Det viser DREAM s egne beregninger jo også 3. semester 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det viser DREAM s egne beregninger jo også 3. semester 2011"

Transkript

1 Forord I sidste projektrapport DREAM Drøm eller virkelighed fra andet semester Samfundsvidenskabeligt basisstudium år 2011 undersøgte vi 1 to af forudsætningerne bag den økonomiske model DREAM; forudsætningen om (markeds)ligevægt og forudsætningen for rationel handlen. DREAM-modellen bliver anvendt til mange økonomiske fremskrivninger i Danmark, og mange politiske forslag underbygges af modellens beregninger. Resultatet af undersøgelsen i rapporten blev, at teorien bag modellen ikke svarer overens med virkeligheden. Beregningerne som DREAM institutionen har lavet er blot matematiske ligninger, men den teori modellen er bygget op om, altså hvordan de forskellige parametre i ligningssystemet hænger sammen kan problematiseres og kritiseres. Men hvorfor bliver DREAM institutionen og DREAM s resultater så anvendt? Det blev lagt frem i den danske valgkamp i år 2011 af Liberal Alliance, at DREAM er en uafhængig institution, og modellens resultater gav Liberal Alliances politiske program legitimitet. Dette er blot et billede på, at den økonomipolitiske diskurs i Danmark er præget af den økonomiske model DREAM. Selvom teorien ikke altid passer på virkeligheden, så får DREAM s resultater tilsyneladende en hvis pålidelighed (gyldighed), og derigennem magt af de politikere der anvender dem. Vi kan se det, når der bliver lavet politik på baggrund af beregninger fra DREAM-institution. Der er få personer, der stiller spørgsmål til DREAM s udregninger og konsekvenserne af udregningerne for det danske samfund i fremtiden. En af disse kritikere er Jesper Jespersen, der ofte stiller spørgsmålstegn ved, om det i det hele taget er muligt at lave økonomiske fremskrivninger altså at se ind i fremtiden. I denne projektrapport vil vi forholde os kritisk til, hvorfor og hvordan modellen anvendes ud fra vores viden om institution og forudsætningerne bag modellen. Afslutningsvis vil vi gerne takke projektvejlederen Lasse Koefoed og vores kollokviearrangør Laurids Lauridsen, der har bidraget med vejledning og materiale og derved hjulpet med at skabe denne projektrapport. 1 Med vi menes der majoriteten af projektgruppen, når det gamle projekt nævnes. Side 1 af 82

2 Bjarne Ibsen Mail: Studie nr Nadia Alexandra Deis Mail: Studie nr Frederik August Fuglsang Scharbau Mail: Studie nr Simone Grüner Veber Nielsen Mail: Studie nr Mette Elna Ørskov Mathiassen Mail: Studie nr Simone Merethe Holde Dahlin Mail: Studie nr Side 2 af 82

3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Figuroversigt... 5 Kapitel 1 Problemfelt og problemformulering Problemfelt DREAM-modellen Problematikker omkring DREAM-modellen DREAM s rolle i dansk politik Problemstilling Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring Kapitel 2 Videnskabsteori Videnskabsteoretisk afsæt Laclau og Mouffe Videnskabsteoretisk placering Michael Foucault Videnskabsteoretisk orientering Kapitel 3 Teori Diskursteori Laclau og Mouffe Afgrænsning af teori Diskursteori Antagonismer og hegemoni Politik og magt Magtteori Magt-over og magt-til Michel Foucault Neoklassisk teori Individopfattelse Markedsopfattelse Kapitel 4 Metode Forskerens rolle Valg af empiri Transskribering af debat Afgrænsning Positionering Analysestrategi Læsevejledning Kapitel 5 Analyse Analysevejledning Fortalerdiskurser Troværdighedsdiskurs Behovsdiskurs Kritiske diskurser Utroværdighedsdiskurs Konstruktionsdiskurs Neoklassisk teori fortaler-diskursen Flydende betegnere i DREAM diskursen Side 3 af 82

4 5.6 Delkonklusion Kapitel 6 Diskussion Antagonistiske forhold i DREAM-diskursen Økonomiske eksperter Det latente behov Delkonklusion: Kapitel 7 Konklusion Kapitel 8 Perspektivering Gyldighed og pålidelighed Generaliserbarhed En anderledes tilgang Kapitel 9 Litteraturliste Bøger Internet artikler Rapporter Power point præsentationer Videoer Kapitel 10 Bilag Bilag Bilag Side 4 af 82

5 Figuroversigt Figur 4.1 Projektdesign, side 33 Figur 5.1 Diverse diskurser, side 39 Figur 5.2 Diskursoversigt, side 40 Side 5 af 82

6 Kapitel 1 Problemfelt og problemformulering Vi vil i nedestående problemfelt skabe en forståelse for, hvorfor vi ønsker at skrive om DREAM-modellen. Vi vil derefter redegøre for, hvad DREAM-modellen er, samt hvilke problematikker der er omkring modellen. Desuden vil vi belyse hvilken rolle DREAM-modellen spiller politisk og derefter formulere vores problemstilling. 1.1 Problemfelt Hele år 2011 har været præget af en stor debat i medierne omkring efterlønnen. Daværende Statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) havde i sin nytårstale til den danske befolkning præsenteret en plan hvori en afskaffelse af efterlønnen indgik, den såkaldte tilbagetrækningsreform 2. Planen skulle ifølge VK-regeringen sikre den danske velfærd og økonomi i fremtiden. Planen skabte dog en vis diskussion, i dele af oppositionen og fagbevægelsen. Harald Børsting 3 sagde dagen efter statsministerens nytårstale: Det er uanstændigt. Det er en urimelig måde at gribe ind på (Jp.dk Fagbevægelsen raser, ). Vi lod os derfor inspirere, af den kraftige debat der var omkring efterlønnen og ønskede derfor at skrive et projekt om netop dette. Imidlertid flyttede vores fokus sig ret hurtigt fra selve tilbagetrækningsreformens økonomiske konsekvenser for den enkelte dansker, til hvorledes man havde regnet sig frem til nødvendigheden af efterlønnens udfasning. Vi konstaterede derpå at udregningerne omkring tilbagetrækningsreformen, var beregnet af DREAM-modellen, som er en langsigtet økonomisk fremskrivningsmodel. Derfor ønskede vi at finde frem til, hvad det egentlig var for en model DREAM-modellen DREAM-modellens udvikling begyndte i år 1997, og blev til på baggrund af en aftale mellem Finansministeriet, Økonomiministeriet og Dansk Statistik, der ønskede en langsigtet fremskrivningsmodel (Dst.dk DREAM flytter, ). Udviklingen af DREAM-modellen foregik hos Danmarks Statistik, og efter 5 år blev DREAM institutionen en selvstændig analyseenhed under Finansministeriets hovedkontor. Institutionen DREAM skal også foretage udregninger for eksterne rekvirenter, og sælge DREAM-modellen som abonnement til de som har brug for en langsigtet fremskrivning (Dst.dk DREAM flytter, ). DREAM-modellen er en såkaldt makroøkonomisk langsigtet fremskrivningsmodel, der bygger på et neoklassisk fundament. DREAM, Danish Rational Economic Agents 2 Tilbagetrækningsreformen var en del af VK-regeringens 2020-plan: Reformpakken kontant sikring af Danmarks velfærd 3 Harald Børsting er formand for LO Hovedorganisation for fagforeninger Side 6 af 82

7 model, består af fem modeller. Til at starte med en livsforløbs-model, som er uafhængig af de fire andre modeller. Derefter de fire modeller der udgør selve DREAM-systemet, som består af: befolkningsfremskrivningsmodellen, uddannelses-modellen, befolkningsregnskabet og den økonomiske model DREAM, der er uafhængig af de tre første, for at kunne lave sine beregninger (Dreammodel.dk Introduktion, ) Problematikker omkring DREAM-modellen På baggrund af den kendskab vi havde til mikro- og makroøkonomi fra vores undervisningsmateriale, besluttede vi at lave en analyse af DREAM-modellens to afgørende forudsætninger for at teste dens gyldighed. DREAM-modellen er en generel ligevægtsmodel, der bygger på neoklassisk teori. Modellen har to helt afgørende forudsætninger fra den neoklassiske teori, nemlig antagelsen om at individet altid nyttemaksimerer (rational choice teorien) samt, at der er generel ligevægt på markederne. Disse to forudsætninger kunne vi igennem vores analyse og diskussion påvise ikke stemte overens med virkeligheden. Vi beviste, at mennesker ikke altid handler rationelt, da rational choice teorien forskriver, at mennesker altid har fuld indsigt i deres valg, samt at de altid går efter det største økonomiske udbytte. Dette gjorde vi via en undersøgelse fra Lærernes A-kasse, der viste, at selvom lærerne mistede 44 % af deres indkomst, ville mange af dem stadig gerne på efterløn. Der var altså andre grunde end forudsætningen om at nyttemaksimere (DREAM drøm eller virkelighed, p ). Vi beviste også at et givent marked, ikke altid er i ligevægt, da en af forudsætningerne for ligevægt er, at der altid er efterspørgsel på arbejdskræft, hvilket de høje arbejdsløshedstal beretter om, at der ikke er. Ydermere forekommer der næsten aldrig ligevægt, og hvis det sker, er det et tilfælde. Neoklassikere argumenterer for, at det skyldes, at Pareto-optimalet er blevet brudt, da der i Danmark findes mindsteløn og A-kasser, samt andre sociale sikkerhedsnet. Der er med til at sikre at folk kan klare sig hvis de udsættes for en situation, der holder dem udenfor arbejdsmarkedet. Havde vi ikke disse former for sociale sikkerhedsnet, ville der i teorien være arbejde til alle ifølge neoklassikerne (DREAM drøm eller virkelighed, p ). Vi konkluderede som afslutning på projektrapporten, at DREAM s forudsætninger har svagt hold i virkeligheden, og faktisk ikke passer, på den måde det danske samfund er indrettet på, nemlig med det sociale sikkerhedsnet. Havde forudsætningerne derimod passet på virkeligheden, ville fremskrivningerne have været præcise. Vi vurderede på baggrund af ovenstående, at dette ikke var tilfældet. Derfor sætter vi spørgsmålstegn ved de udregninger, der foretages af DREAM-modellen, samt de udregninger de har foretaget for forskellige kommissioner og De økonomiske råds sekretariat. Side 7 af 82

