Sundhedsundersøgelser af søfolk s. 4. SIMAC på besøg i Skt. Petersborg s. 6. Frømandskorpsets EOD s. 10. Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

Transkript

1 Nummer november 2009 Sundhedsundersøgelser af søfolk s. 4 SIMAC på besøg i Skt. Petersborg s. 6 Frømandskorpsets EOD s. 10 Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

2 Et st e d vi al l e ka n væ r e st o l t e af Torben Jessen Direktør Af Torben Jessen Kære læser Artikler i dette nummer af NEWS symboliserer meget godt, hvad det er SIMAC står for. Vi er mellemlang videregående uddannelsesinstitution i Svendborg. En skole med gode relationer til de andre institutioner på samme niveau også på det sociale område. Og det er vigtigt at der er godt studiemiljø både på institutionen og i fritiden. Når man ser Lossens genfødsel så vil der virkelig blive tale om et sted, hvor man kan mødes og hygge sig i dejlige omgivelser. Takket være penge fra forskellige donorer og et stort arbejde og flot indsats fra især Jørgen, Rune og Anders og Jacob Ussing er det lykkedes at skabe et unikt samlingssted. Academy fordi vi er professions-bachelor-uddannelsesinstitution, hvor der er lige vægt på det teoretiske og det professions-rettede. OG hvor man med sin uddannelse lærer at bruge sin teori til at reflektere over og udvikle praksis. Det så vi igen synlige beviser for, da vi på MSSM-konferencen i Nyborg så flere eksempler på at de præsentationer vores studerende lavede af deres bachelorprojekter var fuldt på højde med de andre eksperter, der gav præsentationer på en af de efterhånden vigtigste konferencer for den maritime profession. Disse ting gør mig både glad og stolt af at være direktør på SIMAC. Jeg har en stærk fornemmelse af, at vi alle vil kigge tilbage på dette år og sige, at det var drøjt at komme igennem, men det vi fik ud af det er med til at sikre et godt og stærkt SIMAC. Et sted vi alle kan være stolte af. Vi er også en organisation der i stigende omfang er en del af den Internationale verden. På den negative side så vi konsekvenserne af globaliseringen da Mærsk Line meldte ud, at de så sig nødsaget til at tilbyde fratrædelsesordninger til 170 officerer. På den positive side så vi studerende, der på bedste vis præsenterede sig selv, uddannelserne og SIMAC ved en konference i Skt. Petersborg i foreningen International Association of Maritime Universities. Det Maritime fornægter sig naturligvis heller ikke i vores hverdag. Tidligere så vi hyppigt, at den brokkekultur, der kendes fra nogle af skibene også ind imellem rykkede ind på skolen. Det er mit indtryk, at den meget tætte dialog, der har været de sidste mange måneder mellem MSU, SOL og ledere & chefer har givet en stor forståelse begge veje for de udfordringer det indebærer at være studerende og de udfordringer det indebærer at skulle planlægge optimalt for så mange forskellige målgrupper på så mange forskellige studieretninger. Jane Robertsen fremlagde hende og Sonja Jensens bachelorprojekt til dette års MSSM-konference. Læs mere herom på de følgende sider Redaktionel info: Studerende: Kjartan Ross simacnews@simac.dk Semester: SO2 Ansvarshavende: Torben Jessen tje@simac.dk Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: 14. december Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på simacnews@simac.dk Tidsfrist: Indhold der skal med i næste udgivelse skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før næste udgivelse. 2

3 Akt i v i t e t e r på Si m a c Af redaktionen Onsdag d. 7. oktober gæstede Den Store Blærerøv, Mads Christensen, SIMAC til et foredrag om Nutidens Officer takt og tone, moral og etik. Med over 150 fremmødte blev det til det mest besøgte foredrag på SIMAC til dato og det til trods for at der denne gang hverken var gratis entre eller sandwich og øl/vand inkluderet i arrangementet. Det er dog mit indtryk, at de fleste fremmødte fandt at pengene til billetten var godt givet ud, for Mads Christensen var skarp med hurtige bemærkninger samt moraler til eftertanke alt sammen leveret med en god portion humor. Fredagsbaren De næste arrangementer på SIMAC står den nyrenoverede fredagsbar for. Først med den store J-dag fejring (se bagsiden). Kom og vær med til at indvie den nye bar på behørig vis med den vildeste fest, du ikke må gå glip af! Foredrag Af arrangementer af mere faglig karakter arbejdes der i øjeblikket på at få en repræsentant fra SKAT til at gæste SIMAC. Ikke for at tale om DIS-hyre m.v., men i stedet for at fortælle om procedurerne ved skibsransagninger og om hvordan tolderne generelt griber arbejdet an, når et skib, der eksempelvis mistænkes for have narkotika ombord, anløber en havn. International dag Tænker du på et udenlandsophold som en del af dit studie afholdes der mandag d. 23. november International Dag i samarbejde med Sygeplejerskeskolen og Skårup Seminarium. Arrangementet er fra 12:30 til 17:00 og indeholder blandt andet et oplæg ved sygeplejerske Jørgen Venø, som har været udsendt til felthospitaler bl.a. i Afghanistan, og andre studerendes erfaringer med at studere i udlandet. Den Blå Konference Den Blå Konference bliver i år afholdt på SIMAC i starten af december. Der er desværre kun 10 heldige studerende fra skolen, som har fået en friplads til konferencen, men alle I andre skal dog ikke snydes for det spændende indhold disse to dage har byde på. SIMAC NEWS vil således i de kommende numre kaste lys over de mest interessante emner konferencen har at byde på. Tag initiativ Slutteligt skal der endnu engang lyde en opfordring til alle ansatte som studerende til at komme med forslag til nye indslag på SIMAC. Har du hørt om en spændende foredragsholder - B. S. Christiansen er noteret ;O) eller et spændende arrangement, som kunne have interesse for flere på SIMAC, så del det med andre, så vi alle kan komme med på bussen SIMAC s værdier: SIMAC - a mile ahead Vi arbejder efter et fælles værdigrundlag og vil kendes for: at vi har et inspirerende studiemiljø at vi har kvalitetssikrede og internationalt anerkendte uddannelser på højt niveau at vi leverer udviklings- og samarbejdsorienterede dimittender at vi arbejder med respekt for hinanden og i åben dialog at vi arbejder professionelt og selvudviklende at vi er en professionel samarbejdspartner, der tager udgangspunkt i branchens behov 3

4 Sun d h e d s u n d e r s ø g e l s e af sø f o l k Psy k i s k e li d e l s e r og ov e r v æ g t Af Sonja S. Jensen og Jane Robertsen der er omkring psykiske lidelser blandt søfolk. Mange søfolk kan nikke genkendende til mødet med psykopater om bord. Et sådan møde kan ende i sygemeldinger, lavt selvværd og til sidst udtrædelse af erhvervet. Sonja S. Jensen Jane Robertsen Vi håber, at vi med denne artikel kan bidrage til en åben debat om psykiske problemer og overvægt i erhvervet, samt sætte fokus på søfartslægens rolle i den nuværende sundhedsundersøgelse. Inspirationen til at skrive et projekt omhandlende sundhedsundersøgelsen af danske søfolk, udspringer fra den stadig voksende opmærksomhed fra erhvervets side om sundhed. Hvorfor er det, at på trods af den toårige sundhedsundersøgelse, ses der stadig kraftigt overvægtige søfolk i danske skibe? Ydermere ønsker vi med projektet at skabe debat om muligheden for at sortere søfolk med begyndende og mere alvorlige psykiske problemer fra i sundhedsundersøgelsen, men også at bryde det tabu, Det er igennem spørgeskemaundersøgelserne blandt danske søfartslæger og seniorofficersstuderende ved SIMAC samt interviews med eksperter på området forsøgt analyseret, hvorvidt der er basis for indførelse af yderligere psykologiske test i den toårige sundhedsundersøgelse, samt skærpning af fysiske krav til sømanden før udstedelse af sundhedsbevis. Sundhedsundersøgelsen er bygget op omkring et spørgeskema, hvor sømanden selv udfylder spørgsmål om dennes fysiske og psykiske tilstand. Af de spørgsmål, der stilles sømanden, er der kun et spørgsmål angående psykiske lidelser. Det er altså ikke et emne, der lades meget plads i sundhedsundersøgelsen. Af undersøgelsen blandt de studerende kan det konstateres, at søfolk i den moderne danske handelsflåde, fortsat oplever at møde kollegaer med psykiske problemer, samt at det typisk opleves som et problem at have en kollega med psykiske problemer om bord. Se fig. A og B. I undersøgelsen efterlyser de studerende flere og mere dybdegående spørgsmål om psykiske lidelser i forbindelse med sundhedsundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelsen blandt søfartslæger er det et andet billede, der tegner sig. Hovedparten af søfartslægerne mener ikke, der skal være flere spørgsmål om sømandens psykiske tilstand, samt at de er i stand til, at bedømme om en sømand har en psykisk lidelse. Igennem interview med eksperter på området kan det konstateres, at det kan være særdeles vanskeligt at identificere depressioner og andre lette psykiske lidelser igennem sundhedsundersøgelsen. Sundhedsundersøgelsen er udarbejdet som en screening af sømanden, og på det psykiske område er den primært fokuseret på identifikation af alvorlige psykiske lidelser. Det er hovedsageligt blandt førstegangsundersøgelserne, der identificeres personer med psykiske lidelser. Dette er typisk personer, der i forvejen er kendt af psykiatrien. Ved at øge mængden af spørgsmål om sømandens psykiske tilstand, som de adspurgte studerende også mener, er en god ide, øges chancen for at identificere de søfolk, der har psykiske problemer. For at øge mængden af spørgsmål foreslås det, at inddrage et spørgeskema om sømandens psykiske tilstand i sundhedsundersøgelsen. Spørgeskemaet er udarbejdet til identifikation af psykiske lidelser i almene praktiser, og har vist forbedring af diagnostikken for de patienter, som scorer højt på skemaet. Det andet forslag for at øge opmærksomheden på symptomer for psykiske lidelser er, at søfartslægen og sømanden i fællesskab udfylder part B af undersøgelsesskemaet, og derved opnår en dialog om emnet. Dette bliver virkelighed fra 1. januar 2009, da undersøgelsesskemaet denne dag bliver gjort elektronisk og skal udfyldes af lægen ved konsultationen. Derved opnås forhåbentligt den ønskede opmærksomhed på emnet. 4

5 På baggrund af bearbejdet statistik og analyse af spørgeskemaundersøgelsen blandt de studerende kan det konstateres, at overvægt og endda kraftig overvægt ikke er noget særsyn blandt søfolk i den danske handelsflåde. Ligeledes mener de studerende, at der er et reelt problem med overvægt blandt danske søfolk, se fig. C, samt at den nuværende sundhedsundersøgelse ikke dækker området tilstrækkeligt. Som bekendtgørelsen nr. 575 af 19/06/2008, om sundhedsundersøgelse af søfarende, ser ud i dag er det i praksis stort set umuligt at fratage sømandens sundhedsbevis pga. overvægt. Hvis en sømand med BMI over 40 skal have frataget sit sundhedsbevis, skal dette være begrundet i, at han ikke kan klare sig om bord, og det skal være vurderet ud fra det specifikke job, sømanden udfører. Af spørgeskemaundersøgelsen blandt søfartslægerne fremgår det, at de efterlyser en nedsættelse af BMI-grænsen fra de nuværende 40 til 35. En sådan stramning af reglerne vil medføre, at flere søfolk ikke kan få godkendt deres sundhedsbevis. Ligeledes medfører det, at rederierne kommer til at stå med et bemandingsproblem, da undersøgelser har vist at 9 % af søfolkene mellem 45 og 66 år har en BMI over 35. Derfor foreslås det at nedsætte den nuværende grænse for individuel vurdering fra 40 til en BMI på 35. Derved bliver sømanden tidligere gjort opmærksom på problemet, dermed kan den nuværende BMI grænse på 40 indføres som en maks. grænse. Dog fremgår det klart, at søfartslægerne efterlyser en alternativ måde at vurdere overvægt på. Det fremgår, at en del af søfartslægerne ikke mener, BMI er den korrekte måde at vurdere overvægt på. Se fig. D. Det er et stort ønske fra både søfartslæger og de studerende, at der arbejdes på indføringen af en fysisk test i forbindelse med sundhedsundersøgelsen og screeningen for overvægt. Kravene til en sådan fysisk test er, at den skal tage udgangspunkt i sømandens arbejde og være med til at vurdere om sømanden kan klare en redningssituation. Ud over den fysiske test efterlyser søfartslægerne også indførelsen af livvidde mål, således det kan konstateres, om sømanden kan benytte rednings- og branddragter om bord. Ydermere foreskriver bek. 575, at sømanden ikke må have vanskeligt ved at klare en nødsituation. Det er meget vanskeligt at dokumentere, at en sømand med en BMI over 40 generelt har vanskeligt ved at klare en nødsituation. For at en stramning af BMI-grænsen og de fysiske krav ikke giver anledning til bemandingsproblemer i erhvervet, er det særdeles vigtigt, at der sættes ind med sundhedsfremmende projekter, samt at der udarbejdes overgangsordninger, således søfolkene kan tilpasse sig de nye krav. Indholdet i denne artikel er kun et begrænset udsnit af projektet. Interesserede er naturligvis velkomme til at læse hele projektet på info2all. 5

6 SIMAC i Sk t. Pe t e r s b o r g Søren Hansen SO2 Af Søren Hansen Den september var to studerende i Rusland for at se hvordan man uddanner søfolk derovre. Den 18. september drog Rune og jeg til Skt. Petersborg for at udveksle erfaringer om uddannelse af søfolk med studerende fra hele verden ved den 10. generalforsamling og konference i International Association of Maritime Universities (IAMU). Generalforsamlingen og konferencen deltog de studerende dog ikke i, da den var forbeholdt the big boss es, som de blev kaldt af den professor, der stod for de studerende. Fra Danmark var der repræsentanter fra både SIMAC og SDU, da disse to institutioner er gået sammen og har dannet Danish Maritime University, for at kunne begå sig på den internationale scene. Fra SIMAC deltog direktør Torben Jessen og afdelingsleder Claus Walther Jensen. Som nævnt deltog Rune og jeg ikke i selve generalforsamlingen og konferencen. Der var nemlig sideløbende hermed en konference for studerende. Jan Askholm havde godt nok forberedt os på, at det er en lidt anden verden i Rusland, men vi var nok alligevel lidt overraskede. Vi kunne for eksempel først få studenterkonferencens program at se på andendagen. Det første punkt på studenterkonferencen var at deltage i den officielle åbningsceremoni. Dette var en spændende oplevelse, som foregik med stor pomp og pragt, da uniformerede studerende fra Admiral Makarov State Maritime Acedemy, som konferencen foregik på, kom ind med fanerne. Og nu vi er ved det med uniformer. Rune og jeg faldt fuldstændig ved siden af på konferencen. Vi var nemlig de eneste studerende der ikke var i uniform. Og det var selvom der var studerende fra Rusland, Polen, Ukraine, Tyrkiet, Korea, Japan og USA. Det var sjovt at se de mange forskellige slags uniformer. Amerikanerne var endda rigt dekoreret med tegn og bånd. Da vi spurgte lidt ind til det, fandt vi dog ud af at de får et bånd for mange ting. For eksempel for hver praktikperiode. Studenterkonferencens kerne var at de studerende fra hver skole, skulle præsentere noget. Emnet var meget bredt formuleret, noget i retning af udfordringer og muligheder for studerende i den maritime verden. Dette afspejlede præsentationerne også. De omhandlede så vidt forskellige emner som pirateri, hvorfor kvinder skulle stå til søs, til hvad fordelene ved at sejle er. Rune og jeg præsenterede vores tværfaglige projekt fra JO5, som omhandlede driftsoptimering på skibe, hvor vi især fremhævede de duale kvalifikationer og måden vi arbejder på under uddannelsen. Især den duale uddannelse, men også det projektorienterede arbejde, imponerede meget. Vores præsentation blev også anerkendt idet vi fik lov til at bruge dobbelt så mange slides ved præsentationen på hovedkonferencen, som de øvrige studerende. Udover præsentationer inkluderede programmet adskillige busture rundt i Skt. Petersborg. Vi var ude at se deres kursuscenter, som er betydeligt større end SIMAC s. Der er 130 ansatte på kursuscentret alene. Vi så ikke noget til hvordan den almindelige undervisning foregår, men på kursussiden kan russerne i 6

7 hvert fald sagtens måle sig med SIMAC. Vi var også ude og se to museer. Det centrale marinemuseum, hvilket var en anelse kedeligt, da 400 års marinehistorie blev gennemgået for os af en russer, og derefter oversat til engelsk. På samme måde foregik det på krydseren Aurora, som var det krigsskib der affyrede det kanonskud, der satte den russiske revolution i gang i Der var mange fordomme om Rusland, som blev bekræftet de få dage vi var i Skt. Petersborg. Dermed ikke sagt, at turen var uden udbytte. I næste blad kan du læse om, hvad der så blev vores egentlige udbytte af turen, og hvorfor den alligevel var en succes. Mot i o n s r u m m e t Af Trine Toft Trine Toft Bibliotekar Som du kunne læse i sidste udgave af SIMAC NEWS, så har skolen nu fået et motionsrum til brug for skolens studerende og personale. I lokale 15 på A.P. Møllersvej dvs. samme etage som kantinen, lige før glasdøren ind til simulatorerne - findes nu byens bedste tilbud på konditions- og styrketræning. For 300,- kan du træne 24/7 lige indtil næste sommer, og til sammenligning det er cirka, hvad du giver for én måneds træning i andre motionscentre. I SIMACs nye motionsrum findes nogenlunde de samme tilbud som i de andre motionscentre dog på lidt mindre plads. Her er bl.a.: fire motionscykler, to styrketræningsmaskiner, to stepmaskiner, to romaskiner, to løbebånd, bænkpres, håndvægte, vægtskiver og vægtstænger. Og et stereoanlæg. Sæt i gang! Motionskort kan købes hos Pia Andersen på pia@simac.dk. Send navn og adresse, evt. studienummer og mobilnummer, så skriver Pia et motionskort ud til dig. Spørgsmål vedrørende motionsrummet kan rettes til: Flemming Nielsen, / fln@simac.dk eller Birgitte Pless, / pless@simac.dk. 7

8 AMET Un i v e r s i t y Af Niels Kristian Haastrup, Adjunkt Niels K. Haastrup Adjunkt ACADEMY OF MARITIME EDUCATION AND TRAINING er det fulde navn på den sidste af de i alt fire maritime skoler, der indgår i projektet vedrørende sikkerhedsledelse som omtalt i tidligere nummer af SIMAC News. Turen til Indien var den korteste jeg har gjort til dato stemplerne i passet siger ankomst 29. september og afrejse den 30. samme Dertil kommer en dag i hver ende til rejse. Arbejdet med projektet forløb planmæssigt og uden skelsættende overraskelser herom følger nok mere på et senere tidspunkt. AMET, som SIMAC har en samarbejdsaftale med, er et privat universitet, som i størrelse og udbud af uddannelser på mange måder ligner os selv. Vue over AMET campus med kollegieblok i baggrunden Stilen er en anden - mere disciplinær og militaristisk - uden, at der dog er tale om et decideret militærakademi. De maritime studerende bor således på skolens område under hele uddannelsesforløbet og bærer også uniform. Dertil kommer studerende på en række maritimt relaterede uddannelser MBA og lignende - de er ikke uniformerede. Strukturen af de maritime uddannelser på AMET er også anderledes end vi kender dem. For eksempel afvikles al teoriundervisning de første 2-3 år derefter kommer de studerende til søs. De har således ikke sejlet på et skib i længere tid før til allersidst i uddannelsen. Ledelse, undervisere og studerende mødte os dog med stor åbenhed og var ganske diskussionslystne. Det er mit klare indtryk, at der arbejdes hårdt for at opbygge og udbyde maritime kvalitetsuddannelser i Indien. Det skal således blive interessant at se, hvordan et fremtidigt samarbejde mellem AMET og SIMAC eventuelt kan udvikle sig. AMET s øvelsesskib (maskinrum) sejler ikke så langt, det er af beton Efter et veloverstået og udbytterigt besøg landede vi atter i København efter 3½ døgn foran os ligger nu arbejdet med at udarbejde en rapport over projektet. Stemningsbillede fra en af værkstedshallerne 8

9 Bro k er en ko l l e k t i v ti s s e t u r Bjørn I. Verwiebe SO2 Af Bjørn Ingmar Verwiebe Som at tisse i bukserne for at holde varmen. Sådan lød det blandt andet fra de studerende ansat hos APMM, på stormødet d. 7. oktober 2009 med Vice President i Mærsk Line og bestyrelsesformand i SIMAC, Henrik Sloth. Anledningen til mødet var Mærsk Line s udmelding om at ville afskedige 170 danske skibsofficerer igennem frivillige opsigelser. Stemningen blandt de studerende var ikke udpræget positiv. Mange føler sig nemlig truet på deres levebrød. Det vil sige det levebrød, der hedder at sejle 1 til 1 for det rederi, med hvilket de underskrev uddannelsesaftale; for mig at se er dette en meget snæversynet anskuelse af egne muligheder indenfor ikke bare den maritime branche, men også i landbaserede jobs. Netop den brede vifte af jobmuligheder, som den duale uddannelse tilbyder de skibsofficersstuderende, var et tungtvejende argument for mig til at vælge denne uddannelse. I e n kr i s e ha n d l e r d e t om at se m u l i g h e d e r i st e d e t fo r b e g r æ n s n i n g e r. Klagekoret var stort og enstemmigt på mødet; så vidt jeg erindrer, formåede kun en enkelt person at sejle imod den rasende strøm: En studerende på BJ1, hvis far er arkitekt, fortalte historien om muligheden for stadig at finde job i en branche, der også er påvirket af finanskrisen. Selv her har det været muligt for arkitekter at finde arbejde. I en krise handler det om at se mulighederne i stedet for begrænsningerne. I denne forbindelse vil jeg gerne tage hatten af for BJ1-eren, som turde at svømme imod strømmen ved netop at pointere mulighederne. Det gælder om at følge med og forholde sig til den virkelighed, vi lever i lige nu. Verden har ændret sig meget på de syv år, der er gået, siden jeg underskrev uddannelseskontrakt med mit rederi. Jeg tager ikke noget for givet, men tror til gengæld på styrken i min uddannelse. En bemærkning om den kollektive tissetur Jeg betragter ikke Mærsk Line s beslutning som nogen kortsigtet løsning. På mødet så man en meget markant figur i Mærsk bekende, at det virkelig står meget skidt til i linjefarten, og det står klart for mig at skridtet til at afskedige danske skibsofficer er nødvendigt for at finde besparelser. Mærsk udnytter altså en mulighed og lader sig ikke begrænse til kun f.eks. at afskaffe ordningen med gratis sodavand ombord. En stor utilfreds flok, som den der var til stede ved stormødet, de lader sig til gengæld begrænse. Ukonstruktive spørgsmål og kommentarer, syrlig mumlen i krogene og sågar højlydt latter ved en enkelt lejlighed eller to; dette er brok, en kollektiv tissetur som ikke varmer særlig længe. Med brokken i højsædet står vi i samlet flok overfor en tilsyneladende opponerende interesse; det være sig enten vores arbejdsgiver eller som i foråret, hvor det var SIMAC s ledelse der stod for skud efter SOL og MSU s fælles redegørelse af SIMAC s kvalitetsstyring. Brokken får os til at føle os bedre for en kort stund, men så snart stormødet er ovre og den efterfølgende øl er drukket i fredagsbaren, så er situationen stadig den samme. For ingen har bidraget med noget konstruktivt. SOL spiller en rolle Brokken er dog ikke kun ukonstruktiv. Engagerede studerende som for eksempel Henrik Birk Larsen, formand for de Skibsofficersstuderendes Landsråd, har taget aktivt del i debatten og lobbyet for de studerende. Dette har han blandt andet gjort ved at sende et brev til Danmarks Rederiforening, hvori han redegør for SOL s bekymring omkring Mærsk Line s planlagte afskedigelser. Brevet blev sendt på vegne af de studerende på de maritime uddannelser: Marstal Navigationsskole, Skagen Skipperskole og SI- MAC. Personligt støtter jeg ikke op om synspunkterne i dette brev. SOL går ud fra at de taler alle skibsofficersstuderendes sag med sådan et brev, men det er ikke tilfældet. Her er det ikke den ukonstruktive indgangsvinkel der gør brokken til brok, men derimod det faktum at den er kollektiv, ved at brevet underskrives med et På vegne af. Jeg ser det som et problem at SOL stiller sig op som den interesseorganisation den er, uden faktisk at have fuld opbakning fra de mennesker den står for at skulle repræsentere. Måske SOL skulle overveje at indføre medlemskab fra de studerende, således at kritik og lobbyisme bliver adresseret fra de rette mennesker, og KUN de rette mennesker. Hvis dette var tilfældet kunne jeg ikke se noget problem i at lade SOL være talerør for de studerende på de maritime uddannelser. Polarisering via brok Ved at være ukonstruktiv og kollektiv skaber brokken en meget stærk polarisering mellem parterne; det være sig de studerende, SIMAC, rederierne, de rederiansatte. Denne polarisering er ikke sund. I svære tider med bl.a. finanskrise og omlægning til bacheloruddannelse, gælder det om at stå sammen og om at bidrage med inputs, der kan lette situationen. Brok kommer vi ingen vegne med, om muligt driver den os kun endnu længere ud i frustrationen. Jeg er hverken pro-rederi, pro-simac eller pro- De studerende. Jeg er frem for alt pro- mig selv. Jeg er dog en del af mit rederi, en del af SIMAC og en del af de studerende. Derfor har jeg et personligt ansvar for at alle tre kan komme til at fungere så godt som muligt. Mærsk udskifter folk for at tilpasse sig krisen, SIMAC sadler om til bachelor for at gøre uddannelsen mere konkurrencedygtig, og de studerende består deres eksamener for at kunne komme ud at arbejde enten til søs eller i land. Hvad gør du? 9

10 Frø m a n d s k o r p s e t s EOD Minedykker? Er der stadig miner i Danmark, bliver vi tit spurgt. Med anslået 6000 miner tilbage liggende på bunden af de danske farvande, må svaret på det spørgsmål være ja. Af Kasper Overgaard Nielsen Søværnets Minørtjeneste blev i 2004 underlagt Frømandskorpset (FKP) og er i dag samlet på Sjælland på den tidligere torpedostation i Kongsøre sammen med FKP. Samtidig skiftede enheden navn fra Søværnets Minørtjenesten til FKP EOD (explosive ordnance disposal) indsatsstøtteafdeling. Førhen har Minørtjenesten som det hed tidligere været stationeret rundt omkring i landet på de gamle minedepoter, med ledelsen siddende på holmen i København. 4 hovedopgaver: I dag tæller FKP EOD ca. 40 mand, som til sammen løser 4 hovedopgaver. Danmarksvagten ( Den maritime rullemarie tjeneste ) Faste rydningsopgaver (Tunø knob, Kalø vig) Projekt Skallingen Assistance til statslige myndigheder, såsom politi og skat. 1. Danmarksvagten Vores vigtigste opgave er danmarksvagten, som er et 24 timers beredskab året rundt. Vi rykker ud til alt ammunition, der bliver fundet i vandet eller i vandkanten, og det 170mm granat fundet ved Tunø knob august 2009 bliver i de fleste tilfælde bortsprængt på stedet. Den typiske ammunitionsopgave er en fisker som har fået en mine i sit bundtrawl. Loven siger, at hvis man som fisker får en mine i sit trawl, skal han med det samme ringe til SOK eller det lokale marine-distrikt og meddele sin position. Kutteren må ikke sejle i havn med en mine ombord. Hvis skipperen mener, at skib og besætning er overhængende fare, må han smide minen over bord på en gemt position, hvorefter vi sejler ud og sprænger minen på stedet. 2. Rydning af Tunø knob og Kaløvig Tunø Knob En gang om året tager vi nogle uger til henholdsvis Tunø knob og Kaløvig. Farvandet vest for Tunø har tidligere været brugt som skydeterræn for både Hæren, flyvevåbnet og Søværnet. I dag står der en mindre vindmølle park, og hele områder skal kontrolleres for ueksploderet ammunition. Det er typisk granater eller flybomber, der ikke er detoneret ved anslaget, eller rikocheret på en sten eller andet, der ligger på havbunden. Bortsprængning af mine Kaløvig Kaløvig har efter 2. verdenskrig fungeret som dumpnings position for tyskernes overskudende våben og ammunition. Det er anslået, at der ligger omtrent 8 40 ton samlet på et relativt lille område. Men da området ligger i selve sejlrenden ind til Kaløvig, er det Dong Energy, der har bedt Søværnet om at rydde området grundet deres skibstransport med kul. Et skib der rammer ammunition, kan lave skade på skibet eller i værste fald gøre skade på personel. 10

11 3. Projekt Skallingen Under anden verdenskrig udlagde tyskerne miner på skallingen i frygt for en alligeret invasion af Danmark. I årene fjernede tyskerne selv af dem, er efterfølgende blevet ryddet, når de er dukket op. 1/3 skulle være skyllet væk af havet, hvilket giver miner tilbage. 5% af dem udgør sandsynligvis en potentiel fare. Rydningen foregå fra vandkanten ud til 2m vand. Vi går systematisk frem med effektive vandtætte metaldetektorer, som kan reagere på metal helt ned til 1m under sandet. Derfor finder vi også meget andet metal end det vi reelt går og leder efter. Skallingen er ikke afspærret for offentligheden, men vi må tit forklare tyske turister, at vi leder efter miner, når de kommer ud og spørger hvad vi laver. Så vender de hurtigt tilbage til stranden. 4. Assistance til statslige myndigheder, såsom politi og skat. I dag har vi efterhånden mange dykkeropgaver for både politi, skat og andre myndigheder. Men opgaverne er begrænset af at vi ikke må være en konkurrent til de civile dykkerselvskaber. Internationalt Efter at Danmark er gået aktivt ind i sikkerheden i Adenbugten har søværnets skib Absalon fungeret som internationalt politimyndighed og efterspørgslen på minedykkere er dermed opstået. Den primære trusel er den store pirataktivitet, hvor Absalon har et antipirathold også kaldet SMI (Speciel maritim indsats). Et SMI hold består af frømænd, MP (militær politi) og minedykkere. Frømændens opgave er at sejle MP og minedykkere hen til piratbåden og sikre piraternes overgivelse. Minedykkerne sikre derefter alt ammunition, sprængstof og våben ombord på piratfartøjet, og sørger for det er sikkert. MP sørger så for anholdelse, bevismatriale, fingeraftryk etc. En anden opgave for minedykkerne ombord på fx Absalon i international farvand er, at sweepe havne som ikke er 100% sikre. Minedykkerne sweeper for minering af havneindløbet eller andre genstande, der kan give problemer for indsejlingen i havnen. Matriel og mad, der tages ombord på søværnets skibe fra udenlandske havne, sweepes også af minedykkerne, som foregår på kajen ind det lastes ombord. FKP EODs opgaver ændre sig, ligesom resten af forsvaret, hele tiden afhængig af den danske og internationale situation. Politiopgaver Politiopgaver er typisk eftersøgninger af gerningsvåben eller forsvundne personer, så det kan være alle slags vandmiljøer vi dykker i. Sjældent har vi over 1-2m sigt eller fast bund, så det er absolut ikke rødehavs dykning. Vi har i dag et rigtig godt samarbejde med politiet, og der er flere og flere politikredse, der rekvirer os til opgaver. SKAT Opgaver for SKAT er støtte til deres søgning efter nakotika på udenlandske tankskibe. Så når SKAT går ombord på et skib med deres narkohunde, hopper vi i vandet og kontrollere skroget for unaturlige påsvejsninger. Det kan fx være en metalkasse, der er svejset på roret eller lignende. Det er kun fantasien der begrænser deres opfindsomhed. Minedykker med halvlukket minedykkerapparat 11

12 Festen foregår i SIMACs nyrenoverede lokaler FREDAGSBAR Graaesvej 27 Så falder sneen oktober Kl. 20:59 Entre 50 kr. J- DAG HUSK STUDIEKORT DER ER PROFESSIONEL DJ 1 GRATIS FADØL TIL FOLK MED NISSEHUE Ses til et brag af en julefest... Kun for SIMAC, Sygeplejeskolen og Skårup Seminarium! 12