EVALUERING AF SENIORFITNESS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF SENIORFITNESS"

Transkript

1 EVALUERING AF SENIORFITNESS Lejre kommune DGI Midt- og Vestsjælland oktober

2 Forord Seniorfitnessprojektet blev indledt som et partnerskab mellem Lejre kommune og DGI Midt- og Vestsjælland i efteråret Ved projektets start fastlagde man en projektperiode på 3 år, hvorefter projektet skulle evalueres med henblik på at beslutte hvorvidt og hvordan det skulle fortsætte. Denne evalueringsrapport er bestilt af DGI Midt- og Vestsjælland og Lejre kommune i foråret Evalueringen er gennemført i perioden juni- september Formålet med denne rapport er at opsamle og dele de erfaringer man har gjort sig, samt til at se hvorvidt man har nået de mål man satte ved projektets start. Det forventes at evalueringen kan bruges til det fremadrettede arbejde med seniorfitness i Lejre kommune, samt som inspiration til andre kommuner der ønsker at indgå et lignende samarbejde med DGI. Sarah Marie Swanson Evaluator Center for Velfærd og Omsorg, Lejre kommune 2

3 FORORD RESUMÉ FORMÅL MÅL OG SUCCESKRITERIER DATAGRUNDLAG OG USIKKERHED KVANTITATIV EVALUERING AF SENIORFITNESS ANTAL DELTAGERE I PROJEKTET HVALSØ ALLERSLEV BRAMSNÆS FALD AF BORGERE TIL TRÆNING UNDER SERVICELOVEN ØKONOMISK EFFEKT KVALITATIV EVALUERING AF SENIORFITNESS KOMMUNENS TRÆNENDE TERAPEUTERS ERFARINGER INSTRUKTØRERNES ERFARINGER DELTAGERNES ERFARINGER I HVALSØ DELTAGERNES ERFARINGER I ALLERSLEV DELTAGERNES ERFARINGER I BRAMSNÆS OPSAMLING OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER ANBEFALINGER KONKLUSION

4 Resumé Seniorfitnessprojektet blev indledt som et samarbejde mellem Lejre kommune og DGI Midt- og Vestsjælland i efteråret Formålet var at skabe et kvalificeret tilbud målrettet borgere der havde modtaget kommunale genoptræningsforløb. Siden projektets start har der været ca. 200 deltagere fordelt på tre hold på Hvalsø, Bøgebakken og Grønnehave ældrecentre. Her kan seniorer der har afsluttet et kommunalt genoptræningsforløb, sammen med en ven, nabo eller ægtefælle, træne udenfor træningscentrenes normale åbningstider med Hvalsø, Allerslev eller Bramsnæs gymnastikforeninger for 125 kr. pr. måned. Kommunen stiller lokalerne til rådighed mens gymnastikforeningernes instruktører står for projektet i det daglige. De frivillige instruktører har modtaget uddannelse fra både DGI og kommunens personale. Evalueringsrapporten belyser kvantitative og kvalitative erfaringer fra de seneste 3 år med seniorfitnessprojektet. Den kvantitative evaluering er baseret på deltagerstatistik fra de tre gymnastikforeninger samt information fra kommunens træningsafdeling. Den kvantitative evaluering har vist: At der har været i alt ca. 200 deltagere med i projektet. At der i gennemsnit har været 24,4 deltagere pr. måned på hver af de tre hold. At der har været god tilslutning alle tre steder, særligt efter det første år. At der har været flest kvindelige deltagere i Hvalsø og Bramsnæs, mens der i Allerslev har været nogenlunde lige mange mænd og kvinde. At der i Hvalsø har været nogle lidt yngre deltagere sammenlignet med i Allerslev og Bramsnæs. At deltagerne alle tre steder i en høj grad fortsætter til seniorfitness når først de er startet. At der er sket et markant fald i antallet af borgere der modtager kommunal genoptræning under serviceloven i 2013, sammenlignet i At projektets forebyggende indsats kan antages at have en stor potentiel positiv økonomisk effekt for kommune. 4

5 Den kvalitative evaluering er baseret på samtaler, observationer samt interviews med deltagerne, instruktørerne og kommunens personale. Den kvalitative evaluering har vist: At der er stor tilfredshed med projektet fra alle sider. At der er store ambitioner blandt alle der har medvirket i projektet (kommunens terapeuter, gymnastiskforeningernes instruktører samt deltagerne), om at udvide målgruppen til at inkludere alle seniorer i kommunen, både dem der har afsluttet et genoptræningsforløb men også alle øvrige seniorer i kommunen. At der skal arbejdes videre med seniorfitness så det kan overgå til at være et fast tilbud. Både den kvantitative og kvalitative evaluering har synliggjort at man i en høj grad har nået det man ville i forhold til de mål der blev fastlagt ved projektets start. 5

6 Formål For både Lejre kommune og DGI Midt- og Vestsjælland var formålet med seniorfitnessprojektet at skabe et kvalificeret tilbud der sikrer at de pensionister, som var kommet godt i gang med at træne i et kommunalt genoptræningsforløb, kunne fortsætte deres træning i kendte og trygge rammer. Dermed kunne de vedligeholde deres træning og forebygge funktionsfald. Ligeledes var der et ønske om, at tilbyde endnu en mulighed, så alle pensionister i Lejre kommune kunne holde sig i form og forebygge funktionsfald. I Lejre kommune havde man allerede forskellige motionstilbud målrettet seniorer, både i de lokale gymnastikforeninger og på kommunens aktivitetscentre. På Østergaard aktivitetscenter i Karleby tilbydes der gymnastik, og her findes et fitnessrum som har åbent mandag til torsdag fra kl. 8 til 15 og fredag fra 8 til 13. Tilbuddet at gratis for brugere af aktivitetscenteret. I Hvalsø Østergadecenteret samt Nødager i Gevninge kan man benytte fitnesslokalerne om formiddagen indtil kl. 12. Her koster det 10 kr. pr. gang. Aktivitetscenteret på Lejrevej 15 har ikke noget fitnessrum, men her er der tilbud om yoga og gymnastik. Trods de gode motionstilbud i lokalområderne, oplevede kommunen frem til efteråret 2010, at der var et stort antal borgere der, efter et afsluttet træningsforløb på 12 uger, ønskede at fortsætte deres træning på ældrecentrene. Man erfarerede at borgere ofte kom retur til genoptræning, fordi de ikke vedligeholdte deres funktionsniveau efter et afsluttet genoptræningsforløb. Siden november 2010 har seniorer i Lejre kommune, via et medlemskab i den lokale DGI afdeling, kunnet træne på et af kommunens tre træningscentre under kyndig vejledning af en instruktør. Hvalsø gymnastikforening står for projektet på Hvalsø ældrecenter, Allerslev gymnastikforening på Bøgebakken ældrecenter, og Bramsnæs gymnastikforening på Grønnehave ældrecenter. Kommunen stiller lokalerne til rådighed for de gymnastikforeninger der står for projektet i det daglige. 6

7 Seniorfitness afholdes uden for centrenes normale arbejdstid (8:00-16:00). Hermed kan man udnytte at træningslokalerne på ældrecentrene førhen ikke blev brugt uden for dagstimerne. Ved at tilbyde træning på ældrecentrene kan man også drage nytte af, at fitnessfaciliteterne og maskinerne her er specielt velegnede til seniorer og folk med kroniske sygdomme. Derfor kan man nu tilbyde træning til en målgruppe som formentlig ikke ville have benyttet sig af de øvrige tilbud i kommunen. Prisen for at deltage er fastsat til 125 kr. om måneden i alle tre foreninger. Den andel af deltagerbetalingen der tilfalder kommunen udgør 75 kr. pr. deltagere pr. år og går til rengøring og vedligeholdelse af maskinerne. Den resterende andel går til gymnastikforeningerne. De af foreningernes instruktører, der er involveret i projektet, har alle modtaget en fitnessuddannelse igennem DGI, suppleret med aldersrelateret undervisning fra kommunens trænende terapeuter. I starten var tilbuddet målrettet de borgere der havde afsluttet et kommunalt genoptræningsforløb. Samtidig havde disse borgere også mulighed for at melde en ægtefælle eller ven ind i foreningen på samme vilkår. I perioder har der dog også været åbnet op for at andre interesserede seniorer kunne benytte sig af tilbuddet. 7

8 Mål og succeskriterier Målene og succeskriterierne med seniorfitness, udarbejdet af Lejre kommune og DGI Midt- og Vestsjælland i 2010, var som følger: At skabe et kvalificeret tilbud der var anderledes end andre tilbud i kommunen der primært er rettet mod den mere velfungerende gruppe af pensionister. At borgere kunne fortsætte deres træning i kendte samt trygge rammer og dermed vedligeholde deres funktionsniveau og forebygge funktionsfald. At der løbende var mulighed for sparring og overlevering mellem kommunens træningsområde og DGIs lokale instruktører. Lokal forankring af tilbuddet. Evalueringen tager sit udgangspunkt i de ovenstående mål og der vil blive benyttet samfundsvidenskabelige kriterier og metoder, så den endelige evaluering fremstår så objektivt som muligt, og kan synliggøre kvantitative og kvalitative resultater. Den kvantitative evaluering skal dermed belyse hvor mange deltagere der har været med i projektet, deres demografi, hvorvidt de er kommet fra kommunens genoptræning eller udefra, samt om der en potentiel økonomisk effekt af at borgere vedligeholder deres funktionsniveau og forebygger funktionstab. Dertil skal den kvantitative evaluering berette om terapeuternes, instruktørernes og deltagernes erfaringer, for yderligere at belyse om de ovenstående mål er nået. 8

9 Datagrundlag og usikkerhed Den kvantitative del af evalueringen er baseret på blandt andet deltagerstatistik fra de tre foreninger. I Hvalsø og Allerslev har der været detaljeret registreringer af alle deltagerne fra projektets start og frem til sommeren I Ejbyområdet (herefter kaldet Bramsnæs i henhold til Bramsnæs gymnastikforening) har der dog været en periode (fra september 2011 til og med december 2012) hvor ikke alle deltagernes navne har været registeret. Derfor mangler der oplysninger på deltagere der er stoppet og startet inden for nævnte periode. Antallet af deltagere i denne periode, er regnet ud som et gennemsnit på baggrund af antallet af deltagere fra hele perioden. På grund af den manglede data, kan man ikke sige præcist hvor mange forskellige borgere der har været med i projektet, men det anskues at der er tale om ca. 200 borgere sammenlagt i hele kommunen. På baggrund af information om deltagerne er der udregnet hvor mange deltagere der er kommer fra et kommunalt genoptræningsforløb, samt fordelinger på køn og alder (side 11-22). Disse beregningerne bygger på det samlede antal af borgere der har deltaget i projektet. Der er ikke taget hensyn til fordelingen af genoptræningsborgere, køn og alder pr. måned, men derimod pr. år og for hele perioden. På grund af den manglede dokumentation fra Bramsnæs har det dog ikke været muligt at se på fordelingen pr. år her, men derimod er der lavet beregninger på perioderne januar- juni 2011 og januar- juni 2013, samt disse to perioder sammenlagt. I statistikken, vedrørende antallet af borgere der har modtaget kommunal genoptræning, er der medtaget alle de borgere der har modtaget træning i det kommunale regi uden at skelne mellem typen af træningen, eller hvornår den har fundet sted. Statistik om deltagernes aldre er basseret på deres alder i I de økonomiske beregninger (side 26-27) er der udregnet hvad et genoptræningsforløb koster under serviceloven, baseret på informationer og erfaringer fra kommunens træningsafdeling. Prisen på genoptræning under serviceloven forudsætter et forløb bestående af en times individuel vurdering, samt et hold forløb på (i gennemsnit) 7 borgere der træner 1 ½ time, 2 gange pr. uge i 12 uger. I prisen er kørsel ikke medtaget. Kørslen udgør 24 gange tur- retur pr. borger. At der er opnået en positiv økonomisk 9

10 effekt for kommunen, forudsætter at de ca. 125 deltagerne, der tidligere har gået til genoptræning, ville have haft behov for minimum ét nyt genoptræningsforløb under serviceloven hvis ikke seniorfitnesstilbuddet havde været der. Der er ikke udregnet en potentiel økonomisk effekt som følge af den forbyggende effekt hos de restende ca. 75 deltagere, der har gået til seniorfitness, men ikke har modtaget genoptræning. Den kvalitative evaluering er lavet på baggrund af samtaler, observationer og interviews. Der blev afholdt i alt 5 interviews; ét med kommunens trænende terapeuter, ét med instruktørerne på seniorfitness samt tre med deltagerne (ét på hvert af de tre træningssteder). Interviewene med kommunens trænende terapeuter, samt med instruktørerne på seniorfitness, var semi- strukturerede gruppeinterviews. Interviewene med deltagerne bestod af semi- strukturerede fokusgruppeinterview med 5-6 deltagere på hvert af de tre træningssteder. Ligesom med den kvantitative del af evalueringen, skal der også med den kvalitative del tages højde for eventuelle usikkerheder der kan påvirke resultaterne. Her indgår blandt andet risikoen for at deltagerne siger det de tror evaluatoren gerne vil høre, eller at dem der siger ja til at deltage i interviewene er de mest engagerede og dermed de mest positive. Alligevel kan den kvalitative evaluering i høj grad bruges til at belyse erfaringer, oplysning og meninger omkring seniorfitness blandt dem der har medvirket i projektet. 10

11 Kvantitativ evaluering af Seniorfitness Antal deltagere i projektet Ca. 200 personer har deltaget i seniorfitnessprojektet siden det startede i efteråret Nedenstående grafer viser fordelingen af antal deltagere på de tre steder, i perioden fra efteråret 2010 frem til sommeren Nov- 10 Dec- 10 Jan- 11 Feb- 11 Mar- 11 Apr- 11 May- 11 Jun- 11 Jul- 11 Aug- 11 Sep- 11 Oct- 11 Nov- 11 Dec- 11 Jan- 12 Feb- 12 Mar- 12 Apr- 12 May- 12 Jun- 12 Jul- 12 Aug- 12 Sep- 12 Oct- 12 Nov- 12 Dec- 12 Jan- 13 Feb- 13 Mar- 13 Apr- 13 May- 13 Jun- 13 Jul- 13 Aug- 13 Figur 1 Antal deltagere i Hvalsø 1 På grund af den manglede data fra Bramsnæs, kan man ikke sige præcist hvor mange forskellige borgere 11

12 Nov- 10 Dec- 10 Jan- 11 Feb- 11 Mar- 11 Apr- 11 May- 11 Jun- 11 Jul- 11 Aug- 11 Sep- 11 Oct- 11 Nov- 11 Dec- 11 Jan- 12 Feb- 12 Mar- 12 Apr- 12 May- 12 Jun- 12 Jul- 12 Aug- 12 Sep- 12 Oct- 12 Nov- 12 Dec- 12 Jan- 13 Feb- 13 Mar- 13 Apr- 13 May- 13 Jun- 13 Jul- 13 Aug- 13 Figur 2 Antal deltagere i Allerslev Nov- 10 Dec- 10 Jan- 11 Feb- 11 Mar- 11 Apr- 11 May- 11 Jun- 11 Jul- 11 Aug- 11 Sep- 11 Oct- 11 Nov- 11 Dec- 11 Jan- 12 Feb- 12 Mar- 12 Apr- 12 May- 12 Jun- 12 Jul- 12 Aug- 12 Sep- 12 Oct- 12 Nov- 12 Dec- 12 Jan- 13 Feb- 13 Mar- 13 Apr- 13 May- 13 Jun- 13 Jul- 13 Aug- 13 Figur 3 Antal deltagere i Bramsnæs I gennemsnit har der været 22,8 deltagere pr. måned i Hvalsø, 31,3 pr. måned i Allerslev og 19,2 pr. måned i Bramsnæs, foruden de måneder hvor der har været pause på grund af sommerferie. I alt giver det et gennemsnit på 24,4 deltagere pr. måned. Alle tre steder har der været færrest deltagere det første år, det vil sige i opstartsfasen. På alle 3 træningssteder er der mange af deltagerne der har været med fra starten og som fortsat går til seniorfitness. Det er gældende for alle steder, at få holder op mens de fleste deltagere fortsætter når først de er startet til seniorfitness. 12

13 Hvalsø I Hvalsø kan man gå til seniorfitness på Hvalsø ældrecenter enten mandage og onsdage fra kl. 16 til 17.30, eller tirsdage og torsdage fra Der er en instruktør med alle dage og opvarmning onsdage og torsdage. Opvarmningen består af en halv times gymnastik. Der er 2 instruktører i Hvalsø og flere åbne/lukkere. Åbne/lukkere er en gruppe frivillige deltagere fra seniorfitnessholdene der ikke har modtaget fitness undervisning men som varetager træningen de dage hvor instruktørerne ikke er tilstede. Mandag morgen kan man også træne fra kl. 8 til 9 uden instruktør. Her er det åbne/lukkerne der sørger for adgang til lokalerne. 55 borgere har deltaget i seniorfitness i Hvalsø siden projektets start i november Størstedelen af deltagerne i Hvalsø har været kvinder (se figur 4 og 5). Der har været en relativ stor spredning i deltagernes alder (figur 6) Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Figur 4 Fordeling af køn blandt deltagere i Hvalsø, opdelt på år. 13

14 Mænd 31% Kvinder 69% Figur 5 Fordeling af køn blandt deltagere i Hvalsø, hele perioden og angivet i procent Figur 6 Fordeling af alder blandt deltagere i Hvalsø. I Hvalsø har størstedelen af deltagerne (71%), på et eller andet tidspunkt, modtaget genoptræning i kommunalt regi (figur 7 og 8). Hvis man udregner gennemsnittet, så har de borgere, der har modtaget træning i kommunalt regi, modtaget 3,9 genoptræningsforløb hver. Heri indgår både genoptræning under sundhedsloven, serviceloven samt vederlagsfri fysioterapi. 14

15 Ja Nej Ja Nej Ja Nej Figur 7 Antal af personer, blandt deltagere i Hvalsø, der har modtaget genoptræning i kommunalt regi ja eller nej, opdelt i år. Nej 29% Ja 71% Figur 8 Antal af deltagere i Hvalsø der har modtaget genoptræning i kommunalt regi ja eller nej, (ja) eller ikke (nej), for hele perioden angivet i procent. De primære årsager til henvisning til kommunalt træning (hos de borgere der har modtaget træning i kommunalt regi og nu går til seniorfitness) er angivet i nedenstående tabel: 15

16 Figur 9 Årsager til henvisning til genoptræning blandt deltagere i Hvalsø. 16

17 Allerslev I Allerslev kan man gå til seniorfitness på Bøgebakken tirsdag til torsdag fra kl. 16 til 18. Her er der instruktører til stede og der tilbydes opvarmning 2 gange om ugen. Opvarmningen består af en halv times gymnastik. Fredag eftermiddag, fra 16-18, samt mandag morgen, fra kl. 8-9, kan man selvtræne (uden instruktører). Her er det åbne/lukkerene der sørger for adgang til lokalerne. Tilknyttet Allerslev Gymnastik forening er der 3 instruktører. 83 borgere har deltaget i seniorfitness i Allerslev siden projektets start. Lidt over halvdelen af deltagerne i Allerslev har været kvinder (se figur 10 og 11). Spredning af deltagernes alder kan ses på figur 12. I Allerslev har størstedelen af deltagerne været i alderen Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Figur 10 Fordeling af køn blandt deltagere i Allerslev, opdelt på år. 17

18 Mænd 46% Kvinder 54% Figur 11 Fordeling af køn blandt deltagere i Allerslev, hele perioden og angivet i procent ikke oplyst Figur 12 Fordeling af alder blandt deltagere i Allerslev I Allerslev har ca. 57% af deltagerne, på et eller andet tidspunkt, modtaget træning i kommunalt regi (figur 14). Hvor der i starten af projektet var langt flere der havde modtaget kommunalt genoptræning, er det nu kun lidt over halvdelen (figur 13). Hvis man udregner gennemsnittet, så har de borgere der har modtaget træning i kommunalt regi, modtaget kommunale genoptræningsforløb 2,9 gange. Heri indgår både genoptræning under sundhedsloen, serviceloven samt vederlagsfri fysioterapi. 18

19 Ja Nej Ja Nej Ikke oplyst Ja Nej Figur 13 Antal af personer, blandt deltagere i Allerslev, der har modtaget genoptræning i kommunalt regi ja eller nej, opdelt i år. ikke oplyst 1% Nej 42% Ja 57% Figur 14 Antal af deltagere i Allerslev der har modtaget genoptræning i kommunalt regi ja eller nej, for hele perioden angivet i procent. De primære årsager til henvisning til kommunalt træning (hos de borgere der har modtaget træning i kommunalt regi og nu går til seniorfitness) er angivet i nedenstående tabel: 19

20 Figur 15 Årsager til henvisning til genoptræning blandt deltagere i Allerslev. 20

21 Bramsnæs I Bramsnæs kan man gå til seniorfitness på Grønnehave tirsdag, torsdag og fredag kl Tirsdag og torsdag er der en instruktører tilstede og der tilbydes opvarmning bestående af en halv times gymnastik. Dertil kan man selvtræne mandag morgen fra kl. 8-9 uden instruktører. Her er det åbne/lukkerne der sørger for adgang til lokalerne. Tilknyttet Bramsnæs Gymnastik forening er der 3 instruktører. I Bramsnæs har man, i perioder, ikke registeret alle deltagernes navne, derfor mangler der noget dokumentation på nogle af deltagerne (se afsnittet Datagrundlag og usikkerhed ). Alligevel kan man udregne et gennemsnit på hvor mange deltagere der cirka har været pr. måned (19,2 deltagere), ud fra hvor mange medlemskontingenter der er betalt siden projektets start. Det kan antages at der, ligesom i Hvalsø og Allerslev, har været færre deltagere ved projekts opstart, end i den senere periode. I perioderne januar- juni 2011 og januar- juni 2013 blev alle deltagere i Bramsnæs registeret og derfor udgør disse data nedenstående statistik på køns- og aldersfordeling, samt bruges til at se hvor mange der tidligere har modtaget træning i kommunalt regi og årsagerne hertil. I Bramsnæs har der, ligesom i Hvalsø og Allerslev, været flest kvindelige deltagere (figur 16 og 17) Kvinder Mænd Kvinder Mænd januar- juni 2011 januar- juni 2013 Figur 16 Fordeling af køn blandt deltagere i Bramsnæs, opdelt i angivne perioder. 21

22 Mænd 29% Kvinder 71% Figur 17 Fordeling af køn blandt deltagere i Bramsnæs, i de 2 perioder sammenlagt, angivet i procent Figur Fordeling af alder blandt deltagere i Bramsnæs, i de 2 perioder sammenlagt. I Bramsnæs har ca. 63% af deltagerne, i de to perioder, på et eller andet tidspunkt, modtaget træning i det kommunale regi (figur 20). Hvor der, i den første periode, var langt flere der havde modtaget kommunalt genoptræning, er det nu kun lidt over halvdelen (figur 19). Hvis man udregner gennemsnittet, så har de registrerede borgere (i de 2 perioder sammenlagt) der har modtaget træning i det kommunale regi, modtaget 22

23 genoptræningsforløb 2,9 gange. Heri indgår både genoptræning under sundhedsloen, serviceloven samt vederlagsfri fysioterapi Ja Nej Ja Nej januar- juni 2011 januar- juni 2013 Figur 19 Antal af personer, blandt deltagere i Bramsnæs, der har modtaget genoptræning i kommunalt regi ja eller nej, opdelt i perioder. Nej 37% Ja 63% Figur 20 Antal af deltagere i Bramsnæs der har modtaget genoptræning i kommunalt regi ja eller nej, i de 2 perioder sammenlagt, angivet i procent. De primære årsager til henvisning til kommunalt træning (hos de borgere der har modtaget træning i kommunalt regi og nu går til seniorfitness) er angivet i nedenstående tabel: 23

24 Figur 21 Årsager til henvisning til genoptræning blandt deltagere i Bramsnæs 24

25 Fald af borgere til træning under serviceloven Træningsafdelingen i Lejre kommune oplever, at der, i medio- 2013, er markant færre borgere der modtager genoptræning under serviceloven end der var for bare tre år siden, i Den flaskehals man oplevede i 2010, med borgere der ikke kunne komme videre efter et kommunalt genoptræningsforløb, og derfor kom tilbage efter relativt kort tid, ses ikke længere. Nedenstående graf (figur 22) viser det antal borgere der har gået til kommunalt træning i perioden januar 2009 til juni Den blå linje viser det samlede antal borgere, det vil sige alle der har modtaget genoptræning under sundhedsloven eller serviceloven, samt vederlagsfri fysioterapi. Den røde linje viser udelukkede det antal borgere der har modtaget træning under serviceloven. Da grafen viser antallet borgere, er der ikke her taget højde for hvor langt et genoptræningsforløb der er tale om Figur 22 Antal borgere der har modtaget træning i kommunalt regi total (blå) eller kun under serviceloven (rød). 25

26 Det er tydeligt at den, ellers opadgående kurve, på det antal af borgere der modtog træning under serviceloven, vendte ved udgangen af 2010, også set i forhold til det samlede antal borgere der modtog træning i det kommunale regi i perioden (figur 22). En faktorer der kan påvirke resultatet er, at man fra september 2012 overgik til en visitationsmodel på genoptræningsområdet. Dette betyder at, hvor man tidligere kunne ringe op til træningsafsnittet med en henvisning fra egen læge, overgik man til nu at skulle gå igennem visitationen. Visitationen modtager en opringning fra borgeren der ønsker træning og sender derefter et skema til borgeren. Skemaet skal udfyldes returneres til visitationen. Visitatoren vurdere derefter om borgeren, i overensstemmelse med gældende lovgivning, kan blive visiteret til træning. Både visitatorer og terapeuter anerkender at denne mere bureaukratiske og længere vej til den kommunale træning, kan betyde at færre kommer igennem. Udfyldningen af skemaet kræver, at borgene har en hvis indsigt i deres eget funktionsniveau, samt at de, eller deres pårørende, er i stand til at kommunikere behovet samt sætte mål for træningen. Selvom overgangen til visitationsmodellen ikke burde betyde nogen ændring i forhold til mængden af borgere der modtager træning, kan det i praksis være en hindring for nogle borgere. Dette kan betyde at færre modtager genoptræning end tidligere. (Her kunne det være relevant at undersøge hvorvidt de borgere der får afslag på træning under serviceloven, benytter sig af andre motionstilbud som for eksempel seniorfitness.) En anden ændring, siden 2010, som kommunens træningsafdeling har bemærket, er at borgere der modtager træning under sundhedsloven nu kommer fra sygehuset og ud til det kommunale regi langt hurtigere end tidligere. De borgere kommunen nu modtagere under sundhedsloven, kræver langt mere af personalet end hidtil og der er større behov for specialiseret og individuel træning. Dette har haft betydning for kommunens fordeling af ressourcer og tid på området, og kan have betydet, at der nu stilles strengere krav til hvilke borgere man, sammenlignet med før, kan tilbyde genoptræning til under serviceloven. Selvom der skal tages forbehold for de øvrige faktorer der kan påvirke resultaterne, er der grund til at antage, at seniorfitness har været med til at påvirke nedgangen i antallet 26

27 af borgere, der har modtaget træning under serviceloven siden udgangen af 2010 (som illustreret i figur 22). Figur 22 viser et dyk i antallet af borgere der træner under serviceloven fra perioden juni- december 2012 til januar- maj 2013, da man overgik til en visitationsmodel. Alligevel er det ikke her den største forandring kan bemærkes i antallet af borgere der modtog træning under serviceloven. Dette er derimod i perioden fra juni- december 2010 og til januar- maj 2011, sammenfaldende med, at man med at man indførte tilbuddet om seniorfitness. 27

28 Økonomisk effekt Et mål med seniorfitness er, at der, som følge af vedligeholdelse af træning i DGI regi, er færre der kommer til unødvendigt gentagen genoptræning under serviceloven. Unødvendig fordi borgerne, hvis de havde vedligeholdt deres funktionsniveau med træning, ikke havde haft behov for endnu et genoptræningsforløb. Som beskrevet i de ovenstående afsnit har over halvdelen af deltagerne (i alt ca. 63,7%), der har gået til seniorfitness, modtaget genoptræning i kommunalt regi. Mange af deltagerne har tidligere modtaget kommunal genoptræning gentagne gange, inden tilbuddet om seniorfitness blev indført. Sidenhen har langt de fleste ikke haft brug for yderligere genoptræning. Af de deltagere der har modtaget kommunalt træning, har de i gennemsnittet haft 3,2 genoptræningsforløb hver. Hvis de samme deltagere, efter de er startet på seniorfitness, ikke vender tilbage til træning i det kommunale regi, har den forebyggende effekt også en potentiel økonomisk effekt. Et genoptræningsforløb af 12 uges varighed, under serviceloven, koster ca kr. pr. borger. I prisen er der inkluderet, en times individuel vurdering samt et træningsforløb bestående af et hold på i gennemsnit 7 borgere, der træner 1 ½ time, 2 gange i ugen, i 12 uger. I prisen er der ikke medtaget kørsel som udgør 24 gange tur- retur pr. borger. I det forrige afsnit er der beskrevet øvrige grunde til at der er sket et fald af borgere der kommer til kommunal træning under serviceloven. Alligevel er der god grund til at tro at faldet i borgere der modtager kommunal træning under serviceloven også kan ses som følge af den positive, forebyggende effekt som seniorfitnesstilbuddet har haft. Hvis ca. 200 borgere har deltaget i seniorfitness tilsammen på de tre centre, og det i gennemsnit er 63,7% af dem der tidligere har haft et eller flere genoptræningsforløb, udgør dette ca. 125 personer. 2 Hvis alle de 125 personer, i stedet for seniorfitness, hver skulle have haft ét genoptræningsforløb under serviceloven, ville dette have kostet kommunen kr. Derudover ville det have kostet kommunen kørsel af 24 gange tur- retur for hver af de 125 borgere. Den kvantitative data har også vist at deltagere, der modtog genoptræning, ofte havde behov for mere end ét genoptræningsforløb før 2 Cirka fordi der regnes med et gennemsnit og afrundes til nærmeste hele tal. 28

29 man introducerede seniorfitness. Der er derfor god grund til at tro, at de samme borgere ville have haft brug for mere end ét genoptræningsforløb yderligere, hvis seniorfitnesstilbuddet ikke havde eksisteret. Yderligere 75 borgere der har deltaget i seniorfitness, har ikke på nuværende tidspunkt haft behov for træning i det kommunale regi. For dem gælder, at seniorfitness kan have haft en forebyggende effekt, hvorved deres potentielle behov for kommunal genoptræning mindskes. Hermed tyder alt på, at den forbyggende virkning, som seniorfitness har hos alle deltagerne, kan have en positiv økonomisk effekt for kommunen. At forebyggende motionstræning kan have en positiv økonomisk effekt for kommunen understøttes også af beregninger foretaget af Sundhedsstyrelsen, vedrørende brugen af sundhedsvæsnet, samt øvrige kommunale omkostninger forbundet med fysisk inaktivitet. 3 3 Forebyggelsespakke: Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen (2012), side

30 Kvalitativ evaluering af Seniorfitness Kommunens trænende terapeuters erfaringer Tre af kommunens trænende terapeuter er tilknyttet seniorfitnessprojektet, én på hvert af de tre træningssteder. Deres rolle har været at undervise og videregive faglig information til instruktørerne, ved projektets opstart, samt løbende at fungere som kommunens kontaktpersoner på projektet. De tre fysioterapeuter oplever selv, at seniorfitnessprojektet kører meget selvstændigt og, at gymnastikforeningernes instruktører tager meget stort ansvar samt holder fast i, at der skal være kvalitet i tilbuddet. Dertil beretter de trænende terapeuter, at det at man nu kan drage nytte af tidligere ubenyttede lokaler til fordel for borgere der rent faktisk har gavn af tilbuddet, kun er et plus i det større perspektiv. At der så kan være nye udfordringer fordi projektet nu er blevet mere populært er kun positive problemer. Kommunens terapeuter erfarer at tilbuddet er godt, blandt andet fordi der er en tryghed, for dem der tidligere har gået til genoptræning, i at de kender maskinerne, huset og kulturen. Dermed er der ikke de store barrierer i at fortsætte træning under seniorfitness. Derudover kender mange hinanden fra deres genoptræning og de kan hive hinanden med og fortsætte til seniorfitness sammen. Terapeuterne oplever, at mange af de borgere der var med til seniorfitness fra starten, har fortsat de sidste tre år og, at der dermed er en solid kerne der bare bliver større og større. Man oplever ikke, at der kommer så mange nye, blandt andet fordi kommunen ikke har så mange borgere som træner under serviceloven som man havde før i tiden. Terapeuterne beretter, at der, før seniorfitnessprojektet, kontinuerligt var minimum 2 genoptræningshold med borgere og minimum 3 vedligeholdelseshold med borgere. Efter et endt genoptræningsforløb ønskede borgerne ofte at fortsætte med at træne på ældrecentrene. Men da kommunen ikke have mulighed for at tilbyde dem yderligere træning kunne dette ønske ikke imødekommes. Dette medførte, at terapeuterne oplevede at borgerne ofte ikke kunne klare at vedligeholde deres nye funktionsniveau. Derfor så de ofte de samme borgere vende tilbage til genoptræningen efter noget tid, på grund af tilbagefald som følge af ikke at have vedligeholdt træningen. 30

31 Samarbejdet mellem kommunen og DGI gav derfor en ny mulighed for, at borgere der havde afsluttet et genoptræningsforløb, kunne fortsætte deres træning og dermed undgå tilbagegang i deres funktionsniveau. I dag er der ikke lige så mange borgere der kommer til træning under serviceloven, som der var i Terapeuterne har derfor indtryk af, at tilgangen til seniorfitness har ændret sig fra projekts start og, at de nye borgere, der kommer på seniorfitnessholdene i dag, mest er fra lokalområderne og ikke folk der kommer fra genoptræningen. Terapeuterne oplever, at der er stor forskel på befolkningen i de tre områder, samt i de andre tilbud der er til samme målgruppe i områderne. I Hvalsø, for eksempel, har der fra starten af været åbnet op for lidt yngre deltagere, da der er et andet motionstilbud til seniorer relativt tæt på Hvalsø ældrecenter som har skabt konkurrence om deltagerne. I Allerslev kan oplevelsen af de nyere faciliteter og lokaler på Bøgebakken ældrecenter skabe højere forventninger til kvaliteten af tilbuddet. Gældende for alle steder oplever terapeuterne dog at der er kvalitet i tilbuddet samt, at det særligt er opvarmningen der er populært blandt deltagerne. De trænende terapeuter erfarer, at den målgruppe tilbuddet henvender sig til, er meget motiveret og oplyst omkring vigtigheden af at træne. Særligt de borgere der har modtaget genoptræning har mærket på egen krop, at de kan knække den nedadgående kurve ved at vedligeholde deres fysiske træning. Da man ikke formelt henviser til seniorfitness, giver kommunens personale bare oplysningen om seniorfitness videre til de borgere det måtte være relevant for. Terapeuterne oplever ikke at det er noget de skal overtale nogen til, men derimod blot at det er deres rolle at oplyse om tilbuddet. Det er terapeuternes oplevelse, at dem der takker nej til tilbuddet primært gør det på grund af tidspunktet for træningen, nemlig de sene eftermiddage. Det er terapeuternes vurdering, at lå tilbuddet i dagtiden, ville der komme endnu flere. Ved projektets start var der noget bekymring fra kommunens side, om hvorvidt det ville blive mere en kaffeklub end et træningstilbud. Det ser terapeuterne imidlertid ikke som værende tilfældet i dag. Derimod oplever de, at både instruktører og deltagere er meget samvittighedsfulde omkring vigtigheden af at træne samt, at det sociale netværk 31

32 på holdene tværtimod er med til at motivere deltagerne til at fastholde deres træning. Terapeuterne understreger at langt de fleste, af dem der går til seniorfitness, har reelle problemer som kræver regelmæssigt træning og ikke bare er personer der træner fordi de skal vedligeholde funktionsniveauet. Deltagerne er dermed meget beviste og oplyste omkring nødvendigheden af deres træning. De trænende terapeuter ser seniorfitnesstilbuddet og deres involvering deri, som værende en god måde, at give noget videre til de borgere der ikke længere kan træne i det kommunale regi. Den andel af deltagerbetalingen der tilfalder kommunen (75 kr. pr. deltagere pr. år) dækker ikke noget i forhold til indkøb af udstyr, men kun håndsprit og diverse rengøringsting. Alligevel ser terapeuterne seniorfitness som en vigtig investering i kommunens borgere og deres sundhed. Dette gælder både dem der har gået til genoptræning og dem der kommer udefra. Terapeuterne påpeger, at de gerne ville komme til seniorfitness mere regelmæssigt og støtte instruktørerne med yderligere råd og vejledning. Terapeuterne understreger vigtigheden af at der er tryghed for, at dem der kommer fra genoptræningen kan fortsætte deres træning i kendte omgivelser, samt at det er vigtigt at holde tilbuddet i nærmiljøet. Samtidigt kan der være pladsmæssige problemer da tilbuddet bliver mere populært samt åbent for alle seniorer. På nogle af træningsstederne er personalet også begyndt at ville træne efter arbejdstiden, hvilke også giver både tidsmæssige og pladsmæssige udfordringer. Alt dette, understreger terapeuterne, er kun positive problemer. Selvom det kan være svært at få den helt optimale løsning (uden at skulle bygge nye, større træningsfaciliteter med bedre plads til både genoptræning og seniorfitness) er det vigtigt at holde fast i, at seniorfitness er et godt og nødvendigt tilbud. Udfordringen ligger i at bevare trygheden i de kendte lokaler, samtidig med at man indretter sig så der er plads til, at endnu flere kan benytte sig af tilbuddet. 32

33 Instruktørernes erfaringer Seniorfitnessinstruktørerne består af 2-3 frivillige, på hvert af de tre træningssteder. Størstedelen af dem har været med siden projektets start, og har i den forbindelse modtaget uddannelse i fitness og motion for seniorer. Alle tre steder har der været god tilslutning til projektet, særligt efter det havde kørt ét års tid. Formålet med tilbuddet er nu blevet klart for alle og borgerne i lokalområderne ved også hvad seniorfitness står for. Instruktørerne ser seniorfitnesstilbuddet som vigtigt, fordi det giver en tryghed for mange af borgerne, at det foregår i kendte lokaler, og fordi det er et godt tilbud til andre seniorer i lokalområderne. For instruktørerne er der en stor glæde ved at deltage i projektet. Deltagerne opleves som værende søde, opmærksomme og rare, hvilket for instruktørerne, gør det til en sjov og positiv oplevelse at medvirke. Instruktørerne beretter om flere positive eksempler på deltagere der har fået rigtig meget ud af tilbuddet. Blandt andet har de set borgere der, efter at have trænet regelmæssigt, har tabt sig eller ikke længere har haft brug for blodtryksnedsættende medicin. Instruktørerne oplever ligeledes at deltagerne får en glæde ved at nå deres træningsmål og ved at mærke effekten i træning. Det er instruktørernes opfattelse at seniorernes motivation for at deltage i seniorfitness er, at de ved de har behov for træningen. Alt det andet, den positive stemning og de sociale relationer, er bare oveni. Instruktørerne mener ikke, at deltagerne, der går til seniorfitness, ville have benyttet sig af at gå i et almindeligt motionscenter, hvis ikke seniorfitness havde været en mulighed. Trygheden og den gode stemningen er altafgørende for, at deltagerne er glade for seniorfitness. Til gengæld har man, nogle steder, oplevet at man har mistet nogle deltagere til aktivitetscentrene, for eksempel, i Gevninge og Hvalsø, da aktivitetscentrene her også har træningsfaciliteter specielt målrettet seniorer. Alligevel holder instruktørerne fast i, at der er en særlig kvalitet i seniorfitness. Det, at der er instruktører tilstede, adskiller det fra de andre tilbud i lokalområderne. Særligt opvarmningen er populært og der er tilmed deltagere der kommer udelukkende for den halve times opvarmning, som nok nærmere kan betegnes som reel gymnastik. Dette er også godt i forhold til den relativt 33

34 lille plads der er nogle af stederne, idet det skaber en fin fordeling hvor nogle kan træne på maskiner, mens andre laver gymnastik. Instruktørerne er, alle tre steder, enige om at den største barrier er træningstiderne, der ligger senere på dagen end de fleste seniorer ønsker det. Dette er særligt gældende om vinteren, når det er mørkt og glat, hvilket kan have stor betydning for målgruppen. På Hvalsøholdet har man dog flere der stadig er på arbejdsmarkedet, hvilke gør at eftermiddagstiderne også er gode for nogle af deltagerne. Instruktørerne udtrykker stor tilfredshed for samarbejdet med kommunens personale og den støtte de får af de trænende terapeuter. Dog påpeger de, at det kunne være godt med endnu mere løbende support fra fysioterapeuterne, da instruktørerne beretter at de også selv kan falde i vaner. Instruktørerne oplever, at særligt dem der kommer fra et kommunalt genoptræningsforløb, er meget selvkørende. Som instruktører kunne de godt tænke sig at blive støttet i at komme mere ind på denne gruppe deltagere, ved at kunne komme med nye forslag til træningen og tilbyde råd og vejledning. Til dette formål kunne de godt tænke sig mere faglig viden fra fysioterapeuterne om hvordan de bedst muligt kan hjælpe deltagerne. Instruktørerne kunne godt ønske sig mere indflydelse på de mindre træningsmaterialer der bliver indkøbt, så som bolde og håndvægt. Det optimale for dem ville være en proces hvor de kunne komme med forslag til indkøb, samt en klar aftale omkring hvilke ting gymnastikforeningerne eller kommunen skal stå for. Dertil kommer at de godt kunne ønske sig information om hvornår der sker ændringer på træningsstederne, så som når træningsmaskinerne bliver skiftet ud, flyttet rundt eller hvis træningslokalerne tages i brug til for eksempel møder. Det er også et ønske fra instruktørernes side at få nogle mini- kurser i motion for ældre til åbne/lukkerene. Her mener instruktørerne ikke, at der er behov for en større fitness uddannelse, men noget tema undervisning der kunne give åbne/lukkerne noget faglig viden, til når de er alene med deltagerne. 34

35 I Hvalsø kunne man godt tænke sig at kommunen tænkte mere over de forskellige tilbud der er til motion for seniorer. Man oplever at konkurrencen med de øvrige lokale tilbud har en effekt på tilslutningen til seniorfitness. Der stilles spørgsmålstegn ved, at man har to tilbud der retter sig nogenlunde til den samme målgruppe, i stedet for at samle ressourcerne om ét tilbud. Seniorfitnessholdet i Hvalsø har den udfordring, at lokalerne er meget små, hvorfor der er et ønske om, at man udviklede og ombyggede kommunens træningslokaler så der var bedre plads til alle. Da dette ikke er den mest realistiske mulighed, forstiller instruktørerne sig man kunne undersøge mulighederne for at bruge lokalerne på aktivitetscenteret i Hvalsø, som har træningsfaciliteter der står tomme i de tidlige eftermiddagstimer. Så ville man også kunne tilbyde seniorfitness i dagstimerne. Instruktørerne i Hvalsø vurderer at den tryghed man mister, ved at være et nyt sted, ikke ville være et problem set i forhold til den kvalitet der er i seniorfitnesstilbuddet. Det at der er instruktører tilstede til at vejlede om maskiner og så videre, ville dermed kompensere for, at man var i andre omgivelser end dem man kendte fra genoptræningen. På Bøgebakken oplever Allerslev gymnastikforening at deres behov er dækket godt ind af de relativt store og nye faciliteter der er her. På Grønnehave er problemet, for Bramsnæs IF, at der er stor tilslutning til holdet, hvilket giver udfordringer i forhold til plads og tid. Her er man ved at undersøge muligheden for, at nogle af dem der har gået længe til seniorfitness, kunne træne under samme vilkår og med samme instruktører i Bramsnæsvighallen. Hermed kunne der blive mere plads til seniorfitness holdet på Grønnehave til deltagere der er nyankommne fra genoptræningen. Overordnet er instruktørernes råd til andre kommuner og foreninger der måtte ønske sig et lignende samarbejde, at man skal tilpasse projektet til de lokale forhold, faciliteter og lokaler. Instruktørerne oplever seniorfitness som et vigtigt tilbud, der kan have en essentiel forebyggende effekt. De synes derfor det er oplagt at man indgår lignende partnerskaber andre steder. 35

36 Deltagernes erfaringer i Hvalsø Fem personer fra Hvalsø deltog i et fokusgruppe interview omkring seniorfitness samt helbred og motion generelt. Der var en bred fordeling på alder, køn samt begrundelse for deres deltagelse i seniorfitness. Deltagerne i Hvalsø beskriver deres behov for at træne som en forebyggende indsats, så de kan klare sig selv så længe som muligt, og så godt som muligt. Deltagerne beskriver deres motivation for at træne som værende mental og fysisk velvære, der kan skubbe den langsomme negative fysiske progression væk. Deltagerne fortæller at træningen giver en god træthed i kroppen på en sund og god måde. Flere af deltagerne beskriver træning som havende første prioritet over andre typer aktiviteter. Samtidigt fortæller deltagerne i Hvalsø at de aldrig ville gå i et almindeligt fitnesscenter. Dette begrunder de både med den tryghed til det de kender, deres tillid til maskinerne og instruktørerne, samt det sociale fællesskab de oplever på seniorfitnessholdene. Deltagerne udtaler at det sociale er utrolig godt og vigtigt samt, at der er godt humør og kammeratskab hvilket øger motivationen til at træne. Man er i høj grad tilfreds med instruktørerne, men deltagerne i Hvalsø ville ønske, at der kom en fysioterapeut en gang imellem, når de har brug for noget mere faglig ekspertise. De kunne godt tænke sig noget konsultation eller opfølgning med en fysioterapeut, så man bliver motiveret og set på med kritiske øjne. Her nævner nogle af deltagerne også at der er behov for en forebyggende indsats, hvor fysioterapeuten kan fortælle hvad man, som ældre, skal være opmærksom på at gøre. Det bliver foreslået, at det ville være godt hvis der kom en fysioterapeut en specifik dag en gang om måneden, så man kunne samle spørgsmål sammen og få råd og vejledning. Derudover kunne man godt tænke sig flere personlige fysiske tests, for at kunne træne mere målrettet. I Hvalsø kunne deltagerne godt tænke sig, at man kunne komme alle fem hverdage således at det blev mere fleksibelt end nu, hvor man typisk har to faste træningsdage om ugen. Samtidigt erkender man, at det kan give pladsmæssige udfordringer hvis man skulle komme mere frit i løbet af ugen. Flere af deltagere mener at formiddagstider ville 36

37 være mere optimalt, mens enkelte er arbejdsaktive og derfor er godt tilfredse med at kunne træne om eftermiddagen. Deltagerne i Hvalsø mener at deltagerprisen er i orden, men at der kan være andre barrierer der forhindre folk i at benytte sig af tilbuddet. Man oplever ikke at tilgangen af nye borgere er så stor, og der diskuteres hvordan man kan rekruttere nye brugere. En barrier, som deltagerne mener der kan være er, at hvor man til et genoptræningsforløb kan få betalt kørsel, er dette ikke en mulighed når man går til seniorfitness. Deltagerne bemærker at ordet fitness i sig selv kan være afskrækkende for nogle seniorer der måske tænker, at de ikke ville kunne deltage rent fysisk. Hertil anbefaler de, at man gør mere for at oplyse om tilbuddet i lokalområdet. 37

38 Deltagernes erfaringer i Allerslev Fem personer fra Allerslev deltog i et fokusgruppeinterview om seniorfitness samt helbred og motion generelt. Der var en bred fordeling på alder, køn samt begrundelsen for deres deltagelse i seniorfitness. Deltagerne i Allerslev beskriver psykisk og fysisk velvære som værende deres motivation til at træne. De beskriver vigtigheden af at holde sig i gang, samt det gode sociale sammenhold de oplever på holdet. Træningsdagene bliver beskrevet som helligdage. De mener at forebygge er bedre end at helbrede og ser træningen som essentielt til dette formål. Det sociale og det at have nogen at snakke med er bare en sidegevinst. I Allerslev er man glade for de gode, nye, lyse lokaler, samt det venlige og imødekommende personale. Deltagerne er også glade for, at der er fleksibilitet således, at man kan bytte rundt på træningsdagene. Samtidigt er man glad for, at det ligger centralt og, at det er billigt i forhold til andre fitnesscentre. Deltagerne fortæller om andre tilbud i Osted og Gevninge samt fordelene og ulemperne ved de forskellige tilbud. De fortæller også at de har mistet nogle deltagere til de andre tilbud. Overordnet mener deltagerne, at samarbejdet mellem foreninger og kommunen fungerer godt. Samtidigt berette nogle af deltagerne, at der godt kunne være behov for mere introduktion og faglig vejledning. Derfor kunne man godt tænke sig at der var en fysioterapeut tilstede en gang imellem, til at give råd og vejledning samt at åbne/lukkerne havde et større kendskab til maskinerne. Andre deltagere fortæller at de ikke oplever det som et behov, da de alligevel kun bruger de maskiner de plejer at bruge og kender. Flere af deltagere mener, at man godt kunne bruge flere skriftlige vejledninger/tegninger, samt inspiration til træningsprogrammer. Deltagerne påpeger at eftermiddagstiderne kan være en ulempe, da mange oplever de har flere kræfter og mere energi om formiddagen. Deltagerne mener at det kan være en barrier for nogle at tiderne er som de er. Samtidig synes de at det er godt at maskinerne 38

39 nu bliver benyttet, hvor de før i tiden bare stod ubrugte efter terapeuternes arbejdsdag var slut. Deltagerne oplever at maskinerne, en gang imellem, bliver rykket rund på og at dette kan være lidt frustrerende når de ikke bliver oplyst eller har nogen indflydelse på dette. Samtidig erkender de, at det er de betingelser der er og det er vigtigt at de er fleksible. I Allerslev kunne nogle af deltagerne også godt tænke sig nogle udendørs træningsredskaber samt nogle andre små træningsredskaber, så som flere håndvægte. Deltagerne i Allerslev mener, at formålet med tilbuddet er rigtig fint og at det er godt at man kan træne efter eget behov, samt komme og gå som man vil. Samtidig mener de også, at der mangler noget oplysning om tilbuddet og mere åbenhed omkring seniorfitness, så det ikke bare skal være fra mund til mund. Deltagerne fortæller, at de i høj grad ønsker, at seniorfitness skal få lov til at fortsætte og nævner også, at det er en fordel for kommunen, at de holder sig i gang og i god form, fordi de mener dette vil sparer kommunen for mange penge for på længere sigt. 39

40 Deltagernes erfaringer i Bramsnæs Seks personer fra Bramsnæs deltog i et fokusgruppeinterview omkring seniorfitness samt helbred og motion generelt. Også her var der en bred fordeling på alder, køn samt begrundelsen for deres deltagelse i seniorfitness. Deltagerne i Bramsnæs roser seniorfitnessprojektet meget og påpeger den gode stemning som helt essentiel. Deltagerne siger, at det sociale er rigtig vigtigt og de fortæller, at holdet bliver omtalt som kultur og fitness eller socialt fitness, fordi der plads til begge dele. Én deltager giver udtryk for, at vedkomne ikke ville have opbygget et socialt netværk i området så hurtigt, havde det ikke været fordi vedkommende kom til skade relativt kort tid efter at være tilflyttet. Som følge af skaden, blev vedkommende visiteret til genoptræning og efterfølgende startede til seniorfitness, og fik dermed en masse nye bekendtskaber. I Bramsnæs fortæller deltagerne, at instruktørerne er både entusiastiske og dygtige. Rigtig mange har mærket effekten af træningen på egen krop, og der bliver fortalt om både vægt tab samt at mindsket behov for blodtryksnedsættende medicin efter man er begyndt at træne. Omvendt fortæller de også, at man kan mærke når man har holdt ferie og understreger vigtigheden af at holde sig i gang samt risikoen for, at man gror til hvis man ikke holder træningen vedlige. Samtidig understreger deltagerne, at det er mentalt godt at træne. Deltagerne mener, at der er mange flere der burde træne, men som ikke kommer i gang, måske fordi de ikke har tid, eller fordi de er for dårlige til at kunne komme ud. De understrenger, at det er kommunens opgave at få fat i de pensionister der bare sidder derhjemme, men som godt ville kunne være med på seniorfitnessholdet. Deltagerne er glade for den mulighed, at også folk udefra kan deltage, fordi det giver øget mulighed for at køre sammen, og dermed holde hinanden i gang. Der er dog uklarhed blandt deltagerne om hvorvidt man altid må komme uden at have gået til genoptræning eller om det kun er i perioder, når der for eksempel er god plads på holdene. Deltagerne fortæller også, at der er begyndt at være rigtig mange på holdet og, at det kan give ventetid ved maskinerne, men de siger også at tolerancen er stor og, at det går fint. Samlet set mener de, at man gerne må udvide så flere kan deltage, men de 40

Kvalitetsstandard for forebyggende træning

Kvalitetsstandard for forebyggende træning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende træning (Selvtræning) Serviceloven 79 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder forebyggende træning * til borgere, som er motiveret

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER LEJRE KOMMUNE

EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER LEJRE KOMMUNE EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER LEJRE KOMMUNE december 2013 1 Forord I efteråret 2011 blev der i Lejre kommune færdigetableret tre sygeplejeklinikker på henholdsvis Bøgebakken, Hvalsø og Grønnehave ældrecentre,

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel træning til dig, der har brug for

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven 1 Træning 1.1 Genoptræning efter Serviceloven Servicelovens 86 stk.1. Voksne, typisk ældre borgere, som har fået svært ved at klare de daglige gøremål efter eksempelvis sygdom. Gratis genoptræning til

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs.

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs. Genoptræning ning Udført af: Forebyggelse og Sundhed (Forebyggelse og Sundhed) Antal besvarelser: 29 Udførelsestidspunkt: 7-6-2 8:2:28 Info: Dataindsamlingen afsluttet. Genoptræning ning Hvor foregik din

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning

Læs mere

Aktiviteter. og træning. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Aktiviteter. og træning. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Aktiviteter og træning Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Aktiviteter og træning Om denne pjece Randers Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for Træning

Kvalitetsstandard for Træning Kvalitetsstandard for Træning Indholdsfortegnelse Målsætninger og værdier... 3 Borgere med genoptræningsplan efter indlæggelse på sygehuset... 5 Borgere, der efter sygdom uden sygehusindlæggelse, har behov

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Tilbud om Sundhedsfremmende og forebyggende Aktiviteter 2015

Tilbud om Sundhedsfremmende og forebyggende Aktiviteter 2015 Kontakt: Lokalcenter Kristiansminde Margrethekær 2 4000 Roskilde. Kontakt for tilmelding. Mitra ergoterapeut i Dagcenter Tlf.: 46 31 66 74 eller mitras@roskilde.dk Tilbud om Sundhedsfremmende og forebyggende

Læs mere

TRÆNING VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

TRÆNING VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET TRÆNING VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Træning vedligeholdelse af færdigheder Kvalitetstandarden giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende

Genoptræning og vedligeholdende Genoptræning og vedligeholdende træning 2015 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om social service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 2011 med plejen på plejecentre og træning i Roskilde Kommune Tilfredshedsundersøgelsen foretages i samarbejde med firmaet DIOS Consulting Baggrundsspørgsmål Hvad er din alder?

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Tune Idrætsforening Center for Bedre Livskvalitet

Tune Idrætsforening Center for Bedre Livskvalitet Resume af Center For Bedre Livskvalitets medlemsmøde mandag den 15. april 2013. Medlemsmøde den 15. april, dagsorden a. Velkommen og overordnet om året, Sven. Sven bød velkommen og pointerede fra start

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2012 GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med genoptræningen Formålet med genoptræningen er, at borgeren

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg

Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg Birgitte Halle Projektleder og koordinator Aarhus kommune bhal@aarhus.dk Rikke Voldsgaard Risager Vicepræsident for innovation Blue Ocean Robotics rvr@blue-ocean-fobotics.com

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Februar 2015 Sundhedsudvalget Indsats Beskrivelse Status august Indsatsområde: Styrket indsats rehabilitering og træning. Rehabilitering og forebyggelse Mere

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Hvad er vederlagsfri fysioterapi? Vederlagsfri fysioterapi er et gratis tilbud om træning og behandling som betales af den kommune

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Fysiske rammer De eksisterende fysiske rammer danner udgangspunkt for en samlet indsats på området. Rammerne for aktivitetscentrene er:

Fysiske rammer De eksisterende fysiske rammer danner udgangspunkt for en samlet indsats på området. Rammerne for aktivitetscentrene er: NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Esben Frederiksen Sekretariat & Sundhed D 4646 4720 E esfr@lejre.dk Dato: 12. april 2011 J.nr.: 11/3473 Organisering

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre Demens Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen Sundhed og Ældre Randers kommune arbejder på, at give borgere med demens og deres pårørende, en vifte af tilbud, som kan sættes sammen efter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 1. Resumé... 4 2. Indledning... 9 2.1 Sådan læses rapporten... 9 2.2 Sådan anvendes resultaterne...

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Sorø Kommune. Serviceinformation om dagcentertilbud. Visiteret dagcentertilbud

Sorø Kommune. Serviceinformation om dagcentertilbud. Visiteret dagcentertilbud Sorø Kommune Serviceinformation om dagcentertilbud Visiteret dagcentertilbud DAGCENTER Formålet med denne serviceinformation er at beskrivede det tilbud og den service Sorø Kommune tilbyder inden for visiteret

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Sammenfatning Indeværende notat giver en gennemgang af området vederlagsfri fysioterapi, som varetages

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere