Ulovlige kapitalejerlån

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulovlige kapitalejerlån"

Transkript

1 Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Cand.merc.aud. Afhandling 1. november 2013 Ulovlige kapitalejerlån - Med fokus på selskabsretlige, skatteretlige og revisionsmæssige problemstillinger Forfattere: Sara Bjerg Jensen Lisette Røjkjær Nielsen Vejleder: René Ferrer Ruiz Cand.merc.aud. 2013

2 Forord Denne afhandling er udarbejdet som afslutning på cand.merc.aud. studiet på Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences. Afhandlingen er udarbejdet som en tværfaglig opgave i fagene selskabsret, skatteret, revision og regnskab. Læser bør derfor have et grundlæggende kendskab til disse fag. Afhandlingen er udarbejdet fra juni oktober 2013 under vejledning af René Ferrer Ruiz. Afhandlingen henvender sig til vejleder og censor samt studerende, kollegaer og øvrige interesserede i ulovlige kapitalejerlån og selskabsretlige, skatteretlige og revisionsmæssige problemstillinger herved. Afhandlingen er udarbejdet i fællesskab mellem forfatterne, og der er derfor ikke udarbejdet en opgørelse over forfatternes bidrag til afhandlingen. Aarhus, den 1. november 2013 Sara Bjerg Jensen Lisette Røjkjær Nielsen Antal tegn inkl. figurer: Side 1 af 99

3 Indholdsfortegnelse Forord Executive Summary Problembeskrivelse Indledning Anvendte forkortelser Begrebsforklaring Problemstilling Problemformulering Metode Beskrivelse Analyse Vurdering Afgrænsning Kildekritik Disposition Lovgrundlag Selskabsretligt lovgrundlag Hovedreglen Undtagelser Tilbagebetaling Skatteretligt lovgrundlag Tidligere regler Nye regler Regnskabsmæssigt lovgrundlag ÅRL Skemakrav til ÅRL Revisionsmæssigt lovgrundlag Delkonklusion Lovlige kontra ulovlige kapitalejerlån Hvad er kapitalejerlån? Formål med regelsæt Side 2 af 99

4 4.3. Konsekvenser ved ulovlige kapitalejerlån Hæftelse Erstatningsansvar Strafansvar Løn/udbytte Øvrige konsekvenser Eksempler på lovlige og ulovlige kapitalejerlån Eksempel 1 Lån fra S til K Eksempel 2 tidspunktet for lånets optagelse Eksempel 3 Lån til ledelsesmedlem Eksempel 4 Kapitalejer i moderselskabet og andre selskaber Eksempel 5 Lån mellem selskaber Eksempel 6 Lån mellem søsterselskaber Delkonklusion Samspillet mellem regelsæt Anvendelsesområde og personkreds Sædvanlig forretningsmæssig disposition Fejlretning Indfrielse kontra løn/udbytte Fordele og ulemper ved forskellige regelsæt Delkonklusion Problemstillinger ved ulovlige kapitalejerlån Udfordringer ved klassifikation som løn eller udbytte Beskatning af udbytte i forhold til selskabsrettens almindelige regler Beskatning af sikkerhedsstillelser selvom sikkerhedsstillelsen ikke er udnyttet Udfordringer ved ompostering til løn eller udbytte Uklarhed om hvornår der skal ske tilbagebetaling Udfordringer vedrørende de lovpligtige renter Revisionsmæssig væsentlighed i forhold til ulovlige kapitalejerlån Uklarhed omkring mulighederne for omgørelse Sammenfatning Delkonklusion Side 3 af 99

5 7. Anvendelse af reglerne i praksis Overdragelse af ejendom fra selskab til kapitalejeren Gældsbrev til kapitalejerens søn Viderefakturering af administrationsomkostninger Private andele Firmabenzinkort og øvrige udlæg Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Side 4 af 99

6 1. Executive Summary The overall purpose of this thesis is to identify and analyze the issues related to illegal loans that are given to shareholders and management. In order to do that the different set of rules about illegal loans to shareholders and management will be described and compared. The main question to be answered is: Which issues do the rules on illegal loans to shareholders and management generate in terms of company law, tax law and auditing? The Danish Company Law (Selskabsloven) creates the basis for the treatment of illegal loans to shareholders and management. According to The Danish Company Law (Selskabsloven), a limited liability company must generally not provide funds to, make loans or provide security for shareholders or management of the company. There are a number of exceptions to the rule. The Danish Tax Assessment Act (Ligningsloven, LL) contains the legal basis for the taxation of illegal loans to shareholders and management. Pursuant to sec. 16 E of LL an illegal loan to a shareholder with a controlling interest must be taxed as salary or dividend. There are also a number of exceptions to this rule. The Danish Financial Statements Act (Årsregnskabsloven) creates the basis for the accounting treatment of illegal loans to shareholders and management. In the case of a loan to a member of the management in the company, the financial statements must include a note about this. The Danish Executive Order on Statements Made by State-Authorised and Registered Public Accountants (Erklæringsbekendtgørelsen) and the Danish Guidance on Statements Made by State- Authorised and Registered Public Accountants (Erklæringsvejledningen) are the basis for the audit of illegal loans to shareholders and management. In case of illegal loans to shareholder or management, the auditor should evaluate whether a qualified opinion or supplementary information should be given in the auditor's report. Loans to shareholders and management can both be legal and illegal. The purpose of the rules about illegal loans to shareholders and management is to protect creditors against the company's shareholders and management drawing funds to themselves and thereby impairing the company s liquidity. In addition, the company's shareholders should not be able to withdraw funds from the company without taxation. There are numerous factors that influence whether a loan to shareholders and management is legal or illegal. A loan granted as part of a usual business transaction will for exam- Side 5 af 99

7 ple be allowed according to company law, and it should not be taxed according to the tax law. The conditions when the loan is granted are crucial for whether a loan is legal or illegal. There are several differences between the different set of rules. Between company law and tax law there are differences in the included group of persons. The definitions are also different in relation to related parties and might be different when it comes to usual business transactions. In addition, there are challenges due to different types of various penalties in the Danish Company Law (selskabsloven) and the Danish Tax Law (ligningsloven). For example the tax law doesn t take in to account for the requirement about repayment in the company law. There are both advantages and disadvantages, at having several set of rules about loans to shareholders and management. It is for example an advantage that the number of illegal loans will be reduced because of the new tax rules. The rules about illegal loans to shareholders and management result in several corporate, tax law and auditing challenges and issues. In relation to company law, a problem with the taxation of the loan as a dividend may occur. Issues also arise with regards to the different penalties in company law and tax law. In principle, the illegal loan to a shareholder or a member of the management must be repaid regardless of the taxation as salary or dividend according to sec. 16 E of LL. It can therefore result in a double penalty. In relation to tax law an issue with the fixation of salaries occurs. There is no legal basis for fixation of salaries in the way the tax law is applied in practice. It can be discussed whether it is fixation of salaries when an illegal loan to shareholder or management is classified as salary. Other challenges arise with regards to whether a loan can be reposted to salary or dividend in the financial year or not. Here, the legal basis should be in place before a reposting can be carried out. In relation to the auditing aspect, challenges regarding materiality levels as opposed to triviality may occur. Based on the identified challenges, it is assessed that there are several inconveniences due to inconsistencies between different set of rules. The application of the rules provides some challenges. It is the classification as a legal or illegal loan to shareholders and management that can provide the major challenges. Subsequently, it must be assessed whether the loan should be taxed, how the financial statement should be designed and what the auditor's report should contain. Side 6 af 99

8 2. Problembeskrivelse Dette afsnit indeholder problembeskrivelsen, som omfatter indledning, anvendte forkortelser og begrebsforklaring samt problemstilling, problemformulering, metode, afgrænsning, kildekritik og afhandlingens disposition Indledning Erhvervsstyrelsen har fra 2006 til 2011 registreret en stigning i revisionsanmærkninger, i form af et forbehold eller en supplerende oplysning på 347 % 1. Heri er indeholdt en stigning i antallet af regnskaber med ulovlige kapitalejerlån på 88 %. Udover en faktisk stigning i antallet af ulovlige kapitalejerlån er der ligeledes sket en stigning i andelen af reviderede regnskaber med ulovlige kapitalejerlån. Andelen af regnskaber med ulovlige kapitalejerlån er steget fra 5,4 % i 2006 til 8,5 % i Stigningen kan eksempelvis skyldes krisen i dansk økonomi. Derudover kan andelen være forøget ved muligheden for at fravælge revisionen i danske selskaber, hvorved antallet af reviderede selskaber er faldet. Antallet af reviderede regnskaber er faldet fra i 2009 til i Fra 2006 til 2011 er antallet af reviderede regnskaber dog steget. Andelen kan ligeledes være steget pga. et større fokus fra revisors side, hvor revisor er blevet mere opmærksom på, at der skal være en supplerende oplysning, såfremt der er et ulovligt kapitalejerlån i årsregnskabet. Revisor støder på baggrund af denne udvikling oftere ind i problemstillinger omkring ulovlige kapitalejerlån. SKAT udsender hvert år en produktionsplan, som beskriver, hvilke opgaver SKAT vil prioritere i det pågældende år. I 2013 indeholder fokusområderne bl.a. hovedaktionærforhold herunder ulovlige kapitalejerlån 3. De nye krav om elektronisk indberetning af årsregnskaber giver Erhvervsstyrelsen mulighed for hurtigere at identificere, hvilke regnskaber der indeholder ulovlige kapitalejerlån, og SKAT kan dermed få adgang til oplysningerne hurtigere end tidligere. Dette er under forudsætning af, at revisor har afgivet supplerende oplysning omkring forholdet i årsregnskabet, at lånet er tilstede på balancedagen, at lånet er præsenteret separat i årsregnskabet, eller at der er den lovkrævede note i årsregnskabet. Regeringen har foretaget et indgreb mod kapitalejerlån i de tilfælde, hvor låntager er hovedaktionær eller har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Indgrebet betyder, at hovedaktionæren 1 FSR, september 2012, side 2 2 FSR, oktober 2012, side 2 3 FSR, marts 2013 Side 7 af 99

9 bliver beskattet som udbytte eller løn af lån optaget efter 14. august Skattepligten elimineres ikke af en eventuel tilbagebetaling af lånet, hvorfor der kan opstå udfordringer mellem skatteretten og selskabsrettens behandling af ulovlige kapitalejerlån 4. Indgrebet giver derfor også udfordringer for revisors arbejde i forbindelse med revision af de pågældende selskabers årsregnskab Anvendte forkortelser A/S: Aktieselskab ApS: Anpartsselskab FSR: FSR Danske Revisorer IFRS: International Financial Reporting Standards KGL: Kursgevinstloven KSL: Kildeskatteloven LL: Ligningsloven P/S: Partnerselskab SEL: Selskabsskatteloven SFL: Skatteforvaltningsloven SKL: Skattekontrolloven SL: Selskabsloven STRL: Straffeloven SØIK: Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet ÅRL: Årsregnskabsloven Begrebsforklaring Kapitalejerlån: En samlet betegnelse for lån eller sikkerhedsstillelse til kapitalejere og medlemmer af ledelsen. Blev tidligere kaldt aktionærlån, anpartshaverlån og ledelseslån. Kapitalejere: En samlet betegnelse for aktionærer og anpartshavere. Kapitalselskab: Et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab jf. SL 5, stk. 1, nr. 17. Ledelsen: En samlet betegnelse for direktionen, den eventuelle bestyrelse og det eventuelle tilsynsråd. 4 FSR, september 2012 Side 8 af 99

10 Moderselskab: Et kapitalselskab, som har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder jf. SL 5, stk. 1, nr. 20. Søsterselskaber: Selskaber der ejes af det samme moderselskab Problemstilling Den 18. september 2012 blev ændringer af ligningsloven vedtaget, herunder ændring i beskatningen af ulovlige kapitalejerlån til hovedaktionæren i et selskab. Reglerne trådte i kraft for lån ydet efter 14. august Reglerne gælder for hovedaktionærens pengelån og sikkerhedsstillelser stillet for kapitalejerens private lån. De nye regler medfører, at lånet skal beskattes som løn eller udbytte, og det långivende selskab skal indberette og indeholde kildeskat. Det er dog alene skatteretligt, at lånet skal klassificeres som løn eller udbytte. Selskabsretligt vil der stadig være tale om et ulovligt kapitalejerlån, som skal forrentes og tilbagebetales efter selskabsloven. Disse uoverensstemmelser mellem de skattemæssige og selskabsretlige regler kan derfor give anledning til problemer i praksis. De senere år har SKAT og Erhvervsstyrelsen haft større fokus på ulovlige kapitalejerlån. Erhvervsstyrelsen udarbejder således hvert år en rapport over andelen af ulovlige kapitalejerlån i forhold til antallet af reviderede årsregnskaber. Erhvervsstyrelsens fokus er herefter at indhente dokumentation for, at lånet er blevet tilbagebetalt. Revisors fokus på korrekt kategorisering af ulovlige kapitalejerlån er således vigtig for Erhvervsstyrelsens og SKAT s arbejde, hvilket kan give anledning til revisionsmæssige problemstillinger. Det skal derfor vurderes, hvornår det er væsentligt for revisor at kategorisere et lån som et ulovligt kapitalejerlån med modifikation af revisionspåtegningen både i form af væsentlighed af beløbets størrelse og lånets længde. Dette er nogle af de udfordringer og problemstillinger revisor kan møde i sit arbejde med ulovlige kapitalejerlån. Den overordnede problemstilling er med baggrund i ovenstående, hvorvidt de nye skattemæssige regler giver anledning til problemstillinger i forhold til selskabsretten samt de yderligere problemstillinger reglerne omkring ulovlige kapitalejerlån giver anledning til, herunder selskabsretlige og revisionsmæssige udfordringer. Side 9 af 99

11 2.4. Problemformulering Ud fra ovenstående problemstilling, defineres følgende hovedspørgsmål: Hvilke selskabsretlige, skatteretlige og revisionsmæssige problemstillinger giver reglerne om ulovlig kapitalejerlån anledning til? Til besvarelsen af ovenstående hovedspørgsmål, formuleres følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilket lovgrundlag ligger til grund for behandlingen af ulovlige kapitalejerlån? 2. Hvad er kapitalejerlån, og hvilke er henholdsvis lovlige kontra ulovlige? 3. Hvordan er samspillet mellem de forskellige regelsæt om ulovlige kapitalejerlån, herunder samspillet mellem selskabsretten og skatteretten? 4. Hvilke selskabsretlige, skatteretlige og revisionsmæssige udfordringer/problemstillinger giver reglerne om ulovlige kapitalejerlån? 5. Hvordan anvendes reglerne om ulovlige kapitalejerlån i praksis? I underspørgsmål 1 fastlægges lovgrundlaget for ulovlige kapitalejerlån. Afsnittet medtages som en form for indledning til afhandlingen for at få en overordnet baggrundsviden omkring det lovgrundlag, der anvendes i afhandlingen. De selskabsretlige, skatteretlige, regnskabsmæssige og revisionsmæssige regler for ulovlige kapitalejerlån beskrives. Underspørgsmål 2 medtages i afhandlingen, da en analyse/diskussion af hvilke lån, der er henholdsvis lovlige kontra ulovlige, i forhold til selskabsretten, er relevant for den fortsættende analyse af selskabsretlige problemstillinger. Fastlæggelsen af hvilke lån, der er henholdsvis lovlige kontra ulovlige, er en vigtig del af det selskabsretlige grundlag. I underspørgsmål 3 foretages en sammenligning af de forskellige regelsæt omkring ulovlige kapitalejerlån beskrevet i besvarelsen af underspørgsmål 1. Herunder analyseres samspillet mellem selskabsretten og skatteretten, bl.a. analyseres forskellen i hvilken personkreds de enkelte regelsæt er rettet mod. Denne sammenligning er medtaget for at kunne identificere problemstillinger ved de to forskellige regelsæt. Side 10 af 99

12 Underspørgsmål 4 er det centrale spørgsmål, som bærer størstedelen af analysen i afhandlingen. I underspørgsmålet vil de selskabsretlige, skatteretlige og revisionsmæssige udfordringer og problemstillinger blive analyseret. Her analyseres bl.a. problemstillinger, der kan identificeres med udgangspunkt i underspørgsmål 3. Underspørgsmål 4 er en direkte besvarelse af hovedspørgsmålet. I underspørgsmål 5 gives der nogle fiktive eksempler på, hvordan forskellige situationer omkring ulovlige kapitalejerlån kan løses i praksis. Eksemplerne vil tage udgangspunkt i analysen i spørgsmål 3 og 4, og vil derfor indeholde diskussioner af de forskellige situationer, hvor der er særlige udfordringer for revisor. Spørgsmål 5 medtages derfor i afhandlingen for at få en praktisk vinkel på emnet, således at afhandlingen kan bruges som inspirationskilde. Det vurderes, at ovenstående 5 underspørgsmål samlet set er dækkende for besvarelsen af hovedspørgsmålet, samt at der ud fra beskrivelsen, analysen og vurderingen i underspørgsmålene kan foretages en konklusion på hovedspørgsmålet Metode Af ovenstående underspørgsmål fremgår det, at der vil blive foretaget en beskrivelse af lovgrundlaget bag ulovlige kapitalejerlån. Derudover foretages en identifikation af problemstillinger forbundet med ulovlige kapitalejerlån samt en analyse og vurdering af konkrete eksempler på ulovlige kapitalejerlån. Afhandlingen indeholder dermed elementer af både beskrivende, problemidentificerende, forklarende, forstående og problemløsende undersøgelsesformål 5. Der er dog størst fokus på analyse og diskussion i afhandlingen. Afhandlingen skrives som en tværfaglig opgave i fagene Revision, Selskabsret og Skatteret. Afhandlingen indeholder dog også enkelte elementer fra faget Regnskab. De nævnte fag er alle fra cand.merc.aud. studiet. Nedenfor foretages en mere specificeret formulering af, hvorledes ovenstående underspørgsmål vil blive besvaret ved hjælp af beskrivelse, analyse og vurdering. 5 Andersen, 2008, side 24 Side 11 af 99

13 Beskrivelse Lovgrundlaget for ulovlige kapitalejerlån beskrives herunder de selskabsretlige, skatteretlige, regnskabsmæssige og revisionsmæssige regler for ulovlige kapitalejerlån. Beskrivelsen ligger til grund for den senere analyse. Beskrivelsen af selskabsretten tager udgangspunkt i selskabsloven og de dertilhørende kommentarer og bemærkninger. Beskrivelsen af de skattemæssige regler tager udgangspunkt i de nye regler omkring ulovlige kapitalejerlån herunder beskatningen som løn og udbytte, jf. ovenstående problembeskrivelse. Der foretages ligeledes en beskrivelse af de tidligere regler på området. Regnskabsmæssigt vil notekrav og oplysningskrav blive beskrevet med udgangspunkt i årsregnskabsloven. Beskrivelsen af den revisionsmæssige behandling af ulovlige kapitalejerlån tager udgangspunkt i en beskrivelse af revisionspåtegningen, herunder hvordan revisionspåtegningen modificeres, såfremt der er et ulovligt kapitalejerlån i årsregnskabet. Reglerne om kapitalejerlån, herunder hvilke lån der er lovlige kontra ulovlige, beskrives ud fra selskabsloven. Beskrivelsen danner grundlag for en analyse af lovlige kontra ulovlige kapitalejerlån med henvisning til praksis på området. Der foretages endvidere en beskrivelse af formålet med reglerne omkring ulovlige kapitalejerlån, herunder hvorfor det er ulovligt for en kapitalejer og et ledelsesmedlem at have lån i selskabet. Der foretages ligeledes en beskrivelse af de konsekvenser, der opstår, såfremt der, på trods af forbuddet mod ulovlige kapitalejerlån, alligevel er et sådant lån i selskabet Analyse Der foretages en analyse af ulovlige kapitalejerlån, herunder hvilke lån der er lovlige kontra ulovlige. Analysen tager udgangspunkt i beskrivelsen heraf ud fra selskabsloven. Der vil i analysen blive inddraget en række eksempler på lån, som vil blive analyseret med baggrund i lovgrundlag samt lovbemærkninger. Det vil derfor blive diskuteret, hvorfor de enkelte lån er henholdsvis lovlige kontra ulovlige. Der foretages en sammenligning mellem selskabsretten og skatteretten for identifikation af uoverensstemmelser mellem de to regelsæt. Herved identificeres mulige problemstillinger, som de to regelsæt giver anledning til. I tilknytning hertil foretages der ligeledes en analyse af de fordele og ulemper, der opstår ved, at samme forhold behandles forskelligt efter henholdsvis selskabsretten og skatteretten. Side 12 af 99

14 De selskabsretlige, skatteretlige og revisionsmæssige udfordringer og problemstillinger analyseres. Analyse af de selskabsretlige og skatteretlige problemstillinger tager udgangspunkt i ovennævnte sammenligning af de to regelsæt. De skattemæssige problemstillinger analyseres, herunder ompostering af lånet til løn eller udbytte. Endvidere analyseres udfordringerne omkring løn og udbytte bl.a. i forhold til selskabsrettens bestemmelser omkring godkendelse af udbytte på generalforsamlingen. Uoverensstemmelser i forhold til sanktioner ifølge selskabsretten analyseres, herunder ligeledes tilbagebetalingskravet, hvorved muligheden for dobbeltbeskatning kan opstå. Der foretages endvidere en identifikation og analyse af de revisionsmæssige problemstillinger i forhold til revisionspåtegningen herunder væsentlighed. Der er mange af problemstillingerne, der omhandler forholdet mellem kapitalejer og selskabet, hvorfor fokus i opgaven ligger her. Der foretages en analyse/diskussion af eksempler udvalgt med baggrund i ovenstående analyse af problemstillinger. Eksemplerne er af praktisk relevans og vil indeholde en analyse/diskussion af, hvordan den konkrete situation skal behandles selskabsretligt, skatteretligt og revisionsmæssigt Vurdering Med baggrund i den foretagne analyse foretages en vurdering af, om der er samspil mellem de forskellige regelsæt omkring ulovlige kapitalejerlån, herunder en vurdering af de fordele og ulemper, der er ved de forskellige regelsæt. Der foretages, med udgangspunkt i de analyserede problemstillinger, ligeledes en vurdering af reglernes hensigtsmæssighed, herunder især i forhold til de uoverensstemmelser, der opstår mellem de forskellige regelsæt. Analysen af de udvalgte eksempler indeholder ligeledes en vurdering af den selskabsretlige, skatteretlige og revisionsmæssige behandling. Vurderingen kommer bl.a. i spil ved den revisionsmæssige behandling, herunder hvilken påtegning revisor skal give på årsregnskabet. Der fokuseres hovedsageligt på den skatteretlige og selskabsretlige vurdering Afgrænsning Der afgrænses fra øvrige selskabsretlige regler end de selskabsretlige regler omkring ulovlige kapitalejerlån (kapitel 13 i selskabsloven) og udbyttereglerne (kapitel 11 i selskabsloven). Derudover Side 13 af 99

15 afgrænses der fra reglerne om selvfinansiering. Selvfinansiering vil dog kort blive beskrevet under lovgrundlaget, da reglerne om ulovlige kapitalejerlån indeholder undtagelser herom. Der afgrænses fra øvrige skatteregler end skatteregler omhandlende ulovlige kapitalejerlån, herunder behandlingen i ligningsloven, kursgevinstloven og kildeskatteloven. Der afgrænses fra øvrige regnskabsmæssige regler end årsregnskabsloven, og der afgrænses derfor bl.a. fra IFRS. Der afgrænses fra lovgivning omkring revision, som ikke omfatter erklæringsbekendtgørelsen samt erklæringsvejledningen. Dette skyldes, at lovgrundlaget for ulovlige kapitalejerlåns påvirkning på revisionspåtegningen findes heri. Der afgrænses endvidere fra de nye regler vedrørende udvidet gennemgang. Der afgrænses fra revisor ansvar og pligter i forhold til ulovlige kapitalejerlån, da der hovedsageligt fokuseres på selskab, kapitalejer og ledelse. Der afgrænses fra ulovlige kapitalejerlån mellem parter i 2 forskellige lande. Der afgrænses desuden fra ulovlige kapitalejerlån i alle andre selskaber end aktie- og anpartsselskaber. Der afgrænses fra de specielle regler, der findes for partnerselskaber og kommanditselskaber mv. Der afgrænses fra cash-pool ordninger, da det er et specielt likviditetsstyringsredskab indenfor koncernforbundne selskaber. Lån mellem kapitalselskaber er, i begrænset omfang, omfattet af afhandlingen, hvor cash-pool ordninger udgør en lille del heraf, og derfor ikke findes relevant for afhandlingens hovedspørgsmål Kildekritik Kilder kan have forskellige motiverende faktorers bag det de skriver, og det er derfor vigtigt, at forholde sig kritisk til de udsagn og påstande kilderne har. Kilderne har dermed forskellig anvendelighed til beskrivelse, analyse og vurdering. Derudover kan kilder ligeledes være fejlbehæftet, og kilderne kan derfor have forskellig troværdighed. I dette afsnit foretages en kritik af den litteratur, der er anvendt i afhandlingen. Side 14 af 99

16 De primære kilder i afhandlingen er lovgrundlaget, herunder selskabsloven, ligningsloven, årsregnskabsloven og erklæringsbekendtgørelsen samt lovbemærkninger og forarbejder hertil. Da der er tale om love og lovmateriale, vurderes det, at der ikke er problemer med troværdigheden heraf. De sekundære kilder i afhandlingen er diverse artikler, publikationer og internetsider. Der anvendes bl.a. publikationer fra FSR og anerkendte revisionsfirmaer. FSR og revisionsfirmaer ser reglerne fra revisors synspunkt, hvilket der ikke vurderes at være problemer med i afhandlingen, da regler udstukket af FSR må anses for at være gældende for revisionsbranchen. FSR foretager bl.a. forespørgsler til Erhvervsstyrelsen til at underbygge undersøgelser foretaget af arbejdsgrupper mv. FSR er en troværdig kilde, da størstedelen af revisionsbranchen følger FSR og deres udmeldinger. Der kan dog komme fremtidige afgørelser, som vil ændre deres fortolkning af reglerne. Til analyserne i afhandlingen anvendes desuden afgørelser. Her er det vigtigt, at de nyeste afgørelser på området anvendes, idet praksis kan ændres i løbet af en årrække. Der er endnu ikke mange afgørelser på området, hvorfor det meste af opgaven er baseret på FSR, revisionsvirksomheder, advokater mv. samt vores egne fortolkninger. I analysen er der anvendt artikler af John Bygholm. Disse artikler er meget holdningspræget, hvorfor artiklerne er anvendt med påpasselighed. Det er derfor John Bygholms meninger, der kommer til udtryk i artiklerne, hvorfor læser af afhandlingen skal være opmærksom herpå. Der er til brug for analysen endvidere rettet henvendelse til Erhvervsstyrelsen. Der er gennemført en samtale med Kasper Hansen, fuldmægtig, fra Erhvervsstyrelsen, Erhvervsvilkår og Regulering. Samtalen er gengivet i bilag 2. Det vurderes, at der er tale om en troværdig kilde, og at Kasper Hansens udtalelser derfor godt kan anvendes i analysen. Udtalelserne fra Kasper Hansen underbygges desuden af øvrige kilder. Det vurderes, at de kilder, der er anvendt i afhandlingen, samlet set er tilstrækkelige og kvalitetssikre nok til at underbygge en dokumenteret, nuanceret og tværfaglig opgave indenfor selskabsret, skatteret og revision. Side 15 af 99

17 2.8. Disposition Nedenstående figur 1 viser disponeringen af afhandlingen. Afhandlingen er delt op i 8 hovedpunkter, hvor første hovedpunkt består af et engelsk resumé af afhandlingen. Andet hovedpunkt omfatter problembeskrivelsen, som er delt op i en indledning, problemstilling, problemformulering, metode, afgrænsning samt kildekritik. De resterende 5 hovedpunkter består af de i afsnit 2.4 nævnte underspørgsmål. Det sidste hovedpunkt omhandler de afsluttende afsnit herunder konklusion samt litteraturliste. Executive Summary 1. Executive Summary Problembeskrivelse Besvarelse af underspørgsmål 1 Besvarelse af underspørgsmål 2 Besvarelse af underspørgsmål 3 Besvarelse af underspørgsmål 4 Besvarelse af underspørgsmål 5 2. Indledning, problembeskrivelse, problemformulering, metode, afgrænsning, kildekritik og diposition 3. Lovgrundlag 4. Lovlige kontra ulovlige kapitalejerlån 5. Samspillet mellem regelsæt 6. Problemstillinger ved ulovlige kapitalejerlån 7. Avendelse af reglerne i praksis Afsluttende 8. Konklusion 9. Litteraturliste Figur 1 Oversigt over disposition Side 16 af 99

18 3. Lovgrundlag I det følgende afsnit beskrives lovgrundlaget for kapitalejerlån, da lovgrundlaget vil danne grundlag for den videre analyse i afhandlingen. Afsnittet beskriver det selskabsretlige, skatteretlige, regnskabsmæssige og revisionsmæssige lovgrundlag Selskabsretligt lovgrundlag Det selskabsretlige lovgrundlag, vedrørende ulovlige kapitalejerlån, findes i selskabslovens kapitel 13, herunder samt om selvfinansiering Hovedreglen Hovedreglen vedrørende forbuddet mod kapitalejerlån findes i SL 210, stk. 1. Heraf fremgår det, at et kapitalselskab hverken direkte eller indirekte må stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet. Et kapitalselskab må ligeledes ikke stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhedsstillelser for kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Forbuddet i SL 210, stk. 1 gælder ligeledes personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtsskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær. Disse nærtstående personer omfatter derfor ægtefæller, børn, forældre, samlevere og andre personer, der har særlig tilknytning til kapitalejeren/ledelsesmedlemmet. Personer, der på anden måde står den pågældende særligt nær, tager fortrinsvis sigte på samlevere 6. Søskende er ikke direkte nævnt i paragraffen, men kan indgå i begrebet andre personer. Det vil derfor afhænge af en konkret vurdering, om søskende vil være omfattet af forbuddet, hvilket de formentligt vil være i de fleste tilfælde. Teoretisk set vil der dog kunne forekomme situationer, hvor der er minimal kontakt til fx søskende, hvorfor disse ikke vil kunne betragtes som nærtstående. Forbuddet mod kapitalejerlån omfatter dermed kapitalejere og ledelsen i selskabet og i moderselskabet. Kapitalejere omfatter både juridiske og fysiske personer, herunder kapitalselskaber, person- 6 Krüger Andersen, side 274 Side 17 af 99

19 selskaber, fonde og foreninger mv. Forbuddet vedrørende kapitalejerlån er ikke betinget af bestemmende indflydelse og gælder derfor uanset størrelsen af ejerandelen. Et lån til en minoritetsaktionær er derfor lige så ulovligt som et lån til hovedaktionæren 7. Ledelsen omfatter medlemmer af direktionen, bestyrelsen og tilsynsrådet, dvs. alle der deltager i den daglige ledelse. Det er væsentligt at se på det tidspunkt lånet til kapitalejeren/ledelsesmedlemmet ydes. Er man ikke kapitalejer/ledelsesmedlem på det tidspunkt lånet ydes, men efterfølgende bliver kapitalejer/ledelsesmedlem, er lånet ikke ulovligt. At lånet er lovligt er dog betinget af, at lånevilkårene ikke ændres væsentligt efterfølgende, og at der ikke er tale om omgåelse. Lånet kan således blive ulovligt, hvis fx afdragsprofilen ikke overholdes. Omvendt vil et lån, der er optaget mens den pågældende person er kapitalejer/ledelsesmedlem, stadig være ulovligt, selvom personen sælger sine ejerandele eller udtræder af ledelsen. Det afgørende er derfor personens status på lånets optagelsestidspunkt Undtagelser SL indeholder følgende undtagelser til hovedreglen i SL 210, stk. 1: Selvfinansiering, SL 210, stk. 2 Koncernlån, SL 211 Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, SL 212 Pengeinstitutter, SL 213 Medarbejdere, SL 214 Er der tale om selvfinansiering efter reglerne i SL , kan et selskab lovligt, direkte eller indirekte, stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet jf. SL 210, stk. 2. Hovedreglen i SL 206, stk. 1 er, at selvfinansiering er ulovligt, dvs. at der ikke må stilles midler til rådighed, ydes lån eller stilles sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab. Selvfinansiering er dog lovligt under visse betingelser jf. SL 210, stk. 3 og SL Betingelserne omfatter: Kreditvurdering af den kreds, der modtager selskabets økonomiske bistand, SL 206, stk. 3 Godkendelse af generalforsamlingen før der ydes økonomisk bistand, SL Krüger Andersen, side Krüger Andersen, side 273 Side 18 af 99

20 Den økonomiske bistand skal være forsvarlig og skal kunne rummes indenfor de frie reserver i årsrapporten, SL 208 Ydelsen af den økonomiske bistand skal ske på sædvanlige markedsvilkår, SL 209 Ifølge SL 211 kan et kapitalselskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser. Både lån til direkte og indirekte moderselskaber er omfattet af bestemmelsen. Erhvervsstyrelsen bestemmer hvilke lande, der er omfattet af SL 211, stk. 1. For at være omfattet af SL 211, stk. 1 skal moderselskabet have hjemsted i et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz, eller have hjemsted i Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA. Moderselskabet skal være et A/S, ApS, P/S eller et selskab med en tilsvarende rets form 9. Et kapitalselskab kan kun have ét direkte moderselskab. Er der flere selskaber, der opfylder betingelserne for at være moderselskab jf. SL 7, er det det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse, der anses for at være moderselskab jf. SL 6. En anden undtagelse til forbuddet mod kapitalejerlån er bestemmelsen omkring sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Er der stillet midler til rådighed, ydet lån eller stillet sikkerhed for de i SL 210 nævnte personer, som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, er dette lovligt jf. SL 212. Som hovedregel er en sædvanlig forretningsmæssig disposition kendetegnet ved, at selskabet sædvanligvis foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter, fx hvis et selskab handler med et givent produkt og giver en tilsvarende kredittid, som selskabet ville have givet til en uafhængig part. Vilkårene for transaktionen skal ligeledes være sædvanlige, herunder bl.a. betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv. Transaktionen vil derfor kunne ændre sig fra at være lovlig til at være ulovlig, hvis der sker væsentlige ændringer, i de vilkår dispositionen er indgået på baggrund af. Dette skyldes, at vilkårene således ikke længere er overensstemmende med de vilkår, der anvendes overfor tredjemand. Sådanne ændringer i vilkår kan fx være ændringer i renten, lånets valuta, henstand med betaling mv. 10. Det kan ligeledes være, at afdragsprofilen ikke overholdes, så kan der være tale om et ulovligt kapitalejerlån, selvom lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. 9 BKG nr Bunch, Lars og Rosenberg, Ida, note 1268 Side 19 af 99

21 Ifølge UfR.2003B.201 skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition undtaget fra SL 210, stk : Kapitalejeren og selskabet har en fælles interesse i, at der bliver ydet lån eller garanti til det pågældende formål. Vilkårene for dispositionen er fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og dispositionen krænker ikke andre kapitalejere eller selskabets kreditorer. Vilkårene er fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige principper og dispositionen er et led i selskabets forretninger. Dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er nødvendig for at opretholde selskabets nuværende position. Selskabet ville også have foretaget dispositionen, hvis det ikke havde været under kapitalejerens indflydelse. Der tages fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets mellemværende med kapitalejeren, og lånet bliver afviklet på sædvanlig måde, så selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt. Forbuddet mod kapitalejerlån i SL 210 finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et pengeinstitut, hvorfor et pengeinstitut gerne må yde lån til eller stille sikkerhed for medarbejdere og selskabets ledelse jf. SL 213. Forbuddet mod kapitalejerlån i SL 210 finder ligeledes ikke anvendelse på dispositioner i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele af eller til medarbejdere i selskabet eller et datterselskab jf. SL 214, stk. 1. Dispositionen må dog kun foretages med midler, der er frie reserver jf. SL 214, stk. 3. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en generel medarbejderordning og ikke kun økonomisk bistand til enkelte medarbejdere. Selskabets ledelse er ikke omfattet af undtagelsen, dvs. at direktører og øvrige ledelsesmedlemmer ikke er omfattet. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er dog omfattet Bunch, Lars og Rosenberg, Ida, note 1268 (Neville, Mette og Werlauff, Erik UfR.2003B.201) 12 Selskabsloven, karnov note 795 Side 20 af 99

22 Tilbagebetaling SL 215 indeholder regler om tilbagebetaling og hæftelse af ulovlige kapitalejerlån efter SL 210, stk. 1. Har et selskab ydet økonomisk bistand i strid med SL 210, skal beløbet tilbagebetales til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet. Den årlige rente fastlægges til den rente, der er fastsat i renteloven med tillæg af 2 %. I renteloven fastsættes renten til den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastlagt med tillæg af 8 %. Udlånsrenten er fra 3. maj ,20 % 13, dvs. at den samlede rente beregnes til 0,20 % + 8 % + 2 % = 10,20 %. Der kan dog mellem selskab og kapitalejer aftales en højere rente, hvorfor renten på 10,20 % er et minimumskrav til renten. Kan der ikke ske tilbagebetaling, eller kan aftalen om økonomisk bistand ikke bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftalen om eller opretholdt dispositioner i strid med SL 210, stk. 1 for det tab, som selskabet måtte blive påført jf. SL 215, stk. 2. De øvrige ledelsesmedlemmer ud over låntageren kan dermed også blive ansvarlige, da ledelsesmedlemmerne aktivt skal gøre noget for at få lånet tilbagebetalt. Låntagers salg af kapitalandelene i selskabet eller udtræden af selskabets ledelse betragtes ikke som en afvikling af lånet. Det ulovlige forhold kan kun ophøre gennem tilbagebetaling 14. Erhvervsstyrelsen har ulovlige kapitalejerlån som fokusområde, og lånene anmeldelse til SØIK 15. Erhvervsstyrelsen udsender en skrivelse til selskabets ledelse, hvoraf det fremgår, at selskabets ledelse skal søge det ulovlige kapitalejerlån inddrevet straks, og herefter fremsende dokumentation til Erhvervsstyrelsen om, at lånet er blevet indfriet. Dokumentationen skal indeholde en erklæring fra selskabets ledelse og selskabets revisor om, at lånet er blevet tilbagebetalt til selskabet. Såfremt denne dokumentation ikke fremsendes inden den givne frist, kan Erhvervsstyrelsen pålægge tvangsbøder jf. ÅRL 162, stk. 1 og SL 366, stk. 2. Afhængig af lånets størrelse, kan Erhvervsstyrelsen anmelde sagen til politiet. Der vil derfor kunne pålægges en bøde, som er afhængig af lånets størrelse. Ved fastsættelsen af bødens størrelse bliver der taget udgangspunkt i en højesterets- 13 https://www.nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/side/officielle_rentesatser!opendocument, Krüger Andersen, side %20og%20anpartsselskaber/Ulovlige%20laan%20til%20kapitalejere%20og%20ledelse, Side 21 af 99

23 dom 16, som siger, at hvis der sker betaling inden 6 uger, er bøden på 2,50 % af lånets størrelse. Går der mere end 6 uger er bøden på 5 % af lånets størrelse. 17 Sikkerhedsstillelser foretaget i strid med SL 210 er bindende for selskabet, hvis aftaleparten var i god tro, dvs. at aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerhedsstillelsen var i strid med SL 210 jf. SL 215, stk. 3. På trods af at sikkerhedsstillelsen er ulovlig, vil den stadig kunne være bindende for selskabet Skatteretligt lovgrundlag Den 18. september 2012 blev en ændring af ligningsloven vedtaget. Ændringen af LL indeholder ændrede skatteregler om ulovlige kapitalejerlån. Loven har til formål at fjerne incitamentet til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKAT s compliance-undersøgelser har vist, at kapitalejerlån ofte anvendes til at finansiere privatforbrug, og de derfor reelt træder i stedet for løn eller udbytte 18. Nedenfor beskrives de tidligere regler om beskatning af kapitalejerlån samt de nye regler, som gælder for lån til selskabets hovedaktionær ydet fra og med den 14. august Tidligere regler Den tidligere praksis for beskatning af ulovlige kapitalejerlån er, at kapitalejerlånet behandles som almindelige lån. Den skattemæssige behandling af kapitalejerlånet mellem selskabet og kapitalejer sker derfor efter samme regler, uanset om der er tale om et lovligt eller ulovligt kapitalejerlån. Kapitalejerlånet er derfor blevet skatteretligt anerkendt, såfremt det er blevet forrentet på markedsmæssige vilkår. Renten kan i praksis fastsættes til diskontoen + 4 %. Når Erhvervsstyrelsen har stillet krav om tilbagebetaling og forrentning af lånet, skal lånet i praksis forrentes med selskabslovens forhøjede rente for ulovlige kapitalejerlån, ca. 10,20 % jf. afsnit Kapitalejerlånet kan dog blive anset som maskeret udbytte/løn til kapitalejeren, såfremt kapitalejeren på lånetidspunktet var insolvent. Insolvensbedømmelsen er i praksis vanskelig, da det kræver, at 16 UfR H 17 side 2, LFF , bemærkninger til lovforslaget afsnit LFF , bemærkninger til lovforslaget afsnit Side 22 af 99

24 SKAT skal gennemgå kapitalejerens samlede økonomi. Er kapitalejeren solvent på lånetidspunktet, kan der dog ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset om kapitalejeren bliver insolvent på et senere tidspunkt, hvorved lånet ikke kan tilbagebetales Nye regler Det skattemæssige lovgrundlag, vedrørende ulovlige kapitalejerlån, findes nu i LL 16 E. Der skelnes mellem lån der ydes, for sikkerheder der stilles, og for midler der stilles til rådighed før og efter 14. august Lån, sikkerheder mv. før 14. august 2012 skal behandles efter de tidligere regler jf. afsnit 3.2.1, mens lån, sikkerheder mv. fra og med 14. august 2012 skal behandles efter LL 16 E. LL 16 E gælder for selskaber mv. omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende for selskaber mv. hjemhørende i udlandet. Selskaber indeholdt i SEL 1, stk. 1, nr. 1 og 2 er aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for fx selskabets forpligtelser. Det er således ikke afgørende, om lånet er ydet fra et dansk selskab eller et udenlandsk selskab, selvom lånet kan være lovligt i det pågældende land, hvor selskabet er hjemhørende. LL 16 E gælder derudover for lån ydet direkte eller indirekte til en fysisk person forudsat, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af LL 2, dvs. i tilfælde, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridiske personer 21. En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse, men er nærtstående til en kapitalejer med bestemmende indflydelse, er ligeledes omfattet af bestemmelsen i LL 16 E jf. LL 2. Et lån til et personligt selskab fx et I/S vil ligeledes være omfattet af LL 16 E, da det personlige selskab i skatteretlig henseende vil være en transparent enhed. Et lån fra et aktieselskab til et personligt selskab vil derfor blive betragtet som et lån fra aktieselskabet til kapitalejeren. Ifølge de nye regler om beskatning af kapitalejerlån, skal et kapitalejerlån beskattes på udbetalingstidspunktet. Herved fjernes incitamentet til at omdøbe reel løn og udbytte til et lån, da de skattemæssige fordele herved forsvinder 22. Beskatningen sker jf. LL 16 E efter skattelovgivningens 20 LFF , bemærkninger til lovforslaget afsnit LFF , bemærkninger til lovforslaget afsnit KPMG (september 2012), side 3 Side 23 af 99

25 almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, dvs. at der skal ske beskatning som løn eller udbytte. Det er udgangspunktet, at lånet skal beskattes som løn, hvis hovedaktionæren arbejder i selskabet. Arbejder hovedaktionæren ikke i selskabet, skal der ske beskatning som udbytte 23. Skal der ske beskatning som løn, må lånet og dermed lønnen ikke overstige, hvad der vil være rimelig betaling for den arbejdsindsats, kapitalejeren har lagt i selskabet. Der er forholdsvis brede grænser for, at beløbet vil blive anerkendt som løn, hvis der udføres en given arbejdsindsats i selskabet. Er der dermed tale om et passivt selskab, hvor midlerne fx anbringes i værdipapirer, kan der ikke ske beskatning som løn 24. Klassificeres lånet som løn, vil selskabet have fradrag for udgiften i regnskabet. Er der fra selskabet ydet et lån til en nærtstående, som ikke er kapitalejer eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. Har en sådan person foretaget en hævning uden tilbagebetalingspligt i skattemæssig henseende, kan hævningen i praksis anses for at have passeret den nærtstående kapitalejer med bestemmende indflydelse. Dette vil i praksis sige, at hvis en kapitalejers ægtefælle har hævet et pengebeløb i selskabet, skal kapitalejeren beskattes af lånet som løn eller udbytte. Mellem ægtefæller vil der ikke ske yderligere beskatning, men hvis låntager er en anden nærtstående, vil det, afhængigt af relationen mellem parterne, kunne betyde, at låntageren ligeledes bliver skattepligtig af lånet 25. En efterfølgende indbetaling fra kapitalejeren til selskabet medfører ikke, at skatten ophæves, hvilket vil sige, at kapitalejeren stadig vil skulle beskattes af lånet som løn eller udbytte, selvom lånet er udlignet 26. Reglerne i LL 16 E gælder ligeledes, hvis selskabet stiller sikkerhed for hovedaktionærens gæld. Her vil beskatningen svare til den pålydende værdi af sikkerhedsstillelsen 27. Sker der tilbagebetaling af lånet til selskabet, og lånet er beskattet ved kapitalejeren som løn eller udbytte, medregnes det tilbagebetalte beløb ikke i selskabets skattepligtige indkomst jf. LL 16 E, stk. 2. Det vil sige, at der ikke sker en dobbeltbeskatning. I skattemæssig henseende vil der, efter beskatning som løn eller udbytte hos kapitalejeren, ikke længere være tale om et lån mellem selska- 23 FSR (december 2012), notat, side Ligningsloven, karnov note Side 24 af 99

26 bet og kapitalejeren. Kapitalejeren vil derfor ikke kunne fradrage renteudgifter på lån optaget efter 14. august Selskabets renteindtægt vil derimod blive beskattet som et tilskud hos selskabet 28. Reglen i LL 16 E gælder uanset, om der er tale om et ulovligt kapitalejerlån eller ej, dvs. at der er tale om en generel beskatning, hvis der ydes et lån til en kapitalejer med bestemmende indflydelse. Der er dog en række undtagelser til den generelle regel om beskatning af kapitalejerlån. Bestemmelsen gælder ikke for lån, der ydes i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån fra selvfinansiering jf. SL 206, stk. 2. Er en disposition ikke på sædvanlige forretningsmæssige vilkår, kan der ske en betalingskorrektion fx ved overdragelse af et aktiv fra hovedaktionær til selskab til overpris. I dette tilfælde vil korrektionen betyde, at der opstår et ulovligt kapitalejerlån, som skal beskattes som løn eller udbytte 29. Beskattes kapitalejeren af kapitalejerlånet som løn eller udbytte, skal beskatningen ske på det tidspunkt, hvor dispositionen er foretaget. Selskabet har pligt til at indeholde og indbetale A-skat eller udbytteskat. A-skatten og udbytteskatten skal betales til sædvanlig tid for almindelige A-skatter og udbytteskatter, hvilket er den 10. i den følgende måned efter udbetaling af løn eller beslutning om udbytte. Kildeskatten eller udbytteskatten skal afregnes af selskabet, men skal betales af kapitalejeren, da lånet anses for at være bruttolønnen/bruttoudbyttet. Indbetaler kapitalejeren ikke kildeskatten/udbytteskatten til selskabet inden selskabet afregner skatten, vil der opstå et nyt ulovligt kapitalejerlån, som dog ikke vil skulle beskattes igen efter LL 16 E 30. Indeholder selskabet ikke skat, udløser det en straf i form af en bøde, hvis der er tale om en forsætlig eller grov uagtsom undladelse. Udgangspunktet vil i denne situation formentlig være, at der udløses en bøde. Dette kan begrundes med, at der er tale om en lovovertrædelse til fordel for selskabets kapitalejer med bestemmende indflydelse. Der er tale om en overtrædelse af kildeskatteloven i forbindelse med for sen lønangivelse og dermed for sen afregning af kildeskatten. Bøden vil blive fastlagt efter SKL 14, hvor bødens størrelse afhænger af antallet af ansatte i selskabet. Den mindste bøde for 1-4 ansatte er kr , og den største bøde for over 100 ansatte er kr Ligningsloven, karnov note FSR (december 2012), notat, side Side 25 af 99

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet. Ulovlige lån til hovedaktionærer Arbejdsgruppen En tværgående arbejdsgruppe under FSR danske revisorer har drøftet nogle af de regnskabs- og revisionsmæssige udfordringer, der følger af de ændrede skatteregler

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE. Afleveringsdato: 11. maj 2015. Simon Fruensgaard

KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE. Afleveringsdato: 11. maj 2015. Simon Fruensgaard KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE Afleveringsdato: 11. maj 2015 Simon Fruensgaard INDHOLD 1 Indledning, problemformulering samt model- og metodevalg... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Aktionærlån og selvfinansiering. Revisordøgnet 2013 Bella Center, 27. september 2013 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d.

Aktionærlån og selvfinansiering. Revisordøgnet 2013 Bella Center, 27. september 2013 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Aktionærlån og selvfinansiering Revisordøgnet 2013 Bella Center, 27. september 2013 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Hvorfor er kapitalejerlån interessante? Regnskab Revision Uændret

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Beskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E.

Beskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences Juridisk Institut - Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Afleveringsdato: 1. november 2013 Beskatning af aktionærlån En analyse og vurdering af de skatteretlige

Læs mere

Behandling af ulovlige kapitalejerlån

Behandling af ulovlige kapitalejerlån Copenhagen Business School Cand.merc.aud Kandidatafhandling 2014 Behandling af ulovlige kapitalejerlån (How to treat illegal shareholder loans) Navn: Alice Gardalid Anslag/sider: 148.517/80 Afleveringsfrist:

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Kapitalejerlån. En kritisk analyse og vurdering af kapitalejers reparationsmuligheder ved berigtigelse af ulovligt kapitalejerlån

Kapitalejerlån. En kritisk analyse og vurdering af kapitalejers reparationsmuligheder ved berigtigelse af ulovligt kapitalejerlån Kapitalejerlån En kritisk analyse og vurdering af kapitalejers reparationsmuligheder ved berigtigelse af ulovligt kapitalejerlån Forfattere: Chris Middelhede Studienummer: 201200773 Vejleder: Liselotte

Læs mere

Aktionærlån aktuel praksis

Aktionærlån aktuel praksis - 1 06.11.2014-12 (20140318) Aktionærlån Aktionærlån aktuel praksis Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i begyndelsen af 2014 valgt at offentliggøre flere, forskelligartede afgørelser

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A. Den 12. december 2013 blev der i Sag nr. 41/2013 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 11. januar 2013 (J.nr. 2012-0026414) Selskab påbudt

Læs mere

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær - 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten

Læs mere

Kapitalejerlån. - Fra et skatteretligt perspektiv. Shareholder loans from a tax law perspective. Vejleder: Professor Jane Bolander

Kapitalejerlån. - Fra et skatteretligt perspektiv. Shareholder loans from a tax law perspective. Vejleder: Professor Jane Bolander Kandidatafhandling Copenhagen Business School - Sommeren 2014 Cand.merc.aud - 4. semester Kapitalejerlån - Fra et skatteretligt perspektiv Shareholder loans from a tax law perspective Vejleder: Professor

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Ulovlige aktionærlån

Ulovlige aktionærlån Forfatter: Morten Husted Christensen Vejleder: Karina Kim Egholm Elgaard Ulovlige aktionærlån Redegørelse af nuværende lovgivning og analyse af problemstillinger Illegal shareholder loans Exposition of

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret

Læs mere

Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14

Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 4. september 2014 Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT har d. 13. august 2014 fremsendt ovennævnte udkast til FSR-danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

K e n d e l s e: Den 18. november 2015 blev der i. sag nr. 33/2015 SKAT. mod. Statsautoriseret revisor Søren Vestergaard Pedersen.

K e n d e l s e: Den 18. november 2015 blev der i. sag nr. 33/2015 SKAT. mod. Statsautoriseret revisor Søren Vestergaard Pedersen. Den 18. november 2015 blev der i sag nr. 33/2015 SKAT mod Statsautoriseret revisor Søren Vestergaard Pedersen afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. marts 2015 har SKAT klaget over statsautoriseret

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Ulovligt aktionærlån i en skatteretlig og selskabsretlig kontekst. Illegal shareholder loan in a tax law and corporate law context

Ulovligt aktionærlån i en skatteretlig og selskabsretlig kontekst. Illegal shareholder loan in a tax law and corporate law context Copenhagen Business School 2013 Cand.merc.aud.-studiet Kandidatafhandling Ulovligt aktionærlån i en skatteretlig og selskabsretlig kontekst Illegal shareholder loan in a tax law and corporate law context

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

VEJLEDNING OM. uddelinger

VEJLEDNING OM. uddelinger VEJLEDNING OM uddelinger UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hvad kan anvendes til uddelinger... 2 3. Pligt til at foretage uddelinger... 3 4. Hvornår besluttes rammen

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

JURIDISK NYT SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN

JURIDISK NYT SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN JURIDISK NYT NOVEMBER 2013 SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN SIDE 4: Opsigtsvækkende afgørelse fra Højesteret om beviskrav ved udlejers opsigelse af lejeforhold SIDE 6: Seneste ændringer i renteloven

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. november 2013 (J.nr. 2013-0033908) Selskab påbudt

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Aktionærlån - ejendomsoverdragelse mellem selskab og aktionær - ændring af værdiansættelsen - skatteforbehold - Landsskatterettens kendelse af SKM 2015.795 SR. Hvor langt rækker et skatteforbehold.

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

RS Huse ApS. Blåbærhaven 2, 7120 Vejle Ø. Årsrapport for 2012/13

RS Huse ApS. Blåbærhaven 2, 7120 Vejle Ø. Årsrapport for 2012/13 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 RS Huse ApS Blåbærhaven 2, 7120 Vejle Ø Årsrapport for 2012/13 CVR-nr. 32 93 45 36 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet.

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet. Fyraftensmøde Aktionærlån Forbudt i henhold til selskabsloven Ejeren skal ikke kunne drage nytte af selskabets økonomi privat når ejeren omvendt ikke ønsker at hæfte overfor selskabets kreditorer i konkurs

Læs mere

AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING

AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING Dato Sekr. Advokat Dir. tlf. E-mail 13. maj 2013 Ulla S. Kristensen Bent Ramskov 88 91 92 55 usk@dahllaw.dk AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING 1 FORMÅL OG BAGGRUND 1.1 Skattereformaftalen Den 22. juni 2012 indgik

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Den 18. november 2013 blev i sag nr. 18/2013 Skat mod registreret revisor A afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende.

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende. STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation april 2014 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 I ReviFaxe Registrerede revisorer Poul Johansson Søren Holt-Nielsen Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads CVR-nr.: 31334470 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 fe

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste - 1 Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En aktuel dom fra Østre Landsret vedrører den klassiske problemstilling,

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013 D ApS mod registreret revisor A og B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved brev af 27. februar 2013

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 28. januar 2013 (J.nr. 2012-0026400) Selskab påbudt

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Nye bogudgivelser inden for selskabsret

Nye bogudgivelser inden for selskabsret Nye bogudgivelser inden for selskabsret Flere af titlerne fås også i en onlineversion. Se efter markeringen karnov group denmark A/S Sankt Petri Passage 5 1165 KØBENHAVN K T: 33 74 07 00 www.karnovgroup.dk

Læs mere

AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA

AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA AF AKTIONÆRLÅN AF MARK HELLERUP OLSEN & RASMUS SEJER-NIELSEN KANDIDATSPECIALE OM SELSKABSSKATTERET I DANMARK ERHVERVSJURA, AALBORG UNIVERSITET, 2013 BEBBESKATNING AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET

Læs mere

Egerland Holding ApS CVR-nr. 30572637. Årsrapport 2014

Egerland Holding ApS CVR-nr. 30572637. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Gøteborgvej 18 Postboks 7012 9200 Aalborg SV Telefon 98 79 60 00 Telefax 98 79 60 01 www.deloitte.dk Egerland Holding ApS CVR-nr. 30572637

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 123 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven

Læs mere