magisterbladet Akademikere: Sammen står vi stærkest DM-medlemmer ønsker ny bestyrelse i MA side 8-9 Krav om lovgivning mod dårligt engelsk side 14-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Akademikere: Sammen står vi stærkest DM-medlemmer ønsker ny bestyrelse i MA side 8-9 Krav om lovgivning mod dårligt engelsk side 14-15"

Transkript

1 nr. nr oktober jannuar magisterbladet DM-medlemmer ønsker ny bestyrelse i MA side 8-9 Krav om lovgivning mod dårligt engelsk side Astronom og historiker tildelt DM s forskningspriser side Ny uddannelse skal bringe kvinder til tops side Akademikere: Sammen står vi stærkest side DM 90 årside 59-83

2 LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT Opret en jobagent på magisterjob.dk På magisterjob.dk kan du oprette din personlige jobagent, som finder de jobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifikationer. Jobagenten sender dig løbende s med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker. Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder. Magisterjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper dig til at planlægge din karriere. Magisterjob.dk er en del af netværket Profiljob.dk, der er et samarbejde mellem 14 af Danmarks mest betydningsfulde faglige organisationer. Deltagelsen i Profiljob.dk betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra magisterjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på magisterjob.dk. Magisterjob.dk er Dansk Magisterforenings egen jobportai, der er tilpasset dig, din situation og dine jobønsker. Mere end personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket. magisterbladet RELEVANTE JOB RELEVANTE PROFILER partner i profiljob.dk MAGHelsides_251x176mm(HxB).indd 5 02/06/05 14:24:10

3 indhold magisterbladet 17/08 : Faste rubrikker 4 Leder DM 90 år 12 Boglisten 5 Protester freder Universitetsavisen 5 Konflikt på vej i CSC 6 Finanskrise skærer i pensioner 8 DM-medlemmer ønsker ny bestyrelse i MA 13 Flere magistre går på efterløn 14 Krav om lovgivning mod dårligt engelsk 16 OK 08: Kroner til kompetenceudvikling skal fordeles 17 Uden jer går det ikke! Tema om AC-klubber 41 ErhvervsPhD i det offentlige 59 DM 90 år 10 DM s forskningspriser Astronom Anja Andersen og historiker Marie-Louise Nosch får hver kr. af DM for fremragende forskning. 40 Boglisten 45 Ordspætten 46 Boglisten 52 Debat 84 NYT JOB 85 Jobsektionen Ledige stillinger 107 Meddelelser 42 Ny uddannelse skal bringe kvinder til tops Aalborg Universitet udbyder bestyrelsesuddannelse kun for kvinder. 47 Universitetshubben som fremtidens campus Arkitekt anmelder studie- og forskningsmiljøet på SDU. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Liv Kretzschmer Martin Ejlertsen Pernille Siegumfeldt Thomas Bøttcher Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Henrik Petit Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 14. nov. 3. nov. 4. nov. 4. nov. 28. nov. 17. nov. 18. nov. 18. nov. 12. dec. 1. dec. 2. dec. 2. dec. magisterbladet 17/08 3

4 leder! af Ingrid Stage DM 90 år DM er i år blevet 90 år. Sådan en rund dag giver som regel altid anledning til, at man kigger bagud til sine rødder og genoplever kampe, sejre og nederlag gennem tiderne. Men også til, at man kigger fremad mod den næste runde dag. I beskedent omfang følger DM denne tradition her i Magisterbladet med et historisk tilbageblik, der i tiårige glimt viser DM s udvikling fra 1918 til Her er der desuden lykønskninger og vurderinger fra modparter og samarbejdspartnere, og DM-politikere giver deres bud på, hvilke ønsker vi har til fremtiden, hvilke udfordringer DM står over for, og hvilke mål vi bør sætte os. Med andre ord: Hvad er DM s særlige værdi, og hvad skal være DM s værdier i det næste årti? Det bliver også temaet for årets TR-dag den 11. november. Det er tanken, at bolden herefter skal tages op af arbejdspladsklubberne, tillidsrepræsentanter og medlemmerne i al almindelighed, der på baggrund af oplæg, diskussioner og konklusioner fra dagen kan fortsætte drøftelserne lokalt og give input til DM s fremtidige profil frem til 100-årsdagen i I et jubilæumsskrift er det som regel de positive toner og vurderinger, der dominerer. Og det historiske tilbageblik på siderne danner ingen undtagelse. DM roses for at have givet modspil og medspil, for at være traditionsrig og en fast forkæmper for demokrati og ligestilling, men også for at have udviklet sig til en vigtig dialogpartner i forhold til andre interessenter på arbejdsmarkedet og i uddannelsesverdenen. Lutter roser er der naturligvis ikke. Jeg opfatter det i hvert fald ikke som helt entydig ros, at vi holder ministrene fast på at løse alle problemer for de ansatte, store som små, også dem, der kun er synlige for DM. Men hilsenerne fra dem, vi forhandler med og imod, og dem, vi samarbejder med, er dog et dejligt bevis på, at DM er en betydningsfuld akademisk organisation. Som det fremgår af DM-politikernes udtalelser på jubilæumssiderne, er vi nok selv mest tilbøjelige til at fokusere på manglerne: De analyser, vi endnu ikke har haft ressourcer til at lave, de overenskomstresultater, vi endnu ikke har kunnet tilkæmpe os, den permanente synlighed i pressen, som vi endnu ikke har opnået, den branding i offentligheden af DM som en stærk organisation for vidensarbejdere af enhver slags, som endnu ikke er slået fast, og de potentielle medlemmer, der endnu ikke har meldt sig ind. Sådan må det jo være. For vi skal hele Hilsenerne fra dem, vi forhandler med og imod, og dem, vi samarbejder med, er dog et dejligt bevis på, at DM er en betydningsfuld akademisk organisation. tiden bestræbe os på at gøre det bedre, ikke hvile på de laurbær, vi gennem tiden måtte have fået. Der er vitterligt også meget, der skal forbedres, mange kampe, der skal vindes, før vi kan stille os tilfredse med de vilkår, som DM s medlemmer skal leve og arbejde under. Og det er nok tvivlsomt, at vi når helt i mål på de næste ti år. Her og nu vil jeg alligevel tillade mig at glæde mig over jubilæumsskriftets vidnesbyrd i ord og billeder om DM s position og betydning gennem de sidste 90 år. DM s historie afspejler et vigtigt hjørne af samfundsudviklingen op gennem det 20. århundrede og ind i det 3. årtusinde. Og det er da ikke så ringe endda. Læs DM 90 år på siderne DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 17/08