8 1.1.3 DREAM s rolle i dansk politik Med denne betragtning i baghovedet, undrer det os, at en økonomisk model som DREAM, kan få den centrale placering den har, i forhold til den politik der bliver til, på baggrund af dens beregninger. DREAM-modellen er i de senere år blevet mere og mere fremherskende i medierne, og har på det seneste indgået som en del af Liberal Alliances valgkampagne. Institutionen DREAM laver først og fremmest beregninger for Økonomiministeriet og Finansministeriet, der bruger modellens forskellige databaser til beregninger, og dertil laver institutionen DREAM beregninger for private rekvirenter. Der har de seneste 10 år været adskillige kommissioner, hvor flere af disse kommissioners forslag er blevet til konkret politik. DREAM-modellen har især bistået med beregninger til arbejdsmarkeds og velfærdskommissionen (Dreammodel.dk publikationer kronologisk liste, ). Velfærdskommissionen kom med deres afsluttende rapport i år 2005 med 43 konkrete forslag og ideer til, hvordan velfærdssamfundet skulle se ud i fremtiden (Dr.dk velfærdskommissionen: Væk med efterlønnen, ). Ud af de 43 forslag kommissionen kom med, var afskaffelsen af efterlønnen, samt det at hæve pensionsalderen de mest markante. Et år senere i år 2006 blev velfærdskommissionens forslag til politik, da den daværende VK-regering indgik forlig med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om Velfærdsforliget. Dette medførte blandt andet, at pensionsalderen hæves til 67 år frem mod år 2020, dertil hæves efterlønsalderen frem mod år 2020 til 62 år (Dr.dk Velfærdsforliget, ). Velfærdsforliget kom til verden på baggrund af Velfærdskommissionen, der havde deres økonomiske fremskrivninger fra DREAMmodellen. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i sin nytårstale fra år 2010 en plan om en udfasning af efterlønnen. Planen hed Reformpakken kontant sikring af Danmarks velfærd, denne plan bygger på forskellige kommissioners anbefalinger, både velfærdskommissionen, og specielt arbejdsmarkedskommissionens rapporter. Som tidligere nævnt stod DREAM for velfærdskommissionens udregninger, hvilket også har gjort sig gældende for arbejdsmarkedskommissionen (Dreammodel.dk publikationer kronologisk liste, ). Dertil har DREAM bidraget med beregninger til selve VKregeringens tilbagetrækningsreform. Tilbagetrækningsreformen 4 og andre forslag der er blevet vedtaget, har derfor implicit indlagt DREAM-modellens forudsætninger, da den teoretiske baggrund for DREAM afspejler dens resultater. Man kan derfor sige, at DREAM-modellen har indirekte indflydelse på dansk 4 Tilbagetrækningsreformen er i skrivende stund ikke stemt igennem i Folketinget, men da ingen partier har opsagt aftalen, antager vi at den gennemføres som planlagt. Side 8 af 82

9 politik, og har haft det de sidste 10 år. Dertil skal det siges, at der er arbejdet videre med DREAM s tal i nogle rapporter og arbejdsdokumenter hvor DREAM-modellen nævnes. Dette skal DREAM-institutionen naturligvis ikke stå til regnskab for. Alene i år 2011 har DREAM foretaget udregninger for De økonomiske råds sekretariat (DØRS) til brug i vismandsrapporter. DREAM-modellen har mere bestemt været brugt til, at vurdere finanspolitisk holdbarhed og troværdighed (Dreammodel.dk publikationer kronologisk liste ). Vismandsrapporterne kommer to gange årigt og indeholder en økonomisk prognose for Danmark, og dertil giver de deres anbefalinger og kommentarer til den aktuelle økonomiske situation og ud i fremtiden. Rapporterne er udarbejdet under ledelse af tre vismænd og én overvismand, der er ansvarlige for rapporterne, der udarbejdes under møder i De Økonomiske råd. Nuværende overvismand er Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet. Rådet har yderligere tre vismænd og 18 medlemmer der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, Nationalbanken og regeringen, samt tre særlige sagkyndige, i alt 21 medlemmer udover formandskabet (Dors.dk Det økonomiske råd, ). I år 2011 lavede DREAM-gruppen en udregning for Liberal Alliance, en beregning der blev en af årets mest omtalte beregninger, eller rettere sagt, resultatet blev noget af det mest omtalte. Liberal Alliance gik nemlig til valg på, at deres økonomiske plan var gennemregnet af DREAM-gruppen, hvilket tydligt ses i deres økonomiske udspil og kampagner i radio og aviser (Danmark i vækst slut med lappeløsninger, ). I Liberal Alliances valgvideo (Dr.dk Mød partierne, ) fremlægger partileder Anders Samuelsen en plan over, hvordan de vil føre Danmark ud af den økonomiske krise i fremtiden. Liberal Alliance påpeger nogle af de konsekvenser, som krisen har fået for det danske samfund. Cirka tabte jobs, virksomheder der går konkurs, boligpriser der falder og dagligvarer der stiger, dette er alle problemer der skal løses i fremtiden. For at sikre det danske velfærdssamfund, er det ifølge Liberal Alliance nødvendigt at sænke skatten til 40 %, at halvere selskabskatten, at afskaffe efterlønnen, at hæve pensionsalderen til 68 år og til sidst, at lave en mindre men mere effektiv offentlig sektor. Ifølge Liberal Alliance har institutionen DREAM udarbejdet Danmarks bedste økonomiske analyseværktøj, og denne model er i stand til, at beregne hvad en ny politik vil betyde for det fremtidige samfund. Følger man Liberal Alliances plan, vil det medføre, at Danmark kommer af med gælden, der vil komme nye jobs og der vil skabes vækst og velfærd. Liberal Alliance påpeger ligeledes i valgvideoen, at andre ministerier og kommissioner også tager DREAM-modellen i brug, for at sikre, at deres beregninger holder. Det er blandt andet Erhvers og Økonomiministeriet, Finansministeriet og De økonomiske vismænd. Institutionen DREAM har beregnet, hvilke resultater Liberal Alliances plan vil give frem mod år Side 9 af 82

10 2020. Man vil få et Danmark i vækst, nye job, 4500 kr. mere udbetalt til en almindelig LO-familie, massive investeringer i Danmark og råd til velfærd (Dr.dk Mød partierne, ). Det er her tydeligt at se, at Liberal Alliance går til valg på, at deres økonomiske plan er gennemregnet af institutionen DREAM. Dette fører os frem til følgende problemstilling. 1.2 Problemstilling Med udgangspunkt i det kendskab vi har til DREAM-modellen og dens forudsætninger, stiller vi os undrende overfor dens udbredelse og anvendelse i den politiske debat. Efter at have arbejdet dybdegående med modellen i sidste projekt, har vi oplevet en naturlig interesse for brugen af denne. I forbindelse med denne interesse og dermed skærpede bevidsthed om anvendelsen af DREAMmodellen og dens neoklassiske grundlag, har vi fået det indtryk, at politikkerne bruger modellens beregninger som et legitimt argumentationsredskab. I dette projekt vælger vi derfor, at føre problemstillingen op på et nyt niveau, for at undersøge, hvorfor en model som DREAM, der i flere henseender er uholdbar, til stadighed kan anvendes som et legitimt redskab i den politiske debat. Det undrer os dog, at modellen, med de problematikker der hæfter sig ved den, kan få lov til at spille den rolle den rolle den har i dansk politik. Med denne undren kommer vi frem til følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvordan bevarer DREAM-modellen sin magtfulde status i den danske politiske debat, selvom den kritiseres af eksperter? Arbejdsspørgsmål 1) Hvilke diskurser knytter sig til debatten om DREAM-modellen? - Hvilke nodalpunkter og momenter findes der i diskurserne? 2) Hvordan prøver politikerne (dem der anvender DREAM-modellen) og kritikkerne (dem der kritiserer DREAM-modellen), at betydningstilskrive de flydende betegnere? 3) Hvordan prøver kritikkerne at skabe et antagonistisk forhold? 4) Hvordan bevarer DREAM-modellen hegemoni? Side 10 af 82

11 1.4 Begrebsafklaring Det viser DREAM s egne beregninger jo også Eksperter En ekspert definerer vi som en person som kan se på en given sag med viden, overblik og distance. En ekspert forsøger så vi muligt ikke at farve historien med sit syn på den. En ekspert forsøger at levere sandheden, men vil alligevel altid være farvet af sig egen holdning. DREAM Når vi forskellige steder skriver DREAM, mener vi både modellen, institutionen og økonomerne bag DREAM, altså helheden. Side 11 af 82

12 Kapitel 2 Videnskabsteori Hensigten med projektrapporten er at afdække hvilken rolle DREAM-modellen tillægges i dansk politik. Den akademiske vi producerer i projektrapporten, tager udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske 5 felt. For at besvare den opstillede problemformulering benytter vi os af Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori samt af Michel Foucaults tanker (teorier) omkring magt, hvilket præsenteres yderligere i teoriafsnittet. Teoretikerne tager alle bredt udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk forståelse af, at sproget spiller en afgørende rolle i den sociale verden, og dette bærer præg af en poststrukturalistisk sprogforståelse. I det følgende kapitel kommer der en generel gennemgang af projektrapportens videnskabsteoretiske afsæt og vores udgangspunkt herfor. Derefter præsenterer vi et kort oprids af hvad, der ligger til grund for den socialkonstruktivistiske tilgangsvinkel, for derefter at præsentere vores valgte teoretikeres videnskabsteoretiske afsæt. De betragtninger vi videnskabsteoretisk gør os i dette kapitel, er grundlaget for hele projektrapporten, hvorimod vores betragtninger i metodeafsnittet henviser til rammerne omkring vores diskursanalyse. 2.1 Videnskabsteoretisk afsæt Socialkonstruktivismen er en bred fællesbetegnelse for en række nyere teorier omkring kulturen og samfundet, der næsten altid hænger sammen med empirisk forskning, hvilket vi også gør brug af. Diskursanalyse er heraf blot en af retningerne inden for socialkonstruktivisme (Jørgensen & Philips 2010 p. 13). Fra Vivian Burrs bog An Introduction to Social Constructionism kommer der et bud på fire fælles trækninger, der binder det socialkonstruktivistiske felt sammen (Burr, 1995, p. 3). Jørgensen og Phillips (1999, p. 13) gør opmærksom på at der er så mange tilgange til feltet, at man ikke kan give det en overordnet overskrift, der er dækkende for dem alle, men benytter selv Burrs tilgang. For det første er der en sammenhæng mellem betydninger og sociale handlinger. For det andet, at hævde betydningen skabes og opretholdes i sociale processer og i sprogbrug. For det tredje at viden og betydning er kulturelt og historisk betinget. For det fjerde at være defineret ved, at have en kritisk holdning til selvfølgeligheder og viden (Burr, 1995, p. 3). Det er svært at definere en så bred retning som socialkonstruktivismen 5 Socialkonstruktivisme: bliver andre steder betegnet som en socialkonstruktionisme, bl.a. af Jørgensen og Phillips, (1999), og Vivian Burr (1995). Hvori den teoretiske forskel på socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme ligger, er der flere forskellige udlægninger af, som vi ikke vil beskrive nærmere i denne projektrapport, da forskellen er lille, dog er vi bevidste om forskellen og har valgt at bruge betegnelsen socialkonstruktivismen med henvisning til Rasborg (Fuglsang & Olsen, 2009). Side 12 af 82

13 kort og præcist, da der med lethed kan opstå en begrebslig forvirring og manglende præcision. Men ifølge Klaus Rasborg (Fuglsang & Olsen, 2009, p. 251f) er det muligt at identificere/opstille en række opfattelser, der med rimelighed kan betegnes som socialkonstruktivistiske fællesnævnere: 1. Anti-essentialisme: Mennesket er et produkt af sociale processer, hvilket gør os foranderlige, da vi ikke besidder en naturlig given essens. 2. Anti-realisme: Der findes ingen gyldig sandhed, al viden er fortolket, fordi forskellige individer altid vil have forskellige oplevelser og tolkninger, af den verden de lever i. Hvilket vil være synligt, når politikere drager paralleller til deres eget liv i deres politik. 3. Videns altid historisk og kulturelt specifikke karakter: Vi er præget, af den kontekst viden opstår i, og derfor er den viden, vi har, aldrig evig og almengyldig da samfundet (viden) udvikler sig. 4. Sprogets primat i forhold til tænkning: Man skal kunne sætte ord på sine tanker, ved at et træ for eksempel kan blive til et hus, før tanken kan realiseres. Sproget er altså en forudsætning for at tænke. 5. Sproget som handling: Sprogbrug kan ses som en slags talehandling. Derfor skal problematikken omkring klimaforandringer for at nå frem til folk italesættes, førend folk kan handle på det. 6. Fokus på interaktion og social praksis: Når folk interagerer, opstår der en forståelse mellem mennesker, derfor konstrueres sociale processer via social praksis og interaktionen. 7. Fokus på processer: Når der analyseres sociale fænomener skal der fokuseres på de sociale dynamiske processer. Ud fra de retninger Rasborg præsenterer, har vi fundet retning to til seks specielt relevante for vores projektrapport, da vi netop via vores teorier omkring magt ønsker at se nærmere på hvordan ændringer i sproget, i givne situationer, kan give en anden betydning. Vi arbejder med en diskursorienteret tilgang til socialkonstruktivismen, hvilket betyder, at vi som de fleste socialkonstruktivister, ser det sociale felt som regelbundet og reguleret, samt at viden og identiteter i konkrete situationer er relativt fastlåste, selvom de i princippet altid er kontingente (Omend der findes socialkonstruktivister, der ikke opfatter det på denne måde). Disse konkrete situationer udstikker nogle rammer for, hvad der opfattes som meningsfuldt (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 14). Vi mener, ud fra et socialkonstruktivistisk afsæt, at vi kun kan give den materielle verden betydning på grund af sproglige strukturer, der er betinget af menneskelig tænkning; en stol er altså kun en stol, fordi vi siger den er det. Mennesket bygger sin tilgang til den socialt funderede omverden via et sprogligt konstrueret grundlag. Derigennem er vores teoretiske og filosofiske rammer ligeledes med til, Side 13 af 82

14 at konstruere det felt som vi undersøger. Vi betragter diskurserne som analytiske objekter, som vi konstruerer, og ikke som eksisterende sande størrelser der tillægges en objektiv status. Hvilket vil sige, at vores udgangspunkt er i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme inden for socialkonstruktivismen - at vores viden om samfundet ikke er objektiv og endegyldig, men tværtimod forandres i takt med, at samfundet forandrer sig (Fuglsang & Olsen, 2009, p. 353). Dette vil sige en antagelse af, at erkendelsen af virkeligheden bestemmes, af den sociale kontekst individet befinder sig i. Derfor er det også i sproget, at ting kan ændres. Et ord kan få en ny betydning, hvis det bruges i en anden sammenhæng, altså i en anden socialkontekst. 2.2 Laclau og Mouffe Videnskabsteoretisk placering Laclau og Mouffe hævder, at der kun eksisterer diskurser, fordi der er andre mindre diskurser som modpoler, det vil sige, at der eksisterer moddiskurser (Andersen & Kaspersen, 2007, p. 179). Deres rent videnskabsteoretiske afsæt er en sammensmeltning af flere strømninger: marxisme, strukturalisme og poststrukturalisme. For at placere dem mere specifikt, vil det være i poststrukturalismen, da de tager udgangspunkt i at: diskurser konstruerer den sociale verden i betydninger, og at betydning aldrig kan fastlægges på grund af sprogets grundlæggende ustabilitet, hvilket gør at de indgår i det socialkonstruktivistiske felt (Jørgensen & Philips, 1999, p. 15). Det er vigtigt at påpege, at Laclau og Mouffe er mere inspireret af den Italienske marxist Antonio Gramsci end Karl Marx selv, da Gramsci påpeger, at der kan opstå oprør på tværs af klasser. Laclau og Mouffe anser ikke det moderne samfund som bestående af en entydig klassestruktur, de mener derimod, at det moderne samfund ikke lader sig reducere til bestemte skillelinjer (Andersen & Kaspersen, 2007, p. 180). Før vi indgående beskriver Laclau og Mouffes diskursteori, er det vigtigt, at gøre opmærksom på, at en del af deres opfattelse af diskurser bygger på den foucaultdianske tanke, som påpeger at intet eksisterer uden for diskurserne. Alt er skabt i relation til diskurserne, når vi som subjekter udtaler en idé, er den allerede bestemt af en historisk diskurs, derfor er der intet, som findes uden for de pågældende diskurser (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 27). I et diskursorienteret afsæt giver marxismen afsæt til tanker om det sociale, og strukturalismen tilbyder en teori om betydning (Jørgsen & Phillip 1999, p. 35). 2.3 Michael Foucault Videnskabsteoretisk orientering I Foucaults studietid var det intellektuelle miljø i Frankrig præget af fænomenologien og marxismen, hvilket afspejles i Foucaults arbejde, da det i vid udstrækning er en reaktion mod disse videnskabsteoretiske tilgange (Nilsson, 2009, p. 22f). Foucault er meget omfattende i sit arbejde, hvor et enkelt fænomen afdækkes og undersøges for at vise, at disse er historiske og moderne ideologiske Side 14 af 82

15 konstruktioner, der giver sig ud for at være noget essentielt. Friedrich Nietzsches var en af de filosoffer der gjorde størst indtryk på Foucault (Nilsson, 2009, p. 24f), hvilket afspejles i deres fælles holdning til postmodernismen. Foucaults videnskabsteoretiske udgangspunkt følger de poststrukturalistiske og socialkonstruktivistiske retninger. Laclau tager ofte udgangspunkt i Foucault og deler den videnskabsteoretiske holdning om, at analysere forbindelser mellem ting, samt at sætte spørgsmålstegn ved tingenes selvfølgelighed og derudover deres historie og nutiden. Den socialkonstruktivistiske indgangsvinkel viser sig i Foucaults epistemologiske udgangspunkt, sandheden er den, som har vundet frem i samfundet, men er blot en blandt mange. Altså vil den dominerende sandhed (diskurs) ikke nødvendigvis være sandheden. Der skrives om Foucault i Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics (Dreyfus & Rabinow, 1982, p. 208), at han ikke ønsker at danne teori og metode, men at analysere subjektiveringen af mennesket og begrebshistorien. Dette medfører naturligvis af de teorier og metoder som udledes, er fortolkninger. Vi forsøger ikke i denne projektrapport at teoretisere over Foucaults værker selv, men benytte os af andre der har gjort dette. Vi benytter os hermed af Roddy Nilssons bog, Michel Foucault en introduktion (2009), da vi finder denne bog relevant til brug i projektrapporten. Denne lidt specielle indgangsvinkel til teorien har visse implikationer for de begreber, der udledes heraf. Ontologien kan betegnes ved, at virkeligheden uden for sproget er en selvstændig eksistens. Man kan tilnærme sig virkeligheden men aldrig rigtig nå den, fordi virkeligheden vil tvinges ind de forskellige begreber, ved at give dem en sproglig form (Fuglsang & Olsen, 2003, p. 358). Side 15 af 82

16 Kapitel 3 Teori 3.1 Diskursteori Laclau og Mouffe Vi har valgt at tage udgangspunkt i Laclau og Mouffes diskursteori, da de har udarbejdet en politisk diskursteori. I foregående afsnit præsenterede vi vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, og med det på plads kan vi nu yderligere præcisere vores valg af teori. Inden vi kommer til selve teoriafsnittet, er vi nødsaget til, at klargøre hvorledes vores teoretikere vil blive brugt. Vi har valgt at afgrænse valget af teori i selve teoriafsnittet, dette gøres da vi i vores metodeafsnit vil vise hvorledes vi operationaliserer vores valgte teori i forhold til diskursanalysen. Derfor er en præsentation og en afgrænsning af teorien nødvendig at have først Afgrænsning af teori Jørgsen og Phillips (1999, p. 12) betegner brugen af diskursanalyse som en pakkeløsning, hvor der optræder fire præmisser, der skal opfyldes: en filosofisk præmis omkring sprogets rolle i den sociale konstruktion af verden, teoretiske modeller, specifikke teknikker til sproganalysen og metodologiske retningslinjer for hvorledes en diskursanalyse udføres. Diskursanalysen er som sagt en pakkeløsning, hvori Jørgensen og Phillips beskriver: det er ikke bare tilladt, men værdsat at inddrage andre perspektiver i diskursanalysen, da dette giver en bredere forståelse (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 12). Derfor inddrager vi Foucault som supplerende teori, da vi i diskursanalysen og i den efterfølgende diskussion, vil arbejde med magt i diskurserne. Derfor inddrages Foucaults syn på magt, Foucault fokuserer nemlig på, at er magt, derpå kan vi diskutere hvilke tendenser i samfundet der har betydning, som for eksempel DREAM-modellen. Diskursbegrebet kommer oprindeligt fra Foucault, der betegner en diskurs på en anden måde end Laclau og Mouffe gør. Vi benytter udelukkende Foucault som supplerede teori i denne projektrapport, da vi finder hans tilgang til magt mere brugbar, når vi arbejder med Laclau og Mouffe. Når vi benytter Foucaults som magtteoretiker, har vi fravalgt at arbejde med den klassiske opdeling af magt, og har fortrukket en mere utraditionel opdeling af magtbegreberne i form af magtover og magt-til, da vi finder tilgangen mere relevant i forhold til politik og diskurs begrebet. Foucaults definition af magt hører til under magt-til definitionen, som vi finder mere brugbar til vores projektrapport. Vi er bevidste om, at Foucault ikke oprindeligt var magtteoretiker men derimod diskursanalytiker (Nielsen, 2005, p. 183). Eftersom DREAM-modellen bygger på neoklassisk teori, vil vi i projektrapporten være nødsaget til at beskrive den for at opnå den optimale forståelse. Derfor har vi fundet det nødvendigt at introducere hvad neoklassisk Side 16 af 82

17 teori er, for at forstå hvad diskursen omkring DREAM implicit omhandler. Keynesianismen vil kort blive berørt i analysen, men vi vil ikke uddybe yderligere omkring dette, da det ikke har relevans for projektrapporten. Dette vil være den sidste del af det teoretiske afsnit Diskursteori Laclau og Mouffe har inden for de sidste 30 år udviklet en diskursteori sammen. Laclau leder i dag et ph.d.-program for diskursanalyse ved University of Essex, hvor han er professor. Mouffe er politisk filosof, og har arbejdet ved forskellige undervisnings- og forskningsinstitutioner, og sammen har de to teoretikere skrevet bogen Hegemony and Socialist Strategy (1985) 6 (Jensen, 1997, bagsiden). Politik og diskurs er to centrale emner hos Laclau og Mouffe, og deres arbejde betegnes mange steder som en politisk diskursanalyse. De har gennem deres forfatterskab forsøgt at forstå det specifikke ved politik, og er kommet frem til den konklusion, at politik er det grundlæggende ved samfundet. Laclau og Mouffe mener, at det er de politiske handlinger, der indstifter og forandrer de sociale ordner (Laclau & Mouffe, 2002, p. 13). Udover at definere selve begrebet politik har Laclau og Mouffe defineret det medium, som politik sker i, hvilket er diskurser. I den forbindelse definerer de to teoretikere diskurs som mængder af udsagn i bestemte indbyrdes relationer (Laclau & Mouffe, 2002, p. 14). Laclau og Mouffes tekster handler altså kort sagt om politiske diskurser (Laclau & Mouffe, 2002, p. 14). Laclau og Mouffe har haft et politisk ønske om at reformulere den socialistiske tradition, da de selv er socialister. Dette har resulteret i en udvikling af en diskursteori, og det har politisk set resulteret i et bud på et fornyet venstrefløjsprojekt (Laclau & Mouffe, 2002, p. 12). Vi vil dog i denne projektrapport og dette teoriafsnit fokusere på deres teoretiske resultater, hvorved vi kan anvende dem i vores senere analyse. Formålet med at foretage en diskursanalyse er at (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 36): kortlægge de processer, hvori vi kæmper om, hvordan tegnenes betydning skal fastlægges, og hvor nogle betydnings-fikseringer bliver så konventionaliserede, at vi opfatter dem som naturlige For at kunne fortage en sådan analyse, må man dog først og fremmest forstå Laclau og Mouffes diskursteori. Laclau og Mouffe opererer i diskursteorien med begreberne momenter og elementer. Alle de tegn, altså ord og så videre der indgår i given diskurs er momenter, og omvendt er de tegn, der ikke indgår, elementer (Laclau & Mouffe, 2002, p. 52). Momenterne indgår i et diskursivt system, og deres betydning bliver derfor bestemt af deres relation til hinanden (Jørgensen & 6 Vi arbejder i projektrapporten med det uddrag af bogen, der er med i Det radikale demokrati (Jensen, 2002). Side 17 af 82

18 Phillips, 1999, p. 36). Da elementerne ikke har fået en fast betydning, kan man kalde dem for flertydige, og diskursen vil prøve at gøre disse til entydige momenter. De elementer der i særlig høj grad er åbne for en betydningstilskrivning kaldes for flydende betegnere (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 38). Teorien forklarer, at samme tegn kan betyde noget forskelligt, alt efter hvem de kommer fra (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 51). Man kan undersøge, hvordan aktørerne på hver deres måde indholdsudfylder de forskellige flydende betegnere i kampene (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 52). Laclau og Mouffe bruger begrebet artikulation om denne praksis, hvor der etableres en relation mellem elementer, så de får modificeret deres identitet (Laclau & Mouffe, 2002, p. 52). Under den artikulatoriske praksis bliver der konstrueret nogle knudepunkter/nodalpunkter, som de andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 36f). Resultatet af denne artikulatoriske praksis vil være en struktureret totalitet, som kaldes for diskurs (Laclau & Mouffe, 2002, p. 52). I diskursen har alle momenterne altså en fastlagt betydning, hvilket kan lade sig gøre, fordi alle andre mulige betydninger og relationer tegnene kunne have, er blevet t. Alle de muligheder, der er blevet udelukket, kalder Laclau og Mouffe for det diskursive felt (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 37): Det diskursive felt er et reservoir af betydningstilskrivninger, som tegn har haft eller har i andre diskurser, men som ignoreres i den specifikke diskurs for at skabe entydighed. Man kan kalde det midlertidige stop for tegnenes betydningstilskrivning, der finder sted i en diskurs, for en lukning (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 38). Man skal dog tage højde for, at eftersom identitet er relationel, og eftersom al diskurs undergraves af det diskursive felt, vil overgangen fra element til moment aldrig blive fuldstændig (Laclau & Mouffe, 2002, p. 63). Med andre ord vil lukningen aldrig være total (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 38). Individer/subjekter sættes i bestemte positioner (interpelleres) af diskurserne, hvortil der for eksempel kan hører nogle forventninger til deres opførsel. Laclau og Mouffe mener at der altid er flere diskurser på spil, da én diskurs aldrig vil kunne etablere sig totalt. Subjektet er fragmenteret, og positioneres i mange forskellige positioner af de forskellige diskurser (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 53). Når subjektet bliver positioneret af flere diskurser i det samme sociale rum, bliver det overdetermineret og der kan opstå konflikt (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 54). Laclau bruger Jacques Lacans 7 teori om individets underbevidste indre, til at forklare hvorfor subjektet lader sig interpellere af diskurser. Subjektet forstås også [ligesom samfundet] som en aldrig færdig struktur, der konstant forsøger at 7 Jacques Lacan: Fransk psykoanalytiker og psykiater. Side 18 af 82

19 blive hel (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 54). Subjektet vil i forsøget på at blive hel, hele tiden prøve at finde sig selv i diskurserne (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 55) Antagonismer og hegemoni En antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt mellem to aktørgrupper, hvor den ene gruppe forsøger at blokere den andens identitet (Andersen & Kaspersen, 2007, p. 187). Man kan med andre ord sige, at en antagonisme opstår når forskellige identiteter gensidigt forhindrer hinanden. Selvom subjekter har forskellige identiteter behøver de dog ikke at stå i et antagonistisk forhold til hinanden. Det antagonistiske forhold opstår når to identiteter på samme terræn stiller modstridende krav til subjektets handlinger (Phillips m.fl., 1999, p. 60). Der opstår altså først en antagonisme i det øjeblik, at den ene aktørgruppe tolker deres modsætning som faretruende. Gruppen, der føler sig truet, kan skabe en diskurs og nogle symboler, som den kan bruge som et redskab i konflikten. Symbolerne kan aktørgruppen bruge til at fjerne forskellene mellem de enkelte subjekter i gruppen igennem ækvivalenskæder, som er en kæde af alle de momenter, der tilknytter sig nodalpunktet. Selvom gruppen der føler sig truet består af nogle vidt forskellige subjekter, kan der skabes et fællesskab og en samlet identitet ved, at de alle føjes ind i den samme diskurs. Gruppen der føler sig truet kan altså udøve magt ved bevidst at tilsidesætte den variation der eksisterer. Til sidst vil der altså opstå to aktørgrupper, der på grund af ækvivalenskæderne fremstår som direkte modsætninger (Andersen & Kaspersen, 2007, p. 188). Hvor Laclau og Mouffe forklarer konflikterne i samfundet ved hjælp af antagonismer, forklarer de forsøget på at skabe enighed og orden med begrebet hegemoni. Enigheden bliver skabt via en dominerende politisk-ideologisk diskurs, der opbygges med det formål at skubbe andre virkelighedsfortolkninger til side og gøre dem politisk virkningsløse. De antagonistiske forhold er også til stede når der udøves hegemoni, da det foregår via dominans og undertrykkelse (Andersen & Kaspersen, 2007, p. 189ff). Laclau og Mouffe udvikler en forståelse af begrebet hegemoni, som værende (Laclau & Mouffe, 2002, p. 18): en politisk konstruktion, hvorved en social aktørs projekt kommer til at repræsentere mere end sig selv, typisk en politisk bevægelse, der hævder at repræsentere hele nationens interesser i kamp med andre alternative bud på en sådan repræsentation Diskursteori bruges i den forbindelse til at forklare måden hvorpå hegemoni artikuleres igennem (Laclau & Mouffe, 2002, p. 19). Hvis der foretages en 8 Dette er en relevant del af Laclau og Mouffes teori, men da vi ikke benytter denne del af deres diskursteori i vores projektrapport, vil det ikke blive uddybet yderligere. Side 19 af 82

20 dekonstruktion, altså en opløsning, af de hegemoniske diskurser, kan det påpeges hvordan elementerne kunne have været knyttet sammen på en anden måde. Diskursanalysen går derfor hele tiden ud på at dekonstruere de strukturer, der udgør vores naturlige omverden Den der analyserer må dog tage udgangspunkt i, ikke at kunne stå udenfor de diskursive struktureringer (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 61). Antagonismen opløses gennem hegemoniske interventioner, der genopretter entydigheden (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 60). Den hegemoniske intervention fastlåser elementer i momenter på tværs af diskurser. Målet er at én diskurs skal dominere, der hvor der før var konflikt (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 61) Politik og magt Laclau og Mouffe mener, at sprogets struktur aldrig er helt fastlagt. Samtidig mener de også at samfund og identitet er flydende og foranderlige størrelser, men at vi dog opfører os som om, virkeligheden har en fast struktur. I en diskursanalyse skal man derfor undersøge, hvordan vi skaber virkeligheden, så den bliver objektiv og selvfølgelig (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 44). I den forbindelse er det de politiske artikulationer der afgør, hvordan vi handler og tænker og dermed skaber samfundet (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 45). Laclau og Mouffe forstår politik som det, at samfundet bliver skabt på én bestemt måde, hvor alle andre måder udelukkes. Den sociale organisering er derved et resultat af vedvarende politiske processer, hvori aktører kan kæmpe om bestemte diskurser alt efter, hvordan de ønsker at samfundet skal indrettes (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 47). Når diskurser når til det punkt, hvor de bliver så fast etableret i samfundet, at de virker selvfølgelige, kaldes de for objektive (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 48). Samfundet er altså ifølge Laclau og Mouffe umuligt og findes ikke, siden det er en selvfølgelig og dermed objektiv størrelse, der aldrig er fuldendt (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 50). I diskursteorien forstås magt ikke som noget vi er i besiddelse af eller kan udøve over andre. Derimod forstås magt som det, der skaber vores sociale omverden den vi har, vores identiteter, vores relationer til hinanden som grupper eller individer. Vi er afhængige af at leve i en social orden, men ikke i en bestemt social orden. Magt og politik forstås som to sider af samme sag (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 49). Den måde magtbegrebet vil blive anvendt på i dette projekt, vil vi beskrive senere i teoriafsnittet. 3.2 Magtteori Magt er et meget upræcist begreb som findes i utallige forståelser (Christensen & Jensen, 2009, p. 14). Den amerikanske politolog Robert A. Dahl opfatter magt som noget en aktør, kaldet A, har over en anden aktør kaldet B, og definerer at der er tale om magt når... A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort (Christensen & Jensen, 2009, p. 33). Dette kaldes den direkte magt og er magtens Side 20 af 82

21 første dimension. Man kan operere med seks forskellige magt dimensioner, disse er den direkte magt, den indirekte magt, den bevidsthedskontrollerende magt, garbage can-situation, den institutionelle magt og den relationelle magt (Christensen & Jensen 2009, p. 18ff). Hvilket i litteraturen betegnes som den klassiske opdeling af magt. Det er dog svært at fastslå, hvornår, der er tale om magt, og vi vil derfor komme ind på to forskellige magtformer, nemlig magt-over og magt-til. Herunder vil vi tage udgangspunkt i Foucault, da det er hans magtforståelse, der er mest relevant i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Markus Bjørn Kraft og Vibeke Lei Raben præsenterer i fagmagasinet Grus artiklen Magtbegrebets karakteristika (1995). De siger at magtbegrebet spænder fra at være en opfattelse af, at magt er til stede i alle relationer, til at denne magtbesiddelse og udøvelse kun er et karakteristika for den moderne nationalstat. Derudover spænder magten fra at være en forståelse af magtudøvelsen som værende ensbetydende med dominans og til en forståelse, som er udtryk for konsensus (Kraft & Raben, 1995, p. 5). Da aktører kan indgå i magtrelationer i mange forskellige arenaer, er en teoretisk analyse ikke fyldestgørende, man er nødsaget til at foretage en empirisk undersøgelse af magtrelationen (Kraft & Raben, 1995, p. 6). Da magt og politik er nært forbundne må man afgrænse magtbegrebet. Kraft og Raben (1995, p. 7) siger derfor, at: Magtbegrebet kan afgrænses ved, at magt karakteriseres som en form for indflydelse, hvor magtudøveren har intention om at ændre andre aktørers handlinger. Indflydelse kan defineres som en interaktion eller relation mellem individer eller grupper, hvor en person er i stand til at ændre en anden persons eller gruppes handling Magt-over og magt-til Man kan grundlæggende tale om to magtperspektiver magt-over og magt-til. Magtover er når magten ses som et hegemoni, altså et overherredømme. Magt-til er når magten er konstruktiv og produceret. Her har alle i samfundet i teorien mulighed for at udøve magt. Dette kan som i magt-over være udtryk for hegemoni eller frivillighed (Kraft & Raben, 1995, p.5). Kraft og Raben betegner Magt-over som den traditionelle magtforståelse. Thomas Hobbes, Max Weber, Steven Lukes og Jürgen Habermas er forfattere til denne magttype (Kraft & Raben, 1995, p. 7). Denne magt betegnes som sagt som den traditionelle magtforståelse. Ovenstående teoretikere er karakteriseret ved, at de tænker magt i termer af kontrol og suverænitet samt at det centrale i magtens logik er grænser og forbud (Kraft & Raben, 1995, p. 7f). Magt-over udøves oppefra og ned og besiddes af politiske Side 21 af 82

22 autoriteter, altså en top-down styring. Magten forstås som en ressource og er derved noget der besiddes, tages og deles. Når politik identificeres med staten, må den politiske magt indenfor denne magtforståelse som regel stå i modsætningsforhold til individets frihed. Derfor får politisk magtudøvelse en form for statslig dominans over borgerne. Politisk magtudøvelse ses derfor som et negativt fænomen (Kraft & Raben, 1995, p. 8). Magt-til er en magtforståelse, hvor magtudøvelsen opfattes som et konstrueret fænomen. Denne magtforståelse kommer til udtryk hos for eksempel Jean-jacques Rousseau, Michel Foucault, Dennis Wrong og til dels Niccolo Machiavelli (Kraft & Raben, 1995, p. 9). Denne form for magt kan være et udtryk for dominans og undertrykkelse, men behøver ikke nødvendigvis at være det. Magtudøvelsen, som foregår i magt-til, er indbegrebet af sikring af individets frihed og autonomi og er derfor ikke en begrænsning (Kraft & Raben, 1995, p. 9). Magtforståelsen indebærer ligeledes, at resultaterne af en magtudøvelse ikke behøver at have positive følger for de involverede parter i denne magtudøvelse. Hvis man ser på et tilfælde af magtudøvelse, kan denne som intention og i sin konsekvens, virke begrænsende på individers eller kollektivers frihed (Kraft & Raben, 1995, p. 9). Magtforståelsen magt-til kaldes også den ontologiske magtforståelse, da denne magtforståelse indebærer, at magt ses som et ontologisk potentiale, altså at magt potentielt kan udøves af alle, og til hver en tid kan aktivers. I modsætning til magt-over bygger magt-til på en multicentreret magtforståelse, som vil sige, at magt er noget der foregår alle vegne, og ikke kun er noget der sker oppefra og ned, igen en topdown styring. Magt er dermed overalt og kan derfor ikke lokaliseres (Kraft & Raben, 1995, p. 9). Da magt foregår hele tiden og alle steder kan de aktører magtudøvelsen er henvendt imod ikke stilles udenfor en given magtrelation. Man kan enten acceptere magtudøvelsen eller gøre modstand ved en såkaldt modmagt, for derved at vende denne magtrelation (Kraft & Raben, 1995, p. 9). Ved magt-til betragter man ikke magt som en ressource, men snarere som noget der produceres i konkrete relationer i form af styrkeforhold, taktikker og strategier det vil altså sige, at magt altid er relationel. Magtbegrebet er derfor et: dynamisk og produktivt begreb, idet den daglige politiske praksis i et samfund skabes og forandres via magtrelationer (Kraft & Raben, 1995, p. 9-10). Foucault, som vi ligger vægt på i vores projekt, hører som nævnt til magtforståelsen magt-til. Foucault ser magt som et multicentreret fænomen, hvor magten hverken kan besiddes eller er en ressource. For Foucault produceres magten i konkrete situationer som blandt andet kan identificeres i form af strategier og styrkeforhold. Foucaults magtbegreb er derfor relationelt. Foucault ser magtrelationer som et udtryk for dominans og konflikt og der vil altså i denne magtforståelse altid være en magt og en modmagt (Kraft & Raben, 1995, p. 11). Side 22 af 82

23 3.2.2 Michel Foucault Det viser DREAM s egne beregninger jo også Foucault ( ) er opvokset i det sydvestlige Frankrig. Han var professor i filosofi ved Clermont-Ferrand universitetet og professor og præfekt (Leder) for det filosofiske institut ved universiteter i Vincennes, Paris. Han blev i år 1969 også professor i tankesystemernes historie ved Collège de France. Foucault er kendt for adskillige værker, blandt han mest bemærkelsesværdige er: En arkæologi om humanvidenskaberne, fra år 1966 Overvågning og straf fængslets fødsel fra år 1975 og ikke mindst de tre værker om seksualitetens historie (Nilsson, 2009, p. 21f). Foucaults magtanalyser gør op med det at der findes en objektiv sandhed og det at magt kan adskilles. Foucault definerer selv viden som følgende (Foucault, 2005, p. 250): Denne helhed af elementer, der er blevet dannet på en regelmæssig måde i kraft af en diskursiv praksis, og som er uundværlig for etableringen af en videnskab, skønt de ikke nødvendigvis er bestemt til at foranledige den, kan man kalde for viden. Derfor er det lettere, når man skal definere Foucaults magtbegreb, at forklare hvad det ikke er (Andersen & Kaspersen, 2007, p. 35). Han interesserer sig ikke for hvad der er sandt eller falskt men vil hellere beskæftige sig med hvordan noget bliver sandt eller falskt (Nilsson, 2009, p. 78). Foucault gør op med ideen om at magt er en suverænitet, og en måde at legitimere forskellige styreformer på. Magt kan ifølge Foucault absolut ikke ejes eller besiddes af nogle eller noget (Nilsson, 2009, p. 79f). Ydermere siger han at magten ikke kan fordeles, tilranes eller erhverves men at den bliver udøvet fra adskillige udgangspunkter og utallige aktører imellem (Nilsson, 2009, p. 87). Foucault formulerer at magten er foranderlig og aldrig konstant (Nilsson, 2009, p. 81) og siger desuden at det er omsonst at begive sig ind i metafysiske og»magtontologiske«overvejelser over hvad magten inderst inde»var«(nilsson, 2009, p. 81). I forlængelse heraf arbejder Foucault med det han betegner som den ikke-intentionelle rationalitet. Med ikke-intentionel menes der ikke, at aktørerne ikke ved hvad de gør. (Nilsson, 2009, p. 83). Magthandlingerne er i almindelighed en følge af rationel kalkulering og ikke af f.eks. tvang eller blindt raseri Hermed ses det at magten er rationel. Da de handlinger nogle aktører laver kan få utilsigtede konsekvenser, og det kan ende ud i et resultat som er anderledes end forventet. Der vil på den måde altid være en form for usikkerhedsfaktor. Hvis det ønskede resultat ikke opnås, kan styrkeforholdet ændres. Foucault forklarer den ikke-intentionelle rationalitet ud fra, at magten udøves ud fra en strategisk Side 23 af 82

24 position, som er en strategi uden strateger (Nilsson, 2009, p ). 9 Med denne betegnelse betyder det altså, at magten ikke besiddes da det er positionen som analyseres, hvilket vil sige, at magten på en gang både er intentionel og ikkesubjektiv (Nilsson, 2009, p ). Magten findes ifølge Foucault: aldrig her eller der, aldrig i nogens eje, aldrig som nogens vare eller besiddelse (Nilsson, 2009, p. 82), den findes derimod hele tiden og i alle sociale relationer. Magt er ikke noget man er udstyret med eller besidder, men en betegnelse for en kompleks strategisk situation i et givet samfund (Nilsson, 2009, p. 86). Foucault tager afstand til, at man kan analysere sig frem til hvilke hensigter en aktør formodes at have haft. Derudover tager han afstand fra, at se magt som et uforklarligt fænomen. Magt findes ifølge Foucault overalt, da et samfund uden magtrelationer kun er en abstraktion. Dog skal det understreges, at selvom magt opstår hvert øjeblik, skal det ikke forstås som om at alt er magt. Det skal snarere forstås sådan, at magt indgår i en hver social relation (Nilsson, 2009, p. 87f). For at vise hvor meget Foucault adskiller sig fra den gængse forståelse af at magt, hvor magt kan besiddes, synes vi at det er relevant at komme med et eksempel på dette. Foucault arbejder med magten som en produktiv kraft, hvor kroppen og magt er nært forbundne. Han siger direkte at herkomsten skyldes legemet, som er bestemmende for menneskets temperament, nervesystem med mere. Hvis din far for eksempel har begået fejltagelser i sit liv, så vil sønnens åndedræt for eksempel være dårligt og legemet svagt (Nilsson, 2009, p. 70f). Derfor er kroppen formet af såvel kulturelle som historiske tilstande 10, som ikke opfattes på samme måde i forskellige historiske og sociale perioder (Nilsson, 2009, p. 71f). For at kæde dette vanskelige stof sammen, så siger Foucault at den disciplinære magt kommer fra kroppen og altså indefra, hvor magten sørger for at den skaber et subjekt. Magt kommer altså ikke udefra og kan ikke påduttes legemet. Selvdisciplin gør for eksempel at mennesket føler dårlig samvittighed når det har spist for meget eller for fedt, på denne måde skaber magten kroppen (Nilsson, 2009, p. 71f). Magt producerer altså både viden og individer. Individet står ikke i et forhold til magten, men er en af dens primære effekter. Det gælder, i hvert fald delvis, også for samfundet som helhed (Nilsson, 2009, p. 84). Ifølge Foucault bliver samfundet produceret via magtrelationer. Magten er noget der hele tiden produceres og alle benytter sig af magten og dermed kan magten forøges. Det at magten skaber nydelse og viden gør, at vi accepterer denne magt. Denne nydelse handler ikke om at forbyde eller 9 Strateg kommer af græske strategos og betyder general (Denstoredanske.dk Strateg, ). 10 Hos Roddy Nilsson bliver betegnelsen entitet anvendt i stedet for historiske tilstande. Side 24 af 82

25 forhindre noget, men om muligheden for at kunne opnå resultater, eller troen på at kunne opnå resultater (Nilsson, 2009, p. 84f). Foucault beskæftiger sig med det han formulerer som arkæologien og genealogien og disse begreber er betegnelser for Foucaults metoder 11 (Hansen, 2009, p. 535). Forskeren prøver at lave en systematisk gengivelse af historien, som kan ændre på de opfattelser vi allerede har om hvem vi er og hvor vi kommer fra (Hansen, 2009, p. 535). Genealogien (virkningshistorie) som er det andet begreb Foucault omtaler, er en videreudvikling af arkæologien (Hansen, 2009, p. 535). Genealogien bygger en bro imellem arkæologien og analysen af magt (Hansen, 2009, p. 539). Genealogien er inspireret af Nietsche, (Hansen, 2009, p. 535) som vi også tidligere har nævnt, har haft stor indflydelse på Foucault. Genealogien er hvor oprindelse og andre dele tilføjes historieskrivningen. Foucault siger at historien er et endeløst spil om kontrol og dominans, og hermed er historien blevet kontrolleret af dem der har haft magt/styrke til at bestemme disse kampe. Her er det genealogiens opgave at kortlægge disse kampe (Nilsson, 2009, p. 73). Ligheden imellem de to metoder; arkæologi og genealogi er, at de begge prøver at beskrive hvordan: bestemte måder at tænke og tale på [diskurser] er opstået (Hansen, 2009, p. 535). Under genealogien bruger Foucault begrebet begivenheder, som er vendepunkter i historien, hvor magtforholdene er blevet ændret. Det kan være sprogbrugen der vendes mod dem der tidligere har kontrolleret den (Nilsson, 2009, p. 73). Man må skelne mellem de forskellige typer af begivenheder, for at finde ud af hvor dybt de ligger, hvor langt de rækker og hvor effektfulde de er (Nilsson, 2009, p. 73). Dog mener Foucault ligeledes at man ikke kan gengive historien på en objektiv måde (Nilsson, 2009, p. 75). Genealogien skal undersøge hvilke processer, apparater og procedurer der skaber viden og kan ses som en metode, til at problematisere samtidens selvfølgeligheder (Nilsson, 2009, p. 75). Genealogien studerer hvordan der bliver konstrueret blandt andet nye diskurser og viden uden at kigge på subjektet (Nilsson, 2009, p. 75). Genealogien er derfor (Nilsson, 2009, p. 76). en metode til at studere hvad magten har forårsaget, hvordan noget nyt bliver til som følge af dens virkninger og implikationer Foucault mener at hver sit samfund er inddelt i perioder, der har hvert sit magtvidensregime som producerer sandheder, hvor det der betragtes som viden er en effekt af forskellige diskursive praksisser, han siger at Sandheden eksisterer med andre ord aldrig uden for magten (Nilsson, 2009, p. 78). I sociale relationer, vil der altid være en vekselvirkning mellem magt og viden, da de forudsætter hinanden 11 Arkæologien er en metode, som fokuserer på udforskningen af historisk materiale, som ellers er gået tabt, blevet glemt og begravet (formuleringen er taget fra Hansen, 2009, p. 535). Side 25 af 82

26 (Andersen og Kaspersen, 2007, p. 336). Ifølge Nilsson (2009, p. 80) har Foucault engang i et interview sagt, det er ikke muligt at udøve magt uden viden; viden vil nødvendigvis altid fremkalde magt. For Foucault er viden og afhængige størrelser og den ene kan ikke eksistere uden den anden. Derfor er det for Foucault interessant at undersøge hvad der ligger i feltet imellem de to faktorer (Nilsson, 2009, p. 81). Foucault beskæftiger sig ikke med at forklare eller forstå en, men derimod med at beskrive hvordan den bliver udøvet og hvad den fører med sig. Han interesserer sig for hvad og hvem en får betydninger for og hvad det betyder for dem (Nilsson, 2009, p. 81). Når man ser på Foucaults forståelse er det vigtigt at være opmærksom på, at og viden har en gensidig afhængighed. (Andersen & Kaspersen, 2007, p. 335): Her drejer det sig om den moderne tids viden, som undersøger og bedømmer på jagt efter sandheden, og hvor mennesket selv udgør denne videns primære objekt I viljen til viden som er et af Foucaults værker taler han om hvordan han opfatter og hvordan man udformer Magtens analytik (Nilson, 2009, p. 85). Magtens analytik er en koncentration af temaet (Andersen & Kaspersen, 2007, p. 334). Det handler her om at definere det område som magtrelationerne udgør, og derefter udarbejde værktøjer til at analysere netop dette område (Nilsson, 2009, p. 85). Foucault mener (Nilsson, 2009, p. 85): at de former for magt der kendetegner det moderne samfund, ikke fungerer ved hjælp af retten, men ved hjælp af teknikken ikke ved hjælp af loven, men ved hjælp af normaliseringen, ikke ved hjælp af afstraffelsen, men ved hjælp af kontrollen som udøves på niveauer og i former, som overskrider staten og dens apparater. Her er det også lettere at forklare hvad Foucault ikke gør. Foucault omtaler normalisering, som den proces hvor individet bliver tilpasset både den homogeniserede og individualiserede adfærd som det nutidige samfund besidder. Her bliver man bedømt efter hvor meget man afviger fra den normerede adfærd (Nilsson, 2009, p ). Foucault arbejder med total magt, hvilket modsiger hans andre magtopfattelser. Hvis en aktør havde en fuldstændig magt over en anden aktør, ville der ikke være nogen magtrelation, blot dominans. Da magtens relative karakter giver mulighed for modstand, vil der altid kunne opstå en såkaldt modmagt (Nilsson, 1995, p. 88). Modstand er intern i forhold til magt og denne modstand kan ikke undslippe magten, da den er en magtudøvelse i sig selv. Derfor kan modstand bedst forstås som modmagt (Nielsen, 2005, p. 188). Side 26 af 82

27 Foucault interesserede sig meget for magtens virkninger og han mente at magten var noget der kom nedefra, altså bottom-up. Hermed menes at den ikke er hverken binær eller global og at der ikke findes nogen grundlæggende regler eller mønstre for magtrelationer (Nilsson, 2009, p. 87). Magtudøvelse er iboende i samfundets institutioner som for eksempel familien. (Nielsen, 2005, p. 187): og i det omfang der i et samfund etableres nogle gennemgående antagonistiske konfliktlinier, er det et resultat af en hegemonisk sammenkædning af mange decentrale former for magtudøvelse Ligeledes mente Foucault, at det var mest hensigtsmæssigt at analysere institutionaliserede former for magt nedefra. Magt skal dermed også analyseres med henblik på at afdække dens virkninger i samfundets mest fintforgrenede kapillærer (Nilsson, 2009, p. 90). I Foucaults magtforståelse fokuseres der på, at magten altid danner modstand. Denne modstand finder sted i magtens praksis, men kan aldrig forudsiges. Hvis modmagten eller modstanden lykkedes, vil denne tilsyneladende danne en ny modstand og så videre. (Nilsson, 2009, p. 90). Ved at undersøge diskursens karakter, kan vi se hvordan denne modstand eller modmagt fungerer (Nilsson, 2009, p. 88): En diskurs viderefører og producerer magt. Men ligesom den kan forstærke og sprede magten, kan den også underminere den og dermed rumme kimen til modstand. Ved at bruge samme diskurs på en anden måde kan den komme til at fungere som holdepunkt for modstand og således som værktøj for en forandring af magtrelationernes karakter Da magten er relationel, medfører det også, at magtfrie relationer ikke kan forekomme. Det skal siges, at Foucault ikke ønsker at eliminere disse magtforhold (Nilsson, 2009, p. 88). Dog er disse magtrelationer ifølge Foucault, altid mulige at ændre, da de konstant er udfordrede. Et eksempel kunne være, at der er en situation hvor der forekommer en magtrelation mellem to aktører, hvor den ene aktør har mere magt over den anden. Dog kan de samme aktører have det modsatte forhold på en anden arena. Her er deres forhold til hinanden altså»vendt om«. Det der bestemmer hvordan magtforholdet er mellem de to aktører er ligeledes bestemt af andre magtrelationer, som kunne være placering i samfundet herunder arbejde (Nilsson, 2009, p. 88 ff). For Foucault er magten altså noget anderledes i forhold til mange andre magttænkere. Det der er den mest markante forskel på Foucault og andre tænkere, og det der adskiller ham fra dem, er den vigtige pointe at viden er magt. Side 27 af 82

28 For Foucault er magt og viden afhængige størrelser, da den ene ikke kan eksistere uden den anden. Derfor er det også vigtigt at kigge på hvad der ligger imellem de to faktorer viden og magt. Som tidligere nævnt er det nemmere at sige, hvad Foucaults magtteori ikke er, end at sige hvad den rent faktisk er. Magten er ikke noget som kan besiddes, den er ikke-intentionel, den er ikke en ressource, en evne, et bestemt sted, magten er blot det, at man har lavet en sandhed om noget. Denne sandhed er blevet til viden og denne viden er magt. Foucaults magt er altså noget der kommer nedefra og som har en produktiv kraft. Denne magt vil altid producere en modmagt. 3.3 Neoklassisk teori For at forstå neoklassisk teori, er det vigtigt at forstå teoriens placering i nutiden. Økonomisk teori har siden 1990 erne været groft opdelt i to skoler som blandt andet Jesper Jespersen gør det i sin bog Introduktion til makroøkonomi (2009, p. 205): Den første er mainstream economics der er neoklassisk teori med fokus på generel ligevægtsmodel med et mikro-baseret fundament. Den neoklassiske skole er udbudsdrevet og kendte økonomer er blandt andet Milton Friedman ( ) og Robert Lucas (f. 1937). Den anden er heterodox economics, som er kendetegnet ved keynesiansk teori med fokus på effektiv efterspørgsel, institutionelle forhold og strukturelle barrierers betydning for den økonomiske udvikling. Denne skole er efterspørgselsdrevet og kendte økonomer er blandt andet John Maynard Keynes ( ) og John Galbraith ( ). I dette afsnit vil den neoklassiske teorihistorie samt det teoretiske grundlag bag blive gennemgået. Den neoklassiske tankegang kom som en revolution i 1870 erne, og erstattede den tidligere klassiske periode, som især var præget af de klassiske økonomer såsom Adam Smith ( ), David Ricardo ( ) og Jean Bapiste Say ( ) (Perregaard, 2000, p. 25). De originale neoklassikere kendes hovedsageligt som Leon Walras ( ), Vilfredo Pareto ( ) samt Alfred Marshall ( ). De store ændringer fra klassisk økonomisk teori til neoklassisk økonomisk teori var, at fokus blev ændret fra værdier til nytte, og at videnskaben blev ændret fra et makro til et mikroniveau. Fokusset lå nu på den enkelte husholdning og den enkelte virksomhed, og helheden blev nu sammensat af individernes adfærd og individernes ønske om at opnå nytte (Etwil & Kolstrup, 2009, p. 116). For at forklare neoklassisk teori og måden den bliver anvendt på i denne projektrapport, er kapitlet delt op i to områder: individ- og markedsopfattelse. Side 28 af 82

29 3.3.1 Individopfattelse Det viser DREAM s egne beregninger jo også Individet er i den neoklassiske teori altid rationelt handlende og nyttemaksimerende. Det enkelte individ er selv i stand til at søge sin egen lykke gennem forbruget af varer og tjenester, samt gennem det frie marked, der alene tjener det formål, at alle har adgang til den lykke, som det materielle forbrug medfører (Etwil & Kolstrup, 2009, p. 119). Nytte bliver defineret af Mankiw og Taylor som (Mankiw & Taylor, 2006, p. 427): Utility is an abstract measure of the satisfaction or happiness that a consumer receives from a bundle of goods I neoklassisk teori opgøres nytte kvantitativt. Det betyder, at værdien af en vare eller tjeneste udelukkende kan bestemmes af den arbejdsmængde, der er lagt i varen. Det er udelukkende udbuds- og efterspørgselsforholdene der er afgørende for prisniveauet (Etwil & Kolstrup,2009, p. 120). Den neoklassiske forbrugerteori (efterspørgselsteori) forudsætter, at forbrugerne agerer i henhold til egne interesser. Individernes præferencer vil altid være rangordnede, og individerne vil altid vælge mere frem for mindre (Business.auu.dk Efterspørgselsteori, ). Nytte bygger på de normative præmisser og indeholder derfor politiske og etiske værdidomme, og netop derfor ser neoklassikerne altså også individet som rationelt handlende (Kritiskdebat.dk regeringens velfærdskommission brug af økonomisk teori og beregningsmodel, ). Pris, nytte og betalingsvillighed relaterer alle til hinanden, og tilsammen danner de markedet (Gaden, Jensen & Jespersen, 2007, p. 54). Dette leder op til den neoklassiske markedsopfattelse Markedsopfattelse Den oprindelige opfattelse hos de klassiske økonomer var, at det makroøkonomiske system var selvregulerende, hvor udbuddet skaber efterspørgslen. Dette kendes også som Say s lov, der siger, at udbud skaber efterspørgsel (Jespersen, 2009, p. 213). Det er også stadig under disse forudsætninger, at nutidens neoklassikere opererer. Teorien om markedsligevægt behandles som emne inden for den mikroøkonomiske verden, men neoklassiske økonomer mener dog ikke, at man kan anskue de enkelte markeder isoleret, da de alle opererer med en fælles mængde af begrænsede ressourcer, som både kan være råstoffer, arbejdskraft og realkapital. Derfor kan man heller ikke anskue de forskellige varer og tjenesteydelser isoleret, da husholdningernes disponible indkomst bliver fordelt mellem disse, og man bliver nødt til, at se markedsligevægten i et bredere makroøkonomisk perspektiv. Markedet skal altså ses som stort og velfungerende, med individer der sigter efter at optimere deres individuelle velstand (Jespersen, 2009, p. 204). Side 29 af 82

30 Et marked der er i fuldkommen konkurrence og tilmed i ligevægt, siges at være under generel markedsligevægt, og dertil knyttes begrebet Pareto-optimalitet (Gaden, Jensen & Jespersen, 2007, p. 45). Derfor vil det kort blive forklaret, hvad fuldkommen konkurrence og ligevægt indebærer. Fuldkommen konkurrence er en teoretisk tilstand, hvor markedet består af flere små udbydere, der hver især ikke besidder nok markedsmagt til at kunne diktere markedsprisen. Her er der tale om et marked uden monopoler, og alle varer i samme kategori er identiske, hvorfor forbrugerne kun fokuserer på prisen, da de er ligeglade med producenterne, og da kvaliteten på varerne indenfor de respektive kategorier er ens (Gaden, Jensen & Jespersen, 2007, pp. 207). Under fuldstændig konkurrence, og dermed også under generel markedsligevægt, forudsættes det dog (Gaden, Jensen & Jespersen, 2007, p. 209): at alle aktører handler rationelt, og er super velinformeret om andre udbyderes priser og kvalitet. Dette kendes som fuld information, da det forudsættes at individet har fuld indsigt i fremtiden. Et ligevægtssystem er et matematisk ligningssystem, hvor alle markeder er i ligevægt, når først lønninger og priser har tilpasset sig. Ligevægten antages at gælde for alle markeder, og der kan løsningsteknisk nås en ligevægt på alle markeder. Modellen indeholder en stribe forudsætninger om virksomheder og husholdningers adfærd samt markedsøkonomiens funktion. Altså fuld forudseenhed og generel markedsligevægt (Clarte.dk Realitet eller teori? samfundsøkonomisk ueninghed ). Det makroøkonomiske system opfattes som selvregulerende, og der vil naturligt opstå markedsligevægt. Man kan kort sige, at der er generel markedsligevægt, når udbuddet på ét marked, svarer til en identisk efterspørgsel på et eller flere af de øvrige markeder. Alt dette finder sted under fuldkommen konkurrence (Gaden, Jensen & Jespersen, 2007, p. 45). Neoklassisk teori arbejder ud fra den mikroøkonomiske udbuds- og efterspørgselskurve på et makroøkonomisk niveau, hvor at udbuddet skaber sin egen efterspørgsel (Jespersen, 2009, p. 63). Teoretisk set er økonomien uden en statslig indblanding, men fungerer alene ved hjælp af markedskræfterne. Dette kendes også under begrebet Laissez-faire, som direkte oversat betyder: Lad tingene gå, som de kan (Jespersen, 2009, p. 25). Neoklassikerne følger altså ligevægtsmodellen, og deres ideal er derfor, at hvis man ønsker at sælge mere af en vare herunder for eksempel arbejdskraft, så må prisen (lønninger) sættes ned. Det er den neoklassiske tankegang, at det makroøkonomiske system kan beskrives indenfor rammerne af Side 30 af 82

31 et generelt ligevægtssystem (Reason.dk Økonomer er lige så uenige om efterlønnen som politikere, ). Disse Neoklassiske tanker og idealer om det makroøkonomiske system opererer DREAM-modellen også under. Side 31 af 82

32 Kapitel 4 Metode Ifølge Hansen (Fuglsang & Olsen, 2009, p. 391) kan det være svært at tale om en egentlig metode i diskursanalyse, fordi diskursteorien er en konstruktivistisk (socialkonstruktivistisk) teori. Denne betragtning er taget ud fra, at der i en konstruktivistisk videnskab ikke findes en egentlig fremgangsmetode (Fuglsang & Olsen, 2009, p. 391). Vi er imidlertid af den overbevisning, at hvis vi skal kunne præsentere en ordentlig videnskabelig og velstruktureret projektrapport, må vi præsentere et metodeafsnit som projektets fundament for selve diskursanalysen. Dette gøres for at påvise tilstrækkelig pålidelighed og gennemsigtighed i vores arbejde, samt dertil at opstille redskaber til brug for analysen. Som omtalt i teoriafsnittet anses diskursanalysen som en pakkeløsning (Jørgensen & Phillips. 1999, p. 12). Med andre ord er teori og metode smeltet sammen i diskursanalysen, og derfor er det muligt at tale om, at der ikke eksisterer en egentlig metode. I projektrapporten har vi allerede præsenteret vores teori, og vil bruge dette afsnit til at afklare hvordan vi vil operationalisere denne i diskursanalysen. Vores metodiske overvejelser er delt således op at der vil komme et afsnit med metodiske overvejelser omkring transskribering. En redegørelse for projektets afgrænsning, gyldighed/pålidelighed samt en positionering og et projektdesign. Til slut præsenterer vi vores analysemodel til brug for analysen, og den derpå følgende diskussion. Nedenfor er der opstillet en figur, der skal give overblik over projektets opbygning. Side 32 af 82

33 Figur 4.1: Figuren illustrerer en lineær proces og viser hvorledes der arbejdes i projektrapporten (Egen tilvirkning). Side 33 af 82

34 4.1 Forskerens rolle Når der arbejdes med diskursanalyse, er det vigtigt at overveje sin egen rolle som diskursanalytiker. Vores rolle som diskursanalytikere er at komme bagom diskursen (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 31). Det er altså det, at finde ud af hvad folk rigtig mener når de siger noget, eller at finde frem til hvad der egentlig er bag diskursen (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 31). Et udgangspunkt for forskerens position i diskursanalysen, er at man aldrig kan nå virkeligheden udenom diskurserne, fordi det er den diskurs man kigger på, der er genstand for selve analysen. Når man begynder diskursanalysen, begynders der med at sortere i udsagnene, så dem man tager i brug er enten brugbare eller ikke-brugbare, i forhold til det materiale der arbejdes med (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 31). Denne udvælgelse er vi naturligvis kritiske overfor, men samtidig arbejder vi med artikler, der indeholder så mange forskellige udsagn, at vi er nødsaget til at fravælge nogle. Derfor er det de udsagn, vi umiddelbart finder relevante, der er medtaget i analysen. Vi kan dog aldrig helt vide, om vi her kan begå fejl. Man er ofte som analytiker, selv en del af den kultur man forsøger at undersøge, derfor siger Jørgensen og Phillips (1999, p. 32): Her må man prøve at sætte parentes rundt om sig selv og ens egen»viden«, så godt man kan, så ens egen vurdering ikke overskygger analysen. Det er derfor ekstra svært at se de selvfølgeligheder der optræder i diskurserne og udsagnene, derfor er der risiko for, at man deler denne selvfølgelighed (Jørgensen & Phillips, 1999, p. 32). Her bliver vores position som diskursanalytikere besværlig, da det netop er en del af diskursanalysen, at være kritisk overfor selvfølgeligheder. Man skal forsøge at fremmedgøre sig selv overfor sit materiale. Der vil fremgå yderligere kommentarer til dette i positioneringen. 4.2 Valg af empiri Vi vil i følgende afsnit redegøre for hvorledes vi har udvalgt projektets empiri. Som nævnt i problemfeltet spiller DREAM-modellens udregninger en stor rolle i dansk politik, da der er blevet vedtaget reformer og økonomiske planer på baggrund af modellens udregninger. Vores empiri i dette projekt omfatter derfor forskellige artikler, hvor alle artikler omhandler DREAM-modellen på den ene eller anden måde, eller nævner modellen som en del af en debat. Dertil har vi transskriberet en debat omkring DREAM-modellen fra Mød partierne på DR1 med Jens Olaf Jersild som vært (Bilag 1). Derfor har vi i denne projektrapport ikke noget der kan betegnes som primær empiri, da vi vægter alt vores empiriske materiale til brug Side 34 af 82

35 for projektrapportens diskursanalyse og diskussion lige højt. Dertil arbejder vi i denne projektrapport kun med kvalitativt empiri, det vil altså sige at vi vil udarbejde en analyse på baggrund af kvalitativ empiri. Hvilket skaber grundlaget for, at vi kan udlede sammenhænge og skabe indsigt i menneskelig interaktion. 4.3 Transskribering af debat Som en del af vores diskursanalyse, har vi valgt at gøre brug af en debat der blev sendt på TV under valgkampen i år Denne debat var mellem Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance og DR1 s Jens Olaf Jersild. Programmet hed Mød Partierne og blev sendt som en del af DR1 s dækning af valgkampen. Programmet gav seerne mulighed for at møde de forskellige partier. I denne debat mellem Liberal Alliances repræsentanter og Jens Olaf Jersild, bliver netop DREAM-modellen taget op til diskussion, det er af denne årsag, at vi har fundet debatten relevant i forhold til projektrapporten. Grundet vores brug af denne debat, har det været nødvendigt at foretage en transskribering af debatten. Dette har vi gjort med udgangspunkt i Steinar Kvales bog Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1997). Kvale præsenterer hertil to metoder til hvordan man kan foretage en transskribering af et interview. De to metoder Kvale (1997, p ) præsenterer er henholdsvis, en metode hvor debatten transskriberes ordret, og skriver som talesprog, med tøven og så videre. Dertil en metode hvor debatten i højere grad transskriberes som skriftsprog, med en mere sammenhægende og læsevenlig tekst. Vi har valgt den sidste metode, da vi i vores diskursanalyse ikke har brug for at være tekstnære i en sådan grad, at vi vil analysere tøven og så videre. Det er derfor at vi mener det bedste resultat kommer ved valget af den sidste metode. Vi har kun udvalgt den del af debatten hvor DREAM-modellen bliver debatteret, hvilket vil sige at der er udeladt en stor del af debatten da vi ikke finder den relevant i forhold til problemstillingen. 4.4 Afgrænsning For at få en saglig projektrapport med en høj grad af sammenhæng, har vi været nødsaget til at afgrænse os inden for et bestemt område, for at projektrapporten ikke skal blive uholdbar. Vi har valgt at fokusere på hvilken rolle DREAM-modellen spiller i dansk politik. Derfor vil vi ikke kigge på hvorledes DREAM-modellen er opbygget, og hvilke elementer den består af, samt dens pålidelig og gyldighed. Dette har vi foretaget, i det føromtalte projekt fra andet semester år 2011, som det fremgår af problemfeltet. Derimod vil vi kigge på DREAM-modellens rolle, og hvilken position den har i den politiske debat. Vi kan allerede på baggrund af problemfeltet bevise, at modellen de seneste 10 år har spillet en betydelig rolle i udformningen af dansk politik, da den har indgået i vedtagelsen af økonomiske reformer. I udformningen af projektrapporten benytter vi os primært af de to Side 35 af 82

36 fagområder, politologi og økonomi. Det politologiske element består af diskursanalysen og magt diskussionen, og det økonomiske element er DREAMmodellens bagvedliggende teori. Vi har i projektrapporten valgt ikke at arbejde med andre diskursteoretikere end Laclau og Mouffe, disse er for eksempel Norman Fairclough med Kritisk diskursanalyse, og Derek Edwards og Jonathan Potter indenfor diskurspsykologien. Dette ville ellers have været oplagte valg, men da vi har valgt at fokusere på politik som et overordnet tema for projektrapporten, er Laclau og Mouffes begreber om politik og hegemoni mest relevante. Hvis vi ikke havde valgt at fokusere på politik og magt vil det have været oplagt at vælge Liberal Alliance som case, da partiet netop fokuserer på DREAM-modellen i deres valgmateriale. Herved ville valget af Faircloughs Kritiske diskursanalyse ville have været oplagt. Dette ville også have givet en meget ensformig analyse, hvor vi mener at vi bør forholde os fra direkte at tage parti. Undervejs i problemfeltet og projektrapporten omtales der forskellige kommissioner og rapporter, men disse vil vi ikke komme videre ind på, da de netop kun bruges som eksempler på DREAM-modellens tilstedeværelse i den politikske debat. Vi vil derfor ikke kommentere på rapporternes konklusioner, men kun hvorledes de anvender DREAM-modellen, dertil heller ikke hvad DREAMmodellens resultater betyder. Ved at transskribere debatten fra Mød partierne med Liberal Alliance, fravælger vi også at kigge på parternes kropsprog, og hvorledes deres toneleje er i debatten. Dette er et fravalg der er truffet på baggrund af, at det ikke er Liberal Alliances brug af DREAM der arbejdes med, men hvorledes DREAM, bruges generelt. Dermed ikke sagt, at der i deres kropsorg eller toneleje, ikke kan ligge noget der underbygger en udtalelse i debatten, som vi derfor ikke har med. 4.5 Positionering Vi skal være bevidste om, at den færdige projektrapport kan være præget, af den bevidsthed vi har omkring emnet. Derfor vil projektet, uden at vi selv er fuldt bevidste om det, bærer præg af den holdning vi som enkelte individer har til det samfund vi lever i. Når vi arbejder med dette projekt arbejder vi ud fra en erkendelsesteoretisk konstruktivisme, hvor vi er bevidste om, at det der er i den viden vi observerer, ikke er objektiv og endegyldig. Men at de ændringer der sker i samfundet omkring os, påvirker vores opfattelse heraf. Dette vil sige at vi i bund og grund er præget af den opvækst vi har fået. Vi vil også helt klart være præget af, at vi tidligere har lavet en projektrapport omkring DREAM-modellen. Derfor besidder vi et kendskab til modellen, vi ellers ikke ville have haft. Dette vil på den ene eller anden måde påvirke os. Side 36 af 82

37 Vi er på dette semester blevet bevidste om, at vi agerede som kritiske realister i det tidligere projekt omkring DREAM. Vi var som gruppe skeptiske overfor den overbevisning at man, som DREAM-modellen gør, kan fremskrive år ud i fremtiden. Hvilket vil sige, at vi som gruppe modsatte os den gældende økonomiteoretiske diskurs, som herskede og hersker i den økonomiske debat i Danmark. Denne økonomiske diskurs tager udgangspunkt i Mainstream economics, den skole eller tilgang, de fleste økonomer i dag tilslutter sig. Kritiske realister har det syn på virkeligheden, at det er en historisk udviklet realitet, hvorimod Mainstream economics mener at det er samfundsmæssige relationer som eksisterer uafhængigt af forskerens erkendelse af disse (Fuglsang & Olsen, p. 146). Derfor kan vi ikke påstå, at vi, på den ene eller anden måde, ikke vil være påvirket af den tidligere projekt, da det som nævnt i problemstillingen har været inspirationskilden til dette projekt. 4.6 Analysestrategi Som nævnt i ovenstående er vi bevidste om at vores teoretiske udgangspunkter, ikke selv opstiller en egentlig analysestrategi. Men ved hjælp af Jørgensen og Phillips (1999, p ), dog har vi gjort Laclau og Mouffes diskursteori til en brugbar analysemodel. Vi mener som gruppe, at hvis vi skal være i stand til at lave en ordentlig projektrapport er vi nødsaget til at vise en form for gennemsigtighed, med den analyse vi ønsker at lave. Derfor vil den kommende model vise hvorledes vi har valgt at opstille vores analyse, som også skal være vores udgangspunkt for den efterfølgende diskussion. 4.7 Læsevejledning Inden analysen begyndes finder vi os nødsaget til at begrunde begreber og formuleringer, for at højne forståelsen. Punkterne kunne have været placeret andre steder i projektrapporten, men vi har af hensyn til forståelsen af analysen, valgt at placere dem her. Projektet igennem formulerer vi forskellige steder at noget er på en given måde, og det er derfor, at aktører agerer som de gør. Med dette skal forstås at der selvfølgelig ikke er noget der er, derimod er det noget som vi tolker der er. Altså noget der konstrueres i sproget. Det som vi betegner, som er på en given måde, er selvfølgelig vores opfattelse af den givne situation. Det skal påpeges at når vi siger moddiskurs er det stadig en svag moddiskurs, der er tendenser i dansk politik der peger i retning af at institutionen DREAM og deres resultater bliver mødt af en uvant modstand, og det er netop denne vi beskæftiger os med. Side 37 af 82

38 Kapitel 5 Analyse 5.1 Analysevejledning I følgende kapitel vil vi anvende Laclau og Mouffes diskursteoretiske begreber på de forskellige diskurser, der hæfter sig til den aktuelle politiske debat, hvor DREAM-modellens anvendelse diskuteres. Til hver af diskurserne knytter sig nogle nodalpunkter og hertil hørende ækvivalenskæder af momenter, som vi vil analysere på. Årsagen herfor er, at vi vil undersøge det antagonistiske forhold, som kritikerne af DREAM-modellen prøver at skabe, og vi derfor nødvendigvis må påvise, at der både findes diskurser der både er for og imod DREAM-modellen. I afsnittet om neoklassisk teori i fortalerdiskursen vil vi undersøge, hvordan den neoklassiske teori optræder i de forskellige diskurser, der knytter sig til institutionen DREAM og hele dets væsen. Både i de diskurser der knytter sig til fortalerne for og til kritikerne af anvendelsen af DREAM-modellen, optræder der flere flydende betegnere. I dette afsnit vil vi undersøge, hvordan disse betydningstilskrives og endvidere finde ud af hvorledes kritikerne bruger de flydende betegnere til at skabe et antagonistisk forhold mellem fortaler-diskursen og kritiker-diskursen. Resultaterne af undersøgelsen skal anvendes i diskussionen, hvor det diskuteres hvordan DREAM-modellen på trods af det antagonistiske forhold, mellem fortalerne og kritikerne, kan bevare sin hegemoniske og magtfulde status. Side 38 af 82

39 Figur 5.1 Forskellige diskurser: Figuren illustrerer de forskellige diskurser som lægger til DREAM (Egen tilvirkning). Side 39 af 82

40 Figur 5.2: Figuren illustrerer fortaler-diskursen og kritiker-diskursen, og de dertil hørende diskurser, nodalpunkter og momenter (Egen tilvirkning). Side 40 af 82

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Danskhed på formel? / =

Danskhed på formel? / = + / = Danskhed på formel? Gruppe 8, P11.1, Sam. Bas. 4.semester 2013: Lin Gyldenkærne, Silla Løndal Simonsen, Mads Nielsen og Mathias Henriksen. Vejleder: Arne Christensen Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3

1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3 1.1 PROBLEMFORMULERING...5 1.1.1 Arbejdsspørgsmål...5 1.1.2 Uddybning af problemformulering samt arbejdsspørgsmål...5 1.1.3 Afgrænsning...6 1.2 Definitioner

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kommunal frivillighed

Kommunal frivillighed Speciale på Kandidatuddannelse i Socialt Arbejde Aalborg Universitet April 2012 Kommunal frivillighed en kritisk diskursanalyse Udarbejdet af: Annika West & Kirsten Daugbjerg Thomasen Studienummer: 20080565

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Feriesagen. - En analyse af Lene Espersens personsag

Feriesagen. - En analyse af Lene Espersens personsag Feriesagen - En analyse af Lene Espersens personsag Kandidatafhandling af: Kasper Myrsø Antal typeenheder: 180.613 Cand.soc - Politisk Kommunikations & Ledelse Sideantal: 79 Vejleder: Anne Marie Bülow

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Efterløn et forældet gode?

Efterløn et forældet gode? Efterløn et forældet gode? Asbjørn Sander Loua Casper Broskov Sommer Casper Nikolaj Funch Kofoed Lise Fauerby Louise Linnea Kron Kristina Bille Nielsen Efterløn - et forældet gode? I hvor høj grad er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Forsvaret har forladt det danske folk

Forsvaret har forladt det danske folk FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 Forsvaret har forladt det danske folk Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

FRA ROM TIL LISSABON GRUPPE 16 - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN. Vejleder: Ole Erik Hansen

FRA ROM TIL LISSABON GRUPPE 16 - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN. Vejleder: Ole Erik Hansen GRUPPE 16 Vejleder: Ole Erik Hansen FRA ROM TIL LISSABON - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN Michael Hansen Cecilie Janet Junker Nikolaj Simon Parbo Sune Thomas Skaarup Frederikke Kjær Ramsby Ea Pernille

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

TEORETISK OPTIK DISKURSANALYSER 12

TEORETISK OPTIK DISKURSANALYSER 12 Abstract This thesis will address decision-making processes in welfare change programs in Denmark in the twenty-first century. The main focus is how decisions are made in welfare programs that are popular

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: P11 Projekttitel: Vækstparadigmet Projektvejleder: Peter

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "

Indholdsfortegnelse ! Indholdsfortegnelse!"#$%!&$''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(! )*+,-+*)*.''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(!

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Sørensen og Mie Christensen. Titel. De syriske flygtninge og danskerne. - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger.

Sørensen og Mie Christensen. Titel. De syriske flygtninge og danskerne. - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger. Titel De syriske flygtninge og danskerne - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger Fag Kultur- og Sprogmødestudier Semester Vejleder Naja Vucina Pedersen Navne og studienumre Sofie Dyjak

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Langsigtede økonomiske planer

Langsigtede økonomiske planer Langsigtede økonomiske planer En undersøgelse af Vækstplan DK Pernille Thor Bastiansen og Daniel Lützen 27-05-2013 Vejleder: Peter Nielsen 1 Indhold Kapitel 1: Indledende afsnit... 1 1.1 Motivation...

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Sundhedsblogging - et studie af diskursen om sundhed

Sundhedsblogging - et studie af diskursen om sundhed Sundhedsblogging - et studie af diskursen om sundhed Sundhedsfremme 5. semester, bachelorprojekt Roskilde Universitet, E2013 udarbejdet af Caroline Kjær Poulsen, 47581 Ditte Simmelhack Eggen, 47431 Johan

Læs mere

Fra velfærdsstat til konkurrencestat? En kritisk diskursanalyse af Vækstplan DK

Fra velfærdsstat til konkurrencestat? En kritisk diskursanalyse af Vækstplan DK Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelig Bachelorstudie, hus P11.2 4. semester, maj 2013 Fra velfærdsstat til konkurrencestat? En kritisk diskursanalyse af Vækstplan DK Vejleder: Peter Nielsen Gruppe

Læs mere