No 21 juni 2014 I Kalvebod Bølge I Tema om åbne skoler til idræt og fritid: Skolen for livet I Drøn på skolerne Bellahøj Skole I Tagensbo Skole I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "No 21 juni 2014 I Kalvebod Bølge I Tema om åbne skoler til idræt og fritid: Skolen for livet I Drøn på skolerne Bellahøj Skole I Tagensbo Skole I"

Transkript

1 No 21 juni 2014 I Kalvebod Bølge I Tema om åbne skoler til idræt og fritid: Skolen for livet I Drøn på skolerne Bellahøj Skole I Tagensbo Skole I Vilhelmsro Skole I Byskole med sjov og skov I Rideanlæg i Løgstør og Tjekkiet I Synspunkt: Grib muligheden for at skabe bedre børneliv 1

2 I Tribune 21 I Udgiver Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 4 A 1437 København K Tlf I Ansvh. redaktør Torben Frølich, direktør I Redaktion Lars Hjorth Bærentzen, redaktør Bo Vestergård Madsen, analysechef I Fotografer George Messaritakis Urban Agency Rune Johansen Anne Prytz Schaldemose Stig Nørhald Farma Capi Hnizdo a.s. Jaroslav Maly, SGL Projekt I Forside Tagensbo Skole Foto: Rune Johansen I Illustrationer Arkitektfirmaet Gustin Bascon Nord Architects Tegnestuen LBB3 I Design/produktion Formegon ApS I Tryk Formegon ApS ISSN I Tak til Eleverne på Tagensbo Skole Eleverne på Vilhelmsro Skole i Fredensborg Maja Alvang Jespersen, souschef, Tagensbo Skole Susanne Bremer, souschef, Vilhelmsro Skole i Fredensborg Brian Molberg, formand, CPH Youth Jaroslav Maly, SGL Projekt I Lokale og Anlægsfonden Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles store krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere og nye muligheder for aktivitet. Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. Læs mere om os på I Tribune Lokale og Anlægsfonden udgiver magasinet Tribune to gange om året. Tribune indeholder i hver udgave et større tema, som sætter fokus på en aktuel udvikling inden for idræts-, kultur- og fritidsbyggeri samt en række artikler med fokus på de mest spændende projekter, Lokale og Anlægsfonden er involveret i. Det er gratis at abonnere på Tribune. Abonnement kan bestilles via eller ved at kontakte Lokale og Anlægsfonden på telefon Alle udgaver af Tribune kan downloades på eller bestilles ved at kontakte Fonden. I Flere billeder Der kan ses flere billeder af Lokale og Anlægsfondens projekter på I Levende billeder Se filmene om Lokale og Anlægsfonden og nogle af de nyere støttede projekter på Fondens hjemmeside på linket

3 I LEDER I Skolen i fritiden Skolen var velholdt og veludstyret. Hvert klasselokale havde et grupperum et bord i hver ende, en tennisbold, og fire spillere på to hold gjorde dem perfekte til småbold, hvis man kunne snige sig ind i frikvarterne. Aulaen var fantastisk til både at tumle og spille bold i, men den var altid aflåst, ligesom gymnastiksalen var et lukket område udenfor de skemalagte timer. Skolens idrætsplads var trimmet og lækker, men spærret inde bag hegn og port. Så det var både spændende og lidt farligt med en bold i hånden at kravle ind ad et af de huller, som mærkeligt nok altid opstod, ligegyldig hvor påpasselig pedellen var med sit opsyn. Vi betragtede os som en blanding af forbrydere og frihedskæmpere, når vi sneg os ind på skolens område for at tiltuske os lidt leg og idræt. Følelsen er nok bedst udtrykt af en idrætscenterleder fra Vejen mange år senere: Hvis man endelig skal være tyv, så er idræt vel ikke det værste at stjæle. I dag, over 40 år efter skoleoplevelserne fra Gladsaxe, står skoleverdenen ved en skillevej. Nogle institutioner får højere hegn, alarmer og kameraovervågning for at sikre sig mod hærværk og ulovlig indtrængen. Andre river hegnet ned, bygger om og inviterer lokalområdet ind i håb om, at der kan opstå et fælles ejeskab til faciliteter, som mindsker lysten til at ødelægge. I dette nummer af Tribune beskrives flere succeser for skoler, som har valgt den sidste vej. Lad det være sagt klart og tydeligt: Lokale og Anlægsfonden tror indædt på, at fremtiden ligger i åbne skolemiljøer, der i stedet for at barrikadere sig, bliver lokalområdets mødested. Skolerne er en ressource for fritidslivet, som kan udnyttes endnu bedre. Vi har i det korstog heldigvis stærke medsammensvorne. Den nye skolereform opererer direkte med begrebet den åbne skole, som skal være med til at styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet. Det skubber på en udvikling, som åbensindede skolefolk, innovative kommuner og stærke lokale ildsjæle allerede nogen steder har sat i gang, som flere artikler her beskriver. Sammen med Danmarks Idrætsforbund og Realdania står vi i Lokale og Anlægsfonden bag en kampagne, der skal skubbe yderligere på udviklingen. I Skole+-projektet vil vi sammen med interesserede kommuner og skoler udvikle og ombygge op til fem overbevisende eksempler på skoler, som i deres arkitektur gør det modsatte af skolen i Gladsaxe, ved nærmest at råbe ud mod naboerne: Kom dog og brug mig. God læselyst. Torben Frølich Direktør, Lokale og Anlægsfonden 3

4 4 I indhold I

5 I Havnemiljø Kalvebod Bølge I Tema Åbne skoler til idræt og fritid Skolen for livet Drøn på skolerne Genopfandt de klassiske skoleområder Åben skole i hårdt kvarter Folk må godt komme tæt på Byskole med sjov og skov I Rideanlæg Hold på hestene og tænk ud af boksen I Synspunkt Grib muligheden for at skabe bedre børneliv

6 Kalvebod Bølge Havnemiljø I Lokale og Anlægsfonden medvirkede i udviklingen og støttede efterfølgende etableringen af Københavns nye aktive havnepromenade kaldet Kalvebod Bølge. Det seneste led i forandringen af hovedstadens havn fra et kedeligt industrielt område til et rekreativt samlingssted. 6

7 7

8 8

9 Kalvebod Bølge Pris 34 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal m² Arkitekter JDS Architects og Urban Agency Bygherre Københavns Kommune 9

