Gæsteprincippet - Status

Transkript

1 Vejforum Side 1 Gæsteprincippet - Status Advokat Benedicte Galbo Kammeradvokaten Advokat Anders Valentiner-Branth Horten

2 Side 2 (BG) Private fællesveje Samme gæsteprincip gælder Offentlige veje Lov om offentlige vej 106 Privatvejsloven 52

3 Forskellen på det offentligretlige gæsteprincip og det privatretlige (AVB) Offentlige myndigheders ejendomsret er af begrænset betydning, jf. f.eks. U H og U H. Vejlovens 106 og privatvejslovens 52 må forstås i en offentligretlig kontekst, og derfor kan de f.eks. påberåbes også over for den kommune, der selv ejer den pågældende vej, jf. det anførte i Metro-dommen herom. Betydningen af forvaltningsretlige grundsætninger f.eks. om saglighed, proportionalitet og lighed?

4 Side 4 Hjemmel (BG) Offentlige myndigheder kan kun træffe sådanne beslutninger om veje, som lovgivningen giver mulighed for, jf. UfR H og UfR H For offentlige myndigheder gælder i øvrigt krav om 1.saglighed 2.lighed 3.proportionalitet Gæsteprincippet gælder også for offentlige vejejere

5 Side 5 Kommunernes problem (BG) Hvornår disponeres i medfør af vejlovgivningen? Hvornår disponeres i medfør af anden lovgivning? Hjemlen i lovgivningen er afgørende for besvarelsen af disse spørgsmål. UfR H (støjskærme i Greve)

6 Side 6 Ret til at anbringe ledninger? (BG) Vejbestyrelsen skal give samtykke, jf. fx vejlovens 101 og 106. Saglige grunde må ikke være til hinder for et samtykke.

7 Har ledningsejeren ret til at få sine ledninger placeret i de offentlige veje (AVB) Særligt om offentligretlige samtykkebestemmelser, såsom bestemmelserne i vejlovens 101 og 106. Der skal altså gode almene grunde til for, at en offentlig myndighed kan afskære en ledningsejer fra at placere sine ledninger i et sådant infrastrukturareal.

8 Side 8 Kravet om formålsbestemthed I mange år gjaldt gæsteprincippet i vejloven kun, når det arbejde, der nødvendiggør flytningen, hovedsageligt tjener vejformål, jf. f.eks. det anførte af Abitz i den kommenterede vejlov. Se også pkt. 55 i vejlovscirkulæret. På baggrund af de senere års praksis giver det efter vores opfattelse ikke længere mening at tale om et gæsteprincip udelukkende til vejformål. Nu skal arbejdet blot være iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage. Se UfR H og UfR H. Vi skal altså nærmest ud i magtfordrejning, før myndigheden rammer ved siden af.

9 Ledningsarbejdet skal være nødvendigt (AVB) Vejmyndigheden har pligt til at tage hensyn til ledningsejeren, jf. det anførte i vejlovscirkulæret og de forvaltningsretlige grundsætninger. Dette er fast antaget i praksis, jf. f.eks. Taksationskommissionens afgørelse i M3- sagen og Østre Landsrets dom i Metro-sagen. Landsrettens dom i M3-sagen - der af formelle grunde ikke blev stadfæstet af Højesteret, da Højesteret helt afviste at behandle sagen - var formuleret på følgende måde: Det følger af gæsteprincippet, at en anlægsmyndighed ved projektering af og udførelse af et anlægsprojekt har pligt til at tage hensyn til ledningsejernes interesser. I det omfang der som følge af anlægsændringer herefter ikke udføres arbejde på ledningerne, beror dette på iagttagelsen af denne pligt. De udgifter, som er forbundet med iagttagelsen af pligten, kan efter gæsteprincippet ikke pålægges ledningsejerne.

10 Side 10 Hensyntagen? (BG) Anlægsmyndigheden har pligt til ved vejbyggeri at tage hensyn til ledninger, som er omfattet af gæsteprincippet. Det, som Vejdirektoratet og ledningsejerne er uenige om, er, hvor meget hensyn der skal tages. Hvor store omkostninger har anlægsmyndigheden pligt til at afholde for at tage hensyn til ledningsejerne?

11 Hvem skal betale for projektændringer af hensyn til ledningsejeren (AVB) Vejmyndigheden har ikke hjemmel til at opkræve betaling for sådanne tilpasninger af anlægsprojektet fra ledningsejeren. Se f.eks. Metro-dommen om en sivetunnel på Skøjtevej. M3-sagen om tilpasning af støjskærme og om projekteringsarbejder på afløbsledning er ligeledes gode eksempler. Ekspropriationskommissionen har også i en nyere kendelse af 12. juni 2009 i SCAsagen udtalt, at det følger af gæsteprincippet, at der ved udformningen af vejprojektet skal tages fornødent hensyn til ledningsejerens interesser, så at der ikke sker indgreb i eksisterende ledninger, hvis det kan uden væsentlige meromkostninger for vejprojektet. Se også Ekspropriationskommissionens kendelse af 19. oktober 2010.

12 Side 12 Praksis om hensyntagen (BG) TK kendelse af 20. juni 2006 i M3-sagen Metro-dom om en sivetunnel på Skøjtevej EK kendelse af 12. juni 2009 i SCA-sagen EK kendelse af 19. oktober 2010

13 Finder gæsteprincippet anvendelse, efter at et vejareal er nedlagt (AVB) Læren om statusskift er død, jf. det anførte i U H, og en ledning placeret i privat areal på et gæsteprincip vil også være placeret efter vejlovens gæsteprincip, når det pågældende private areal overgår til at være offentlig vej. Skulle noget tilsvarende gøre sig gældende, når en vej nedlægges, vil en ledningsejer skulle gå fra at respektere et formålsbestemt gæsteprincip til et langt bredere privat gæsteprincip. Et eksempel vil belyse forskellen. Skur til kr. og elkabel til 6 mio. kr. Se også hidtidig praksis: landsrettens dom i metro-sagen, administrativ praksis og responsa fra Responsumudvalget under Den danske Landsinspektørforening.

14 Side 14 Statusskift (BG) Hvilken betydning har det for en ledningsejers rettigheder og pligter, at et areal skifter status fra privat areal til vej eller fra vej til privat areal? Vejdirektoratets svar: Ingen betydning det er fastslået ved Højesterets dom i UfR

15 En aftale er en aftale? Eller hvad? (AVB) Både det lovbestemte og det ulovbestemte gæsteprincip kan fraviges ved aftale. I Danmark er hovedreglen aftalefrihed. Nå to parter har indgået en aftale, vil det herefter som klart udgangspunkt være parternes fælles forståelse af, hvad der blev aftalt på det tidspunkt, hvor aftalen blev underskrevet, der er afgørende for, hvordan aftalen skal forstås. Foreligger der en aftale, skal denne således fortolkes på sædvanlig vis med henblik på at fastslå, hvorvidt aftalen indebærer, at gæsteprincippet er fraveget.

16 Kan gæsteprincippet kun være fraveget, når der er betalt for ledningens tilstedeværelse (AVB) Når der er betalt for ledningens tilstedeværelse, er der en klar formodning for, at gæsteprincippet er fraveget. Derimod kan der ikke sluttes modsætningsvist fra manglende betaling til, at gæsteprincippet ikke er fraveget ved aftale, da en sådan modsætningsslutning ville stride mod hovedreglen om, at der er aftalefrihed. Der skal derfor i sådanne situationer ske en konkret vurdering af de indgåede aftaler, og dette kan også give anledning til tvister. Hvad betyder det f.eks., at det er aftalt, at en ledning skal have ret til at være placeret uforstyrret.

17 Ekspropriationskommissionens kendelse af 19. oktober 2010 (AVB) Deklarationens ordlyd: Ledningsejer har ret til at lade anbringe og opretholde et 132 kv kabelanlæg, og Der må på arealet over kabelanlægget ikke etableres veje uden efter nærmere aftale med Selskabet Ekspropriationskommissionen fandt ikke, at der med denne tinglyste deklaration var den fornødne dokumentation for beskyttelse, idet der bl.a. blev henvist til et generelt princip, der skulle være fastslået i U H

18 Side 18 Aftaler og deklarationer (BG) Aftalefrihed er et grundprincip: Når en ledningsejer og en arealejer indgår aftale om nedlægning af en ledning, kan de selv bestemme, om gæsteprincippet skal gælde eller ikke. Har ledningsejeren betalt for at få lov til at placere en ledning, gælder gæsteprincippet ikke, medmindre andet kan bevises. Har ledningsejeren ikke betalt, gælder gæsteprincippet, medmindre andet kan bevises. Ved tvivl må aftalen fortolkes.

19 Side 19 Deklarationer (BG) Deklarationer er aftalevilkår, som er sikret ved tinglysning. Deklarationer må fortolkes som enhver anden aftale. Ex.: EK kendelse af 19. oktober 2010 (Vintapperrampen). Se også UfR H.

20 Ledningsejers retsstilling efter anlægsprojektet (AVB) Ledningsejernes retsstilling i fremtiden; Gør en ledningsomlægning op med oprindelige rettigheder? Betyder anlægsmyndighedens betaling, at ledningsejer har fået erstatning for tab af rettigheder (ekspropriationserstatning)? Landsretten anførte i M3-sagen U H følgende: Landsretten lægger til grund, at ledningsejeren for så vidt angår ledninger, der oprindeligt har ligget i privat areal, ved den af anlægsmyndigheden betalte omlægning er blevet holdt skadesfri og således ved den skete omlægning ikke har lidt noget økonomisk tab i forhold til rettighederne til den nedlagte ledning SCA-sagen viser, hvad retstilstanden er, når det kan dokumenteres, at der ikke er givet erstatning for mistede rettigheder.

21 Fremtidig retsstilling Status efter ledningsomlægninger Videreførelse af særlige rettigheder eller gæsteprincippet? Ekspropriationskommissionen, møde 22. april 2009 (omlægning af SCAs ledninger i forbindelse med M3 og M11): For så vidt angår den del af ledningen, der har ligget på privat areal, sikret ved tinglyst ledningsdeklaration, for hvilken der er betalt erstatning, har der derimod ikke været tale om noget gæsteprincip. Kommissionen finder, at denne del af ledningen fremover bør ligge på samme vilkår som hidtil, således at denne del af ledningen ikke er omfattet af gæsteprincippet i Vejlovens 106. Det forhold, at Vejdirektoratet betaler for en omlægning af ledningen for at opfylde forpligtelserne i henhold til deklarationen, kan efter kommissionens opfattelse ikke føre til, at denne del af ledningen fremover skal ligge på mere ugunstige vilkår for ledningsejerne end hidtil. Erstatning for fremtidig forringelse af rettigheder Forringelse af vilkår må ske mod fuld erstatning for ulempe

22 Side 22 Ledningsomlægning i forb. med vejarbejder (BG) Ledninger omfattet af gæsteprincippet: Ledningsejer betaler ledninger fortsat omfattet af gæsteprincippet. Ledninger ikke omfattet af gæsteprincippet: Anlægsmyndigheden betaler ledninger i vej bliver omfattet af gæsteprincippet. Forelæg for Kommissionerne, som kan fravige udgangspunktet.

23 Side 23 Kontaktoplysninger Kammeradvokaten Vester Farimagsgade København V Horten advokatfirma Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf Fax mail@kammeradvokaten.dk Tlf Fax info@horten.dk