5 protester freder Universitetsavisen De mange studerende og ansatte, der protesterede over nedlæggelsen af Universitetsavisens papirudgave, har sejret. Rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen har valgt at tilbagekalde beslutningen om, at Universitetsavisen fra årsskiftet kun skulle findes på nettet. I en meddelelse til ledelsen på fakulteter og institutter skriver han: På baggrund af de markante tilkendegivelser fra Hovedsamarbejdsudvalg og fra Studenterrådet har rektor besluttet at tilbagekalde beslutningen om, at Universitetsavisens papirudgave ophører Hemmingsen har i stedet valgt at lade postomdelingen af avisen ophøre fra årsskiftet, hvilket sparer omkring to millioner kroner penge, der delvist skal bruges til at udvikle en e-version af avisen. E-versionen går i luften 1. september næste år og vil findes i både en dansk og en engelsk udgave. Når papirudgaven ikke længere dumper ind ad brevsprækken, kan ansatte og studerende i stedet finde den forskellige steder på universitetet, og alle får besked pr. mail, når en ny udgave er udkommet. Samtidig får alle tilsendt et eksemplar af Universitetsavisen ved starten af hvert semester for at minde om avisens eksistens. Men af brevet fremgår det også, at avisen ikke er fredet for evigt: I foråret 2010 afholdes for en bred kreds på KU (inkl. HSU, Studenterrådet og kommunikationsmedarbejdere) et statusseminar om den samlede kommunikation, herunder en vurdering af de tekniske muligheder og papirversionens fremtid. ( ) Universitetsavisen er ikke undtaget for evt. fremtidige generelle sparerunder på KU, slutter brevet fra rektor Ralf Hemmingsen. lk konflikt på vej i CSC Ledelse og medarbejdere på CSC kan ikke enes om ny overenskomst. Derfor har de akademiske fagforeninger, Arkitektforbundet, DJØF og DM, varslet konflikt mod CSC. CSC s ledelse har reageret på fagforeningernes varsel om strejke med et varsel om lockout. Konflikten kan træde i kraft 9. november Parterne er indkaldt til møde i Forligsinstitutionen den 3. november. Uenigheden på CSC handler både om den aktuelle løn og om de fremtidige vilkår for lønforhandling. CSC har tilbudt 3,75 pct. i lønstigning i næste overenskomstperiode. Arkitektforbundet, DJØF og DM kræver 4,99 pct. Den generelle lønstigning på det danske arbejdsmarked har det seneste år været lige under 5 pct. Vi kræver en stigning, der som minimum sikrer mod udhuling af reallønnen. Alt andet vil være helt urimeligt, understreger Frederik Dehlholm, der er formand for AC-klubben på CSC og formand for DM Privat. Konflikten handler dog lige så meget om fremtidens løn. CSC s ledelse har forlangt, at overenskomstens start- og slutdato flyttes fra 1. juni til 1. marts. De tre akademiske fagforeninger vil beholde den nuværende dato. Striden om datoer ligner en detalje, men for de tre fagforeninger er det fremtidens vilkår for forhandling og dermed også fremtidens løn, der står på spil. CSC s ledelse vil have datoen flyttet til 1. marts 2010, så den er synkroniseret med overenskomsterne på LO-området. Hvis det sker, vil de akademiske fagforeninger få meget vanskeligere ved at få gennemført deres krav fremover, fordi vi risikerer at blive puljet med LO-området. Vi bliver en dråbe i havet, siger Frederik Dehlholm. Han fremhæver, at Dansk Arbejdsgiverforening aldrig har ønsket at indgå generelle overenskomster med akademiske fagforeninger. Vi hører slet ikke hjemme i det billede. Derfor er der heller ingen grund til at synkronisere overenskomstens periode med LO-området. Hvis vi under fremtidige konflikter bliver trukket i Forligsinstitutionen sammen med en masse andre fagforeninger, så fylder vi ikke særlig meget. Vi vil få langt sværere ved at få gennemført vore krav, siger Frederik Dehlholm. la magisterbladet 17/08 5

6 finanskrise skærer i Dramatiske kursfald på verdens børser koster dyrt hos pensionskasser. En fast garanti på kontorenten er guld værd i dårlige tider. Det viser et eksempel fra JØP. af Lisbeth Ammitzbøll Finanskrise og blødende børser bringer nu værdien af rentegarantier frem i lyset hos landets pensionskasser. Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP, regner med at kunne overholde løftet til gamle medlemmer om en garanteret rente, mens unge JØP ere skal være glade, hvis de kan bevare depotet intakt. Når året er omme, vil medlemmer af JØP s afdeling 1 sandsynligvis få lagt de garanterede 4,25 pct. til deres pensionsformue, mens medlemmer i JØP s afdeling 2 sandsynligvis vil få 0 pct. Dermed får de gamle JØP ere i afdeling 1 nu valuta for de penge, der er gået til at købe finansielle forsikringer i form af rentederivater. Garantier er guld Juristernes og Økonomernes Pensionskasse har lagt tallene åbent frem på pensionskassens hjemmeside, hvor oplysninger om den økonomiske udvikling jævnligt bliver opdateret. Den gamle ordning i afdeling 1 har færre aktier end afdeling 2. I afdeling 1 finder man også de såkaldte strategiske derivater. De er en form for finansielle forsikringer, der beskytter pensionskassens formue. Ifølge en opgørelse fra JØP har de strategiske derivater i år givet et afkast på næsten 79 pct. Til sammenligning har børsnoterede aktier givet et afkast frem til midten af oktober på -38 pct. I begge JØP s afdelinger er foruden aktier også obligationer og ejendomme samt forskellige andre finansielle produkter. JØP s afdeling 1 har frem til midten af oktober haft et afkast på -8 pct., mens afdeling 2 har haft et afkast på -15 pct. JØP må tage fra pengetanken for overhovedet at kunne give 4,25 pct. i rente til de gamle og holde de unge fri for tab. Negative afkast er helt normale under de nuværende markedsvilkår. Udviklingen i JØP ligner den generelle udvikling i danske pensionskasser. JØP s direktør, Torben Visholm, fremhæver da også over for djøf-bladet, at pensionskassens medlemmer kan tage udviklingen roligt. JØP er fortsat i grønt lys hos Finanstilsynet, der jævnligt vurderer danske pensionskassers økonomiske robusthed. MP i grønt JØP s medlemmer er fordelt med overvejende ældre medlemmer i afdeling 1 og overvejende unge medlemmer i afdeling 2. Opsplitningen i to afdelinger er resultat af en omlægning, der har flere træk til fælles med Magistrenes Pensionskasses overgang til Ny Pensionsordning. Kun 17 procent af JØP s gamle medlemmer sagde dog ja tak til den nye ordning. Et klart fællestræk mellem JØP s gamle ordning og MP s gamle ordning er netop de rentederivater, der i dag beskytter MP s formue og holder hånden under rentegarantien. Ifølge MP Pensions ledelse er rentederivaterne for dyre og en forhindring for en mere aktiv investeringsprofil. De skal væk i den nye ordning, mener MP s ledelse. I modsætning til JØP og flere andre akademiske pensionskasser har MP Pension ikke offentliggjort aktuelle tal for pensionskassens økonomi under finanskrisen. MP Pensions formand, Jytte Freisleben, skriver dog på pensionskassens hjemmeside: Medlemmer i AP, MP og PJD behøver ikke at være urolige for deres pensioner. Hun oplyser, at alle tre pensionskasser fortsat er i grønt lys hos Finanstilsynet. 6 magisterbladet 17/08

7 pensioner Aktier styrtdykker. Pensionskasser bløder. I krisetider er rentegarantier guld værd. EU kan flytte pensioner Den danske regering stiller sig nu på tysk side i en konflikt mellem EU-kommissionen og Tyskland. Striden drejer sig om pensioner. Hvis EU-Kommissionen vinder sagen ved EF-Domstolen, kan europæiske fagforeninger miste retten til at placere medlemmernes pensionspenge i egne selskaber. Sagen er anlagt af EU-Kommissionen, der mener, at Tyskland omgår EU s regler om licitation. EU-Kommissionen hævder, at en arbejdsmarkedspension er en tjenesteydelse på linje med andre tjenesteydelser. Den slags skal i udbud i hele EU. Derfor må tyske arbejdsgivere og fagforeninger ikke selv aftale, hvor medarbejdernes pensionspenge skal forvaltes, mener kommissionen på baggrund af reglerne i Udbudsdirektivet. Tysklands kommunale arbejdsgivere og fagforeninger har i vidt omfang indgået pensionsaftaler og valgt at placere pengene i tyske pensionsselskaber. Ifølge EU- Kommissionen er tyske pensionsselskaber på den måde blevet favoriseret i strid med reglerne på EU s indre marked. Tyskland afviser, at en arbejdsmarkedspension er en almindelig tjenesteydelse på linje med varmeforsyning. Sociale pensioner er for eksempel ikke omfattet af Udbudsdirektivet, og det bør arbejdsmarkedspensioner heller ikke være, lyder det tyske argument. Både blandt tyske arbejdsgivere og fagforeninger betragter man sagen som et angreb på aftalefriheden. Ifølge et notat fra det danske Beskæftigelsesministerium kan en eventuel sejr til EU-Kommissionen få voldsomme konsekvenser for danske pensionskasser. Privatansatte vil fortsat kunne aftale pensionsforhold via kollektive overenskomster, mens offentligt ansatte vil være underlagt reglerne om udbud. Det vil kunne betyde, at det ikke længere vil være muligt at opretholde tværgående pensionskasser, hedder det i Beskæftigelsesministeriets notat. MP-medlemmer ønsker ny frist 500 medlemmer af Magistrenes Pensionskasse har nu skrevet under på et krav om en ekstraordinær generalforsamling. Hvis yderligere 130 medlemmer kræver det, vil MP s bestyrelse få pligt til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Ifølge MP Pensions vedtægter kræver det tilslutning fra en procent af pensionskassens medlemmer. MP Pension har omkring medlemmer. Indsamlingen af underskrifter fortsætter nu. Initiativet kommer fra en gruppe kritiske medlemmer af Magistrenes Pensionskasse. De har sat to punkter på dagsordenen for en eventuel generalforsamling. Første punkt er debat og afstemning om den rapport, der er udarbejdet af SB Aktuar. Rapporten, der blev offentliggjort af MP Pension i slutningen af august, skulle have været en uafhængig økonomisk rapport om omvalgets konsekvenser. Men som tidligere omtalt i Magisterbladet har rapportens forfatter så nære forbindelser til MP Pensions chefaktuar, at flere jurister betegner rapportens forfatter som inhabil. Uvildighed var ellers et klart krav fra MP s medlemmer på dette forårs generalforsamling. Andet punkt på en eventuelt kommende ekstraordinær generalforsamling handler om en ny frist for omvalget til Ny Pensionsordning. MP Pension gav kun sine medlemmer fem uger til at beslutte sig for, om de vil beholde deres gamle pension eller vælge sig over på nye pensionsvilkår. Kritikerne foreslår, at der bliver en anden omvalgsrunde enten i år eller i Man kan støtte kravet om en ekstraordinær generalforsamling på adressen: www. itgruppen.dk/pension. magisterbladet 17/08 7

8 DM-medlemmer ønsker ny MA s medlemmer skal vælge ny bestyrelse. Kandidater fra DM håber, valget giver et nyt flertal for at skabe en mere proaktiv kurs i A-kassen, der med regeringens stramninger står foran stigende krav. af Martin Ejlertsen Foto: Søren Hartvig A-kasserne skal i fremtiden spille en langt mere offensiv rolle over for sine ledige medlemmer. I hvert fald hvis det står til regeringens nedsatte arbejdsmarkedskommission, som skal komme med et konkret bud på, hvordan der kan skaffes flere hænder i arbejde. Det er blot et af de pejlemærker, som vidner om, at der i den kommende tid formentlig skal tages større og vigtigere beslutninger i landets a-kasser end længe set. Da Magistrenes A-kasse (MA) skal vælge ny bestyrelse, får det forestående valg stor betydning for, hvem der skal lede A-kassen i en tid, hvor garnet strammes ekstra hårdt. Det bliver i sidste ende medlemmernes kryds, der afgør det, og netop medlemmerne skal langt mere i centrum, end det sker i dag, hvis det står til Per Clausen, som stiller op som spidskandidat til valget for Medlemmerne i centrum-samarbejdslisten. A-kassen skal sætte fokus på at forsvare medlemmernes interesse mest muligt i offentligheden. Det er blevet bedre, men det kan blive endnu bedre. Det kan ikke nytte noget, at a-kasserne er skrækslagne for regeringen, og sådan virker det beklageligvis Flertallet i MA s bestyrelse i dag, som består af På Tværsog GL-listen, har været meget tunge at danse med, siger Per Clausen, der er spidskandidat for Medlemmerne i centrum-samarbejdslisten, og som ønsker et nyt flertal i bestyrelsen sammen med den nye DM-liste. på nuværende tidspunkt i MA. Vi skal turde beskrive problemerne og selv komme med løsningerne på dem, siger Per Clausen. Der er fire lister, som stiller op til bestyrelsesvalget i MA: Medlemmerne i centrum Samarbejdslisten, DM-listen, GL-listen og På Tværs-listen. Bestyrelsens nuværende formand, Henning Kjær Pedersen, er valgt af På Tværs-listen og genopstiller for den. Udsender valgmateriale Onsdag den 5. november udsender MA valgmateriale til alle medlemmer. Sidste frist for at stemme er den 26. november inden klokken 10.00, hvor stemmeurnerne lukkes. Når stemmerne er talt op, håber Per Clausen, at det udmønter sig i et nyt flertal fra Medlemmerne i centrum-samarbejdslisten og DM-listen, så de to forbund i et tæt samarbejde blandt andet kan løfte beskæftigelsen af ledige magistre. Får vi en anderledes sammensætning i bestyrelsen, vil det betyde, at vi kan få en formand, der kan sætte punkter som dette på dagsordenen, i stedet for at det hele tiden handler om, at vi skal slæbe formanden til truget, før der sker noget, siger Per Clausen. DM-listen stiller denne gang op til MAvalget. Spidskandidat er næstformand i DM MA-valg MA s bestyrelse består af syv medlemmer, som alle vælges af A-kassens medlemmer hvert andet år. Onsdag den 5. november sender MA valgmateriale ud til samtlige medlemmer. Materialet består af valghæfte med en oversigt over og en præsentation af kandidaterne, en stemmeseddel og en valgkuvert. Medlemmer skal indsende eller aflevere deres stemme, så MA har den senest onsdag den 26. november kl , hvor valget lukkes. Man kan også stemme elektronisk. Yderligere oplysninger om valget og lister over samtlige kandidater finder du på A-kassens hjemmeside Frederik Dehlholm, som også ønsker en ny sammensætning i MA s bestyrelse. MA skal blive langt bedre til at markedsføre sig over for medlemmerne, fagforeningerne og i offentligheden. Og så skal A-kassen være mere tværfaglig, så akademiske medlemmer, der arbejder i ACgrænselandet i eksempelvis den private sektor, ikke risikerer at blive smidt ud af A- kassen. Nogle medlemmer melder sig ud af DM pga. MA, og den udvikling vil vi arbejde på at vende, siger Frederik Dehlholm og uddyber, at DM-listen samtidig ønsker at vende en udvikling, hvor MA er begyndt at overtage DM s arbejde. Mere proaktive Desuden vil DM-listen ifølge Frederik Dehlholm arbejde for, at kontrollen med medlemmerne løsnes op, at MA bliver langt 8 magisterbladet 17/08

9 bestyrelse i MA stærkere politisk at forhøje dagpengesatsen og for bedre ligestilling mellem køn, ældre og for medlemmer med anden etnisk herkomst end dansk. I DM-listen har vi god erfaring fra DM i at være langt mere proaktive. Vi er eksempelvis stolte af vores arbejde mod jobklausuler, der også endte med et forbud. Det arbejde med konkrete forslag, der følges op af handling, vil vi fortsætte, hvis vi kommer i bestyrelsen, siger Frederik Dehlholm. Per Clausen peger på, at Medlemmerne i centrum-samarbejdslisten vil forsøge at tage et opgør med regeringens tvang over for ledige på dagpenge. Regeringens rigide tvang er ikke den rigtige måde at skaffe flere hænder i arbejde. Man udsætter de ledige for så mange ubehageligheder og tvinger dem ud i dårlig beskæftigelse med ringere grad af faglighed og løn, end de er uddannet til at kunne bestride og få. På den måde opnår man ikke den maksimale udnyttelse af arbejdskraften. Derimod skal man finde reelle job, de kan søge, samtidig med at de får tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling. Det skal a-kasserne understøtte, men det forudsætter ressourcer, og dem har vi ikke nu. Derfor skal MA have et tættere samarbejde med DM for at løfte beskæftigelsen af magistre, siger Per Clausen. Et stigende antal medlemmer melder sig ud af MA på grund af dårlig dialog, for meget kontrol og for lidt service, og det skal der laves om på, siger Frederik Delholm, der er spidskandidat for DM-listen. Foto: Henrik Petit Nye muligheder i Ny Pensionsordning Har du også sagt ja til Ny Pensionsordning? Så træder dit valg i kraft 1. januar Efter denne dato har du mulighed for at vælge fleksible pensionsdækninger inden for rammerne af vores regler og paragraffer. Fx bliver det muligt at bruge op til en tredjedel af obligatoriske pensionsbidrag på rate- og kapitalpension, skrue op og ned for invalidedækningen eller fravælge børnedækningen ved invaliditet. Herudover kan du indbetale ekstra frivillige bidrag både til den almindelige livsvarige ordning og til rate- og kapitalpension. Ring og hør hvordan. Medlemmer, som er optaget i pensionskassen 1. januar 2008 og senere, er automatisk blevet optaget i Ny Pensionsordning. Med venlig hilsen MP Pension Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon magisterbladet 17/08 9

10 Anja C. Andersen er årets modtager af DM s forskningspris inden for naturvidenskab. astronom får DM s naturvidenskabelige forskningspris af Lisbeth Ammitzbøll foto:henrik Petit Astronom Anja C. Andersen er årets modtager af DM s forskningspris inden for naturvidenskab. Anja C. Andersen har tidligere modtaget en lang række priser for sin evne til at formidle sin enorme viden om stjernestøv. Med DM s forskningspris er selve forskningen sat i centrum. Prisen er en anerkendelse, der kommer fra forskerne selv. Det gør den særlig ærefuld, og jeg er utrolig stolt over at modtage den anerkendelse, siger hun. Anja C. Andersen er i dag lektor ved Niels Bohr Institutet og en af de drivende kræfter bag Danmarks Grundforskningsfonds Dark Cosmology Centre. Centret har hjemme på Københavns Universitet. Her forsker hun i stjernestøv og forsøger at kortlægge, hvordan støvet dannes i universet, og hvilken indflydelse det har på planeters dannelse og stjerners udvikling samt på observationer af det tidlige univers. Foruden en imponerende liste af astrofysiske publikationer er Anja C. Andersen kendt for at formidle sin forskning i populærvidenskabelige tidsskrifter. Forskernes egen pris DM s forskningspriser er forskernes egen pris. Hver pris er på kroner. Prisen for naturvidenskab og prisen for grænseoverskridende forskning bliver i år overrakt af Kirsten Hastrup, præsident for Det Kongelige Videnskabernes Selskab. Det sker 11. november, når DM fejrer sin 90-års fødselsdag. Derfor får hun prisen Et enigt bedømmelsesudvalg har peget på Anja Cetti Andersen som vinder af DM s forskningspris 2008 inden for kategorien Naturvidenskab. Udvalget begrunder sit valg af den engagerede astronom med disse ord: Anja Cetti Andersen modtager DM s forskningspris på grund af sin evne til at kombinere astronomisk frontforskning med en sjælden evne og interesse for formidling af sine forskningsresultater til et bredere publikum. Det kendetegner Anja Cetti Andersens forskning, at hun bevæger sig tværdisciplinært mellem fysik, kemi, geologi og biologi. Et eksempel på Anja Cetti Andersens indsats er hendes arbejde med numeriske modeller af støvs indflydelse på tidlig planetdannelse. Anja Cetti Andersen er for tiden i gang med en større forskningsmæssig udfordring, idet hun arbejder på at opbygge en numerisk kode til beregning af, hvordan støv dannes og overlever i forbindelse med universets første stjerner. Anja Cetti Andersen har ud over formidling af egen forskning ydet en stor indsats som repræsentant for naturvidenskaben i det hele taget og har dermed bidraget til at give naturvidenskaben en stemme i samfundsdebatten generelt. 10 magisterbladet 17/08

11 historiker får DM-pris for grænseoverskridende forskning af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit Unge forskere vil udføre DNA-analyser og bruge deres kulturhistoriske viden uden at føle, at der er en modsætning. De vil ikke lade sig begrænse i deres metodevalg, lyder et håb for fremtidens forskere fra Marie-Louise Nosch, der er modtager af DM s forskerpris for grænseoverskridende forskning. Hun fremhæver, at ægte tværfaglighed kræver videnskabelighed af høj karat. De store fremskridt vil komme der, hvor en forsker har specialviden på et område og kombinerer den med specialviden på et andet område, siger Marie-Louise Nosch, der er centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning. Marie-Louise Nosch er årets modtager af DM s forskningspris inden for grænseoverskridende forskning. Centret har hjemme på Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Marie-Louise Nosch er uddannet historiker og har markeret sig internationalt som forsker på et felt, der kræver omfattende flerfaglig viden. Hendes arbejde med ægæiske inskriptioner som kilder kræver højt specialiseret viden inden for epigrafik og filologi. Samtidig har hun holdt fast i historikerens brede perspektiv på samfundsopbygning og funktion. Marie-Louise Noschs fordomsfri tilgang til forskning præger både hendes talrige videnskabelige publikationer og arbejdsånden på Center for Tekstilforskning. Centret blev i 2008 udpeget af Det Frie Forskningsråd som et af Danmarks mest dynamiske forskningsmiljøer. Derfor får hun prisen Et enigt bedømmelsesudvalg har udpeget Marie-Louise Nosch som vinder af DM s forskningspris 2008 inden for kategorien Grænseoverskridende forskning. Udvalget begrunder sit valg af Marie-Louise Nosch med disse ord: Marie-Louise Nosch har ved sit arbejde åbnet forskningen mod nye områder, der rækker over grænserne til andre videnskabelige discipliner. Hun har bragt klassiske naturvidenskabelige discipliner i spil med humaniora og samfundsvidenskab og bygget bro fra analysen af konkrete arkæologiske fund til kulturanalysen. Marie-Louise Nosch har hermed ydet en meget original og fokuseret videnskabelig indsats inden for tekstilarkæologi. Marie-Louise Nosch bringer viden og traditioner fra forskellige traditioner sammen og har derved skabt nye rammer for, at kolleger og yngre forskere inden for tekstiler kan mødes, udvikle og udveksle viden på tværs af tilvante skillelinjer. Evnen til at kombinere naturvidenskabelige analysemodeller med eksperimentel arkæologi og klassiske kulturhistoriske forskningstraditioner har Marie-Louise Nosch ikke alene anvendt i afdækningen af de nordiske traditioner inden for tekstil. Sammen med seks europæiske partnere står hun nu i spidsen for forskningsprojektet Clothing and Identities New Perspectives on Textiles in the Roman Empire, som beskæftiger sig med alle aspekter af tekstilforskning: dragt og design, teknologi og produktion, sprog og kommunikation. magisterbladet 17/08 11

12 boglisten HISTORIE Ruiner Fascination og fantasi I tilknytning til udstillingen Ruiner fascination og fantasi udgives en bog med samme titel indeholdende bidrag af såvel museets egne medarbejdere som eksterne specialister. Publikationen, der er gennemillustreret, vil være af stor interesse for både faggrupper, der arbejder med bygningskunst, kunsthistorie og restaurering, og for såkaldt almindeligt interesserede. Udstilling og bog er samtænkt med Vejle Kunstmuseums projekt Ruin Vision, hvis katalog ligeledes kan erhverves i museumsbutikken.museet på Koldinghus, 2008, 101 sider, 148 kr. IDRÆT Idrætsundervisning, En grundbog i idrætsdidaktik Helle Rønholt og Birger Peitersen (red.) Idrætsundervisning udkommer nu i en gennemgribende revideret udgave med mange helt nye kapitler. Grundideen er den samme, men siden 2000, da bogen første gang udkom, er der sket mange uddannelsespolitiske forandringer, og nye teorier har fået indflydelse på den idrætsdidaktiske tænkning. Teorier og overvejelser om læreplaner, undervisning, læring og kompetence er således væsentlige nye afsnit. Museum Tusculanums Forlag, 2008, 346 sider, 298 kr. PSYKOLOGI Traumer Narrativ behandling af traumatiske oplevelser David Denborough (red.) Denne vidtfavnende, kloge og praksisbaserede bog viser, hvordan man i praksis kan benytte narrative ideer i traumebehandling af voksne, par og/eller børn. Bogens bidrag er hentet fra hele verden, og dens fokus er, at ingen mennesker er passive modtagere af svigt, overgreb, tortur eller andre former for traumatiserende handlinger; mennesker vil altid møde traumatiserende begivenheder med en modhandling. Dansk Psykologisk Forlag, 2008, 238 sider, 328 kr. PÆDAGOGIK Medborgerskab En udfordring til efterskolen Alexander von Oettingen, Leo Komischke-Konnerup og Niels Buur Hansen (red.) I Medborgerskab en udfordring til efterskolen peger forfatterne på, at efterskoleformen stilles over for en udfordring om på ny at gennemtænke efterskolens dannelsesopgave i forestillingen om medborgerskab, og bogen bidrager dermed til den fortsatte udvikling af efterskolens innovative kraft. Det sker blandt andet ved at undersøge og formulere efterskolens særlige muligheder og betingelser for at arbejde med undervisning og samvær i lyset af et åbent begreb om medborgerskab. Unge Pædagoger, 2008, 128 sider, 98 kr. SAMFUND Umulig mission? Anja Dalgaard-Nielsen Siden starten af 1990 erne har Danmark involveret sig i stadig flere internationale militære missioner rundt omkring i verden kulminerende med det danske engagement i Irak og Afghanistan. I 2006 rejste Anja Dalgaard-Nielsen til Irak og Afghanistan for at undersøge de danske styrkers forhold, deres opgaver og de vilkår, de opererer under. Undervejs pressede spørgsmålene sig på: Hvilken forskel gør de danske missioner, kunne de gøres bedre, og er de prisen værd? Gyldendal, 2008, 168 sider, 199 kr. SKØNLITTERATUR Dinosaurens fjer Sissel-Jo Gazan Anna Bella har netop afleveret sit speciale om fuglenes oprindelse på Biologisk Institut, da hendes vejleder, Lars Helland, bliver fundet død på sit kontor. Retsmedicinsk undersøgelse viser, at parasitter har invaderet hans krop og bredt sig i vævet, til organismen bukkede under. På Biologisk Institut findes mange motiver til at skaffe Lars Helland af vejen, men politiets efterforsker, Søren Marhauge, har svært ved at finde rundt i de intriger, der florerer på instituttet. Gyldendal, 2008, 456 sider, 299 kr. SPROG Understanding translation Anne Schjoldager, Henrik Gottlieb og Ida Klitgård Bogens formål er at give læseren et indblik i fænomenet oversættelse og at opstille et begrebsapparat, som kan anvendes ved analyser af konkrete oversættelser. Bogen gennemgår en række generelle og specifikke oversættelsesteorier, som anvendes på autentiske og tænkte eksempler. Foruden de generelle kapitler indeholder bogen specifikke kapitler om tolkning, billedmedieoversættelse og litterær oversættelse. Bogen er primært skrevet til sprogstuderende på bachelorog kandidatniveau, men kan bruges af alle, der beskæftiger sig med tekst og oversættelse. Den er skrevet på engelsk. Academica, 2008, 300 sider, kan bestilles gratis. flere bøger på side 40 >> 12 magisterbladet 17/08

13 flere magistre går på efterløn Et stigende antal magistre vælger at forlade arbejdsmarkedet, før pensionsalderen er nået. Dermed adskiller magistrene sammen med lærerne sig fra tendensen på resten af arbejdsmarkedet. For mens mange faggrupper oplever et fald i andelen af efterlønnere, så oplever Magistrenes A-kasse og også Lærernes A-kasse en stigning. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at MA det seneste år har sendt 1,4 procent flere på efterløn end året før, mens stigningen hos lærerne er på én procent. Hos eksempelvis FOA og 3F har man derimod oplevet et fald på omkring to procent det seneste år. I MA mener man dog ikke, at tallene er et udtryk for en ny tendens. Derimod skyldes stigningen, at der er kommet flere personer over 60 år, forklarer konsulent Anne Christiansen. Der er ikke relativt flere, der går på efterløn. Og mange af dem, som går på efterløn, kommer fra en position i ledighed. For et par år siden lavede MA en undersøgelse, som viste, at langt de fleste gik på efterløn, fordi de var tvunget til det. De var enten arbejdsløse, eller også var de i risikozonen for at miste arbejdet. Så har folk et arbejde, de er glade for, går de ikke på efterløn. Meget få ønsker konkret mere tid til sig selv. Efterlønnen er for de fleste ikke et tilvalg, men derimod et resultat af et fravalg, siger Anne Christiansen. Hver gang der rumles om at lave efterlønsordningen om, føler nogle sig tilskyndet til at vælge den, mens de er sikre på, de kan. Men samlet set er tilbagetrækningsalderen stigende. Nogle er slidt op og kan ikke holde til et fuldt arbejdsliv, men mange bruger slet ikke deres efterlønsbevis. Det er attraktivt at få en præmie på kroner skattefrit for at arbejde, til man går på pension, siger vicesekretariatschef i Lærerens A-kasse,Rune Thorup til Folkeskolen. dk. me Ny læring til dig og din organisation Bestil Mannaz nye katalog. Det indeholder masser af spændende nyheder og inspiration til din og organisationens kompetenceudvikling. Bestil dit katalog på magisterbladet 17/08 13

14 krav om lovgivning mod dårligt engelsk Dansk er så truet som undervisnings- og fagsprog på universiteterne, at et folketingsflertal nu vil ændre universitetsloven. Det fremgik af kulturministeriets sprogkonference. af Thomas Bøttcher tegning: Bob Katzenelson Uvist hvorfor var repræsentanter for de studerende ikke indbudt af Kulturministeriet til at deltage i den konference, der for nylig på Diamanten i København diskuterede truslen mod det danske sprog på universiteterne. En trussel, der skyldes, at dansk visse steder er på vej til at blive udgrænset som undervisningssprog til fordel for et knap så godt engelsk. Med fare for, at konsekvensen bliver en sproglig deroute for de studerende, der befinder sig midt i en indlæringsproces. Nu er der godt nok en forestilling om, at danskere og måske specielt højtuddannede er velbevandrede i engelsk. Men skal man tro eksperterne på konferencen, er det en vrangforestilling. For én ting er, at højt kompetente videnskabsfolk kan mødes og snakke om det, de er verdensmestre i. Noget andet er en undervisningssituation, og her tyder undersøgelser fra Sverige på, at man både snakker langsommere og forstår mindre. Studerende ikke hørt Hvad de danske studerende mener om sagen, er imidlertid usikkert. Herhjemme er der ikke lavet systematiske undersøgelser af de pædagogiske og indlæringsmæssige omkostninger ved det engelske sprogs indmarch på universiteterne. Heller ikke regeringens sprogudvalg, der under konferencen præsenterede en ny rapport om emnet, har spurgt de studerende om deres holdninger. Ikke én af udvalgets 52 interne og eksterne medlemmer er repræsentant for de studerende, og Kulturministeriet har ikke inviteret studenterorganisationer til at deltage i høringen om rapporten. Så måske var det symptomatisk, at de studerende sad og arbejdede intetanende i bibliotekets læsesale, mens konferencen foregik blot få skridt borte. Udvalgets formand, Jørn Lund, mener dog alligevel, han har en god fornemmelse af deres holdning. Jeg var til et møde på DTU, hvor en lærer sagde, at det ikke var noget problem at undervise på engelsk, hvis man bare har nogle sikre faglige færdigheder og er vant til at undervise på engelsk. Det medførte en række uartikulerede lyde fra de studerende, der sad i auditoriet, hvorefter en af dem rejste sig op og sagde: I skulle bare vide, hvor kedelige I lyder, når I slår over i engelsk, lød det ifølge Jørn Lund fra en studerende. Med andre ord deler de studerende angiveligt den bekymring, der også prægede Jørn Lunds indlæg på konferencen. Her beskrev han, hvordan man i både Norge og Sverige har indført egentlige sproglove. 14 magisterbladet 17/08

15 Han spurgte de tilstedeværende folketingspolitikere, om de ville sikre dansk som universitetssprog, og hvis ja, hvordan så sikre det? Henvisningen til Sverige og Norge illustrerer nemlig ikke blot, hvad der foregår på den anden side af Øresund og Kattegat. Den markerer også en grænsedragning i den danske debat og en splittelse i selve sprogudvalget: Skal man lovgive om sproget i Danmark? Ja, siger flere medlemmer, herunder engelskprofessor og formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, der ser engelsk undervisning på universiteterne som den største trussel mod dansk. Davidsen-Nielsen tror ikke, at det nytter at lade universiteterne håndtere problemstillingen frivilligt. Vi har afprøvet en model i 2004, som siger, at dansk er hovedsprog i undervisningen på universiteterne, men som ikke indebærer nogen lovgivning eller bindende bestemmelser. Men det, der er sket, er, at dansk har tabt terræn og nogle steder så kraftigt, at fx Life Science ved KU vil udbyde alle deres kandidatuddannelser inden 2010 på engelsk. Så modellen virker ikke, sagde han. Pligt til dansk Nej til lovgivning, siger andre medlemmer af udvalget, herunder dekanen ved nævnte Faculty of Life Science ved Københavns Universitet Per Holten-Andersen. Han måtte på konferencen finde sig i at være skydeskive for alle sprogstrammere, som han kalder dem, der ser alarmklokkerne ringe. Men i Per Holten-Andersens øjne ved Niels Davidsen-Nielsen og andre, herunder Jørn Lund, slet ikke, hvad det er, der foregår ved Life Science. Jørn Lund og Niels Davidsen- Nielsen kunne have inviteret sig selv ud for at se, hvad vi reelt gør med alle de nuancer, der er, ligesom de ville kunne høre, hvad vores studerende mener. Jeg har også foreslået Jørn Lund, at sprogudvalget holdt et møde herude, men det har han ikke fulgt op på. Ifølge dekanen skal ikke-dansksprogede studerende, der kan engelsk, kunne tage en kandidatgrad ved institutionen, hvilket i praksis betyder, at alle obligatoriske fag er på engelsk. De studerende bakker 100 procent op om det, men selvfølgelig sætter de også fokus på, at vi må gøre noget ved de lærere, der ikke underviser godt nok på engelsk. Og det gør vi gennem sprogtilbud til underviserne og ved hjælp af evalueringer af det faglige udbytte og af den sproglige kvalitet, sådan at standarden stille og roligt bliver løftet, siger Per Holten-Andersen. Men det er ikke godt nok, mener Jørn Lund og andre medlemmer af udvalget. De ønsker at bruge universitetsloven til at forpligte hvert fakultet til at opretholde og udvikle dansk som fagsprog. Et lovindgreb, der er kontroversielt i en tid, hvor selv regeringen ønsker at slække på den stramme styring af universiteterne. KU s rektor, Ralf Hemmingsen, forsøgte at se problemstillingen fra den humoristiske side. Skal rektor så idømmes dagbøder, hvis der opdages et antal illegale amerikanske kompendier?, spurgte han og modtog klapsalver fra salen. Men Jørn Lund vil et andet sted hen. Det skal være en parallelsprogsstrategi med en arbejdsdeling, sådan at nogle kurser er på engelsk, og andre er på dansk. Der skal ikke være nogen prøjsisk fordelingsnøgle, der kræver alle fag dubleret, det skal være fleksibelt og i vid udstrækning administreres af de enkelte fakulteter. Men fakulteterne må altså bare ikke lave erklæringer om, at der ikke undervises på dansk, foreslår Jørn Lund. Ikke gratis DM s formand, Ingrid Stage, er normalt en skrap modstander af detailregulering af universiteterne. Men på konferencen gav hun udtryk for, at sagen er så alvorlig, at hun er villig til at bøje sine principper. Måske skal der være rammer, som ikke udpensler, hvordan det skal foregå, sagde hun. Og med den støtte til et indgreb, som både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF gav på konferencen, kunne man tro, at i hvert fald den ene halvdel af sprogudvalgets medlemmer kunne være tilfredse. Men som Ingrid Stage gjorde opmærksom på, er det ikke gratis at sikre parallelsproglighed. Desværre er ressourcerne til at gennemføre øvelsen ikke til stede. Uansat hvor mange krumspring universiteterne giver sig i kast med, står de ofte i en situation, hvor de stilles over for politiske krav uden at have ressourcerne til at kunne opfylde selvsamme krav. På linje med flere andre gav hun derfor udtryk for sin støtte til udvalgets forslag om at indføre et sprogtaxameter, der skal dække udgifterne til parallelsproglighed. Om videnskabsminister Helge Sander støtter forslaget, fremgik ikke af konferencen. Helge Sander havde meldt afbud. magisterbladet 17/08 15

16 OK 08: kroner til kompetence-udvikling skal fordeles fra Ved forårets overenskomstforhandlinger blev midlerne fra trepartsaftalerne til kompetenceudvikling udmøntet. Der er tale om penge, som skal styrke kompetenceudviklingen, og som kommer oven i det beløb, som det offentlige i forvejen bruger på kompetenceudvikling. Reglerne bliver administreret forskelligt i det offentlige. På det statslige område er man længst fremme. Her er der øremærket 80 millioner kroner til AC ere. Af disse sendes de 40 millioner kroner ud i ministerområderne, mens de øvrige 40 millioner kroner bestyres af et nyt udvalg, APU, hvor DM er repræsenteret ved Ingrid Stage. Det er vigtigt, at man ude lokalt følger med i dette og sikrer, at pengene rent faktisk bliver brugt, siger afdelingsleder i DM Jacob Suhr. De første 21 millioner kroner på det statslige område er netop blevet fordelt. På det kommunale og regionale område skal hver kommune og region nedsætte et udvalg for hvert hovedorganisationsområde herunder et for akademikere som skal beslutte, hvordan pengene skal bruges. Det er arbejdsgiverne, som skal tage initiativ til nedsættelse af udvalgene. I DM vil vi gerne opfordre tillidsrepræsentanterne til at forhøre sig om udvalget i deres kommune eller region og om afsættelsen af de ekstra millioner, siger Jacob Suhr. Har du forslag til, hvad APU kan bruge pengene på, kan du skrive til formand for DM og medlem af APU Ingrid Stage på Læs mere på løn og ansættelse regelguide om overenskomster og aftaler i staten, regioner og kommuner. Fokus på karriere dine muligheder i DM Sparring Karriererådgivning Afklaring Karrieresamtale Forandring Karriereworklabs Feedback Ansøgningstjek Erfaringsudveksling Netværk Få sparring med focus på dine muligheder og behov inden for karriere- og kompetenceudvikling En personlig samtale om afklaring af din karrieresituation, mål, ønsker og balance i arbejdslivet På DM s worklabs er du en del af en proces, hvor du arbejder med at afklare dine kompetencer og udviklingsønsker Få feedback på din ansøgning og dit CV I DM s netværk kan du erfaringsudveksle med andre DM medlemmer om faglige og arbejdsrelaterede emner Klik ind på _FOKUS.indd 1 02/07/08 14:23:14 16 magisterbladet 17/08

17 Uden jer går det ikke! Foto: Henrik Petit Arbejdspladsklubber er specifikt nævnt i DM s vedtægt som et centralt element i varetagelsen af løn- og ansættelsesforhold. Og vedtægten præciserer, at der kan være tale om såvel rene DM-klubber som AC-klubber, hvor flere AC-organisationer arbejder sammen. I bemærkningerne til vedtægten står der blandt andet følgende om klubbernes funktion: På arbejdspladser, der er overenskomstdækkede, fungerer en arbejdspladsklub ofte som mandatgivende i forhold til en valgt tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten indgår inden for sin kompetence aftaler om kollektive og individuelle forhold på baggrund af et mandat givet i arbejdspladsklubben. På arbejdspladser, der ikke er overenskomstdækkede, fungerer klubben ofte med sin klubformand som talerør for medarbejdernes interesser. Artiklerne på de følgende sider om klubber på såvel det offentlige som det private område, på såvel overenskomstdækkede arbejdspladser som på virksomheder uden C-overenskomster giver konkrete eksempler DM-formand Ingrid Stage: Det er DM s opfattelse, at det er sammenhold og samarbejde mellem alle akademikere på en arbejdsplads, der giver de bedste resultater for medarbejderne. på ovenstående funktionsbeskrivelse og på klubbernes store betydning for tillidsrepræsentanternes arbejde. Artiklerne om AC-klubber har fået en særlig aktualitet på grund af Ingeniørforeningens (IDA) forestående udmeldelse af AC. DM har i løbet af de seneste måneder gentagne gange meldt ud, at vi ikke ønsker det lokale samarbejde ødelagt af IDA s enegang. Det er DM s opfattelse, at det er sammenhold og samarbejde mellem alle akademikere på en arbejdsplads, der giver de bedste resultater for medarbejderne. Det gælder løn, og det gælder arbejdsforhold i bred forstand. Og det er et budskab, som ligger helt i tråd med den holdning, vores tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner her giver. DM s medlemmer nægter at ødelægge et velfungerende lokalt samarbejde, selv om den største akademikerorganisation på centralt plan vælger at stå uden for AC-samarbejdet. En af DM s tillidsrepræsentanter, som har et tæt samarbejde med en IDA-tillidsrepræsentant, siger direkte, at hun slet ikke kan forestille sig at lukke ned for samarbejdet mellem de to grupper og derved medvirke til en forringelse af alle medarbejdernes arbejdsmiljø. Så klar en melding forpligter DM til at gøre så meget som overhovedet muligt for, at der ikke bliver lagt sten i vejen for tillidsrepræsentanternes samarbejde. Vi opfordrer IDA til på samme måde at tage budskabet fra arbejdspladserne alvorligt, til at lade eftertanken sætte ind og til at lægge linjen om fra den aggressive konkurrence om medlemmer til Her vil jeg blot glæde mig over DM-tillidsrepræsentanternes store engagement i at varetage kollegernes interesser og over det faglige fællesskab med andre akademikere, som er et gennemgående tema i alle artiklerne. samarbejde om interessevaretagelse og støtte til vores lokale repræsentanter. DM kan ikke love, at IDA s fravalg af det akademiske fællesskab på det centrale plan slet ikke vil kunne få mærkbare konsekvenser, men vi arbejder på at minimere de negative konsekvenser for DM s tillidsrepræsentanter, kontaktpersoner og medlemmer i almindelighed. Her vil jeg blot glæde mig over DMtillidsrepræsentanternes store engagement i at varetage kollegernes interesser og over det faglige fællesskab med andre akademikere, som er et gennemgående tema i alle artiklerne. De viser med al tydelighed, at ikke blot er tillidsrepræsentanterne DM s rygrad de er også vores bedste ambassadører på arbejdspladsen. Tak for indsatsen. Vis ses forhåbentlig på TR-dagen den 11. november. Ingrid Stage, formand, DM Læs hele temaet om AC-klubber på siderne magisterbladet 17/08 17

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge netværkene til at inspirere dig

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen

FOA din partner på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2007 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 205.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Optagelse i MA som nyuddannet

Optagelse i MA som nyuddannet Optagelse i MA som nyuddannet A-kassen for højtuddannede 2008/09 Magistrenes Arbejdsløshedskasse Optagelse i MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) er a-kassen for dig, der er uddannet inden for det humanistiske,

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2006 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 210.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER 2016 DINE RETTIGHEDER OPSIGELSESVARSLER I FUNKTIONÆRLOVEN HAR DU VÆRET ANSAT: ER DER ET VARSEL PÅ: OPSIGELSE SKAL SENEST GIVES VED: Under 6 måneder 1 måned

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende. leder

Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende. leder Nr. 3 Juni 2012 Kortnyt Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende leder Studiejob: strategiske, øjenåbnend Studiejob er nærmest blevet en fast del af livet som studerende. Se DMstud.s store tema

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Indledning (og kontingentstigning) Som de fleste af jer ved, er DTLs arbejdsgiverforening et frivilligt tilbud

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere