DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september 2014 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler Særligt for designingeniører gælder, at de: Har erfaring med målrettet integreret produktudvikling og design af primært industrielt fremstillede produkter Har erfaring med helhedsorienterede udviklingsforløb, hvor der er stor vægt på at sikre forretningsskabelse gennem integration af viden inden for design og konstruktion, produktion og markedsføring/markedsundersøgelser Er fokuserede på at kunne indgå innovativt i komplekse produktudviklingsforløb, specielt med fokus på idé og konceptudvikling Har den nødvendige ingeniørmæssige, designmæssige og økonomiske erfaring til at indgå i tværfaglige projekter Er i stand til at planlægge, lede og gennemføre projekter Designingeniøren bliver uddannet til at varetage centrale erhvervsfunktioner. Blandt typiske arbejdsområder kan nævnes: Deltagelse i og ledelse af integreret produktudviklingsforløb med et helhedsorienteret sigte Udvikling af nye koncepter og produkter ud fra undersøgelse og analyse af kundens behov Design og konstruktion af produkter Ledelse Konsulentydelser Salg og marketing 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Med henblik på at bestride ovennævnte jobs skal designingeniøren være i besiddelse af relevante faglige, personlige og læringsmæssige kompetencer i henhold til Den Syddanske Ingeniørmodel. Specielt for diplomingeniører i integreret design gælder at: Viden: V 1 V 2. Har et indgående kendskab til integreret produktudvikling og design samt til de metoder og modeller, der anvendes Har en grundlæggende viden om produktdesign i et samfundsmæssigt perspektiv. Færdigheder: F1 F 2 F 3 F 4 Kan forklare og anvende modeller og metoder inden for integreret produktudvikling Kan anvende den lærte teori om materialer, specielt inden for plast og metaller og gængse fremstillingsmetoder på konkrete problemstillinger inden for produktudvikling. Kan anvende metoder til planlægning, ledelse og gennemførelse af udviklingsprojekter inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer. Kan anvende ingeniør- og designmæssige kommunikations og dokumentations værktøjer herunder frihåndsskitsering og IT baserede visualiserings værktøjer. Kompetencer: K 1 K 2 K 3 K 4 K 5 Er i stand til at arbejde helhedsorienteret og anvende alle relevante aspekter (f.eks. tekniske, designmæssige, økonomiske, markedsmæssige, lovmæssige og samfundsmæssige) som grundlag for udvikling af nye produkter fra ide til færdigt produkt Kan generere kreative og innovative løsninger på åbne problemstillinger Besidder praktisk erfaring, gennem flere projektforløb, med planlægning, udvikling og vurdering af fysiske produkter (enkeltdele, komponenter og helheder) med tilhørende dokumentation i forbindelse med fremstilling, salg, installation, ibrugtagning, daglig drift og disposition ved genanvendelse eller skrotning Kan klassificere produktdesign, specielt med hensyn til funktionalitet, brugervenlighed og formsprog. Kan analysere og beregne konstruktion af tekniske produkter og er i stand til at anvende den tilhørende nødvendige viden i ingeniørfaglige discipliner, såsom statik, styrkelære, dynamik, mekatronik, miljø og materiale- og procesteknologi. 3

4 DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN D-IPU1 D-TED1 D-IPU2 D-TED2 D-IPU3 D-TED3 D-FIFV4 D-IPU4 D-TED4 F-EIT5 D-IPK1 D-PRO6 1 semester 2 semester 3 semester 4 semester 5.semester 6. semester 7 semester Viden om V-1 X X X X X X X X X X X V-2 X X X X X X X X Færdigheder til at kunne F-1 X X X X X X X F-2 x x x x X X F-3 X X X X X X X F-4 x X x x x X X Kompetencer til at kunne K-1 X X X X X X X K-2 X X X X X X X K-3 X X X X X X X K-4 X x X X X X K-5 X X X X X X X

5 3 Konstituerende fag- og udviklings søjler Designingeniørens faglige kompetencer kan primært henføres til fem faglige søjler. Der er en progression inden for alle søjler, der leder hen imod de endelige kompetencer. Integreret produktudvikling 1. Metodisk produktudvikling 2. Innovation 3. Systematiske analyseværktøjer og metoder 4. Ide og/konceptgenerering, analyse og syntese 5. Konceptvisualiseringer Design (Industriel design) 1. Formgivning 2. Funktionalitet 3. Grafisk kommunikation - branding 4. Brugercentreret design 5. Frihåndsskitsering 6. Rapid prototyping 7. designanalyse Engineering design, konstruktion 1. Materiale- og procesteknologi 2. Statik og styrkelære 3. Mekanik 4. Konstruktionsteknik 5. Anvendt matematik 6. Elektronik, 7. Miljørigtigt design 8. Teknisk tegning og CAD og 3D modellering Management og økonomi 1. Projektstyring og ledelse 2. Projektøkonomi 3. Marketing management 4. Patenter og kontraktforhold 5. Entrepreniørskab 6. Forretningsskabelse Personlige og læringsmæssige kompetencer 1. Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring

6 2. Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed 6

7 4 Semestertemaer Semester Semestertemaer 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Experts in Teams og Specialisering 4. Industriprojekt: Produktfrembringelse og Konstruktion 3. Innovation og Forretningsudvikling samt Tekniske Design 2. Re-design og Konceptudvikling 1. Indføring i integreret Produktudvikling og Design 7

8 5 Modulernes placering Semester Struktur Valgfag (5 ECTS) Teknisk Design 4 D-TED4 (7 ECTS) Experts in Teams F-EIT5 (10 ECTS) Videnskabsteori D-IFV4 (3 ECTS) Teknisk Design 3 D-TED3 (15 ECTS) Afgangsprojekt D-PRO6 (30 ECTS) Ingeniørpraktik D-IPK1 (30 ECTS) Valgfag (5 ECTS) Valgfag (5 ECTS) Integreret Produktudvikling 4 D-IPU4 (20 ECTS) Valgfag (5 ECTS) Integreret Produktudvikling 3 3. D-IPU3 (15 ECTS) Teknisk Design 2 Integreret Produktudvikling 2 D-TED2 D-IPU2 2. (9 ECTS) (21 ECTS) Teknisk Design 1 Integreret Produktudvikling 1 D-TED1 D-IPU1 1. (10 ECTS) (20 ECTS) ECTS: Derudover indgår der i uddannelsen værkstedspraktik svarende til 10 ECTS for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen. 8

9 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Integreret produktudvikling og design VÆRDIARGUMENTATION I løbet af det første semester skal den studerende opnå en grundlæggende viden om integreret design samt systematisk produktudvikling. Der lægges vægt på kendskab til produktudvikling ud fra et helhedssyn, hvor alle relevante parametre kan beskrives og struktureres. På 1. semester fokuseres der derfor primært på ide- og konceptudvikling. Den studerende skal planlægge og gennemføre et projekt under anvendelse af de grundlæggende faglige kompetencer, der opnås gennem semesterets undervisningsaktiviteter, samt kunne dokumentere sit arbejde. KOMPETENCEMÅL Den studerende har: Viden: Opnå viden om og kunne strukturere et faseopdelt, helhedsorienteret produktudviklingsforløb Opnå viden om grundlæggende metoder i produktudvikling, og kunne anvende disse Opnå en viden om grundlæggende designmæssige aspekter Opnå kendskab til planlægning og strukturering af udviklingsprojekter ved anvendelse af anerkendte metoder Færdigheder: Kunne anvende frihåndsskitser såvel som CAD og IKT til udvikling, dokumentation og kommunikation Kunne beskrive materialeegenskaber og procesteknologier samt anvende teori til at opstille relevant krav hertil. Der tages udgangspunkt i metaller. Kunne beregne statiske systemer, og kunne anvende teorien ved konstruktion af produkter Kunne beskrive samarbejdsrelationer med andre studerende. Kompetencer: Kunne strukturere sit arbejde og tage ansvar for egen læring. MODULER Semesteret indeholder: D-TED1 Teknisk design 1 (10 ECTS) D-IPU1 Integreret produktudvikling 1 (20 ECTS) 9

10 Begge moduler er obligatoriske og udgør en del af førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Modulet D-TED1 indeholder grundlæggende tekniske fagligheder inden for: Grundlæggende materiale og procesteknologisk kendskab Statik/styrkelære med tilhørende matematik målrettet mod analyse og dimensionering af simple produkter 3D CAD som design og dokumentationsværktøj Alle elementer i dette modul anvendes i udførelsen af semesterprojektet. Modulet D-IPU1 indeholder grundlæggende færdigheder inden for integreret produktudvikling. Bærende for modulet er semesterprojektet, hvor der gennemføres et produktudviklingsforløb med henblik på at indarbejde relevante metoder og begreber. Modulets øvrige faglige dele består af: Industriel design med indføring i design og formgivningsmæssige aspekter og metoder Metoder i de første faser I integreret produktudvikling Projektstyring og -ledelse IKT med fokus på anvendelse af relevante rapporttekniske faciliteter Projektet tilrettelægges således, at den studerende får indblik i ingeniørmæssig produktudvikling under anvendelse af de faglige discipliner, som semesteret indeholder.. 10

11 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA Re-design og konceptudvikling VÆRDIARGUMENTATION På andet semester skal den studerende bygge videre på kompetencer og erfaringerne fra det første semester og opnå større fortrolighed med - og viden om en række af de metoder, der anvendes i produktudviklingens første faser. Temaet er derfor re-design inden for nogle udstukne rammer. En række udviklingsmæssige, tekniske og designmæssige begreber og metoder introduceres og udbygges. Der lægges vægt på, at den studerende i løbet af semesteret bliver i stand til at anvende og relatere elementer inden for systematisk produktudvikling, at den studerende skal opnå større metodesikkerhed og bliver i stand til at anvende de mange relevante fagligheder til den helhed, projektet udgør. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende beskriver og anvender metoder, samt kan vurdere kritisk og reflektere over metoder og løsninger. KOMPETENCEMÅL Den studerende har: Færdigheder: I samarbejde med medstuderende kunne strukturere, analysere og gennemføre et systematisk og helhedsorienteret produktudviklingsforløb med hovedvægt på idé-, koncept- og delvis konstruktion Kunne anvende de analyser og metoder, der knytter sig til udviklingsprojektets første faser Kunne anvende CAD til dokumentation og design under anvendelse af gængse standarder for målsætning og tolerancer Kunne dimensionere statiske produkter og komponenter under anvendelse af statik og styrkelære Kompetencer: Kunne inddrage designmæssige aspekter, herunder form og funktionalitet Kunne analysere relevante økonomiske faktorer for et projekt som helhed, herunder beregne og udarbejde en priskalkulation og et investeringsbudget for et produkt Med udgangspunkt i plast opnå et udvidet kendskab til materialefysik, herunder design og produktionsforhold Kunne analysere arbejdsrelationer med andre studerende Kunne strukturere og tage ansvar for egen læring og relatere sig til denne. 11

12 MODULER Semesteret indeholder: Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Integreret Design, D-TED2 Teknisk Design 2 (9 ECTS) D-IPU2 Integreret produktudvikling 2 (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og D-IPU2 udgør sammen med D-TED1 og D-IPU1 førsteårsprøven SAMMENHÆNG Modulet D-TED2 indeholder grundlæggende tekniske fagligheder inden for: udvælgelse af materialer og procesteknologier blandt plast og metaller statik/styrkelære med henblik på at kunne konstruere og beregne simple statiske komponenter og systemer. Alle elementer i dette modul inddrages i udførelsen af semesterprojektet. Modulet D-IPU2 bygger videre på den viden og erfaring, der er opnået på 1. semester inden for produktudvikling. Modulet introducerer en række nye metoder og begreber i produktudviklingen og stiller krav til de studerende om i højere grad end tidligere selv at beherske og styre et projekt. Den holistiske tilgang til produktudviklingen er fundamentet, og kravet er, at den studerende i løbet af semesteret formår bevidst at klassificere og anvende de relevante metoder. I projektet kræves dokumentation for og refleksion over anvendte metoder. Modulets øvrige faglige dele består af: Industriel design med fokus på form og funktionalitet herunder bruger centreret produktudvikling metoder til strukturering af integreret produktudviklingen Projektøkonomi CAD og teknisk dokumentation Projektet planlægges således, at alle discipliner i dette semester finder anvendelse i projektet. 12

13 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA Innovation og forretningsudvikling samt teknisk design VÆRDIARGUMENTATION På 3. semester fokuseres der på innovation og forretningsudvikling samt på teknisk design af mekaniske produkter. Den studerende skal opnå erfaring med at finde de ideer og forretningsområder, der kan lede frem til fornyelse og innovation. Et led i dette arbejde er konkurrencemæssige analyser og markedsmæssige aspekter. Problemstillingerne, der arbejdes med, er åbne, og der stilles på dette semester øgede krav til de studerendes kreativitet og analytiske kompetencer, samt til deres evner til at identificere nye forretningsmuligheder. Der lægges vægt på de studerendes viden om metoder og begreber samt på deres kompetence til at anvende disse. Det er endvidere væsentligt, at de studerende er i stand til at strukturere og gennemføre et teknisk design af mekaniske produkter, herunder design på detaljeniveau. De studerende skal opnå konkret viden om konstruktive metoder og krav til teknisk dokumentation. KOMPETENCEMÅL Den studerende har: Viden: Beskrive marketingbegrebet og marketingfunktionens rolle i virksomheden Beskrive og anvende teorien fra dynamik og mekanisk konstruktion til løsning af designmæssige og tekniske problemer i produktudviklingen Identificere og forklare miljømæssige aspekter og kunne beskrive og anvende metoder til miljøvurderinger i produktudviklingen Færdigheder: Oparbejde erfaring med forretningsskabelse og anvende og beskrive de analyser og metoder, der knytter sig til forretningsudvikling, herunder bl.a. udarbejdelse af forretningsplan Kompetencer: Vælge og/eller modificere og anvende en egnet udviklingsmodel, samt strukturere og udføre et struktureret forløb i henhold dertil Analysere relevante markedsmæssige aspekter Analysere en markedssituation og argumentere og diskutere et produkts design i kontekst under anvendelse af refleksion på abstraktplan Analysere konkurrencesituationen på et givet marked Analysere og identificere og vælge den rette komponenttype, og foretage den nødvendige beregning. 13

14 D-TED3 Teknisk design 3 (15 ECTS) D-IPU3 Integreret produktudvikling 3 (15 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet D-TED3 indeholder grundlæggende tekniske fagligheder inden for: Lovmæssigheder og metoder inden for grundlæggende dynamik samt metoder inden for maskinkonstruktion, der sætter de studerende i stand til at gennemføre tekniske dimensioneringer af maskinkomponenter Miljøvurdering af produkter med henblik på at identificere de miljømæssige bedste løsninger Konkret erfaring med konstruktion af et mekanisk produkt, herunder beregninger og krav til teknisk dokumentation. Målet opnås ved at udarbejde et projekt alene med fokus på teknisk design Modulet D-IPU3 indeholder fagligheder inden for innovation og forretningsskabelse: Anvende en række metoder og teorier inden for innovation og forretningsskabelse Anvende en række metoder og teorier indenfor formgivning og design Anvende en række kreative processer og indsamling af data med henblik på at opnå beslutningsgrundlag for udarbejdelse af forretningsplaner Modulet indeholder en projektdel, hvor der er krav til inddragelse af ovennævnte fagområder i udviklingen af innovative nye forretningsområder. 14

15 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA Industriprojekt: produktfrembringelse og konstruktion VÆRDIARGUMENTATION De studerende skal i fjerde semester gennemføre projekter i samarbejde med en virksomhed. De skal være i stand til at arbejde med alle faglige elementer i integreret produktudvikling. Der lægges vægt på, at de studerende er i stand til at bringe produktudviklingen frem gennem den konstruktive fase under inddragelse af nye fagligheder. KOMPETENCEMÅL Den studerende har: Færdigheder: Konstruere et produkt eller system, herunder at udarbejde teknisk dokumentation og gennemføre laboratorietest Kompetencer: Strukturere og udføre samarbejde med virksomhed og et produktudviklingsforløb Vurdere egnede metoder til klarlægning af brugeres behov, herunder udarbejde planer for og gennemføre brugerundersøgelser. Redegøre og relatere videnskabsteoretiske overvejelser i ingeniørarbejdet MODULER Semesteret indeholder: D-IPU4 Integreret produktudvikling 4 (20 ECTS) D-TED4 Teknisk design 4 (7 ECTS) D-IFV4 Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS) Alle 3 moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet D-TED4 fokuserer på aluminium som konstruktionsmateriale samt forhold omkring korrosion. Fagligheden giver en afrunding på de studerendes viden om metalliske materialer og procesteknologier Integreret i kurset er et testforløb i laboratoriet, der giver de studerende viden og erfaring med gennemførsel og dokumentation af testforsøg. Modulet D-IPU4 danner sammen med de tidligere semestre basis for at indgå i samarbejde med virksomheder om produktudvikling. Fagligt fokuseres der endvidere på, at den studerende tilegner sig viden om og bliver i stand til at indkredse brugeres behov på baggund af empiriske brugerundersøgelser. Den studerende skal kritisk kunne identificere og evaluere input herfra. Der inddrages viden om elektriske kredsløb og komponenter. Området er vigtigt, idet elektronik udgør en væsentlig og voksende del af mange produkter. Teorien giver basis for efterfølgende kurser på området. 15

16 Semesterprojektet gennemføres i samarbejde med en virksomhed og fokuserer på de studerendes evne til at bruge deres viden i samarbejde med en industriel partner og nå de mål, der opstilles sammen med samarbejdspartneren. Der er i projektet fokus på at nå frem gennem konstruktionsfasen. Modulet D-IFV introducerer videnskabsteori og giver de studerende baggrunde for at relatere ingeniørfaget og deres fremtidige profession i et større perspektiv og giver de studerende viden om videnskabelige metoder, deres anvendelse og begrænsninger. 16

17 10 Semesterbeskrivelse for 5. semester SEMESTERTEMA Experts in teams og specialisering VÆRDIARGUMENTATION Samarbejde i tværfaglige teams er et væsentligt aspekt for de fleste ingeniører og i særdeleshed for de jobprofiler designingeniøren sigter mod. Uddannelsen i sig selv går på tværs af flere traditionelle fagdiscipliner men på semesteret skal de studerende konkret samarbejde med andre faggrupper. Dermed skærpes de studerendes forståelse og evner til at organiserer og gennemfører et projekt i et miljø hvor egen selvforståelse ikke nødvendigvis deles af øvrige og hvor der er krav til den studerende om at skaffe sig tilstrækkelig viden inden for de øvrige deltageres fagområde. Semesteret giver derudover de studerende mulighed for at specialiserer sig i en række selvvalgte faglige områder. KOMPETENCEMÅL Den studerende har: Færdigheder Samarbejde i tværfaglige teams herunder være i stand til at påtage sig rollen som projektleder Strukturere et systematisk produktudviklingsforløb Strukturere en plan for egen specialisering Kompetencer Anvende og relatere egen faglighed i dybden i en tværfaglig kontekst MODULER Semesteret indeholder: F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS) Modulet er obligatorisk. Der vælges 20 ECTS point blandt valgfri kurser. Kurserne skal ligge indenfor uddannelsens profil. Uddannelsens egne tilvalgskurser: D-FSP5 Faglig selvstudie individuel ingeniørfaglig aktivitet (5 ECTS) D-FSCS Faglig individuel studieaktivitet indenfor Cad og Simulering (5 ECTS) DESIP Elektronisk styring af intelligente produkter (5 ECTS) 17

18 SAMMENHÆNG Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Integreret Design, Tilvalgskurser kan vælges blandt uddannelsens egne eller bredt bland øvrige uddannelser på det Tekniske Fakultet og er med til at give den studerende mulighed for faglig specialisering eksempelvis i relation til det tværfaglige projekt. Mindst 5 ECTS af disse valgkurser skal være engelsksprogede. F-EIT5 er en tværfaglig platform, hvor de studerende sammensættes på tværs af uddannelser inden for det tekniske fagområde, men også gerne på tværs til andre fakulteter. De studerende arbejder i projektet med egne fagligheder i dybden samt arbejder på det overordnede tema som er fastlagt for hele gruppen. De studerende koordinerer i processen med resten af gruppen således, at snitfladerne eksplicit behandles (i fællesskab) og relaterede problemer løses. UDENLANSOPHOLD Der er muligt at afvikle 5. semester på udenlandsk universitet, forudsat at kurserne godkendes af studienævnet. 18

19 11 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERINDHOLD 6. semester udgøres af ingeniørpraktikken. Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær og udgør derfor en central del af uddannelsens indhold. I semestret fokuseres på praktisk anvendelse af de under studiet erhvervede kompetencer, en udvidelse af den studerendes virksomhedsforståelse og på at skabe sammenhæng mellem teori, praksis og erfaring. Den praktisk afvikling af praktikken er beskrevet i Fakultetets praktikkoncept, som findes på Fakultetets hjemmeside. VÆRDIARGUMENTATION De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens daglige drift og projekter. Derved trænes den praktiske anvendelse af den indlærte teori og projektarbejdsform. Den studerende får erfaring i at kommunikere med virksomheder og muligheden for at opbygge et personligt netværk som senere kan bruges ved udarbejdelse af afgangsprojekt og jobsøgning. KOMPETENCEMÅL At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: Den studerende har: Færdigheder Erfaring i at kommunikere med en virksomhed Forklare en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold Beskrive en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner. Kompetencer Erfaring med at relatere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. Strukturere ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Formidle og forklare arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund. MODULER Semesteret indeholder: D-IPK1 Ingeniørpraktik (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. 19

20 12 Semesterbeskrivelse - 7. semester SEMESTERINDHOLD På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde sit afgangsprojekt (professionsbachelorprojekt). Afgangsprojektet udarbejdes i samarbejde med en virksomhed og skal give den studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra såvel en intern vejleder som en ekstern virksomhedsvejleder får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med afgangsprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, Den studerende har: Færdigheder Anvende et bredt sæt af løsningsstrategier Argumentere for og afgrænse et problem Strukturere sin tid og sine ressourcer Kompetencer Foretage en kompleks problemanalyse, Anvende sine erfaringer fra praktikken i problemløsningen Kan relatere teori og praksis i udarbejdelse af en løsning af et konkret problem Argumentere for den opnåede viden og resultater Kan argumentere, teoretisere og reflektere over såvel arbejdsprocessen som løsningen. MODULER Semesteret indeholder: D-PRO6 Afgangsprojekt (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. 20

21 13 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 15. december Optag 2012 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2012 (Version 1.0). 3. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. november 2013 (Version 1.1). 4. Studieordning 2014, version 1.0, godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 10. april Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 19. august 2014 (Version 1.0). 21

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Studieordning 2018, Version 1.0 Gældende for

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Software Technology Gældende for studerende optaget fra og med

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2017, Version

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen Semesterbeskrivelse for 3. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: Studienævnet for HD og MBA Studieordning: Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2017,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt

Læs mere

Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Birk Centerpark 15, 7400 Herning

Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Birk Centerpark 15, 7400 Herning Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Hovedopgave Udbydende retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk? GMM TDHOP Ja ECTS

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Svarprocent Distribueret 72 71,3% Nogen svar 1 1,0% Gennemført 28 27,7% I alt 101 100,0% Spørgsmål til semestret: 6. semester

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2018,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33 Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det

Læs mere

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Diploma of Engineering in Power Engineering Studiestart september 2010 Studieordningen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...

Læs mere

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere