Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet"

Transkript

1 Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet

2 Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side 6 Mindre gødning koster udbytte og kvalitet... side 7 Hvad betyder kvælstof for den færdige vare?... side 8 Øl kræver korn af høj kvalitet... side 9 Mindre kvælstof betyder ringere foder... side Det er dyrt at spare på kvælstoffet... side 11 Redaktør: Landskonsulent Leif Knudsen Layout: Ole Vest Forsidefoto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk: GP-Tryk

3 Vandmiljøplan II er opfyldt, og landbruget har gjort sin del af arbejdet med at halvere tabet af kvælstof til omgivelserne. Dansk Landbrug har gennem de seneste 20 år taget et regulært tigerspring med hensyn til udnyttelse af kvælstoffet og dermed bidraget til at få de politiske målsætninger opfyldt. Det har imidlertid kostet landbruget penge at gennemføre disse ændringer. Specielt kravet om, at vi ikke må tilføre vore afgrøder den kvælstofmængde, de har behov for, er bekymrende. Ikke bare på grund af det tab, vi ser i dag, men vi vil i de kommende år få stigende tab og problemer med at afsætte vore produkter på verdensmarkedet, hvis ikke vi opnår mere fleksible regler. Det har været svært at opnå generel accept af problemets omfang. Derfor har vi i denne pjece redegjort for tabene og størrelsen heraf. Pjecen er udarbejdet i samarbejde med DLG, der som landets største grovvarefirma har førstehåndskendskab til markedet og prisdannelsen. Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl har koordineret arbejdet og indsamlet bidrag fra andre afdelinger på Landscentret. Skejby, maj 2004 Henrik Høegh Formand for Landsudvalget for Planteavl og næstformand i Dansk Landbrug. Side 3

4 Mindre kvælstof mindre udbytte dårligere kvalitet Landbruget har halveret kvælstofforbruget i form af handelsgødning siden begyndelsen af 90 erne. En betydelig del af denne reduktion skyldes, at kvælstof i husdyrgødning udnyttes bedre og bedre. Men det skyldes også, at landmænd siden 1999 kun har måttet tilføre 90 pct. af den kvælstofmængde, der er økonomisk optimal. Denne restriktion blev indført i forbindelse med Vandmiljøplan II, som skulle reducere kvælstofudvaskningen fra markerne for at gavne grundvandet og vandmiljøet ved kysterne. Danske landmænd er blevet markant bedre til at udnytte kvælstoffet. Men alligevel ikke så meget, at de har kunnet undgå, at den reducerede kvælstoftilførsel har kostet udbytte og kvalitet. Forsøg har vist, hvor stort udbyttetabet er ved den nedsatte kvælstoftilførsel. Og det er også muligt at se, hvordan kvaliteten af kornet har udviklet sig, siden restriktionerne for kvælstoftilførslen blev indført. Landsforsøgene viser: at kvælstoftilførsel ca. fordobler udbyttet af korn. at procent undergødskning giver et udbyttetab i vinterhvede på ca. 1,2 hkg pr. ha. at proteinprocenten i kornet falder med 0,2 procent pr. kg mindre tilført kvælstof pr. ha. Men vi skal også tage hensyn til: Langsigtede konsekvenser af for lidt kvælstof, mulige udbyttestigninger på grund af bedre dyrkningsteknik og kvælstoffets indflydelse på kvaliteten. Og så betyder den nuværende regulering: at udbyttetabet svarer til ca. 4 hkg pr. ha korn. at omkostningen for landbruget som følge af reduceret udbytte og kvalitet er ca. 700 millioner kr. om året. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 4

5 Betydning for: Foder I korn til foderbrug er proteinindholdet vigtigt for foderværdien. Ved et lavt proteinindhold i kornet skal der købes ekstra af de proteinholdige foderstoffer, der normalt importeres fra udlandet. En ændring af proteinindholdet på 1 procentpoint ændrer værdien af foderkorn med 1 til 2 kr. pr. hkg. Mel For at få en god bagekvalitet af mel skal brødhveden have et højt proteinindhold. Med de kvælstofmængder, som landbruget må anvende i dag, er det svært at opfylde kravene. Det betyder, at vi må importere mere brødhvede end tidligere. Øl I maltbyg må der ikke være for meget protein. Det har tidligere været et problem. Men der må heller ikke være for lidt. Et for lavt proteinindhold giver for lidt skum på øllet, og det forlænger maltningsprocessen. Udvikling i kvaliteten af korn: proteinindholdet i foderkorn er faldet med 1,5 procentpoint fra 11,4 til 9,9 procent. proteinindholdet i maltbyg nu er så lavt i 20 pct. af markerne, så det er uegnet til maltbyg. Det betyder at: Kvaliteten af dansk avlet brødhvede er forringet, så vi må importere mere brødhvede. Danmark eksporterer mindre korn som følge af det lave proteinindhold. Hvis tilførslen af kvælstof bliver reduceret yderligere for at sænke udvaskningen endnu mere, vil det forstærke det forhold, at der allerede nu ikke er kvælstof nok til at udnytte de dyrkningsforbedringer i form af de bedre sorter og bedre planteværnsmidler, der hele tiden bliver udviklet. Og både udbyttet og kornets kvalitet vil blive endnu ringere, end det er i dag. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 5

6 Derfor tilfører landmænd gødning Når landmanden høster, fjerner han de næringsstoffer, der er i afgrøderne fra marken. Det er blandt andet kvælstof og fosfor. Hvis han ikke erstatter disse næringsstoffer i form af husdyrgødning, handelsgødning eller slam, bliver jorden udpint, og udbytterne bliver meget lave. Ikke alle næringsstoffer, der fjernes fra marken, kan føres tilbage i form af husdyrgødning eller slam, bl.a. fordi der sker en fordampning af kvælstof i staldene. Og en del af slammet i byerne er så forurenet, at det ikke er forsvarligt at sprede det på marken. Derudover er der et uundgåeligt tab af kvælstof fra marken. Derfor er det nødvendigt også at tilføre næringsstoffer i form af handelsgødning, hvis man vil høste optimale udbytter på markerne. Kvælstof fordobler udbyttet Udbytte, hkg/ha Nuværende norm 177 kg Kg N / ha Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha Ved at tilføre ca. 200 kg kvælstof pr. ha til vinterhvede på lerjord fordobles udbyttet. Udbyttet og kvaliteten af afgrøderne påvirkes meget af tilførslen af kvælstof, og landmanden ønsker selvfølgelig at tilføre så meget gødning, at han får den størst mulige indtjening fra marken. Ud fra en lang række forsøg gennemført i de landøkonomiske foreningers regi, er sammenhængen mellem kvælstoftilførsel, udbytte og afgrødens proteinindhold velkendt. Proteinindholdet i afgrøden er afgørende for kvaliteten og dermed værdien af afgrøden, fordi proteinindholdet er med til at bestemme foderværdien og egnetheden som brødkorn. Kvælstof øger proteinindholdet Procent protein i kerne Nuværende norm 177 kg kvælstof/ha Kg N/ha Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha Proteinindholdet i kernen er meget påvirket af kvælstoftilførslen. Indholdet ændrer sig med 0,2 procentpoint pr. kg kvælstof. I dag er landmanden tvunget til at tilføre procent mindre kvælstof, end der er økonomisk optimalt. Det betyder, at udbyttet og proteinindholdet i kornet falder. Udbyttefaldet på grund af undergødskningen vil endda øges med årene, fordi kvælstofindholdet i jorden vil falde. Vi høster i dag ca. 40 hkg vinterhvede pr. ha i ugødede forsøgsparceller. Men udbyttet vil på lang sigt falde til hkg pr. ha, hvis vi helt holder op med at tilføre kvælstof. Det er konsekvensen af hvert år at tilføre mindre kvælstof, end der fjernes med afgrøden og tabes ved udvaskning mv. Større tab på lang sigt Udbytte, hkg/ha Etårige forsøg Nuværende norm 177 kg kvælstof/ha Udbyttekurve på lang sigt Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha Kg N/ha Ved hvert år at tilføre mindre kvælstof end behovet, vil udbyttet falde endnu mere, end vi kan måle i etårige forsøg. Udbyttetabet ved undergødskning bliver derfor større på lang sigt. Side 6

7 Mindre gødning koster udbytte og kvalitet Landbruget bruger i dag væsentligt mindre kvælstof end for -15 år siden. En af årsagerne er, at næringsstofferne i husdyrgødning nu udnyttes bedre. Derfor er der brug for mindre kvælstof i form af handelsgødning. En anden årsag er, at folketinget i 1998 vedtog, at landbruget som led i Vandmiljøplan II skulle gøde procent mindre end, hvad der er økonomisk optimalt. Forbruget af kvælstof i handelsgødning er halveret siden begyndelsen af 90 erne, mens forbruget af kvælstof i form af husdyrgødning er reduceret med ca. procent. Når kvælstofmængden i form af husdyrgødning er faldet til trods for en stigende svineproduktion, skyldes det dels, at antallet af malkekøer falder, dels at kvælstofudskillelsen ved produktion af svinekød er faldet med 25 procent pr. kg svinekød. Mest fordi indholdet af kvælstof i foderet er reduceret. Forbrug af kvælstofgødning Tusind ton kvælstof Handelsgødning Husdyrgødning Forbruget af kvælstof i handelsgødning er reduceret med 50 procent og i husdyrgødning med procent. Selvom vi har reduceret tilførslen af kvælstof meget i de sidste -15 år, har vi alligevel været i stand til at opretholde næsten samme udbytte. Det skyldes først og fremmest, at husdyrgødningen i dag udnyttes meget bedre end i 80 erne. Den bedre kvælstofudnyttelse betyder, at kvælstofoverskuddet, dvs. den kvælstofmængde, der tilføres mere til marken end der fjernes med afgrøderne, er faldet meget. Det vil sige, at miljøpåvirkningen fra landbruget er reduceret. Kvælstofeffektiviteten, dvs. den procentdel af den tilførte kvælstof, som udnyttes i produktionen i dansk landbrug, er øget fra 25 procent til 36 procent. Landmanden høster næsten det samme som tidligere, selvom kvælstofforbruget er reduceret. Men var der ingen restriktion på anvendelsen af kvælstof, ville udbyttet være betydeligt højere. Det skyldes, at der hele tiden kommer nye sorter, bedre svampemidler og bedre dyrkningsteknik. Men landmanden kan ikke tilføre kvælstof nok til at udnytte disse forbedringer. Derfor koster undergødskningen penge. Og på længere sigt koster det rigtig meget, fordi jorden bliver udpint for kvælstof. Skal landmanden i fremtiden reducere kvælstoftilførslen endnu mere, koster det endnu mere udbytte, og kvaliteten bliver endnu dårligere. Ud fra forsøgene som vist i figurene på side 6 har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret beregnet, hvor meget udbytterne reduceres på kort og lang sigt ved en stigende reduktion i kvælstoftilførslen. Kvælstofeffektiviteten er forbedret i dansk landbrug Pct. kvælstofudnyttelse (bortført N/tilført N x 0) / /82 Kvælstofeffektiviteten er siden 80 erne steget fra 25 til 36 procent. (DJF) Undergødskning pct. Udbyttetab vinterhvede Kort sigt Lang sigt Udbyttetab vårbyg Kort sigt Lang sigt 1982/ / / / / / / / / / / / / /96 1,2 2,1 0,8 1,3 20 pct. hkg/ha 3,1 5,6 1,9 3,4 1996/ / / / / / /03 30 pct. 6,0,5 3,4 6,2 40 pct. 8,7 16,9 5,2 9,8 Undergødskningen koster landmanden udbytte og tabet stiger eksponentielt med, hvor meget han tvinges til at undergødske. Side 7 År

8 Hvad betyder kvælstof for den færdige vare? I Danmark omsættes ca. 60 procent af kornavlen gennem kornhandlere. De køber korn af landmanden, og sælger det igen som foderstoffer fortrinsvis til danske landmænd eller som brødkorn og maltbyg til danske eller udenlandske møllere eller malterier. Som kornhandler er det nødvendigt at have den rigtige kvalitet af korn, for at opnå en god pris. Og det opnås kun, hvis kvaliteten af det korn, landmanden leverer, er i orden. Kvalitet har størst betydning, når kornet skal sælges til brødkorn og maltkorn. Til foder kan kornet suppleres med andre planteprodukter som sojabønner eller raps og med syntetisk fremstillede aminosyrer. Procent protein i kerne 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0,5,0 9,5 9,0 Procent protein i brødhvede Ved at reducere kvælstofnormerne bliver en større og større andel af vinterhveden uegnet til brødkorn Brødkorn Korn, som landmanden sælger, afregnes i de fleste tilfælde efter blandt andet proteinindhold. For hvede, der skal anvendes til mel, er det vigtigt, at indholdet af protein er højt. Vinterhvede, der gødskes efter de nuværende kvælstofnormer, har i gennemsnit et proteinindhold på omkring 11 procent. Det er ikke tilstrækkeligt højt til en god brødhvedekvalitet, hvor der ønskes et proteinindhold på mindst 11,5 procent og gerne mellem 12 og 14 procent. For at opnå et højt proteinindhold gives der ekstra kvælstof ved såkaldt sengødskning og der dyrkes specifikke sorter. DLG har gennem en længere årrække analyseret for indhold af bl.a. protein i brødhvede. Fra 1992 og frem til er der sket et så dramatisk fald i indholdet af protein i brødhvede, at flere partier har måttet afvises, hvilket har store omkostninger for landmændene. I de senere år er proteinindholdet steget lidt igen. Men allerede i 2004 forventes proteinprocenten at falde 0,3-0,4 procentpoint mere, fordi kvælstoftildelingen øst for Storebælt skal reduceres med yderligere kg kvælstof pr. ha. I dag produceres ca. 1,4 mill. ton brød- og eksporthvede i Danmark. Heraf eksporteres halvdelen. 25 procent anvendes i Danmark og resten er af en sådan kvalitet, at det kun kan bruges til foder. Det er kun til det brødhvede, der skal anvendes i Danmark, at landmanden har lov at tildele så meget kvælstof, at det er muligt at opnå en proteinprocent på 11,5 procent eller mere. Derfor er det svært at nå den proteinprocent, der skal til for at få en god eksportvare af korn. I 2003 havde 11 procent af de indvejede hvedepartier en proteinprocent på under,5 procent, som er det absolut laveste, der kan accepteres til eksport. Reducerer man kvælstoftildelingen med yderligere 20 procent vil proteinindholdet være under,5 procent i en fjerdedel af kornet. l af brødhvedeproduktionen med nindhold under,5 pct. Andel protei Pct. normreduktion Proteinindholdet i bagemelet er helt afgørende for, hvor luftigt brødet bliver. Forbrugerne ønsker luftigt brød, og derfor efterspørges der mel med højt proteinindhold. Side 8

9 Øl kræver maltbyg af høj kvalitet Malt er en vigtig råvare til brygning af øl. Malt består af korn, der sættes til spiring i kar i malterierne, hvorefter spiringen afbrydes ved nedtørring, når bladspiren kun er halvt så lang som kernen. Det meste øl er brygget på malt af vårbyg. Bryggerierne er meget kritiske med kvaliteten af malten. Derfor er malterierne også meget kritiske med det korn, som bruges til maltproduktion. Det er vigtigt, at kernerne er store og ensartede, og det er også vigtigt, at proteinindholdet i kornet hverken er for højt eller for lavt. Hvis proteinindholdet er for højt, skummer øllet for meget, er det for lavt, skummer det for lidt. Danmark er et godt klimatisk område at producere maltbyg i. Danske landmænd har tidligere kunnet levere en god og ensartet kvalitet af maltbyg. Derfor har der gennem mange år været en stor eksport. I dag produceres ca. 1,4 millioner ton maltbyg, hvoraf 60 procent eksporteres. Danske landmænd har tjent gode penge på den eksport, fordi maltbyg sælges til en betydelig højere pris end foderkorn. For at landmanden kan få fuld pris for maltbyg, skal proteinprocenten være mellem 9,8 og 11,0. Ellers får han fradrag og i værste fald bliver det kasseret og afregnet som foderkorn, hvilket betyder et stort økonomisk tab. Tidligere var det ofte et problem, at proteinprocenten blev for høj. Med den stærkt faldende kvælstoftilførsel er det derimod blevet et problem for mange landmænd at opnå en tilstrækkelig høj proteinprocent. I løbet af 90 erne er proteinprocenten faldet fra 11,5 til,0. 12,5 Maltbyg Allerede i dag ved den nuværende tilladte kvælstoftilførsel har en femtedel af den indvejede maltbygproduktion et proteinindhold på under 9,5 procent og er derfor uegnet som maltbyg. Ved en reduktion i kvælstoftilførslen på yderligere 20 procent vil 35 procent af den nuværende maltbygproduktion være uegnet på grund af et for lavt proteinindhold. En yderligere reduktion i kvælstoftilførslen kan altså blive en trussel mod den danske produktion af maltbyg. Alternativt skal der findes produktionsmetoder, der sikrer en tilstrækkelig høj proteinprocent ved den tilladte kvælstoftilførsel, men det vil i så fald gå stærkt ud over udbyttet. Andel af maltbyg med proteinprocent under 9, Pct. normreduktion Allerede i dag, ved de nuværende normer, er en femtedel af maltbygproduktionen under 9,5 procent protein og derfor reelt uegnet som maltbyg. Maltbyggens kvalitet påvirker både udseende og smag af øllet. 12,0 Procent protein i kerne 11,5 11,0,5,0 9,5 9, Proteinindholdet i maltbyg er faldet betydeligt. Side 9

10 Mindre kvælstof betyder ringere foder 70 procent af den danske kornproduktion anvendes til foder til husdyrene. For at sikre den bedst mulige dyrevelfærd, højest mulige produktion og den mindste belastning af miljøet skal foderet have en bestemt sammensætning af energi, protein, mineraler mv. Reduktionen af kvælstoftildelingen har reduceret proteinindholdet i foderkorn med 1,5 procentpoint. For svineproducenten betyder det, at der nu skal købes ekstra suppleringsfoder med et højt proteinindhold, for eksempel sojaskrå, eller tilsættes flere kunstigt fremstillede aminosyrer. Det betyder en merudgift for svineproducenten svarende til 1-2 kr. pr. 0 kg korn. I svineproduktionen er man kommet langt med at tildele svinene præcis den rigtige mængde protein med den rigtige proteinsammensætning. Det betyder, at svinene i dag udnytter kvælstof i protein langt mere effektivt end tidligere, og der dermed udskilles 35 procent mindre kvælstof i husdyrgødning pr. svin i dag end midt i 80 erne. Det resulterer i en mindre ammoniakfordampning fra staldene og mindre kvælstofudvaskning fra markerne. Også på kvægbrug er foderkvaliteten påvirket af den reducerede kvælstoftilførsel. I gennemsnit betyder det dog ikke så meget for proteinindholdet i foderet som på svinebrug. Det skyldes, at kløvergræs udgør en del af foderet på mange bedrifter. Når landmanden tildeler kløvergræsmarkerne mindre kvælstof, stiger andelen af kløver i græsset, og kløver har et højere proteinindhold end græs. På de kvægbrug, hvor fodertildelingen er baseret på græs uden kløver, majs eller helsæd af korn, resulterer reduktionen af kvælstoftilførslen i, at der skal indkøbes ekstra proteinrigt kraftfoder, for at opretholde køernes mælkeydelse. I nogle fodringssituationer betyder det endda, at det er nødvendigt at overforsyne en del af besætningen med protein, for at kunne tilgodese de højtydende køers behov. Det betyder reelt et større tab af kvælstof end nødvendigt. Ligesom for korn betyder den reducerede kvælstoftildeling også et udbyttetab i grovfoderafgrøderne. Proteinindholdet i foderhvede er faldet 14 Pct. protein i kerne Den mindre tildeling af kvælstof i marken betyder, at proteinindholdet er reduceret med 1-1,5 procentpoint. (Landscentret, Svin) Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier På kvægbrug med kløvergræs påvirkes foderkvaliteten ikke så meget af den tvungne undergødsking, fordi kløveren delvis kompenserer for den mindre kvælstoftildeling. Side

11 Det er dyrt at spare på kvælstoffet Reduktion af kvælstoftilførslen har allerede kostet landmanden og samfundet penge. Det skyldes, at både udbyttet og kvaliteten af de høstede planteprodukter er faldet. Til trods for, at det har været et varmt politisk emne i de sidste 20 år, er der ikke gennemført en grundig analyse af, hvad det reducerede kvælstoftilførsel vil koste på længere sigt. Ud fra, hvad vi ved om faldet i udbytte ved nedsat kvælstoftilførsel samt udvikling i proteinindholdet og priserne, som er registreret i kornhandlen, giver vi her et bud på, hvad den reducerede gødningstilførsel har kostet. Dansk landbrug eksporterer i dag korn for 1,6 milliarder kroner. En betydelig del af denne eksport er i fare allerede ved de nuværende regler for tilførsel af kvælstof, hvor landmanden skal gøde procent under afgrødens behov og i realiteten endnu mere end procent på grund af de potentielle udbytter stiger år for år. Prisen for den nuværende regulering af kvælstoftilførslen Mio. kr. pr. år Reduceret udbytte i alt 760 Reduktion i maltbygproduktion 60 Reduktion i brød- og eksporthvedeproduktion 5 Kvalitetstab i foderprodukter 0 Mistet indtægt i alt 925 Sparet kvælstof i handelsgødning Tab ialt: 685 Landbrugets tab som følge af den politisk bestemte undergødskning med kvælstof. I tabellen er ikke indregnet omkostninger til ekstra opbevaringskapacitet og bedre udstyr til udbringning af husdyrgødning. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 11

12 - Vi gør det lettere at være landmand

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

14. September Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl

14. September Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl 14. September 2004 Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl Udbytteændringer og omkostninger ved en reduktion af kvælstofnormerne med 10 pct. ud fra forskellige analyser

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S

Møllernes krav til brødhvede Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S "Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S Er de danske møller interesserede i, at der avles dansk brødhvede? Ja! Det ligger godt for logistikken og kæden fra jord

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 1 Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge.

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Del af mappe 4) TVR november 2015 Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Konklusion Charlottenlund Gods tjener væsentligt

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn

AARHUS UNIVERSITET. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail den

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering

HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering Knækkede kerner Basis 3,0% 3,0 og derunder 3,1 og derover Over 3% Tillægges er Vand Basis 14,5%

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer

Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer Notat udarbejdet til kvælstofudvalget, 13. marts 2012 Jens Erik Ørum og Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut, KU Introduktion N udvalget

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN

Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND 13-03-2017 BØRSEN Kornproduktion 2016 Afgrøde 2015 2016 est. 2017 Areal 1000 ha 621 583 641 Hvede Udbytte Hkg/ha 81 72 78 Produktion 1000 tons 5.010 4.112 5.000

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler

Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler Disposition Kvælstofreguleringen i Danmark Andel dansk forædlede sorter Udviklingen i kernernes N-indhold Topsorter 1995-97 contra

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere