DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3

4 I VERDENSKRIGEN J c/ 3 DET KONGELIGE BIBLIOTEK III Oérff

5 RET FREM ELLER UTENOM. r :M - r s. wi - bujh^e Boghen^r.- Pepirbiuidøl HODDER AND STOUGHTON, St. Paul'* House,'Warwick Square, London, E.C. EDINBURGH. NEW YORK. TORONTO.

6

7 RET FREM ELLER UTENOM. HODDER AND STOUGHTON, St. Paul's House, Warwick Square, London, E.C. EDINBURGH. NEW YORK. TORONTO.

8 RET FREM ELLER UTENOM.,, NA AR det viser sig efter grundige Undersøkeiser, at vi aldrig laaner et Pund uten paa Forhaand at sørge for at dække Renter og et rikelig Avdragsfond ved tilstrækkelige Skatter, er det Grundlag hvorpaa en national Kredit alene kan bygges, lagt aapent for alles Øine." Med disse Ord sammenfattet den britiske Finansminister, Reginald McKenna, Englands Finanspolitik.,, Under disse Omstændigheter synes den rette Fremgangsmaate at være' den at utsætte Ordningen av Krigsregnskapet til Fredslutningen og Tiden derefter." Det var med disse Ord at Dr. Helfferich, den tyske Finansminister, den 20 August 1915 beskrev Tysklands Finanspolitik. De to Herrers Uttalelser synes at komme fra to forskjeilige Verdener. Englænderen taler med det forsigtige Fremsyn og med den Respekt for Stabilitet og hæderlige Metoder, som er naturlig for en Representant for dette Land, hvis Bankierer betragter sig som Tillidsmænd for Nationernes a- (37)874 /#^\

9 3 «Rigdomme. Preusseren, hvis Tankegang bestemmes alene efter " Tysk Nødvendighet," viser den samme hensynsløse Paagaaenhet, som saa ofte har berøvet hans Nation de Frugter av dens Arbeide, som ellers vilde belønnet dens Handelsmænds Dygtighet. Men Forretningsmænd har med Fakta at gjøre mere end med Ord, hvor glimrende end disse kan være. De vil derfor spørge om hvad MeKenna mente med sin Uttalelse, da han fremla det britiske Budgetforslag for , at,, vort Folks Ævne og Villighet til at bære Beskatningens Byrder har bygget vor nationale Kredit paa et urokkelig Grundlag." Det er ikke vanskelig at gi et Svar paa dette Spørsmaal. Like tiden Krigen brøt ut, har. Hovedprincipet i den britiske Finanspolitik været konstant. Dette Princip har været at reise ved Beskatning alle de nødvendige Summer til Renter og Underhold av den Gjæld som stiftes paa Grund av Krigen. Det har altid været erkjendt, at under Nutidens Forhold kan den væsentlige Del av en Krigs Omkostninger i et Land med et høit utviklet Kreditsystem bedst møtes ved # 8 T 4 P,

10 4 Laan. Saaledes hadde England, f. Ex., indtil den 1 April 1916 været istand til at bestride alle extra Utgifter ved Krigen enten ved langsigtige Laan overtat av Publikum, eller ved kortsigtige Obligationer, som stemte bedre med Bankiernes Behov. Desuten hadde den britiske Regjering den samme Dato utlaant 368 Millioner Pund Sterling til de Allierte og Kolonierne, som deler Krigens Byrder. Men det er klart, at mens Størstedelen av Utgifterne bedst dækkes ved Laan, burde en Regjering, om mulig, undgaa den Fristelse at betale Renterne a'v en saadan stiftet Gjæld ved nye Laan. Thi hvis man gir efter for denne Fristelse, blir ikke alene Sikkerheten for hvert efterfølgende Laan mindre, men Stillingen efter Krigen blir yderst alvorlig. For naar Freden kommer, vil Krigsgj ælden bli tilbake. Man vil bli nødt til at betale Renterne, og de maa betales ved Beskatning. Man kan anføre, at en seirrik Nation kunde ilægge den Overvundne en Krigsskadeserstatning. Men det ser ut til at man i Tyskland ialfald har opgit denne Tanke, thi mens Dr. Helfferich i sin Tale i August 1915 talte

11 haabefuldt om at sikre sig Skadeserstatning, indeholdt hans næste Tale ingen Hentydning til dette farlige Æmne. Heller ikke er de britiske Statsmænds Tillidsfuldhet begrundet i nogen Tanke paa at sikre sig Erstatning fra Centralmagterne, da de indser, at det financielle Sammenbrud i Tyskland gjør Utsigten til at faa Erstatning derfra meget svak. Hvilke praktiske Skridt er det da den britiske Regjering har tat for at bevare sin Kredit efter de ovennævnte Principer? I det sidste Finansaar før Krigen var den samlede Indtægt, som var reist ved Skatter i Det forenede Kongerike, omtrent 200 Millioner Pund, som indbefattet omkring 18 Millioner Pund til Underhold av den daværende Gjæld. Hvis Krigen varer til Enden av Mars 1917 er det beregnet, at Renter og Avdrag av Det forenede Kongedømmes Gjæld, som da vil være stiftet, vil kræve 145 Milioner Pund aarlig. Sammenlignet med de 18 Millioner Pund, som trængtes i Aaret før Krigen, vil det betyde en Forøkelse av omtrent 127 Millioner Pund om Aaret. I Aaret før Krigen blev der som nævnt

12 r 6 reist 200 Millioner Pund ved Skatter, mens Indtægten for det britiske Skatkammer i det Aar som endte 31 Mars 1916 var 337 Millioner Pund. Endvidere skulde den Extraskat, som blev paalagt i Budgettet for , bringe dette Aars Indtægt op til 509 Millioner Pund; og naar man vet, at Indtægten for det tidligere Aar gav et Overskud av 31 Millioner utover den officielle Beregning, er der al Grund til at tro, at denne uhyre Sum virkelig vil naaes. Hvis vi antar at den britiske Regjerings sædvanlige Utgifter vender tilbake, naar Freden kommer, til det Beløp, som var før Krigen, skulde den hele Regning som maa dækkes, Renter og Avdrag av Krigsgjælden sammen med Pension for de Arbeidsudygtige, bli omkring 338 Millioner Pund aarlig. Forat skaffe denne Sum blev der faktisk reist 337 Millioner Pund ved Skatter i Aaret , og omkring 509 Millioner Pund vil reises i Selv om vi sætter ut av Beregning enkelte Skatter, som sandsynligvis ikke frembringer Indtægt i Fredstider, er der tilbake en megen aarlig Indtægt av 423 Millioner Pund, saa at om Krigen

13 7 var over i April 1917, vilde den britiske Regjering ha til sin Disposition et Overskud av 85 Millioner Pund aarlig utover sine normale Utgifter i Fredstid sammen med de nye Omkostninger, som følger av Krigen. Av disse Tal kan man se, at den britiske llegjering som en forsigtig Forretningsmand har sørget rikelig for alle tænkelige Utgifter, og paa samme Tid har den skaffet sig en betydelig Sum rede for uforutseede Utgifter. Den tyske Finanspolitik er derimot indhyllet i en noget mystisk Atmosfære. Et Punkt er imidlertid klart. I Strid med den oprindelige Plan, som Dr. Helfferich fremla i August 1915 har han i Virkeligheten fundet det nødvendig at paalægge nye Skatter. De bestaar hovedsagelig i Skat paa Krigsfortjeneste (paalagt uten Tvil for at dæmpe Arbeiderklassens Misnøie), og denne Skat er iaar beregnet til 24 Millioner Pund. Dette Tal er bare et Overslag og intet mere. Det er ikke begrundet som Mr. McKennas Beregninger i nogen tidligere Erfaring ved Reisning av nye Indtægter. Men selv om vi antar dette som et rimelig Overslag, hvor ynkelig liten er ikke denne Sum

14 8 24 Millioner Pund sammenlignet med 309 Millioner, det- Overskud, som den britiske Indtægt for vil vise over Indtægten i Aaret før Krigen. Man kan si, at saa længe som det tyske Folk er tilfreds med sin Regjerings financielle Forholdsregler, er Rikets financielle Stabilitet uskadt. Men det liar allerede vist sig at det ikke er saa. Hvor udmerket en Nation end kan være organiseret, vil den under en Krig i moderne Forhold trænge mange Artikler til militært Bruk eller av fredelig Art fra Utlandet. Og naar man ser større paa Saken, maa desuten en Krigførende Nation sørge for at bevare sin Kredit i Utlandet i en saa stor Utstrækning, at den vil bli istand til at opta sin normale Utenrikshandel, naar Fiendtligheterne ophører. Dette gjælder særlig for England og Tyskland, to Nationer som begge i høi Grad er avhængige av sin Utenrikshandel til Underhold for en stor Del av sin Befolkning. Hvordan har disse to Folk bestaaet Prøven? Tyskland er automatisk blit berøvet den største Del av sin oversjøiske Handel, fordi dets Flaate ikke har

15 9 kunnet møte den britiske Flaate til Kamp. Mens dets Utførsel saaledes er blit indskrænket, er ogsaa dets Indførsel indskrænket i en endnu liøiere Grad av den Grund at mens dets Fabrikvarer av fredelig Art kan ha været u tf ørt gjennem neutrale Havne, kan Ammunition, som er dets største Behov, ikke indføres tilsjøs paa denne Maate. De Allierte som blev overrasket ved det tyske Angrep i 1914 har paa den anden Side været nødt til at indføre store Mængder av Ammunition for at bøte paa den Misfordel, som de lider under ved sin Uforberedthet. Paa samme Tid er deres Utførselsævne blit indskrænket ved Tap av Arbeidskraft til Armeens Behov. Man skulde saaledes vente, at mens Handelsbalancen mellem Tyskland og de oversjøiske Neutrale ikke vilde forandre sig meget under Krigen (skønt Omfanget naturligvis vilde formindskes) skulde Handelsfra/fømcen i økende Grad bli ugunstig for de Allierte. Dette har naturligvis ogsaa i det væsentlige været Tilfældet. Den naturlige Folge av denne Situation skulde saaledes bli at Værdien av den tyske Mynt i oversjøiske

16 10 neutrale Stater skulde bli nogenlunde konstant, mens de Alliertes Kurs skulde ha sunket, paa Grund av at Balancen ved Utbetalinger veier saa tungt imot dem. Men hvad der er hændt er ganske det motsatte. Hvis vi sætter Rusland ut av Betragtning til den ene Side og Østerrike til den anden, finder vi følgende Forhold: Den tyske Kurs hadde i Januar 1916 sunket 24 / 0 i New York, mens den engelske Pund Sterling bare hadde sunket lidt over 2 / 0. Et lignende Forhold har man iagttat i andre neutrale Centrer saa at, for Eksempel, en Reichsmarkt i Amsterdam i Begyndelsen av April 1916 viste en Nedgang av 29'5 / 0 sammenlignet med 7*6 / 0 i Sterlingkursen, og dette sker tiltrods for den Kjendsgjerning, at Tysklands Riksbank hadde tat alle Transaktioner i Tyskland i utenlandske Kurser under sin Kontrol. Det er sandt, at den forholdsvis store Stabilitet av Sterlingkursen i New York sammenlignet med Reichsmarkten delvis skyldtes Anbringelsen av et Laan paa 100 Millioner Pnnd for den britiske og den franske Regjering i nævnte By. Men lier er det

17 11 netop at Motsætningen mellem den britiske og den tyske Finanspolitik viser sin Betydning. Tyskerne var ikke mindre villige til at laane i Amerika. Men deres eneste Forsøk i den Retning frembragte ikke mere end 2 Millioner Pund, og Utfaldet av dette Eksperiment var tilsyneladende ikke opmuntrende nok til at begrunde et nyt offentlig Forsøk. Saaledes er det tyske Rike nødt til at sitte ganske rolig og se sin Kurs synke til en Diskonto, som varierer mellem 24 og 30 % i de forskj eilige neutrale Centrer, mens det ikke tør skille sig ved noget større Beløp av sin Guldbeholdning, som det praler saa meget av, enten, fordi det ikke er istand til at se den virkelige Situation i Øinene eller av Frygt for Virkningen av en saadan Handling paa Folkemeningen indenlands. Stillingen kan bedst opsummeres i en Uttalelse fra en Amerikansk Skribent. Han sier: Man mener i Almindelighet, at den Diskonto, som gjælder paa de krigførendes Børser skyldes den store Forøkelsen av Papirpenge, Skatkammervexler og lignende, som er en Følge av Krigen. Men i Bankkredse og paa det utenlandske Marked har denne Opfatning endnu ikke vist sig,

18 12 hvacl cle Alliertes Børser angaar." Med Englands Støtte i Bakhaand har de mønstret sine Resourcer saa at der ikke er nogen Frygt for Forkastelse av deres indenlandske Forpligtelser og mindst av alt for at deres utenrikske Forpligtelser ikke skulde honoreres. Denne Tillid er baseret paa det formodede Resultat av Krigen, og det er netop i denne Henseende at de tyske Børsers Stilling er saa betegnende for Situationen. Den er det synlige Uttryk for en bestemt Opfatning paa det mest materielle Omraade av ahe en Opfatning som man ikke kan komme forbi, fordi den er oprigtig og alene begrundet i Egeninteresse og ikke i Sympatier. Kapitalen forlater Tyskland, fordi den frygter Resultatet efter Krigen og den bet viler den tyske Regjerings Ævne til at honorere de enorme Obligationer som den har paatat sig. Dette er den Dom, som en Neutral liar opgjort sig om de to Parters Stilling. Der kan fremføres andre Forklaringer end den ovennævnte til at en saadan Situation er opstaaet, men at dette virkelig er Situationen, kan der ikke længer være Tvil om.

19 -

20 i- i i

21 .

22