10 Tema I Skolerne skal i den nye skolereform i højere grad tænke idræt og bevægelse ind i skemaet. Der skal også være et øget samarbejde med foreningerne. Men rammerne skal følge med. Det vil Lokale og Anlægsfonden, Realdania og DIF gøre noget ved. Af Bo Vestergård Madsen, analysechef Skolen for livet 10 Skolen for livet. Det var, hvad gamle Grundtvig drømte om. En modsætning og et opgør mod det, han kaldte Skolen for Døden, rettet mod udenadslære og terperi. I skriftet Skolen for Livet fra 1838 lyder det: Død er al mulig Bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende Liv hos Læseren. Og det skrev han så en masse bøger om. Grundtvig var heller ikke særlig optaget af idræt eller kropslig udfoldelse selv. Men hans tanker om, at læringen ikke kan gøres alene af bogens vej, men må sammensmeltes med liv og lyst, har fået aktualitet igen. Med skolereformens indførelse af idræt og bevægelse slås det fast, at elevernes stolesæde på 50 x 50 cm ikke er den eneste platform for læring. Det er hele skolens areal. I Et levende omdrejningspunkt for både foreninger og selvorganiserede I Skolereformen er for Fonden egentlig blot en anledning til, at disse arealer åbnes op for lokalområdet, og at skolen bliver et levende omdrejningspunkt for både foreninger og selvorganiserede. Alle ved, hvor den lokale skole er, og en undersøgelse af befolkningens kulturvaner og brug af faciliteter viser, at skolen er et af de steder, hvor folk mødes på tværs af sociale skel i fritiden. Idéen om at se skolen i en lokal sammenhæng og ikke bare som sted for undervisning i dagtimerne er for så vidt ikke ny. Kært barn har mange navne, og tidligere var slagordet Skolen som lokalt kraftcenter eller andre variationer. Og på Idrætscamp 2010 en stort anlagt workshop-begivenhed arrangeret i samarbejde mellem Fonden og idrætsorganisationerne udviklede man et koncept under overskriften Skolen som Motionsmetropol. I Her er det tilladt at løbe på gangene I Det kære barn har da også taget sine spæde skridt. På Bellahøj Skole i København har man indrettet skolen til bevægelse i og udenfor skoletiden. Her er det tilladt at løbe på gangene. De er nemlig streget op til det! Den kedelige aula er blevet et fleksibelt aktivitetsområde, og bag skolen er der et stort aktivitetsområde med baner til både bold, løb og leg. Kommer du selv forbi en dag, kan du høre og nyde de livsbekræftende lyde af børn, der spiller, leger, griner og snakker højlydt. Og du må nemlig godt komme forbi og ind, når børnene er færdige med skoletiden. Hullet i hegnet er ikke lavet med en boltsaks, men er beregnet til det. På Tagensbo Skole i København NV har man taget

11 skridtet fuldt ud og væltet hegnet ned for på den måde at invitere lokalsamfundet indenfor. En ny tilbygning har givet nye og fantastiske muligheder for idræt og bevægelse. I Det er muligt at bygge og indrette skolerne til idræt og bevægelse I Alle plusordene og visionerne om skolen som lokalt kraftcenter skal nu for alvor have ben at gå på. Med kampagnen Skole+ vil Lokale og Anlægsfonden sammen med Realdania og DIF være med til at løbe tingene i gang. Sammen med op til fem kreative kommuner og skoler vil vi vise, hvordan det er muligt at bygge og indrette skolerne til idræt og bevægelse, så elever, foreninger og de selvorganiserede får de bedste og mest inciterende rammer at udfolde sig på. Med reformen får vi en mulighed for at sætte en bevægelse i gang, hvor der ikke blot tænkes i renovering, men i intelligente og nyskabende løsninger, der kommer de mange til gode. Det er en god investering. Både når der ses på tørre tal og levende mennesker. Vi skal udvikle projekterne sammen med skolerne og lokale ildsjæle, så de får en folkelig forankring. Gamle Grundtvig har ikke levet forgæves. 11

12 12

13 Drøn på skolerne Tema I Lokale og Anlægsfonden har støttet flere anlæg på skoler, som på kreativ vis har åbnet for fritidsbrug og lokalsamfundet. Flere små og store projekter har vist vejen frem, godt støttet af kampagner og forskning. Udviklingen af skolen som sted til idræt og bevægelse fortsætter. Af Bo Vestergård Madsen, analysechef Mennesker og samfund bevæger og ændrer sig. Se blot på skolen, der har været en kampplads for forskellige holdninger til viden og læring gennem tiden. Hvordan skal eleverne undervises, hvilken viden er der behov for, hvilke værdier skal præge skolen, hvordan skal skolerne se ud og indrettes? Det er ikke kun skolen som institution, der ændrer sig. Også dens placering i samfundet og forholdet til andre institutioner bevæger sig. Ikke mindst hensynet til kropslige udfoldelsesmuligheder har fået flere skoler til at åbne sig mod lokalsamfundet. Det gør, at Lokale og Anlægsfonden også bevæger sig og tager aktiv del i at skabe eksempelprojekter til glæde for andre skoler og kommuner. I Idéen var at udvikle og realisere fem mindre aktivitetsområder I I 2010 gik Fonden ind i et udviklingsarbejde sammen med Trygfondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og kommunerne i Esbjerg, Varde, Nordfyn, Sønderborg og Vejle samt Peter Holst Arkitektur og Landskab. Idéen var at udvikle og realisere fem mindre aktivitetsområder, Playspots, der skulle lægge sig i overgangen mellem skolen og lokalsamfundet, så de kunne bruges både før og efter skoletid. De fem, nu eksisterende projekter, indgik i forskningsprojektet Space, hvor målet har været at udvikle, dokumentere og evaluere helhedsorienterede indsatser til fremme af fysisk aktivitet hos de årige. En aldersgruppe, der normalt er svære at mobilisere og fastholde i idrætten. Det var ikke kun tale om fysiske tiltag i interventionen. En lang række organisatoriske tiltag som åben hal, legepatruljer og udefrikvarterer blev også sat i spil. For Fonden var det interessant at indgå i et samarbejde, hvor viden og udvikling har gået så direkte i hånd. Ud over at skolerne med disse projekter har rakt hånden ud mod lokalsamfundet, var det endvidere et kreativt benspænd, at projekterne skulle udvikles med en relativ lille anlægsøkonomi i sigte. Dermed skulle projekterne fungere som eksempler for mange skoler og kommuner, der gerne vil 13

14 Sletten Skole Gråsten Skole Skåde Skole Stolpedalsskolen i Aalborg 14

15 i gang. På den måde byggede projektet videre på principperne i arbejdet med aktivitetsarealet ved Skåde Skole, som var den store udgave af et næraktivitetsanlæg. I Der kan hoppes, der kan skates, der kan kravles I De fem projekter udfolder en forskellighed, som understreger en vigtig pointe: kontekstens betydning. På Sletten Skole er en kedelig vold og bagside nu ikke længere en barriere, men et aktivitetsareal, der binder fladen og skolen nedenfor sammen med det øvre niveau og lokalsamfundet. Paraball-banen er bygget ind i volden, så man kan følge med i spillet (udendørs squash med parabelformet endevæg) eller forskellige optrædener, når den fungerer som scene. Der kan hoppes, der kan skates, der kan kravles. En overdækning på det øvre niveau giver læ, fungerer som mødested og invitation til området. På Gråsten Skole har man indrettet ankomsten mellem to bygninger til et sammenhængende samlingsog aktivitetssted inden mødet med skolegården. idé om en rød løber med et interaktivt lag, der binder skolegården sammen med de eksisterende stiforløb i skovbrynet. Den røde løber fører brugerne rundt til forskellige aktivitetsøer, bl.a. en pukkelboldbane med skovbrynsboldmål. På Nr. Snede Skole i Ikast-Brande har man ikke blot arbejdet med skoven som tema. Centralt står bjerglandskabet, som med sine bløde former og runde kurver sætter bevægelsen og kreativiteten i gang. Der arbejdes med vand, lys, og lyd i bevægelseslandskabet, som også indbyder til udforskning i grotterne. Et foranderligt og lystfuldt landskab. Fra kanten til skolen i Playspots til Drøn på skolegården. Næste skridt er kampagnen Skole+, hvor det er selve skolens bygninger, der skal udfordres og udvikles. Nu er der kommet drøn på skolerne. I Skolegården var det næste skridt I Netop skolegården var det næste skridt i faciliteringen af skolen som et aktivt sted. Sammen med Kræftens Bekæmpelse og Realdania satte Fonden i 2012 gang i kampagnen Drøn på skolegården, der skulle tilvejebringe ny viden og eksperimenterende tiltag, hvor det traditionelle billede af skolegården kunne udfordres. Tiltag, der viser, hvordan skolens udearealer kan nytænkes, så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn også de mindst aktive og pigerne. Også her bidrager Syddansk Universitet med interventionsstudier, der via før og efter målinger skal kortlægge de fysiske faciliteters betydning for graden af bevægelse og en aktiv livsstil. 17 skoler blev udvalgt til et udviklingsforløb. Syv af dem gik videre og skal nu realiseres. På Stolpedalsskolen i Aalborg vil man ikke bare have drøn på skolegården, men også skovbrynet, der støder op til skolen. Med inddragelse af elever, lærere og pædagoger har man udviklet en Nr. Snede Skole 15

16 Tema I Da Bellahøj Skole i København skulle moderniseres og omdannes til idrætsfolkeskole blev aulaen, gangene og trapperne gjort til aktivitetssteder. Væk med bevægelsesforbud og ind med et design, der ikke kun var til pynt, men også gav mere aktivitet. 16 Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

17 Genopfandt de klassiske skoleområder Bellahøj Skole vakte begejstring, da den blev genfødt som idrætsfolkeskole med et indgangsparti udformet som en løbebane, med sportsopstregning i aulaen og på gangene og med et helt nyt atletikstadion med kunstgræsbane i midten. Besøgende på skolen bliver næsten blændet af det visuelle indtryk af, at her bliver der dyrket idræt. Førstegangsindtrykket holder dog også ved et nærmere eftersyn. Bellahøj Skole er et meget aktivt sted. Både for elever og for foreninger. Morten Østergaard Jensen stod som afdelingsleder bag moderniseringen af skolen. Erfaringerne fra Bellahøj Skole har bragt ham ind i en række forskellige sammenhænge, hvor idrætsfaciliteter, design, arkitektur og brugergrupper bliver debatteret. Blandt andet som oplægsholder ved den store konference om Skole+, som Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Danmarks Idrætsforbund afviklede i foråret En af de mest oplagte erfaringer med skolen var, hvor meget udseendet af faciliteterne betyder for at øge aktivitetsniveauet. I Egentlig lavet til pynt med en stor signalværdi I Det er altid lækkert at få bygget om og få faciliteter, der indbyder til aktiviteter. Som for eksempel Bellahøj Skoles indgangsparti med løbebane. Den var egentlig lavet til pynt med en stor signalværdi. Jeg tillagde den ikke særligt stor betydning i starten, men den viste sig at blive meget brugt til selvorganiseret og spontan idræt, hvor børn løber og cykler om kap, fortæller Morten Østergaard Jensen. 17

18 18

19 Selv om udseendet har noget at sige, så er det dog ikke det vigtigste. Morten Østergaard Jensen understreger, at han har set skoler, hvor der er brugt mange penge på flotte faciliteter, men hvor det ikke rigtigt giver den ønskede aktivitet. Der skal alligevel mere til. Det væsentligste i processen med Bellahøj Skoles modernisering var, at vi genopfandt de klassiske skoleområder som aulaen, gangene og trapperne. De findes på alle skoler, men de har alle regler og forbud, der bunder i et krav om ro og stilhed på skoleområdet. Man må ikke løbe på gangene. Man skal gå forsigtigt på trapperne, for ellers kan man falde og slå sig og man forstyrrer undervisningen, hvis man løber rundt på skolen. I Valgte at se på skolens areal med nye briller I Morten Østergaard Jensen, skolens andre repræsentanter og Keinicke & Overgaard Arkitekter valgte at se på skolens areal med nye briller, hvor de mange typiske forbud om, at her må børn ikke være, ikke løbe eller ikke spille bold blev ophævet. Lokale og Anlægsfonden drøftede løbende i processen projektet med arkitekterne bag Bellahøj Skole. Selv om Fonden på det tidspunkt betragtede skoleombygninger som en kernekommunal opgave, der ikke var støtteberettiget, er skolens erfaringer siden blevet fulgt og brugt i udviklingen af andre projekter. En ting, der ikke blev gjort meget ud af ved moderniseringen af Bellahøj Skole, var inddragelse af lokalområdets brugergrupper og behov. Skolen bliver brugt af flere tusinde foreningsaktive fra hele hovedstaden, men det er ikke folk, der nødvendigvis har et lokalt og nært forhold til stedet. Vi inddrog ikke lokalområdet eller foreningerne i moderniseringen. Den del ville jeg gøre anderledes i dag. Skolereformen har været med til at ændre på tankegangen og det at lave åbne skoler. I dag er jeg skoleleder på Nr. Fælled Skole, og der har vi pillet vores porte ned, så man komme ind på skolens område og være aktiv udenfor skoletid. Forældre kan låne vores kantine og idrætssal til børnefødselsdage. Det er vigtigt, at folk, der kommer på en skole, også er lokale. De lokale brugere tænker mere på at passe på stedet og har særligt meget lyst til at være der, mener Morten Østergaard Jensen. Kampagnen Skole+ Kampagnen gennemføres i et partnerskab mellem DIF, Realdania og Lokale og Anlægsfonden. Lokale og Anlægsfonden og Realdania har igennem tidligere projekter og kampagner for mere bevægelse på folkeskolerne indhentet værdifuld viden om udvikling af nye aktivitetsmuligheder på skolerne og deres lokalområder. Den viden vil blive brugt i den videre udvikling af projekterne i kampagnen. Parterne har afsat i alt 26 mio. kr. til kampagnen. Realdania har bevilget 14 mio. kr., Lokale og Anlægsfonden 10 mio. kr., mens DIF bidrager med 2 mio. kr. Der vil blive udvalgt tre til fem projekter på folkeskoler. De udvalgte kommuner bag skolerne forventes at bidrage med minimum 20 mio. kr. til projekternes nye anlæg. Kampagnen blev skudt i gang med en konference for landets kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd den 27. marts På konferencen blev et basisprogram offentliggjort med bud på, hvordan skolens faciliteter kan indrettes og opdateres, så de i højere grad fremmer idræt og bevægelse for både skolens brugere, lokale idrætsforeninger og lokal samfundet. Efter konferencen blev der åbnet for ansøgninger fra skoler og kommuner om del - tagelse i udviklingen af nye faciliteter. Efter sommerferien 2014 udvælges tre til fem projekter, som kobles med arkitekter og andre rådgivere til videre kvalificering af projekterne. De endelige projektforslag afleveres i juni 2015, og forventet byggestart vil være i efteråret Læs mere på kampagnens hjemmeside 19

20 20

21 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer, åbenlys hashhandel og manglende foreningsliv. På Tagensbo Skole i København har kommunen gjort forsøget. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent En varm forsommeraften kan man lade blikket svæve henover det åbne skoleområde foran den nye tilbygning til Tagensbo Skole i hovedstadens nordvestkvarter. Klokken nærmer sig Ved den ene indgang sidder tre drenge med indvandrerbaggrund omkring en permanent hængekøje og overgår hinanden i snak om hvem, der er de hårdeste negle. Længere inde på skoleområdet løber fire små drenge i femårsalderen rundt og har glemt alt andet end den fodbold, som bliver sparket rundt mellem dem. Henne ved det øverste af amfitrappen sidder fem lyshårede kvinder i starten af 30 erne og hygger sig med en picnic. Det er ikke nogen usædvanlig afslutning på en dag, hvor der fra kl. 8 om morgenen har været masser af liv på skoleområdet. Efter skoletid er der gang i foreningsaktiviteterne, og om aftenen overtages udearealet i sommerhalvåret af de lokale beboere til ophold og selvorganiseret aktivitet. Nordvest i København bliver også kaldt Nordværst eller Nordlædervest. Der er flere øgenavne, og ingen af dem forekommer umiddelbart positive. Men noget er ved at ske i området, som kommunen i en årrække har tilføjet nye kulturinstitutioner og aktivitetsfaciliteter. En af dem er den nye Tagensbo Skole, som er en sammenlægning af to mindre skoler. Da Grundtvigsskolen blev til Tagensbo Skole blev 21

22 22

23 23

24 der i en ny tilbygning tilføjet en åben idrætshal og mødelokaler til foreninger. Udendørs blev der anlagt en helt ny skolegård, der mere ligner en varieret indrettet idrætsplads med plads til store opholdsområder. Det meste af hegnet omkring den gamle skolegård blev revet ned, så alle kan benytte skolens udendørs faciliteter efter skoletid. I Skolen skal understøtte foreningslivet i området I Tagensbo Skole er indrettet til aktivitet. Også udenfor skoletid, hvor skolen skal understøtte foreningslivet i området. Både det aktive og det mere kulturelle. Siden skolen åbnede i efteråret 2012, er to idrætsforeninger vokset ind i skolens bygninger. En taekwondoklub og den alternativt opståede fodboldklub CPH Youth. Sidstnævnte er et af de første eksempler på, hvordan en idrætsforening kan udvikles i samarbejde med en skole frem for bare at være en lejer af skolens faciliteter. Vi startede for to år siden på Tagensbo Skole. Idéen med CPH Youth er, at børn skal spille fodbold så tæt på deres skole som muligt. Det gør det lettere og mere tilgængeligt for både børn og forældre, når børnene gerne vil gå til fodbold. Det fungerer fint at være på skolen, men som forening skal man jo kæmpe lidt med skolen. Vi har en stor interesse i at komme ind og være en del af skolernes faciliteter, og skolen har jo ikke den samme naturlige interesse i det. Men skolelederen på Tagensbo Skole er i gang med at undersøge, hvordan vi kan samarbejde om et tema, hvor eleverne bliver undervist i det frivillige foreningsliv, fortæller Brian Molberg, der er formand for CPH Youth. I På mange måder en utraditionel løsning I At bygge en fodboldklub omkring en skole er på mange måder en utraditionel løsning i Danmark. Det virker oplagt at udnytte mulighederne på Tagensbo Skole til forsøget. CPH Youth har fået et fast foreningslokale, som deles med taekwondoklubben, og fodboldklubben har alt sit grej på skolen. Rent praktisk foregår træningen om vinteren i skolens idrætshal og om sommeren på fodboldbanen på den nærliggende skole, som blev lukket, da Tagensbo Skole opstod. At skabe en fodboldklub, som kan tage hånd om børnene, så snart de får fri fra skole, virker godt set, men det er slet ikke børnenes reaktion på fodboldklubben, der har overrasket Brian Molberg mest. Det er forældrenes. Der er sket noget med forældrene til børnene i klubben, som vi ikke havde forventet. Og det er måske det bedste ved det hele. Forældrenes forhold til hinanden er blevet meget bedre. Vi forklarede i starten forældrene, at de med CPH Youth har en mulighed for at mødes to gange om ugen i stedet for bare to gange om året, når der skete noget på skolen. Børnenes kontingent er meget billigt, men forældrene får også noget mere. De får nogle nye oplevelser sammen og lærer hinanden at kende. Nogle af forældrene er blevet trænere og har i den forbindelse udviklet sig meget og er blevet mere udadvendte mennesker, siger Brian Molberg. Forældrene er også glade for den særlige tilgang til træning, som CPH Youth repræsenterer. Klubbens medlemmer fra 0. til 4. klasse træner sammen på tværs af aldersgrupperne, og det har betydet, at de passer bedre på hinanden i skoletiden. I Har en effekt som mere end en skole I Tagensbo Skole har en effekt som mere end en skole. Der er ved at opstå et foreningsliv omkring skolen. At foreningerne ikke altid kan komme ind til deres udstyr, fordi det bliver låst inde, når skolen lukker om eftermiddagen, er et eksempel på de mange knaster, der stadig skal arbejdes med. Men mulighederne er til stede for, at der kan ske noget nyt omkring brugen af skolernes faciliteter. Det første, der møder elever, lærere og besøgende, når de træder ind på Tagensbo Skole, er synet af en åben og lys idrætshal, som de færreste vil forbinde med en folkeskole. Fra indgangen er der 24

25 25

26 26

27 en stor siddetribune ned mod sportsgulvet. Det indbyder til aktivitet, og skolen har måttet indføre begrænset brug af idrætshallen i frikvartererne. Hver dag får et nyt klassetrin lov til at bruge hallen mellem undervisningstimerne. De andre elever må nøjes med at være aktive på de udendørs boldbaner eller hænge ud på taget over idrætshallen eller i det store amfitrappeanlæg, hvorfra man kan kigge ind i idrætshallen. Fra taget er der to fangarme, der skaber sammenhæng mellem udendørsarealerne. Mikkel og Omeyma fra 6. klasse er glade for skolens nye faciliteter, selv om de godt kunne tænke sig lidt mere adgang til idrætshallen i frikvartererne. Skolen er pænt lavet, der er mange gode steder, hvor man kan lave forskellige ting. Man kan spille computerspil i aulaen, lege udendørs og spille fodbold eller basket i hallen, siger Mikkel. Han bliver suppleret af Omeyma, der også gerne bruger skolen i sin fritid: Jeg spiller basketball med pigerne i skolen, og jeg kommer også, når fritidsklubberne laver fredagsfodbold efter skoletid. Men det er for at kigge på og snakke med mine veninder. I Et område i udvikling, hvor der sker mange ting I Mikkels og Omeymas lærer, Shkurte Emini, sætter også stor pris på Tagensbo Skole og kan allerede se, at den har en større effekt på hele lokalområdet. Det er et område i udvikling, hvor der sker mange ting. Det er ved at blive udviklet til et bedre sted med mere liv. Der er kommet mange aktiviteter for børn og unge. Den åbne skole fungerer fint, og der er mange, der hænger ud på skolens område til sent om aftenen. I lokalområdet ved man, at man kan komme her, at der er forskellige slags undervisning og ungdomsklubaktiviteter til kl. 22. Udeområdet er jo stort, flot og livligt. Aktiviteterne og det, at der er lys til langt hen på aftenen, har nok også betydet, at hashhandlen er flyttet et andet sted hen, fortæller Shkurte Emini. Hun fortæller, at selv om børnene ikke må løbe på gangene på Tagensbo Skole, så må de gerne være aktive i den moderniserede aula, og skolens lærere har generelt et øget fokus på at inddrage bevægelse og aktivitet i elevernes undervisning. Lokale og Anlægsfondens direktør, Torben Frølich, ser mange spændende perspektiver i Tagensbo Skole: Det var meget ambitiøst og modigt af Københavns Kommune at springe med på Fondens idé om at tænke lokalområdets forenings- og fritidsliv med fra starten i planlægningen af et nyt skolebyggeri, når det ovenikøbet var i et boligkvarter med begrænsede ressourcer. Men kan grundidéen overleve i Nordvest, og det virker sådan, kan den klare sig overalt. Tagensbo Skole Pris 57 mio. kr. Fondens støtte 4 mio. kr. Areal m² - udeareal m² Arkitekt Kjaer & Richter Bygherre Københavns Kommune 27

28 Folk må godt komme tæt på 28 Det betyder ingenting, at folk kommer tæt på. Lærerne bliver ikke forstyrrede af det, og eleverne er vant til det. Sådan har det været, siden vi åbnede for halvandet år siden, så det er en naturlig del af hverdagen på skolen, lyder det med et stort smil fra Susanne Bremer, viceinspektør på Vilhelmsro Skole i Fredensborg Kommune. Det glade svar kommer efter et spørgsmål om, hvordan det opleves af de ansatte og eleverne, at der er åben adgang til skolens areal. Og svaret rammer både den åbenhed, der inviterer de lokale beboere indenfor på det grønne og rekreative udeareal og den omstændighed, at der hver uge kommer besøgende fra andre kommuner for at se den nybyggede skole. I Udearealerne tager over, hvor skolen slipper I Vilhelmsro Skole er skabt som en landsby, hvor udearealerne tager over, hvor skolen slipper. Naturen får lov til at bevæge sig ind og ud mellem bygningerne, og der dannes en række forskellige naturlige og mere urbane uderum, som bindes sammen af en meter lang løbesti. De forskellige uderum kan bruges til både ophold og aktivitet for såvel skoleelever som alle andre, der har lyst til at bruge området. Skolen er ikke en del af det projekt, som Lokale og Anlægsfonden har støttet. At den er usædvanlig flot både indvendig og udvendig, kan der ikke være tvivl om, men det er udearealerne, der giver det sidste pift til en skole, der vækker opmærksomhed over hele landet. Susanne Bremer har været med til udviklingen af skolen og dens udeareal helt fra starten. Oprindeligt som ansat i Fredensborg Kommunes Center for Skoler og Dagtilbud, hvor hun bl.a. havde ansvar for inddragelse af potentielle brugere af den nye skole. Ikke kun elever og lærere, men også foreninger og selvorganiserede idrætsudøvere. Vi involverede den lokale gymnastikforening, fodboldklub, atletikklub og bordtennisklub, og vi prøvede også at få de selvorganiserede med til at fortælle os, hvad de ønskede sig af aktivitetsmuligheder. Der kom idéer med alt fra en stor fodboldbane, parkour, klatrevæg og stativer til styrketræning for motionister plus at det skulle være et rart sted, hvor man

29 Tema I På Vilhelmsro Skole er der fri adgang til hele skoleområdet. Faktisk er udearealerne med vilje anlagt, så beboerne i de omkringliggende villakvarterer kan tage sig en løbetur på stien, der snor sig gennem skoleområdet. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 29

30 30

31 bare kunne være, uden at skulle være aktiv, siger Susanne Bremer, der først for et halvt år siden blev souschef på den skole, hun selv var med til at udvikle. I Udearealerne var i fare for at blive sløjfet I Gymnastikforeningen fik en ny hal til springgymnastik indbygget i skolen, og en stor del af gymnastikaktiviteterne er derfor flyttet til skolen. Men så begyndte byggebudgettet for hele skolen på ca. 130 mio. kr. at blive presset, og udearealerne var i fare for at blive sløjfet. Det førte til, at Lokale og Anlægsfonden blev involveret i projektet for at sikre udvikling og økonomisk støtte til udearealer, der også kunne bruges af hele lokalområdet. Fonden medvirkede til etableringen af aktivitetsområder med multibaner, klatre - stativ og asfaltflader til rulleskøjter og skateboards. For Fonden var det stærke lokale ønske om nye opholdssteder meget vigtigt. Derfor blev der anlagt en overdækket grillplads og samlingssted og en lille dam med opholdsplatform og en bro, der om aftenen oplyses af små lamper placeret mellem sivene. Udearealerne byder på en løbende variation af hektisk aktivitet og stille ro. Børnene har fået masser af aktivitetsmuligheder, og de voksne har fået steder, hvor man kan søge hen og slappe af. Det sidste er dog også noget, som børnene på skolen holder af, når de har fri og bliver hængende på skoleområdet, indtil de skal i gang med træningen i gymnastikforeningen. Vilhelmsro Fredensborg Skole Pris 15 mio. kr. Fondens støtte 2 mio. kr. Areal m² (flere udendørs aktivitets- og opholdsområder) Arkitekt BBP Arkitekter Bygherre Fredensborg Kommune I Andre skoler har et stort stadion med et højt hegn om, hvor ingen må komme ind I Om eftermiddagen ser jeg motionister, der løber på stien og bruger klatrestativet til udstrækning. Der er mange, der går tur med deres hund på området. Andre skoler har et stort stadion med et højt hegn om, hvor ingen må komme ind og det giver jo ingen mening i forhold til, hvor meget det koster at etablere. Så er det bedre at lade børnene og andre brugergrupper benytte det, synes Susanne Bremer. At skolen er meget åbent tilgængelig betyder ikke, at den er udsat for hærværk. Faktisk tværtimod, fortæller souschefen. Vi har fra starten sagt til eleverne, at de skal passe på stedet, og de ved godt, at de er privilegerede. Jeg har set andre nye skoleområder, som ser forfærdelige ud efter et enkelt år, men skolen og området appellerer til, at man passer på stedet. Også som et åbent sted for brugere udefra. 31

32 32

33 Byskole med sjov og skov Tema I Den lukkede skolegård på Amager Fælled Skole forsvinder. Skoleområdet bliver i stedet et aktivt og rekreativt opholdssted for både elever og beboere i Sundholmskvarteret, som også får en skov midt i det tæt befolkede Amager. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Klemt inde mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej ligger Amager Fælled Skole, som murstensmure, hegn og hække skærmer mod trafik og de omkringliggende boligkarréer. Skolen har i mange år levet et utilnærmeligt liv væk fra bymiljøet, men i 2011 besluttede skolens ledelse og Københavns Kommune at invitere Lokale og Anlægsfonden med i et samarbejde om at gøre det lukkede skoleareal til et åbent og aktivt sted for det tætbebyggede byområde i det inderste af Amager, der er kendt for at rumme et begrænset antal offentlige rekreative områder. Efter en omfattende proces med inddragelse af beboere, elever, lærere og de daginstitutioner, der ligger ved siden af skolen, blev der fundet en række idéer og ønsker til, hvordan den skarpe grænse mellem skoleområde og by

34 miljø kunne opløses og tilføjes nye muligheder for leg, bevægelse, kulturoplevelser og mere afslappet ophold. I Man kan gå helt oppe i trætoppene I Hvor der i dag er en meget lukket grænse mellem børnenes skoleområde og de voksnes verden, vil der inden længe være et mere åbent område med mulighed for boldspil, skaterfaciliteter og et parkourforløb. Der vil være trampoliner, gynger, hængekøjer, balanceredskaber og opholdsplateauer. Der kommer en scene, hvor der kan afspilles musik fra ipods og mobiltelefoner på et fast integreret musikanlæg. Og der etableres nye bakker med rutsjebane og klatretårne, som forbindes af gangbroer i flere meters højde, så man kan gå helt oppe i trætoppene. Hele området bliver belyst, så der sikres et trygt miljø året rundt. De mange nye aktivitetsmuligheder er kun en del af forandringen. Amager Fælled Skole får også en ny skov midt i byen. På det i alt m² store skoleareal bliver der plantet ca. 100 nye træer i forskellige træsorter. Den nye skov kan både bruges som et læringsmiljø for eleverne og som udflugtsmål for en skovtur for beboerne i Sundholmskvarteret. Mellem træerne bliver der anlagt små kanaler til at lede regnvand fra tagene på de omkringliggende bygninger til nedsivning i et grønt område. I Et af de klare mål med projektet er at få mange flere af pigerne aktiveret I Hele skoleområdet indrettes med mange små nicher med aktivitetsmuligheder i skovområdet og langs kanten. Det var et ønske specielt fra skolens piger at få flere steder, hvor man kunne være sig selv. Et af de klare mål med projektet er at få mange flere af pigerne aktiveret i frikvartererne, og der er ingen tvivl om, at en dansescene vil være populær. Lokale og Anlægsfonden sætter med dette projekt ekstra fokus på at aktivere pigerne, hvilket ofte er en større udfordring end at få sat skub i drengene, som tit bare ønsker sig flere boldbaner. På baggrund af brugerinddragelsen i dette projekt, har vi store forventninger til, at de nye arealer ved Amager Fælled Skole vil gøre skolens piger mere aktive i hverdagen. Projektet bygger på de første erfaringer, vi har haft med fælles aktivitetsområder til både skoler, foreninger og selvorganiserede brugere, og vi tror på, at når grænserne mellem skole og bymiljø ophæves, giver det mulighed for at skabe helt nye rekreative kvaliteter i selv tætbebyggede bydele, siger Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden. Amager Fælled Skole Pris 13,5 mio. kr. Fondens støtte 2,5 mio. kr. Areal m² Arkitekt Nord Architects Bygherre Københavns Kommune 34

35 35

36 Hold på hestene og tænk ud af boksen Rideanlæg I Faciliteter til ridning er præget af en ensidig brugergruppe og praktiske løsninger, som de kendes fra landbrug. Men det er muligt at tiltrække nye brugergrupper og introducere spændende arkitektoniske løsninger. Det viser projekter i Løgstør og i Tjekkiet. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 36

37 Løgstør Natur- og ridecenter Pris 24 mio. kr. Fondens støtte 7 mio. kr. Areal m² Arkitekt Tegnestuen LBB3 Bygherre DSI Løgstør Natur- og ridecenter 37

38 Mange rideanlæg er på samme tid naturskønt og bynært placerede, og det virker oplagt, at rideanlæggene også kan bruges som samlingssteder og støttefaciliteter for andre børn og voksne, der udfolder sig aktivt i naturen, uden at det nødvendigvis foregår på ryggen af en hest. Traditionelt er de fleste rideanlæg dog lukkede for alle andre brugergrupper end heste og ryttere. Det burde være muligt at skabe rideanlæg af højere arkitektonisk kvalitet end de gængse staldbygninger. Stalde, folde og ridehuse er præget af de praktiske løsninger og funktionelle tiltag, som kendetegner landbrugsbygninger. Der er nogle beskidte og besværlige opgaver omkring hestehold, der skal løses nemmest og oftest også billigst muligt. Nye lovkrav til hestenes staldforhold har ikke gjort livet mindre omkostningstungt for rideklubberne. Alligevel besluttede Lokale og Anlægsfonden for 10 år siden at tage fat på udfordringen og skabe et eksempel på et rideanlæg, som kan tiltrække flere brugergrupper og besidde en højere arkitektonisk værdi. I Arkitekttegnet vision om fremtidens rideanlæg I Et forsøg på at opføre en arkitekttegnet vision om fremtidens rideanlæg i Dolmer nær Grenaa blev opgivet i 2008, da prisen oversteg, hvad den lokale kommune kunne være med til. I 2009 endte en udviklingsproces med deltagelse af to rideklubber i Viborg Kommune, Lokale og Anlægsfonden og Dansk Ride Forbund med, at forbundet udgav bogen Huse til heste og mennesker. Bogen viste, hvordan arkitektoniske løsninger kunne forene heste, ryttere og nye brugergrupper i den samme facilitet. Men et byggeri kom der ikke ud af det. 38

39 Derefter var Lokale og Anlægsfonden fortsat i dialog med rideklubber, kommuner og andre, der gerne ville kombinere hestesport med andre aktiviteter. Men det var også så vidt, det kom, indtil Løgstør Rideklub en dag bankede på i Fonden. Rideklubben havde brug for hjælp til etableringen af et nyt rideanlæg og var indstillet på at invitere andre brugergrupper med i legen. Vesthimmerlands Kommune vil samle de traditionelle idrætsforeninger i Løgstør på det samme sted. Det betyder, at arealet, hvor vores rideklub ligger, skal omdannes til fodboldbaner, og at Løgstør Rideklub i stedet får et område på 17 hektar i Vester Ørbæk udenfor Løgstør stillet til rådighed, fortæller Allan Ritter Andersen, der står bag rideklubbens banebrydende projekt, og fortsætter: Ridehus i Tjekkiet Som rideklub skulle vi lige sluge tanken om at finde flere brugergrupper til anlægget. Men vi begyndte hurtigt at se de positive muligheder i at få flere folk på anlægget. Der kommer liv fra morgen til aften fremfor kun om eftermiddagen, når rytterne kommer fra skole eller arbejde. I Valgte bevidst at finde brugergrupper, som kan forenes med ryttere og heste I Løgstør Rideklub er gået sammen med Lokale og Anlægsfonden om at opføre det første bud på, hvad et moderne rideanlæg kan. Rideklubben og arkitekterne bag projektet fandt plads til frilufts- og spejderaktiviteter for en lokal gruppe fra FDF, Løgstør Hundeklub og Løgstør Mountainbikeklub. Dertil kommer en række selvorganiserede brugere som fx løbere og vandrere. 39

40 Vi valgte bevidst at finde brugergrupper, som kan forenes med ryttere og heste. Folk der også kommer ud i naturen og ikke har noget imod at blive lidt beskidte. Og hvis man ikke er så vild med heste, så kommer der hestefri zoner, så man ikke behøver at komme tæt på de store dyr, men stadig kan bruge anlægget, forklarer Allan Ritter Andersen. I Åbent for alle, der kommer forbi I Projektet mangler endnu en lille del af finansieringen, men vil måske allerede i 2015 stå klart til heste, ryttere og mange andre brugergrupper. Natur- og ridecenteret får to indendørs ridehaller, 40 hestebokse og plads til, at rytterne kan hænge ud og hygge sig, mens de plejer hestene. Der kommer derudover værkstedsfaciliteter, mødelokale og opbevaringsrum til FDF og andre friluftsforeninger. Endelig vil et nyt caféområde være åbent for alle, der kommer forbi. Udendørs kommer der tre dressurbaner, en springbane og en opvarmningsbane til heste og ryttere. Der kommer en række stier for alle brugere med bålpladser, udendørs fitness, shelters til overnatning, agilitybaner og petanquebaner samt boldspilsområde. Cyklisterne får et overdækket område, der bliver et kombineret værksted og mødested. I Ridehus formet som en storkerede I Et flot eksempel på, hvordan rideanlæg også kan se ud, hvis man tør tænke anderledes, findes nær den lille tjekkiske by Novy Dvur Semtin, der ligger 50 km syd for Prag. Her har arkitekterne fra SGL Projekt ladet sig inspirere af et lokalt fænomen, da et nedlagt landbrug skulle omdannes til et moderne resort med aktiv fritidsturisme, hotel og konferencecenter. En del af opgaven var at tegne et nyt ridehus. Arkitekterne besøgte stedet og opdagede, at det var fast redested for storke. De kiggede nærmere på storkenes redebyggeri og lod sig inspirere af de flyvende arkitekter og tegnede et ridehus formet som en storkerede. Både originalt og samtidig i familie med det berømte kinesiske olympiske stadion Bird s Nest i Beijing. Inde i Stork s Nest er der en ridebane med en ydre diameter på 34 meter og med 12,5 meter til loftet. I toppen bliver der trukket dagslys ind via et stort rundt skylight, der også sørger for naturlig ventilation af ridehuset. Der er plads til 200 tilskuere. Bygningen bæres af limtræsbjælker indvendigt, som er beklædt med polycarbonat, der giver et diffust indfald af dagslys og lader lys skinne ud om aftenen. De påsatte stammer, der giver udseendet af en kæmpestor storkerede, er af egetræ. Ridehuset bruges ikke kun til hyggeridning og opvisninger, det kan også hurtigt omdannes til konferencecenter eller eventområde. At det ikke kun er i Danmark, at rideanlæg ikke ligefrem imponerer på den arkitektoniske front, vidner de internationale reaktioner på Stork s Nest om. Faciliteten vandt i 2013 en bronzemedalje i arkitekturkonkurrencen IOC/IAKS Award, der er et samarbejde mellem den internationale olympiske komité og den internationale sammenslutning for idræts- og fritidsbyggerier. Før det blev det tjekkiske ridehus i 2011 særligt fremhævet ved World Architecture Festival i Barcelona. Det kommende Løgstør Natur- og ridecenter bryder mange forestillinger om, hvad der er muligt med et rideanlæg. Men som ridehuset i Tjekkiet viser, er der mulighed for at udfordre den arkitektoniske vanetænkning endnu mere. Måske i fremtidige projekter med rideanlæg, som Lokale og Anlægsfonden måtte gå med i. 40

41 41

42 Grib muligheden for at skabe bedre børneliv Synspunkt I Med skolereformens krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse, er der lagt op til en seriøs forandring af den danske skole. Hvis vi formår at forvalte opgaven fornuftigt, vil det både øge sundheden, trivslen og læringen - og revolutionere vores skole og samfundet som helhed. Af Finn Kristensen, formand i Dansk Skoleidræt 42 Kravet om 45 minutters daglig bevægelse er et af de mest progressive og ambitiøse punkter i den omdiskuterede skolereform. For flere danske børn betyder det, at de går fra nogle dage at bevæge sig nul minutter om dagen til at bevæge sig 45 minutter om dagen. Jeg er overbevist om, at effekterne heraf om få år både vil kunne aflæses i sygdomsstatistikker og PISA-undersøgelser. I min optik er det derfor rigtig svært ikke at hilse de 45 minutter velkommen, og jeg kan ikke lade være med at ærgre mig en smule over, at de gode tiltag, der er i skolereformen, ind imellem forplumres af diskussioner om arbejdstidsaftaler med mere. Kravet om en skoledag, der i højere grad involverer krop og sanser, er en gylden mulighed for dem, det hele handler om, nemlig de danske skolebørn. Lad mig opridse hvorfor: I Fysisk aktivitet giver et større læringspotentiale I Når landets politikere beslutter, at daglig fysisk aktivitet skal være et middel til at løfte folkeskolen fagligt, hænger det sammen med, at der faktisk er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Videnskaben kan fx dokumentere, at vi får flere hjerneceller, når vi bevæger os. Det underbygges i flere studier - fx

43 det såkaldte Bunkeflo-projekt, der påviser, at flere (kvalitetsfyldte) undervisningstimer i idræt effektiviserer læringen i de øvrige fag. Derudover peger flere forskere på, at det giver rigtig god mening at involvere kroppen i læringsprocesser, fordi mange børn husker og tænker med kroppen. Børns bevidsthed og viden om ting kommer altså i kraft af de oplevelser, de får gennem sanserne og kroppen. For mange lærere er fysisk aktivitet heldigvis en hel naturlig del af undervisningen, men der findes stadig skeptikere, der betvivler effekten af aktiv undervisning ofte med argumentet om, at det kræver stillesiddende koncentration fx at løse en kompliceret matematisk opgave. Jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om enten-eller, men både-og. Læring kan både ske i bevægelse og i stillesiddende fordybelse. Der skal være plads til begge dele i skolen. I Fysisk aktivitet giver sundere børn I Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge bevæger sig minimum 60 minutter om dagen. Med reformens krav om 45 minutters daglig fysisk aktivitet sikrer vi, at de fleste børn faktisk kommer til at leve op til anbefalingerne. I dag bevæger børn og unge mellem syv til 17 år sig i gennemsnit 30 minutter om dagen og sidder til sammenligning foran en skærm i tre timer og otte minutter om dagen. Undersøgelser peger faktisk på, at fysisk inaktive dør fem til seks år tidligere end fysisk aktive, så der er altså et kæmpe sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk potentiale i at give de yngre generationer gode motionsvaner fra barnsben. I Fysisk aktivitet skaber mere selvværd og mindre mobning I Studier viser, at fysisk aktivitet i skolen øger børnenes selvværd og reducerer mobning, fordi eleverne gennem idræt og bevægelse lærer om de sociale spilleregler og dannes socialt. Når eleverne laver fysisk aktivitet i undervisningen, i frikvartererne og i SFO en, så indgår de i situationer, hvor de spiller forskellige roller, og her lærer de at arbejde sammen som et team, tage hensyn til hinanden og løse konflikter. De klassiske pige- og drengesnakke i klassens tid kan være med til at bevidstgøre eleverne om de mekanismer, der er på spil, når man er sammen i fællesskaber, men idræt, leg og bevægelse er social træning i praksis, og det er det, der rykker i sidste ende. I Det giver alle børn lige muligheder til gavn for ALLE I I en idealverden går alle børn til idrætsaktiviteter i fritiden, men sådan forholder det sig desværre ikke i virkeligheden. Fedmeepidemier og mistrivsel truer som konsekvens af fysisk inaktivitet. Det er et samfundsproblem derfor skal skolen også på disse områder tage et medansvar. Med den nye folkeskole får alle børn mulighed for at være fysisk aktive i hverdagen, og det vil give positive udsving på lærings-, sundheds- og trivselsbarometret. I Dansk Skoleidræt har vi et overordnet mål at fremme læring, sundhed og trivsel gennem idræt, leg og bevægelse for alle elever i skolen. Vi vurderer, at rammerne til at løse denne opgave vil blive bedre efter skolereformen. I Men skolerne skal forberedes I Reformen skitserer en række krav, som skolerne skal håndtere fra næste skoleår og som allerede skrevet, finder jeg mange gode takter i reformen. Når det er sagt, finder jeg alligevel trang til at påpege, at det er vigtigt, at skolerne får en hjælpende hånd i det forestående arbejde. Lærerne har brug for inspiration til, hvordan de i højere grad tænker leg og bevægelse ind i undervisningen, og nogle skoler kan også have brug for at få tunet de fysiske rammer. Winston Churchill sagde engang we give shape to our buildings and they in turn shape us. Churchill har fat i en vigtig pointe, idet han netop understreger, at de fysiske rammer har betydning for menneskets psyke og adfærd. Og netop derfor bør vi overveje, hvordan vi kan indrette skolerne, så de understøtter den didaktiske ramme for den læring, der foregår i skolen. 43

44 Støtte til kultur-, fritids- og idrætsbyggeri Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet. Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. Læs mere om os på

Hold på hestene og tænk ud af boksen

Hold på hestene og tænk ud af boksen Hold på hestene og tænk ud af boksen Rideanlæg I Faciliteter til ridning er præget af en ensidig brugergruppe og praktiske løsninger, som de kendes fra landbrug. Men det er muligt at tiltrække nye brugergrupper

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Skolen for livet. Af Bo Vestergård Madsen, analysechef. I Her er det tilladt at løbe på gangene I

Skolen for livet. Af Bo Vestergård Madsen, analysechef. I Her er det tilladt at løbe på gangene I Tema I Skolerne skal i den nye skolereform i højere grad tænke idræt og bevægelse ind i skemaet. Der skal også være et øget samarbejde med foreningerne. Men rammerne skal følge med. Det vil Lokale og Anlægsfonden,

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

LOKALES ANLÆGS FONDEN

LOKALES ANLÆGS FONDEN Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 205 Offentligt Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 12A 1437 København K Tlf: 3283 0330 Fax: 3283 0331 fonden (gifonden.dk www.loa-fonden.dk Folketingets Kulturudvalg

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+

Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+ Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+ Det er kun kommuner, der har tilvejebragt egenfinansiering, der kan søge. SKOLE+ er en invitation til landets kommuner om i samarbejde med folkeskoler og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Leg med gymnastikbriller

Leg med gymnastikbriller 16 Leg med gymnastikbriller på Tema I Det handler om leg, motorik og gymnastikkens grundfærdigheder, når børn og voksne slipper tøjlerne i Gymnastik- og Motorikhallen i Århus. En helt ny idrætsfacilitet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS Indholdsfortegnelse LOKALE OG ANLÆGSFONDEN KANONBÅDSVEJ 4A, 1437 KØBENHAVN K +45 32830330 FONDEN@LOA-FONDEN.DK WWW.LOA-FONDEN.DK COBE TRANGRAVSVEJ 6, 1436 KØBENHAVN K

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Cykelhuset et fælles mødested for cyklister 38

Cykelhuset et fælles mødested for cyklister 38 38 Cykelhuset et fælles Lokale og Anlægsfonden har sammen med NORD Architects udarbejdet et forslag til, hvordan Cykelhuset kan se ud. Forslaget tager udgangspunkt i en bygmødested for cyklister Udviklingsprojekt

Læs mere

Velkommen til Gymnastikkens Hus!

Velkommen til Gymnastikkens Hus! Velkommen til Gymnastikkens Hus! Gymnastikkens Hus er Fredensborg Kommunes kommende gymnastik- og motorikhal. Her er der mulighed for at lege, lære og dyrke motion og socialt samvær uanset alder og niveau.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF Nedslidt sandbane Klubhus Sumpet femmands træningsbane Nedslidt

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Eller Du bør invitere din nabo på en kop kaffe!

Eller Du bør invitere din nabo på en kop kaffe! KILDEGÅRDEN - Fællesskab, fleksibilitet og multifunktionelle faciliteter Eller Du bør invitere din nabo på en kop kaffe! Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL:

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2% Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan?

FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan? FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan? Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Nr. Vium Skole, Erik Brandt Dam Arkitekter Nr. Vium Skole, Erik Brandt Dam Arkitekter SKÅDE

Læs mere

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne Ingen har det hele tilsammen har vi alt - som centrale aktører på Mols ønsker vi at skabe et tæt samarbejde mellem skole, børnehave, hal og foreningsliv

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

RudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal

RudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal RudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal Af Lars Wiskum, ekstern udviklingskonsulent, projektleder, Rudersdal Kommune. Over hele landet er interessen og søgningen

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Udearealer september 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen Christine

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Emnet Generel tilfredshed indeholder følgende spørgsmål. Emnet Klassen og kammeraterne indeholder følgende spørgsmål Spørgsmål Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål Er du glad for din skole? Er du glad for dine lærere? Hvor tit... - glæder du dig til at komme i skole? Hvor tit... - glæder du dig til

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Ansøgning til Årets Landsby fra Jordløse, 5683 Haarby. Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Årets tema handler om landsbyudvikling på tværs af generationer,

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 Eksempelprojekter Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 1 Udendørs mødested for ældre X X X I dag er tanken om et udendørs samlingssted med motion i fokus, hvor specielt

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 21. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

mhtml:file://h:\buf\skoleafdeling\udviklingsafdelingen\studentermedhjælper\kis\...

mhtml:file://h:\buf\skoleafdeling\udviklingsafdelingen\studentermedhjælper\kis\... Page 1 of 11 Generel tilfredshed glad Ikke så tit Er du glad for din skole? 65 / 28% 149 / 64% 16 / 7% 3 / 1% dem alle sammen de fleste en nogle enkelte Nej, ingen af dem Er du glad for dine lærere? 59

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere