Nye tilgange til effektive sundhedsindsatser AM2012

Transkript

1 Nye tilgange til effektive sundhedsindsatser AM2012 Workshop nr. 418 V/Mads Andreasen og Martin Spang Olsen Tirsdag den 20. november Kl. 09:00 10:15

2 Agenda > Hvad ved vi/ hvad viser erfaringerne? > Kan man forny de typiske indsatser? > Hvordan får vi de rigtige med? > Hvordan kan du strategisk bruge organiseringen, ledelsen og virksomhedens rutiner og få flere ledere og medarbejdere til at deltage? > Hvordan får du en hurtig effekt og målbare resultater? > Hvad er dømt til at mislykkes? > Inspiration til at kombinere sundhedsvidenskabelige tilgange med mere eksperimenterende tilgange hvorfor giver det god mening?

3 Mads Andreasen Hvem er jeg? Cand. scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet Master i Preventive and Adapted p.a. Partner i virksomheden SUNDUddannelse/ Afdelingschef og chefkonsulent i PreviaSundhed Forfatter til Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger: Sundhed og trivsel på arbejdspladsen - Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden Rådgiver virksomheder i strategisk sundhedsledelse Ekstern konsulent i projekt Krop og kontor

4 Hvad ved vi?

5 Det betaler sig > Sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet i arbejdet, er mindre syge, har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen!! (s. 39 SST) Kilde: Pronk, P. Nicolaas et al. The Association Between Work Performance and Physical Activity. Cardiorespiratory Fitness and Obesity, JOEM. Vol. 46, nr. 1, januar (og helt ny undersøgelse fra Stockholms Universitet og Karolinska Institutet )

6 Udfordringen kender vi!

7 Nye(ste) anbefalinger fra SST Kilde SST 2012

8 Sedentarismeforskning viser, at helbredet er i fare, hvis vi sidder stille for længe ad gangen > Man kan imidlertid sagtens efterkomme anbefalingen og samtidig udsætte helbredet for risiko ved at være meget stillesiddende. > Stillesiddende adfærd, vist sig at hænge sammen med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og fedme- til trods for at man er aktiv de anbefalede 30 minutter om dagen. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen

9

10 Vigtigt at være i god fysisk form hvis du har et hårdt fysisk arbejde > Kombinationen af dårlig fysisk form og hårdt fysisk arbejde tredobler risikoen for at dø af hjertesygdom > Risikoen stiger ikke, hvis man har moderat eller god fysisk form. > Det viser resultater fra en undersøgelse, hvor forskere har fulgt godt mænd i 30 år >

11 Rygproblemer er skyld i betydeligt fravær fra arbejdsmarkedet > Danskerne er fraværende fra arbejdsmarkedet 2 mio. dage om året pga. rygproblemer, og 10 % af alle førtidspensioner tilkendes på baggrund af en rygdiagnose. (Kilde SIF 2011)»

12 Vi ved, hvilke øvelser der virker!

13 RAMIN (NFA 2009) Fem enkle øvelser reducerer smerter til det halve på ti uger Kvinder, der arbejder på kontor, kan med fem forskellige øvelser træne sig ud af smerter i nakke og skuldre. Det viser en videnskabelig undersøgelser, hvor 42 kvinder deltog. Alle havde smerter i nakke og skuldre inden forsøget, enten kronisk eller ofte, men efter ti uger var smerterne reduceret med 50 procent. Forskningen viser, at generel motionstræning ikke har samme effekt. Men fem specifikke øvelser med håndvægte/ elastikker har god effekt. De fem øvelser er: 1. 1-armstræk 2. Skulderabduktion 3. Skulderløft 4. Skulder-bagside 5. Skuldertræk %20(RAMIN).aspx

14 14

15 Erfaringerne fra K&K viser: > Vi samarbejder bedre > Vi griner mere > Vi er mindre syge og har færre skavanker > Vi er blevet bedre til at lave forandringer sammen > Vi er blevet en mere attraktiv arbejdsplads (fastholdelse og rekruttering) > Vi når mere med færre ressourcer > Vi leverer bedre service Michael Hansen Bager Chef i Borgerservice, Bornholms Regionskommune

16 16 Michael Hansen Bager, Bornholms Regionskommune > Inden Krop & Kontor-projektet viste interne surveys, i Bornholms Regionskommune, at 26 % klagede over smerter i ryggen, og 35 % over smerter i nakken. > Efter K&K var tallet faldet til 13 % med rygproblemer og 11 % som angav at have problemer med nakken. > Af øvrige gevinster kan nævnes, at 67 % angav at have fået mere energi, 61 % mere fysisk styrke, 61 % mere mental styrke, 74 % lavere stress og bedre til at løse problemer, 76 % fik større arbejdsglæde. 80% angav, at de jævnlige fysiske øvelser gjorde bedre i stand til at løse svære arbejdsopgaver. Desuden går eller løber 50% flere en før projektet en tur i frokostpausen

17 Så det handler også om trivsel og arbejdsglæde om at smile og grine mere sammen og holde energien gennem hele livet! 17

18 Leg trivsel, engagement og gode ideer frem > Leg i arbejdet kan lyde som barnligt pjat og tidsfordriv. Men at lege på arbejdet kan skabe mere innovation (nytænkning) og bedre trivsel, viser ny forskning > Legen kan også være med til at understøtte samarbejde og innovation (nytænkning) > Legen kan hjælpe os med at finde ind til begejstringen i vores arbejde, som i sidste instans kan give os arbejdsglæden > Man bliver mere vovede og fantasifulde, hvilket kan aflæses i form af et lavere sygefravær og en større arbejdsglæde > Kilde: erhvervsforsker Ann Charlotte Thorsted, der står bag et tre års forskningsprojekt om leg i organisationen LEGO.» Ledelseidag.dk nr. 1, januar 2012

19 Eksempler på små fysiske lege/ icebreakers > Shakin Stevens > Træk og skub > Fælleshop > To skridt til højre > Evolutionsleg > Lucky Luke > Zip, zap, spoing > Thadaa! 19

20 En lille motionssang Melodi: Hør den lille stær Instruks: Deltagerne inddeles i to hold: - Hold 1: Synger den understregede tekst - Hold 2: Synger resten - Når man som hold synger, så stiller man sig op. 1. Hør den lille stær, den er åh så fornøjet. Morgenklokken ringer, og marken står i damp. Nylig er den vågnet, men altid i tøjet, aldrig skal den sæbes og vaskes med en svamp. 2. Den har hverken hat eller sløjfe og kjole, ingen fine støvler, den først skal pudse a. den har ingen lektier, skal aldrig i skole, den kan gå og fløjte den hele lange dag. 3. Og når den bli r sulten deroppe på kassen, finder den en orm, den kender hvor de er. Den skal ikke først ha den kogt over gassen, den kan få den ned, li så levende den er. 4. Og når den vil rejse, den venter ikke længe, vips er den af sted og ta r ud på eventyr. Den har hverken kuffert, billet eller penge, den har bare vinger, den er en lystig fyr. 5. Åh, den flyver højt, flyver højt over skyen. Den må passe på, den ikke falder ned. Den er fløjet langt bort et sted ned i byen, den har nok en ven der, som ingen, ingen ved.

21 Et godt grin om dagen mindsker produktionen af stresshormoner og styrker evnen til at bearbejde kriser En ny omfattende undersøgelse fra Norges Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet viser, at en humoristisk sans både forlænger levetiden og forbedrer helbredet. Mennesker med humor udvikler færre stresshormoner og er bedre til at håndtere kriser. De har et bedre immunforsvar, bliver udsat for færre sygdomme og mindsker risikoen for en tidlig død Gruppen med den højeste sans for humor viste en reduceret dødelighed på omkring 20 procent i forhold til folk med den laveste score.

22 Modstand mod forandringen Modstand... er forudsigeligt Der er altid forskellige interesser på spil. Modstand er altid potentielt tilstede. 50 % vil være neutrale og afventende. 30 % bakker op og arbejder med. Almindeligt, at 20% arbejder imod forandringer. Rick Maurer: Beyond the wall of resistance

23 Barrierer for sundhedsfremme på arbejdspladsen 1. Prioriteringsbarrieren 2. Irrelevansbarrieren 3. Den praktiske barriere 4. Den kropslige barriere

24 SL-ComEx har i 2011 spurgt over 500 sælgere om, hvad der er til stede de gange man ender med at gøre noget anderledes i et forandringsprojekt

25 Typiske faldgruber og kogebogen ifølge John P. Kotter Der mangler en stærk, styrende koalition Der mangler ledelsesopbakning Der er for stor selvtilfredshed Forandringens nødvendighed er ikke tydelig Visionens magt undervurderes Visionen kommunikeres utilstrækkeligt Forhindringer får lov at blokere for visionen Der skabes ikke kortsigtede gevinster Sejren fejres, før slaget er vundet Forandringen forankres ikke i kulturen Sæt scenen og beslut, hvad der skal ske Få det til at ske 1. Skab en brændende platform 2. Sammensæt en styrende koalition 3. Udvikling af forandringsvision og strategi 4. Kommuniker forandringsvisionen 5. Sæt andre i stand til at handle 6. Generer hurtige succeser 7. Giv ikke op! Forankring 8. Skab en ny kultur

26 Hvorfor strategisk arbejde med sundhed? > Vi ved, at sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet i deres arbejde, er mindre syge og mindre stressede samt at de har mere energi og tænker klarere > Vi ved også, at 50 % af landets virksomheder er enige i at de har et medansvar for deres medarbejderes sundhed.

27 Spørgsmål > Arbejder I strategisk med sundhed og arbejdsmiljø? > Hvilke parametre er tilstede, for at indsatsen kan kaldes strategisk?

28 Definition på strategisk sundhedsfremme > Virksomheden tænker sundhed som en del af virksomhedens værdisæt og tænker sundhed ind i ledelsesmæssige beslutninger > Sundhedsfremme er en del af den daglige drift > Virksomheden har udarbejdet målsætninger for arbejdet med sundhedsfremme og måler årligt på opfyldelsen

29 Måler I på jeres sundhedsindsatser i dag? 29

30 Effektmåling af sundhed på arbejdspladsen

31 Inspiration fra SST

32 Parametre 1. Ledelsesinvolvering 2. Medarbejderinvolvering 3. Afdækning af sundhedsproblemer og -behov 4. Organisering 5. Kommunikation og ressourceallokering 6. Mål, opfølgning og evaluering. 7. Tilbudsorienterede indsatser 8. Miljøunderstøttende indsatser

33 Solen - en inspirationsmodel i arbejdet med sundhedsledelse Sund kantine og mødeforplejning Fysisk aktivitet og træning i arbejdstiden Firmacykler Røgfri arbejdstid Aktiv møde- og pausepraksis Sundhedscoaching Rygestophold Motionshold Frugtordning Mindfulness Fysioterapi, Skabe sunde rammer APV AMO uddannelse Årlige arbejdsmiljødrøftelser Sundhed i arbejdsmiljø- og miljøcertificering Forankre sundhedsfremme i MED Sikre tilbud til medarbejderne Sammentænke sundhedsfremme og arbejdsmiljø Øremærke midler til sundhed Kommunikation, fx introduktionsforløb, jobopslag, historiefortælling/nyheder Sætte det på dagsordenen I planlægningen af arbejdet Prioritere og synliggøre Sundhedsledelse Sundhedsfremme i styringsredskaber, værdier og politikker Personalesundhedspolitik Eksisterende værdier/politikker MUS, APV, resultatkontrakter Omsorgs- og fraværsindsatser Lederen som rollemodel Arbejde systematisk - inddrage, kortlægge, sætte mål og evaluere Sundhedsfremme i ledelsesmæssige beslut-ninger og den daglige opgaveløsning Understøtte sundheds initiativer i ord og handling Kompetenceudvikling af ledelse Afholde dialogmøder med medarbejderne Gennemføre spørgeskemaundersøgelser Lave skriftlige mål og succeskriterier Sundhed i mødet med borgeren Sundhed i traditioner Årshjul, dagsordener Budgetter

34 Derfor er ledelsens engagement afgørende > Dokumentationen er tydelig: > Sundhedsprojekter dør efter 3 6 måneder pga. manglende organisering af indsatserne på arbejdspladsen og fordi medarbejderne ikke kan se meningen med indsatsen > Det er ledelsen i samarbejde med mellemlederne, der skal realisere strategier og er ledelsen og mellemlederne ikke en del af sundhedsarbejdet, bliver det ikke prioriteret.

35 Vi har brug for at gøre noget anderledes! > Vi kan godt lave gode og effektive projekter, men skal de holde, så har vi brug for at blive skubbet ud af vores comfort zone > Vi skal udfordres og kunne se den større mening med tingene!

36 Hvordan fornyr vi vores indsatser? 36

37 Links > PreviaSundhed: (Kurser, foredrag, konsulentbistand mv.) > Sundhed og trivsel på arbejdspladsen (Inspirationshæfte fra Sundhedsstyrelsen): dhed_og_trivsel.pdf > Du kan læse mere om Krop og Kontor her: > Idekatalog som er udgivet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og BAR FoKa, og kan hentes og anvendes gratis af alle fra hjemmesiden : rop/en_arbejdsplads_i_bevaegelse.ashx >

38 Links til sedentarismeforskningen 1. Hamilton M, Healy G, Dunstan D et al. Too little exercise and too much sitting: inactivity physiology and the need for new recommendations on sedentary behavior. Curr Cardiovasc Risk Rep 2008;2: Owen N, Healy GN, Matthews CE et al. Too much sitting: the population health science of sedentary behavior. Exerc Sport Sci Rev 2010;38: Wijndaele K, Healy GN, Dunstan DW et al. Increased cardiometabolic risk is associated with increased TV viewing time. Med Sci Sports Exerc 2010;42: Aadahl M, Kjar M, Jorgensen T. Influence of time spent on TV viewing and vig - o rous intensity physical activity on cardiovascular biomarkers. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2007;14: Dunstan DW, Barr EL, Healy GN et al. Television viewing time and mortality: the Australian Diabetes, Obesity and Lifestyle Study (AusDiab). Circulation 2010; 121: