INDLEDNING ÅRETS BEGIVENHEDER... 6 FORTSAT MANGE NYE UDENLANDSKE ARBEJDSTAGERE... 6 FÆRRE ARBEJDSMARKEDSPROJEKTER...

Transkript

1 Årsberetning 2012

2 2

3 INDLEDNING ÅRETS BEGIVENHEDER... 6 FORTSAT MANGE NYE UDENLANDSKE ARBEJDSTAGERE... 6 FÆRRE ARBEJDSMARKEDSPROJEKTER... 6 ÆNDRINGER I UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK... 6 MEDBORGERSKABSPRØVEN AFSKAFFET... 7 NY INDVANDRINGSPRØVE... 7 DEN 3-ÅRIGE UDDANNELSESRET... 7 STYRING IGENNEM ØKONOMISKE INCITAMENTER... 8 KVALITET I DANSKUNDERVISNINGEN... 8 NY LÆRERARBEJDSTIDSAFTALE UNDERVISNINGSAKTIVITETEN KURSISTKATEGORIER FORDELING PÅ UDDANNELSER OG MODULER TEST OG PRØVER VISITATION OG OPFØLGNING PÅ KURSISTERNES PROGRESSION MODULTEST AFSLUTTENDE PRØVER INDFØDSRETSPRØVEN MEDBORGERSKABSPRØVEN FVU- PRØVER FLEKSIBLE UNDERVISNINGSTILBUD NY SKOLEMODEL STUDIECENTER ENEUNDERVISNING OG SÆRLIG TILRETTELAGT UNDERVISNING KURSISTER FRA INGENIØRHØJSKOLEN OG AALBORG UNIVERSITET FVU FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING I LÆSNING UNGE2-PROJEKTET KURSER I SAMFUNDSFORHOLD ARRANGEMENTER OG AKTIVITETER FOR KURSISTER SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE PÆDAGOGISK UDVIKLING UDVIKLINGSARBEJDET I UNDERVISNINGSDESIGN NY SKOLEMODEL KLARE MÅL OG DELMÅL FOR UNDERVISNINGEN INDIVIDUELLE SAMTALER AKTIV INDDRAGELSE AF KURSISTER I UNDERVISNINGEN IT I UNDERVISNINGEN STYRKET FASTHOLDELSESINDSATS PÅ BALLERUP SPROGCENTER I NORDPLUS-PROJEKT LÆRERTEAM EFTERUDDANNELSE OG KONFERENCER PERSONALE

4 Indledning I denne årsberetning vil vi beskrive aktiviteten og udviklingen på Ballerup Sprogcenter i Vi vil dels beskrive de væsentligste begivenheder i 2012, dels beskrive indsatsen inden for de enkelte områder på sprogcentret. Formålet er både at give en orientering om, hvordan vilkår og virkelighed for danskundervisningen på Ballerup Sprogcenter har været i 2012, og at beskrive det organisations- og udviklingsarbejde, som er foregået på sprogcentret. På Ballerup Sprogcenter blev der i 2012 undervist 500 udenlandske kursister i dansk som andetsprog året rundt, og der var ved årets udgang ansat i alt 31 medarbejdere. Tilgangen af nye kursister var som i tidligere år domineret af nye arbejdstagere og studerende, som udgjorde 82 % af kursisterne. Men for første gang i flere år steg antallet af kommunale kursister på ydelse til nu 18 % på trods af et faldende antal arbejdsmarkedsprojekter. Mange af disse deltog i stedet i individuelle forløb, fx via Studiecenter eller praktikker, som supplerer den ordinære danskundervisning for at bringe kursisterne hurtigere i arbejde. Også i 2012 var kursisterne på sprogcentret hovedsagelig yngre: 96 % var mellem 18 og 49 år, og 82 % var under 40 år, altså alle i den arbejdsduelige alder. Som i tidligere år var der desuden en stor spredning i nationalitet og sprog: Kursisterne på Ballerup sprogcenter taler i alt 90 forskellige modersmål. Det er sprogcentrets hovedopgave at tilpasse undervisningen til kursisternes behov og arbejds- eller studieforhold ud fra de centralt fastsatte mål i danskuddannelserne. Fra og med august 2012 ændrede sprogcentret på skolemodellen, så kursisterne fik større mulighed for selv at vælge forskellige undervisningstilbud og tider. Det var en ændring, som blev positivt modtaget af kursisterne. Sprogcentret iværksatte også en kursistevaluering, der viste en meget positiv respons på undervisningen og de øvrige aktiviteter. De kursister, som går på sprogcentret, er meget tilfredse, og det afspejler sig også i mange gennemførte test og prøver. Sprogcentret iværksatte sideløbende hermed en større undersøgelse med henblik på fastholdelse af kursister. Det har altid været et vilkår for undervisningen i dansk for udlændinge, at mange kursister ophører, fordi de på grund af skiftende arbejdsforhold rejser hjem igen eller videre til andre lande. Det står næppe til at ændre for et sprogcenter, men ikke desto mindre vil vi gerne kunne fastholde så mange som muligt, og undersøgelsen er et led i udviklingen af en ny strategi baseret på større viden. 4

5 Udviklingen af fleksible undervisningstilbud, inddragelsen af brugerne og fokus på fastholdelse er også fulgt op gennem det pædagogiske udviklingsarbejde i lærerteams. Her har der desuden været fokus på klare mål og delmål, på aktiv inddragelse af kursisterne i undervisningen og på it som støtteredskab i undervisningen. Årsberetningen her er bygget op på den måde, at vi først beskriver årets centrale begivenheder i afsnit 1. Herefter følger i afsnit 2 og 3 en beskrivelse af kursisterne og undervisningsaktiviteten inden for danskundervisningen og af de test- og prøveresultater, der er opnået. I afsnit 4 er der fokus på de fleksible undervisningstilbud, bl.a. i Studiecentret, og på undervisningen af kursister med særlige indlæringsvanskeligheder. Desuden på undervisningen af studerende og på de særlige læsetræningskurser på FVU. Afsnit 5 handler om kurser i samfundsforhold, og i afsnit 6 beskriver vi de mange aktiviteter og arrangementer, som foregår på sprogcentret både i og ved siden af undervisningen. Frivillige fra Dansk Røde Kors spiller sammen med sprogcentrets lærere en stor rolle i mange af disse aktiviteter. I afsnit 7 beskrives det ganske omfattende pædagogiske udviklingsarbejde på sprogcentret i Tilpasning af undervisningen til kursisterne med henblik på optimering er den overordnede målsætning for dette arbejde. Det vil sige, at fokus er på en så hurtig gennemførelse med så gode resultater som muligt for den enkelte kursist. Vi håber, at denne årsberetning vil vise, hvordan danskundervisningen har udviklet sig, hvordan kvaliteten løbende forbedres, og hvordan den daglige aktivitet ser ud. God læselyst! Ballerup d. 25. maj 2013 Maja Grøntved Forstander 5

6 1. Årets begivenheder Fortsat mange nye udenlandske arbejdstagere I 2012 var der en lille nedgang både i antallet af kursister og i undervisningsaktivitet. Men der er fortsat tale om et nogenlunde stabilt niveau, som grundlæggende forventes at fortsætte med mindre marginale udsving i de kommende år. Der kommer hvert år ca nye udenlandske arbejdstagere og studerende til Danmark en udvikling som forventes at fortsætte. Desuden har der i 2012 været en tilgang af kommunale kursister på ydelse. I 2011 var kun 10 % af kursisterne på ydelse, i 2012 var det tilsvarende antal 18 %. Det skyldes dels, at nogle aftalekommuner har modtaget nye flygtninge, dels at jobcentrene nu også henviser til individuelle, differentierede dansktilbud, fx i studiecentret, som et supplement til aktivering. Ofte er der dog omfangsmæssigt tale om et mindre tilbud i en kortere periode. Færre arbejdsmarkedsprojekter Det forventes, at der i de kommende år vil være en lignende tilgang af kommunale kursister på ydelse, idet der fortsat er mange fra den gamle indvandrergruppe, der har udækkede danskundervisningsbehov, selv om 3-års retten for længst er passeret. Der er også fortsat en overrepræsentation af udlændinge i gruppen af langtidsledige. Derimod er det i øjeblikket usikkert, om der fortsat vil blive etableret og finansieret flere arbejdsmarkedsrettede projekter, eller om der snarere vil blive tale om individuelle tilbud i tilknytning til den ordinære danskundervisning. I 2012 har vi på sprogcentret kunnet konstatere det laveste niveau nogensinde. Ændringer i udlændinge- og integrationspolitik Efter Folketingsvalget i november 2011 skete der relativt hurtigt en ændring af det tidligere pointsystem med betingelser og krav til udlændinges ophold i Danmark. Generelt er der tale om en fastholdelse af de grundlæggende principper, men også om en lempelse. En af de vigtigste ændringer med konsekvenser fra og med 2012 var, at også den afsluttende Prøve i Dansk 1 for analfabeter nu sammen med andre krav er adgangsgivende til at søge om permanent opholdstilladelse. Da man også kan tilmelde sig prøverne på alle uddannelser som privatist betød det, at sprogcentret både i juni og december 2013 havde et større antal privatister til Prøve i Dansk 1. Det er en udvikling som ventes at fortsætte. En række af de øvrige krav er dog fastholdt, idet regeringen i sin politik prioriterer både ret og pligt i en 3-årig integrationsindsats straks efter meddelt opholdstilladelse. Alle nyankomne tilbydes derfor fortsat enten et introduktionsforløb (for selvforsørgende indvandrere) eller et obligatorisk integrationsprogram (for flygtninge og familiesammenførte). 6

7 Medborgerskabsprøven afskaffet Som en konsekvens af den nye regeringspolitik blev den hidtidige Medborgerskabsprøve afskaffet fra og med december Den sidste prøve blev således afholdt i juni Kurserne i kultur- og samfundsforhold, der skal tilbydes alle nye udlændinge, fortsætter dog. I 2012 blev der afholdt i alt 20 arrangementer på sprogcentret enten med tolk eller på engelsk. Ny indvandringsprøve Som en yderligere konsekvens af den nye regerings politik blev det endvidere politisk besluttet at alle familiesammenførte inden 6 måneder skal bestå en danskprøve på begynderniveau (A1) som en betingelse for fortsat ophold. I praksis nåede prøven dog ikke at blive indført i 2012, men forventes gennemført fra primo Uden konsekvens for opholdstilladelsen, men med konsekvens for den økonomiske sikkerhedsstillelse kan der også gennemføres en prøve på et lidt højere niveau (A2). Den nye prøve gennemføres dog fra centralt hold kun et sted i landet og ligger således uden for sprogcentrets område. Den 3-årige uddannelsesret Både i 2011 og i 2012 blev det mærkbart på sprogcentret, at den 3-årige uddannelsesret har afgørende betydning for tilgangen af kursister. I 2012 var 78 % af kursisterne selvforsørgere og majoriteten af kursisterne desuden inden for 3- årsgrænsen, der også har betydning for refusioner, dvs. nye udlændinge. Det hører til sjældenhederne, at der gives dispensation fra denne regel. Enkelte kursister har derfor måttet skifte danskuddannelse for at færdiggøre forløbet inden for rammerne af de 3 år. 7

8 Styring igennem økonomiske incitamenter Sprogcenterområdet kom igennem 2012 uden at de på Finansloven varslede nedskæringer på 200 mil. kr. blev effektueret, men ikke uden en vis nervøsitet for evt. kommende nedskæringer i de næste år blev også det første år med såkaldt delte modultakster, hvor en del af betalingen først finder sted efter bestået modultest, hvilket medførte et tab eller en mindre indtægt på ca. 2. mil kr., da ikke alle kursister gennemfører et modul. Så trods mange positive tiltag, fx fortsat tilgang til sprogcentret af resursestærke nye kursister, styrket tilgang og motivation hos kursisterne på baggrund af eksterne krav om gennemført danskundervisning, gode resultater og progression i undervisningen og gode kursistevalueringer, - trods alle disse positive tiltag, stilles der altså samtidig øgede krav til kvalitet og effektivitet i både undervisning og drift. Konkret betyder det for det første, at flere kursister skal undervises mere effektivt i færre undervisningstimer, på kortere tid og med færre indtægter. For det andet medfører det flere transaktionsomkostninger og stiller krav til sprogcentret om både højere effektivitet og bedre koordinering, ikke mindst i kursist- og holdadministrationen, og om højere kvalitet, dvs. flere og bedre resultater på kortere tid. Kvalitet i danskundervisningen Det er i lyset af dette scenario, at sprogcentrets igangværende udviklingsarbejder skal ses, og at udbygning af fortsat kvalitet og effektivitet i danskundervisningen spiller en afgørende rolle for den fremtidige evne til at klare sig på et konkurrerende marked. I 2012 er der derfor igangsat og afsluttet udviklingsarbejder med fokus på følgende områder: - Undervisningsdesign - Individuel kursistvejledning - Fastholdelse - It i undervisningen - Digital administration - Markedsføring Der er desuden gennemført en kursistevaluering, som viser en stor kursisttilfredshed. Ny lærerarbejdstidsaftale Lærernes deltagelse i udviklingsarbejde og i forskellige aktiviteter, fx individuel vejledning og sociale og kulturelle arrangementer, er fastlagt i forhold til den gældende overenskomst med LC og en lokal arbejdstidsaftale og sætter rammer og begrænsninger for både undervisningen og andre arbejdsopgaver. Der blev i 2012 indgået en ny lokal arbejdstidsaftale baseret på overenskomst Lærernes arbejdstid fordeles i henhold til arbejdstidsaftalen med 43 % til undervis- 8

9 ning og 57 % til andre opgaver. Ved årets udgang var der som en forløber for de kommende overenskomstforhandlinger forår 2013 en del debat om de nævnte aftaler, hvor både undervisningstimetallet (på Ballerup Sprogcenter 19 timer om ugen) og lærernes råderet over ikke-skemalagt tid blev problematiseret af KL som forhandlingspartner. 9

10 2. Undervisningsaktiviteten 2012 På Ballerup Sprogcenter har der i 2012 været et mindre fald i antal af kursister og i antal af timer indenfor danskundervisning under danskuddannelsesloven, der udgør 89 % af undervisningsaktiviteten. Faldet i både antal af kursister og antal af timer er dog så minimalt, at det nærmer sig stabilitet, hvilket stemmer overens med, at undervisningen nu er tilpasset de nye kursistgrupper, og at tilgangen er nogenlunde stabil. Derimod har der været en lidt større nedgang i både antallet projekter og i antallet af FVU-kursister. Samlet under danskuddannelsesloven, på FVU og i projekter blev der i 2012 undervist i alt kursister i holdlektioner i Det er 9 % færre lektioner end i 2011, hvor der blev undervist i alt holdlektioner. Målt i forhold til antal kursister var der tale om en nedgang fra i alt kursister i 2011 til i alt kursister i 2012, svarende til en samlet nedgang på 7 % i antallet af kursister. Under Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge underviste Ballerup Sprogcenter i 2012 i alt 837 CPR-kursister i holdlektioner. Det er et fald på 28 CPR-kursister svarende til ca. 3 % og et fald på 635 holdlektioner svarende til 4 % i forhold til 2011, hvor der blev undervist 865 kursister i holdlektioner. Bulgarien 6% Tyrkiet 8% Største nationalitetsgrupper, Lov 375 Afghanistan 5% Tyskland 6% Kina 4% Polen 8% Andre 63% I 2012 var de fire største nationalitetsgrupper blandt 89 forskellige nationaliteter Polen, Tyrkiet, Bulgarien og Tyskland. Herefter fulgte Afghanistan og Kina som nye store grupper i Til gengæld var der lidt færre kursister fra Thailand, som var en af de større nationalitetsgrupper i Ud af de 837 kursister kom 300 fra et EU/EØS-land. Det svarer til lidt mere end en tredjedel af kursisterne. 10

11 Der var i alt repræsenteret 90 forskellige sprog blandt kursisterne. Kursisternes sprog har betydning for undervisning og indlæring, men også for fx udarbejdelse af informationsmateriale, tolkning ved visitation, vejledning og kurser i kultur- og samfundsforståelse. Største sproggrupper, Lov 375 Polsk 8% Thai Tyrkisk 5% 7% Andre 67% Urdu 4% Tysk 5% Kurdisk 4% Aldersfordelingen blandt kursisterne har stort set været uændret siden 2010, idet 5 % var unge mellem 18 og 19 år, 91 % var mellem 20 og 49 år, og kun 4 % var over 50 år. Størstedelen af sprogcentrets kursister var i 2012 fortsat relativt unge og i den erhvervsaktive alder, hvilket afspejledes i den daglige undervisning (fx emnevalg og valg af romaner) og i fælles aktiviteter. 11

12 Fordelt på køn var 457 svarende til 55 % kvinder og 380 svarende til 45 % mænd. Også i 2012 er der forskel på fordelingen af køn om dagen og om aftenen, hvor 24 % af mændene fulgte undervisning om aftenen, mens det for kvindernes vedkommende var 35 %. Mændene var fortsat mest erhvervsaktive og havde i højere grad fuldtidsarbejde. Uden for Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge blev der i 2012 undervist 198 kursister i holdlektioner på FVU-læsning. Det tilsvarende antal i 2011 var i alt 250 kursister, som blev undervist i lektioner. Målt i antallet af kursister er det en nedgang på 21 %. Tilgangen til FVU (især mærkbar på trin 1) var mindre i Dette kan måske skyldes lempelser i kravene til at opnå permanent opholdstilladelse, idet Prøve i Dansk 1 nu sammen med en række andre krav er adgangsgivende til at opnå permanent opholdstilladelse. Målt på antallet af timer svarer det til en nedgang på 42 %. Nedgangen i timeforbruget på FVU skyldes hovedsagligt, at der i 2011 blev anvendt mange timer til få kursister i det daværende EU-projekt Kvinder på vej. Fordelingen af undervisningslektioner Rekvireret 4% FVU 7% Lov % Fordelingen af den samlede undervisning var i % under Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge, 7 % FVU-undervisning og 4 % rekvireret undervisning uden for Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge. Det gennemsnitlige antal aktive kursister var 503 i 2012 mod 532 i Dette svarer til, at Ballerup Sprogcenter løbende har undervist 503 kursister på ca. 42 hold. 12

13 Kursistkategorier I1 er flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af integrationsprogrammet og modtager introduktionsydelse. I2 er kursister, der var omfattet af integrationsprogrammet, og som ikke modtog introduktionsydelse. Denne gruppe består som udgangspunkt af familiesammenførte til andre end flygtninge. I3 er udlændinge, der typisk har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde samt ægtefælleforsørgede, som har fået opholdstilladelse efter 1. august Kategorien I3 vil fra august 2014 kun indeholde kursister med over 3 års ophold i landet, men frem til den dato vil der både være kursister med enten over eller under 3 års ophold. Da kategorien ikke tilføres nye, vil den ad åre blive mindre og mindre. K1er kursister på kontant- eller starthjælp. A er kursister på dagpenge, der var henvist til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats D er kursister, som ikke er henvist til danskuddannelse efter integrationsloven, men omfattet af danskuddannelseslovens målgruppe. Gruppen består af grænsependlere samt udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde fra 1. januar 2009 til 1. august Desuden er der i denne gruppe kursister, som oprindeligt er henvist efter integrationsloven, og som får forlænget tilbuddet om danskuddannelse ud over 3 år. Kursister fordelt på kategorier, Lov 375 K1 8% I1 6% A 3% K2 1% D 27% I3 37% I2 18% 13

14 Antallet af selvforsørgere blandt kursisterne udgjorde i 2012 i alt 82 % af sprogcentrets kursister, inklusive FVU-kursister og unge over 18 år på Unge2-projektet. I 2011 var det tilsvarende antal 88 % og i 2009 var det 91 %. Det betød at 18 % af kursisterne var på offentlig ydelse i 2012 mod 12 % i 2011 og 9 % i 2009, altså en fordobling på 3 år. Denne udvikling forventes at forsætte, da der stadig er mange fra den gamle gruppe med behov for at lære mere dansk, og da beskæftigelsesforholdene er dårlige for denne gruppe især hvis de også har dårlige danskkundskaber. Kursister med eller uden ydelser Med ydelse 18% Uden ydelse 82% Fordeling på uddannelser og moduler Nedenstående tabel viser fordelingen af kursister, der modtog danskunderundervisning i perioden Kursister på uddannelser DU 1 DU 2 DU

15 På Danskuddannelse 1 er antallet af kursister stort set det samme gennem de tre år, mens der på både Danskuddannelse 2 og 3 har været en mindre nedgang fra 2011 til

16 3. Test og prøver Visitation og opfølgning på kursisternes progression Inden en kursist starter på Ballerup Sprogcenter foretages en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger og dansksproglige niveau, og der spørges til mål med danskuddannelsen. Kursisten indplaceres på den uddannelse og det modul, hvor pågældende forventes at kunne få det største udbytte af undervisningen. Ved visitationen orienteres kursisten om undervisningsmodellen, indplacering i forhold til denne, fremmøderegler mv. Kursisten kan normalt starte på sprogskolen ca. en uge efter visitationen. Der blev i 2012 under Danskuddannelsesloven visiteret og holdplaceret i alt 335 nye kursister fra 69 forskellige lande til undervisningen. Der blev især visiteret mange kursister fra Polen (34), Bulgarien (23), Indien (22) og fra Tyrkiet (22). Testerne på de tre uddannelser er særligt uddannede vejledere, som følger progressionen for den enkelte kursist. Testerne holder øje med, at kursisterne indstilles til test enten ved modulets afslutning eller tidligere, hvis kursisten har en hurtig progression. Resultatet af testen viser, om kursisten har nået de faglige mål for modulet, og evt. i hvilke discipliner kursisten ikke har nået målene. Både kursister, der har en meget hurtig progression og kursister, der har specifikke faglige problemer, kan have brug for særlige tiltag. I disse tilfælde sætter testeren i samarbejde med læreren målrettede initiativer i gang for at støtte kursisten, jf. nedenstående model for opfølgning: Fraværssamtale Samtale mellem vejleder/lærer/team/kursis t og evt. sagsbehandler Læreren tilføjer/ ændrer i individuel læringsplan Samtalepartner fra Røde Kors Ekstra dansk i studiecenteret i forbindelse med undervisning Ekstra dansk i studiecenteret uden for undervisning Samtale mellem vejleder, lærer, tester og evt. sagsbehandler Individuelt undervisningsforløb i studiecenteret Sær - /Eneundervisning Skifte danskuddannelse Afbryde undervisningsforløb Holdskifte Kursister med ringe fremmøde indkaldes til en fraværssamtale hos enten tester eller en ledelsesperson, hvis fraværet påvirker undervisningen og progressionen negativt. Hvis en kursist ikke kan følge undervisningen på modulet pga. faglige vanske- 16

17 Bestået i % Antal til test Bestået i % Antal til test Bestået i % Antal til test Bestået i % Antal til test Bestået i % Antal til test Bestået i % Antal til test ligheder eller højt fravær, indkaldes kursisten til en samtale med testeren. Sagsbehandleren underrettes om de initiativer, der kan sættes i gang, og om evt. behov for uddannelsesskifte. Testerne udarbejder månedlige statistikker over testresultaterne med procentvise angivelser af, hvor mange kursister, der har bestået eller ikke bestået test. På første teammøde efter en test er status over netop afholdte test et fast punkt. Testresultaterne evalueres i de pågældende team. Hvis der har været særlige vanskeligheder forbundet med en disciplin diskuteres disse. Testerne på de respektive uddannelser medvirker endvidere til flytning mellem hold, bl.a. i forbindelse med modultestning og i enkelte tilfælde mellem uddannelserne. Testergruppen formidler endvidere viden om modultestene og kravene på de enkelte moduler til den øvrige lærergruppe. Alle lærere er desuden forpligtet til at overvære et par mundtlige modultest på alle moduler på de danskuddannelser, de underviser på. Modultest Kursisterne på alle tre danskuddannelser skal bestå en modultest for at komme fra et modul til det næste. Danskundervisningen skal kunne gennemføres på tre år. Testningen gennemføres ved brug af testmateriale, som er udarbejdet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 I alt Modultest 2012 DU DU DU I alt Både antal af test og beståelsesprocent er stort set uændret fra 2011 til I 2011 afholdt Ballerup Sprogcenter 842 test og i 2012 blev der afholdt 841 test. Den samlede beståelsesprocent i år er på 79 %, og i 2011 var den på 78 %. På DU1 og DU3 er der især en meget høj beståelsesgrad på de første moduler. På DU1 skyldes det nok, at der kun er en mundtlig test på modul 1 og en ikke så vanskelig skriftlig test på modul 2. Herefter stiger kravene til både lytning, læsning og skrivning. På DU3 modul 1 skyldes den høje beståelsesgrad bl.a. de mange unge udvekslingsstuderende med hurtig progression. På DU2 modul 4 er beståelsesprocenten på 57 %, på modul 5 er den derimod på 100 %. Testen på modul 4 er meget omfangsrig, mens 17

18 testen på modul 5 udelukkende er mundtlig, hvilket nok er forklaringen på den store forskel i beståelsesprocent. Sprogcentret står også for testningen af de elever på Unge2-projektet, der er over 18 år. I 2012 drejede det sig om 56 test. Alle testene bortset fra én på DU1 blev afholdt på DU2. Den gennemsnitlige beståelsesprocent var på 68 %. Afsluttende prøver Ballerup Sprogcenter afholder statskontrollerede afsluttende prøver på Danskuddannelse 1, 2 og 3. Prøverne er både mundtlige og skriftlige og afholdes to gange om året - i maj/juni og i november/december. Prøverne omfatter følgende discipliner: Læseforståelse Skriftlig fremstilling Lytteforståelse Mundtlig kommunikation Der gives karakter for hver del af prøven. Mundtlig kommunikation, som også omfatter lytteforståelse, tæller dog dobbelt ved udregning af gennemsnit. Uddannelserne er bestået, hvis kursisten opnår et samlet karaktergennemsnit på 2 eller derover. Karakterskalaen (7-trins-skalaen) ser således ud: 7-trins-skalaen 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation - 3 Den ringe præstation I 2012 gennemførte sprogcentret i alt 149 afsluttende prøver. Fordelingen på de tre danskuddannelser var følgende: Prøve i Dansk 1 28 prøvedeltagere Prøve i Dansk 2 72 prøvedeltagere Prøve i Dansk 3 49 prøvedeltagere 41 af prøvedeltagerne var selvstuderende. En stor del af dem var tilmeldt Prøve i Dansk 1, da en bestået Prøve i Dansk 1 med de nye regler fra 2012 opfylder sprogkravene til opnåelse af permanent opholdtilladelse. Andre selvstuderende ønsker at ansøge om dansk indfødsret (statsborgerskab) og tilmelder sig en Prøve i Dansk 3. 18

19 Prøven skal bestås med minimum 4 i gennemsnit for at opfylde sprogkravene til indfødsret. Prøvedeltagere fra Ballerup Sprogcenters opnåede følgende prøveresultater i 2012: Prøveresultater for 2012 Antal Skriftlig Læsning Mundtlig Total DU 1 9 5,6 6,4 7,6 DU ,9 5,9 7,0 6,5 DU ,2 5,3 7,5 6,4 Indfødsretsprøven Indfødsretsprøven skal bestås af alle, der søger dansk indfødsret (statsborgerskab). Deltagerne til indfødsretsprøven er udlændinge, som har bestået en Prøve i Dansk 3 eller en tilsvarende prøve. Det er derfor normalt ikke sprogcentrets egne kursister, der indstiller sig til denne prøve. Indfødsretsprøven er en prøve i faktuel viden om det danske samfund, Danmarks historie og det danske demokrati. Prøven afholdes to gange om året - i juni og december. Indfødsretsprøven er en såkaldt multiple-choice-opgave, hvor der ved hvert spørgsmål skal vælges imellem to eller tre svarmuligheder. Prøven indeholder i alt 40 spørgsmål. Heraf er der 5 aktuelle spørgsmål om dansk politik og kultur. De øvrige 35 spørgsmål formuleres ud fra et lærebogsmateriale, som prøvedeltageren har mulighed for at forberede sig i. Man skal svare rigtigt på 32 spørgsmål for at bestå. I 2012 afholdt Ballerup Sprogcenter indfødsretsprøve for i alt 150 prøvedeltagere. Heraf bestod de 115, hvilket svarer til ca. 77 % af prøvedeltagerne. Medborgerskabsprøven Frem til sommeren 2012 kunne udlændinge, som ønskede at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse, tilmelde sig Medborgerskabsprøven. En bestået Medborgerskabsprøve gav 15 point ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Prøven omhandlede medborgerskab og hverdagsliv i Danmark, danske samfundsforhold og dansk historie og kultur. Den bestod af 15 multiple-choicespørgsmål, hvoraf mindst 10 spørgsmål skulle være korrekt besvaret for at prøven var bestået. Medborgerskabsprøven blev afholdt i alt 4 gange i perioden juni 2011 til juni Den 3. juni 2012 afholdt vi den for sidste gang. Der var 39 prøvedeltagere, og med én enkelt undtagelse bestod alle prøven. 19

20 Eksempler på spørgsmål til medborgerskabsprøven: 1. Bestemmer man selv, om man vil være medlem af en a-kasse? A: Ja B: Nej 2. Må en arbejdsgiver fyre en ansat, fordi den ansatte melder sig ind i en fagforening? A: Ja B: Nej 3. Hvor mange timer er en arbejdsuge normalt på i Danmark? A: 30 timer B: 37 timer C: 45 timer FVU- prøver Resultaterne af prøverne i 2012: Trin Antal til prøve Bestået Ikke bestået FVU trin FVU trin FVU trin FVU trin I alt til prøve Samlet er beståelsesprocenten på FVU 72 %. Som de foregående år er der en høj beståelsesprocent på trin 1 og 2 og en tilsvarende lav på trin 3 og 4. Mange kursister med DU2-baggrund er nødt til at gå flere gange på henholdsvis trin 3 og trin 4. Der er stor forskel på niveauet fra trin 2 til trin 3 og ligeledes fra trin 3 til trin 4. Niveauforskellene er både i stavning og især i læseteknik, læseforståelse og skrivning. Tekstmængden bliver større og større, men tiden til at løse opgaverne er den samme. 20

21 4. Fleksible undervisningstilbud Ny skolemodel Fra august 2012 ændrede Ballerup Sprogcenter den hidtidige skolemodel for dagkursister. I lighed med andre sprogcentre tilbyder vi nu kursisterne en grundmodel med færre timer, fordi det er vanskeligt for mange kursister, der også passer et arbejde, at følge undervisningen på de lange skoledage med 6 lektioner. I den nye skolemodel bliver kursisterne tilbudt 12 ugentlige lektioner fordelt med fire lektioner om dagen på tre undervisningsdage. Om aftenen, hvor ca. 50 % af kursisterne nu får undervisning pga. arbejde eller anden uddannelse om dagen, tilbydes fortsat 6 lektioner. Grundundervisningen for dagkursisterne bliver dog suppleret med forskellige tilbud på forskellige moduler og uddannelser, fx udtale på begynderniveauerne, skriftlig fremstilling og grammatik på mellemniveauerne og FVU på de høje niveauer. Ingen af kursisterne behøver således at gå ned i timetal, hvis de kan og vil have mere undervisning og flere timer. For kommunale kursister på ydelse forventes det, at de modtager det maksimale tilbud. Studiecenter Studiecentret er et vigtigt element i sprogcentrets tilrettelæggelse af fleksibel undervisning for både dag- og aftenkursister. 21

22 Studiecentret er et tilbud til alle sprogcentrets kursister som supplement til holdundervisningen. Her kan den enkelte kursist få individuel vejledning og støtte til at arbejde med de færdigheder, der måtte være behov for. På pc erne findes en lang og varieret række programmer til danskindlæringen, og der er desuden mulighed for at træne mundtlig kommunikation med de frivillige medarbejdere bl.a. fra Røde Kors. Sprogcentrets lærere har stor glæde af at kunne sende kursister i studiecentret i forbindelse med fx temauger, samlæsning, modultesttræning og samtaletræning med de frivillige medarbejdere. Det etableres også egentlige undervisningsforløb i studiecentret. Det kan fx være for kursister, som ikke har mulighed (helt eller delvist) for at følge den ordinære undervisning på sprogcentret på grund af arbejde, kursister, som har en meget skæv sproglig profil eller kursister, der skal have ekstra timer som led i aktivering. Eneundervisning og særlig tilrettelagt undervisning Ballerup Sprogcenter har mange års erfaring med og ekspertise i at undervise kursister med særlige undervisningsbehov. Sprogcentret tilbyder særligt tilrettelagte forløb for voksne udlændinge, som af forskellige grunde ikke kan følge den almindelige undervisning i dansk sprog, kultur og samfundsforhold. Det kan være på grund af fysisk eller psykisk handicap, indlæringsvanskeligheder, behov for undervisning på et bestemt tidspunkt, behov for ekstra lektioner eller behov for få lektioner. I perioden januar 2012-juni 2012 tilrettelagde vi to forløb for kursister med særlige behov, som af forskellige årsager havde brug for et reduceret tilbud arrangeret som eneundervisning. Undervisningen blev tilrettelagt med henholdsvis 2 x 3 lektioner om ugen, og 2 x 1,5 lektioner om ugen. I 2012 blev der henvist seks kursister til særlig tilrettelagt undervisning, dvs. undervisningen er tilrettelagt med henblik på kursister med langsom progression, og der benyttes typisk meget konkrete, visuelle undervisningsmetoder. Dette hold fik tilbudt 9 lektioner om ugen fordelt på tre undervisningsdage. De seks deltagere var alle Danskuddannelse 2-kursister på modul 2 og 3. Kursister fra Ingeniørhøjskolen og Aalborg Universitet Siden 2008 har Ballerup Sprogcenter haft et tæt samarbejde med Ingeniørhøjskolen om danskundervisning til udvekslingsstuderende og Master-studerende. Vi har udarbejdet fælles informationsmateriale, som de to uddannelsesinstitutioner sørger for at formidle til de studerende. Ved starten af hvert semester deltager vi i informationsmøder for de nye udenlandske studerende og efterfølgende foretager vi visitation. De udvekslingsstuderende tilbringer typisk et semester på IHK og vælger at følge danskundervisning samtidig både for at kunne komme i kontakt med danskere på studiet, i deres boligområde og for bedre at kunne etablere netværk til danske virksomheder med henblik på senere arbejde. 22

23 De studerende går til test som afslutning på semestret, og enkelte kan få merit i hjemlandet efter et afsluttet forløb her på sprogcentret. Ud over sprogundervisningen får de studerende også informationer om studieliv, kultur- og samfundsforhold og om jobsøgning i Danmark. For masterstuderende indeholder kurserne udover danskundervisning også information om kultur- og samfundsforhold samt introduktion og støtte til at indgå i vidensnetværk og sociale netværk og støtte til at finde og fastholde arbejde, hvor deres kompetencer kan bruges. I 2012 havde vi i alt 74 studerende fra IHK. De studerende fordeler sig på mange forskellige nationaliteter rigt repræsenteret i år er dog Spanien, Tyskland, Frankrig og Kina. I foråret begyndte 21 kursister på modul 1, og heraf fortsatte de 9 på modul 2. I efteråret begyndte 53 kursister på modul 1, og heraf fortsatte de 16 på modul 2. FVU Forberedende voksenundervisning i læsning Ballerup Sprogcenter tilbyder undervisning i FVU-læsning i henhold til en driftsaftale med VUC Lyngby. Formålet med den forberedende voksenundervisning i læsning er at give voksne udlændinge og danskere mulighed for at få undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Der kan aflægges prøve efter hvert af i alt 4 trin. Undervisningen kan foregå på sprogcentret eller på virksomheder både dag og aften. På FVU-dagholdene kommer kursisterne fortrinsvis fra hold på de sidste moduler på sprogcentret, som via FVU får mulighed for at styrke deres læse- stave- og skrivefærdigheder yderligere. På aftenholdene er kursisterne især andetsprogede, der 23

24 ofte har været på arbejdsmarkedet i længere tid og nu har brug for at få opkvalificeret deres læse- og skrivefærdigheder for at fastholde et arbejde eller forbedre deres jobmuligheder. Der er også en del kursister, der har bestået en afsluttende prøve på sprogcentret og nu ønsker at kvalificere sig yderligere dansksprogligt. I 2012 har der været et fald tilgangen til FVU, hvilket nok skyldes lempelser i kravene til at opnå permanent opholdstilladelse. I 2012 havde vi 198 kursister på FVU mod 250 i På Ballerup Sprogcenter har vi desuden gennemført i alt 155 FVU-screeninger. I forårssemestret kunne der her på sprogcentret etableres 4 daghold og 7 aftenhold, i efterårssemestret 5 daghold og 8 aftenhold. Desuden underviste vi to daghold, som var etableret for rengøringsassistenter i samarbejde med Forenede Rengøring. Undervisningen foregik på Hvidovre Hospital en eller to gange om ugen.. Dagholdene har været på trin 1, trin 2 og trin 3, mens aftenholdene har været fordelt på alle 4 trin. Både FVU-prøven efter trin 4 og Prøve i Dansk 3 er adgangsgivende til at søge dansk statsborgerskab. Endnu to af sprogcentrets lærere afsluttede FVU-læreruddannelsen i juni I alt 8 af sprogcentrets lærere har nu gennemført FVU-uddannelsen. Rekvireret undervisning 2012 Ballerup Sprogcenter har i mange år tilrettelagt undervisningsforløb rekvireret af sagsbehandlere eller virksomheder. I 2012 har sprogcentret fået henvisninger til følgende forløb: Individuel undervisning i studiecentret Der har i de sidste par år været en stigende interesse og efterspørgsel på individuelle forløb med tæt opfølgning. Hvor der tidligere kun blev henvist ganske få kursister til individuelle forløb, bliver der nu henvist ca. 30 kursister på årsbasis. Undervisning på eksisterende hold til timepris Det drejer sig oftest om kursister for hvem den treårige uddannelsesret er ophørt. Fx har forsikringsselskabet Topdanmark henvist fire af deres medarbejdere til det ordinære tilbud til timetakst, ligesom flere sagsbehandlere fra sprogcentrets samarbejdskommuner benytter sig af denne mulighed. Sprogpraktikker Sprogpraktikkerne indfører medarbejderne i de kommunikative færdigheder og arbejdsprøvning. I løbet af 2012 etablerede sprogcentret tre sprogpraktikker i henholdsvis en blomsterbutik, hos Biblioteksmedier i Skovlunde og hos rengøringsfimaet ISS. Undervisning på arbejdspladsen Der blev etableret seks individuelle forløb i både offentlige og private virksomheder i 2012: ét forløb på et plejehjem, ét for en IT medarbejder hos forsikringsselskabet Topdanmark, ét for en praktisk medhjælper på Hillerød Hospital og tre individuelle forløb i forskellige børnehaver i Stenløse og Rød- 24

25 ovre. Fælles for den type kurser er, at medarbejderens sproglige forudsætninger ikke er på niveau med de ønsker eller krav virksomheden har til kommunikationen. Målene tilrettelægges individuelt, og har været meget forskellige for de seks deltagere. I forbindelse med ovennævnte undervisningsforløb har Ballerup Sprogcenter formaliseret og digitaliseret de individuelle læringsplaner og evalueringer, som sendes løbende til de henvisende sagsbehandlere. Flere sagsbehandlere er kommet med positive tilkendegivelser over for de tilbagemeldinger, som de modtager. Endelig har sprogcentret gennemført to forløb med støtte fra ministeriets pulje Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Kurserne henvender sig til udlændinge, der har opbrugt treårsretten og har behov for særlig tilrettelagt arbejdsmarkedsdansk med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelse. I 2012 gennemførte vi to grundkurser for Forenede Service på Hvidovre Hospital, og startede et grundkursus for kursusvirksomheden Rungstedgaard, som afsluttes i foråret Forenede Service ønskede at opkvalificere det danske sprog for kursusdeltagerne, særligt deres læse- og skrivefærdigheder, så de på kort sigt kunne kvalificere sig til at deltage på FVU-dansk kurser, og på længere sigt kunne deltage i faglige rengøringskurser på lige fod med deres danske kolleger, mens Rungstedgaard har et ønske om generelt at øge medarbejdernes ordforråd, for at lette den daglige kommunikation med både kunder og kolleger. Alle tre kurser har således haft et fastholdelsesperspektiv. Unge2-projektet Unge2-projektet er et 9. klasses tilbud for sent ankomne unge flygtninge og indvandrere mellem 15 og 25. Skolen hører administrativt under Højagerskolen (pr. 1. januar 2013) og er placeret på Ballerup Sprogcenter. Danskundervisningen for de unge over 18 år foregår under Danskunder- visningsloven, lov 375. i samarbejde med Ballerup Sprogcenter. Status for elever og lærere Unge2-projektet har løbende optag og har vokset sig større i de sidste to skoleår. I skoleåret 2012/13 har elevtallet været på ca. 55. Heraf modtager ca. 38 elever danskundervisning under Lov 375 og 23 elever forlader skolen efter afsluttet FSA. Eleverne er fordelt på 4 klasser. Takket været en aktiv informationsstrategi er det i de forgangne år lykkedes at øge antallet af kommuner der vælger Unge2-projektet til deres sent ankomne unge. De unge kommer fra over 12 kommuner. 25

26 Diagram over kommuner, som eleverne kommer fra Majoriteten af eleverne er fortsat unge under 18 ved indskrivningen i projektet, men de når at fylde 18 inden de afslutter deres uddannelse i projektet. Dette giver desværre til tider alvorlige problemer for de unge, når de overgår fra børn og ungeforvaltningen til jobcentret og i den forbindelse kan risikere at blive taget ud af Unge2- projektet før de når at afslutte 9. klasse eller Danskuddannelse 2. Kønsfordelingen blandt eleverne har i skoleåret 2011/12 været lidt skævt, med en overvægt af drenge. Diagrammer over elevernes alders- og kønsfordeling Eleverne i Unge2-projektet har mange forskellige nationaliteter. En stor elevgruppe udgøres af uledsagede flygtninge fra Afghanistan. Diagram over elevernes nationaliteter 26

27 Kun få elever i Unge2-projektet er kommet til Danmark med nær familie. Størstedelen er kommet alene og dette påvirker deres dagligdag. De har i ringe grad tætte sociale relationer til personer uden for skolen og de oplever ensomhed, søvnløshed og økonomiske problemer. Lærerne må derfor bruge tid på at hjælpe eleverne med deres personlige problemer. For nogle elever har de sociale og psykiske udfordringer i det forgangne skoleår været så store, at det har påvirket deres faglige udvikling væsentligt. I sådanne tilfælde søger projektet om støttetimer til disse elever. Undervisning og fag Skolen inddeler eleverne i tre niveauer i alle fag: eksamens-, mellem- og begynderniveau. Eleverne bliver sat sammen i grundklasser ud fra deres niveau i dansk som andetsprog. Det ugentlige timetal er 30 for mellem- og begynderniveau og 33 for eksamensniveauet. På grund af det høje elevtal har det i skoleåret 2011/12 været mulig at udbyde 4 niveauer i nogle fag. Dette er til gavn for eleverne og giver mulighed for større differentiering. Nogle elever vil være mellem to og tre år om forløbet, og for andre vil det tage fire år. Dette afhænger af den skolegang eleverne kommer med fra deres tidligere hjemland. Dansk er det største fag og udgør over en tredjedel af elevernes timer. Danskundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for faget samt indholdet i modulerne i Danskuddannelse 2. En del af danskundervisningen er herudover emner, som giver eleverne indsigt i det danske samfund. På eksamensniveau undervises med henblik på en afsluttende 9. klasse med følgende fag: Dansk, matematik, engelsk, kemi/fysik, biologi og geografi. På mellemniveau undervises i forhold til folkeskolens (fælles mål) slutmål 7. klasse med følgende fag: Dansk, matematik, engelsk, kemi/fysik, biologi og geografi. På begynderniveau undervises i forhold til folkeskolens (fælles mål) slutmål 4. klasse med følgende fag: Dansk, matematik, engelsk, natur og teknik, dog med hensyn til elever med særlige behov som alfabetisering. Vi har i dette skoleår haft følgende valgfag. Tysk (for de elever der ønsker, at fortsætte i en gymnasial uddannelse), musik, it, billedkunst, hjemkundskab, idræt, cykling og lektiecafé. Vi har tillige fællessang med jævne mellemrum for alle eleverne. 27

28 Der har været to projektuger i dette skoleår. Disse uger skal dygtiggøre eleverne til projektarbejdsformen og eksamen i 9. klasse. Emnerne er forskellige og tager udgangspunkt i elevernes interesser og niveau. Herudover har der været følgende aktiviteter for eleverne: Deltagelse i Fysikdagene i Tivoli med alle elever. Besøg af rollemodeller fra integrationsministeriet til inspiration for vores elever. Motionsløb omkring Søndersø med alle elever. Udflugt til Nationalmuseet og Amalienborg med alle elever. Besøg af studerende fra Cirkus Naturligvis ved Københavns universitet med spændende undervisningsforløb om vulkaner og jordskælv, vandets kredsløb og is skaber landskaber, som alle klasser deltog i. Besøg på Vestforbrænding og deltagelse i Waste Lab med eksamensklassen. Besøg i Ungdomsbyen og deltagelse i Fat om finanserne med mellemtrinsklasserne. Udflugt til Christiansborg i forbindelse med IBIS Læseraket-projekt. Besøg i Fiskebæk Naturskole og deltagelse i Furesøens økologi. I alle fag og aktiviteter indgår Dansk som andetsprog som en dimension. Herudover har der i det sidste skoleår særligt været fokus på brugen af genrepædagogik i undervisningen og cooperative learning-strategier. Unge2-projektets nuværende placering har både fordele og ulemper i forhold til fagundervisningen. Fordelen ligger især i den nemme afvikling af modultest på sprogcentret (se nedenfor). Ulempen er dog den begrænsede adgang og distance til faglokaler med mindst 20 minutters transporttid. Danskuddannelsen 2 Unge2-projektet tilbyder eleverne at de kan tage Danskuddannelse 2 som del af deres skolegang. Vi har et godt samarbejde med Ballerup sprogcenter, og vi er placeret i samme bebyggelse. Eleverne bliver visiteret og går til modultest på sprogcentret. Vi har ansvar for at gøre eleverne parate til testene, og vi står for undervisningen, når de går op til den endelige test i Danskuddannelsen 2. Vejledning og praktik Der er knyttet en UU-vejleder til projektet som kommer en dag hver uge. Han er behjælpelig i forhold til praktik, brobygning og elevernes optagelse på deres nye uddannelsessteder, når de afslutter hos os. Eleverne deltager i et brobygningsforløb eller praktik hvert år. Dette skoleår har begynderklassen været på Teknisk skole i Ballerup og på Nørrebro. Mellemtrinnet har været i brobygning på Slagteriskolen i Roskilde, CPH West i Ballerup og i individuel praktik. Eksamensklassen har været i individuel praktik og i brobygning på CPH WEST. Det er meget vigtigt for os, at alle eleverne i eksamensklassen præcis ved, hvilken ny uddannelse de skal begynde på efter deres afslutning hos os. 28

29 Pædagogisk udvikling og vidensdeling Medarbejderne deltager hvert år i kurser og efteruddannelse. Herudover aftales der årlige pædagogiske udviklingsprojekter, som alle medarbejdere deltager i. I skoleåret 2011/12 gennemførte en medarbejder masteruddannelsen i Dansk som andetsprog for voksne og en medarbejder læste linjefaget i Dansk som andetsprog. Lærerne har individuelt eller sammen deltaget i følgende kurser og konferencer: Alle medarbejdere har deltaget i et førstehjælpskursus. To medarbejdere var på konferencen Multikulturelle Skoler 2011 udsigt til uddannelse. Emnet var overgangen fra Folkeskole til ungdomsuddannelserne og de unge tosprogede elevers frafald i ungdomsuddannelserne. På baggrund af konferencen lavede de to medarbejdere et oplæg for kollegaerne om bl.a. begrebet uddannelsesparathed. Herudover har en lærer i starten af skoleåret holdt oplæg om traumer og traumatisering for lærergruppen. Der har været fokus på tre udviklingsprojekter i skoleåret 2011/12: engelsk som 3. sprog, genrepædagogik og faglig progression. Udviklingen af engelsk foregik med støtte fra Blaagaard/KDAS. Det genrepædagogiske udviklingsarbejde foregik internt i lærergruppen. Udviklingsarbejdet i faglig progression har bestået i faggruppemøder med henblik på at beskrive den faglige progression i alle fag og dermed fremme det faglige niveau og progressionen mellem klasserne. Det forventes at udviklingsarbejdet vil give en større tydelighed for lærere og elever, så vi kan sikre den faglige parathed fra et niveau til det næste. 29

30 Unge2-projektet er interesseret i at udvide kontakten med lignende uddannelsestilbud med henblik på udveksling af erfaringer. Derfor har vi i dette skoleår besøgt modtagelsesklasserne knyttet til Læsøegade Skole i Århus. 30

31 5. Kurser i samfundsforhold Ballerup Sprogcenter har på vegne af aftalekommunerne siden 2010 afholdt kurser i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie for alle nyankomne. Kurset, som er på 40 lektioner, fungerer som en introduktion til det danske samfund og danske kulturformer og er et tilbud til alle som er flyttet til Danmark efter august Kurset består af 10 emner, som på forhånd er udstukket af ministeriet. På Ballerup Sprogcenter har vi valgt at bygge kurset op omkring lige dele oplæg, ekskursion og gruppearbejde for at sikre det bedst mulige input, men også det bedste intake for alle. De 10 emner er for overskuelighedens skyld inddelt i del 1 og del 2. Del 1 består af emnerne: Integrationslovgivningen Hverdagsliv Demokrati i Danmark Arbejdsmarkedet Uddannelsessystemet. Del 2 består af emnerne: Velfærdssamfundet Danmark og omverdenen Danmarks geografi Danmarks historie Dansk kunst og kultur. 31

32 For at levere præcis og velformidlet viden til kursisterne har vi tilknyttet en række mere eller mindre faste eksterne og interne oplægsholdere og ekskursioner til en del af kursets emner. I forbindelse med fx emnet demokrati i Danmark har der været ekskursion til Ballerup Kommune, hvilket hver gang har været en stor succes, fordi det har givet kursisterne en god fornemmelse af det nærdemokrati, som er grundlaget for selve det demokratiske samfund. Vi gennemfører de 10 emner med ca. 1 emne pr. måned, således at vi når alle emnerne igennem i løbet af et år. Den enkelte kursist kan så starte på emnerækken ved det først kommende arrangement og således fuldføre hele emnerækken på et år, idet den rækkefølge emnerækken gennemføres i er underordnet. Vi har to parallelle forløb kørende samtidigt. Dels et, hvor der undervises direkte på engelsk og et, hvor der er tolkes i undervisningen. I 2012 er der blevet tolket på henholdsvis polsk, thai og tyrkisk. I 2012 er der således blevet afholdt 20 emner, og der har deltaget lidt over 200 kursister i alt. 32

33 6. Arrangementer og aktiviteter for kursister Som led i den almindelige undervisning, arbejdsmarkedsvejledningen, emneprojektundervisning og temauger har der i 2012 været tilrettelagt en række ekskursioner og andre arrangementer både for dag- og aftenkursister. Lærerne udarbejder materiale med opgaver til de forskellige aktiviteter, som forberedes og efterbearbejdes på de enkelte hold, og der bliver stillet opgaver til kursisterne, som de skal løse under aktiviteten. Ud over det faglige indhold, har aktiviteterne også stor betydning socialt, idet kursisterne oftest samarbejder på tværs af hold og dermed får skabt nye netværk. Ekskursioner Kursister på Ballerup Sprogcenter har i 2012 været på følgende ekskursioner med udgangspunkt i temaer fra danskuddannelserne: Tema Ekskursionsmål Antal deltagere Arbejde Ballerup Genbrugsstation Dansk Bibliotekscenter Grantoftegård Herlev Hospitals Centralkøkken Plejehjemmet Lindehaven Vestforbrændingen Uddannelse Besøg på folkeskole Social- og Sundhedsskolen i Brøndby UCplus Hverdagslivs og medborgerskab Arbejdermuseet Ballerup Bibliotek Bykendskab (København) Bymuseet i København Christiania Den økologiske landsby Dyssekilde Folketinget Helsingør arrest Nationalmuseet Teatertur: 1000 og én nat