PsykiatriNyt Tema: LEAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PsykiatriNyt Tema: LEAN"

Transkript

1 PsykiatriNyt Tema: LEAN Vi vil behandle flere patienter, bedre Indhold Leder Ny etape af lean-arbejdet skudt i gang...side 2 Centerchef: Derfor vil vi være et lean center Mere tid til kerneydelsen...side 4 Ledere uden lean-erfaring Tror på mere logiske arbejdsgange...side 6 Svært at se potentialet...side 8 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Phillip Drago Jørgensen, Region Hovedstadens Psykiatri, Colourbox Redaktionen kan kontaktes på eller Ledere med lean-erfaring Den er god nok det virker!...side 9 Metoden appellerer til alle!...side 11 Medarbejdere uden lean-erfaring Der må ruskes op i vi plejer...side 13 Glæder mig til følelsen af at være effektiv...side 14 Medarbejdere med lean-erfaring Noget af en øjen-åbner!...side 16 Åbenlys mulighed for medindflydelse...side 17 Replik Accelererede patientforløb og god behandling...side 19 PS Kort Nyt...Side 20 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Ny etape af leanarbejdet skudt i gang Før sommerferien var hverdagen for mange af os præget af debatten om medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup og i resten af Psykiatrien. Der er igangsat en række initiativer for at sikre korrekt medicinering og patientsikkerhed. Vi har fået ny, klinisk vejledning i akut psykosebehandling, behandlingen med høje doser antipsykotisk medicin er nedbragt, ekspertgruppen vedr. medicinering har haft første møde, og netop nu venter vi på embedslægens rapport vedr. medicineringsforholdene på PC Glostrup. Vi har samlet al information om medicinundersøgelser og initiativer på hjemmesiden, og orienterer løbende i særnumre af PsykiatriNyt. Direktør Martin Lund Foto: Phillip Drago Jørgensen Vi arbejder ikke med lean for at rationalisere, men for at kunne behandle flere patienter bedre. På tirsdag mødes en ny arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan vi sikrer åbne kommunikationsveje mellem de psykiatriske centre og vores politiske ledelse. Det bliver et spændende arbejde, som jeg håber vil fremme den åbne dialog mellem klinikere og ledelse i hele Psykiatrien. Med samme hensigt bringer vi i dette nummer af PsykiatriNyt en replik fra en medarbejder om medicinering og accelererede patientforløb. Vi har jo også mange andre fokusområder end medicinering. Sommerferien er overstået, og vi kan igen tage fat på den langsigtede udvikling af Region Hovedstadens Psykiatri. Det er min forhåbning, at vi kan bruge tiden til at tage ved lære, drøfte essensen af den gode psykiatri og fortsætte arbejdet med at forbedre kvaliteten for vores patienter. Særligt for tre centre markerer sommerferien desuden starten på noget helt nyt. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg, Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Nordsjælland indleder et centerfokuseret lean-arbejde, der betyder, at de over de næste to år skal udbrede lean-tankegangen og metoden til hele centret. Dette nummer af Psykiatrinyt sætter fokus på lean-arbejdet. Lean-området er som bekendt ét af vores store satsningsområder i forhold til at understøtte vores visioner om udvikling af psykiatrien. Vi søsatte de første lean-forløb i april 2010 og har siden da gennemført lean-forløb ved 15 forskellige afsnit på 10 forskellige centre. Nu ændrer vi strategien og sætter altså centerfokuserede leanforløb i gang på tre forskellige centre. Det bliver en stor udfordring for centrene at have et så omfattende forandringsarbejde i gang, men vi tror på, at det er den rigtige vej at gå, hvis vi vil nå vores mål om at etablere en forbedringskultur samt skabe effektive patientforløb af høj kvalitet. Artiklerne med de ledere og medarbejdere, der ikke har arbejdet med lean, viser, at forventningerne til det forestående lean-arbejde er vekslende. Jeg hæfter mig ved, at de fleste glæder sig til at komme i gang med arbejdet, at der hos mange er forventninger om bedre struktur og overblik, men at der også blandt flere er skepsis i forhold til, om det batter noget, og at alle regner med, at det bliver tidskrævende. Jeg tror på, at det kan betale sig. Der er ingen tvivl om, at lean er ressourcekrævende for både ledere og medarbejdere. Men ressourcerne skal ses som en investering i at skabe bedre patientforløb, højere faglig kvalitet, højere medarbejdertilfredshed og højere produktivitet. Resultaterne af de hidtidige lean-forløb er således særdeles overbevisende. 2/22

3 Artiklerne med nogle af de ledere og medarbejdere, der har arbejdet med lean, understøtter, at erfaringerne fra tidligere lean-forløb er både gode og lærerige. Lean-arbejdet kan medvirke til en mere gennemsigtig og effektiv organisering af arbejdet med bl.a. højere produktivitet og bedre service til følge. Men det kræver også tid, vedholdende ledelse og kommunikation. Vi arbejder ikke med lean for at rationalisere, men for at kunne behandle flere patienter bedre. Lean skal understøtte såvel den faglige som ledelsesmæssige udvikling i Region Hovedstadens Psykiatri. I direktionen ser vi frem til at følge lean-arbejdet på de tre centre tæt, og har netop afholdt vores første månedlige målstyringsmøde i centerchefkredsen, hvis formål ligeledes er at styrke denne udvikling. God læselyst! Martin Lund Direktør Visionen Vi vil være et lean hospital, karakteriseret ved at både ledere og medarbejdere engagerer sig i arbejdet med løbende forbedringer. Formålene Bedre og mere effektive patientforløb Større medarbejdertilfredshed Mere tid til faglig udvikling Mottoet Vi vil behandle flere patienter, bedre 3/22

4 Centerchef: Derfor vil vi være et lean center Mere tid til kerneydelsen Centerchef Birgitte Welcher glæder sig til, at en bedre organisering af arbejdet skaber mere sammenhængende patientforløb og mere tid til patientarbejdet. Det er en stor indsats, som kræver tålmodighed og involvering. Af Louise Roig, Økonomi & Planlægningsafdelingen Interview Birgitte Welcher, centerchef på Psykiatrisk Center Hvidovre. Centeret har arbejdet med leanmetoden i akutmodtagelsen og senest i distriktspsykiatrisk center. Birgitte fulgte RHPs leanuddannelse i efteråret Hvorfor vil I være et lean-center? Vi ønsker simpelthen mere tid til kerneopgaverne, og jeg har en forventning om at lean kan hjælpe os med at forenkle vores arbejdsgange og sikre, at vi ikke laver dobbeltarbejde sådan skal vi vinde tid til mere patientarbejde. Hvad forventer du, at I som center opnår af lean-arbejdet? Det helt afgørende ved vores lean-arbejde er, at alle enheder starter op samtidig. Det giver os mulighed for at se på opgaver, der går på tværs af vores enheder altså have fokus på det hensigtsmæssige patientforløb. Det er rigtig vigtigt, at vi tager udgangspunkt i patientens vej gennem vores system. Hvad forventer du som centerchef at opnå af lean-arbejdet: Jeg forventer helt klart, at patienterne oplever et bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb, også når de skifter behandler eller enhed. Jeg forventer også, at man som medarbejder bliver gladere og får mere tid til kerneopgaverne, nemlig det at behandle patienter. Hvilke udfordringer forventer du ved lean-arbejdet: Den allerstørste udfordring er, som jeg ser det, desværre vores manglende mulighed for hensigtsmæssig it-understøttelse. Det er vigtigt, at det ikke bliver en hindring for lean-arbejdet, men at vi sørger for at tage fat på lidt mindre forbedringer, som ikke kræver it-løsninger, således at alle medarbejdere bliver fortrolige med lean og oplever effekten og glæden ved lean-arbejdet. Centerchef Birgitte Welcher En anden udfordring er at få lean-arbejdet i gang. Det kræver, at alle ledere er på en længerevarende uddannelse - ganske vist fordelt over noget tid - og det kræver, at alle ledere har lyst til at arbejde med lean, sådan så de bliver i stand til at få involveret deres medarbejdere i dette arbejde. Når jeg ser det som en udfordring, så er det fordi både ledere og medarbejdere i dag oplever at have rigtig travlt. Derfor er det forhold, pludselig at skulle tage mange dage fra til noget, der på sigt giver benefit, i sig selv en udfordring. Patienterne er der jo og de skal også behandles. Hvad glæder du dig mest til: Jeg glæder mig allermest til, at de enkelte enheder oplever sig inddraget og selv får den oplevelse, at de kan vinde tid til kerneydelsen ved at organisere nogle ting på en helt anden måde. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til, at vi får endnu mere tilfredse patienter og pårørende. Hvad frygter du mest: Jeg frygter helt klart, at det stigende aktivitetspres, der er både på vores senge og vores ambulante ydelser, kan blive en hindring for en hensigtsmæssig lean-proces. For skal vi have en hensigtsmæssig lean-proces, så kræver det involvering af ledere og medarbejdere og det siger sig selv, at det er en næsten umulig opgave at øge aktiviteten samtidig med, at man bruger meget tid på at planlægge en fremtidig struktur. Der vil være en periode, hvor de to elementer ikke går særlig godt hånd i hånd. 4/22

5 Hvad tror du der bliver din vigtigste opgave i forhold til lean-arbejdet: Min opgave er helt klart at være til stede og følge med i, hvor langt de enkelte enheder er. Heldigvis er jeg ikke alene i ledelsen. Vi er flere, der skal følge med i arbejdet. Det kræver, at vi som ledelse er tæt på de enkelte enheder og får lyttet til de muligheder og barrierer, medarbejdere og ledere ser. Er der andet du kunne tænke dig at fortælle? Vi kan selvfølgelig ikke gøre det her alene. Derfor er det dejligt, at der er blevet ansat en lean-forløbsleder på centeret. Derudover har vi hjælp fra lean-staben på Kristineberg, og vi har også folk med ekspertise hos os selv. Vores oversygeplejerske, hele vores distriktspsykiatriske center og vores akutmodtagelse har både gode og mindre gode erfaringer at dele ud af. Det er vigtigt, at vi er åbne overfor, at der skal ydes en enorm indsats af alle, og at der skal være en involvering af både medarbejdere og ledere i alle faggrupper. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle lean-forløb sådan bare af sig selv bliver en succes. Det kræver tålmodighed. Nogle steder kan der gå op til et år, før man får gavn af de initiativer, der sættes i værk det kræver en ledelse både lokalt og centralt, der tror på det og venter på resultaterne. Centerfokuserede lean-forløb Medio 2012 iværksættes centerfokuserede lean-forløb ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg, Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Nordsjælland. De centerfokuserede lean-forløb varer to år og indebærer, at alle organisatoriske enheder ved centret gennemfører et fokuseret lean-arbejde samtidigt. I alt næsten medarbejdere og ledere opnår derigennem erfaring med lean, og ca. 115 ledere gennemfører som led i dette en otte dages lean-uddannelse. Den Gode Psykiatriske Afdeling og lean-arbejdet Psykiatrisk Center Amager var det første center i RHP til at påbegynde implementeringen af lean på et helt center. Centret indledte primo 2011 projektet Den Gode Psykiatriske Afdeling, og lean anvendes som kernemetode i projektet. Arbejdet fokuserer særligt på at skabe mere sammenhængende patientforløb ved at forbedre patientflow og overgange i forløbet. Centret har stort fokus på kvaliteteten i behandlingen og arbejder desuden på at inddrage patienter og pårørende i både behandlingsarbejdet og udviklingen af samme. På hele centret er der endvidere implementeret målstyring, således at der i afsnittene sker en løbende opfølgning på målopfyldelse og forbedringer. 5/22

6 Interview Overlæge Patrick Gosden og afdelingssygeplejerske Susanne Fallesen, lukket døgnafsnit for unge, B104, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. Afsnittet rummer otte senge og behandler primært unge med resistente psykoser og svære affektive lidelser. Patrick og Susanne har ingen tidligere lean-erfaring, men har i juni måned taget hul på leanarbejdet i afsnittet og været på modul 1 i RHP s lean-uddannelse.. Overlæge P Godsen Ledere uden lean-erfaring Tror på mere logiske arbejdsgange Bedre overblik og planlægning af patientforløbet er forventningerne til leanarbejdet fra en afsnitsledelse, som samtidig ser det som en udfordring at få passet lean-arbejdet ind i en travl hverdag. Men de tror på mindre stress og mere værdi for patienterne. Af Sanne Kure, Økonomi & Planlægningsafdelingen Hvilke forventninger har I overordnet set til det forestående lean-arbejde i jeres afsnit? Susanne: Overordnet set forventer jeg bedre gennemskuelighed i forhold til det enkelte patientforløb for både patienten, patientens familie og personalet. Hvad forventer I, at I som afsnit får ud af lean-arbejdet? Susanne: Bedre kvalitet og mere tilfredshed for alle interessenter ved en højere grad af gennemskuelighed, klarhed og tydelighed over, hvad det enkelte patientforløb består i. Og at man bliver mere skarp på, hvem der skal gøre hvilke ting hele den overordnede planlægning. Jeg forventer, at lean-arbejdet skaber en mere målrettet behandling både lægefagligt og miljøterapeutisk. Patrick: Jeg forventer meget, at procedurer i bred forstand bliver på en logisk måde, og at afstanden mellem de aktiviteter, der skaber værdi i patientforløbet, bliver kortere. Derigennem forventer jeg hurtigere afklaring, hurtigere udredning og hurtigere behandling og dermed kortere, men ikke for korte, indlæggelser. Vi regner bl.a. med at tage fat på kontakten til socialforvaltningen, som vi tror på kan organiseres bedre og tidligere. Hvad forventer I som afsnitsledere at få ud af lean-arbejdet? Patrick: Bedre klarhed over, hvad de andre gør og gode ideer til, hvad vi kan gøre anderledes. Jeg har været her i snart halvandet år, og jeg sad efter et år og tænkte nå, det er det her, der opgaven. Det håber jeg på, at lean kan gøre endnu klarere. Jeg håber også, at det giver mindre stress. Ved at gøre tingene mere rationelt, kan vi producere mere værdi. Og så er det en vigtig forudsætning, at det ikke rationaliseres væk, men at vi kan bruge de ressourcer til os selv til at forbedre vores faglighed og mølle nogle flere patienter igennem. Hvilke udfordringer forventer I ved lean-arbejdet? Patrick: Min bekymring er, at det her ikke er et projekt, men at det er en kulturændring, man ønsker. Det er en meget høj ambition, og jeg forstår godt baggrunden for det, men jeg tænker: hvor længe holder det, hvordan holder man det i kog, hvad gør man, når der kommer nye ledere? Derudover synes jeg, at det er en udfordring at bruge så megen tid på ledelsesudvikling. Min faglige udvikling må ikke være det, der bærer prisen for lean-udvikling. Susanne: Det er en udfordring, at få lean-arbejdet passet ind i forhold til de patienter vi har, og i et afsnit med varierende travlhed. Vi oplever det lige nu, hvor vi i går blev nødt til at aflyse et arbejdsmøde på grund af en meget syg patient. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men der er nu alligevel forskel på at køre et lean-arbejde i et ambulatorium med primært elektive patienter og i et akut døgnafsnit. Der er indimellem noget, der overruler lean-arbejdet, og det handler ikke om, at jeg ikke synes, at lean-arbejdet er vigtigt. 6/22

7 Hvad glæder I jer mest til? Patrick: Jeg glæder mig mest til at se, hvad der er sket, når vi har handlet. Til at stå dér om et år, hvor vi har implementeret nogle ting. Hvad tror I bliver jeres vigtigste rolle/opgave i forhold til lean-arbejdet? Patrick: Den største opgave bliver at få folk med på det. Det kræver, at vi informerer folk om, hvad det er for noget og fortæller om værktøjerne. Jeg håber at få medlemmerne af lean-arbejdsgruppen til at fortælle i afsnittet, hvad det går ud på. Er der andet, I kunne tænke jer at fortælle? Susanne: Det er meget let at sige, at hele lean-arbejdet står og falder med ledelse. Men den enkelte medarbejder har også et ansvar, og det kunne man understøtte ved at tilbyde en kort lean-introduktion rettet mod medarbejderne. Patrick: Jeg har flere gange tænkt, at der er noget, vi kan gøre bedre, men jeg havde aldrig selv kunnet finde den tid eller de værktøjer til det. Jeg siger til medarbejderne, at lean er et værktøj, og at vi har fået lov til at bruge tid på det. 7/22

8 Ledere uden lean-erfaring Svært at se potentialet Interview Overlæge Dorthe Elholm, døgnafsnit 2221, Psykiatrisk Center Nordsjælland. Afsnittet rummer 16 senge og er et alment åbent sengeafsnit. Dorthe har ikke tidligere medvirket i et leanforløb. Frygt for at lean-indsatsen kræver flere ressourcer, end den frigør, og vanskeligheder ved at se potentialet i lean-arbejdet, karakteriserer overlæge Dorthe Elholms forventninger til lean-arbejdet. Omvendt håber hun dog på en bedre struktur i hverdagen. Af Gitte Lindermann, Økonomi & Planlægningsafdelingen Hvilke forventninger har du overordnet set til det forestående lean-arbejde i dit afsnit? Jeg har arbejdet med rationaliseringer før, så jeg ved, det kan være sjovt, men jeg har svært ved at se rationaliseringspotentialet. Vi er jo ikke meget over vores sikkerhedsnormering i det daglige. Hvad forventer du, at I som afsnit får ud af lean-arbejdet? Mere arbejde! Men, jeg forventer også, at vi her på afsnittet får mere styr på vores arbejdsgange særligt omkring modtagelse og overlevering af patienter. Og så synes jeg virkelig, at dokumentation tager meget af vores tid. Jeg vil gerne vide, om vi bruger al den dokumentation til noget. Hvad forventer du som afsnitsleder at få ud af lean-arbejdet? Jeg ved, at lean kræver meget ledelse, og jeg synes i forvejen, at det er svært at finde tid til ledelse i det daglige. Det vil være fint med en afklaring af dette. Mere struktur i hverdagen vil desuden forhåbentlig give mere ro. Overlæge Dorthe Elholm Hvilke udfordringer forventer du ved lean-arbejdet? At få medarbejderne med på lean-tanken. De er jo fagligt meget dedikerede til det psykiatriske speciale, så jeg er spændt på, om de synes lean er sjovt. Hvad glæder du dig mest til? At se det lykkes og få succes. Vi trænger til succes. Hvad frygter du mest? Jeg er bange for, at tiden til det relationelle arbejde med patienterne fortaber sig. Og jeg frygter også, at vi bruger mere tid på lean-processen end vi får ind igen. Vi står overfor at skulle implementere flere ting på én gang, og det vil jo alt andet lige vanskeliggøre processen. Hvad tror du, bliver din vigtigste rolle/opgave i forhold til lean-arbejdet? Sammen med afdelingssygeplejersken holde gryden i kog, og finde tiden til leanarbejdet. Er der andet, du kunne tænke dig at fortælle? Jeg kan godt lide at være med, når der sker noget, så det skal nok blive interessant. Hvad er lean? Lean er en organisatorisk forbedringsmodel, som fokuserer på at forbedre arbejdsgangene. Formålet er at skabe værdi for kunden i vores tilfælde primært patienten. Metoden er at afskaffe spild, defineret som de aktiviteter, der ikke bidrager til at skabe værdi for kunden. Målet er på sigt at skabe en forbedringskultur, hvor der er et vedvarende fokus på at forbedre arbejdsgangene. Hvad betyder lean? Lean er ikke en forkortelse. Lean er engelsk og betyder slank eller trimmet. Begrebet henviser til, at arbejdsgangene skal trimmes, således at overflødige procedurer, processer 8/22

9 Ledere med lean-erfaring Den er god nok det virker! Interview Ledende sygeplejerske Anne Rosenquist, DPC Gl. Kongevej, Psykiatrisk Center Hvidovre. Centeret dækker hele PC Hvidovres optageområde og behandler ca. 800 patienter med behov for distriktspsykiatrisk behandling - primært patienter med en skizofreni-diagnose. Anne har taget RHPs lean-uddannelse og har i det forgangne år medvirket i et lean-forløb i centeret. Ledende sygeplejerske Anne Rosenquist Dedikerer man sig til det, så virker det bedre end nogen anden udviklingsindsats. Det er budskabet fra ledende sygeplejerske Anne Rosenquist. Det er hårdt arbejde og kræver, at man som leder går forrest. Men resultaterne viser sig til gengæld også i form af bl.a. en mere veltilrettelagt hverdag og medarbejdere, som er fulde af forslag til forbedringer. Af Louise Roig, Økonomi & Planlægningsafdelingen Fortæl kort om det lean-forløb, du har medvirket i Som udgangspunkt ønskede vi, at fokus i vores lean-forløb skulle være på at skabe mere tid til direkte patientkontakt. Vores ambition var, at 45 % af medarbejdernes tid skulle gå med direkte patientkontakt. Vi var desuden udfordrede med for lave aktivitetstal. Lean-forløbet blev derfor også brugt som hjælp til at skabe en veltilrettelagt hverdag, hvor vi samtidig når de krav, der stilles til os. Hvad gjorde I helt konkret? Vi udarbejdede ugeplaner for alle medarbejdet som var individuelt tilpasset deres ansættelsesforhold og fagspecifikke og individuelle opgaver. Ugeplanerne blev og bliver fortsat lavet på baggrund af mange tanker og beregninger på, hvad vi brugte vores tid på, drøftelser af hvad der egentlig er værdiskabende aktiviteter, og hvad vi gerne vil bruge tiden på. Ugeplanerne hjælper os til at nå aktivitetskravene - hvis man følger planen, når man er på arbejde, ja så når vi i fællesskab målet. Vi er overgået til planlægning af patientkontakterne i Grønt system. Vi kan give en bedre service til patienterne, når receptionisten eksempelvis kan finde en ny tid med det samme, uden at skulle involvere behandleren. På sigt kan vi også sende SMSer til patienterne for at minde om vores aftaler. I Grønt system har vi ét fælles og altid opdateret sted, hvor vi kan se alle centerets aftaler både bagudrettet og i fremtiden. Det giver også ledelsen et bedre databaseret overblik og mulighed for styring sammenlignet med før, hvor alle behandlernes aftaler lå i deres egen mayland-kalender. Endelig har vi lavet styringsreoler, som skal hjælpe os til at styre henvisningerne og planlægningen af patienternes forløb i centeret. Styringsreolerne skal sikre, at processen omkring indkaldelse af henviste patienter går hurtigere, og at der er flow i processen. Reolerne skal også sikre, at journalerne ikke ligger og putter sig på kontorerne. Når vi bruger styringsreolerne, kan vi overholde servicemålene og endda sætte mere ambitiøse mål, end de som er udstukket fra regionens side. Hvad var din rolle i lean-forløbet? Min rolle i lean-forløbet har været den styrende, fordelende rolle i et tæt samarbejde med medarbejderne, lean-konsulenterne og centerledelsen. Det betyder også helt konkret, at jeg har måttet være med i næsten alle aktiviteter og møder angående lean-forløbet. Hvad gik godt? Vi er stadig i gang med at vænne os til de nye arbejdsgange og værktøjer og tilpasse dem, men det bedste er, at det er lykkedes at få lean-tankegangen til at brede sig. Medarbejderne her i distriktspsykiatrisk center tænker og taler om mulige forbedringer - også i forhold til andre områder end dem vi har arbejdet med. 9/22

10 Hvad er svært? De løsninger, vi har lavet, har været en stor omvæltning i hverdagen. Det kan være svært for medarbejderne at overskue de nye arbejdsgange og at tro på, at det nye kommer til at virke. Det er også en ny kultur. Pludselig bliver det, man hver især går og laver, blotlagt og meget synligt for én selv og andre. Det betyder, at trivslen dykker i en periode, ind til organisationen og den enkelte har vænnet sig til det. Der er også en stor tilvænningsproces i, at vi har reduceret vores tid til møder med hinanden (konferencer, faggruppemøder, morgenmøder mm.) fra 25% til 16%. Det kræver, at den enkelte er punktlig og kommer til indkaldt tid, at man ved, hvad man mødes om, og at møder har beslutningsreferater. Desuden er det svært for både medarbejdere og ledere, at lean-forbedringer ikke er 100 % perfekte og virker med det samme, men at der efterfølgende er tilpasninger, rettelser og kulturændringer og dermed adfærdsændringer. Sådan noget tager tid. Forventningsafstemning kunne vi have brugt mere tid på. Endelig har det som leder undervejs i processen været en stor udfordring at skulle gå forrest, stå for presset og tro på de forandringer og løsninger, man sætter i gang, men som man faktisk ikke ved om virker. Jeg har da været i tvivl 1000 gange undervejs Hvilken erfaring vil du give videre til andre mellemledere? Jeg vil sige: Den er god nok det virker! Det er ikke bare noget smart snak. Men det virker kun, hvis lederne går helhjertet ind i processen og er helt tæt på. I starten tænker man nåh ja.., men det griber om sig og vil kræve fuld ledelsesmæssige bevågenhed. Det betyder også, at man ikke skal forvente, at man kan iværksætte andre typer udviklingstiltag, mens processen er i gang, hvis det skal lykkes. Dedikerer man sig til det, så virker det til gengæld bedre end nogen anden lederuddannelse, kurser mv., jeg har prøvet i min tid som leder. I starten er det hårdt arbejde og man kommer på skolebænken - men når man kan det, er det en befrielse! Er der andet, du kunne tænke dig at fortælle? Jeg vil gerne give direktionen en thumbs up for at have besluttet, at Region Hovedstadens Psykiatri skal være et lean hospital. Samtidig ser jeg også frem til, at det breder sig til alle dele af organisationen, og jeg kan kun sige til direktionen: Prøv det! 10/22

11 Ledere med lean-erfaring Metoden appellerer til alle! Afdelingssygeplejerske Pia Husum Frederiksen blev overrasket over, hvor forskelligt tingene gøres, og fandt stor glæde ved at se medarbejderne kaste sig over forbedringsarbejdet. Udfordringen er at finde tiden til leanarbejdet. Af Gitte Lindermann, Økonomi & Planlægningsafdelingen Interview Pia Husum Frederiksen, afdelingssygeplejerske i akutmodtagelsen, Psykiatrisk Center Nordsjælland. Akutmodtagelsen har siden efteråret 2011 været i gang med et lean-forløb. Afsnittet rummer skadestuen samt det akutte modtageafsnit, hvor patienterne kan være indlagt i max 7 døgn. Fortæl kort om det lean-forløb, du har medvirket i? Vores fokus har været på forløbet fra patientens ankomst i skadestuen til indlæggelse i et døgn på akutmodtagelsen. Alle faggruppers opgaver har været med i analysen, og her identificerede vi 45 områder, som vi gerne ville forbedre. Sammen med vores centerledelse prioriterede vi de mest nødvendige områder, og så gik vi ellers i gang med at planlægge, hvordan vi skulle gribe ændringerne an. Helt overordnet arbejdede vi med at nedbringe ventetiden til lægesamtalen i skadestuen og have spot på planlægning af stuegang og afbrydelser i arbejdet. Hvad var din rolle i lean-forløbet? I opstartsfasen var der mange beslutninger for mig. Jeg og Jens Michael (der var konstitueret overlæge) skulle sammen finde den overordnede retning for arbejdet og opstille mål, som vi skulle arbejde hen mod. Vi udarbejdede en kommunikationsplan for afsnittet og havde rigtig meget kommunikationsarbejde. Da vi analyserede arbejdsgangene, var det sørme vigtigt, at jeg som leder kendte alle arbejdsgangene for alle faggrupperne en viden som jeg har brugt langt hen i forløbet, når jeg skulle have begrundelserne klar i forhold til de ændringer, som vi søsatte. Hvad gik godt? Den største fornøjelse jeg har haft, er at se medarbejderne kaste sig over leanarbejdet. Metoden har virkelig appelleret til os alle. Og så tænker jeg som leder, at når medarbejderne er med på hesten, så kommer deres engagement og fart automatisk. Afdelingssygeplejerske Pia Husum Frederiksen Hvad var svært? Jeg synes det var svært at finde tiden til lean-arbejdet. Det har virkelig krævet planlægning i god tid at få kanaliseret ressourcerne til arbejdet. Og så har der været en del arbejde mellem vores lean-møder. Udover tiden har typen af opgaverne også været nye for os. Hvilken erfaring vil du give videre til andre mellemledere? Jeg vil anbefale metoden i lean-arbejdet til mange andre tiltag. Den er sjov og giver mening. Og god mening betyder, at man får indsigt i sin drift sit arbejde. Jeg troede virkelig ikke, at medarbejderne havde så mange forskellige måder at gøre tingene på. Jeg troede, at vi gjorde tingene på en mere fælles måde. 11/22

12 Hvor er der hidtil gennemført lean-forløb? Fra april 2010 til juni 2012 er der på baggrund af RHP s lean-koncept gennemført lean-forløb på 15 afsnit fordelt på ti centre (starttidspunkt angivet i parentes): Ambulatorium for angst og depression, PC Stolpegård (april 2010) Psykoterapeutisk ambulatorium, PC København (april 2010) Sekretærgruppen, PC Amager (2010, selvdrevet forløb) Ambulatorium for småbørn, BUC Bispebjerg (oktober 2010) Børneambulatoriet, BUC Glostrup (oktober 2010) ADHD-afsnittet, BUC Hillerød (oktober 2010) Psykoterapeutisk ambulatorium, PC Frederiksberg (januar 2011) Afsnit 68/DPC Glostrup, PC Glostrup (januar 2011) DPC Gl. Kongevej, PC Hvidovre (august 2011) Akutmodtagelsen, PC Nordsjælland (august 2011) Ambulatorium for større børn, B1982, BUC Bispebjerg (2011, selvdrevet forløb) Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium, BUC Glostrup (2011, selvdrevet forløb) Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium, BUC Hillerød (2011, selvdrevet forløb) Distriktspsykiatrisk Center Bispebjerg-Brønshøj, PC København (2011, selvdrevet forløb) Ambulatorium for spiseforstyrrelser, PC Stolpegård (2011, selvdrevet forløb) 12/22

13 Medarbejdere uden lean-erfaring Der må ruskes op i vi plejer Sygeplejekonsulent Irene Wissum håber på en kreativ proces, som munder ud i fælles måder at gøre tingene på og mere fokus på service og kvalitet til patienterne. Interview Psykiatrisk sygeplejekonsulent Irene Wissum, ældrepsykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Center Nordsjælland. Ambulatoriet har mange besøg i patienternes hjem. Irene har ikke tidligere arbejdet med lean. Af Gitte Lindermann, Økonomi & Planlægningsafdelingen Hvilke forventninger har du overordnet set til det forstående lean-arbejde? Overordnet forventer jeg, at vores center bliver mere som en privat virksomhed, hvor kunden er i centrum. Fokus skal være kunden - ikke institutionen. Vi skal levere service og høj faglig kvalitet. Hvad forventer du, at I som afsnit får ud af lean-arbejdet? Jeg håber virkelig, at vi får synliggjort vores lille niche og vores målgruppe, og så håber jeg, at vi får overblik over vores arbejdsgange og rutiner. Der må ruskes op i vi plejer, så vi ikke laver de samme ting to gange. Jeg ønsker for eksempel at få en struktur, der skaber systematik for de udkørende og ambulante besøg. På nuværende tidspunkt er det mine private systemer, som er en slags husker for mig. Hvad forventer du som medarbejder at få ud af lean-arbejdet? Jeg glæder mig til processen. Jeg elsker kreative processer, hvor vi får rystet rutinerne. I forhold til resultatet forventer jeg ikke så meget. Vi er blevet beskåret, og jeg tror ikke, vi kan hente mere hjem. Jeg kan ikke se, at vi kan have flere udkørende besøg. Hvilke udfordringer forventer du ved lean-arbejdet? Jeg håber, vi får hjælp til at finde tiden til lean-arbejdet. Jeg forestiller mig, at det tager tid. Hvad glæder du dig mest til? At være sammen med mine kollegaer og tale arbejde. Vi arbejder så meget selvstændigt, at tid sammen som gruppe er begrænset i hverdagen. Psykiatrisk sygeplejekonsulent Irene Wissum Hvad frygter du mest? Ikke noget. Jo, for resten: jeg frygter, at lean ikke kommer til at rykke noget særligt. Hvad tror du, bliver din vigtigste rolle/opgave i forhold til lean-arbejde? Min rolle bliver at smøge ærmerne op, tage fat med et godt humør. Er der andet, du kunne tænke dig at fortælle? Ikke andet end, at jeg glæder mig. 13/22

14 Medarbejdere uden lean-erfaring Glæder mig til følelsen af at være effektiv Interview Helene Grønning, ny læge i ambulatorium for større børn, B1982, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. B1982 har før det centerfokuserede lean-forløb, som startede i juni, arbejdet med lean i ét ud af tre teams. Teamet har som led i deres lean-arbejde bl.a. indført såkaldte ugeplaner skemaer over hvilke aktiviteter, de enkelte behandlere og sekretærer varetager hvornår. Helene er aktuelt ansat i ét af de teams, der hidtil ikke har arbejdet med lean, men overgår pr. 1. august til det team, der allerede har været i gang med leanarbejdet. Læge Helene Grønning Væk med de tidskrævende og besværlige processer, og ind med de effektive og koordinerede arbejdsgange. Læge Helene Grønning håber, at den enkelte får mere tid til at lave det, vedkommende er uddannet til. Og som hun siger: selvom man er et rodehoved derhjemme, skal der være struktur på arbejdet! Af Sanne Kure, Økonomi & Planlægningsafdelingen Hvilke forventninger har du overordnet set til det forestående lean-arbejde i dit afsnit? Jeg har store forventninger til det! Som det er i dag, giver jeg patienterne en ny tid, når de er her. Hvis de så kommer hjem og finder ud af, at de ikke kan på det tidspunkt alligevel, ringer de til sekretæren, som ikke kan gøre noget i forhold til at finde en anden tid, men må hænge en seddel til mig. Når jeg så ser den seddel, prøver jeg at få fat på patienten, og det lykkedes ikke altid i første forsøg. Hele den proces synes jeg er enormt tidskrævende og besværlig. Der, hvor jeg skal hen fra den 1. august, er alt planlagt, og sekretæren kan give patienterne tider. Det synes jeg er smart og det gør man jo også andre steder, som fx i somatikken og lægepraksis. Hvad forventer du, at I som afsnit får ud af lean-arbejdet? At den enkelte får mulighed for at lave det, man er uddannet til. At det hele bliver lidt mere effektivt. Og at alle er enige om, hvad der skal foregå. Ved at have et fælles overblik ved man, hvad de andre laver, og kan bedre koordinere og give patienterne svar. Hvad forventer du som medarbejder at få ud af lean-arbejdet? Jeg har en forventning om at kunne bruge mere tid på lægearbejdet frem for administrativt arbejde. Der er i forvejen en del administrativt arbejde, og den del kunne godt reduceres. Derhjemme kan jeg godt være et rodehoved, men på mit arbejde skal der være struktur. Det tror jeg bliver bedre med lean. Det bliver rart at vide, hvad man skal lave og have fast struktur. Hvilke udfordringer forventer du ved lean-arbejdet? Konkret ved jeg, at der i det team, jeg skal være i, arbejdes med behandlingsfredage for at få tid til behandling og ikke kun udredning. Det er en god ide, men når man er yngre læge og går i vagt, skal man afspadsere en masse og det gør man som regel om fredagen. Derfor kan jeg frygte, at jeg går glip af behandlingsdelen og det er jo en uddannelsesmæssig begrænsning. Generelt tror jeg, at fleksibiliteten bliver mindre, og det bliver sværere at få tid til fx kurser uden lang tidsfrist. Hvad glæder du dig mest til? Jeg glæder mig mest til at reducere det administrative arbejde og til at få følelsen af at være effektiv. Det er ikke fordi, jeg ikke har nok at lave i dag, men indimellem har jeg en følelse af ikke rigtig at være effektiv. Hvad tror du bliver din vigtigste rolle/opgave i forhold til lean-arbejdet? Som ny er jeg vant til andre systemer, andre steder fra. Jeg tror, det er en fordel, at jeg ikke har været vant til den store fleksibilitet så kan jeg lettere se, at der er mange ulemper forbundet med den måde, vi gør det på i dag. Jeg forventer, at jeg vil have nogle forslag, som andre, der har været her længe, ikke vil have. 14/22

15 Er der andet, du kunne tænke dig at fortælle? Jeg er meget positiv over for lean. Jeg har talt med folk som har prøvet det, og folk, som ikke har prøvet det, og har hørt både gode og dårlige ting. Men jeg er åben og positivt indstillet. og vil råbe op, hvis der er noget, jeg synes ikke fungerer. Hvis jeg skulle vælge mellem lean og ikke lean, ville jeg vælge lean! 15/22

16 Medarbejdere med lean-erfaring Noget af en øjen-åbner! Sygeplejerske Karina Godino har oplevet lean-arbejdet som en sund måde at få skabt nye og bedre arbejdsgange. Udfordringen er at sikre, at de medarbejdere, der ikke indgår i lean-arbejdsgruppen, bliver tilstrækkelig informeret og inddraget. Hun opfordrer til at gå konstruktivt ind i arbejdet og afprøve løsningerne. Interview Sygeplejerske Karina Jagd Prieto Godino, DPC Gl. Kongevej, Psykiatrisk Center Hvidovre. Karina har medvirket i centerets lean-forløb, som er i sidste del af implementeringsfasen. Af Louise Roig, Økonomi & Planlægningsafdelingen Fortæl kort om det lean-forløb du har medvirket i I lean-forløbet kortlagde og analyserede vi hele patientforløbet fra patienten bliver henvist til patienten er afsluttet. Det var rigtig spændende at være med til, og det var noget af en øjenåbner. Der blev skabt et tydeligt billede af, at vi godt kunne gøre mange ting smartere. Hvad var din rolle i lean-forløbet? Jeg var med i første del af lean-forløbet, hvor vi analyserede vores arbejdsgange, som repræsentant for sygeplejerskerne. De løsninger, som jeg skulle have været med til at lave efterfølgende, blev desværre udsat. Det var rigtig ærgerligt, jeg ville virkelig gerne have været med hele vejen. Hvad gik godt? Jeg kan godt lide, at medarbejderne er involveret i kortlægningen af, hvad problemerne er, og hvordan man efterfølgende kan skabe nogle bedre arbejdsgange. Der er lavet nogle løsninger, som effektiviserer vores administrative processer, og jeg tror, at det har været sundt for stedet her at få gennemgået processerne og skabt nogle nye. Sygeplejerske Karina Jagd Prieto Godino Hvad var svært? Implementeringsprocessen har været hård. Det er meget gennemgribende forandringer i vores hverdag, som man skal holde styr på og der har også været nogen modstand. Nogle holder bare fast i deres gamle måder at gøre tingene på og ikke vil tage forandringerne til sig. Det er lidt ærgerligt, da det skaber en dårlig stemning og kan også splitte medarbejderne lidt ad. Det skyldes måske også, at de, som ikke har været involveret i lean-arbejdet, står udenfor og ligesom ikke har været tæt nok på processen. Selvom der er afholdt informationsmøder løbende, har det ikke været nok, så mere kommunikation og dialog kunne måske have gjort det lettere for nogle. Man kan formentlig ikke kommunikere for meget undervejs i et lean-forløb. Hvilken erfaring vil du give videre til andre medarbejdere? Meld dig til at være med i lean-arbejdet - det giver rigtig god mening! Jeg tror også, at man hjælper sig selv ved at gå konstruktivt ind i forandringsprocessen, når det nye skal implementeres - prøv det nye af, gør det så godt du kan, spørg hvis du er tvivl om noget og giv det tid. Det skylder man både sig selv og andre. De medarbejdere, som indgår i lean-arbejdet kan også medvirke til at sætte deres kollegaer ind i, hvad man er nået frem til, så der kan blive skabt en mere positiv stemning om forandringerne. 16/22

17 Medarbejdere med lean-erfaring Åbenlys mulighed for medindflydelse Interview Lægesekretær Nadia Andresen, Ambulatorium for større børn, B1982, BUC Bispebjerg. Nadia har deltaget i det lean-forløb, som siden oktober 2011 har været i gang i ambulatoriets elektive team. En mere fælles forståelse og bedre overblik er nogle af resultaterne af det lean-forløb, lægesekretær Nadia Andresen har medvirket i. Et lean-forløb, som hun fra starten ikke var meget for at skulle i gang med, men som hun nu mener, er en fantastisk mulighed for indflydelse. Af Rune Schwartz, Økonomi & Planlægningsafdelingen Fortæl kort om det lean-forløb du har medvirket i Lean-forløbets overordnede fokus er en analyse af arbejdsgangene i teamet. Derfor har vi analyseret vores patientforløb og arbejdsgange, fra henvisningen modtages til patientforløbet afsluttes. Fokus har hele tiden været, hvordan vi kan forbedre vores processer store som små ting ud fra hvordan det er at være patient i afsnittet. Et område vi har arbejdet meget med er, at lade sekretærerne stå for al booking af patienttider for at skabe mere overblik og struktur for patienter og medarbejdere samt for at frigøre tid til at behandlerne kan se flere patienter. Hvad var din rolle i lean-forløbet? Min rolle i forløbet som deltager i arbejdsgruppen har været at tilføre faglige vinkler ud fra de opgaver, som sekretærgruppen løser. Herunder har jeg arbejdet med at strukturere netop sekretærernes arbejdsgange. En stor del af arbejdsgruppens arbejde har ligget i at bringe vores forskellige fagligheder i spil ved at skabe en fælles forståelse af, hvordan arbejdsgange i teamet er og ikke mindst identificere forbedringsområder ift. at skabe bedre patientforløb. Hvad gik godt? Først og fremmest har vi fået en meget mere fælles forståelse for, hvad hinanden arbejder med i teamet. Resultaterne ift. de opstillede mål for lean-forløbet ser meget lovende ud. For eksempel oplever vi markant færre afbud fra patienterne, fordi vi har fået meget bedre overblik over, hvordan vi booker patienttider. Og vores forbedrede overblik er i høj grad med til at give patienterne et bedre overblik. Lægesekretær Nadia Andresen Hvad var svært? Lean-forløbet er en lang rejse, som kræver hårdt arbejde. Det gør, at forløbet til tider kan virke lidt uoverskueligt og ret tidskrævende. Så det er vigtigt at have fokus på at holde gejsten oppe i arbejdsgruppen og i afsnittet. Det var særligt i starten af forløbet en udfordring, hvor der var meget modstand mod lean i afsnittet. Derudover synes jeg, at det har været en udfordring hele tiden at forsøge at se på vores arbejdsgange ud fra patientens synsvinkel. Hvilken erfaring vil du give videre til andre medarbejdere? For mit eget vedkommende må jeg indrømme, at jeg slet ikke var tændt på at skulle arbejde med lean i starten. Men jeg gjorde op med mig selv, at hvis jeg skulle nå at have indflydelse på det, der skulle ske, så var det om at hoppe med på toget. Nu er min holdning sådan set blevet, at alt kan leanes. Og fra et medarbejderperspektiv så ser jeg lean-arbejdet som en åbenlys mulighed for at få medindflydelse på eget arbejde. Er der andet du kunne tænke dig at fortælle? Jeg synes, at det er rigtig vigtigt at kommunikere igen og igen, at lean ikke er til for at skære ned i medarbejderstaben, men er til for at skabe bedre arbejdsgange til gavn for patienter og medarbejdere. 17/22

18 Hvilke løsninger er der blevet arbejdet med i de hidtidige lean-forløb? Lean-forløbene har haft vekslende fokus, men nogle af de ting, der er blevet arbejdet med, er: Kapacitetsplanlægning: Flere steder har man valgt at arbejde med en mere struktureret planlægning af dagen ( ugeplaner ), med henblik på bl.a. at sikre en mere optimal udnyttelse af kapaciteten, reducere tid til kalendergymnastik, skabe ro om opgaveløsningen, forbedre muligheden for at overholde aktivitetsbudgetter og skabe øget gennemsigtighed. Produktivitetsgevinsterne, hvor ugeplanerne er blevet implementeret, har været på mellem ca. 20%-80%. Etablering af målstyring: Målstyring er etableret de fleste steder i form af ugentlige tavlemøder i afsnittene, hvor ledere og medarbejdere drøfter status og forbedringsforslag. Målstyring er et centralt element i lean-arbejdet, idet kendskab til mål og målopfyldelse er grundlaget for at kunne arbejde med forbedringer og for at kunne fejre succeser. Fastlæggelse af standarder/pakker for udredning/behandling af patienterne med henblik på at reducere kompleksitet, undgå unødig ventetid i forløbet og forbedre planlægning af patientforløbene. Forbedret patientinformation ifm. indkaldelse af patienter. Erfaringer fra lean-arbejdet er efterfølgende indarbejdet i patientinformationsprojektet. Udarbejdelse af styringsreoler for håndtering af bl.a. epikriser og kvitteringsbreve med henblik på at forbedre opfyldelse af servicemål, skabe bedre overblik over arbejdsgangene og hurtig indsigt i opgavemængden. Fastlæggelse af fælles servicestandarder for håndtering af afbud og udeblivelser med henblik på at sikre klare retningslinjer og et ensartet serviceniveau. Oprydning, strukturering, sortering mv. i personalerum med henblik på at skabe mere fysisk og mental ro om arbejdet. Klar opgavefordeling ifm. håndtering af eksterne og telefoniske henvendelser med henblik på at reducere afbrydelser og skabe ro om opgaveløsningen. 18/22

19 Replik Accelererede patientforløb og god behandling Under titlen Patientsikkerhed, frem for alt skriver direktør Martin Lund om forløbet af den ulykkelige sag på Psykiatrisk Center Glostrup i foråret Han indbyder til dialog, hvis man vil give sin mening til kende. Det siger jeg tak til. Jeg udtrykker mig her som fagperson, ikke på vegne af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Af Karin Garde, Overlæge, speciallæge i psykiatri. Martin Lund slår fast, at de politiske visioner for psykiatrien er klare: vi skal behandle patienterne hurtigere og mere effektivt, fordi hurtig behandling øger patienternes chance for recovery. Det har været efterlevet mere end almindeligt ihærdigt på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor begrebet accelererede patientforløb har nået en karikatur af det, der i store dele af somatikken med succes er anvendt fx i forhold til moderne, avanceret og atraumatisk kirurgi. Når man overfører det begreb til svært psykotiske, angste og ofte misbrugende patienter, som er i socialt kaos og uden støttende netværk, koncentrerer man sig i den akutte situation om medicinering til overflod - og tager pga. pladsmanglen og kravet om hurtige udskrivelser ikke tilstrækkelig hånd om den indsats, som kan få en bedring til at holde - det vil sige: At opnå alliance om medicineringen, som ofte er længe om at virke, at vurdere diagnose, at vurdere selvmordsfare, at vurdere, ofte elendigt, fysisk helbred, at få kontakt med pårørende, forbedre den sociale situation og sikre betryggende overgang til det ambulante system. Det gøres ikke på få dage eller uger, og desværre er det dagens virkelighed, at en stor del af lægerne i den akutte psykiatri er under pres til at udskrive for tidligt og dermed befinder sig i svære etiske dilemmaer. Hvis det ikke kan lykkes at revidere holdningen hos politikere og administratorer til denne ganske fejlagtige forestilling om at accelerere en bedring hos de sværest psykotiske patienter, vil ulykkerne fortsat ramle ned over dem og deres pårørende: Kriminaliteten, som overvejende er personfarlig vold, vil fortsætte med at stige støt, tvangsindlæggelserne ligeså. Genindlæggelser kort efter udskrivning udgør nu 20-30% af indlæggelserne, selvmord blandt mænd er i stigning, og der fortsætter med at være en næsten ubærlig belastning af de pårørende, som får ansvar langt udover hvad de kan bære. Når man forlanger af læger og plejepersonale at de bidrager til accelerationen, som de færreste ser som hverken sikkert eller effektivt, udgør disse krav en velegnet metode til at få erfarne, engagerede folk til at søge væk fra den tungeste psykiatri. Det er kort sagt ikke god og effektiv behandling systematisk at reducere de sygeste patienters adgang til tilstrækkelig behandling. Martin Lund udtrykker bekymring for, at lange indlæggelser kan betyde, at patienterne mister funktionsevne. Det er under de aktuelle vilkår slet ikke på tale. Det drejer sig om indlæggelser som er lange nok til at udskrivningen er forsvarlig. Der er besynderligt nok ikke fokus på de institutionsskader, som det stigende antal retslige patienter med årelange indlæggelser risikerer. Det har været et rystende indblik i den forarmelse af psykiatrien, som tragedien i Glostrup repræsenterer. Hvis der hos de ansvarlige for dette forløb er et ægte ønske om at forbedre forholdene ved at tage konkret handling er der nok at tage fat på: At sikre tilstrækkelige ressourcer, nok plads, nok tid, og at det bliver en selvfølge at tage de klinisk arbejdende medarbejderes velbegrundede udsagn alvorligt. 19/22

20 PS Kort Nyt Udvikling i medicineringspraksis i Region Hovedstadens Psykiatri På baggrund af sagen om medicinering med høje doser antipsykotisk lægemiddel (olanzapin) og beroligende lægemiddel (midazolam) på Psykiatrisk Center Glostrup, som embedslægen nu undersøger, har Region Hovedstadens Psykiatri iværksat en række initiativer på tværs af alle de psykiatriske centre. Formålet er at sikre korrekt medicinering og patientsikkerhed. Anvendelsen af høje doser olanzapin er nedbragt markant på alle sengeafsnit, der er indført en ny, klinisk vejledning i akut psykosebehandling, der pågår undersøgelser af anvendelsen af lægemidler i ambulant behandling, og der er sat gang i udviklingen af bedre muligheder for datatræk og monitorering. Du kan læse mere om medicineringspraksis, undersøgelser og initiativer via øverste højre på boks på forsiden af vores hjemmeside Global Excellence-pris til OPUS og Psykiatrisk Forskningsenhed For første gang gik den ene af de fem Global Excellence-priser på hver 1,5 mio. kr. til en forskningsenhed i Region Hovedstadens Psykiatri. Det skete som anerkendelse af Psykiatrisk Forskningsenheds rolle i de intensive psykosociale behandlingsforløb for unge i OPUS-projektet. Læs mere om Global Excellence og årets vindere på globalexcellence 40 mio. kr. om året til RHP fra satspuljen Region Hovedstaden Psykiatri får mulighed for at realisere seks udviklingsprojekter med store bevillinger fra satspuljen. Børn og unge, patienter med spiseforstyrrelser og patienter med dobbeltdiagnoser er nogle af de grupper, der får glæde af det økonomiske løft. Pengene er en fast årlig bevilling i perioden fra 2012 til 2015, og fra 2016 er finansieringen af fire af projekterne gjort permanent gennem en udvidelse af bloktilskuddet (den faste årlige finansiering af psykiatrien i Danmark). Den fortsatte finansiering af de to sidste projekter tages der først stilling til i 2015.De seks områder er: Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme (9 mio. kr.) Længerevarende behandling af børn og unge med ADHD Udgående team til behandling af unge og yngre voksne med spiseforstyrrelser Styrkelse af den nære regionale psykiatri (7 mio. kr.) Nyt OPUS-team ved PC Frederiksberg med optageområde på tværs af Københavns og Frederiksberg kommune. OPUS på PC Hvidovre styrkes med 2,5 stillinger til og med Styrket indsats for patienter med dobbeltdiagnose (4,5 mio. kr.) Flere sengepladser til patienter med spiseforstyrrelser (12 mio. kr.) Styrket behandling af patienter med spiseforstyrrelser (2 projekter) (ca. 6 mio. kr.) Forsøgsordning for behandling af patienter med BED (tvangsoverspisning) på PC Stolpegaard Udvidelse af dagbehandlingen af patienter med bulimi i Klinik for Spiseforstyrrelser ved PC Ballerup. 20/22

21 Tæt kontakt til selvmordtruede unge er uden effekt I højrisikoperioden efter et selvmordsforsøg er der brug for tæt kontakt, opfølgning og personlige relationer i behandlingen for at undgå, at tragedien gentager sig. Det er forskere, læger og patienter enige om at mene. Nu viser ny forskning, at strategien ikke virker. De overraskende resultater fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet er netop publiceret i British Medical Journal. Forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet har netop afsluttet en stor undersøgelse af effekten af opsøgende og ledsagende behandling efter selvmordsforsøg hos unge. Den overraskende konklusion er, at den øgede opmærksomhed og støtte til patienten ikke har signifikant effekt. Resultaterne viser, at der ikke er forskel på, om man får standardbehandlingen efter et selvmordsforsøg, eller om man får en opsøgende og ledsagende tillægsbehandling. Undersøgelsen er afviklet ved Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København i perioden 2007 til I alt deltog 243 patienter med nyligt selvmordsforsøg i undersøgelsen; 123 i tillægsgruppen og 120 i kontrolgruppen. Gentagelseshyppigheden var 17 procent for begge grupper. Tallet kendes fra den internationale litteratur på området, og beskriver den risikofaktor som tidligere selvmordsforsøg udgør. Udviklingsaftale Der er indgået udviklingsaftale mellem hospitalerne og koncerndirektionen for perioden maj 2012 til december Kodeordene er Helhed i sundhed og Den grønne metropol. Udviklingsaftalen er to-årig og afløser de tidligere dialogaftaler. Udviklingsaftalen tager afsæt i de bærende udviklingsstrategier, som Regionsrådet har vedtaget - Helhed i sundhed og Den grønne metropol. Strategiske udviklingsområder Region Hovedstadens Psykiatri skal i arbejde med følgende strategiske udviklingsområder: Helhed i sundhed Helhed i patientforløb Udvikling af tværsektorielt samarbejde ift. patienter med komplekse sociale problemstillinger Udvikling af shared care ny samarbejdsmodel med almen praksis om behandling af patienter med angst og depression Partnerskab med patienterne, kommunikation og empowerment Nedbringelse af overmedicinering i psykiatrien Forbedring af patient- og pårørendeinddragelse Afstigmatisering Effektivitet Fokus på klinisk kvalitet NIP Den grønne metropol Forskning og innovation Implementering af forskningsstrategi Region Hovedstadens Psykiatris Forskningspulje Opslag af forskningspulje til statistikhjælp til forberedelsesstipendier (frikøb i op til 3 mdr. til udarbejdelse af forskningsprotokol eller større ansøgning om eksterne midler, artikelskrivning eller anden forskningsforberedende aktivitet) kr. til forskningsrelaterede driftsudgifter (f.eks. databaser, licenser, CTU, laboratorieprøver m.m.) Dækning af annuum Opslag forskningspulje ph.d.-stipendier 21/22

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

Psykiatri. Januar 2013. Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE

Psykiatri. Januar 2013. Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE Januar 2013 Psykiatri Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE Grafisk design: RegionH Design Foto: Phillip Drago Jørgensen

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2014 Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og indsatsområder, som PC Nordsjælland

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Dialogforum. 23. november 2015

Dialogforum. 23. november 2015 Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5

Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5 D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5 2. møde Medlemmer: Arly Eskildsen (formand) (F) Hanne Andersen (A) Maja Holt Højgaard

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG Mandag den 7. april 2008 Kl. 14.30 i Distriktspsykiatrisk Center Ydre Nørrebro, Nannasgade 28, 2200 København

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget.

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2020 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: LPP Dato: 10.

Læs mere

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Afklaring af kommende afdelingsledelser Åbent hus i Hillerød og Frederikssund i

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Virksomhedsplan 2014. Psykiatri

Virksomhedsplan 2014. Psykiatri Januar 2014 Psykiatri Virksomhedsplan 2014 Forbedringskultur Recovery Flere skal behandles Sammenhængende patientforløb Bedre behandling og mindre tvang Dialog, samarbejde og involvering Grafisk design:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

PsykiatriNyt. Indhold. December 2011. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Sig, hvad du vil...side 2

PsykiatriNyt. Indhold. December 2011. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Sig, hvad du vil...side 2 PsykiatriNyt PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Forsidefoto: Phillip Drago Jørgensen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Emne & Ansvarlig Hvad skal vi opnå med mødeemnet? Tid (min.) Beslutning og hvem gør hvad? At dele gensidige oplevelser og erfaringer

Emne & Ansvarlig Hvad skal vi opnå med mødeemnet? Tid (min.) Beslutning og hvem gør hvad? At dele gensidige oplevelser og erfaringer Dagsorden og beslutningsreferat for Møde i Dialogforum for sindslidende på Amager Dato og tidspunkt: 12. december 2013, kl. 16.00-17.20 Sted: PC Amager, Centerledelsen, Digevej 110, 1. sal, 2300 København

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Rejsen mod Den Gode Konsultation

Rejsen mod Den Gode Konsultation Rejsen mod Den Gode Konsultation Manglende tid til opgaver oplevelsen af travlhed i alle faggrupper ifølge Trivsel OP Lægegruppen var ved Trivsel OP enige om, at vi skulle arbejde med stuegangsfunktionen

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

REFERAT. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen. Kristineberg 3 2100 København Ø.

REFERAT. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen. Kristineberg 3 2100 København Ø. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen REFERAT Møde i: Samordningsudvalget i planområde syd Dato: 18.03.2013 Kl.: 10.30 12.30 Sted: Psykiatrisk Center Glostrup Glostrup Hospital Ndr. Ringvej 57 Indgang

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Journal nr: 14000943 27-02-2014 Formål (opgave): Konsulenterne i psykiatrisamarbejdet arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer herunder

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

REFERAT. Øvrige deltagere på mødet:

REFERAT. Øvrige deltagere på mødet: Økonomi- og Planlægningsafdelingen REFERAT Møde i: Forum for standardiserede og effektive arbejdsgange Dato: Tirsdag 02.06.15 Kl.: 08.00-10.00 Sted: Kristineberg 3, mødelokale 0.08 Deltagere: Centerchef

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik Politikker Psykiatri GOD KOMMUNIKATION I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik FORORD I Region Hovedstadens Psykiatri er kommunikation et særligt indsatsområde. God kommunikation understøtter

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Referat fra Workshop: Gynækologi

Referat fra Workshop: Gynækologi Referat fra Workshop: Gynækologi 13 deltagere fra inspirationsseminaret havde tilmeldt sig workshoppen i Gynækologi. Deltagerne kom fra Roskilde sygehus, Nordsjællands Hospital Hillerød, Sygehus Syd, Rigshospitalet,

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Stillings- og personprofil. Centerchef Psykiatrisk Center Nordsjælland

Stillings- og personprofil. Centerchef Psykiatrisk Center Nordsjælland Stillings- og personprofil Centerchef Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri September 2015 Opdragsgiver Region Hovedstadens Psykiatri Adresse Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatri GOD LEDELSE i Region Hovedstadens Psykiatri FORORD Region Hovedstadens Psykiatri er en stor virksomhed, hvor 5.100 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

REFERAT. Dagsordenspunkter: Møde i: Forum for ledelse og uddannelse

REFERAT. Dagsordenspunkter: Møde i: Forum for ledelse og uddannelse REFERAT Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: 200719092 Dato/tidspunkt: 5. maj 2015, kl. 8.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg, lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef

Læs mere

Hospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert

Hospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Hvidovre Kære modtager af Opus nyhedsbrev. Tusind tak til alle jer, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet. Man kan tilmelde sig (eller afmelde sig) løbende

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR

Læs mere

Beslutning og hvem gør hvad?

Beslutning og hvem gør hvad? Dagsorden og beslutningsreferat for Møde: Dialogforum for sindslidende på Amager Dato og tidspunkt: Mandag den 10. juni 2013, kl. 16.00-17.20 Sted: Psykiatrisk Center Amager, Centerledelsen, 1. sal, Digevej

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

PsykiatriNyt. Indhold. Juni 2012 BEDRE SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØB. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri

PsykiatriNyt. Indhold. Juni 2012 BEDRE SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØB. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri PsykiatriNyt BEDRE SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØB Indhold PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere