KIROPRAKTOREN. NIKKB NYT Positive erfaringer med ultralyd i praksis Udvikling af lændesmerter fra ung til voksen SEP

Transkript

1 7 SEP 2006 KIROPRAKTOREN Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening NIKKB NYT Positive erfaringer med ultralyd i praksis Udvikling af lændesmerter fra ung til voksen

2 2 KIROPRAKTOREN 7/06

3 KIROPRAKTOREN 7/06 3 INDHOLD B ESTYRELSENS LEDER Positive erfaringer med ultralyd i praksis... 4 Ny konsulent i sekretariatet... 6 NIKKB NYT Holdet bag NIKKB s efteruddannelsestilbud Nyt spændende forskningsområde At sidde eller ikke sidde Clinical Locomotion Science NIKKB kalender efterår Udvikling af lændesmerter fra ung til voksen Nedtælling til forskningstemadag Markedspladsen Fra ryg til krop! kiropraktisk forskning fører til målrettet behandling er temaet for den forskningstemadag Kiropraktorfonden afholder den 19. september 2006 i Regionernes Hus. Temaet er valgt, fordi det illustrerer en udvikling for kiropraktorerne og den kiropraktiske virksomhed fra overvejende at handle om rygsygdomme og rygproblemer til at handle om hele bevægeapparatet. Det er en udvikling, der understøttes af den forskning, der sker på området, og udviklingen indebærer, at der i stadig højere grad bliver mulighed for en målrettet indsats over for sygdomme og problemer i bevægeapparatet. Det er en overordentlig positiv udvikling forskningsmæssigt og fagligt for kiropraktorerne. En udvikling, der kommer patienterne til gode. Også på andre områder er kiropraktik en profession i udvikling. Flere og flere kiropraktorer benytter ultralyd i diagnostisk øjemed på basis af den til formålet nødvendige videreudvikling af de kiropraktiske faglige kompetencer. Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon Fax E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk Bestyrelse Peter Kryger-Baggesen (formand) Telefon E-post: peter@kirosk.dk Hanne Nøddeskou-Fink (næstformand) Kent Højer Kristensen (kasserer) Teddy Fohlmann Alice Kongsted Jakob van Dijk Line Press Sørensen Anders Udsen Broegaard (kasserer-suppleant) Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (rådsformand) Telefon E-post: nisalnor@post11.tele.dk Sekretariatet Telefontid mandag til torsdag Direktør Ole Rasmussen E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk Elisabeth Holst (konsulent) E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk Nina Pedersen (konsulent) E-post: np@kiropraktor-foreningen.dk Susanne Bennick (konsulent) E-post: sb@kiropraktor-foreningen.dk Jette Østergaard (sekretær) E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk Diana Ziwes (sekretær) E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk Redaktion Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Deadline: KIROPRAKTOREN nr. 8 udkommer i uge 40. Deadline for annoncer: 11. september 2006erne har Abonnement: Et års abonnement på KIROPRAKTOREN koster 480 kr. incl. moms. Grafisk tilrettelæggelse og ekspedition af annoncer Folkmann Design A/S Strandvejen 157, 2900 Hellerup Telefon , fax E-post: folkmann@folkmann-design.dk Forsidefoto: Geir Haukursson En ny autorisationslov træder i kraft den 1. januar 2007, hvorefter autorisation som kiropraktor meddeles den, der har bestået en dansk kiropraktoreksamen eller en eksamen, der kan sidestilles hermed. Efter at have gennemgået en supplerende praktisk uddannelse på et år meddeler Sundhedsstyrelsen tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor. Autoriserede kiropraktorer kan efter de nye regler virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik under en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke. Efter den nye autorisationslov kan der fastsættes regler om videreuddannelse for personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og med videreuddannelse forstås en samlet længerevarende uddannelse på et højere niveau og med en udvidelse af den faglige kompetence. Efter henvendelse fra Sygehus Fyn har DKF indgået en aftale om en kompetenceudviklingsplan for de ansatte kiropraktorer; en plan der udstikker rammerne for et uddannelsesprogram, der sigter mod fremtidens sygehuskiropraktor. På denne baggrund og på baggrund af erfaringerne med de hidtidige ansættelser af kiropraktorer i sygehusvæsenet er der behov for at følge udviklingen inden for kiropraktorers kompetence- og arbejdsområder, samt at få fastlagt en systematisk efteruddannelse af kiropraktorer inden for sundhedsvæsenet, der svarer til udviklingen. Udviklingen inden for sygehusvæsenet, en kommende ændring af studieordningen på SDU og nyligt vedtagne regler for turnustjeneste bevirker, at helheden og sammenhængen i kiropraktoruddannelsen trænger til et eftersyn. DKF vil tage initiativ til en drøftelse med sundhedsmyndighederne om situationen. Bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening

4 4 KIROPRAKTOREN 7/06 Positive erfaringer med ultralyd i praksis Hvornår skal kiropraktorer satse på ultralyd frem for røntgen? Kiropraktor Lars Rud Rasmussen har tre års erfaring med muskuloskeletal ultralydscanning i kiropraktorpraksis, som han viderebringer i denne artikel. Mange kiropraktorer hører om gode erfaringer fra de relativt få klinikker, der har anskaffet ultralydsudstyr. Enkelte klinikker har også returneret indkøbt udstyr. Hvornår skal man så satse på netop denne form for billeddiagnostik frem for at fortsætte med røntgen eller anden billeddiagnostik? En stribe relevante spørgsmål Der er flere forhold i spil her, og en række spørgsmål man bør stille sig, før det besluttes at anskaffe ultralyd til klinikken. De vigtigste lyder: Beskæftiger du dig med regional ortopædisk undersøgelse? Diagnosticerer du disse lidelser? Har du et behandlingsrationale til de perifere lidelser? Vil du investere tid i at lære ultralydscanning? Det faglige og udviklingsmæssige udbytte af ultralyddiagnostik er meget givende, ifølge kiropraktor Lars Rud Rasmussen, der har praksis i Skive. Hvis du ikke kan svare bekræftende på disse spørgsmål, skal du overveje nøje, om du er parat til at forfølge dette mål og bør anskaffe en scanner til klinikken. Du vil nemlig få begrænset eller ingen glæde af at have en ultralydscanner i så tilfælde, med mindre der er andre på klinikken, der kan påtage sig arbejdet med at lære undersøgelsesteknikken. Som antydet kræves der en væsentlig indsats for at beherske undersøgelsesteknikken på et rimeligt niveau. Dette er så langt den største udfordring for at opnå de nødvendige færdigheder. Begrænsninger ved ultralyd Sagt en gang for alle: Ultralyd egner sig ikke til columna-undersøgelse og kan derfor på ingen måde supplere røntgenapparatet til undersøgelse af det aksiale bevægeapparat! Strukturerne ligger for dybt, og der er for stort et miks af hårde og bløde strukturer til at fremstille gode billeder. Hvis klinikkens virksomhedsområde kun i mindre grad omfatter specifik diagnostik af perifere bevægeapparatslidelser og et tilhørende behandlingsrationale, så vil man næppe finde glæde ved at bruge ultralydsundersøgelse. Med perifere lidelser menes der det store uhomogene område af tilstande i det perifere bevægeapparat, som omfatter traumer, belastningslidelser og andre inflammatoriske tilstande. Ultralyd kan ganske vist også være særdeles brugbart til andre ting, f.eks. at bedømme vaskulære forhold, men kerneområdet er bevægeapparatet. Bedst som en fokuseret undersøgelse Ultralydsundersøgelsen er ikke nogen egnet metode til at lede efter tilfældige patologier. Først og fremmest er det en glimrende måde at udforske og bestemme et konstateret klinisk fund eller en formodet specifik patologi. Det er i regelen nytteløst at gå på opdagelse med transduceren uden et formodet mål. Desuden er det særdeles tidskrævende. Ultralydundersøgelse fungerer bedst som en fokuseret undersøgelse på grundlag af en objektiv klinisk undersøgelse. En solid klinisk erfaring i undersøgelse af bevægeapparatet er således en vigtig prærekvisit til udvikling af kompetence inden for ultralyd. Her har den ældre kollega et fortrin i kraft af den længere kliniske erfaring, hvilket giver mulighed for at korrelere ultralydsfundene. Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at nyuddannede kolleger har nogle indlæringsmæssige fordele, når anatomien pludselig skal ses og forstås i helt nye og uvante dimensioner.

5 KIROPRAKTOREN 7/06 5 Af kiropraktor Lars Rud Rasmussen Grundkursus nødvendigt Hvor lang tid tager det så at lære at bruge en scanner, og hvordan starter man? Første forudsætning for at gå i gang er, at man har været på et grundkursus i muskuloskeletal ultralydscanning. På et grundkursus får man set anvendeligheden af teknikken i kompetente hænder, og får en forståelse for alle grundlæggende principper af apparatets funktion og muligheder samt indblik i teorien bag billeddannelse ved hjælp af ultralyd. Træning og atter træning Hjemme i egen praksis vil den dedikerede bruger kunne opnå en grad af kompetence, der sikrer bred anvendelighed efter ca. et års træning. Øvelse kan i begyndelsen med fordel foregå på egne legemsdele, og senere på frivillige og eventuelle patienter. Som med radiologi er det normalanatomien, man skal have styr på først, og senere kan man så inkludere patologien. Et tidsforbrug på tre gange en ½ time om ugen vil være et minimum det første halve år for at få lagt godt ud. En stor fordel er det selvfølgelig, hvis man kan trække på erfaringer eller ekspertise hos andre brugere i samme hus. Alternativt kan man alliere sig i erfa-grupper og holde workshops i regionen. Det har været brugt med stor succes i Viborg Amt. Udover det grundkursus, som NIKKB har udbudt de seneste år, eksisterer der desværre ingen fortsættelseskurser eller uddannelser på nuværende tidspunkt, så man er i meget høj grad overladt til sig selv. Hjælp til selvstudium over internettet kan hentes hos Michigan University, som har en udmærket facilitet, der rummer både normal anatomi og patologi af mange relevante tilstande. Der findes andre sites og muligheder, men desværre har de alle fem-seks år på bagen og billedmaterialet lever ikke op til dagens standard. powerdoppler og andre sofistikerede faciliteter? Umiddelbart kan man sagtens klare sig uden og vigtigst er nok opløsningsevnen af transducer og skærm. Skulle det stå højt på ønskelisten at have farvedoppler, skal man påregne en betragtelig forøgelse af såvel pris og måske fysisk størrelse på maskinen. Netop det sidste er lidt vigtigt, da det er praktisk at have plads til scanneren inde i kliniklokalet og i øvrigt mulighed for nemt at flytte rundt på den. Især hvis man er flere, der forventer at bruge scanneren, er størrelsen vigtig. Under alle omstændigheder er det udviklingsarbejde, der er forestået af de første pionerer inden for muskuloskeletal ultralydundersøgelse udført med apparater af betydelig ringere beskaffenhed, end de scannere klinikejere vil kunne erhverve sig i dag. Tekniske og praktiske overvejelser Hvilket apparat skal man så anskaffe sig? Egnet apparatur kan i dag erhverves fra ca. kr og opefter til high-end udstyr i millionklassen. Er det nødvendigt med

6 6 KIROPRAKTOREN 7/06 Ny konsulent i sekretariatet Susanne Bennick er pr. 1. august 2006 ansat som konsulent i sekretariatet. Hendes primære arbejdsområder bliver opfølgning på arbejdet i fokusgrupperne, etablering af kiropraktorkredsforeningerne og sagsbehandling. Anvendelse af ultralyd har resulteret i fund af blandt andet tidlige forandringer ved slidgigt. 75 scanninger i 2005 På baggrund af tre års erfaring med ultralyd i klinikken kan jeg kun sige, at mine forventninger er indfriet til fulde. Det faglige og udviklingsmæssige udbytte har været meget givende. I sagens natur er patienterne nok ikke de rette til at bedømme udbyttet, men på den anden side har jeg kun oplevet stor forståelse og tilfredshed med dette nye tilbud. I løbet af 2005 har jeg faktureret 75 scanninger. Foruden er der udført et antal ufakturerede undersøgelser af udviklingsmæssig karakter. På klinikken opererer vi med to versioner, en lille og en stor ultralydundersøgelse. Den store undersøgelse dækker simpelthen en mere tidskrævende undersøgelse, f.eks. ved store og mere komplicerede led eller ved en bilateral sammenlignende undersøgelse. Den store undersøgelse vil typisk være koblet sammen med en klinisk undersøgelse og dermed en tilsvarende ydelse. Effektivt ved ribbenslæsion Jeg har ikke en samlet registrering af de fund som ultralydsdiagnostikken har resulteret i, men en gengivelse frit fra hukommelsen vil omfatte et stort antal af tilfælde FAKTA med ødematøse forandringer i nærheden af sener, seneskeder og synoviale strukturer som indikationer på mindre inflammatorisk proces i bl.a. håndled, fingre og fod. Desuden trofiske forandringer ved tendinitter, bursit i varierende grader og lokalisering, akut bursitis calcarea (specielt skulder), seneruptur (især rotator cuff), biceps sene dislokering, chondrocalcinose (menisk), meniskcyste, tidlige inflammatoriske forandringer ved arthrose (bl.a. knæ), baker cyste og forandringer efter muskellæsioner. Hertil skal føjes flere tilfælde af atherosklerose i ue. efter kredsløbsvurdering i forbindelse med klaudikatio. Endelig skal det nævnes at ultralyd er ekstremt effektivt til vurdering af ribbenslæsion ved mistanke om brud. Rigtig mange trykkede ribben vil ved en grundig ultralydundersøgelse afsløre periostalt ødem og eventuelt også tydelig brudlinie. Til sidst skal også nævnes de rigtig mange tilfælde, der ikke fører til nogen sikker konklusion. Og dem er der mange af for ultralydundersøgelse er svært især i begyndelsen! Michigan University udbyder e-learning inden for ultralyddiagnostik på Susanne Bennick er 30 år og uddannet gymnasielærer. De sidste to år har hun undervist på Ishøj Amtsgymnasium. I perioden fra 1997 til 2003 var hun ansat i DKFs sekretariat som studentermedhjælper. Træningsudstyr Komplet træningscenter med 8 HUR trykluft maskiner sælges. HUR maskinerne er flotte, trinløse og mange er dobbeltvirkende. Øvrige udstyr består af 3 cykler, 1 stepper, vinkelbord, ribber + vinkelbræt, nedtræk, 2 vægttårne, håndvægte osv. Pris kr. Kiropraktisk Klinik Aabybro René Lindstrøm /

7 KIROPRAKTOREN 7/06 7 N I K K B N Y T NORDISK INSTITUT FOR KIROPRAKTIK OG KLINISK BIOMEKANIK Holdet bag NIKKB s efteruddannelsestilbud - Faglighed og engagement Eva Lysgaard Af Anders Lyck Fogh-Schultz, kommunikationsmedarbejder ved NIKKB Når efterårssæsonen for NIKKB s kurser starter op d. 23. september med kurset i billeddiagnostik, er det med et stærkt hold bag sig. Det er samtidig første fulde sæson, der er planlagt med kiropraktor Eva Lysgaard som efteruddannelseschef. Arbejdet med at udvikle, præsentere, sælge og afvikle sæsonens mange spændende og lærerige kurser er dog meget mere end en enmandsopgave, og bag sig har Eva Lysgaard to engagerede efteruddannelseskonsulenter, der blandt andet deltager i planlægningen af kurser og fungerer som mødeledere. Samtidig beskæftiger efteruddannelsesafdelingen en sekretær til salg og administration og får assistance fra NIKKB s kommunikationsfunktion til udarbejdelse af program og tilmelding. Efteruddannelseskonsulenternes funktion er at være sparringspartner for efteruddannelseschefen i udviklingen af de centrale kurser i NIKKB s regi samt at være med i planlægningen af korte og langsigtede strategier for instituttets samlede efteruddannelsessatsning. Derudover styrker konsulenterne NIKKB s tilknytning og dialog med de praktiserende kiropraktorer rundt om i landet og deltager i samarbejdet omkring almindelige kurser, masteruddannelser og kompetencekurser med Syddansk Universitet (SDU), RygCenter Ringe (RR) og Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB). Nanna Sønderkær, der er uddannet cand. manu. fra Syddansk Universitet i 2001, startede som efteruddannelseskonsulent, allerede mens hun var i turnus, og har dermed været tilknyttet efteruddannelsen i fem år. I en årrække udgjorde Nanna og tidligere efteruddannelseschef Mette Kilsgard alene efteruddannelsesudvalget. I de seneste år har Nanna blandt andet arbejdet med at udbygge efteruddannelsestilbuddet inden for det pædiatriske felt, der er hendes store interesse. Sideløbende med Nannas arbejde på NIKKB har hun siden 2001 været tilknyttet Privathospitalet Valdemar, først som ansat og fra 2005 som medejer af Kiropraktisk Enhed. På Privathospitalet Valdemar har Nanna også pædiatrien som særlig interesse og ansvarsområde. Desuden er hun tovholder for tværfaglige udredninger og ansvarlig for intern uddannelse I sommeren 2006 har NIKKB ansat kiropraktor Kent Højer Kristensen, der er uddannet i 1995 fra Anglo-European College of Chiropractic i Bournemouth i England. Efter endt uddannelse var Kent frem til i år en del af turnusudvalget under DKF, der blandt andet står for planlægning og afholdelse af undervisning af kiropraktorernes turnuskandidater. Det at arbejde med efteruddannelse ligger fint i forlængelse af dette arbejde, og Kent glæder sig til komme i gang med arbejdet for NIKKB. Kents store interesse inden for efteruddannelse ligger især inden for tre områder: sports- og idrætskiropraktik, rehabilitering og ernæring. Kent har været ansat hos Amager Kiropraktik Center og har i 2005 startet selvstændig klinik i Lyngby. Siden Mette Kilsgaard startede NIKKB s efteruddannelsesafdeling i 1999, har sekretær Ditte Albrechtslund været med i udviklingen, og sideløbende har hun påtaget sig en del nye opgaver og ansvar vedrørende udviklingen og afviklingen af kurser. Gennem tilmeldingsprocessen og orienteringen om kurser er det således Ditte, der har den daglige kontakt med kursisterne. Det er Ditte Albrechtslund Nanna Sønderkær Kent Højer Kristensen også Ditte, der typisk får den første feedback fra kurserne. Eva og Ditte deltager fra tid til anden på kurserne, og dette er med til at sikre NIKKB et førstehåndsindtryk fra kurserne. I efterårssæsonen 2006 afholder NIKKB seks forskellige kurser og vi glæder os til at se endnu flere nye ansigter i fremtiden. Du kan læse mere om NIKKB s efteruddannelse på

8 8 KIROPRAKTOREN 7/06 Nyt spændende forskningsområde Af Mette Jensen Stochkendahl Kiropraktor, ph.d.-studerende ved NIKKB - NIKKB er med i første række Rygforskningen har i en årrække været koncentreret om forskning i nakke- og lændesmerter, og resultater fra NIKKB har i væsentlig grad bidraget til at øge viden inden for området. Anderledes har det været for brystrygsøjlen, hvor forskningen har været mangelfuld både hvad angår diagnostik og forskning. Situationen er dog ved at ændre sig, og der er i dag et stigende fokus på betydningen af smerter fra brystrygsøjlen og dermed også øget fokus på forskning inden for området. Forskning i funktionen af brystrygsøjlen og i smerter relateret hertil er efterhånden blevet et højt prioriteret område på flere store udenlandske forskningsinstitutioner, og NIKKB er med i første række. Smerter fra brystrygsøjlen og brystet har været på forskningshandlingsplanen gennem flere år på NIKKB, og instituttet er på nuværende tidspunkt et godt skridt foran i forhold til at udvikle nye diagnostiske tiltag og behandlinger for patienter med brystsmerter. De første resultater kommer som produkt af kiropraktor, læge, ph.d. Henrik Wulff Christensens ph.d.-projekt. Han har undersøgt patienter, der var henvist til undersøgelse for brystsmerter på hjerteafdelingen. Ved undersøgelsen blev det vurderet, om rygsøjlen bidrager med smerter hos patienterne. Undersøgelsen talte sit tydelige sprog. 20% af patienterne, der sendes til undersøgelse på hjerteafdelingen, for hvad man antager, er forkalkninger i hjertets kranspulsårer, har i virkeligheden smerter, der stammer fra den øverste del af ryggen. Det betyder altså, at rigtigt mange går rundt og er unødigt bekymrede for at være hjertesyge. Yderligere viste undersøgelsen, at blandt de patienter, der havde smerter i brystet som stammende fra rygsøjlen, havde 75% gavn af kiropraktisk behandling og oplevede mindre smerter og bedre helbred. Foruden betydningsfulde forskningsresultater har Henrik Wulff Christensens arbejde åbnet muligheden for et helt unikt samarbejde på tværs af faggrænserne. Resultater- ne fra ph.d.-afhandlingen er ikke gået upåagtede hen blandt hjertelæger, og således har Henriks Wulff Christensens arbejde gjort det muligt at fortsætte forskningen i form af endnu et ph.d.-projekt ved undertegnede, kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl. Dette projekt foregår i et samarbejde mellem NIKKB, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, hvorfra Hjertemedicinsk Afdeling B og Nuklear Medicinsk Afdeling deltager. Projektet involverer både kiropraktorer, læger, sygeplejersker, og bioanalytikere og giver dermed en enestående chance for et tværfagligt samarbejde, hvor patientens helbred og bedste behandling kommer i fokus. Ph.d.-projektet tager udgangspunkt i patienter med akutte brystsmerter indlagt på hjerteafdelingen. Undersøgelsen skal være med til at vurdere, hos hvor mange patienter rygsøjlen bidrager med smerter. Det menes, at op mod 10% af patienterne, der indlægges til undersøgelse på hjerteafdelingen, for hvad man antager, er en blodprop i hjertet, i virkeligheden har smerter, der stammer fra den øverste del af ryggen. Endvidere skal undersøgelsen belyse, hvorvidt de patienter med akutte smerter i brystet, som stammer fra rygsøjlen, også har gavn af kiropraktisk behandling, som det er set blandt patienter med kroniske brystsmerter. Målet med forskningen fra NIKKB er, at vi får ændret den praksis, der eksisterer i dag, når patienter henvender sig til egen læge eller på hjerteafdelinger. Patienterne bør i fremtiden have foretaget en grundig undersøgelse af deres rygsøjle og muskulaturen i brystkassen, inden de sendes til mere gennemgribende og ressourcetunge undersøgelser af hjertet. En sådan praksis vil betyde, at mange patienters bekymringer for, at de fejler noget alvorligt, kan undgås og frem for alt, vil den rette behandling kunne sættes ind på et langt tidligere tidspunkt. Referencer: Mette Jensen Stochkendahl The Chiropractic Report, March 2006, Vol. 20 No. 2. Christensen HW. Musculoskeletal chest pain in patients with stable angina pectoris - diagnosis and treatment. Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet, Odense 26. april 2004.

9 KIROPRAKTOREN 7/06 9 At sidde eller ikke sidde Af Anders Lyck Fogh-Schultz, kommunikationsmedarbejder ved NIKKB - På en træningsbold Den amerikanske forsker i biomekanik, ph.d. Stuart McGill et al. har netop udgivet en artikel i tidsskriftet Clinical Biomechanics. Artiklen sætter spørgsmålstegn ved effekten af at sidde på en træningseller terapibold i forhold til at sidde på for eksempel en stol med fast grund under fødderne. Stuart McGill argumenterer som udgangspunkt, at det at sidde længerevarende i en statisk stilling er mistænkt for at være en risikofaktor i forhold til udvikling af lændesmerter. Ved derimod at sidde i en dynamisk stilling med hyppige skift i siddestilling kan man opnå en gavnlig ændring, da man derved undgår ensidig belastning, øger kroppens evne til at ko- ordinere og træner musklerne i ryggen. Af disse grunde anbefales det ofte af blandt andet læger, kiropraktorer og fysioterapeuter at sidde på en træningsbold, da det er gavnligt for ryggen. McGill et al. har i deres forskning sat sig for at bedømme, om denne anbefaling har et videnskabeligt grundlag. De undersøgte muskelaktivitet og positionen af ryghvirvlerne hos otte forsøgspersoner, der sad på henholdsvis en træningsbold og på en traditionel træstol. De undersøgte også trykdistribution i yderligere syv forsøgspersoner, der sad på træningsbold eller stol. Endelig indarbejdede de deres resultater i en række biomekaniske modeller. Deres resultater viste, at det at sidde på en ustabil overflade ikke havde nogen nævneværdig påvirkning på muskelaktivering, ryggens krumninger, belastninger på ryggen eller den generelle stabilitet. Forskerne fandt således ingen fordelagtige ændringer af den generelle stabilitet eller af kompression på personer, der havde siddet på en træningsbold i 30 minutter eller mere. Samtidig viste forskernes resultater, at det at sidde på en træningsbold kan give generelt ubehag, da man med den større kontaktflade mellem personen og bolden risikerer kompression af bløddelene. Litteratur: Anders Lyck Fogh-Schultz McGill SM et al., Sitting on a chair or exercise ball: Various perspectives to guide decision making, Clinical Biomechanics, 2006; McGill et al. anerkender, at deres forsøg ikke har været en udtømmende test af det at sidde på en dynamisk måde. Forskerne anerkender også, at udførelsen af dynamiske bevægelser (som f.eks. at tage telefonen eller række sig efter mapper o. lign.) kan give et andet muskelaktiveringsmønster. Samlet set kunne McGill et al. altså ikke bekræfte, at det skulle være gavnligt for ryggen at sidde på en bold frem for en stol. Dette giver stof til eftertanke næste gang man anbefaler patienter at vælge bolden frem for stolen eller omvendt. NIKKB flytter til nye lokaler: Da NIKKB s nuværende lokaler i Odense Midtby skal rives ned, flytter instituttet pr. 1. oktober 2006 til Syddanske Forskerparker i Odense, hvor vi får lyse og moderne lokaler tæt på Syddansk Universitet. Flytningen er et stop på vejen mod NIKKB s endelige udflytning til Campus på Syddansk Universitet i 2008.

10 10 KIROPRAKTOREN 7/06 Af Anders Lyck Fogh-Schultz, kommunikationsmedarbejder ved NIKKB -Status, inspiration og samarbejde Fredag d. 16. juni blev der afholdt et lærerigt internt sommerseminar på Syddansk Universitet for alle ansatte fra CLS s tre institutioner; NIKKB, Institut for Idræt og Biomekanik (SDU) og Rygforskningscentret, Ringe. Det var første gang, alle deltagerne mødtes siden temadagen på NIKKB i august 2005, og sommerseminaret var en god mulighed for at lære hinanden bedre at kende og udveksle erfaring. I forbindelse med temadagen blev der nedsat netværksgrupper, der skulle arbejde med emnerne synlighed, epokegørende forskning og nyttiggørelse af forskning. I løbet af det forgangne år har netværkene hver især udarbejdet et oplæg, som centerrådet og senere forretningsudvalget kan bruge som inspiration i arbejdet med centrets fremtid. Formiddagen blev brugt til at præsentere og diskutere oplæggene fra de to af netværksgrupperne. Gruppen synlighed, der har arbejdet med at skitsere den interne og eksterne markedsføring af det nye samarbejde, kom med forslag og initiativer, der skal øge kendskabet til CLS primært i forhold til forskningskredse og klinikere. Gruppen epokegørende forskning har arbejdet med en omfattende rapport, der skal sikre, at forskningen inden for centret fortsætter på det nuværende høje niveau samtidig med, at der løbende er fokus på mangfoldighed, kvalitet og originalitet. Derudover havde gruppen flere stærke bud på, hvordan selve forskningsprocessen inden for centret kvalitetssikres. Efter en hyggelig frokost var der inviteret gæster: professor Poul Flemming Høilund-Carlsen fra nuklearmedicinsk afdeling, OUH, gav en meget inspirerende præsentation om nyeste billeddiagnostiske muligheder inden for lokalisering og diagnose i forbindelse med det nye PET-center ved OUH. Præsentationen havde særlig fokus på forskning i bevægeapparatet, men gav også en bred indføring i forskningsmulighederne inden for PET-scanning og dets anvendelse inden for kræftsygdomme samt hjerte- og hjernelidelser. Foredraget gav et indtryk af den fagre nye verden! Derefter gav professor Henning Beck-Nielsen fra medicinsk afdeling M, OUH, der blandt andet er tidligere formand for Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (nu Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom), et lærerigt oplæg til diskussion om strategier ved ansøgning om forskningsmidler. Med overskriften Den Gode Ansøgning gav han tips og retningslinjer for professionalisme og seriøsitet i forbindelse med fundraising. Henning Beck-Nielsens måske vigtigste råd var i denne sammenhæng: Vær moderne og nytænkende i din forskning og brug dit netværk og pressen i rigelig mængde. Alt i alt var sommerseminaret et godt arrangement, der bidrog til, at den enkelte deltager i det større samarbejde fik en bedre forståelse for forskningssamarbejdets potentiale. Et af nøgleordene i CLS-samarbejdet er synergi, og i kraft af et tværfagligt arrangement som dette, hvor forskere, ledelse og administrativt personale mødes, udveksler ideer og får stærke input udefra, styrkes samarbejdets muligheder og mangfoldigheden sikres. adresser på NIKKB s medarbejdere: Pernille Søndergaard Madsen... ps.madsen@nikkb.dk Jan Hartvigsen... j.hartvigsen@nikkb.dk Henrik Wulff Christensen... h.wulff@nikkb.dk Mette Jensen... m.jensen@nikkb.dk Lars Uhrenholt... lu@retsmedicin.au.dk Gert Brønfort... gbronfort@nwhealth.edu Ole Hjardemaal... hjardemaal@post.tele.dk Klaus K. Doktor... doktor@kiropraktor-herning.dk Eval Lysgaard... e.lysgaard@nikkb.dk Anders Lyck Fogh-Schultz... af.schultz@nikkb.dk Ulla Dinesen... u.dinesen@nikkb.dk Ditte Albrechtslund... d.albrechtslund@nikkb.dk Jytte Johannesen... j.johannesen@nikkb.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Klosterbakken 20, DK-5000 Odense C Tel Fax Web-side: nikkb@nikkb.dk Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) Kontakt: af.schultz@nikkb.dk Pernille Søndergaard Madsen Kontakt: ps.madsen@nikkb.dk Jan Hartvigsen Kontakt: j.hartvigsen@nikkb.dk NIKKB Kalender efterår 2006 September 19. Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelses forskningstemadag hos Danske Regioner: NIKKB har en stand 19. Bestyrelsesmøde, NIKKB Oktober 1. Flyttedag: NIKKB flytter Kursus: Low Back Syndromes Kursus: Paediatric November 4. Kursus: idrætspsykologi 18. Kursus: Billeddiagnostik 23. Kursus: Billeddiagnostik Kursus: Triplanar Spine Function

11 KIROPRAKTOREN 7/06 11

12 12 KIROPRAKTOREN 7/06 Udvikling af lændesmerter fra ung til voksen Forebyggelse kræver mere viden om rygproblemer hos børn og unge. For at kunne forebygge problemerne, er det nemlig nødvendigt med en klar forståelse af, hvilke konsekvenser de har for børn og unges rygsundhed i voksenlivet. problemer er en del af. For at kunne designe en sådan indsats, er det nødvendigt med en klar forståelse af, hvilke konsekvenser rygproblemer i barndom og ungdom har for rygsundheden i voksenlivet. Derfor er formålet med dette studie at undersøge, om børn og unge med ondt i ryggen også har flere rygproblemer som voksne. Data fra Det Danske Tvillinge Register De senere år har der været en stigende interesse i sundhedsvæsenet for noninflammatoriske lidelser i bevægeapparatet, men interessen har koncentreret sig om voksne. Selv om kiropraktorerne altid har haft fokus på noninflammatoriske lidelser, må vi nok erkende, at vores viden om etiologi, prævalens og prædiktion ved lændesmerter hos børn og unge er meget begrænset. Det er altså et område, der er uudforsket. Derfor er det et vigtigt stykke arbejde, som hovedforfatteren neden for præsenterer, og man kan kun håbe, at andre har lyst til at være med til at følge arbejdet op. Mette Kilsgaard, fagkoordinator, NKF Gennem de sidste ti til femten år har mange studier vist meget høje prævalenstal for rygproblemer hos børn og unge. Der er fremsat hypoteser om, at disse rygproblemer har en betydning for fremtidige rygproblemer, men det har hidtil kun været teori. Forebyggelse af folkesygdomme I dag tales der meget om tidlig indsats på mange områder herunder forebyggelse og behandling af folkesygdomme, som ryg- Til dette formål analyserede vi data fra Det Danske Tvillingeregister. Knap tvillinger, født mellem 1972 og 1982, besvarede et spørgeskema i 1994 og igen i De var altså år gamle ved første spørgeskema og år gamle ved andet spørgeskema. Spørgeskemaet omhandlede mange aspekter om helbred, sygdom og livsstil, herunder også lændesmerter. De blev bl.a. spurgt om, hvor mange dage, de havde haft ondt i lænden inden for det seneste år (0, 1-7, 8-30, >30). Meget stærk indikator for lændesmerter i voksenlivet Lændesmerter i ungdommen viste sig at være en meget stærk indikator for lændesmerter i voksenlivet. Der var generelt en øget frekvens af lændesmerter ved anden undersøgelse hos de, der havde haft lændesmerter ved første undersøgelse. Der var desuden et dosis-respons mønster: jo flere dage med lændesmerter som ung, des større sandsynlighed for lændesmerter som voksen. De, der havde ondt i lænden mere end 30 dage i 1994, havde en odds ratio på 4,3 for at have lændesmerter i Øvrige fund var: 26% af de, der havde længerevarende lændesmerter (>30 dage) i 1994, havde også længerevarende lændesmerter i Det var kun tilfældet for 9% af de øvrige. 69% af de, der ikke havde nogen symptomer i 1994, havde heller ingen symptomer i Det var tilfældet for 46% af de øvrige. 35% af de, der rapporterede lænde smerter i 1994, påstod i 2002, at de aldrig havde haft lændesmerter.

13 KIROPRAKTOREN 7/06 13 Af Lise Hestbæk, kiropraktor, ph.d RygForskningsCenteret, Sygehus Fyn Ringe Skal vi fokusere mere på første-gangs episoder? Resultaterne levner ikke tvivl om, at lændeproblemer, specielt langvarige lændeproblemer, i en tidlig alder er en stærk prædiktor for lændesmerter senere i livet. Dette er uafhængigt af alder (samme for dem, der var 12 år som udgangspunkt, som for dem, der var 22) og køn. Desuden ligner dette forløbsmønster det, der er fundet i studier af voksne befolkninger. Dette indikerer, at vores fund ikke er specielle for teenagere, men kan overføres til alle første-gangs episoder af ondt i ryggen. Her må man huske på, at hovedparten af alle første-gangs episoder finder sted inden tyve-års alderen. I den kliniske verden kunne denne tankegang føre til øget fokus på første-gangs rygproblemer også selv om de ikke er alvorlige endnu for at undgå senere kronicitet. Det er muligt, det kan give bagslag at udsætte behandling og forebyggelse indtil tilstanden er mere alvorlig og kronisk. Lise Hestbæk Forskning af blandt andre Lise Hestbæk, har vist en meget stærk sammenhæng mellem lændesmerter som ung og som voksen. Tag de unges rygsmerter alvorligt Som konklusion kan vi sige, at vi har vist en stærk sammenhæng mellem lændesmerter som ung og som voksen, specielt for de længerevarende lændesmerter. Sådanne problemer bør derfor tages alvorligt, også hos børn og unge. Resumé af: Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C. The course of low back pain from adolescence to adulthood. Eight years follow-up. Spine 2006;31(4):

14 14 KIROPRAKTOREN 7/06 Nedtælling til forskningstemadag Snart slår Regionernes Hus dørene op for deltagerne i forskningstemadagen, nærmere bestemt tirsdag den 19. september 2006 fra kl Fra ryg til krop! kiropraktisk forskning fører til målrettet behandling er valgt som dagens tema. Netop dette tema er valgt for at signalere og synliggøre, at kiropraktik ikke kun handler om rygproblemer og -sygdomme. Kiropraktik handler om hele bevægeapparatet, og forskning på området muliggør i stadig højere grad en målrettet behandling af kiropraktorpatienter. På forskningstemadagen vil forskere præsentere den nyeste viden om årsager til rygproblemer og effekten af behandling. En viden, der bliver mere og mere nuanceret og dermed fører til flere diagnoser og behandlingsmuligheder at vælge imellem for kiropraktorer til glæde for patienterne. Kiropraktorer har mange kompetencer, der ikke udnyttes fuldt ud i dag. Forskningstemadagen byder på indlæg, der perspektiverer forskningen i forhold til sundhedsvæsenet, regionerne og samfundet i øvrigt. Endelig byder dagen på indlæg om, hvad der rører sig i forskningsmiljøet, og et bud på, hvordan fremtiden ser ud for kiropraktorer. Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse står bag arrangementet, og fonden håber at kunne gentage succesen fra oktober 2004, hvor den allerførste forskningstemadag fandt sted. Deltagelse er gratis. Vel mødt! NP

15 KIROPRAKTOREN 7/06 15 Klinik i København K sælges Klinikken har ydernummer til sygesikring. Forventet omsætning 2006: kr. Forventet overskud 2006: kr. Billetmærke: 1/ Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Bliv en del af en fynsk kiropraktor klinik i udvikling Hvis du har ønsket om at blive medejer af en kiropraktisk klinik, er muligheden der nu! Send en kort beskrivelse af hvordan dit virke som kiropraktor skal forme sig i fremtiden. Billetmærke: 2/ Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Kiropraktor søges - til travl velfungerende tværfaglig klinik i nye flotte lokaler. Personalegruppen består af kiropraktorer, fysioterapeut, personlig coach og kraniesakral terapeut. Henvendelse: Kiropraktor Rikke Udby Craven Stationsvej 12, 9500 Hobro Tlf rcraven@fics-online.org Assistent søges Moderne højteknologisk klinik kan tilbyde en stilling som assistent med mulighed for senere partnerskab. For den rigtige kan det betyde faglig udvikling og gode lønforhold. Kiropraktisk Klinik i Glostrup Tlf Stilling søges Kiropraktoruddannet fra SDU januar 2005 søger fuldtids- eller deltidsstilling i København og omegn. Tiltrædelse 1/ Henvendelse til: Birgitte Tønning Tlf birgitte_toenning@hotmail.com Turnusassistent/ Assistent søges Turnusassistent/assistent søges til kiropraktisk klinik Stenløse, Helsevej 2 B, 3660 Stenløse. Vi er i dag en travl klinik med for tiden 3 kiropraktorer. Henvendelse til: Martin Brænder Tlf: kiro.sten@newmail.dk Assistent søges Klinik i Hellerup (København) søger fuldtids assistent med start hurtigst muligt. Løn efter kvalifikationer. Det kan måske komme på tale at overtage klinikken. Henvendelse: Helle Husted-Andersen, Aurehøjklinikken, Aurehøjvej 12, 2900 Hellerup Telefon (klinik) helleha@danbbs.dk MARKEDSPLADSEN Kiropraktor søges Erfaren kiropraktor søges til klinik i Horsens. Mulighed for senere kompagniskab. Skriftlig henvendelse: Kiropraktisk klinik v/ B.Bonnerup og J.Buch Nørregade 35-37, 8700 Horsens horsenskiro@doktor.dk David 120 købes Rehab rotation af col. lumbalis købes. Ring/mail til: Kalle Buch Tlf Mail: kirokalle@doktor.dk Kiropraktor søges Turnusassistent/assistent søges til klinik i Næstved. Send din ansøgning til: Tina Spange Jensen Indre Vordingborgvej 13 D, 4700 Næstved Tlf @mail.dk Vikar søges Vikariat 6 uger fra ca. 13/9-06 i forbindelse med sygdom. Henvendelse til kiropraktorerne Carsten Hviid og Lisbeth Uggerholm Tlf Sælges Velholdt Danagraf fremkalder, udsugnings anlæg, mørkekammer lys, darkscan, pt.id. indblænde, sælges samlet for kr. Venligst kontakt: Kiropraktisk Klinik i Glostrup Tlf Assistent søges Kiropraktor søges til travl klinik i udvikling i Aabenraa. Hvis du, udover at behandle patienter, også har mod på udadvendt arbejde og/eller genoptræning, er det en fordel. Ring og hør nærmere. Henvendelse: Kirstine Risager Tlf

16 Afsender: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv. Postboks København K. Returneres ved vedvarende adresseændring B