Online informationskvarterer
|
|
- Randi Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Online informationskvarterer Nyhedsgrupper som informationssystemer og sociale fællesskaber Af Mette Enemærke Virtual communities have the potential to support a wide variety of activities related to information seeking, provision and sharing, in addition to socializing and other types of interactions (Burnett, 2000, s. 7) De seneste års etablering af forskellige former for interessefællesskaber på internettet viser os, at værdifuld information kan findes andre steder end i traditionelle, dokumentbaserede informationssystemer. Citatet illustrerer, at der med disse internetbaserede fællesskabsformer er opstået nye muligheder og rammer for informationsadfærd og social interaktion. Computernetværk og den medierede kommunikation, hvor vi interagerer gennem tekst eller et medie, udvider vores sociale rækkevidde og giver os muligheder for at opsøge og udvikle interesser i fællesskab med andre. Nyhedsgrupper er et eksempel på en medieret fællesskabsform, som tiltrækker et stadigt stigende antal medlemmer. Mennesker opsøger nyhedsgrupperne, fordi de udgør potentielle værdifulde informationsmiljøer, hvor man kan få adgang til og udveksle information med andre medlemmer (Wasko & Faraj, 2000; Burnett, 2000). Informationsudvekslingen er imidlertid tæt forbundet til de sociale udvekslinger, der også foregår mellem medlemmerne (Preece, 1999; Wellman & Gulia, 1999). Denne artikel tager afsæt i, at disse nye fællesskabsformer kan opfylde to samtidige og komplementære funktioner for medlemmerne: Dels fungerer de som informationsmarkeder, og dels udgør de sociale fællesskaber for medlemmerne. Nyhedsgrupperne kan betragtes som informationsorienterede sociale rum, hvor medlemmer kan søge og udveksle information og samtidig deltage i et socialt fællesskab baseret på fælles interesse og engagement. Artiklen bygger på forfatterens kandidatspeciale fra Danmarks Biblioteksskole 1. Artiklens hovedformål er at diskutere sammenhængen mellem medlemmernes informationsmæssige og sociale interaktion. Det sker gennem inddragelsen af en metafor, hvor nyhedsgruppen betegnes som et boligkvarter og medlemmerne som beboere i dette kvarter. Biblioteksarbejde nr. 69,
2 Det empiriske grundlag for artiklen udgøres af en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse af Wasko og Faraj (2000). De har bedt medlemmerne i tre nyhedsgrupper med computerprogrammering som emne om at beskrive baggrunden for deres deltagelse og fortælle om, hvorfor de udveksler information med hinanden. Wasko og Farajs undersøgelse havde 342 respondenter i alt, og da spørgeskemaet havde en åben form hvor respondenterne kunne angive flere svarkategorier på et spørgsmål resulterede det i 508 kommentarer. Gennem en indholdsanalyse af disse kommentarer blev kommentarerne inddelt i tre kategorier som omhandler respondenternes motivation for at deltage i nyhedsgruppen og udveksle med de andre medlemmer. De tre kategorier er: håndgribeligt udbytte, uhåndgribeligt udbytte og interaktion med et fællesskab. Som supplement til denne undersøgelse har jeg i to måneder fulgt interaktionen i den ene af de tre nyhedsgrupper, comp.lang.c++ 2. Online informationsadfærd Informationsadfærd er en samlebetegnelse for de processer og aktiviteter, individet sætter i gang i forbindelse med at identificere sit informationsbehov, søge efter information og anvende den, herunder eventuelt også udveksle informationen med andre. Det er kendetegnende for forskning i informationsadfærd, at det ofte antages at en problemsituation med et afledt informationsbehov, er den motiverende faktor for en informationssøgningsproces (Wilson, 1999). Den problemorienterede forståelse af informationsadfærd bliver både bekræftet og udfordret af informationsadfærden i nyhedsgruppen, hvor motivationen bag informationsadfærden ikke nødvendigvis er et veldefineret problem eller behov. Medlemmerne i nyhedsgruppen finder ganske vist svar på konkrete problemer og spørgsmål, men derudover er den mellemmenneskelige interaktion også et centralt element i deltagelsen. Hvad er en nyhedsgruppe? Nyhedsgrupper har på trods af navnet ikke noget med nyheder at gøre. De kan snarere betegnes som diskussionsfora eller et sted, hvor medlemmer kan mødes for at diskutere og udveksle information om deres interesser. Nyhedsgrupper er åbne fora og deltagelsen er frivillig, ligesom der heller ikke stilles krav om en særlig mængde eller type deltagelse. Nyhedsgrupper er emnemæssigt afgrænsede og kan være yderst specialiserede. Emnerne kan være både faglige og hobbyorienterede, og der findes nyhedsgrupper om alt fra computerprogrammering til hesteopdræt, rugbrødsbagning og EU. Der findes ingen central registrering af nyhedsgruppernes aktivitet, men de beskrives flere steder som den mest omfattende fællesskabsform på internettet (Smith, 1999; Rheingold, 1993). En af de store og anerkendte nyhedsgruppeværter angiver 25 millioner brugere dagligt total set ( Nyhedsgruppers kommunikation formidles via Usenet, som er et internet-integreret netværk. På Usenet har nyhedsgruppen sit eget rum, det vil sige en adresse, hvor medlemmernes indlæg ligger tilgængelig. Nyhedsgrupper er tekstbaserede, og interaktionen foregår ved, at medlemmer læser og eventuelt besvarer hinandens indlæg i en form som ligner -korrespondance. Indlæggene er struktureret som en med afsender, modtager, dato, emnefelt og selve teksten, og de samles og organiseres i diskussionstråde. Medlemmer kan således skrive og placere et indlæg i en bestemt emnemæssig kontekst, og læsere kan udvælge tråde alt efter relevans og interesse. Som nævnt indledningsvist kan nyhedsgruppen opfylde to samtidige funktioner for medlemmerne. I det følgende skal funktionen som henholdsvis informationsmarked og socialt fællesskab kort skitseres. Informationsmarkedet har til dels baggrund i nyhedsgruppens emnemæssige afgrænsning. Medlemmerne er bundet sammen af en fælles interesse i dette emne, 52
3 og ikke af forhold som livsstil, alder eller geografisk nærhed der kendetegner fysiske fællesskaber (Kollock, 1999). Den emnemæssige afgrænsning kan være smal eller bred, men det væsentlige er, at den sætter rammer omkring interaktionen og deltagelsen. Det medfører, at den information, der produceres og udveksles, er fokuseret, og at den i kraft af medlemmernes interesse i emnet også er detaljeret, opdateret og varieret (Wasko & Faraj, 2000; Kollock, 1999). Der er således gode informationsmæssige årsager til at være medlem af en nyhedsgruppe. Information er imidlertid kun en af de mange ressourcer, som skabes og udveksles. Udover funktionen som informationsmarked giver nyhedsgruppen også mulighed for at skabe og deltage i et socialt fællesskab baseret på fælles interesse og engagement. Det er kendetegnende for nogle af disse fællesskaber, at medlemmerne yder følelsesmæssig støtte til hinanden, for eksempel i forbindelse med sygdomsrelaterede online fællesskaber. Her søger og yder medlemmer hjælp til sociale, fysiske og/eller psykiske problemer, samtidig med at de udveksler information om for eksempel læger og behandlinger (Wellman & Gulia, 1999). Udover denne følelsesmæssige støtte kan medlemmer også opleve en personlig tilfredsstillelse og selvrealisering ved at indgå i de informationsmæssige og sociale udvekslinger sammen med andre medlemmer (Wasko & Faraj, 2000). Det er vigtigt at pointere, at medlemmerne kan vægte den ene eller den anden funktion i deres deltagelse. Det er således både muligt og legitimt at gøre brug af informationsmarkedet uden samtidig at have ønske om at indgå i sociale relationer med de andre medlemmer. Det er netop nyhedsgruppens styrke, at den rummer funktionen som både informationsmarked og socialt fællesskab, og at engagementet er frivilligt og op til den enkelte. Interaktion i informationskvarteret Størstedelen (41,9%) af kommentarerne i Wasko og Farajs undersøgelse angiver at muligheden for interaktion med et fællesskab er motivation for deres deltagelse i nyhedsgruppen. Det er processer som samarbejde, udveksling og feedback fra fagfæller, der vurderes som værdifuld interaktion. Det er med andre ord muligheden for at indgå i et fællesskab med ligesindede, der er det bærende element for lang de fleste medlemmers deltagelse. Men hvad er det, der gør interaktionen og udvekslingen så værdifuld for medlemmerne? Følgende kommentar kan bidrage til at besvare det spørgsmål: If it just becomes a platform for Q&A 3 and no discussion I would lose interest quickly. No single persons answer should be taken as the only way and a discussion highlights the variations and flaws to a solution or even a problem. It s like any other social circle. You hang around those who you like to interact with. The interaction being the important part. If the interaction ceases, there is nothing to keep you there. (Wasko & Faraj, 2000, s. 167) Interaktionen i nyhedsgrupperne er altså andet og mere end en spørgsmål/svar dialog mellem to medlemmer. Gennem interaktion synliggøres mangfoldigheden i medlemmernes synspunkter og tilgange, og den dimension fremstår her som et vigtigt kriterium for deltagelsen. Samtidig udtrykker citatet også, at der indgår et socialt og personligt element i interaktionen: you hang around those you like. Den medierede, skriftbaserede interaktion kan ifølge denne kommentar også give indtryk af medlemmernes identitet og væremåde, og disse indtryk kan de øvrige medlemmer bruge til at identificere, hvem de eventuelt har lyst til at indgå tættere relationer med. Respondenterne beskriver, at adgang til information, muligheden for at lære af andres erfaringer og dele ud af sine egne er vigtige årsager til deres deltagelse. Alt i alt tegner undersøgelsen et sammensat billede af medlemmernes bevæggrunde og kriterier for at deltage og udveksle information. 53
4 Informationens sociale liv Wasko og Farajs undersøgelse peger på, at nyhedsgruppen kan imødekomme både sociale behov og informationsbehov, og at der kan være forskellige årsager til at deltage. Overføres nyhedsgruppens dobbelte funktion til metaforen om boligkvarteret, bliver skelnen mellem de informationsmæssige og sociale behov og udvekslinger ikke så entydig: Hvis man låner en kop sukker af sin nabo eller er aktiv i fodboldklubben er det ikke kun sukker og fodbold det handler om. Det handler i lige så høj grad om, at man udvikler sit naboskab og sin tilknytning til kvarteret og de andre beboere. Udveksling og deltagelse handler således ikke kun om det der udveksles, men også om selve det at indgå i en udvekslingsrelation, og dermed at være med i et fællesskab, hvorved sammenhængen mellem de to funktioner accentueres. Ved siden af deltagelse og udveksling, er det andet omdrejningspunkt i informationskvarteret at de skal repræsentere noget interessant for beboerne. I et informationskvarter færdes mennesker som har en fælles interesse, og der holdes streng justits med at interaktionen holder sig indenfor kvarterets grænser. Det forekommer ofte i comp.lang.c++, at spørgsmål som falder udenfor gruppens emne afvises og måske henvises til en anden nyhedsgruppe. Det kan tolkes som en strategi til at fastholde den emnemæssige afgrænsning - og dermed også det interessante for beboerne. Jeg har også set eksempler på irettesættelser af medlemmer som ikke overholder den vedtagne omgangsform. Medlemmer der spreder dårlig stemning kan sættes udenfor bygrænsen. Det interessante, både i form af fællesskabets stemning og dets emne, beskyttes og opretholdes således gennem sociale sanktioner. Det metaforen betoner er, at man ikke flytter ikke til et informationskvarter udelukkende for at få løst et boligproblem, men også fordi man har lyst til at bo der og være med i fællesskabet, fordi man synes det udstråler noget interessant, både informationsmæssigt og socialt. Der indgår således en række personlige og sociale kriterier for at bedømme et informationskvarter som interessant nok til at man har lyst til at flytte derhen eller komme på besøg. Man kan f.eks. lægge vægt på den stemning kvarteret udstråler, man kan observere hvad tales der om og hvordan omgangsformen er, og ikke mindst hvilken baggrund de andre har. Forskellige typer beboere Nyhedsgruppernes uformelle og dynamiske struktur, og det faktum at gruppernes medlemmer kan være anonyme, betyder at der er mange niveauer og måder at være medlem på. Beboerne i informationskvarteret kan indtage en aktiv og central placering i fællesskabet eller en mere perifer og observerende placering, ligesom de kan indtage forskellige roller og være gamle i gårde, nye beboere eller gæster. De forskellige deltagelsesformer og roller kan begrebsliggøres som to typer informationsadfærd: Informationsudveksling som er den aktive deltagelsesform og legitim perifer deltagelse, hvor medlemmerne søger information eller observerer de andre medlemmers deltagelse. Aktive beboere Udvekslingen kræver aktiv og skabende deltagelse af medlemmerne. Informationsudvekslingen består helt konkret i, at medlemmer skriver, læser og besvarer indlæg. Den aktive udveksling og interaktion mellem medlemmerne tilfører informationen nogle dimensioner, som et traditionelt dokumentbaseret informationssystem ikke kan facilitere. På baggrund af kommentarerne i Wasko og Farajs undersøgelse kan man udelde, at informationen i nyhedsgruppen kan antage to former, henholdsvis hurtige oplysninger og nuancerede synspunkter. I 18,3% af kommentarerne i undersøgelsen udtrykker medlemmerne, at de deltager, fordi informationen er nyttig og værdifuld og for at få svar på konkrete spørgsmål. En del af nytteværdien ligger i hurtig respons, og i at informationen er troværdig og nøjagtig. Udvekslingen af hurtige oplysninger opstår ofte på baggrund af et her-og-nu behov. Et medlem vil beskrive sit problem i et indlæg, som et eller flere medlemmer vil besvare. Dette udgangspunkt kan, afhængig af spørgsmålet og del- 54
5 tagernes diskussionslyst, eventuelt udvikle sig til en interaktion mellem flere medlemmer, som strækker sig over en lang periode og hvor der udveksles synspunkter og ikke kun hurtige oplysninger. Medlemmerne får gennem udvekslingen og den aktive deltagelse skærpet og udvidet deres faglige forståelse og horisont. Legitime perifere beboere Det forhold at beboerne i informationskvarteret kan indtage forskellige placeringer og roller i fællesskabet kan man mene ikke er spor anderledes end i fællesskaber i den fysiske virkelighed. Der er imidlertid et fænomen, som får særlige udfoldelsesmuligheder og funktioner i en online sammenhæng: Lurking eller lurende deltagelse. Lurende deltagelse vil sige, at man er medlem af en nyhedsgruppe og læser indlæg uden selv at bidrage eller måske uden endda at give sig til kende. En lurende deltager er placeret i udkanten af fællesskabet og observerer interaktionen, altså en slags vindueskigger (Gotved, 2000). En anden udlægning af lurende deltagelse er det fænomen, Wenger betegner som legitim perifer deltagelse (Wenger, 1998). Den legitime perifere deltagelse er en del af Wengers sociale læringsteori og tager udgangspunkt i forholdet mellem en lærling og dennes mester. Gennem observation og perifer deltagelse lærer lærlingen sit fags små hemmeligheder og håndelag. I konteksten af en nyhedsgruppe betegner den legitime perifere deltagelse, at medlemmer, oftest i starten af deres medlemskab, så at sige står på sidelinjen og betragter de øvrige medlemmers interaktion. Undervejs sporer man sig ind på nyhedsgruppens emne og niveau og afkoder den gældende netikette 4. Legitim perifer deltagelse har også en funktion i forhold til medlemmers grad af ekspertise. Det vil således være legitimt (måske endda ønskeligt) for en nybegynder ikke at besvare spørgsmål og dermed eventuelt videregive vildledende råd og forkerte oplysninger til de andre medlemmer (Gotved, 2000, s. 138). Som informationsadfærd giver den legitime perifere deltagelse mulighed for at søge information uden selv at skulle bidrage, og at lytte med når mere rutinerede diskuterer faglige spørgsmål, og på den måde udvikle sin terminologi og kendskab til faglige problemstillinger Den perifere deltagelsesform er afhængig af informationsudvekslingen. Hvis udvekslingen ophørte, ville der ikke være noget at forholde sig perifert til. Den perifere deltagelse, hvor medlemmer læser bidrag uden selv at byde ind, kan umiddelbart se passiv ud i forhold til den aktive udveksling og minde om frihjulskørsel. Men i modsætning til frihjulskørsel i traditionel forstand, har den legitime perifere deltagelse i nyhedsgruppen imidlertid en vigtig funktion som informationsadfærd. Både nybegyndere og rutinerede medlemmer kan udvise perifer deltagelse. Nybegyndere på baggrund af de ovennævnte årsager, og de rutinerede for at holde sig opdaterede i perioder hvor de eventuelt ikke har tid eller lyst til at deltage aktivt. Med den perifere deltagelsesform kan medlemmer selv bestemme graden af deres deltagelse og afkræves ikke én bestemt og stabil indsats, men kan indstille deres deltagelse efter behov og lyst. Den perifere deltagelsesform peger også på, at informationsadfærden i nyhedsgruppen indeholder tilfældige elementer. Formålet med at læse bidrag er ikke nødvendigvis formuleret eksplicit og informationsbehovet er ikke orienteret mod løsningen af et konkret problem. Flere af kommentarerne i Wasko og Farajs undersøgelse viser, at medlemmerne overrasker hinanden og kan supplere hinanden i kraft af deres forskellige tilgange og synspunkter: Someone posts a problem and I reply with a solution. I then get feed back about the viability of my solution. Others may modify it or may adopt and enhance the solutions of others. I often come away with ideas that no one on the list would have come up with on their own (Wasko & Faraj, 2000, s. 167) Ved siden af den mere målrettede udveksling, er overraskelsesmomentet således en væsentlig del af nyhedsgruppens værdi som informationsmarked og 55
6 af medlemmernes informationsadfærd. Samtidig er det også forklarende i forhold til den legitime perifere deltagelsesform, og dennes funktion som informationsadfærd. Man holder øje med de forskellige diskussionstråde og oplever, at man har fingeren på pulsen. Bruger eller beboer? Nyhedsgruppen giver med den særlige interaktionsform medlemmerne mulighed for skabe indhold og for at interagere med hinanden. Med disse muligheder kan medlemmerne betegnes som en ny type informationsbrugere med andre funktioner og roller end brugere i traditionelle, dokumentbaserede informationssystemer. I et interessefællesskab er medlemmer aktive medproducenter af informationen og dermed også af informationssystemet, og medlemmerne bliver således hinandens informationsformidlere og informationsressourcer. Deres rolle som brugere udvides med nyhedsgrupperne til også at være indholdsleverandører og aktive medlemmer af et socialt fællesskab. Også interaktion mellem medlemmerne tilfører informationen nogle dimensioner, som et traditionelt dokumentbaseret informationssystem ikke kan facilitere. Tilsammen er disse kendetegn forklarende i forhold til, hvorfor interessefællesskaberne kan betragtes som informationsressourcer der kan supplere - og på nogle områder måske ligefrem udfordre - de dokumentbaserede informationssystemer Genfinding eller deltagelse? Afslutningsvis kan informationskvartermetaforen bruges til at pege på hvordan biblioteks og informationsvidenskaben eventuelt kan bidrage til udviklingen af nyhedsgruppens informationsstruktur. Registrering og genfinding er vigtige elementer i et dokumentbaseret informationssystem mens det i informationskvarteret først og fremmest handler om at deltage og interagere med hinanden. Sammenholder man nyhedsgrupperne med traditionelle informationssystemer er det således oplagt at spørge om hvorvidt nyhedsgruppens medlemmer har ønske og behov for genfinding af indlæg og diskussioner? Ved at udvikle en informationsstruktur kunne man give mulighed for at søge og genfinde diskussioner, emner og eventuelt bestemte deltageres indlæg. I comp.lang.c++ møder man ofte forespørgsler på gamle diskussioner, på om andre medlemmer kan huske hvad man fandt frem til eller om de eventuelt har gemt dem, et tegn på at der er et behov. Et genfindingssystem ville hjælpe den perifere deltagelse og ville støtte tilflyttere og gæster i deres færden i informationskvarteret. Man kunne forestille sig telefonbog over beboerne, en slags gule sider hvor man kan søge i emner og beboernes interesse og ekspertisefelter. Denne type søgemulighed ville imidlertid kræve registrering af medlemmer og deres deltagelse, som kan vise sig at være problematisk i forhold til den frivillighed der kendetegner deltagelsen. Nyhedsgruppens funktion som informationsmarked og socialt fællesskab viser os, at de internetbaserede fællesskaber både kan understøtte og udvikle menneskelige relationer; og i forlængelse af disse nye muligheder for interaktion tilføres informationsadfærd og informationsbrug nye, sociale dimensioner. Noter 1. Enemærke, M. (2004). Online informationsadfærd: Nyhedsgrupper som informationsmarkeder og sociale fællesskaber. Tilgængeligt fra Danmarks Biblioteksskoles bibliotek. 2. Gruppen kan lokaliseres på adressen: groups.google.com/groups?hl=da&lr=&ie=utf- 8&group=comp.lang.c%2B%2B. 3. Q&A er er forkortelse for questions and answers. 4. Takt og tone for bl.a. nyhedsgrupper. 56
7 Litteratur Burnett, G. (2000). Information exchange in virtual communities: a typology. Information Research. Vol. 5 (4). Lokaliseret den 27. april 2004 på World Wide Web: Gotved, S. (2000). Cybersociologi. Det samme bare på en anden måde. København: Københavns Universitet. Ph.d.-afhandling. Preece, J. (1999). Empathic communities: balancing emotional and factual communication. Interacting with Computers. Vol. 12, s Rheingold, H. (1993). The Virtual Community: Homesteading the Electronic Frontier. Addison Wesley. Wasko, McLure & Faraj, S. (2000). It is what one does : why people participate and help others in electronic communities of practice. Journal of Strategic Information Systems. Vol. 9, s Wellman B. & Gulia M. (1999). Virtual communities as communities: Net surfers don t ride alone. Smith, M. A. & Kollock, P. (ed.) Communities in Cyberspace. London: Routledge. S Wenger, E. (1998). Communiites of Practice. Learning, meaning and identity. Cambridge University Press. Wilson, T. D. (1999). Models in Information Behaviour Research. The Journal of Documentation. Vol. 33 (3), s
Åbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereLyt med...når turisterne taler om dig
Lyt med...når turisterne taler om dig Af John Hird og Peter Kvistgaard, Ph.D., Kvistgaard+HIRD, december 2017 Vi bliver tit spurgt om, hvordan man bedst udnytter de enorme mængder af relevant data, som
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mere6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE
6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder
Læs mereLæring i brugerstyrede kunstnerklynger
Læring i brugerstyrede kunstnerklynger Christoffer Mariegaard Olesen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Forord Gennem historien har der været
Læs mereSociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa
Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer
Læs mereUSERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION
USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09
Læs mereGuide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities
Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser
Læs mereInterlinkage - et netværk af sociale medier
Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via
Læs mereLESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview
LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereevaluering af Naturmødet 2018
den korte version evaluering af Naturmødet 2018 dobbelt op i 3 år Siden Naturmødet så dagens lys i 2016, har ambitionen været at fordoble mødets volumen hvert år de første tre år. Den ambition er indfriet,
Læs mereBrug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent
Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereBaggrund for oplægget
ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereMobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser
lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder
Læs mereEssential Skills for New Managers
Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereMennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale
Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Kristoffer Albris Antropolog, Ph.d., Post doc Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) ESPRESSO www.espressoproject.eu
Læs mereEmployer Branding ift. de digitale unge via Social Media
Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereProjektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.
Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
E. Kulturmøder og Forskelle Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kultur og sprogmødestudier kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereKommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Læs mereOtte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group
Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mereEMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereBrugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka
Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication
Læs mereDK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension
DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereMedarbejdertrivselsundersøgelse Roskilde Tekniske Skole. Skolerapport. Svarprocent: 88% (371/422)
Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 Roskilde Tekniske Skole Svarprocent: 88% (371/422) Skolerapport Model ENNOVA ENGAGEMENT MODEL Drivkræfter Engagement Overordnet ledelse Nærmeste leder Samarbejde Tilfredshed
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereHvad skal vi leve af i fremtiden?
Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mere1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet
Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the
Læs mereMedarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51/56)
Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 SOSU Nykøbing F Svarprocent: 91% (51/56) Skolerapport Model ENNOVA ENGAGEMENT MODEL Drivkræfter Engagement Overordnet ledelse Nærmeste leder Samarbejde Tilfredshed
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereChikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August
August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker
Læs mereOnline Faciliteret Lederudvikling
Online Faciliteret Lederudvikling hvad tænker DU kan være udfordrende ved online læring/træning? Hvorfor Modul A Modul B Modul C 3 dage med overnatning 3 dage med overnatning 3 dage med overnatning PS
Læs mereJeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation
Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross
Læs mere#DENC-3 Understanding networked communities
#DENC-3 Understanding networked communities http://happyplace.someecards.com/pranks/woman-fakes-facebook-photos-toconvince-everyone-shes-in-southeast-asia-without-leaving-town/ Klastrup, 2010 Scwämmlein
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mere8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat [B], [bynavn].
København, den 30. august 2019 Sagsnr. 2019-1289/CBL 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat [B], [bynavn]. Klagens tema: Advokat [A] har klaget over,
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereErhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.
Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereDesign og visualisering 2. semester lokationsbaserede oplevelser
lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer Mobile Workshop EASJ 2012 introduktion:
Læs mereVejle Digitale Skoler på Facebook
Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereGenerelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum?
Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Meget Godt 4 20,0% Godt 12 60,0% Gennemsnitligt 4 20,0% Dårligt 0 0,0% Meget Dårligt
Læs mereSociale, digitale fortællinger - og de unge brugere
Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereVadehavsforskning 2015
Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)
Læs mereUniversity College Sjælland 24. maj 2011
At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereBrug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.
Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn
Læs mereJeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.
Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre
Læs mereMedarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige)
Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 SOSU Nykøbing F Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold 01 ENGAGEMENT 02 SAMMENLIGNING
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015
Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereDIGITAL MARKEDSFØRING
DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereBilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.
Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores
Læs mereSpørgeskemaevaluering af første forløb
1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereEVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523
EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.
Læs mereHvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.
Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Politisk Kommunikation Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereDag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man
Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;
Læs mereDemensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen
Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mere