Situationen i 1962 Det pædagogiske overflødighedshorn skabt af politikere fra 1959 til 1962

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Situationen i 1962 Det pædagogiske overflødighedshorn skabt af politikere fra 1959 til 1962"

Transkript

1 Kapitel 7 Situationen i 1962 Det pædagogiske overflødighedshorn skabt af politikere fra 1959 til 1962 Skolens udvikling: Her berøres kun i korte hovedtræk, hvad der var karakteristisk for den pædagogiske udvikling i voksencentret og vel dermed også for forsorgens udvikling op igennem erne og 70. erne. Virkninger og arbejdsmetoder forsøges belyst gennem personhistorier, mestendels fra min egen undervisning. Det følgende er centreret om skole og værksteder. Skurvogne Træningsskole et pædagogisk drivhus vækstcenter Undervisningstilbud for voksne i København i 1962 Center I V. og dermed skolen for voksne, blev uvist af hvilken grund overset af de ledende personager indenfor forsorgen. Vi fik igennem årene, et væld af skemaer med finurlige spørgsmål, alle udarbejdet med henblik på børne- og ungdomskoler. Dette kan forekomme som en petitesse, men kan være den bagved liggende årsag til, at skolens social-pædagogiske tilbud blev nedlagt og forsøgt erstattet med en luftballon hensygnende kompenserende fritidsundervisning. Man har simpelthen ikke anet vor eksistens, før vi faldt i brønden. Skolens lærerstab var hurtigt overset. En lærer var på ulønnet orlov på grund af samarbejdsvanskeligheder og tjenesteforsømmelser i den foregående skoleleders tid. En vikar for denne lærer havde ikke haft den foregående skoleleders sympati, og var nærmest skræmt til døde. Hendes skema var noget nær umuligt at administrere. 115

2 Dette kan i nogen grad tjene til undskyldning for, at læreren fandt anden beskæftigelse, og at jeg i mine første pædagogiske udfoldelser, da jeg overtog timer fra dette skema, måtte erkende mine manglende kvalifikationer og faktisk havde fiasko, men da man ikke praler med sine fiaskoer og åndssvage er søde og rare mennesker, tror jeg ikke, at andre opdagede, hvor ringe det stod til med min undervisningsfærdighed. En tredje lærer kørte i de traditionelle skurer fra forrige århundredes rytterskoler. Han var selv godt tilfreds med sit virke. Forsøg på ændringer af hans metoder ville være spild af tid, især da han var tjenestemand og stort set kunne gøre, som han ville, blot han var på rette sted til rette tid. Man har metodefrihed i folkeskolen havde man og burde man have det i forsorgen? Den fjerde lærer, Karen var voksencentrets første lærer og var startet på institutionen Karens Minde i Sydhavnen, hvor hun arbejdede tæt sammen med spastikerafdelingens personale. Systematisk havde hun udviklet sine egne metoder, egne materialer og havde nået resultater, ingen blot havde drømt om. I kraft af sin store viden og begavelse havde hun fundet nye veje og var i kraft af sin uselviske og beskedne optræden respekteret af alle personalegrupper. Hun blev i de følgende år den person, som fik størst betydning for udviklingen, hun var kontant, saglig i sin udtryksform og da hun havde begge ben på jorden, var hun i stand til at bringe flyvske visioner ned på et spiseligt og gennemførligt plan. Hun kunne styre skolelederen. 4 fritidspædagoger som beskæftigedes på værkstederne og en børnehavepædagog på spastikerafdelingen. En løst ansat gymnastiklærerinde med pianist forestod centrets fysiske aktiviteter. Skolens tilbud Taleundervisning og service til hørehæmmede i form af høreapparater fandtes ikke. Lærerne gav bryst til brystundervisning eller undervisning på mindre hold. Gymnastik fandt sted i institutionens fest og kirkesal. Her hersede igennem flere år en «moden» gymnastikpædagog og pianist med meget store hold, elever. Helt på egen hånd havde hun ved en utrættelig indsats fået gennemført, ikke uden kamp, at eleverne skulle møde til tiden, helst omklædte i træningsdragter købt til formålet. 116 Beskæftigelse 91-99, , , , Gymnastik 119, 128, 131 Fest 95, 121,

3 Gymnastikken var ganske udmærket og kan bedst sammenlignes med den tids gymnastik udført i Folkeskoleregi, men betydeligt mere varieret, da trillebånd og bolde blev flittigt anvendt inspireret af Mensendick gymnastikken. Holdgymnastikken fik et look af normalisering, og da man hvert år afholdt en opvisning for alle interesserede, var her et uomtvisteligt bevis på, at også åndssvage kan noget. Det tog sig «godt» ud. Alle, unge som ældre, mænd og kvinder og selv ret svært handicappede fik glæde af tilbuddet, læreren skånede absolut ikke sig selv. Visitering elevudvælgelse og holdsammensætning Det første år eller to hjalp Karen mig med optagelse af nye elver og deres placering i vort mere end overskuelige system. Derefter forsøgtes at inddele elverne i, hvad vi håbede på var homogene hold, hvor handicappet var det udslagsgivende. Forstået således, at på et hold samledes fortrinsvis døve og hørehandicappede, på et andet svagsynede og blinde osv. Som i Folkeskolen skulle eleverne i videst mulige omfang være på samme indlæringstrin. Denne «sortering» varede dog ikke ret længe, da vi hurtigt opdagede, at ved holdundervisning var det vigtigste krav, at holdet kunne fungere socialt sammen. Bette Mongol, 16 år. Ik. ca , altså svært handicappet. På grænsen mellem idioti og imbecilitet. Hun var ud af en adelig slægt og familien var flittige til at besøge Bette. Familien tog meget aktivt del i foreningsarbejde for en forbedring af de åndssvage vilkår. Måske på grund af snobberi, måske på grund af velvilje overfor mennesker, der ydede en indsats for åndssvage fik Bette særbehandling Hun blev inspirationen til de første radikale ændringer i skolens tilbud. Man kan selvfølgelig kritisere min første undervisning og fordømme min indsats, men jeg måtte i hele denne periode løbe mere end stærkt. Tiden og kræfterne slog ikke til kvalificeret forberedelse af undervisningen. At studere, hvad andre gjorde var urealistisk, og var der i øvrigt på dette tidspunkt hjælp at hente udefra med hensyn til undervisning af voksne, svært psykisk udviklingshæmmede? Næppe. Vi var i 1962 på den rå mark, vi var i de første plovfurer. Bette blev af skolens lærere visiteret til undervisning af skolelederen, på dennes Normalisering 7, 10, 55, 102, 117, 153, 207, 251, 264, 293 Bette 298 Mongolisme (Downs syndrom) 30-31, 106, 151,159, 161, 167, 199, 212, 217, 222, 236,

4 debuthold. Seks elever, hvoraf to var i den værste lømmelalder, med kun fis og ballade i hovedet. Bette faldt igennem i denne skare af unge med livsappetit. Hun var modsat dem indadvendt, gjorde hvad hun blev bedt om, hvis hun kunne. Aldrig gav hun udtryk for egne personlige meninger eller ønsker. Hun virkede kuet og veldresseret. Man ønskede, at Bettes læse-, skrive- og stavefærdigheder blev væsentligt forbedret. Hun var blevet undervist af landets eksperter i mere end 10 år. Skolelederen havde specialuddannelse i undervisning af læse og staveretarderede børn i Folkeskoleregi, hans egne to børn var ordblinde. Han går ned i laveste gear og præsenterer Bette for begynderbøger. Pligtskyldigt læser Bette højt, men går i stå ved ord, der er nye og ukendte for hende. En teknik som at opløse ord i stavelser osv. kunne hun ikke, hun sad pænt og ventede på hjælp. Dengang var begynderlæsning ofte indsnævret til en litteratur som flg.: Min mis har en mus; min mus har en mis, mors mis har en mus osv. Nogen indholdsforståelse var der ikke tale om. Bette forbandt intet med det, hun læste. Det var mekanisk læsning. Jeg lavede hjemme små sedler, hvorpå hun blev bedt om at gøre et eller andet. Ordvalget var omhyggeligt udvalgt, alle ord havde jeg hørt hende læse højt. Jeg prøvede med forskellige spil, f. eks. ludo, med speciel terning, som jeg lavede. Højeste tal var 4; 5 og 6 var symboler, der udløste lakridspastiller. Penge og penges værdi havde hun intet begreb om. Bette var i hele sin opvækst blevet overmatchet, hun havde mindreværd og dette blev ikke mindre af igen og igen at konfrontere hende med endnu flere, fordi andre med ambitioner ønskede det. Jeg havde det rigtig dårligt, fordi jeg følte, at det var psykisk vold, jeg udøvede endda mod betaling. Pædagogen var på Herrens mark, intet fra hans pædagogiske ballast havde brugsværdi. Bettes optræden og hele adfærd gjorde mig fortræd. Apatisk, ingen smil, ingen tegn på glæde, altid havde hun pokeransigtet på. Hvorledes kunne man muntre hende lidt op? Jeg var hele tiden bange for at gøre noget forkert, hvis jeg pjattede, ville hun med rimelig god grund opfatte det som babysnak, og dermed diskriminering. Bette gjorde lydigt som et lam, det, hun blev bedt om, hun blev håndholdt og fulgt frem og tilbage fra afdelingen, hun var absolut ikke gangbesværet, aldrig gav hun udtryk for egne følelser, personlige meninger eller ønsker. 118

5 Hun virkede apatisk, kuet og for veldresseret. Det ville have været befriende om hun bare en enkelt gang havde udtrykt: «Det gider jeg da ikke». Afdelingen indkaldte til et behandlingsmøde, familien var også repræsenteret. Jeg var bevidst om, at mødet for mig kunne blive en konfrontation mellem virkelighed, drømme, utopi og overfladesnak. Jeg var i tvivl skulle jeg være ærlig eller bare give dem det blålys, de efterlyste: «Åhh, her går det godt». Jeg rådførte mig med Karen. Skulle jeg åbent og uden omsvøb gøre rede for mine egne synspunkter? Skulle jeg pointere, at de var mine personlige og ikke lærernes som sådan, fordi vi endnu ikke indbyrdes, ej heller med forældre og de, der var i forældres sted, omsorgspersonalet havde drøftet, hvad man ønskede og forventede af skolen? At de synspunkter jeg havde i dag, ikke nødvendigvis var de synspunkter, jeg ville have om et halvt eller helt år, når mine barnesko var trådt til, og jeg havde fået mere viden og erfaring. Kunne jeg bede om konkrete forslag fra forældre og personale, for derefter at komme med mine egne? Mødet forløb som ventet. Jeg redegjorde for undervisningsforløbet. Familien havde en tyrkertro på, at når skolelederen var den højest lønnede i etablissementet, var han også udstyret med de bedste kvalifikationer, derfor havde man specielt fremsat ønsket om, at netop han forestod undervisningen. På et tidspunkt blev jeg lidt træt af al denne snak og siger: «En ting står fast, i Folkeskolen var jeg en udmærket lærer, men her, står jeg på bar bund, jeg har ingen forudsætninger for at undervise Bette i dansk og regning, og i øvrigt kan jeg ikke se, hvorfor man skal give pigen endnu flere nederlag med noget, hun aldrig kan bruge til noget. Jeg føler, at jeg gør hende fortræd, hvorfor ikke prøve at finde frem til nogle aktiviteter, hun kan more sig med og som hun kan have gavn af?» Bette fortsatte året ud hos mig, vi havde det godt sammen, men en lille glad, frigjort pige blev hun ikke. Næste skoleår samarbejdede afdeling og skole på flere fronter. Bette lærte at færdes på egen hånd på institutionen og blev optaget på et gymnastikhold for senere også at få fysisk træning. Gymnastik 116, 128,

6 Mødet fik bivirkninger Lægen, der havde deltaget i mødet, kontaktede mig nogle dage senere og betroede mig, at forældrene var rystede. Jeg havde virkelig givet dem noget at tænke over, der var vendt op og ned på deres forestillingsverden. Det ældre omsorgspersonale var forargede, men spurgte hun, «var du før mødet klar over, hvor konfliktfyldt din redegørelse var»? «Både ja og nej, jeg overvejede, om ikke det behageligste for alle, ville være at holde dem hen med pølsesnak, men jeg valgte altså at være hæderlig.» «Bange af dig er du ikke» var hendes slutreplik. Internt i skolen fik dette møde langtrækkende konsekvenser, vi drøftede problematikken indbyrdes og tilbød senere aldrig læse- og regneundervisning i traditionel forstand, hvis vi med den viden og erfaring, vi fik opbygget, skønnede, at eleven ikke havde behov derfor, og at det ikke umiddelbart kunne bruges af eleven. Af de mange undervisningsmaterialer, som vi og vore militærnægtere fremstillede igennem årene, var et signalordsmateriale, som indgik i det, vi kaldte social træning. Jeg havde det rigtig skidt med min samvittighed, fordi jeg følte, at jeg mod betaling gjorde et medmenneske fortræd. I min nød søgte jeg igen råd hos Karen. Det blev mig klart, at jeg var i fuld færd med at sætte mig nogle principper for mine krav til min egen personlige undervisning. Lærernes måtte komme senere. 1. Mine tilbud skulle være relevante i forhold til elevens behov. 2. Havde eleven ingen behov, på grund af manglende stimulation, måtte man skabe behov. Indviklet? Kompliceret? Ressourcekrævende? Næh, det kunne være at gå en tur, at gå i institutionens butik for at købe et eller andet, eller lette fra kaffekopperne og skubbe en kørestol uden for, så kunne man da lytte til gråspurves kvidren. 3. Undervisningen skal være lystbetonet, det er fint, hvis den opfattes som leg mellem voksne. 4. Indlæringen skal tilrettelægges, så eleven ikke får endnu flere nederlag. 5. Selvtillid, selvværd selvrespekt skal styrkes. Mindreværd undgås. Til at grine af? Er dette den højere philosophiae for burhøns? 120 Stimulation 102, 103, 131 Signalord 120, 238, 240, 298 Social træning 210

7 Men på dette primitive stade befandt jeg og mange af mine kolleger sig i 1962, uanset om man kan lide det eller ej. Skulle man putte det ned under gulvtæpperne? Nogen gjorde og andre gør det stadig. Vi videreudviklede disse simple grundsætninger og skolens målsætning blev relevant ikke blot for eleverne, men også for mange andre? Et af mine mange principper blev: Når jeg underviser, skal det, om det overhovedet er muligt, ske som leg, men Bette kunne ikke lege, den evne tror jeg, man havde taget fra hende. Vi skal more os, vi skal have det sjovt. Klienter synliggøres I denne fase af udviklingen betød synliggørelse af de åndssvage og de resultater, man kunne opnå, ret meget. Her henvises ved fodnoter og en kort redegørelse for nogle arrangementer. 1. Hvert år i juni måned afholdtes en havefest. 2. Ved et årligt afdansningsbal præsenterede klienterne deres færdigheder med ret så moderne danse. Det så flot og festligt ud, når man på bedste traditionelle danseskolemanér marcherede ind, for derefter at kaste sig ud i dansens glæder. 3. Et «patientorkester,» (Oasens betegnelse) spillede op til dans ved fester i kirkesalen. Instrumenteringen var enkel vaskebræt o.l. Repertoiret ligeså, med tre fire af de kendte: Ritsch ratsch filliong gong gong, og damerne, de løfter op osv. 4. En gymnastikopvisning, hvor alle gymnaster var iført lidt for velsiddende træningsdragter. Personligt var jeg ret imponeret af disse opvisninger, da jeg ikke var i tvivl om det kæmpearbejde, der lå forude. Klienterne nød at optræde, alt var lutter idyl. 5. Hvert år i december udstilledes beboernes arbejder på en julebazar og forsøgtes solgt. Fest 95, 116, Havefest 124 Smøl 122, 216,

8 Gymnastik smøleri samarbejdsvanskeligheder En lærer bestred disse aktiviteter. Hun var fra det bedre borgerskab optrådte ubevidst, tror jeg, præget af sin fortid i et overklassemiljø, meget bestemt og myndigt. Uafladeligt var der gnidninger, utallige liter olie måtte jeg gyde på oprørte bølger og ikke så få vognfulde sand blev brugt for at slukke bålene. Her var samarbejdsproblemer, så det baskede, og de blev ikke mindre med årene. Læreren opfattede mig vist som en nathue, fordi jeg prøvede at undgå hundeslagsmål. Men hvad var galt? Et evindeligt problem var, at afdelingerne ikke fik sendt eleverne frem til undervisningen til rette tid og i rette stand (omklædte). Dette smøleri vender jeg tilbage til flere steder. I denne brydningstid må man lige huske på, at de mange ældre plejere var rekrutteret fra Folkeskolens nederste klassetrin, de havde i mange år måtte arbejde under elendige forhold og havde mere eller mindre opgivet håbet. De var resultatet af panden mod muren effekten. De forstod ikke det nye i tiden, noget reaktionært ville de bevare tingenes tilstand, det gik jo trods alt. Dette er en meget hård karakteristik, og den er i flere henseender meget uretfærdig, fordi jeg ikke én, men mange gange oplevede, at disse lidt gammeldags typer havde et hjerte af guld, og at de på trods af ofte helt umulige arbejdsbetingelser alligevel fik opbygget et forhold til den enkelte beboer, der gav denne en tryg og harmonisk tilværelse.gang på gang har jeg oplevet, at netop disse mennesker kæmpede som løver for at varetage beboernes tarv deres ve og vel. Men bagstræberiske var de, og de følte sig ofte diskrimineret og tilsidesat af de bedrevidende og «frembrusende» pædagoger. Mindreværd var fremtrædende, der var himmelråbende forskel på arbejdstid og aflønning, ingen værdsatte tilsyneladende deres arbejde. Derfor, om ikke de direkte saboterede undervisningen, så trak de i trådene, så der ofte gik mere kage i det end strengt nødvendigt. De mange brydninger (konflikter) med dertil hørende meningsudvekslinger sluttede med, at jeg på møder med omsorgspersonale gjorde rede for skolens holdninger. Denne åbne meningstilkendegivelse var uvant for det ældre omsorgspersonale, men gav på lang sigt resultater, idet vort samarbejde blev konkretiseret. 122

9 Men snart lød nye toner. De nye kuld af omsorgselever var nu gennemgående udgået fra Folkeskolens realklaser, enkelte var endog studenter. Da uddannelsen på Personalehøjskolen i de glade tresser havde medbestemmelse, medindflydelse og medansvar på tapetet, var der mere end kog i gryderne. De unge var lydhøre, de havde deres egne opfattelser og var oprørske, når de blev konfronteret med institutionens kæft, trit og retning. De blev murbrækkere og dermed et særdeles kraftigt indslag i fremskridtets tjeneste. Lærernes holdninger: Skolens resultater er afhængig af de personer, der til daglig omgiver og drager omsorg for vore fælles elever. Hvis vi sammen udnytter vor fælles styrke på de områder, hvor vi kan sætte ind sammen, kan vi opnå resultater. Her skal være tale om et samarbejde, hvor alle er ligeværdige. Opfat dette som, at vi helt og fuldt anerkender omsorgspersonalets pædagogiske betydning. 1. En boafdeling er for skolen sammenlignelig med et privathjem og skal respekteres som sådan. 2. Mellem boafdelingens personale vil der altid være mindst én, der har et særligt godt forhold til vor elev. Vi betragter denne som elevens forældreerstatning. 3. Vi vil gå aldrig imod denne persons ønsker, men vil prøve igen og igen at komme med forslag. Vi vil lade vedkommende tænke over tingene, enighed er en af mange forudsætninger for positive resultater. Den endelige beslutning bør ligge hos forældre eller erstatningen for disse. De har hovedansvaret. 4. Vi tramper ikke rundt i et privat hjem som en elefant i en porcelænsbutik? Vi er et tilbud, intet andet, vil man ikke tage imod tilbuddet, er det jeres ansvar, vi kører på andre steder, der er jo mere end nok at tage fat på. Altså vi overser, vi ignorerer, vi bruger ikke kræfter på ørkesløse slagsmål. At vi konsekvent levede op til denne erklæring skabte et frugtbart og positivt tværfagligt samarbejde til gavn for klienterne, i klar modsætning til samarbejdsvanskeligheder mellem omsorgspersonale og pædagoger på andre centralinstitutioner. 123

10 Skolens klare tilkendegivelse af dyb respekt for omsorgspersonalets arbejde, skabte et tillidsforhold, som gav grobund for et godt samarbejde i de næste mange år. MEN! Hvordan opfattede omsorgspersonalet skolens pædagoger? Fester, som de havde været Forstanderinden afholdt med omsorgspersonalet en havefest sidst i juni, alt personale var på benene for at få dette kæmpearrangement med mere end 1000 deltagere til at lykkes. Ikke mindst det lunefulde sommervejr kunne volde problemer. Derudover afholdt man baller to til tre gange årligt, hvor patientorkestret leverede det musikalske indslag, hovedsagelig med et repertoire som: Først den ene vej og så den anden vej, og damerne, de løfter op osv. Herudover var der årstidsfesterne som fastelavn med tøndeslagning, og hvor alle var maskerede. På mig virkede det første gang grotesk. Mortens Aften og juletræsfest. Traktementet var varm chokolade med lagkage og boller og som afslutning en rød eller grøn sodavand. Herudover tilbød forskellige amatørteatre at optræde, men her skortede det på at dække deres faktiske udgifter. Opfat ikke denne beskrivelse som nedsættende på nogen måde, en hær af personale ydede en formidabel indsats ofte efter en lang arbejdsdag, mange kom hjemmefra, mange tog deres børn med, og der var en glad og hyggelig stemning. Man kendte jo ikke andet. Jeg spurgte omsorgselever, om de havde forslag til en anden form for underholdning og inden længe væltede det ind med forslag; problemet var blot, det måtte ikke koste penge. Selvfinansering Jeg blev kaldt til et møde, hvor den sociale afdeling førte an. Sagen var den, at en familie til en af beboerne igennem en længere periode tog familiemedlemmet hjem, men når invalidepensionen og andre støtteordninger var udbetalt, blev han desværre efter få dage så vanskelig at have i det lille hjem, at man var nødsaget til at sige tak for lån, indtil næste udbetaling fandt sted. Medarbejderne var mildest talt og med god grund forargede. Sagt kort, man tog familiemedlemmet hjem, beslaglagde hans invalidepension og returnerede ham med tak for lån, når pengene var indkasseret. Familien blev indkaldt, de prøvede at spille opofrende, uvidende og lidt dumme, men hurtigt viste det sig, at de kendte alle paragrafferne. 124 Havefest 124 Underholdning 79, 95-96, , 181 Fest 95, 116, 121,

11 Under samtalen nævnede et familiemedlem, at de egentlig også gerne havde set, at klientens lommepenge blev udbetalt til dem. Vi skar ret igennem og besluttede, at når familien tog klienten hjem, blev der betalt bagud for det antal dage, han havde opholdt sig hjemme hos dem. Beregningen gik på det samlede månedlige beløb divideret med det antal dage, de havde taget sig af ham. Herefter så hverken klient eller vi den omsorgsfulde familie mere. Kort tid senere blev jeg kaldt til et nyt møde, igen var der en udbredt forargelse til stede. Sagen var i al sin enkelthed, at pårørende til en klient, hvis eksistens de end ikke havde anet, skulle arve dennes efterladenskaber, som var en meget stor pose penge, nemlig ubrugte lommepenge. Når lommepenge ikke blev brugt var det da udtryk for et sløvt personale? Jeg var mildest talt overrasket og forbløffet og egentlig også vred, for hvorfor havde omsorgspersonalet ikke fået alle disse rare penge fyret af på en eller anden måde. Uvidenhed ugidelighed? De «sørgende» efterladte familiemedlemmer blev enige med os om, at det rigtigste var at skænke beløbet til afdelingens beboere. En brat opvågnen Det faldt ikke svært at få vor administration til at lave en opgørelse over, hvad hver enkelt klient havde stående af sammensparede eller rettere ubrugte lommepenge. Vi fik et mindre chock, det var formuer, med navn og adresse, som derfor senere gik tilbage i en altid grådig statskasse. Resultatet blev forelagt hver enkelt afdeling og på næste afdelingsledermøde bad jeg om forslag til at få fyret alle de dejlige penge af. Vi spurgte er det i orden, hvis: 1. Skolen udfærdiger fuldmagter, som klienten kan underskrive? Skolen kan forsøge at lære eleverne at skrive deres navnetræk (et kryds var egentlig nok) så kan I gøre, som I lyster uden skolens eller andres indblanding. 2. Vi (og det blev skåret ud i lyseblå neonrør, at vi, var os alle) afholder fester, og lader beboerne købe billet: Dermed er de med til at dække udgifterne. 3. Vi lader beboerne gå til frisør ude i byen (institutionen havde egen herre og damefrisør ufortjent kaldet hundeklipperen) og man kan måske lade dem købe deres eget tøj. 125

12 4. Man foretog nu skovture eller fælles udflugter til Bakken, Tivoli, og hvad man ellers kunne finde på? Man var fri for at tigge centerledere. Et fest og underholdningsmønster blev skabt Køb din billet ved indgangen Alle nye tiltag eller initiativer fra skolen forelagde jeg først forstanderinden og derefter for boafsnittene. Skolen foretog sig intet, som ikke på forhånd var drøftet og intet som vi ikke var enige om. En til to gange om måneden blev fremvist film og da beboerne kunne fremsætte ønsker om hvilke film, de ville se, blev repertoiret derfor Gøg og Gokke, Fy og Bi og ikke mindst Chaplin films. I første omgang kørte vi ønskeprogrammerne suverænt fra skolelederkontoret, men da der var mange, der ville gøre en indsats, fik vi hjælp udefra, primært fra omsorgspersonalet. Baller blev afholdt en gang om måneden og da et lokalt rock og pigtrådsorkester måtte siges at have været en succes og indtægterne ved billetsalget rimeligt, blev forskellige mindre orkestre engageret. Et af de dyreste orkestre var Pappa Bues Jazzband, kr. Kunstnerne blev grebet af stemningen, og da beboerne meget gerne ville optræde tog de kunstnere og musikere ved hjertet. Derfor blev der gerne overtid ud over det planlagte. En slager gik igen i disse år, vistnok lille sommerfugl, med et omkvæd, der lød som: «Den hænger nedad». Megen grinen. Hvor meget, man forstod ved jeg ikke, men glade var man. Afdelingspersonalets aftenhold kom i knibe, da de skulle lægge i seng inden de kunne drage hjem og flere var afhængige af offentlige transportmidler, men man løste problemerne uden at brokke sig. Forstanderinden stillede som regel en spånkurv med bajere til kunstnerne, den var dækket med en nydelig dug for at sløre det noget syndefulde tilbud. Da hun havde et vågent blik for tørstige sjæle, oplevede vi tit en opløftet stemning blandt de udøvende kunstnere. En dag spørger jeg hende: «Synes De ikke, det er noget diskriminerende at byde store, voksne mænd på chokolade og rød sodavand? Kan vi ikke sælge pilsnere?» Hun havde en del indvendinger, den væsentligste var, at virkningerne af den megen brug af psykofarmaka blandet med spiritus var ukendt. 126 Pengeregning 215, 235, 251

13 Derfor var hun imod. Men hun gik ind for, at vi opstillede boder, hvor festdeltagerne kunne købe diverse læskedrikke. Det var en god anledning for lærerne til også her at træne pengeregning. Under en fest kommer forstanderinden til mig og spørger: «Jeg kan ikke se, at her er pilsnere, hvorfor ikke? De går jo ind for det». «Ja, Men det gjorde De ikke, her kommer ikke alkohol ind, før De siger ja». Hun foreslog, at vi ved næste fest prøvede med lyse øller. Det gjorde vi, og det blev en noget munter aften, da mange beboere nedsvælgede øllerne med højt løftet arm og lidt efter optrådte tilsyneladende med kæmpebranderter. Men resultatet blev en udvidelse af tilbud, hvilket også kunne spores hos den tørstige del af medarbejderne. Klubvirksomhed Omsorgselever foreslog, at vi startede en klub. Problemet var blot, at der var ikke penge budgeteret til løn eller materialer. Vi blev enige om at gå i gang, og lade klienterne betale et yderst beskedent klubkontingent ud af deres lommepenge. Da det blev en succes, som alle var enige om, var de bevilligende myndigheder meget lydhøre, således at næste sæson kørte to klubber med løn og en rimelig bemanding. Til sidst kørte tre klubber med vidt forskellige tilbud, her var både noget for de unge og for de ældre. Mange syntes tre klubtilbud var fråds, men der var for mig to åbenlyse fordele. Den ene var, at beboerne for første gang i deres tilværelse kunne vælge og for det andet, at der klubberne imellem var en vis konkurrence. Var der ikke tilstrækkeligt mange medlemmer, blev den lukket. Darwins lov: «Kun den stærkeste overlever.» Klubvirksomheden blev senere helt og aldeles overtaget af omsorgspersonale. Svømningen var også startet uden bevillinger, og der lød flere kritiske røster fra fagforeningsmindede personager, som noget bebrejdende hævdede, at arbejdet skulle have været aflønnet fra første færd. Selvfølgelig skulle vort samfunds magthavere på forhånd have forudset denne udvikling, som heller ikke vi kendte, og have sørget for, at bordet var dækket med bevillinger på rette plads. Selvfølgelig ville jeg som alle andre helst sætte mig til bords og nyde de tilberedte retter. Ingen drømmer vel om at gå ud og grave kartoflerne op, skrælle dem og bruge timer på madlavningen, hvis det hele var serveret. Jeg tror ikke, vi havde nået ret meget, hvis vi skulle afvente, at budgetter med mere kom på plads ad kommandovejene. Darwin 305 Klubvirksomhed 53, 64, 78-79, 140, 153, 160, 184 Budget 78, 91-98, , 145, 158, 208, 277,

14 Vor strategi havde flere fordele: Vi kunne prøve os frem, var vore eksperimenter en succes, slog vi på tromme, var de en fiasko, lukkede vi og holdt vor mund. Når et tiltag fungerede, kunne vi invitere de folk, der sad på mellemstationer ud og vurdere. Alle, jeg mødte i bureaukratiet lindede sagerne igennem de snørklede forretningsgange, ingen nænnede at lukke for noget, de kunne se var til gavn og glæde. Som altid, når faggrupper skal varetage deres egne interesser er de etisk og moralsk hæmmet på forhånd. For os var de svageste grupper i vort samfund i klemme, skulle vi yde, måtte vi i første omgang betale ved at arbejde uden løn. Et er teori og idealer, et er romantik, et andet er virkeligheden. Tilbud? Hvilke muligheder havde vi? Hvilke behov havde eleverne? Nogle grundlæggende træk: Fysisk træning 1. Umiddelbart var jeg på hjemmebane, dette var noget jeg vidste en del om. Når jeg planlagde et holds træningsprogram, kunne jeg spare forberedelsestid i en længere periode 2. Træningen kunne varieres, således, at vi kunne tilfredsstille flere behov, i første omgang dog kun for de rent fysiske aktiviteter. Indirekte fordele En enkelt lærer kunne aktivere store dele af institutionens beboere og personale på godt og på ondt. Læreren skabte debat. Skolens administrative timetal blev udregnet ud fra antallet af elevtimer. Da en lærers enetime havde samme værdi som en enkelt elev ud af f. eks. 20 på et gymnastikhold, behøves ikke den større matematiske videnskab for at kunne indse, at de store hold simpelthen var en guldgrube. Ulemper faremomenter Al fysik træning indeholder en fare for at skade eleven. Det gælder især her, hvor eleverne ikke altid er i stand til at vurdere, om deres præstationer kan resultere i «overtræning». Men specielt, når der også er tale om fysiske handicap, må man være agtpågivende. 128 Gymnastik 116, 119, 131

15 Derfor var et snævert samarbejde med lægeafdelingen nødvendig. Lægerne nærede naturligt nok i starten en vis skepsis til vor formåen og forlangte i indkøringsfasen med god grund at blive orienteret om aktiviteterne. Men som tiden gik afløstes denne kontrolforanstaltning af lægehenvisninger til spastikerafdelingens fysioterapeuter og et nyt frugtbart samarbejde med disse så dagens lys. Træningsprogrammerne udviklede sig hele tiden, fordi vi lærte at tilpasse dem til den enkelte elevs behov. Det vil være synd og skam, hvis jeg nu vil påstå, at vi grundigt analyserede behovene, og tilrettelagde en højere strategi. Vi tog en snak, planlagde i grove træk for straks at gå i gang. Vi prøvede os frem. Det gav erfaringer og dem byggede vi på. Mange elever var overvægtige og absolut ikke vant til at røre sig. Programmerne blev simple. De skal have sved på panden. Flere manglede selvtillid, turde ikke prøve noget nyt, derfor prøvede vi konsekvent at bryde grænser, vise eleven, se du kan jo godt. Dette gav senere resultater, mange højst uventede og i funktioner, vi end ikke havde drømt om. Adfærdsmodifikation

16 Blandt de debile var der ofte kontroverser og optræk til slagsmål, da de var følelsesmæssigt belastede, flere havde jo lidt nederlag og var rigeligt forsynede med neurotiske eller psykotiske træk. Der var ofte konflikter og øretæver i luften. Den grundlæggende model for disse lektioner var: a. opvarmning, som i det store hele var frie, legende bevægelser (dans eller rytmik) til god musik; b. styrke og smidighedstræning, hvor vi i salen havde stationer, som kunne være motionscykel, håndvægte, sandsække i diverse størrelser til benøvelser, ribbe og øvelser på balancebom og balancebrædder, men sidst og ikke mindst øvelser med bolde eller små sandposer. c. Som afslutning afspændingsøvelser. d. Eleverne måtte hjælpe til med at slæbe grejet frem og tilbage og her opdagede vi, at mange af de sprogligt retarderede ikke forstod simple instruktioner. Her var altså også nogle uopfyldte behov. Det vender jeg tilbage til. De mest almindelige motionsredskaber blev brugt på alle hold. Langsomt byggede vi styrke og udholdenhed op. 130

17 Ældre også i kørestol fik gymnastik rytmik. Spild af penge? På et eksternt værksted drøftede vi mulighederne for at starte et tilsvarende projekt. Nu er jeg jo af dansk afstamning, siger man, og var ikke overrasket over indvendingerne. Man ville så gerne, de ville have godt af det, men der var ikke megen plads og endelig klientellet var simpelthen for dårligt. Træt af denne typiske, danske pølsesnak skar jeg igennem bolledejen og udbrød: «Et af mine hold på Oasen er betydeligt sværere handicappet end klientellet her, hvis personalet kan udføre de samme øvelser som mit hold, giver jeg en kasse øl, taber I, skal jeg have bajerne». Den hoppede de på. Disse halvfede, laskede medarbejdere brød sammen, da de med benene skulle løfte sandsække a 5 kg. De handicappede kørte bare derudad. Værkstedet indførte både gymnastik og svømning. Undervisning = stimulation kan være utroligt mange ting. Parkering af senil dement foran fjersynet med Anders And udsendelser er bare én, også kendt fra forældres omgang med deres børn. Forebyggelse af elendigheder er ikke det, vort samfund bruger flest penge på. Da jeg selv ikke længere kunne klare et stort hus med en stor have, drøftede kone og jeg vore muligheder. Vi drog ud, så på plejehjem og blev enige om, at vi ikke ville begraves levende. Dette, at man dag ud og dag ind sidder med ligestillede og glor på den samme vægs fluelorte, er ikke stimulerende. Hvor lidt det end er, har selv de ringeste aktiviteter, blot de er lystbetonede, en betydning for, at individets aktivitetsniveau ikke forringes. Da vi kunne manøvrere lønomkostningerne over i Fritidslovens regi, blev også de ældre rørt. Her er en af dem. Stimulation 102, 103,

18 Vi havde ikke lærerkræfter til blot nødtørftig at dække behovene. En omsorgselev foreslog på et tidspunkt, at hun kom med sin klient, og at hun selv forestod træningen af ham efter vore anvisninger. På den måde blev vi ikke belastet. Det blev indledningen til et tværfagligt samarbejde og senere, at vi fra afdelinger ligefrem havde fast personale mestendels omsorgselever. Det blev én af mange forudsætninger for, at den svære begyndelse med svømning kunne gennemføres med held. Tværfagligt samarbejde Denne omsorgselev var sportsudøver på eliteplan, og havde en langt større viden om fysisk træning, end jeg havde. Hendes klient var psykotisk, præget af angst. Hun havde ikke blot tilrettelagt, men gennemførte også et omfattende oplæringsprogram. Omhyggeligt havde hun nedfældet sit arbejde i en rapport og bad om at få den ført til journal. Hun røg i syltekrukken. Lægeafdelingen nægtede med den begrundelse, at hvis Gud og hvermand kunne skrive til journal, ville der ingen ende blive på skriveriet. Jeg havde meget nøje læst hendes rapport og vurderede, at der var så mange guldkorn, at andre, der ville gøre en indsats, kunne have glæde af den til gavn for andre klienter. Jeg blandede mig, rapporten kom til journal. Pigen ønskede et behandlingsmøde, hvor hun redegjorde for sit arbejde, og hvor man kunne drøfte hendes arbejde. Skolen mangfoldiggjorde hendes rapport og et behandlingsmøde blev annonceret med hendes redegørelse på dagsordenen som punkt 1. Den sædvanlige kødrand af eksperter indfandt sig, men da omsorgseleven skulle begynde, blev hun afbrudt af en læge og gjort bekendt med, at man havde ikke tid til at høre på hende. Lægen blev gjort opmærksom på, at hvis hun havde ulejliget sig med at læse indkaldelsen og havde forstået den, burde hun være blevet væk, så hun ikke spildte vor tid med denne overflødige diskussion. Hvis hun ikke ville deltage i mødet, som var indkaldt af skolen og som det var annonceret, var det hende frit for at forlade det. Hun skred. Vi gik i gang. Skolens handlemåde fik konsekvenser fremover, da den affødte en lang række diskussioner om moral og etik, ikke kun mellem omsorgseleverne, men også mellem omsorgspersonalet. 132

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer: paavej@gentofte.dk Læs mere: www.gentoftehandicappolitik.dk Referat

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne.

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne. Rejsebrev: Maayong pasko! Dette betyder glædelig jul på Cebuano, den filippinske dialekt de taler i Cebu. Dette udtryk blev vi især mødt med, den sidste tid vi tilbragte på Filippinerne. At gå på gaden

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere