Resume. Side 1 af 112

Transkript

1 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads tilcyklerogfodgængere.dettebetyder,atgadenskalomdesignessåledes,atdebløde trafikanterogdenkollektivetrafiktilgodeses,ogatdetblivervanskeligereforbiler,atbruge gadensomhurtiggennemfartsvej.vivilderforkiggenærmerepåforholdetmellem demokratiskplanlægningietlokaltperspektivogdestørrekommunaleambitionerom samtidigatleveoptildevedtagedeforslagtilatskabeenco2 neutralhovedstadi2025.til detteformålundersøgervikøbenhavnskommunestrafikogmiljøforvaltningsomet casestudie.viinddragerforskelligeteorieromkommunikativplanlægning,emporwernment ogmobilitetsforskningforpådennemådeatfåpraktiskvidenomdisserelevanteog overlappendefelterindenforplanlægningitrafik oglokalområder.viønskeratblive klogerepå,hvordankommunenformåratinddragedeforskelligeniveauerindenforbåde ekspertstyretplanlægningogdemeredirekteformerforborgerinddragelsetilatspille sammen. Abstract OurprojectisbasedontheambitionofthecommunityofCopenhageninthefollowingyears, todevelopamagerbrogadeasanattractiveshoppingstreet.itistheplantotransformthe streettohavelesstrafficcirculatingthrough,developmoregreenspacesandcreatebetter roomforbicyclesandpedestrians.thismeans,thatthestreetwillberedesignedtomotivate theuseoflighttrafficformsandpublictransport,andtorestricttheuseofcarscomparedto thecontemporarysituation.wewillexaminetherelationshipbetweendemocraticplanning inalocalperspectiveandthelargerambitionsofthemunicipalrelatedtothepassed proposalsaboutcreatingaco2 neutralcapitalin2025.forthatpurpose,weinvestigatethe CopenhagendepartmentofTrafficandEnvironmentaladministrationasacasestudy.We includevarioustheoriesofcommunicativeplanning,empowermentandmobilityresearchto gainpracticalknowledgeoftheserelevantandoverlappingfieldsofplanningintrafficand localareas.weexaminehowthemunicipalitymanagestomotivatedifferentlevelsofactors toparticipatewithinbothexpertdrivenplanningandmoredirectformsofcitizen involvementinurbanaffairs. Side 1 af 112

2 Indholdsfortegnelse RESUME...1 ABSTRACT...1 1INDLEDNING...4 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING...6 2METODE...8 METODETRIANGULERING... 8 CASESTUDIER...11 AFGRÆNSNING TEORI...18 MOBILITETENSMULIGHEDER...18 NØDVENDIGETILTAG...19 MULIGEFREMTIDSSCENARIER...20 DETFYSISKERUM...21 SLOWSOCIETY...22 PLANLÆGNINGOGSPORAFHÆNGIGHED...23 SOCIOTEKNISKESYSTEMEROGREGIMER...24 NICHERUDENOMETABLERETSYSTEMER...28 SAMFUNDETSINFRASTRUKTUR...32 DAVIDBANISTER OVERVEJELSERIBÆREDYGTIGPLANLÆGNING...33 Delkonklusion...34 PATSYHEALEY...35 ThePlanningProject...36 Dialogsomplanlægningsværktøj...39 EMPOWERMENT...42 Subjektivogobjektivempowerment...43 Empowermentidetbypolitiskefelt...44 Opsummeringafempowerment BESKRIVELSEAFAMAGERBROGADE...47 OMDANNELSEAFAMAGERBROGADE...47 Amager...48 TIDSPLANFOROMDANNELSENAFAMAGERBROGADE, OVERSIGTOVERFORUDGÅENDEPLANEROGSTRATEGIERFORAMAGERBROGADE...53 Nyvejkategori:Strøggade...56 GrønMobilitet...57 Klimaplan KOMMUNEPLANEN2011 GRØNVÆKSTOGLIVSKVALITET...59 Side 2 af 112

3 Kommuneplanensstruktur...60 Trafik...65 GadeplanetiKøbenhavn...68 LOKALUDVALGOGDERESSAMMENSÆTNING...69 Hvadlaveretlokaludvalg?...70 AmagerØst...73 AmagerVest...73 RESULTATERPLUSSLEADERSHIPRAPPORT...74 Delokaleønsker...74 Dialogmedborgerne...74 Mødesteder...77 Handel...78 Trafik ANALYSEOGDISKUSSION...80 BESKRIVELSEAFANALYSEMODEL...80 LÆSEVEJLEDNING...82 BORGERINDDRAGELSE...83 NYEMETODERTILINDDRAGELSER...87 HELHEDSPLANLÆGNING...91 SPORAFHÆNGIGHEDHOSDEERHVERVSDRIVENDE...94 ERFARINGERFRAANDRESTEDER...96 MULIGEUDFORMNINGERAFNYAMAGERBROGADE...97 LANGSOMTID...99 UDVIKLINGAFGRØNMOBILITET BEDRESAMMENHÆNGMELLEMDENGRØNNEMOBILITET REGIONENSINDFLYDELSE DELKONKLUSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG Side 3 af 112

4 1Indledning Københavnharimangeårhaftenvisionom,atværetkendtsomcyklernesby. Planlægningenharoftetilgodesetdenbæredygtigetransportfremforbilismen,ogdettehar bidragettilatgørekøbenhavnverdensberømtforsingrønnemobilitet.dogkanderi spændingsfeltetmellembæredygtigeløsninger,demokratiogglobalkonkurrenceopstå noglestoreplanlægningsmæssigeudfordringer. IforholdtilandrebrograderharisærAmagerbrogadeværetramtpådetailhandlen.Siden finanskrisenharudlejernekrævetstigendepriserforerhvervslokalerne.samtidiger omsætningenforbutiksejerneikkestegetisammeomfangogdetteharresulteretien omfattendebutiksstagnering.gadenerdesudenstærkttrafikeretafisærgennemkørende trafik.cykelstierogfortoveersmalle,degrønneområdererfåogstøjniveauethøjt.som følgeafdetteiværksattekøbenhavnskommunei2012initiativetnyamagerbrogade. Kommunenplanlæggersåledesoverdenkommendeårrækkeatomstrukturere Amagerbrogadetilensåkaldtstrøggade.I2013bevilgedekommunender40millioner kronertilgaden,somsnartfåretmereattraktivthandelsmiljøogbedreopholdsmuligheder. Cyklisterogfodgængerefårbedreplads,bussernefårbedreforhold,ogdengennemkørende trafikbliverreduceret.detteopnåsgennemlaverehastigheder,indsnævringafkørebanerne ogmulighedforindslusningervedstørretilkørsveje.enafdestørreudfordringererat tilgodesebådedeerhvervsdrivende,beboerneogtrafikkeniforbindelsemedudarbejdelsen afhelhedsplanenfornyamagerbrogade.tildetteformålharkommunenudførtforskellige formerforinddragelsesinitiativerogaktiviteterforatsamlebrugerneafgadenoghøre deresønskerogideertiludformningen.sådaneninddragelsesprocesogomdannelsesproces støderindiendelmodstridendesynspunkterogkonflikter. Idetteprojektundersøgesrammerneforhelhedsplanenogdetintensivedialogforløb,som harforgåetfraperioden2.martstil23.marts.kommunen,deerhvervsdrivende, interesseredeborgere,trafikanter,lokaludvalgetogandreinteresseorganisationerhar gennemgåeteninteressantdialogomkringgadensfremtidigeudformning,hvoranlægsfasen forventespåbegyndtiefteråret2014. Side 4 af 112

5 Problemfelt BaseretpåtidligereerfaringerfratrafikforsøgetpåNørrebrogadevilmanreducere biltrafikkenmedoptil30procent.netopnugennemførerkommunenderforet længerevarendeborgerinddragelsesforløb,hvoramagerbrogadesbeboereog erhvervsdrivendessynspunkteriforholdtilgadensfremtidbliverhørt.kommunenforsøger delsmedborgermøder,workshopsogmereaktivemetodersomrundtureogforskellige kreativeinitiativer,tilatitalesættegadensnuværendeudfordringer.samtidigsættesder fokuspåhvilkepotentialeforbedringer,derkankommeudaffornyelsen.foratkommunens planerkanforløbesåhensigtsmæssigsommuligt,kræverdetdognaturligvis,atallegadens brugereoginteressenterfølersiginddragetiplanlægningsprocessen. ProjektetkandesudensesilysetafKøbenhavnsambitionom,atværeverdensførsteCO2 neutralehovedstadi2025,medhvaddertilhørerafbegrænsningafbiltrafiktilfordelfor cyklismeogfodgængere.grønmobilitetdefineresfølgendeafoverborgmesterfrankjensen ogteknik ogmiljøborgmesterayferbaykal: Grønmobilitethandleromatgøredetnemmere,sundereogmereeffektivtatbevægesig rundtikøbenhavn fordenenkelteogforosalle.viskalsikre,atalle,dertransporterersig gennembyen københavnere,virksomhederoggæster harnemtvedatvælgeetgrønt transportmiddelsomcyklen,kollektivtransportellerel ogbrintbiler. (Handlingsplanfor GrønMobilitet2012). Hvorforskalvisatsepågrønmobilitetogbæredygtighed?Voressamfundidagerformetaf kapitalismen.frabørnsbenlærerman,atdetervigtigtatfåetarbejdeogtjenepenge,så mankanforsørgesigselvogsinenærmeste.meddennenormfølgerogsåsøgenefter det godeliv.detgodeliverformange,atmantjenermangepenge,sommankanforplantei materiellegoder.dennejagtefterrigdomharvissefølgerogermedtilatformedet modernemenneske.mangeleveretlivioverhalingsbanen.deterher,atmennesketsbehov forbilenkommerind.viønsker,atundersøgebilensindvirkningpåmennesketidagog følgernederaf.bilenharistorbyernestorekonsekvenserforluftkvaliteten,vejtrængslenog trafiksikkerheden. Side 5 af 112

6 Hvorforerbilensåvigtigforsamfundetoghvilkeinitiativerkanmuligvisafhjælpedenne afhængighed.vilvioverhovedetafmedvoreselskedebil,oghvorforkanviikkeleve,somvi vilmeddertilhørendemobilitets ogforbrugsvaner? SomskrevetskalAmagerbrogadeforvandlestilenstrøggade.Somaltandetbyplanlægning medførerdettespændingermellemforskelligeinteressenter.beboerne,dehandelsdrivende ogdemsombrugergadensomtransitområde.alledissemenneskerskullegernehaveen stemmeidenideelleplanlægningafgaden.opstårderenspændingmellemkøbenhavns KommunesoverordnedevisionforKøbenhavnogdetalmenemenneskesførnævntebehov ogønsker?kanmanimødekommeallesbehoviudformningenafdennyamagerbrogade? Gennemempowermentstrategierermåletat danne borgerneoggøredemistandtilat deltageiinkluderendeogdemokratiskeprocesser.planlæggernebagny Amagerbrogadeprojektethargjortenstorindsatsfor,atfolkskalblivehørt.Derforerder blevetafholdtflereborgermøderogworkshops,hvorbeboereharkunnetafgivederes stemmeiprojektet.dereksistererenklarpladsmangeliforholdtilalleinteressenters ønsker.derfindesogsåeksterneinteressenterogforholdidenomkringliggenderegion,som alleønskeratblivehørt.derforstårkøbenhavnskommuneoverforenstoropgave,nåralle skalhaveenstemmeiplanlægningen. Problemformulering Hvilkevæsentligeudfordringerindenforborgerinddragelse,detlokaleniveauog bæredygtighedsplanlægningenharkøbenhavnskommunevedudarbejdelsenaf helhedsplanenfornyamagerbrogade. Side 6 af 112

7 Grøn mobilitet Økonomi PoliSk Handelslivet Planlægger Lokaludvalg Inddragelse Empower ment Borgere MedudgangspunktiAmagerbrogadeharvilavetenmodel,somillustrererdeelementervi mener,atenplanlæggeridennekontekstbørforholdesigtilunderudarbejdelsenaf helhedsplanenfornyamagerbrogade.underbyggetafvoresmetodetriangulering,giver denneplanlægningsmodelenforståelseafalledeelementer,somerforbundetpåtværsaf hinandenogpåforskelligeniveauer.disseelementerunderstegerogsåaltefterkonteksten, omdekanbenyttessomenressourceelleromdeerenbarriere.underalle omstændighedererselvemetodeniatkombineredisseelementerreelleudfordringerforen planlægger.modellenselementerskalikkesessommodstridende,menistedetsomde faktorerenplanlæggerhartilopgaveatfåtilatspillesammen. Side 7 af 112

8 2Metode Metodetriangulering Nårmanstartermedatskriveetprojektskalmanstillesigselvfølgendespørgsmål:Hvad skrivermanom,hvordanindsamlermanempirioghvorforskrivermanprojektet.detkan væreenstorudfordringatvælgedenrettemetodeatindsamlevidenpå.derforkandet væreengodidéatmetodetriangulere altsåbenytteflereforskelligemetoder. Denalmindeligekontrasteringafkvalitativeogkvantitativemetodererforældet.Bidragets budskaberderfor,atenkreativkombinationogsynergimellemforskelligetyperaf informationogmetodersamletsetbidragerbedsttilatbelyseproblemformuleringeniet projekt. (Andersen&Hovgaard2007:103). Udgangspunktetienproblemformuleringinviterertildetmetodemæssigesynspunkt,at metodevalgetmåbesluttesogstyresafproblemformuleringenskarakter,ogdetmedfører typiskmetodekombination(andersen&hovgaard2007:104).voresproblemformuleringer megetbredogproblemfeltetmegetkompleks.derforvirkerenkombinationafforskellige metodertilindsamlingafempirisomengodideivorescase. DenamerikanskesociologC.WrightMillsskitsererisinbogDensociologiskefantasinogle retningslinjerformetodekombination.enproblemstillingskalhavesamfundsmæssig relevans.manharenrelevantproblemstilling,nårmankananalysere hvordanhverdagslige problemerhængersammenmedoverordnedesamfundsmæssigeforhold.manskalforsøgeat forbinde denlillehistorie med denstorehistorie. Denlillehistorie erdenmåde menneskeropleveroghåndtererdereslivsbetingelserihverdagen,mens denstore historie ersamfundetspolitiske,økonomiskeogkulturellemakrosammenhængeog hvordandissehistoriskændrersig(andersen&hovgaard2007:104).ivorescasekanman sige,atdeterborgernesdemokratiskeretogstillingtagentiludformningenaf Amagerbrogade,somer denlillehistorie,mens denstorehistorie erkøbenhavns Kommunesprocesiforløbet. AndersenogHovgaardbrugerideresteksteteksempelfraældreplejen.Herkommerde medforslagtilhvordanmanbådekanindsamleempirimedkvalitativeogkvantitative metoder. Side 8 af 112

9 Mankanindsamledatapåetindividniveau,foreksempelvedenkelt eller fokusgruppeinterview,hvormanogsåkankombineremeddeltagendeobservationeller andetfeltarbejdeipraksisfeltet.brugafspørgeskemaerkanogsåbruges.(andersen& Hovgaard2007:105).Vivilpræsenterevoresmetodetilgangtilfeltetinæsteafsnit casestudier. Pådetsamfundsmæssigeniveauskabesderkonfliktermellemforskelligeinteressenterog institutioner.detkaneksempelvisværeøkonomiskeforholdsomskalopvejesog/eller skilningenmellemvelfærdssamfundogneoliberalisme(andersen&hovgaard2007:106).i vorescasekanmansige,atdeterkampenompladsenogrettentilbyen,somderdiskuteres ogforhandlesom.københavnskommuneskalforsøgeatageresommæglermellemde forskelligeinteressenter,såatflestmuligeblivertilfredsemedudformningenafny Amagerbrogade. Vedengodmetodekombinationskabesderensåkaldtsnowballeffect.Denneeffektskaber enkædereaktionafinformation.hvismaneksempelvisinterviewerenperson,somkan beretteoménting,såskabesderetspor,somledervideretilenandenting,såmansåigen kanbyggeviderepå.deterdogvigtigtatværeselektivogtagetilvalgogfravalg,såman afgrænsersigtilbestemtedimensioneroganalyseniveaueriensempiri.manskalhavestyr påsitanalysedesign(undersøgelsenshvordan),såkombinationenafmetoderog informationerskaberogafgrænserprojektetsformål(undersøgelsenshvad)(andersen& Hovgaard2007:106).Ivorescaseskabervigennemvoresinterviewenstørreforståelseaf problematikkenomkringamagerbrogade,samtdemangeinteressentersbehovogønsker omudformningenafgaden.helecasen NyAmagerbrogade ermegetkompleksihele processenomkringgaden.dereruendeligmangefacetterogforbehold,somspillerindi kommunenshåndteringafforløbet,foreksempel,økonomi,politik,miljø,lokaleønskerosv.. Derforerdetogsåvigtigt,atviafgrænserosfradeleafvoresindsamledeempiri. Internettetkanværeenvigtigfaktoriforholdtilforskningensrelevanssamtkortlæggehvor problemetligger. Side 9 af 112

10 Iprojektetsafgrænsningogprioriteringafmetodererdetekstremtvigtigtatstillesig spørgsmålet:hvilkeeksisterendeanalyserogdatadermedfordelkangenanalyseresog genfortolkesforatbelyseproblemstillingenelleraspekterheraf? (Andersen&Hovgaard 2007:107). MankanigennemInternettetfindedeumiddelbareproblemstillingersamtinteressenterog pådenmådefrastartenstilledespørgsmål,somermuligeogsåatbesvare.brugenaf Internetteterdogikkeheltudenforbehold,damanaltidskalforholdesigkritisktilting, manfinderpånettet,eksempelvisviadiversemedierogwebsider.meddetinmentekan Internettetmedfordelbrugestilatskærpeogspecificereprojektetserkendelsesinteresse (undersøgelsenshvorfor)(andersen&hovgaard2007:107&108).icasenny AmagerbrogadeharvibrugtInternettetflittigttilatundersøgeproblemstillingernei processen.gennemforskelligemedier(aviserogtidsskrifter)ogwebsider(hovedsagelig KøbenhavnsKommuneshjemmeside)erviblevetgjortopmærksompåproblemfeltets kompleksitetogmuligheder.derudoverharviogsåstuderetdeplanerogstrategiersom kommunenharudgivet,foratfåetindblikihvadkøbenhavnskommuneharhaftafplan og udviklingsstrategierforområdetiogomkringamagerbrogade hovedsageligtdeplanerog dokumenter,somhandlerombæredygtighed,trafikplanlægning,byrumsplanerog Kommuneplan2011. Manskalværeopmærksompå,atikkealleplanerogdokumenter,dererudarbejdetfor byområder,erplanersomnødvendigvisskalimplementeresipraksis.mangeafdisseplaner hartilformålatgivevisionerogbudpå,hvordanbyrummetkunnekommetilatformesig, ellersessomenværktøjskasse,somkommunengørbrugaf,nårnyebyområderskal udvikles,hvorvidenfraandreprojekterkaninddrages.nårmanbrugerenstormængde datafrasammested,skalmanværeopmærksompåatmanikkebliver farvet afudgiveren. Viskalhaveinmenteatdeplaner,processerogstrategiersombliverudgivetafKøbenhavns Kommuneerderesopfattelseogkonklusionafprocessen.Deterderforvigtigtat krydstjekkevigtigeoplysningermedandreaktører,forathørederesholdningtil kommunensprocesogkonklusion.kommunengørbrugafeksternekonsulentbureauertilat lavederesundersøgelser.dettekanmanretteenkritikaf,damankanforestillesig,at processuelledataindsamlingsmetoderikkeblivertilknyttetkommunenserfaringsbaseog måskegårtabthosdissekonsulentbureauer. Side 10 af 112

11 Enandenkritikerkommunenssprogvalg,somimangeafrapporternegør,atdeikkekan holdesansvarligfortiltagogmålsætninger,menkanmingeleresigudafdisseudenat kommeiklemmepågrundafsprogvalgetsdobbelteelleruklargjortebetydning.hvilke planeroghvordandebliverbrugtafkommunenvilvigennemgåikapitel4,afsnittet omkringoversigtoverforudgåendeplanerogstrategierforamagerbrogade. Ivoresprocesharvivalgtatbenytteforskelligemetoder.CasenNyAmagerbrogadeer gennemsyretafhøjkompleksitetialleniveauer(bådenedefraogoppefraogpåmikro og makroniveau).selvomvifavnerbredtogberørermangeteorierogmetoder,såafgrænservi osogsåfraenstordelafproblemfeltet.vierbevidsteomeksisterendeinformationers karakter,oghvordanvoresprojektpositionerersigiforholdtilalleredeeksisterendeviden ogpositioneriundersøgelsesfeltet(andersen&hovgaard2007:108).måletmedprojektet måderforværeatudføreenundersøgelse(forskning),somerbådesagligogrelevantmed henblikpåetvidereanalyseforløb. Casestudier IdetteprojektbenyttervimetodenCasestudie.Detteprojektberørerhelhedsplanensproces fornyamagerbrogade,hvorforvibrugerbentflyvbjergsvidenomdennemetode.vores casestudievaredeframidtenafmartstilslutningenafapril,denperiodehvor helhedsplanensdialogprocesvarplanlagt.idenneperiodeharviværetifeltenforat indsamleempiriomkringomdannelsenafamagerbrogade. Forvoresudgangspunktstartededetteprojektmed,atJesperRistingRasmussenfraTeknik ogmiljøforvaltningen(tmf)spurgteomdervarnoglestuderende,dervarinteresseretiat skriveomkringdenførstedelafomdannelsesprocessen,somamagerbrogadeskulletilat gennemgå.detstartedemedensamtalemedjesperristingrasmussenomkring omdannelsesprocessen,oghvadamagerbrogadevarforenstørrelse.fradensamtaleog fremtilslutningenafcasestudietsidstiaprilharviyderligeresamletempiripåfølgende måde: Side 11 af 112

12 IndledendeinterviewsSlatfå enlillefølingmedhvordan amarkanernebrugergaden. ViinterviewedeSSlfældigegåendepåAmagerbrogade,vispurgteindSl deresadfærdsmønstreiforholdslmobilitetoghvordandekomfraaslb påamagerbrogade,hvaddesynesgodt/dårligtvedgadensforløb Deltagetitoborger/ visionsmøder Bådesomobserverende,hvorvinoterethvemdervarmed,hvadder blevsslletafspørgsmålogstemningensamtsomdeltagendeslatsvare påspørgsmåliforbindelsemedamagerbrogadespillet Deltagetieterhvervsmøde Derblevaboldtetborgermødefordeerhvervsdrivendepå Amagerbrogade,hvorvisompåborgermøderneobserveredeog noterede,hvaddeblevpræsenteretfor,spørgsmålderblevsslletog stemningen Tosemistruktureret ekspersnterviews KøbenhavnskommunesprojektlederforNyAmagerbrogadeAndersRody HansenogformandforAmagerØstlokaludvalgOlePedersen.Dedehar vigjortforatfåekspertvidenpåtovigsgeområder Kommunens arbejdeoglokaludvalgetsstemme. Byvandring Kommunenaboldteenbyvandring,hvorinteresseredekunnekomme medpåenguidetturnedgennemamagerbrogade,forblandtandetatse hvordererpladsslnyepladseribyrummet DialogbuSkken KommunenhavdeendialogbuSk,hvorborgerekunnekommeoghøre mereomprojektetogfåsvarpåkonkretespørgsmål.vistodselvog svaredepåspørgsmåltredageibuskken FrivilligprakSkiTMF EnfragruppenharunderforløbetværefrivilligprakSkant,somhargivet osnoglegodeforbindelserognemmereadgangslnogledokumenterog planer Møder DeltagetiseksinternemøderiKøbenhavnsKommunesTeknikogMiljø forvaltning Deltagetitoworkshops Evalueringafborgernesogerhvervetsmeningermedfølgegruppeog arbejdsgruppe Side 12 af 112

13 Casestudietvilivoresprojektgiveindsigtidearbejdsopgaverogdetarbejdsmiljø,som planlæggereitmferendelaf.detgiverosmulighedforatfordybeosideudfordringer samtdeprocesser,somenplanlæggergennemgårihverdagen.hensigtenmedetcasestudie ernetopogsåatindsamlekontekstafhængigviden,somernødvendigtforatudvidesine kompetencertiletniveauafekspertise.bentflyvbjergformulererekspert og kontekstafhængigvidenpåfølgendemåde: "Fællesforalleekspertererimidlertid,atdeoperererpågrundlagafintimtkendskabtil tusindvisafkonkretetilfældeindenforderesekspertiseområde.kontekstsafhængigvidenog erfaringerselvekerneniekspertaktivitet.mendenformforvidenogekspertiseernetopi fokusicasestudietsomforsknings.ogundervisningsmetodeellerendnumeregenerelt:som læringsmetode"(flyvbjerg2010:466). Vorescasestudiekanikkegøreostileksperterpåsåkortetforløb.Mendetudvidervores kompetenceroggiverindsigtiplanlæggerensrollemedhenblikpåudviklingenafen helhedsplan.denneformforkontekstafhængigvidenmuliggørdog,atvigennemvores praktiskeforløb,påbegynderrejsenmodekspertise,ifølgeflyvbjerg.detvilsige,atviharen konkretautentiskcase,hvorvifårindsigtihvordanplanlægningfindersted. Hertilbenytterviogsåenbredvariationafteoriertilatunderbyggevoresprojektogdens problemformulering.dogmenerflybjerg,atdenneformforvidenerkontekstuafhængig. Hanbeskriverdenneformforvidensådan: "Hvisfolkudelukkendetilegnedesigkontekstuafhængigvidenogregler,dvs.denformfor viden,derdannergrundlagforlærebøger,villedeforblivepåbegynderniveaueti læringsprocessen"(flyvbjerg2010:466). Forskellenidettehenseendeer,atviikkebrugerprimærtkontekstuafhængigviden,men derimodkombinererdetmedandrevidensformerogmetoder,gennemmetode triangulering.dervedopnåsviden,somkombineretnåroveret"begynderniveau". Deterspecieltvidenomstudietafmennesketogsamfundpåetkonkretniveau,somer oplagtatbenyttecasestudiettil. Side 13 af 112

14 Hervilforudsigendeteorieroguniversalbegreberikkebidragemeddennødvendigeviden påsammemåde(flyvbjerg2010:468).mendeterogsåmennesket(planlæggeren)oghans konkretearbejdemedamagerbrogade(samfund),somerfokusidettecasestudie,samtalle deaspekterdermåtteinddragesmedrelevansimellemdissepunkteriprocessen. Iselvefeltetafetcasestudie,opnåsenmassenotaterogbeskrivelserafprocessen.Notater somerblevetskrevetpåetspecifikttidspunktienspecielkontekst,sådansomforskeren opleverepisoden.sådannenotatergiverforskerenmulighedforsenereatreflektererover denneprocesogfortolkepådedata,somerindsamlet.denneformfordatasessom"thick description",ogfindesiforskelligefelt ogcasestudier(flyvbjerg2010:472,denzinetal. 2003:131).Dettesesf.eks.inogleafdedialogersomernoteretiprocessenafcasestudiet hostmf.disseharinspireretprojektetsudformningogbenyttessenereianalysenog diskussionen. Casestudietsesogsåsomenvidensform,derharbidragetmedflerevidenskabelige opdagelserendstikprøverogkvantitativestatistiker(flyvbjerg2010:470).menetkritisk refleksivtblik,betydernødvendigvisikke,atcasestudietaltiderdenmestoplagte vidensform,elleratstorekvantitativedataerværdiløse.formåleternærmereatvælgeden passendemetodetildetstuderedeproblemogdenskontekst(ibid.)iforbindelsemeddette givercasestudietengodindsigtientmf planlæggersarbejdsrutineriarbejdetmed processenfornyamagerbrogade.vedrørendekvantitativtdata,erderiprocessenaf casestudietligeledesblevetindsamletdettefrarådgivernepluss nemliginputfra erhvervslivetogborgere.dataenebenyttesisamspilmedcasestudietogandremetoderfor atfåenbredereindsigtiudfordringernefornyamagerbrogade. Setiforholdtilcasestudierogdenkontroversielleforståelseaf,omenenkeltcasekan brugestilatgeneralisere,erderforsatdeltemeninger.mensetilysetafflyvbjergs erfaringer,erbådekvantitativedataogenkeltcasesovervurderetmedafsættilat generaliseremed.dogtrækkerflyvbjergpåforskerenthomaskuhn'svidenangående dette.deterenforudsætningatenforskerharenmassepraktiskekompetencer,for overhovedetatkunneproducerevidenskab(flyvbjerg2010:471). Side 14 af 112

15 Iforbindelsemeddette,ergeneraliseringblotenafdisseformerforpraktiskekompetencer. Derudoverskaldetikkeforståssomendecideretkritikafdennemetode,mennærmereen refleksionoverdette,hvisgeneraliseringbenyttessomdenenestemetodeiproduktionaf viden.foratopsummeredette,ergeneraliseringenmetodevikanbenytteindenfor casestudier,mendenskalbrugesirelationtilandremetoderellervidenforatværevalid. Detteprojektindeholderogsåendelredegørendeinformationogteorier,iformaf beskrivelserafplanerfrakommunen,informationerafinterneogeksterneaktører,samt voresteoretikere.itrådmeddette,beskriverforskerenecksteincasestudietpådenne måde: "Nårformåleterendisciplineretanvendelseafteorierpåcases,blivermantvungettilat redegøregrundigereforteorierne,endmanellersvillegøre forudsatatanvendelsenrent faktisker"disciplineret",dvs.udviklettilatvise,atgyldigteoriresultereriensærlig fortolkningafencaseogudelukkerandre"(flyvbjerg2010: ). Idetteprojektharviendelstørreteoretikere,somviametodetrianguleringbenyttesi samspilmedvorescasestudie,artikler,planerfrakommunen,interviewsogkvantitativdata frakommunensrådgivere,foratfåindsigtienkommunensrolle. Phronetiskplanlægningerennyereplanlægningsform,somudspringerfradetgræskeord phronesis,sombl.a.kanoversættestilpraktiskvisdom,praktiskbedømmelseoglogisksans (Flyvbjerg2004:284).Phronesisfokusererpåværdierogstrækkersigudovervidenskab epistemeogtechne somertekniskvidenellerpraktiskvidenometobjekt,dvs.håndværk (ibid.).dissetregræskeordogderesbetydningersættesirelationtilhvordanenfagekspert foretagerenbeslutning.flyvbjergkommenteredetregræskeordsbetydningpåfølgende måde: [...]phronesisiscommonlyinvolvedinpracticesofplanningand,therefore,thatanyattempts toreduceplanningresearchtoepistemeortechneortocomprehendplanningpracticesin thosetermsaremisguided (Flybjerg2004:285). Side 15 af 112

16 Udfradettecitatkandetpåpeges,atdetrebegrebererforbundet,ogatsepareredemhver forsigindenforplanlægningerforkert.idefølgendeafsnituddybesphronetisyderligere. DerafgrænsesfradetoandrebegreberiforholdtilBentFlyvbjergsteoretiskeredegørelser, daviudfraovenståendeafsnitogcitat,kanpåpegeatphronetiserdetgrundlæggende elementafdetregræskebegreber,setiforholdtilplanlægning,ogsomogsåharmest relevansforvoresprojekt.viharoverordnetskitserethvaddetoandrebegreberhandler om. PhronetiskplanlægningeretbegrebsomBentFlyvbjergharstuderetnøje.Denne planlægningsformtagerafstandfradenrationelleplanlægningogfokusererpåvidensamt handling,rettetmodenkommunikativplanlægningsform.deelementerderofteeren selvfølgeirationalplanlægning,erelementersomidetphronetiskeperspektivskal fremhævesoginddragesianalysenafplanlægning(flyvbjerg2004:284).borgereoglokale gruppersmeningersamtværdierskalinddrages.deresinputsskalindarbejdes,ogde resultaterderskabesiprocessenskalformidlestilbage.deteraltsåendialogiskproces, hvorborgernesinputserafgørendeforplanlægningsprocessen.hvis planlægningsprocessenformåratgøredette,menerflyvbjerg,atplanlægningkanblive megetbedreogmereeffektivt: Ifthisisdone,withafocusonthevaluesandinterestsofspecificgroupsinthecontextof particularpowerrelations,planningresearchmaybetransformedmoreeffectivelyintoan activityofimporttothoseinvolvedinandaffectedbyplanning,sometimesbyclarifying, sometimesbycritiquingandintervening,sometimesbygeneratingnew perspectives,andalwaysbyservingaseyesandearsinongoingeffortsatunderstandingthe presentofplanninganddeliberatingaboutitsfuture (Flyvbjerg2004:284). Grundlæggendehandlerovenståendecitatom,atinddrageogforholdesigtildelokales værdieroginteresserietpågældendebyområdeogsættedetiforholdtildemagtstrukturer, derfindesimiljøet.omdrejningspunktetafdenneprocesfokusererpådeinvolveredei lokalmiljøet.iamagerbrogadestilfældekandettedrejesigom,handelslivet,institutioner, foreninger,bilister,cyklister,pendlere,beboere,handlendeosv. Side 16 af 112

17 Detlokaleomdrejningspunktvilgivemulighedforenmereomfattendeplanlægningsproces medflereforståelserfor,hvadmanbørplanlæggepåamagerbrogadeidenkommende fremtid.udformetipunktform,nævnerflyvbjergkortfattethvadphronetiskplanlægning handlerom: (1)Wherearewegoingwithplanning? (2)Whogainsandwholoses,andbywhichmechanismsofpower? (3)Isthisdevelopmentdesirable? (4)What,ifanything,shouldwedoaboutit?(Flyvbjerg2004:283). IforholdtilvorescasestudieafhelhedsplanenforAmagerbrogade,erdetbl.a.dissefire spørgsmål,viimplicitviavoresmetodetrianguleringforsøgeratforholdeostilianalysenog diskussionen.formåletmedatredegøreforphronetiskplanlægning,eratbelyse nødvendighedenforatfåindsigtilokalmiljøetsværdier,ogfåatfåindsigtidisseskalde havemulighedforatbliveinddraget.menlokalmiljøeterogsåpåvirketafenvislokal magtstruktur.dervedskalderfindesenkoblingimellemdisselokaliteter,ognetopforat undersøgedetteercasestudietoplagtsommetode,foratfåindsigtihvilkeaktørerderer involveretidengivnekontekstogpåhvilkeforskelligeniveauerdeerinvolveret. Afgrænsning Viafgrænserosfradenoverordnedepolitiskeproces,somliggeroverdetniveauhvor borgerrepræsentationensidder.viholderosaltsåtilatbelysedenneomdannelsepået kommunaltniveau. Viforholderoshellerikketilspørgsmåletomkring,rettentilbyenogdemagtkampesom kanliggeidettefelt. Side 17 af 112

18 3Teori Følgendeafsnitredegørfordevalgafteoretikereviharbenyttetforbedreatforstå kommunensfremgangsmådemedamagerbrogadeprojektet,samthvilkenudviklingi byplanmæssigsammenhæng,derharlagttilgrundforomdannelsen. DenneteorideltagerudgangspunktiJohnUrryoghansteorieromkonsekvenserneaf mobilitetenidagsamtkritikafbilensomtransportmiddel.derbelysesbegrænsningerog mulighederveddetmodernemenneskesmobilitet.foratprøveatsepåmulighedernefor enadfærdsændringhosmennesketsmobilitetsvanerogfravalgetafbilen,inddragesjan GehloghansteorieromdetfysiskerumsamtHelgeHvidoghansteorieromrytmens betydning.tilsidstinddragesfrankgeelsogdavidbanisterforatsepå sporafhængighedensbetydningforsamfundetsudvikling.derafgrænsesfraenreelkritikaf kapitalismen,eksempelvisvedbrugafdavidharvey.denneførstedelafopgavenskallæses iforholdtiletoverordnetperspektivafdetmodernemenneskesbehovogvanerset igennemkøbenhavnskommunesvisionforgrønmobilitetogproblemernevedatnådenne målsætning. Mobilitetensmuligheder ViønskerigennemJohnUrrysteoriommobilitetogkommunikationatbelyseden cirkulationafbevægelsersommennesketerfangeti.dettegælderogsåmenneskeri Danmark.JohnUrrysteorierskalses,somindgangsvinklentilNyAmagerbrogades overordnedeudfordringeriforholdtilmobilitet. Isinbogfra2007mobilities,skriverprofessorisociologiJohnUrryomproblematikkerog muligescenarier,somunderbyggervigtighedenforenvisionombæredygtigebyermed grønmobilitet.urryopstillerisitnewmobilitiesparadigmenlangrækkeårsagertildet modernesamfundsproblemer(urry2007:46 54).Detmodernemenneskeerafhængigaf forskelligemobilitetsvaner,hvadentendeterpåfamiliærtellerforretningsmæssigbasis (Urry2007:273). Side 18 af 112

19 Mennesketskaberforbindelserpåkrydsogtværsaflandskabet,ogdetintensivererbehovet foratbevægesigog/ellerkommunikereinteraktivt.detmateriellebehovogdiverse livsgoder(deriblandtmad)skalligeledestransporteresoverlangedistancer(urry2007: 47).Behovetforatmødesface to faceeretmenneskeligtbehov,somersværtatændre (Urry2007:49) isærnårmanserpådenvestligeverden.jorigereetsamfunder,jostørre ermulighederneformobilitet. Dettebenytterfolksigaf.Detsessomenformformagt,atkunnebevægesighvorheni verden,manønsker(urry2007:51 52).Urryhævder,atjobedreetsamfundsinfrastruktur er,destomerebevægerfolksigoghenvisertilmobilitetskapitalen.begrebetskalforstås sådan,athvisinfrastrukturenergod,betyderdetenøgetcirkulationafmenneskerog kapital,somermedtilatøgevelfærden(urry2007:52).forskelligemobilitetsformerer tilknyttetogtildelsfastlåsteideeksisterendesystemerogfysiskeforanstaltninger(spatial fixing).indgroedeinteraktivemobilitetsformerer dennetværksbaseredecomputer og mobiltelefonen.dissetokommunikationsmidlerharskabtensporafhængighed,som formentligkommertilatvarevedrestenafdetteårhundrede(urry2007:52 53). Nødvendigetiltag Mangedanskereharbilensomderesprimæretransportmiddel.Urryopridserenrække tiltag,somhanmenerernødvendigforsamfundetsfortsatteeksistens. Urryerstorkritikerafbilensomtransportmiddel.Hanønskeretheltnytmobilitetssystem (nexusvehiclesystem)ogoplisterenrækkenødvendigeudviklingerforatbegrænsebilismen (Urry2007:279).Temperaturændringernekanfåfatalekonsekvenserformenneskeheden dadereksistereren50procentrisikofor,atdervilværeentemperaturstigningpåfem procentiår2100.dettevilbetydeetdrastiskfald,imulighederneforforbrughos mennesket.mennesketblivernødttilatsænkeudledningenafco2ogdrivhusgasser(urry 2007:280).Oliebehovetmåogsåned,dajordenikkeeristandtilatdækkemenneskets nuværendebehov(urry2007:281).transportsystemetmårevurderesfuldstændigt.der skalmerefokuspågang,cyklismeogkollektivtransport,ognyeformerforbrændstofskal udvikles(urry2007: ). Side 19 af 112

20 Manblivernødttilatkonstruerebileriinnovativematerialerogafprivatiserebilen.Måleter atskabeenfraejerskabtiladgang mentalitet(urry2007: ). Kommunikationsteknologiermådesudenvidereudvikles,såderkankommebedrekontrol medmobiliteten,eksempelvisiformafsmartcards,somskalkontrollerefolksadgangtil forskelligemobilitetsformer,deriblandtbrugenafbilen.(urry2007: ).Deter essentieltformenneskeheden,atderopståretnytforbrugsparadigme.mednuværende vanerogbehovermennesketpåvejmoden dystopi. Muligefremtidsscenarier VoresbrugafJohnUrryskalsessometslagsskrækscenariepåbilismensindvirkningpå samfundet.hvisikkevigørnoget,såfårdetfatalekonsekvenser. Urryhævderatfremtidenerbegrænsetogikkeåben.Pågrundafklodensmenneskeskabte tilstanderdermangefastgroedesystemer,somgørmuligefremtidsscenarierfastlåsteog begrænsede(urry2007:276).hanopstillertomuligefremtidsscenarier.beggescenarier haretvistfokuspådetindividuelle(ogegoistiske)behovhosmennesket.urryskriverom invidualizedmovement,somerbragtindimennesketsbevidsthedgennembrugenafbilen (Urry2007:285).Detførstefremtidsscenariekalderhanregionalwarlordism.Dettesystem byggerpåideenom,atdenfremtidigekampomolienharbetydetenformforanarki,hvor lokale warlords styrerbydeleneoglokalsamfundene.urryhævder,atderkanopståen kampomvand,olieoggas.dettevilresultereibevæbnedebander,derallekæmperomde begrænsederessourcer(urry2007:287).detandetfremtidsscenarieeretsåkaldtnexus system.idettesamfundbliveralleovervåget(opretholdtafenstærkstat),ogdersættes begrænsningerforgoderogmobilitet(bilenvilværeudenførerogkunblivestyret elektronisk)(urry2007: ).Mankansige,atdissetoscenariererkendetegnetveden manglendetropåmennesketssolidaritetogfællesskabsfølelse.ibogenfra2009afterthe car,opstillerjohnurrysammenmedsamfundsforskerkingsleydennisettredje fremtidsscenarie localsustainability.dettescenarietagerudgangspunkti,atmennesker leverlokaltogerselvforsynende.dettescenarieerkunmuligt,hvisderkommeret paradigmeskiftidenmenneskeligebevidsthedomkringbæredygtighedogenændret holdningfraenmervilhamer tankegangtilenlessismore filosofi(dennis&urry2009: Side 20 af 112

21 149).Dettescenariekanopstå,hvisderudbryderkonfliktersomfølgeafennedsmeltningaf denglobaleøkonomi(skabtafeksempelvisglobalopvarmningellersocialeuenigheder),og denmenneskeligementalitetændres,sådetikkelængereervelsetatleve forbrugerorienteretogmobiltliv,menatmanistedetvægterlokalsamfundogøkologisk ansvarlighedhøjest(dennis&urry2009:150).dettescenariebeskrivesdogsommere muligt end sandsynligt,dadetkræverenfuldstændigomvæltningafalle samfundssystemerogenradikalnedgangibefolkningstilvæksten(dennis&urry2009: 151).Urrybesidderoverordnetsetikketroenpådenkollektivebevidsthedhosmennesket ogviljentilatvilleændresinevanerogbehov.deterifølgeurry steoriernødvendigtat ændrevoresadfærddrastiskforattilpasseosetbæredygtigtsamfund.detteerenfremtidig udfordringforenplanlægger,atmotivereenadfærdsændringidenneretning. Detfysiskerum Urrytildelerbilensbehovforolieforendelafskyldenforsinemuligefremtidsscenarier. Mankanimidlertidantage,atom50år(senest)kørerallebilerpåbrint,elellerentredje energiform.tildentidharvimåskeopfundetenerstatningtilolien,somvikanbrugeialle voresmobilitetsformeroglivsgoder.deterdoginteressantatførediskussionenvidereogse påomkøbenhavnskommune(ogrestenafverden)børværetilfredsemedetsamfund,hvor el ogbrintbilerharovertaget.dendanskearkitektogprofessor(dr.h.c.)jangehlskriveri sinbogbyerformenneskeromvigtighedeniudformningenafdetfysiskerum.forgehler byensdesignenafgørendefaktorfor,omviopfatterrummetsometsted,viønskerat opholdeosiellerej.gehlhævder,atistedetforathavehuse,rum,livsomdenprioriterede rækkefølge,børmanhaveliv,rum,huse.manbørforventningsafstemme,hvilkentypeliv manønskerirummet,indenmanbegynderatbyggehuse.gehlmener,atderskalskabes godeforholdforgåendeogcykeltrafikenforpådenmådeatskabemestmuligtliv (længerevarendeopholdogsocialaktivitet)ibyen(gehl2010:208).gåendeogcyklister optagerlangtmindrepladsendbilister.bilerfyldertigangemereendfodgængereogfem gangemereendcykleribevægelse(derkanholdeticyklerparkeretiénbilparkeringsbås) (Gehl2010:115).Jomeremanindretterbyrummetiforholdtilbilen,jomindreattraktivt bliverdetforgåendeogforopholdirummet(gehl2010:101). Side 21 af 112

22 Denkollektivetransportkræveretmenneskelandskab,somerbådetrygtogkomfortabelt foratfungereoptimalt,blandtandetmedgodegå ogcykelrutertilstationer(gehl 2010:117).Udformningenafbyrummet,eraltsåessentieltforatdengrønnemobilitetkan bliveensucces.spørgsmåleterdog,omdetkunerindretningenafdetfysiskebyrum,som spillerenrolleidetmodernemenneskesvalgafbilen. Slowsociety UdafUrry sfremtidsscenarievirkerlocalsustainabilitymestutopisk.enmetodetilatfået samfund,hvordenlokalebæredygtighederifokuskunneværeetslowsociety.professori antropologioggeografidavidharvey,beskriverisinbogspacesofhopedenideellefremtid, hvorsamfundeterlangsommereogmerestille.denmuligemobilitetogtransportskulle væregratisoglangsom,somsåvilleresultereienlokalglobalisering(harvey2000:270 1). JanGehlsnakkerogsåforetsamfundmedbegrænsethastighed.IGehlsperspektiverdetfor atskabemerelivigaderne.hurtigtrafikgiverlivløsebyer.fravalgetafbilismeogtilvalget afgangogcyklismebetydermerelivogstørreoplevelsesrigdomibyrummet(gehl 2010:81).Mankanargumenterefor,atenafgørendefaktorforatskabelokalidentitetog mindskemobilitet,eratskabebedremulighederforopholdogsocialaktivitetisitlokale område,såmanikkeertvungettilatsøgeandrestederhen.udoverudformningenafdet fysiskerum,erdetværdogsåsepådetmodernemenneskesvanerogrytmer,somenfaktor foratfremmegrønmobilitet.formangemenneskererdetblevetenvaneattagebilentil arbejdeellerfritidsinteresser.ethurtigtsamfundskaberenhurtigrytme. HelgeHvid,somerlektorvedInstitutformiljø,teknologiogsamfundpåRoskilde Universitet,skriverisinbogArbejdeogbæredygtighedfra2006,omsammenhængen mellemgentagelserogtid.udentiderderingengentagelser,ogudengentagelsererder ingentid(hvid2006:112).voresgentagelsererafhængigeafvoresopfattelseaftid.vier tvungettilatleveisamfundetsrytmer.hvismanerudenforrytmen,erdetidentitets og livstruende(hvid2006:116).mankansige,athvismennesketopfatterlivetsomhurtigt,så tvingesdeogsåtilatleveihurtigerytmer.pådenmådeopretholdermanogsådenhøje intensitetafmobilitet.isidsteendebetyderdet,atfolkbrugerbilen. Side 22 af 112

23 Alttagetibetragtning(foreksempelbilkøerogmanglendeparkeringsmuligheder),sågiver bilenmulighedforatlevelivetpåfarten.sålængemennesketlevermeddetmodernelivs højeintensitetogkrævendemobilitetsvaner,såkommerbilenogsåtilatbestå,og udbredelsenafgrønmobilitetbliversværereatopnå.el ogbrintbiler(ellerentredjeslags) bliverformentligmereudbredte,ogdetkommertilatskabemindreforurening,menbilen opretholdermennesketienhurtigrytmeogtagersamtidigpladsenfradenøvrigegrønne mobilitetsudvikling gang,cyklismeogkollektivtransport. Planlægningogsporafhængighed Bilismespredersigvidtogbredtiallesamfundrundtomiverden.Urryopstillerenrække punkter,somhanser,somårsagentilatbilenersåtætforbundetmedvoresverden,som dener.bilererformangemenneskerikkebareettransportmiddel,sombliverbrugttilat kommefraatilb.enbilskaberidentitet,enbestemtmådeatlevepå(urry2007:115).den udviserstatusgennemdensforskelligesignalværdier,hvadentendeterseksualitet, maskulinitet,sikkerhed,familieosv.(urry2007:116).hosmangefamiliererbilennummer topåønskelisten(efterkøbafejendom),ogogsåhosdenyngregenerationerdenpopulær (Urry2007:116).Enafgørendegrundtilbilensdominanser,atdestorebilproducenterer dybtindlejretidetkapitalistiskesystem(urry2007:115).helebilindustrien,medalthvad derhørertil,ligefravedligeholdelseafvejetilreklameindustrien,fylderenormtmegeti verdenidag(urry2007:116).bilenerogsåmennesketsforetruknetransportmiddel,når detkommertilfritidogferier,pågrundafdenstorevariationogfrihed,dengiver(urry 2007:117).Denerformangeblevetetsynonymmed detgodeliv ogglædenogbehovetfor atkunneværedenmobileborgeridagenssamfund(urry2007:117).bilenstårsamtidigfor entredjedelafalco2 udledningogerhvertårerskyldi1,2millionerdødsfaldog20 50 millionertilskadekomne(urry2007:118).alligevelerbilenenormpopulær,fordiden tilfredsstillermennesketsypperstebehov.urryhævder,at automobilen forenerfolks autonomejeg ogbegæretomdenabsoluttebevægelighedogfrihed(urry2007:118). Bilismeeretverdensomspændendesystem,somskaberforudsætningerneforsinegen selvekspansion(urry2007:118). Side 23 af 112

24 Sociotekniskesystemerogregimer Itrådmeddennemobilitetsstrategi,bliverderidetteafsnitredegjortforsociotekniske systemerogregimer,hvorcasenerbilensomsådanetsystem. IbudgettekstenforAmagerbrogade,beskrivesdet,at"dengennemkørendebiltrafik reduceresvæsentligt,hastighedernedsættesogkørebanerindsnævrestildetnødvendigeforat givepladstilstrøggadensmangefunktionerihverdagen".detteharenrækkeimplikationer pådenlangestrækning,somståroverforenstørreforandringidenkommendefremtid. Bilismeblivernedprioriteretfremforandretransportformer,enbevist planlægningsstrategisomkommunenblandtandetgennemførerpåamagerbrogade. Formåletmedbeskrivelsenafdennesystemteorierdensrelevansforplanlægningsog hvordanmankananskuebilensmarkanteindlejringivoressamfundsstruktur.afsnittene beskrivesmedhjælpafkingsley,urryoggeels. Etsocioteknisksystem(STS)beståraftogrundlæggendedele,somerproduktionenafet produkt,samtbrugenafdetteproduktipraksisogdendertilhørendeteknologi.mellem dissetodele,foregårderogsåendiffusionafproduktet.produktionogbrugenafetprodukt indeholderhverisærenmassedelelementer/aktører.herifindermanøkonomi,ressourcer, videnskab,kulturelleværdierosv.følgendemodelillustrereroverordnethvordanetstser struktureret(geels2004:900): Side 24 af 112

25 PunkterneimodellenkannemtsubstitueresmedetSTSforbilen.Udframodellenkanman seoverskrifterne;produktion,applikationsdomæneogbenyttetteknologi,samtdetre fremhævedepunktersomerproduktionafartefakter,distributionogbrugafproduktet. DissepunktererfundamentaleforetSTS seksistens.ovenfordetrefremhævedepunkter, findermanreguleringafproduktion,somerdenlovgivendedelatetsystem,ogderfor direkteforbundet,menogsåudenforsystemet.detteerenoverordnetmodel,ogide følgendeafsnitbliverdelelementernebeskrevetnærmere,ogvilsidenbidragetilden komplekseforståelseafetsts. Idetteafsnituddybesdetlovgivendedelelement(aktører/institutioner)framodellen ovenfor.deinvolveredeaktørerietstsforholdersigtiltretyperafregler.disseregler defineresiregimer,someropdeltifemkategorier:viden,politik,socio kulturel,forbruger ogmarkedsamtteknologi.deerforbundettiletstssamttilhinanden,ogdervedfungerer deautonomt,menerforsatgensidigtpåvirketafdeandreregimerisystemet.aktørerog institutioner,somerendelafregimerne,forholdersigtiltretyperafreglerietsts.disseer: Regulative,normativeogkognitive(Geels: ).Begrebetsregleromfatterbåde lovgivende,videnskabeligeogkulturelleregler.detosidstnævnteskalnødvendigvisikke overholdes,altefterdereskontekst,menerstruktureretetiskogmoralsk.dissereglereret afgørendeaspekt,sombidragertilatfastholdeogstabiliseresystemetmodeksternetrusler, menkanteoretisksetogsåtruedet,hviseksternelovgivendereglerhypotetiskvedtages, somenhindringmodf.eks.bilisme. Regulativererhovedsagligtloveogregler,somersanktioneretogstruktureretaf institutionerogstatenellereventuellengo'er,derrepræsenterdisse.dogkanregulativer ogsåværeudformetsomkontrakterhosaktører,sombinderdemienaftale.normative reglererværdier,normerogforventningersomindivider,familieroginstitutionerkanhave tilhinanden,ogerstrukturereteftermoralogetik.denkognitiveregelerkultureltbetinget. Denneregelhandleromhvordanforskere,ingeniører,udviklereogandrefagligestillinger erfastholdtitraditionelleteknikkerogvidensrammerindenforderesfelt.detteresultereri mangealternativemuligheder,ogressourcerbliverofteoversetognedprioriteretafden traditionelletankegang. Side 25 af 112

26 Historisksetkandetteeksemplificeresvedtidligereplanlægningsredskaber,oghvordande forudsattebilensomennødvendighedibyrummet.enandenanekdote,somtilsvarende beskriverudviklingenafmennesketsnaturogsamfund,kansesimiddelalderen.dengang varetsystemsproduktionogforbrugtætforbundet,ogoftevarøkonomien,videnog arbejdskraftenogsånærtforbundet altsåstørstedelenafetstsvarinærmiljøet.medden teknologiskeudvikling,skerdetteidagpåenheltandenskala. PådettestadieindeholderetSTSalleredeenmasseaktører,institutionerogregler,somer gensidigtforbundetmedhinanden,ogsomforsøgeratbevarederessystem.foratgiveet overblikafdette,visesendnuenmodel,derredegørforhandlingerietsts(geels2004: 903): SommodellenbelyserfrapunktettiltrebeståretSTSafaktørerdersammen,alene,på tværsogviaregler,genproducerersystemet.punktfirebeskriverhandlingsrummetietsts, samthvordanomgivelserogproduktetisigselvbidragertilhandlingerogmulige begrænsninger.dissehandlingerogbegrænsningererspecieltrettetmodhvadaktørerkan meddeteknologier,somertilrådighed(geels2004:903).hertilbeskriverpunktfire,at reglerogsåkanomfatteprodukter,hvordanvibrugerdemoghvordandemåbruges.men ogsåhvordandedesignessåledes,atdekunkanbrugespåenspecifikmåde.punktseks beskriverhvordanetsystemformesafdenskomponenterogomvendt.herierteknologi formetinogleprodukter,vidensformerellerøkonomiskeaspekter,somerbegrænsetaf tekniskeogmateriellerammer.f.eks.erdeflestebilerbenzindrevne,ogdetteerenteknisk Side 26 af 112

27 ogressourcemæssigbegrænsning.detreboksesymbolisererdengensidigeafhængighed, dereriblandtdeinvolveredeaktørerietsts.imellemdissetrebokseforegårpunkterneet tilseks. Forkortatopsummereoggiveetkonkreteksempel,opsættesetSTSomkringbilen.Bilenvil idenførstemodelværeicirklenmedproduktionafartefakter.idenandendelplaceres brugerne beggeerforbundetafmarkedet,netværkoginfrastrukturerfornedensamt institutionerforoven,somsanktionererloveogregler.virksomhederkanproducerenye teknologier,menhvismarkedetikkeerstortnokellerhvisteknologienikkeerudviklettilet attraktivtstadie,hvisinfrastrukturenikkeerudformeteffektivttilel biler,hvisderikkeer politiskopbakningellerlovederdannerincitamentforelbilen,kombineretmedeventuelt modstandfravissekonkurrerendekonventionellebilproducenterogandreinstitutioner kandeværesværtforelbilenafvindeindpasietstsdomineretafdenbenzindrevnebil. Detteeksempelindeholderenmassehvis er,menbeskriverfintdennuværendesituation medel bilen.detteeksempelberørerkunoverfladenafhvad,derkanhaveindflydelsepå omenteknologivinderindpasietsts,menerstadigkonkret,fordidetkanrelaterestil virkeligheden. Etandetbegreb,somervigtigtforatforståkompleksitetenietSTS,handleromen teknologisudviklingogbrugermiljøetskravogbehov.modellensesnedenunder(geels 2004:902) Side 27 af 112

28 Modellenbeskriverhvordanteknologiogbrugermiljøetudviklersigdynamiskforattilpasse sighinanden.imellemdetolinjersestekniske,logistiskeogpræstationskriteriersom elementer,derkanskabesplidimellemtilpasningen.foratuddybehvordansplidog processenaftilpasningfindersted,kannærmestalleteknologierbelyses.dettekanvære trafiklys,dadeblevinstalleretigamledageogderesindvirkningpåinfrastrukturenistørre metropoler.dettekanyderligeresesidag,medbedresoftwaretiltrafiklys,somnukan bedømmestrømningerogtrængsel,ogsåledesbliverødthurtigere,hvilketkanskabesplid hosborgere,derikkeharkendskabtildenneteknologiskeudvikling.sådanenteknologi tagertidformenneskerattilpassesig.detsammevargældendeforbilen,dadenblev opfundet.dengangvarderogsåenstørrekonkurrencemellemdenbenzindrevne og elektriskebil.modellenviserogsåstoreellersmåspring,somdokumentererenteknologis ellerbrugermiljøstilpasningtilhinanden.etstortspringkanargumenteresatværebilenog vorestilpasninghertil,somindledningsvisharværetetlillespring,mensomharudvikletsig tiletstort,f.eks.underførste ogandenverdenskrig. Nicherudenometableretsystemer OvenståendeteoriredegørforhvadetSTSer,samthvilkegensidigtforbundneelementer detindeholder.gennemderesinteraktionisådanetsystem,skaberelementerne sporafhængighedsomdannerenbarriereforandreteknologierogprodukter.dette besværliggørimplementeringafnyeprodukterogteknologier,somkanforventesatændre pådetnuværendesystem. Idetteafsnitbeskrivesderettiltag,somkanbevirketil,atnyeteknologierogprodukterkan vindeindpasogpåvirkeetsystem.enmådeatanskuesporafhængighedhosetstspå, forekommerviaregimerneviden,politik,socio kultur,forbruger,markedogteknologi.disse regimerudviklersigideresegneensrettedespor,somforsøgeratstabiliseredet pågældendestsmodeksternetrusler.dogerdissesporforsatgensidigtpåvirketaf dynamikkenietstssamtdeandreregimer.isamspilviaderesdynamiskeinteraktioner, skabessporafhængighediforsøgpåatstabiliseredetmodforandringer,derkantrue systemet(geels2004:911). Side 28 af 112

29 Menforandringkanforekommepåetsmåtstadieiformafnicher.Dissekanvedhjælpaf statsligetilskudellerprivateinvesteringer,sombidragertiletbeskyttetrum,separeresfra etsystemsrammerogindflydelse.isådanbeskyttendeforhold,erdermulighedforat eksperimentereogskabeinnovativeprojekter,hvorderkanafvigesfrademetoder, vidensformerogregler(regulative,normative,kognitive)dererindlejretidetdominerende system.forholdsombrugerneskravogønskerermuligvishellerikkefastlagt,eftersom produktetellerteknologienikkeharopnåetmarkedsandeleendnu.mennetopdisse fleksiblerammer,udgørogsåatderikkeerfastlagtnogengensidigeafhængigheder,somiet STS(Geels2004:913).Dettestillerstørrekravtildeinvolveredeaktørersengagement, eftersomdenødvendigvisikkeerbundetogfastlåstpåsammemådersomietstsellerhar desammerollerogansvarsfordelingersomtidligere.enaktørkanderfornemtmeldesigud afennicheudvikling,fordideikkeerbundet. Menformåletmedudviklingafnicher,ersomsagtatvisseaktørerserproblemeride nuværendestsogdensforbundneregimer.deønskeratgøreopmedsporafhængigheden ogimplementerernyeinnovativeteknologierogprodukter.enmådemankanse nicheteknologierpå,ersom"seedsofchange"(geels2004:913),dadenedefraforsøgerat vokseogudviklesig,såledesatdeforandresystemetoverdem. SelvometSTS selementerafaktører,institutioner,regler,markeder,forbrugereogregimer ergensidigtforbundetogafhængige,kanderesinteraktioner,somnormaltudvikler sporafhængighed,ogsåskabespændinger,derødelæggersystemetsbalanceogstabilitet. Dissespændingerkanopståvedatregimernesudviklingideresfastlagtespor,ikkeer tilpassethinanden,f.eks.iformafmålsætningerogintentioner.detkanogsåforekomme,at forbrugereefterspørgernyebehovietprodukt,somikkebliveropfulgtafproducenterne, somdervedskaberspændingmellemproducenterogforbrugere.frankw.geels opsummererselvspændingerietsystempåfølgendemåde: "AsST regimesarestableandaligned,radicalnoveltieshavefewchancesandremainstuckin particularniches.iftensionsandmis matchesoccur,however,intheactivitiesofsocialgroups andinst regimes,thiscreates windowsofopportunity forthebreakthroughofradical novelties". Side 29 af 112

30 NichersmulighedforgennembrudietsporafhængigtSTSerdervedstørre,nårderopstår spændingerietsystem,somførertilustabilitet(geels2004:914). Påefterfølgendesideillustreresustabilitet windowsofopportunity ognichersmulighed forgennembrudietstsviamulti perspektivs modellen(geels2004:915): Modellenredegørfor,hvordanennicheteknologikanvindeindpasietSTS,nårdet forekommersplittetgenneminternespændinger.dettekunnehypotetisksetvære udviklingenafbrintbilen,somforsøgeratfåindpasienperiode,hvorbenzinpriserneer stegetmarkant.herkunnederværesplidmellemforbrugereogmarkedetforbilen,som villeføretilnyebehovogkravhosforbrugerne.detkanogsåværelandskabetsomoppefra liggerprespåetsts,iformafressourcemangelpåolie.landskabetuddybesiafsnittet nedenfor. Side 30 af 112