Bilag 1: Interview af Søren Nørgaard Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Interview af Søren Nørgaard Madsen"

Transkript

1 Bilag 1: Interview af Søren Nørgaard Madsen Interviewer: ja, øhm, ja vi kommer fra ruc og vi skriver det her projekt om kødbyen, og kreativitet ude i kødbyen, og vi ville ja gerne stille dig nogle spørgsmål om noget om processen og nogle teorier osv, og hvis du starter med at præsenterer dig selv og din titel, og din uddannelse, og arbejdsområder. Søren: ja, øhm jeg hedder Søren Nørgaard Madsen og jeg arbejder i center for byudvikling i kommuneforvaltningen i Københavns kommune, og jeg har været projektleder på udviklingen af den hvide kødby de sidste tre år. Jeg er uddannet geograf fra Københavns universitet. Ledende stilling i projektet, sidste tre år Interviewer: okay, så du har kun været med de tre år der, inden da her der været noget? Søren: ja, altså der har der været nogle andre på. Men faktisk ikke fra økonomiforvaltningen, men fra kultur og fritidsforvaltningen. ØF kun med sidste 3 år. Før KFF. Interviewer: ja, okay. Hvordan har din rolle som projektleder været i forhold til kødbyen? Søren: ja, altså for at tage forhistorie startede det med kødbyen er en kommunalt lejet grund, som øh Ritt Bjerregaard hun udså som en mulighed for at kunne bygge billige boliger på, så hun igangsatte en undersøgelse af mulighederne for at lave billige boliger i kødbyen. Øhm, det fandt vi ud af at det kun ikke lade sig gøre pga. af de miljøforhold der er i kødbyen og der ligger det her ammoniakanlæg i området, som øh gør at man ikke kan tillade folk at overnatte tæt på. Men til gengæld så blev der lavet en undersøgelse i forbindelse med det her hvor man fandt ud af at godt nok havde man igangsat en udvikling i kødbyen, men der manglede ligesom et eller andet. Der var rimelig meget utilfredshed blandt de lejere vi talte med, og de savnede investeringer i byrum og i bygningerne i det hele taget, så vi igangsatte en proces som har været lidt lang tid undervejs, men som nu har resulteret i at der bliver vedtaget en ny strategi, formentlig i aften i borgerrepræsentationen for kødbyen. Interviewer: okay, jeg kan forstå i ventede på en eller anden rapport fra Cowi omkring det ammoniakanlæg? Søren: det er korrekt ja, KB startede med idé om billige boliger. Umuligt grundet ammoniakanlæg. Udvikling i KB ikke god nok. Utilfredse lejere. Ønske om investeringer i KB. => ny strategi Ammoniakanlægget har bremset arbejdet? Interviewer: ja Søren: og der er jo altid udfordringer når man arbejder med sådan nogle områder som kødbyen som er tidligere industriområde hvor der har været forholdsvis tung industri inde midt i byen, og når man så går ind og omdanner det til nogle andre anvendelser, så er der jo altid nogle udfordringer i forhold til miljø forhold, især når der er sådan at nogle af de gamle virksomheder bliver liggende som det er tilfældet her. Miljømæssige udfordringer ved projekter som KB. Slagtererhverv skaber også udfordringer. Interviewer: ja Søren: og, man kan sige at jo både er charmen ved området at man har bevaret nogle af de gamle erhverv, slagterne og så har vi formået Autenticitet KK har tiltrukket kreative og

2 at tiltrække nogle andre kreative erhverv, og restauranter. Og hvad der ellers er- Interviewer: ja Søren: men det er bare en udfordring at få dem til at sameksistere for der er nogle forskellige krav til sikkerhed og sådan noget, omkring de her tungere virksomheder Interviewer: men det var noget med at målet det var 50/50 af nuværende lejere dengang og kreative nye erhverv? Søren: det var sådan udgangspunktet at man ønskede den fordeling på 50/50 øhm, i realiteten har det vist sig lidt sværere fordi området er, jo fra 1930, bygningerne er fredet og det gør at det er svært at have en fleksibel moderne virksomhed hvis man er slagter, så det viser at slagterne er flyttet væk lidt hurtigere tempo end vi lige havde forudset og det det ser ud som om det lidt fortsætter i den retning. Så da vi fremtiden vil fordelingen nok nærmere være, ja på et tidspunkt vil den nok 100 procent til de nye virksomheder og ikke så mange med kød. Interviewer: men hvordan var det så at Ritt Bjerregaard hun fik øjnene op for det her område. Var det fordi der allerede var en form for firstmovers nogle kreative ildsjæle derude, der ligesom havde fået øjnene op for de her unikke gamle bygninger, eller var det bare fordi der var nogle bygninger der stod som skulle benyttes fordi de har den placering de har? Søren: ja, altså helt oprindelig så var det jo ikke Ritt Bjerregaard der satte udviklingen i gang tror jeg ikke. Men nærmere kultur- og fritidsforvaltningen, som jo er dem som egentlig har ansvaret for området kan man sige, og dem der administrerer det til daglig. Og jeg tror at tendensen selvfølgelig er lidt at nogle af de folk, nogle af de virksomheder der så lå dernede er flyttet ud af byen. Fordi at de kan flytte til ja, et eller andet Ringsted, og på bar mark bygge en helt moderne virksomhed op som er meget, mere tidssvarende i forhold til de faciliteter de har dernede. Samtidig så bliver det besluttet at man skulle indføre markedsleje i kødbyen, som meget naturligt at kommunen tager markedsleje for sine ejendomme, det er faktisk kommunalfuldmagten der siger at vi skal gøre det. Det bliver så indført der omkring 2004, tror jeg. 3-4 stykker. Og det har selvfølgelig betydet er der er nogen virksomheder som har taget den beslutning at så kunne de ligeså godt flytte ud til et andet sted hvor de kunne bygge noget nyt. Og så da man har opdaget det, tog man så den beslutning at man ville bruge de lokale som er ret fantastiske, til at lave det her kreative centrum i København. Ritt Bjerregaard hun havde nogle helt andre ønsker, hun ville gerne lave billige boliger, det var hendes store mål. gastro erhverv. (Inds-Plan) Udfordrende sameksistens ml hvervene grundet sikkerhedskrav (til de tunge ) 50/50 var ønsket, men reelt svært. (Inds-Plan) KB utilstrækkeligt til slagtehverv => slagterflugten højere end påregnet (Inds-Plan) Fremtidens KB uden Kød. Kreative firstmovers, eller? KFF satte arbejdet i gang. KFF har ansvaret for KB. Gamle hverv flyttet grundet bedre muligheder andre steder. (Inds-Drift) Markedsleje indføres ved beslutning 03/ 04). Der skal være markedsleje. (ØK-KØK) => slagtere flyttede (Inds- Drift) => tomme lokaler -> kreativt centrum. Interviewer: Men er det stadigvæk et punkt på dagsordnen med de boliger eller? Søren: i Københavns Kommune? Interviewer: ja, ude i kødbyen ja? Søren: Nej nej, de undersøgelser vi lavede, de fastslog ret klart at man ikke kan lave billige boliger, eller boliger i det hele taget i Kødbyen, pga. af det her ammoniakanlæg, som simpelthen laver nogle sikkerhedszoner rundt om som betyder at man ikke kan tillade overnatning. Boliger i KB umuligt.

3 Interviewer: Okay, men det er ikke sådan at der var nogle firstmovers eller nogle kreative folk som ligesom havde indtaget de her bygningen på forhånd? Søren: nej, altså det er jo ikke. Der har været nogle få lejere rundt omkring, allerede for længere tid tilbage som har været en anden type lejere end de typiske lejere der var dernede. Overtaget? Det kan man ikke rigtig sige, det er mere sådan den kommunale satsning. Det at kommunen tog en beslutning om at åbne området op, som har gjort at det er blevet omdannet til det her område. Det var sådan at tidligere var der meget lukket, så man om aftenen slet ikke kunne gå ind i kødbyen, så det har været nødvendigt at tage nogle beslutninger om at åbne portene. Firstmovers? Ingen kreative firstmovers. Kreativitet grundet Københavns Kommune. (Inds-Plan) Inden åbning af KB var der fysisk lukket. (Inds-Udvik) Interviewer: sådan så der ligesom kom den her 24timers benyttelse af området. Søren: meget svært at indtage kan man sige, det det nærmest har været et fort. Interviewer: men hvad gør i for at, eller hvad har i gjort for at tiltrække det her segment af kreative folk derude? Søren: Forbavsende lidt kan man sige. Altså, man kan sige at helt oprindeligt i 2005 ved den beslutning man tog om at åben kødbyen op for kød og kreativitet, så lovede man jo, eller der stillede man de nye lejere nogle forventninger i udsigt som ikke er blevet indfriet kan man sige ved at skrive ind i beslutningen at der ville blive omdannet byrum dernede til pladser, til ophold og de havde måske også en forventning, lejerne om, at der ville blive investeret i ejendommene dernede, og der på en eller anden måde ville være en udvikling som ville gøre at området forandredes. Det kan man sige der ikke rigtig er sket så meget af. Næsten alt det der er sket dernede er sket på lejernes eget initiativ. Interviewer: Og det er noget med at bygningerne er fredet dernede? Søren: Bygningerne er fredet, så når nye lejere flytter ind betaler de jo selv for istandsættelsen og det er ret omfattende på fredede bygninger, der er ret stramme krav til hvilke fliser og hvad som helst dernede de skal bruge, så det bliver ofte en ret dyr fornøjelse når de skal flytte ind dernede og de tager omkostningen selv. Så man må sige at lejerne i høj grad har været dem som har båret den her udvikling. Interviewer: Og du sidder i økonomiforvaltningen, og jeg kan forstå at det har været et stramt budget der har været derude, idet der nogen der flytter væk og? Søren: ja altså, der er nogle virksomheder som klarer sig bedre end andre, ligesom alle andre steder. En masse små kreative virksomheder der flytter ind, og jeg tror som alle andre steder i byen er der nogen der klarer sig bedre og inden for 2 år er der en del af dem som lukker igen. Interviewer: Så det handler vel også om at være kreativ derude og det er jo lidt et usikkert, eller det kan det være. Søren: især med de økonomiske tider vi har, er det svært for mange virksomheder. Fordi de ikke har haft den store startkapital men har Indtagelse (ala Christiania) svært muligt. Hvordan tiltrækker I krea? Nærmest ingen indsats for tiltrækning af kreative. (Inds-Udvik) Stillede forventninger i udsigt, som ikke er blevet indfriet. (Inds-Plan,Drift) - omdannelse af byrum - investering i ejendomme - dynamisk udvikling. Udvikling er sket på lejerinitiativ. (Inds-Udvik) Egenbetaling for renovering en (selv)følge af fredning. (ØK-LØK) Renovering er dyr. Udvikling er sket på lejerinitiativ. (Inds-Udvik) Stramt budget for KB grundet fraflyttere? Nogle kreative virksomheder klarer sig bedre end andre. (ØK-LØK) Usikkert at være kreativ forretningsdrivende. - finanskrise

4 været afhængige af at de skulle låne penge, til at starte deres virksomhed op, så inden for de sidste par år har det været en del sværere at få lov til at starte deres helt små og kreative virksomheder. Så der har måske også været en tendens til at man har tilladt at der rykker flere restauranter, natklubber og den slags ind nu, end der har været tidligere, hvor man kunne prioritere det lidt mere at man gerne ville have de kreative virksomheder ind, f.eks kunstnere eller Interviewer: i den forbindelse kan jeg også spørge dig hvordan betragter i de kreative, hvad er jeres definition af de kreative derude, de kreative erhverv? Søren: den er sådan rimelig bred, kan man sige. I virkeligheden står der også i den oprindelige indstilling til politikerne at man åbner op for kreative erhverv og så.. nu kan jeg ikke lige huske den præcise definition.. der står så noget med herunder gastronomi. -> svært at få startkapital (ØK-LØK,NØK) => flere resto er og clubs. (Inds-Udvik) - før kunne man prioritere krea og kunstnere(inds- Udvik) Hvem er de kreative? Bred definition. Også ønske om gastronomi i Kødbyen. (Polman) Interviewer: Gastronomi, ja, det var noget Claus Bondam havde været inde over? Søren: ja, så og virkeligheden går vores definition meget bredt på at det også er, altså virkeligheden indeholder det jo de rent kreative virksomheder kunstnere, gallerier, reklamebureauer, designere, også og også natklubber, restauranter. De er jo sådan set ikke særlig kreative, hvis man ser spids på det, men de falder ind under den nye gruppe af lejere som flytter ind dernede. Interviewer: og har i et eller andet teoretisk udgangspunkt for at tænke kreativt på den måde eller er det noget i selv har...? Søren: nej, altså, det er sådan noget Nej, altså. tidligere der gjorde vi mere ud af, og havde muligheden for, at vælge hvilken type af virksomheder vi gerne ville have ind og se på okay er det her kreativt nok eller. Hvis der kom et advokatfirma så havde vi helt sikkert sagt nej tidligere. Men det kan godt være i dag hvor tiderne er anderledes at vi så ville overveje om de kunne passes ind et eller andet sted. Interviewer: jeg kunne forstå at der var noget med at gymnasiet dernede skulle have noget undervisning dernede måske? Søren: ja Rystensten er flyttet ind i kødbyen, og det ville nok heller ikke have været aktuelt for et par år siden. Omvendt så ser vi også det som noget meget positivt at der rykker et gymnasium ind dernede. Fordi en af de ting som også har været meget svært for lejerne og de butikker der lever af der skal komme kunder derned, at den kritiske masse har ikke været til stede, så de har haft svært ved ligesom at have kunder nok. Så der kan man sige at gymnasiet bidrager til at der kommer lidt mere liv dernede i dagtimerne ved at der kommer et par hundrede unge mennesker som jo egentlig også passer fint med den målgruppe der er dernede, eller i hvert fald vil være det. Måske de skal være lidt ældre, men i løbet af 5 år - kunstnere, gallerier, reklamebureauer, designere. (Inds-Plan) - clubs og resto er (trods ukrea) (Inds-Udvik) Teoretisk udgangspunkt? Ingen styrende teori. Selektion ift. kreative hverv (Inds-Udvik) Advokatfirmaer ingen adgang tidligere, men måske i dag. (ØK-NØK) (Inds-Udvik) Gymnasieundervisning i KB. Ville ikke være sket tidligere (Inds-Udvik) - dog positivt, grundet manglende besøgende. - gymnasiet => besøgende - gymnasieeleverne matcher målgruppen, i hvert fald på sigt. (Inds- Udvik) Interviewer: så har de råd til at gå ned og spise på Mother. Men hvis vi skal prøve og snakke lidt om visionerne bag der her. Har du som projektleder været inspireret af en eller anden teoripakke, hvis nu jeg nævner Richard Florida, Jan Lilliendahl, Dorte skot-hansen eller charles Landry. Er der så nogle teoretikere i har været inspireret af eller brugt? Søren: nej, ikke sådan direkte, måske inspireret. Men ikke sådan at vi

5 direkte har været inde og, hvad sal man sige, gøre det tydeligt at vi er inspireret af en alle anden teori. Interviewer: men det har i måske underforstået været? Søren: vi er jo uddannet i planlægning, og har læst de her teorier, så på en måde kan man godt sige at vi gennem vores baggrund har været inspireret. Og så har vi fået lidt hjælp fra nogle konsulentfirmaer til at udvikle vores teori hvis man kan kalde det det. Og de kan vel også godt siges at være inspiration fra forskellige.. Interviewer: vil du nævne nogen navne? Måske inspireret af teori, men ikke eksplicit. ((Inds- Plan) Vi er planlæggere så vi kender teorierne -> inspiration. Konsulenter har udviklet teorien. (Inds-Plan) Søren: på? Interviewer: på teoretikere Søren: det ved jeg sgu ikke nej. Interviewer: hehe, i orden. Men også når du snakker om de konsulenter, har visionen eller ønsket været at, i skulle have vækst ud af det her, eller har det været noget med at brande København som sådan en citybranding udadtil at i har de her kreative områder? Søren: jo altså, i hvert fald helt klart at Kødbyen har været med til at kunne brande København, og man kan sige at det kunne det måske i endnu højere grad have gjort hvis interessen at vi i kommunen havde haft mere fokus på området end vi har haft. Men på trods af at vi ikke har brugt særlig mange ressourcer på området så har det været et område eller et været med til at brander kbh som sådan en kreativ by. Og det er vi jo glade for (heh) og vi bruger det gerne i alle mulige sammenhænge at det er en succes. Interviewer: har det tiltrukket turisme, og sådan noget, eller er det mere et andet segment der kommer? Søren: jeg tror ikke det som sådan tiltrækker turisme, men jeg tror turister der kommer til kbh bliver fascineret af det område, og bliver glade for at komme der. Så det er bare et rigtig godt tilbud men jeg tror, altså måske har det tiltrukket få turister men det er jo ikke sådan noget ligesom tivoli eller Christiania. Interviewer: men er der, eller har i opnået en vækst derude, eller har det, eller er det lidt gået i sig selv i forbindelse med alle de her, ehm, altså der er en masse vedligehold derude, og de her gamle industribygninger. Søren: ja altså området tror jeg økonomisk så kører området faktisk meget fornuftigt. Nævner ingen teoretikere. Ønske om vækst eller branding af kreativitet? KB har brandet Kbh Større interesse/fokus på (branding af) KB i KK kunne => mere branding (Inds- Plan) Mangel på ressourcetilgang til KB(ØK-KØK) Kødbyen brander KBH som kreativ en succes. KB som turistmagnet? Tiltrækker ikke turisme, men præger turisters oplevelse af KBH positiv. Kødbyen ulig Christiania eller Tivoli ift. turisttiltrækning Vækst i KB trods vedligehold? KB økonomisk fornuftigt. (ØK-KØK) Interviewer: okay Søren: æhm.. der er potentiale til endnu mere vækst, helt sikkert og vi skal bare lige finde ud af hvordan det skal komme. Men altså, der er taget nogle beslutninger i budgetaftalen for 2012 som gør at kødbyen på en eller anden måde bliver udskilt af kommunen og kommer til at leve sit eget liv. Altså fordi en kommunaløkonomi er jo meget kompliceret, og der er sådan noget med københavns ejendomme som administrerer området skal levere nogle penge og de skal tjene nogle Vækstpotentiale Uklart hvordan det indfries KB eksternaliseres (Inds- Drift)

6 penge og de skal bruge nogle penge, men nu bliver det ligesom puttet ud i et selskab, et selvstændigt selskab eller en fond, hvor det ligesom bliver en lukket økonomi, som bare skal løbe rundt kan man sige. Så med det håber vi at så at man får udnyttet det fulde potentiale af området og der bliver også bliver afsat nogle penge til at investere i området som er meget tiltrængt. Interviewer: de penge skal de for eksempel gå ind og, i forhold til det ammoniakanlæg som man hører meget om lige for tiden, er der tale om at det så skal. Der kunne jeg forstå der var sat en kæp i hjulet i forhold til mange store arrangementer de her forskellige virksomheder måtte afholde og så videre. Søren: (nikker) der afventer vi jo simpelthen den her undersøgelse. Interviewer: men de her investeringer kunne det være at gå ind og, for jeg kunne forstå det var mellem 80 og 100 mio. Søren: ja, det kan jo så blive nødvendigt i hvert fald. Altså de der mio der, det er vidst også når det er sat på spidsen, og det virkelig ser sort ud. Man kan sandsynligvis med langt færre midler gøre noget. Men helt klart, det er nogle af de ting som, og det kunne også være bygningsistandsættelse eller lave kloakkerne, som jo også skal laves engang imellem. Altså, det er jo ikke det mest sexede for politikere at hælde 20 mio kr ned i kloakkerne, det er jo ikke noget borgerne ser. Men altså sådan nogle ting skal jo gøres, så det er nogle af de ting man kan bruge pengene på. Interviewer: ja Søren: og det er simpelthen ved at man har, nu har kødbyen to hjørnegrunde, hvor bygningerne ikke er fredet. Interviewer: og det var dem der var snak om de skulle sælges? Søren: det er det der er taget en beslutning om, og de skal sælges Interviewer: de skal sælges, okay! Søren: og det er der fullhouse ligger på det ene hjørne op imod Dybbølsbro, og så over mod halmtorvet. Hvor der ligger nogle gamle lagerbygninger. Så de penge vi får ind fra salget af det eller fonden eller selskabet får ind fra salget af det, de skal geninvesteres i vedligeholdet af kødbyen. - selvstændigt selskab med lukket økonomi. (Inds- Drift) Forhåbning om øget udnyttelse af potentialet Der afsættes penge til investeringer(inds- Drift,Udvik) Penge til ammoniakanlæg? Afventer COWI Ammoniak kan koste 100mio? mio er på spidsen. Ammoniakproblemet formentlig billigere. (Inds- Drift) Evt. investere i bygninger eller kloaker. (ØK-KØK) Penge skal også bruges på kloakkerne.(polman) Kapital ved frasalg af hjørnegrundene. (Inds- Drift) Indtjening ved salg geninvesteres i vedligehold KB. (Inds-Drift,Udvik)(ØK- KØK) Interviewer: hvad er grunden til at man vælger at sælge dem fra? Søren: Altså, det er jo blandt andet også noget af det vi fandt ud af ved den undersøgelse vi lavede dengang. Der var, der er et massivt vedligeholdelsesefterslæb, og der er ikke, det ser ikke ud til at der er vilje til at man finder de her mange penge. 100 mio. eller mere i budgetterne, så vi bliver nødt til at finde ud af hvordan kan det så, hvordan kan man så finansiere det. Og det kunne man bl.a. ved at man solgte hjørnegrundene fra som var ikke fredede bygninger, så derfor kunne man byudvikle, og rive dem ned og bygge nyt. Og derfor ville det have interesse for investorer, developere at bygge fx kontor eller andet, hotel eller et eller andet. Interviewer: hvis jeg sådan lige springer lidt i det, så vil jeg høre om KB har massivt vedligeholdelsesefterslæb. (ØK KØK) Ikke øko vilje til nødvendige investeringer (+ 100 mio). => kapital ved frasalg. (ØK KØK)(Polman) Investorer/udviklere kan have interesse i grundene. (Inds-Drift,Udvik)

7 der har været, har man kunne forestille sig det her kreative center kunne være andre steder i kbh, end lige præcis kødbyen? Søren: ja, altså jeg tror ikke at man med kødbyen kunne forestille sig det kunne ligge et andet sted, men kødbyen er jo bare et af hvad skal man sige, 10 kreative områder i kbh. der er udpeget i kommuneplanlægningen. Og de har alle sammen forskellige karakterer kan man sige, nogle af dem, eller de andre tror jeg faktisk, de er jo ejet af private, hvor kødbyen er den eneste som kommunen selv ejer. KB et andet sted i KBH? KB ikke muligt andet sted. KB 1 af 10 kreative områder De 9 er på privathænder KB eneste kommunale Interviewer: Men det er allesammen ældre industribygninger? Søren: Ja, og der går man med kommunenplanlægningen ind og laver en ramme som gør at man ikke kan byudvikle områderne, altså man laver en utrolig lav bebyggelsesprocent som måske i virkeligheden er lavere end den bebyggelsesprocent der allerede er i dag. Det gør at man ikke kan udvikle områderne til nybyggeri, men til gengæld kan man fastholde lave huslejer, og dermed muligheden for at mindre virksomheder kan rykke ind og bruge området. Men Carlsberg er måske den største konkurrent til Kødbyen, selvom de også har en lidt anden karakter Ramme for udviklingen (Inds-Plan) Låsning af udviklingen Fastholde lav husleje, fordel for mindre virksomheder (ØK-LØK)(Inds-Udvik) Carlsberg KB s konkurrent (Inds-Plan) Interviewer: Det er lidt nogle større projekter de kører derude? Søren: Ja de har nogle lidt større haller og gøre godt med, men de har også nogle virksomheder derude, der lige så godt kunne ligge i Kødbyen. Men i kraft af at det er Carlsberg der ejer det, har de muligheden for at dompe huslejerne til et meget lavt niveau. Det kan vi ikke som kommune vi skal indkræve den her markedsleje. Det ville ellers være fint hvis vi kunne det :) Interviewer: Men indbyrdes mellem alle jer byplanlæggere og kulturog fritidsforvaltningen har i været enige om de her visioner og den måde i har gjort tingene på derude? Søren: Mmmm... (pause) Der er jo altid lidt uenigheder, men overordnet så kan man sige at den strategi vi nu ligger frem, den er udarbejdet i fællesskab med kulturog fritidsforvaltningen og det der hedder teknik og miljøforvaltningen, som er den der står for den mere detaljerede fysiske detaljerede planlægning og skal udarbejde en ny lokalplan for området. Jo.. Så kan man godt sige vi er blevet enige om en model for hvordan vi synes området skal udvikles fremadrettet. Grin.. Interviewer: i valgte at den her strategi skulle være gastronomi og kreativitet hvorfor var det lige det man valgte kunne i ikke have satset på at lave et kæmpe it-erhvervs-område, eller? Søren: Der var forslag om at Danmarks Design fx skulle rykke ind dernede, og det ville have optaget rigtig meget plads, men gastronomi det ligger jo i forlængelse af den historiske linie der har været i området med fødevareerhverv. Så kan man sige at det var oplagt at fortsætte den linie. Og de gamle fødevareerhvervslejere havde selv lavet et forslag faktisk om at man skulle udvikle den gastronomiske tråd dernede. Og med de kreative det er jo en ret bred beslutning kan man sige. Det kan jo i virkeligheden være rigtig mange ting. Carlsberg/private har andre muligheder for at gøre det atraktiv end KB. (Inds-Drift) Markedsleje i KB (ØK-KØK) Har der været enighed omkring KB Altid uenigheder i planlægning. Forvaltningerne har skabt strategien i fællesskab. (Inds-Plan) Hvorfor kreativitet og gastronomi? Gastronomi følge en rød tråd fra slagterne. Ønske fra slagterne (Inds-Plan) Krea en bred beslutning. Krea er alt muligt. (Inds- Plan,Udvik) Interviewer: Det er jo lidt hvordan man definerer kreative erhverv der afgør det

8 Søren: Ja det er jo svært at definere det synes jeg. Der er sikkert en masse forskellige definitioner på hvad det er... Interviewer: Og den definition, har i jo også blevet nødt til at lægge lidt på hylden fordi, i har været lidt i nogle pressede økonomiske situationer? Søren: Ja det kan jo være at vi med det her anlæg igen må revidere (grin) hvordan vi ser på det, især i forhold til natklubber er det jo en udfordring at man har en større folkemængde samlet i et lille lokale midt om natten, måske er de berusede oven i købet (grin), og så skal de forholde sig til at der kan ske et ammoniakudslip. Så det kan godt være at den del bliver lidt udfordret i den nærmeste fremtid. Interviewer: Men synes du ikke også at der er et eller andet ærgerligt ved at de her slagtere de flytter væk at Kødbyen mister den her autencitet og den der oprindelige tanke der var derude? Søren: Jo altså, det er jo grunden til at det blev besluttet, det er jo at det skaber en helt unik situation at man har begge dele. Man både har det nye kreative og så samtidig bevarer slagterne som slæber en masse kød henover Flæsketorvet. Og det er det der har gjort den hvide Kødby unik i forhold til alle andre Kødbyer der er i Europa og for den sags skyld andre steder. Man ligesom både bevarede det gamle, men også lavede det nye. Så det er rigtig ærgerligt hvis det forsvinder, men det er bare svært at gøre noget ved det. Vi må ikke gå ind og støtte de her virksomheder som kommune, og det er mere oplagt for mange af dem at flytte ud af byen, så de kan få en moderne produktion, som de ikke har mulighed for at lave nede i Kødbyen. Interviewer: Hvad tror du der vil ske hvis den der 50/50-vision, og nu snakker du om at det nok på et tidspunkt bliver 100% til den anden side hvad tror du resultatet ville være ved det? Altså hvis det kun var kreative miljøer, og der lige pludselig ikke var de her slagtere? Søren: Altså, området ville jo helt sikkert miste kant hvis alle slagterne forsvandt. Det ville sandsynligvis blive et meget pænere område man ville ikke se store måger og (grin) blod ligge og flyde (mere grin) og de her slagterbiler og sådan noget.. Og slagtere i kitler der kommer gående henover gårdspladsen alle de der ting ville forsvinde. Mange af de der kreative synes at det er enormt romantisk at man har det der ikke? Og mange af dem flytter derned fordi der findes det der. Så jeg tror at området ville helt sikkert ændre karakter. Interviewer: Har i været inspireret af andre storbyer hvordan de har valgt at udnytte de her kødbyer? Søren: Jo både og, vi har været inspirerede men også, men vi har også lært at for at gøre det mere unikt, så skulle man huske at tage hensyn til de gamle lejere. Og er det er det vi har forsøgt at bevare, men selvfølgelig har vi kigget til Meatpacking District i New York og til Holland hvor der er nogle store industriområder der er blevet omdannet. Så vi har taget ved lære, men også af de dårlige ting der er sket i de områder. Ingen definition at krea (Inds-Plan) Har i opgivet krea centrum? Ammoniak kan ødelægge KB som det er i dag. (Inds- Udvik) Farligt hvis anlægget viser sig at være farligt for store folkemængder. Kødbyen uden slagtere? KB er unik (med Krea og slagtere) som den står nu, men truet. (Inds-Plan) Kan som kommune ikke gøre noget ved det, da man ikke må støtte virksomheder. (Inds-Drift) (ØK-KØK) Hvad sker der uden slagterne? Uden slagtere vil området miste karakter, og sikkert også de kreative. De kreative vil gerne have det grimme. (Inds-Plan) Inspiration? Har lært af andre steder og deres fejl. Autenciteten skal bevares. (Inds-Plan) Interviewer: Og kan du eksemplificere noget af det? Søren: Jamen vi synes jo at det, (pause), at det er rigtig fedt at der stadigvæk er slagtere derude. Det er det hovedsagelige vi har taget Godt med slagterne.

9 ved lære af andre steder. Altså autenciteten ved mange af de her steder. i New York er Meatpacking District er blevet et ekstremt dyrt område. Autenticiteten skal bevares, New York, So not cool (Inds-Plan) Interviewer: Der er vel ikke nogle slagtere i Meatpacking District? Søren: Der er ligger nogle slagtere, men det er sådan nogle der ligesom er lidt kunstigt blevet placeret for at holde den der ide i live. Det er ikke nogle der er der fordi det giver mening for dem at være der. Der ligger der stadigvæk nogle virksomheder i Kødbyen som, for hvem det giver mening at være der. Altså Inco og Full House, som er sådan noget en gros det giver rigtig god mening for dem at være der, for de leverer kød og andre varer til kunder i København, som hurtigt kan gå ned i deres små biler i Kødbyen og hente deres varer og køre ud til deres restauranter. Interviewer: Men føler du at i tager hensyn til de her slagtere, siden at der er så mange der flytter væk? Søren: Ja, altså vi gør i hvert fald ikke noget for at skubbe dem væk kan man sige. Selvom de måske ville sige noget andet. Kødbyen giver stadig mening i KB. Kød autenciteten er blevet bevaret og er ikke kunstig holdt i live. (Inds-Plan) Tages der hensyn til slagtere? Gør i noget for at holde på dem?(inds-plan) Interviewer: Ja de ville nok sige noget om huslejen eller ammoniakanlægget eller? (grin) Søren: Ja de ville kunne finde på nogle argumenter om at vi kunne gøre nogle ting bedre, men øh... Altså, jeg synes at vi prøver på at skabe de bedste vilkår vi kan for dem, øhh og ja.. Altså jeg tror også at der i dag er en bedre forståelse mellem de gamle og de nye lejere, end der har været tidligere. Og det tror jeg da også at har været medvirkende, om ikke andet så har de i hvert fald kunne samle sig om at kommunen er (grin) nogle hoveder.. Som skulle gøre det bedre.. Men som jeg ser det har vi i hvert fald haft haft fokus på at nogle af de der store en gros virksomheder skulle blive liggende fordi at det har vist sig at de kødvirksomheder der er dernede de er der pga. de store som Inco og Full House. De er underleverandører til dem. Hvis de flyttede så ville de andre ikke have nogen grund til at være der mere. Lidt fokus på de store virksomheder som i virkeligheden også er de små virksomheders liv. Interviewer: Men afslutningsvis vil du så prøve at beskrive hvordan du synes Kødbyen ser ud i dag og hvordan den ser ud om skal vi sige 20 år? Hvordan synes du den fungerer derude i dag? Fungerer den optimalt? i forhold til at du er byplanlægger hvordan kunne den se bedre ud? Søren: Man kan vel ikke rigtig sige at den fungerer optimalt øh... (pause).. Det er svært at sige hvad der lige er optimalt. Den fungerer sådan på trods af alle mulige udfordringer der er dernede. Så har lejerforeningen og Københavns ejendomme fundet en model for at man kan udvikle det alligevel. Altså, det er lidt naturstridende at nogle af de virksomheder der er dernede de ligger dernede fordi måske i virkeligheden er for dyrt for dem.. ja.. Øh men de har fundet nogle løsninger så det har kunnet lade sig gøre at skabe det miljø der er dernede i dag alligevel. Umiddelbart så er der et kæmpe behov for at investere i området.. øhh.. Bygningerne de er meget slidte og man kan sige hvis vi havde været en privat udlejer, så ville vi nok have taget et lån, investeret i bygningerne dernede, sat dem op til løftet dem til en højere Gør hvad vi kan. Økonomisk? (Inds-Plan) Lejere er enige om at kommunen ikke gør det godt nok. Inco skal holde på de andre. Hvis de smutter, smutter de andre også(inds-plan) Hvordan går det? Hvordan kommer det til at gå? Kødbyen fungere på trods af mange udfordringer. (ØK-KØK)(Inds-Plan) Nogen virksomheder ligger dernede selvom det ikke kan betale sig (Inds-Plan) Der skal investeres i en renovering. Forholdene for at drive virksomhed kunne

10 standart, måske have lavet lidt flere standartløsninger for hvordan de her lejemål de så ud så nye kreative lejere bare kunne rykke ind, plotte deres computere i internettet og køre. Sådan er det ikke i dag der må de sørge for alt selv og lave alting selv. Det gør at husleje vi kan kan kræve den falder lidt fordi at vi er nødt til at lave nogle leje... for at de skal investere alting selv. Jeg tror at det ville gøre det lettere hvis man gjorde mere ved de her lejemål ville det gøre det lettere for at tiltrække virksomheder til området. Interviewer: Men ville det komme til kunne blive en realitet i og med at, i skulle lave den her beslutning i aften, og det skulle ligesom blive en selvstændig institution derude? Det er lidt det vi håber at man med en selvstændig organisation kan, hvad skal man sige, øh.. Får skabt sådan et vilkår for området som fungerer lidt mere på den måde som private virksomheder ville drive virksomhed på. Det er jo altid svært for kommunen vi har så mange begrænsninger i forhold til private virksomheder i forhold til vores kommunale fuldmagt. Interviewer: Så du er tilfreds med det der skal ske her nu? Søren: Ja det er jo det vi arbejdet for vi er glade for at politikerne synes det var en god ide. At de også har valgt at gå den vej. Det er vi rigtig glade for. Men hvad der sker om 20 år? være bedre hvis der var en anden (privat) drift af KB. (Inds-Drift) De skal sørge for alt selv. (ØK-KØK,LØK) Standard lejeløsniger ville gøre det mere attraktivt at være lejer (ØK-KØK,LØK) Ville det være nemmere med et kommunalt selskab? (Inds-Drift) Den kommunale drift er begrænsende (Inds-Drift) Tilfreds med udviklingen? Glade for udviklingen, - til et selskab. (Inds-Udvik) Interviewer: Nej men jeg tænker det her ammoniakanlæg er det truende for Kødbyens eksistens overhovedet? Søren: Man kan sige det er lidt en.. Det ligger dernede, der er jo lidt det er ikke særlig godt i virkeligheden. Det ligger inde midt på Vesterbro, og det er jo bare en beskidt virksomhed, hvor der er en potentiel fare hvis der sker et ammoniakslip det er ikke sket i 70 år. Det kunne være det skete en dag (grin) og så ligger det inde midt på Vesterbro. Det er ikke helt tidssvarende, man kan sige grundet til at det er der, det er jo for at servicere de her kødvirksomheder som har brug for afkøling til deres virksomheder. Så jeg tror at ammoniakanlæggets rolle vil nok være udspillet på et eller andet tidspunkt, ellers skal man lave nogle mindre decentrale anlæg som ville gøre at man ikke havde den her kæmpe risikozone. Interviewer: Men du tror stadig at vi vil se Kødbyen som et kreativt centrum om 10 år? Søren: Det er svært at sige, men ja.. i et eller andet omfang, men måske er det blevet mere mainstream end det er i dag. Sådan går det jo tit med den slags områder. Det kan vi også se at der allerede i dag, så er der jo sket en ændring, altså der er færre af de helt små kreative virksomheder. Der er flere lidt større restauranter og den slags. Interviewer: Hvor økonomien ligesom kommer i fokus frem for kreativiteten? Søren: Ja det er jo måske ved at blive sådan lidt Jomfru-Ane-gadeificeret (grin).. Ammoniak kan skade KB, men det er også nødvendig for Kødbyen i sin nuværende form. Ammoniakanlægget lever på lånt tid. Kødbyens fremtid? Kødbyen vil nok blive mere mainstram, mængden af de små vækstlags virksomheder dalende. Store pengestærke virksomheder tager over. (Inds-Udvik) Super mainstream (Inds- Udvik) Interviewer: Men har de her natklubber altså det her med at der er liv hele dagen eller i hvert fald, torsdag, fredag, lørdag. Har de ikke

11 også en positiv indvirkning på selve området i et eller andet omfang det der med at der sker hele tiden noget. Det er ikke ligesom et eller andet med et distrikt hvor at det lukker klokken fire, og så sker der ikke mere. Har det ikke en eller anden positiv indvirkning på området. At det kører hele tiden? Søren: Jo altså det kan man godt sige Interviewer: Du fik det til at lyde lidt negativt at, i havde været nødt til at lukke de her natklubber ind? Søren: Nej altså det er egentlig som sådan ikke negativt, men i forhold til den oprindelige tanke så er det måske ikke meningen at der skulle være så mange restauranter og natklubber dernede som det er tilfældet i dag. Der var det mere, mindre kreative virksomheder der var meningen. Og det især de ligger jo stort set i stueetagen alle de her der er jo ikke nogen der ligger på første eller anden sal. Og det er jo der at man også vil opleve altså det er det der skaber liv i dagtimerne. Og de her steder de ligger jo typisk lukket i løbet af dagtimerne, så.. Altså, det er jo godt at det bliver udlejet men det ville være godt at have en måske lidt større spredning i forskellige typer af lejere, øh.. ja.. Natklubbernes indvirkning. Liv hele døgnet. Liv hele døgnet, er godt. (Inds-Udvik) For mange natklubber og restauranter ifht. Hvad man håbede. (ville hellere have haft flere små kreative virksomheder.) (Inds- Plan,Udvik) Men de giver dog liv på gadeplan, om aftenen. Ønsker større spredning(inds-udvik) Interviewer: Har vi flere spørgsmål eller synes i vi har været vidt omkring? Interviewer: Øhm jeg tror lidt at vi har fået rundet alt det vi gerne ville.. Interviewer: Måske kan du.. Den her strategi som bliver fastlagt i aften kan du uddybe hvad den kommer til at handle om? Søren: Øhhh ja, den har sådan lidt 3, 4 led i den. Hvor det første led det ligesom er en opdatering af den vision der er for Kødbyen, som blev vedtaget i Og den går bl.a. lidt på det her med at måske er det ikke fifty fifty som er fremtiden længere for området, men at man må acceptere at der sker et skred mod at der er færre fødevare derude og flere andre typer af lejere. Men samtidig skal der være fokus på at man så bevarer dem som naturligt kan blive liggende dernede, og det er fx sådan nogle som Full House og Inco og ja.. Kongsbak.. Som er, sådan nogle leverandører til restauranter ude i byen, så da giver det god mening at de er dernede, og samtidig så fastholder de underleverandører dernede. Det er ligesom hovedessensen af den opgradering der er visionen. Så er der sådan en del som omhandler den fysiske planlægning, for det her med hjørnegrundene, og i det hele taget at få skabt mulighed for byrum og byliv i området, og den del fungerer sådan lidt som.. i Københavns Kommune der bruger Teknik og Miljøforvaltningen noget der hedder startredegørelser inden de skal lave en plan, som ligesom undersøger hvad er det for nogle ting vi gerne vil opnå med det her område, og hvad er vores vision? Og så.. der er en del der ligesom omhandler den fysiske udvikling på området, og så er der en del der omhandler den økonomiske udvikling, som hovedsageligt er det vi har stået for, og som nu har resulteret i at Kødbyen er taget med i budget Og at man har valgt at udskille det i en fond eller et selvskab. Og så er der den sidste del som er øvrige spørgsmål, som omhandler (grin) ammoniak og parkering og alle mulige andre ubehageligheder Interviewer: Udearealerne og sådan? Nye strategi. Vi kan ikke holde på slagterne. (Inds-Plan,Udvik) Færre fødevarer, flere andre virksomheder. Fokus på at, beholde de store fødevareleverandører, som kan give eksistensberettigelse for de små slagtere. Skabe byrum og liv. Kødbyen er nu kommet på budget 2012, men samtidig vil man, som påvirker den fysiske og økonomiske vilkår. (ØK-KØK) Planer med udearealerne, ammoniak og parkering.(inds-udvik)

12 Søren: Ja.. Interviewer: Kunne du fortælle hvem det er der sidder med til sådan et møde der er i aften ikke nødvendigvis navne, men hvilke styrelser? Søren: i aften er det jo borgerrepræsentation, så det er alle de folkevalgte i København. Den har været igennem tre udvalg: først kultur- og fritidsforvaltningen og så i teknik- og miljøudvalget og så i økonomiudvalget, og så slutter man så af med at borgerrepræsentationen forhåbenligt vedtager den. Hvem er inde over beslutningerne? Borgerrep. KOF, TMU ØU Interviewer: Ved du hvilke de her borgerrepræsentanter repræsenterer sådan hvad det er for en skare af..? Søren: Det er jo simpelthen alle typer af.. Øhh.. Det er jo ja.. (støn) det er jo de mennesker som vi vælger til kommunalvalget, og de repræsenterer jo virkelig bredt i københavneren kan man sige, ja. Alle mulig forskellige typer mennesker! Interviewer: Det er vel også i jeres interesse at de repræsenterer så bred som muligt? Søren: Jojo.. altså det er jo.. altså de forholder sig jo til virkelig mange forskellige ting til sådan et møde i aften, der er sikkert alle mulige underlige sager, så... Og nogle af dem har så større interesse for Kødbyen fx Jeg ved ikke om det er lykkes jer at komme i kontakt med nogle politikere? Interviewer: Det gjorde det ikke, vi vil meget gerne tale med ham der Simon Strange rigtig gerne. Men han vil ikke så gerne snakke med os (grin), eller vi har i hvert fald ikke kunne komme i kontakt med ham det er det der har været problemet der. Søren: Okay, men han er jo fx en af dem som sidder i aften og skal være med til at vedtage.. Interviewer: Det var det..? Interviewer: Tusind tak det var rigtig god hjælp Og hvornår kommer der et referat af det møde der er i aften? Søren: Ja det kan i finde inde på kk.dk under politik et eller andet sted.. Interviewer: Og hvornår tror du det kommer? Søren: Øh.. referatet.. i løbet af et par dage.. Interviewer: okay.. Det kommer vi helt sikkert til lige at.. Søren: Ja og ammoniakanlægget det kan i jo følge i medierne Interviewer: ja det gør vi også (grin) Tusind tak det var rigtig dejligt....

13 Bilag 2: Interview med Bente Interviewer: Det er ikke fordi vi vil stille jer til regnskab på nogen måde. Mere for at få noget indsigt i nogle af de ting vi ikke kan læse os til. Og det vi har baseret os på er dels artikler fra nettet, og denne her fra 2007 og nogle af de ting der ligger på Københavns kommune Vi nævner rapporter og andre skrivelser vi har læst Bente : ja for der er ligesom lavet mange ting undervejs, og også hvor man bare løbende har prøvet at få.. altså også hvor det har været et ønske fra lejerne at de gerne vil have en mere klar, altså linje fra kommunen. Altså hvad er det vi vil med KB, hvor vil vi hen og, de synes det sådan er lidt zigzag-kurs og hvor der har været flere forsøg på ligesom at lave en strategi og hvor det ligesom er kuldsejlet og hvor vi ikke rigtig har fået det rigtige, altså, politiske mandat, men den blev jo faktisk vedtaget i går aftes det ved jeg ikke om I er klar over = mange planer/strategier Lejerne: Utilfredsstillende og uklar kurs (sympati) Kuldsejlet strategi grundet politikerne (skyldige) (Inds-Udvik/Drift) (Polman) Interviewer: Jo, Søren han snakkede netop om (afbrudt) Bente :sååeh, og den har jo været i alle de der tre fagudvalg og så endte den så i BorgerRep i går hvor den blev vedtaget, så det var jo faktisk meget så en positivt synes vi (KFF?), så, selvom der så lige er nogle udfordringer med noget ammoniak, i øjeblikket, men øh, ja nu ligger der faktisk en strategi for KB, og også hvor man politisk har sagt, at vi vil beholde KB, vi vil frasælge hjørnegrundene og vi vil lave lokalplan øh, og at man også undersøger mulighederne for at skyde, altså den fremtidige drift og udlejning ind i et, øh, kommunalt selskab, formentlig en selskabsform, så nu har man ligesom sådan gjort op med at vi vil gerne beholde KB, eller kommunen beholder KB, ikk, så det synes jeg faktisk er rigtig positivt. At nu, ved vi hvad vej vi skal ikk. Glæde over ny strategi og KB på KK s hænder. (Inds-Plan) (Inds-Drift) Interviewer: ja, men det er det jo også, at det ikke nødvendigvis kommer på eksterne hænder Bente :ja Interviewer: på en eller anden måde sådan. Ehm. Men øhm. Okay. men ja, vi har jo talt lidt om vores projekt sådan lidt løst når vi engang er færdige vil vi meget gerne sende dig (en masse briefing også ift.

14 anonymitet og generelt brug.) Bente :Ja, men jeg vil gerne være anonym, også som embedsmand. Ønsker anonymitet Interviewer: det gør heller ikke noget for opgaven. Men først Bente :din titel og arbejdsområder herinde i Forvaltningen Bente :ja, jeg arbejder i Københavns Ejendomme i analyse og udvikling, som er en af, ud af 5 afdelinger i KBH ejendomme, og er så teamleder i et team der hedder politik og organisation, men jeg har arbejdet meget med KB, og er inde over når det sådan er mere politiske ting og også fx udvikling af strategier og når der er en kombination af politik og jura, så er jeg typisk med ikk, så og så har jeg tidligere siddet med udlejning af KB og siddet i en udlejningsafdeling, så jeg har egentlig været med sådan hele vejen, øh næsten siden 2007, jeg var ikke helt med i 05, da man vedtog visionen om udviklingen af KB, men jeg kender det så en ret godt ikk, så jeg har været lidt omkring udlejning og udvikling og også været med i arbejdet omkring strategien her. Opbygning ad KEjd Teamleder Central stilling ift. KB siden Grundigt kendskab til KB. Interviewer: må jeg spørge: hvordan udmønter dit arbejde sig egentlig når du bliver hevet ind, indover strategiudviklingen Bente : jamen den har jo været forankret i Økonomiforvaltningen, det er ligesom dem der har været projektleder på det, og så er det klart, at så har jeg så siddet som øh tovholder her i KBH ejendomme og deltaget i både styregruppen og nogle af arbejdsgrupperne og det har vores direktør Gyrithe Saltorp også siddet med i styregruppen, men øh, så jeg har ligesom været tovholderen eller bindeleddet ind i KBH ejendomme, også selvfølgelig selv produceret noget af det, men også altså fået bidrag derfra hvor hvis det var udlejningsafdelingen eller andre medarbejdere økonomioplysninger, men mere været sådan projektleder i KBH Ejendomme, kan man godt sige. På det at vi ligesom har bidraget ind til en store arbejds- eller styregruppe ikk. ØF = projektleder på KB. Bente med i styregruppen. Interviewer: Okay. Sådan som du oplever det, hvordan begyndte processen så med at gøre KB til det her hjemsted for kreative og gastronomiske erhverv, som det står.

15 Bente : jamen det jo en, det et politiske ønske ikk?, også tilbage øh. Altså det bliver jo vedtaget i januar 2005 at man vil udvikle KB, og man skal have kreative erhverv og gastronomi og den vinkel ind ikk, så det er jo et politisk ønske. Altså, jeg har faktisk ikk, jo altså jeg tror faktisk, der var tilbage i 2003 var der et ønske om at sælge KB, men jeg tror ikke markedet var så gunstigt for at sælge på det tidspunkt, måske også tilbage i 2, og derfor besluttede man så at man, at så var det bedre at udvikle KB, og gå den vej og så ku det så være man ville, når man havde udviklet og der blev også besluttet på det tidspunkt at man skulle opkræve markedsleje, og ha altså, hvad skal man sige trimme indtægtsgrundlaget og på den måde lave en mere attraktiv KB og så kunne det så være et salgsemne senere ikk, og så altså kan man jo så sige har man så følt et behov for på et tidspunkt også at revidere strategien og visionen for KB og ligesom gjort forskellige tiltag og det er så først nu, at man er så endt op med at sige hvad er det så vi vil med Kødbyen og det man jo konkluderer det er at man vil gerne fortsætte den hidtidige version, som egentlig er den gamle vision fra 2005 med at slagtere og kreative erhverv, men har så også sagt at nu laver vi en lokalplan for området, det har der ikke tidligere været og man har også besluttet at hjørnegrundene skal frasælges og så er den her med den fremtidige drift skal det eventuelt lægges ud i et selskab, det ved vi ikke helt endnu, men der er så mandat til at undersøge det yderligere ikk. KreaGas KB = politisk ønske fra januar 05 (Polman) Ønske om salg i 02 Baggrund for KB Ønske om udvikling af KB med henblik på gunstigere salgsvilkår senere. Tiden ml 02 og 05: nye strategier og tiltag. (Inds- Plan,Udvik) Først klar linje for KB ultimo strategi følger 05- strategien (slagtere og kreative erhverv). (Inds-Drift) (Inds-Drift) Interviewer: Ehm, men du siger det kommer, kommer selvfølgelig fra politisk sted ( Bente :ja), men var der nogen interesse fra det kreative segment, altså kom DKs designskole eller kom der nogle gallerimennesker og sagde og altså viste interesse i KB inden der kom noget oppefra. Bente : åh, altså jeg kan ikke lige huske, altså DKs designskole er jo inde i billedet senere, men det er jo først da man har besluttet efter januar 5, der kan jeg godt huske at de var interesseret i at komme i KB, men det viste sig så at det var, altså det var, de havde ikke pengene til at komme derned simpelthen, det var alt for dyrt og de skulle også bruge rigtig rigtig mange kvadratmetre, vi var meget interesserede i at få dem derned, for det var et rigtigt spændende, de var jo ret store og ku virkelig hive noget liv derned ikk og mange unge mennesker og spændende projekter og engagementer på alle mulige måder, så det havde været Kreainteresse i KB efter 05- plan Ex fra DK s designskole, men for dyrt. (ØK-KØK,LØK) Vi : ønsker liv i KB ved unge mennesker og spændende projekter (Inds-Plan,Udvik)

16 rigtig godt for KB og måske KB havde (griner lidt) set helt anderledes ud i dag hvis de var kommet ind, men altså sådan som jeg lige husker det så havde de ikke finansieringen med, hvor de så egentlig endte henne det kan jeg faktisk ikke lige huske eller ved det ikke, om de er ude et eller andet sted i byen, det er de jo formentlig. Men der har været en kæmpe interesse hos det kreative segment og madbranchen og, i og komme ind i KB, man kan sige det der har været vores udfordring også som udlejer er jo at vi så, altså KB altså projektet er jo født uden penge (høh), altså der jo ikk, da man så sagde at, nu vil vi gerne lave den her vision for KB, vi vil gerne have nogle nye lejere ind, der blev ikke tænkt i at man, altså afsætte et budget eller en pose penge hvor man samtidig kunne udvikle, for det er jo gamle industrilokaler skal I huske, så hvor der har været gamle engroserhverv altså slagtere der har stået og skåret tarme op og også pludselig så skulle der et helt andet lejersegment ind og I har jo sikkert været dernede og Karrierebar er jo et eksempel som har investeret rigtig mange millioner og bygget de lokaler om og og udlejningen blev jo tilrettelagt på den måde, altså vi har jo ikke en pose penge her i KBH Ejendomme hvor vi så bare kan smide flere millioner efter det vel, vi øh, vi skal jo, vi har nogle budgetter og dem skal vi overholde, og det kan godt lyde lidt kedeligt, men. Så vi kan jo ikke pludselig hive 8 millioner og så sige værgso lejere og det må vi heller ikke rent juridisk vel, så. Men altså politisk besluttede man jo, at vi vil gerne leje ud til de her masse spændende kreative erhverv, men der er ikk nogen, men de de skal leje lokalerne som de er, og det gav jo nogle udfordringer fordi det er også en branche som måske kører så en meget kortsigtet øh og har svært ved at få lån i banken øh og også hvor de ofte kom til os og sagde jamen vi vil egentlig hellere betale lidt mere i leje, men så står I for at sætte det i stand. Vi havde bare ikke har bare ikke pengene til at gå ind og lave den investering og de havde ikke pengene de ku gå ud at låne så ofte så, altså vi har oplevet rigtig mange gange at spændende lejere, store kunstnernavne og rigtig gerne ville ind dernede, og hvor finansieringen ikke kunne lade sig gøre og det er jo smadder ærgerligt på en måde for KB for det kunne ha været der ku ha været fyldt op dernede ikk, alle mulige spændende ting. Stor interesse fra krea og gastro. Projekt uden penge. (ØK- KØK) (Inds-Udvik,Plan) Vision uden penge. (ØK-KØK)(Inds-Plan) Mismatch mellem lokaler og lejesegment. Begrænsende budget (ØK-LØK,NØK) Begrænsende lovgivning (Polman) Selvmodsigende? Branche med finansielle begrænsninger (ØK-KØK,LØK) KK og lejere uden penge til istandsættelse => begrænser lejere af spændende karakter (ØK-KØK,LØK) Interviewer: det var vel også det der var jeres intention, altså 50 % kreative erhverv, 50 % af de oprindelige ( Bente :ja, ja), øhm, og hvor den

17 så måske ligesom er gået lidt i vasken, eller det er skredet lidt der eller? Bente : amen jeg vil sige vi har næsten, den er, den er tæt på at opfylde den målsætning ikk, såeh Tæt på målsætningen. (Inds-Udvik) Interviewer: Men I så måske hellere at der havde været noget, altså man kan kalde dem de kreative vækstlag, altså de rigtig spændende, altså dem som som du selv siger, de rigtigt spændende, var det et segment som I også gerne ville have ind i KB, ( Bente :jamen vi vil jo høh), så det ikke kun var det kommercielt ehm øh eller. Bente :jamen vi vil jo gerne have begge segmenter ind altså og det er jo også, der er mange af de, eller mange, men nogle af dem der er dernede siger jo også at de gider ikke være i kødbyen hvis det bliver alt for pænt vel, altså, så flytter de, fordi de synes det er lidt sjovt når der står en (høh), altså en lidt karikeret, at der står en bil og oser samtidig med at man sidder inde på Karrierebar ikk, altså, så det det skal være det der lidt rå og ikke for pænt og også samtidig skal det selvfølgelig heller ikke flyde med flasker og affald efter weekendens arrangementer og så n noget ikk så. Ønske om både vækstlag Og kommercielt kreative. (Inds-Plan,Udvik) Krea elsker autencitet. (Inds-Plan) Nævner problem ved diskotekerne. (Inds-Udvik) Interviewer: for lige at springe tilbage ehm, så, forstår jeg det rigtigt hvis jeg forstår det sådan at der var en stor interesse fra de kreative ( Bente :lidt protesterende mumleri), men den kom først efter at det blev italesat, nu vil vi gerne gøre det her til et kreativt sted? Bente : altså ja, den helt store interesse kom ja, der vi jo også oppe i ss( 7?), altså den politiske beslutning kommer januar 5 og inden det så en bliver kørt i gang der er vi helt henne i øh i øh juni 2006 hvor KFF egentlig også går ind og så, det er jo dem der er fagudvalg og ligesom bestemmer over KB og udlejning og hvor de siger vi vil gerne udleje på den her måde, eller I får det her mandat, bl.a. at I skal udleje lokalerne som de er, og lejerne altså skal selv sætte i stand og. Også vil jeg sige vi er nok oppe i omkring 7 eller så noget, før det så en rigtig, det tager jo også tid at sætte det i gang og det kan godt virke lang tid så en to år. Men men inden det så en rigtig bliver skubbet i gang og interessen og nyheden kommer ud så, så jeg vil sige først omkring 2007 og der, og der begynder så en og og det er også der Karrierebar tror jeg cirka kommer ind eller i 8 Kreainteresse først i 07. (Inds-Plan) Nævner politisk mandat med skrabet lejeløsning. (Inds-Drift) (Polman) Italesættelsen af kreakb tager tid. (Inds-Drift) Karrierebar og Bjerggaard som første i KB. (Inds-

18 ikk, og Bo Bjerggaards galleri og der så en virkelig begynder at komme interesse og og også hvor vi måske herinde altså bliver såen altså får skærpet vores udlejningsdel af det ikk, så, der har været, selvfølgelig lidt med skiftende, men der har også været finanskrise eller der er finanskrise som gør at de heller ikke har så mange penge, de lejere der kommer derned ik, og som gerne vil ind, så der er mange faktorer som spiller ind. Plus at Carlsberg har også et eller andet sted været en konkurrent til os, og de kommer så et par år senere og har muligheden for at leje ud til en meget billigere leje. Udvik) KEjd s læring ift. KB. (Inds- Drift) Finanskrisen begrænser mulige lejere (og dermed interessen) (ØK-LØK,NØK) Carlsberg tiltrækker KBs potentielle lejere. Interviewer: og har også kapitalen til at istandsætte det ikk) Bente :jo og har en helt anden finansieringspulje end vi har. øhm. Nu snakker vi om KB og hvordan det ligesom er forsøgt at blive gjort til et kreativt centrum, så en lidt fra politisk plan men kunne man have gjort det andre steder i KBH? Kødbyen andre steder end Kødbyen? Bente : det ku man sikkert sagtens øhm. Pause. Men der er jo ikke så mange steder i KBH hvor der er så en et, så en et, det er jo faktisk et ret (griner lidt) specielt sted og ret unikt ikk, øh, du finder jo næsten ikk, altså også hvis du skulle sælge det altså der er jo ikke andre steder hvor man lige kunne gå ind og lave så nogle ting, øh, men det er klart der er jo også, altså der er jo Ragnhildgade hvor der også har ligget et gammelt kommunalt komplekst eller kompleks, hvor man så har haft så en forskellige midlertidige ting inde ikk, øh, noget der hed Bolsjefabrikken og, så der er jo så nogle lommer rundt omkring i KBH, men det, så jeg synes det er svært lige at sige om der er andre steder ikk, men der, det er, altså politisk har der jo også været en interesse for at altså også hvor man siger, har vi nogle steder der står midlertidigt tomme jamen så kan man ligeså godt bruge dem til nogle af de der kreative aktiviteter og kunstnere og, også nogle projekter som egentlig ikke fordrer det helt store, men som sagtens kan bruge en gammel fabrikshal og så får de alt muligt spændende ud af den ikk, så der er jo mulighed for så nogle vækstting eller projekter forskellige steder i byen, der har også været noget nede ved, ved Sydhavn, hvor bl.a. Bolsjefabrikken har været inde, jeg ved ikke om I kender dem, som laver så nogen, altså nogen anderledes arrangementer ikk og tiltrækker nogle specielle grupper og som egentlig er meget spændende og som giver et byliv ikk. Mulighed, men få oplagte steder. KB specielt og unikt. Nævner andet projekt i KEjd. Der er muligheder i KBH. Politisk ønske: tomme steder(/midlertidige rum) kan bruges til kreative aktiviteter. Spændende krea giver byliv (det nye lejesegment)

19 Interviewer: jeg hører lidt, jeg vil ikke kalde det så en filantropisk, men lidt alligevel, en holdning til kreativitet altså det ville være rigtig fedt, vi har nogle lokaler, vi kan umiddelbart ikke sælge dem fra, ehm fordi markedet er ikke til det, hvad kan vi så gøre med dem jamen så lad os gøre det til et sted for kreativitet er det så en rigtig forstået? Bente : jamen ja det er det, men vi er jo også en en forretning, vi er pålagt et indtægtskrav og må kun leje ud til markedsleje, sådan er det når du er kommunal udlejer, så vi kan ikke stille det filantropisk til rådighed eller vederlagsfrit og det har også været et dilemma, for hvorfor kan vi ikke det, og det står jo alligevel tomt og det må vi bare ikk vel, og vi må ikke give så en skjult tilskud så det jo så en, det så en lidt og det er også det der har været udfordringen nede i KB at øh, jamen de står jo tomme lokalerne og kan vi så ikke bare flytte ind, og nej det kan I ikke for I skal betale markedsleje og og ellers bliver vi slået oven i hovedet af myndighederne ikk og statsforvaltningen så det så en, så det jo balancen mellem og ha en, altså vi er jo en virksomhed der skal have penge i kassen ikk og så samtidig skal vi have så lidt tomgang som muligt og vi udvikle det og vi, så det så en altså (ler), det jo ikke nogen klagesang vel, men sådan er det bare. Så det er klart vores butik er indrettet efter at det kan godt være vi gerne vil ha en masse kreative ind og de har nogle spændende projekter, men kan de ikke betale husleje så det bare ærgerligt fordi hvis Netto så hellere vil leje, jamen så får vi indtægten der. Og der har vi været, altså så det så det en realitet så der er vi nødt til at vælge, og det kan så gå ud over det spændende kreative ikk, fordi (høh) uden at fornærme Netto så er det ikke lige det segment vi vil ramme nede i KB, vel (INTERVIEWER: nej), så øh. KEjd = en forretning. (ØK-KØK) (Inds-Drift) Filantropi umuligt. Bente udtrykker frustration over reglerne. (ØK-KØK) (Inds-Drift) Nævner myndigheder og statsforvaltning. KK = virksomhed (ØK-KØK) (Inds-Drift,Udvik) KEjd=butik. Ønske om kreative, men hvis ingen kreative har råd til markedsleje => Netto bliver lejer. (ØK-LØK, KØK) Interviewer: men jeg hører dig, nu må du undskylde hvis jeg lægger dig ord i munden, men jeg hører lidt at det så en jamen kreativiteten kommer først og så kommer butikken, altså det skal selvfølgelig gå op, fordi det er en forretning og man kan ikke bare gå ud og sige jamen brug det, fordi der er lov osv. ( Bente :ja trækker lidt på det?), men at man vil rigtig gerne det kreative miljø ( Bente :Mmh), men det er nødt til at gå op og det er derfor man nogle gange taber nogle projekter og personer og forretninger på gulvet

20 Bente : jamen det er det jo, fordi de ikke har finansieringen med ikk, og også hvor det nogen gange altså hvor vi har, altså faktisk haft nogle forespørgsler fra nogle af de supermarkedskæder som godt ville derned og og man kan jo så sige at vi jo så bundet på vores mandat af politikerne hvor de så, hvor vi, altså vi skal forsøge at leje ud til de her kreative erhverv og slagterne og og altså sådan et mad, og der er der ikke tænkt på Netto vel, og der har vi så en faktisk nogen gange lagt op og så sagt jamen øh det ikk muligt at leje ud til de andre der ikk, de har ikk deres kapital med og kan ikke betale huslejen, men I kan leje ud til Netto ikk (høh) vil I det, eller det har ikke lige været Netto, men nogle andre ikk. Interviewer: Øhm, nu ved jeg godt, du sidder jo som som embedsmand, men da I gik i gang med at udvikle strategien for Kødbyen har der ligesom været konflikt eller hvad man kan sige uenigheder omkring hvordan man ville skabe altså lave satsningen eller hvordan man ville skabe strategien, eller hvilke øh ja elementer man ville bruge? Finansiering er alt. (ØK-LØK) Bundet af mandat (Polman) (impliciinterviewer: det som også giver lortevilkår for krea) så når vi ikke kan få krea-lejere, kan vi få Netto men dét vil politikerne heller ikke => mandatet og vilkårene er for skod) Udtrykker frustration over politisk mandat. Konflikt over strategien for KB? Bente : Ehm. Jamen altså der jo. Nu ved jeg ikke hvad Søren har svaret på det (griner), men det er jo sådan altså. Altså det. Hvad skal jeg sige. Altså der jo også øh, der jo også, vi jo også, der er også et politisk ønske om hvor man gerne vil have KB hen, og det nytter ikke noget at vi ligger et forslag frem hvis vi så ved at det er der overhovedet ikke er politisk flertal for vel. Så det jo, så det jo også en eller anden afstemt med hvad er meldingerne fra det politiske bagland og hvad, hvor skal det her hen ikk, fordi øh, men der blev jo også lagt, her blev der også lagt forskellige scenarier op (peger på rapporten), hvor man så sagde jamen altså sælg det hele eller behold det hele, eller frasælg hjørnegrundene, og der valgte man så det der med, hvor man så siger, jamen vi beholder KB, men vi sælger de to hjørnegrunde fra, og så får vi noget kapital som så kan bruges til at investere i KB forhåbentligt Interviewer: og det er fordi man har set hjørnegrundene som dels, nogle muligheder, altså det var det var gode muligheder for at skabe noget kapital, og at det måske var ikke lige så godt et sted for noget krea.f. erhverv (udelukker vistnok kreativt). KK udarbejder strategi der matcher politikerne. Strategiens (bilag 1) 4 scenarier mindsker risiko for konflikt. (Polman) (Inds-Plan) Kapital fra salg af KB-grunde ind i KB. (Inds-Udvik,Drift)

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme Den Hvide Kødby - udvikling som kreativ bydel www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme 04.09.2007 Arkitekturen Den Hvide Kødby blev tegnet i 1930 af stadsarkitekt

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Han arbejder hos Deloitte, Viborg og står for at afholde kurser og andre events for medarbejderne. Ligeledes har han sit eget konsulentfirma

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases

Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 3 Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases Som opfølgning på behandling af Parkering 2015 på Teknik-

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Handouts. Proaktiv Oversigt over handouts

Handouts. Proaktiv Oversigt over handouts Proaktiv Oversigt over handouts Handouts I Proaktiv bruges handouts ikke til at føre plottet videre. Det vil sige, at der som sådan ikke er nogen af disse handouts, der er essentielle for, at spillerne

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015.

Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Interviewer: Sådan. Okay. Interviewer: Så skal jeg lige starte med at fortælle dig at vi skriver om Containerbyen, og vil gerne undersøge hvordan

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

STYRK BUNDLINJEN - 6 gode spørgsmål til din revisor

STYRK BUNDLINJEN - 6 gode spørgsmål til din revisor STYRK BUNDLINJEN - 6 gode spørgsmål til din revisor Din revisor er en mulighed for at få råd og vejledning om, hvordan du optimerer din virksomhed. Det betaler sig. Din revisor er meget mere end revision

Læs mere

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen? KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for nye anlægsprojekter NOTAT Referat af møde i den lokale styregruppe den 22.9.14 Præsentation af ny projektleder fra KEJD Charlotte Møller præsenterede

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i?

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i? 9.1 Bilag 1: Transkription af interview d. 19.04.2012 kl. Ca. 1200-1225 + kodning i margin Interviewer: Marius Supplerende spørgsmål: Maja & Mathias Adspurgte: Informant A og Informant B Marius (M): Til

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview INTRO: Velkommen til. Formålet med dette fokusgruppeinterview, er at indsamle date vedrørende kendskab til Primark og generelle opfattelser

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Succes gennem samarbejde

Succes gennem samarbejde Gulddysse Kulturgård Succes gennem samarbejde Som politiker er man nødt til at nå sine mål gennem andre mennesker men det kræver, at man tør give rum for nytænkende initiativer. Det turde man i Gundsø,

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ 1 Kunst- og kulturgruppen i Korsør BAGGRUND: Halsskov Hovedgade

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

APPENDIKS KØDBYEN 2015

APPENDIKS KØDBYEN 2015 APPENDIKS KØDBYEN 2015 KØDBYEN KØBENHAVNS EJENDOMME ØKONOMIFORVALTNINGEN ÅBNING AF KØDBYEN Konkrete initiativer i 2015 og fremover Kødbyen er et unikt byområde. Her er en helt særlig historie og arkitektur,

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Interviewer: Jeg kan også se på udbudsmaterialet at det er det samme. Kristina: Præcist, det går bare igen ikke, jaja men det er rigtigt

Interviewer: Jeg kan også se på udbudsmaterialet at det er det samme. Kristina: Præcist, det går bare igen ikke, jaja men det er rigtigt Bilag 6: Transskribering interview den 9/5-2014 Tilstede: Interviewer: Anna Louise Madsen, Informant: Kristina K. Kristensen, Servicemægler Lokation: Byggeri og Natur, Kongensgade 18, Slangerup Forud for

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Der afholdes et ekstraordinært møde med fokus på økonomi og renovering af fase 1 (3. og 4. sal).

Der afholdes et ekstraordinært møde med fokus på økonomi og renovering af fase 1 (3. og 4. sal). Referat ekstraordinært bestyrelsesmøde den 20. marts 2014 kl. 16 Til stede: Jane Brøndum (JB), Lisa Vogel (LV), Dan Olvhøj (DO), Mette Overgaard (MO), Henrik Hougaard (Hou), Anders Gadkjær (AG), Michael

Læs mere

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Interviews i forbindelse med observationer:

Interviews i forbindelse med observationer: Interviews i forbindelse med observationer: Lørdag d. 10. maj 2014 Alle interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Viktoriagade og er foretaget af én interviewer, Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere