortsat i den virksomhed, hvor de havde deres virksomhedsforløb. De unge sætter først og fremmest pris på projektet fordi det: Har stor kontaktflade til virksomheder. Er i stand til at yde en meget effektiv jobformidling. 13

14 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Effektevaluering af Brug for Alle Unge kampagnen (LXP consulting for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2007) Pub. 29 Rapporten er en effektevaluering af ministeriets Brug for alle unge kampagne i årene Evalueringsrapporten redegør for resultater, effekt og tilfredshed med kampganen. Det overordnede formål med kampagnen er at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er stor tilfredshed med kampagnen hos de unge med indvandrerbaggrund samt lærere og vejledere på uddannelsesinstitutionerne. 32% af målgruppen af unge med indvandrerbaggrund mener, at Brug for alle unge i høj eller i meget høj grad har forbedret deres muligheder for at færdiggøre en uddannelse. Særligt er rollemodelbesøgene med til at inspirere de unge til at påbegynde eller færdiggøre en uddannelse. Det er vigtigt, at de succesfulde aktiviteter forankres og kører videre efter udvikling og støtte ophører. Fortsat støtte af lektiecaféer anbefales. 14

15 Kapitel 4: Analyser Analyserne viser, at knap unge, som 25-årige endnu ikke har opnået en ungdomsuddannelse. Ydermere viser analyserne, at det er en god samfundsøkonomisk investering at uddanne de unge, som i dag ikke står til at få en uddannelse ud over grundskolen. Årsagen til, hvorfor unge som 25-årige ikke har opnået en ungdomsuddannelse er forskellige, der er dog nogle tendenser igennem analyserapporterne. Dårlige karakterer i folkeskolen mindsker chancerne for at opnå en ungdomsuddannelse med 20 procentpoint. Sociale sager i barndommen mindsker chancerne med 15 procentpoint. Indvandrere og efterkommere opnår i mindre grad end etniske danskere praktikpladsaftaler i forbindelse med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fører til et større frafald blandt denne gruppe. Der peges blandt andet på dårlige danskkundskaber som forklaring. Der har dog været en stigning i uddannelsesgraden for etniske minoriteter, særligt har kvinderne øget deres uddannelsesniveau. Analyserne viser dog også, at der er et større potentiale blandt ikke-vestlige unge i jobcentret end blandt de danske unge i jobcentret. Det sociale undervisningsmiljø har direkte betydning, for om skolerne evner at fastholde eleverne i uddannelserne eller ej. Frafald og omveje i uddannelsessystemet koster milliarder. Det anbefales, at der etableres et effektivt organisatorisk set up, som understøtter en koordineret indsats. Ydermere er vejledning afgørende og bør styrkes. Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Store gevinster af at uddanne de tabte unge (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013) Pub. 30 Undersøgelsen kortlægger gevinsten af at give en faglært uddannelse til unge, der i dag ikke får en uddannelse. Undersøgelsen bygger på et kontrafaktisk udfald, hvor man forudsiger, hvordan de unge uden uddannelse ville have klaret sig, hvis de fik en uddannelse. I gennemsnit skabes der vækst og velstand i samfundet over et livforløb for næsten 4 mio. kr., hver gang der gives en faglært uddannelse til de unge, der i dag ikke får en uddannelse ud over grundskolen. Selvom det skulle koste markant mere at give en erhvervsuddannelse til en ung i den uddannelsesmæssige restgruppe, skabes der en samfundsmæssig gevinst i millionklassen over et livforløb. Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013) Pub. 31 Undersøgelsen er lavet på registerdata fra Danmarks Statistik. I analysen er de 25-åriges uddannelsesstatus pr. 1. januar 2012 undersøgt. Unge der er indvandret til Danmark efter 15-års alderen er udeladt af analysen. Analysen bygger på unge. Knap ikke har opnået en ungdomsuddannelse som 25- årige. 7 ud af 10 af de unge uden uddannelse kommer enten fra de socialt dårligst stillede familier eller har dårlige resultater fra folkeskolen. De unge har mange ansigter. Der er et stort frafald blandt unge med svag baggrund, men der er også en gruppe med pæne resultater fra folkeskolen og en stærk hjemmebaggrund, men som alligevel i gennemsnit har afbrudt tre erhvervsuddannelser. 15

16 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013) Pub. 32 Publikation opdelt i tre temaer. Det er en deskriptiv analyse, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Dårlige karakterer eller slet ikke at have gået til afgangsprøve betyder, at chancerne for at få en ungdomsuddannelse mindskes med op til 20 procentpoint. At være blevet mor i en ung alder reducerer chancerne for at få en ungdomsuddannelse med 40 procentpoint. Sociale sager i barndommen reducerer chancerne med op til 15 procentpoint. Hovedårsagen, til at unge falder fra på ungdomsuddannelserne, er svage præstationer i starten af skoleforløbet. Altså allerede i indskolingen. En tidlig indsats er derfor vigtig. Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og DI, 2013) Pub. 33 Formålet med analysen er at vise, hvor meget tid de unge bruger på omveje i uddannelsessystemet samtidig med at sætte fokus på de ressourcer, som bruges på omveje i uddannelsessystemet. Kun 4% har taget den lige vej fra 9. klasse til erhvervskompetencegivende uddannelse unge har som 35-årige endnu ikke opnået en kompetencegivende uddannelse til trods for, at de i gennemsnit har brugt 2,5 år i uddannelsessystemet. Samlet set bruges 10 mia. kr. på omveje i uddannelsessystemet, hvoraf 3 mia. kr. kan tilføres frafald og dobbeltuddannelse. Indvandrere i Danmark 2013 (Danmarks Statistik, 2013) Pub. 34 Rapporten indeholder oplysninger fra forskellige statistikområder vedrørende indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Publikationen består registerdata. Ikke-vestlige indvandrere har lave beskæftigelsesfrekvenser. Der er kun en lille kønsforskel i beskæftigelse blandt efterkommere. Blandt indvandrere er der en mindre forskel for personer med samme uddannelsesniveau. Hhv. 65% og 62% af de mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere er i enten beskæftigelse eller under uddannelse. Tallene er hhv. 73% og 78% af de mandlige og kvindelige efterkommere. Frafaldet på de erhvervskompetencegivende uddannelser var i perioden højest blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser (Kolodziejczyk, C., Hummelgaard, H., AKF, 2012) Pub. 35 Formålet med rapporten er, at belyse indvandrere og efterkommeres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre ud i beskæftigelse, med særlig vægt på mændene. Fokus er på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor frafaldet nærmere analyseres. Analyserne er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Efterkommere og indvandrere kommer ud af grundskolen med dårligere resultater end unge af etnisk dansk oprindelse. Under halvdelen af de efterkommere, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse får en praktikpladsaftale. 52% af efterkommere falder fra de erhvervsfaglige uddannelser sammenlignet med 35% af de unge med dansk oprindelse. Efterkommere, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse via skolepraktik, kommer i mindre grad i beskæftigelse efterfølgende, dog i større omfang end unge, der ikke gennemfører en uddannelse. Dårlige skolekundskaber, ressourcesvage forældre og mangel på praktikpladser bidrager til at forklare, hvorfor efterkommere klarer sig dårligere i de erhvervsfaglige uddannelser. 16

17 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet (Deloitte, 2012) Pub. 36 Formålet med rapporten er, at analysere effekten af uddannelsespålægget, som har til formål, at flere unge bliver afklaret og optaget på en uddannelse, påbegynder en uddannelse og gennemfører en uddannelse. Målgruppen for uddannelsespålæg omfatter både a-dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsparate konstanthjælpsmodtagere og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcentrene bruger uddannelsespålægget over for de unge, som generelt starter tidligere end de ellers ville have gjort. Det vurderes, at unge der ellers ikke ville have påbegyndt en uddannelse nu også starter på en uddannelse. De unge er glade for redskabet, da det i processen omkring uddannelsespålægget betones, at det er den unge selv, der skal træffe et uddannelsesvalg. Undersøgelse i Beskæftigelsesregion Midtjylland Færre unge på varige sociale ydelser hvordan? (DISCUS, 2012) Pub. 37 DISCUS har for Beskæftigelsesregion Midtjylland gennemført en analyse, der bidrager med viden om, hvordan antallet af unge der bevilges varige sociale ydelser kan begrænses. Analysen er lavet på baggrund af interview med den politiske ledelse, jobcenterledelsen og jobcentermedarbejdere i seks kommuner. Yderligere er der udsendt en spørgeskemaundersøgelse til ledere og medarbejdere i 18 kommuner. Kommuner, der har reduceret antallet af førtidspension nytilkendelser, har en fælles og udviklingsorienteret tilgang til de unge. Denne tilgang går på tværs af den politiske ledelse af beskæftigelsesindsatsen, jobcenterledelsen og medarbejderne. Lokalpolitikere bakker op om indsatsen for at begrænse tilgangen. Det anbefales, at der etableres et effektivt organisatorisk set up, som understøtter en koordineret indsats. Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland Kvalitativ analyse med anbefalinger (DISCUS, 2012) Pub. 38 DISCUS har gennemført en kvalitativ analyse, der belyser, hvordan de unge ledige oplever indsatsen, og hvordan indsatsen over for de unge ledige kan forbedres. Analysemetoden er kvalitativ og består af interview med 38 unge ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og 39 ansatte i jobcentre, kommunale udførere, private udbydere og a-kasser. Etabler en fælles forståelse af indsatsen. Inddrag de unge i indsatsen. Tilbudsmodellen: Jobcentrene bør gennemgå de eksisterende aktiviteter og systematisere dem på en sådan måde, at de unge kan vælge mellem aktiviteter og få indflydelse på indholdet i dem. Indsatsen skal i højere grad koordineres mellem jobcenter og A-kasse. Overuddannelse blandt etniske minoritetsborgere i Københavns Kommune En kvantitativ og kvalitativ kortlægning (AKF, 2012) Pub. 39 AKF har for Københavns Kommune foretaget en kortlægning af fænomenet overuddannelse blandt beskæftigede, højtuddannede ikke-vestlige indvandrere bosat i København. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af registerdata og en spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppeinterview. Der er væsentligt flere højtuddannede ikke-vestlige indvandrere, der ikke får brugt deres uddannelsesmæssige kvalifikationer sammenlignet med etniske danskere. Overuddannede indvandrere er typisk ansat inden for rengørings-, restaurations- og transportbranchen. Det er oftere i små virksomheder med færre end ti medarbejdere, at det dårlige match sker. Det bedste match skabes inden for grundskoler og hospitaler. Halvdelen af de bedst matchede har fået deres job ved at søge på et stillingsopslag. 17

18 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning (Lindegaard Andersen, H., KORA, 2012) Pub. 40 Rapporten beskriver, hvordan personlige karakteristika påvirker sandsynligheden for at have en vis minimumsløn, for at være afhængig af offentlig eller familiens forsørgelse samt risikoen for at gå på førtidspension. Rapporten er lavet på baggrund af registerdata. Hverken sprog eller opholdsgrundlag betyder noget for indvandreres løn, når der tages højde for personens arbejdsmarkedsstatus. Når der ikke justeres for arbejdsmarkedsstatus, så har personer med sprogvanskeligheder og flygtninge det markant vanskeligere på arbejdsmarkedet. Kort opholdstid i Danmark samt oprindelse fra Mellemøsten er risikofaktor for kvinder i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer født i Mellemøsten klarer sig markant dårligere, selv efter at der er taget højde for sproglige barrierer, uddannelse og opholdsgrundlag. Unge indvandrere i den danske folkeskole sociale kulturelle netværks betydning for skolepræstationer (Mehlbye, J., AKF, 2011) Pub. 41 Publikationen omhandler betydningen af unge indvandreres sociale netværk for deres skolepræstationer. Publikationen er lavet på baggrund af interview med 13 unge indvandrere i 2010 fra 8. eller 9. klasse. Det er i højere grad elevernes faglige dygtighed end nationaliteten som grupperingerne i klassen er skabt ud fra. Fritiden derimod, anvendes sammen med andre indvandrerunge. Nogle udtrykker, at det er lettere at være sammen med andre indvandrerunge med muslimsk baggrund. Det synes at have stor betydning, om den unge i sit familienetværk har personer, der kan hjælpe med lektierne. Skolens og kommunens tilbud til de unge om lektiehjælp har stor betydning for de unge. Ikke-vestlige indvandrere & Arbejdmarkedet (DA, 2010) Pub. 42 Rapporten indeholder en gennemgang af ikke-vestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. Rapporten er lavet på baggrund af registerdata. Fra 1996 til 2008 har der været en stor stigning i beskæftigelsen af ikke-vestlige indvandrere. Nytilkomne indvandrere kommer hurtigere i job. Ikke-vestlige indvandreres lavere deltagelse på arbejdsmarkedet hænger sammen med, at de er overrepræsenteret i fx kontanthjælpssystemet. En dansk uddannelse er den bedste vej til et job på det danske arbejdsmarked for både efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk herkomst. Med spredning som muligt svar Følgeforskning af Københavnermodellen for integration (Kofoed, J., Allerup, P., Larsen, J., Torre, A., 2010) Pub. 43 Multiplot-rapport, hvor analyserne på forskellig vis har fokus på spørgsmålet om børnenes indbyrdes relationer. Københavnermodellen er et fordelingspolitisk tiltag, som involverer både tiltrækning af etsprogede elever og tildeling af tosprogede elever. Københavns Kommune blander sig altså aktivt i elevsammensætningen på kommunens skoler. Københavnermodellen er lykkes med at minimere den skæve fordeling af minoritets- og majoritetselever på de københavnske folkeskoler. Københavnermodellen løser ikke alle problemer, men åbner op for nye problemstillinger som også knytter sig til forældrene. 18

19 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Nordiska länders insatser mot ungdomsarbetslöshet kartläggning och analys (Ramböll Management consulting AB, 2010) Pub. 44 Formålet med rapporten er et tværsektorielt studie og analyse af, hvordan de nordiske lande greb problemstillingen med stigende ungdomsarbejdsløshed. Rapporten indeholder i den forbindelse en række gode eksempler på, hvordan man fremmer indsatsen på både kort og lang sigt. Rapporten er bygget på både kvalitative og kvantitative data og indeholder et særskilt afsnit for hvert af de nordiske lande. Alle nordiske lande har fokuseret på at forbedre kvaliteten af uddannelse I Norge har man haft øget fokus på at højne færdighederne i læsning, skrivning og matematik. I Sverige har man forsøgt at skabe en bedre og mere glidende overgang mellem skole og arbejdsmarked. Sverige forsøgt sig med jobgaranti til unge, hvis man havde været i arbejdsformidlingen i tre på hinanden følgende måneder. I Finland har man søgt at styrke specielt erhvervsuddannelserne og skabt flere praktikpladser, som forventes at give resultater på lang sigt. I Finland har man fokus på tidligt at identificere de unge, som er i risikogruppen for at falde igennem systemet. I Island har man givet mulighed for, at unge arbejdsløse kan tage kurser af kortere varighed for at styrke deres kompetencer og heraf chancer for at komme i beskæftigelse. Køn og etnicitet i uddannelsessystemet Litteraturstudier og registerdata (SFI, 2010) Pub. 45 Formålet er at belyse etniske minoriteters succes i uddannelsessystemet og deres overgang fra uddannelse til beskæftigelse. Rapporten er bygget på registerdata og litteraturstudier. Etniske minoriteter uddanner sig i stigende grad, men har stadig et lavere uddannelsesniveau end de etnisk danske. Særligt kvinderne har øget deres uddannelsesniveau. En central årsag til forskellen i uddannelsesniveau er etniske minoritetsunges generelt lavere socioøkonomiske udgangspunkt. Pigerne klarer sig bedre end drengene. Det kan der være flere forklaringer på. De bruger mere tid på lektier, og de kan være bedre til at honorere skolens krav. Unges frafald på erhvervsskolerne hvad gør de gode skoler (AKF, 2009) Pub. 46 Undersøgelsen belyser, hvordan der arbejdes med unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvordan deres chancer for at få en ungdomsuddannelse forøges gennem samarbejde mellem de mange aktører. Undersøgelsen er baseret på registerdata for unge, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse. Derudover indeholder undersøgelsen også interview med ansvarlige fra UU. Forberedelsen af overgangen til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet starter allerede i folkeskolen ved 6. klassetrin. De unge, som efter folkeskolen henvender sig for at få sociale ydelser, samarbejdes der bedst med kommunen om, når kontakten til UU er tæt, fx gennem UU s fysiske placering på jobcentret. Den uddannelsesplan som de unge har udarbejdet i grundskolen, er kun i begrænset omgang et brugbart værktøj for visitation til grundforløb på erhvervsuddannelserne. På den gode erhvervsskole afklares det tidligt, om den unge skal tilbydes en screening af læse- og matematikfærdigheder. Alle grundforløb omfatter en kompetenceafklaring med hensyn til elevernes motivation, faglige, personlige og sociale kompetencer. De gode skoler har et veludbygget netværk inden for skolen omkring eleverne, som skal støtte de unge med svage forudsætninger. 19

20 Undersøgelse/data Formål/omfang Udvalgte resultater/anbefalinger Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job (COWI, 2009) Pub. 47 Rapporten indeholder resultaterne af en analyse af årige kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere med bopæl i Midtjylland. Undersøgelsen er gennemført i perioden ultimo oktober 2008 til og med januar Analysen bygger på registerdata, sagsgennemgang for udvalgte sager/personer og interviews med ledige og sagsbehandlere m.fl. i jobcentrene. Gruppen af unge er kendetegnet ved, at den typisk står over for en række relativt tungtvejende barrierer i forhold til at få enten en uddannelse eller komme i arbejde. De væsentligste er: Psykisk sygdom/psykiske problemer Socialt belastet opvækst Mangel på erhvervserfaring Dårlig skolebaggrund Generelt gælder det, at den væsentligste barriere for godt 40% af de unge er, at de har en psykisk sygdom eller psykiske problemer. For 30% af de unge består problemerne i, at de mangler erhvervsfaring og/eller har haft en socialt belastet opvækst. For knap 25% er den væsentligste barriere en dårlig skolebaggrund. Blandt de unge i målgruppen har 80% en grundskoleuddannelse bag sig som højeste opnåede uddannelse. Blandt de unge med anden etnisk baggrund end dansk er barriererne i høj grad kønsspecifikke. For kvinderne er den væsentligste barriere typisk familiens forventninger til, at de påtager sig rollen som husmor. De unge mænd er ofte præget af her og nu-livsstilen og vil gerne have bil og dyrt tøj. Samtidig har mange af drengene i modsætning til pigerne en svag skolebaggrund. Overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne er svær og giver mange af de usikre og svage unge en vanskelig start på ungdomsuddannelserne. De føler sig hjemløse og underkvalificerede. Styrket ungeindsats (Deloitte, 2009) For Arbejdsmarkedsstyrelsen. Pub. 48 Rapporten indeholder en analyse af barrierer og muligheder for, at flere unge sikres en erhvervskompetencegivende uddannelse. Analyse af barrierer og muligheder i indsatsen er gennemført som en kvalitativ analyse i UU-centre og jobcentre. Indsatsen er i nogen udstrækning ikke er tilstrækkeligt koordineret og systematisk. Særligt opleves udfordringer med at sikre de årige i risikogruppen, der ikke i tilstrækkelig grad kan nås med den nuværende uddannelsesvejledningsindsats. Der er behov for en mere sammenhængende og koordineret indsats. Opdelingen i UU-center og jobcenter i to organisatorisk adskilte enheder mindsker muligheden for en fælles strategi og en fælles indsats over for de svagere unge i risikogruppen. Overgangen mellem folkeskolen og det videre vejlednings- og uddannelsesforløb og overgang fra det 17. til det 18. år er to væsentlige barrierer. Ansvarsvakuum og beslutningsvakuum kan opstå i disse overgange. Der mangler muligheder for at tilbyde de årige mere praksisnære aktive tilbud rettet mod erhvervskompetencegivende uddannelse og job. Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet (Pless, M., 2009) Pub. 49 Ph.d.-afhandling, som følger ni uddannelsesmæssigt udsatte unge fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er år. I afhandlingen fremhæves både fællestræk og forskelligheder i de unges biografiske forløb. De unges skoletrivsel grundlægges tidligt. De unge i afhandlingen er præget af nederlagserfaringer og mobning og italesætter i høj grad deres skolevanskeligheder som individuelle problemer, de selv må finde løsningen på. De unges familiemæssige baggrund og erfaringer spiller også en rolle i forhold til deres overgangsprocesser. Det kan være manglende støtte hjemme fra eller et konfliktfyldt forhold til forældrene. De unge oplever at stå alene med uddannelsesvalget og det videre forløb. 20

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

N O TAT. Implementering af ungepakken

N O TAT. Implementering af ungepakken N O TAT Implementering af ungepakken Folketinget har før sommerferien vedtaget den såkaldte ungepakke Flere unge i uddannelse og job. I dette notat kan du læse nærmere om målene med ungepakken og de konkrete

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Notat Til: Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Anvendelse af midler i 2012 Administrationen har på baggrund af mødet i det Lokale Beskæftigelsesråd d. 13. oktober udarbejdet

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats

Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Mål for ungestrategi: Målet: At fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv Målgruppe: Ungestrategien

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

95% målsætning. og erhvervslivets rolle

95% målsætning. og erhvervslivets rolle 95% målsætning og erhvervslivets rolle Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne,

Læs mere

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE 0. Indledning: Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Etablering af korps af rollemodeller af nydanske akademikere fra offentlige arbejdspladser.

Etablering af korps af rollemodeller af nydanske akademikere fra offentlige arbejdspladser. PROJEKTBESKRIVELSER Cand. Match. Formålet med projektet er at kortlægge, hvordan integrations- og oplæringsstillinger (IOstillinger) og andre stillinger til nydanske akademikere oprettes, markedsføres

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere