Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned."

Transkript

1 Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan befinde sig 2 n elektroner i den n te skal. Der er også en særregel (oktet- 2 regel), som siger, at der i yderste skal højst må være 8 elektroner. a) O b) 2 Ca Opgave 2 Du kan finde det periodiske system på blandt andet følgende hjemmeside: (Her er blandt andet dansk tekst til). (Oplysninger om et grundstofs isotoper m.m.) a) Klik på magnesium (Mg). Så vil du få en masse oplysninger om dette grundstof. Udskriv eventuelt et par sider om stoffet, for at gemme som bilag. b) Som du kan se er der tre stabile isotoper af magnesium (benyt den anden hjemmeside ovenfor!). Angiv, hvor mange protoner og neutroner, der er i hver af disse isotoper, og opskriv de tre isotoper på formen A Z X. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. d) Som bekendt er atommassen i det periodiske system et vejet gennemsnit af masserne af alle de stabile og naturligt forekommende isotoper af det pågældende grundstof. I dette spørgsmål skal du kontrollere det tal, som du aflæste i spørgsmål c). Lidt nede på siden for magnesium kan du finde oplysninger om de stabile isotoper: Procentvis forekomst samt isotopens masse, regnet i units. Udregn det vejede gennemsnit af disse tre isotopers masse, idet du vægter med de relative forekomster. Får du det samme som i c)? e) Der findes også ikke-stabile isotoper af magnesium. For eksempel er Mg-29 med nukleontal 29 radioaktiv og henfalder ved β -stråling. Opskriv processen.

2 2 Erik Vestergaard f) Aflæs og nedskriv halveringstiden T 1 2 for isotopen fra spørgsmål e). Halveringstiden er den tid det tager før halvdelen af stofmængden er henfaldet. Halveringstiden kan bruges til at beregne, hvor meget af stoffet, der er tilbage til et givet tidspunkt t. Antallet af radioaktive kerner ( t ) til tiden t aftager eksponentielt. I t matematik ved vi, at en eksponentiel funktion er på formen ( t) = b a. Der findes imidlertid en formel, som er mere hensigtsmæssig, når man som her har opgivet halveringskonstanten. Det er: (1) 1 ( t) = T 2 hvor er antal radioaktive kerner fra start, dvs. til tiden t= (svarer til b-leddet), t er tiden og T 1 2 er halveringstiden. Hvis vi dividerer med på begge sider har vi følgende, hvor venstresiden kan tolkes, som den brøkdel af de radioaktive kerner, som er tilbage til tiden t (resten er henfaldet): (2) ( t) 1 = 2 Du skal bestemme, hvor stor en brøkdel (omregn eventuelt til procent) af de radioaktive kerner, som er tilbage efter 3 sekunder. Brug desuden solve til at bestemme, hvor lang tid der går, før der kun er 1% tilbage (brøkdel:.1). g) Hvor højt er smeltepunktet for magnesium, regnet i C? h) Aflæs densiteten af magnesium på det udskrevne ark. Hvor mange gange lettere er dette stof i forhold til jern? Jerns densitet er 7,9 g/cm 3. i) En terning, der består af magnesium, er 5 cm på hver led. Hvor meget vejer den? Hjælp: Husk, at masse er lig med massefylde (densitet) gange volumen: m=ρ V. 3 3 Pas på enhederne: 1 kg m = 1 g cm. Densiteten for magnesium har du fra spørgsmål h). j) Findes magnesium i det menneskelige legeme? Hvilken betydning har det? Bruges stoffet til noget, fx i industrien? Skriv en smule... t T 1 2 t 1 2 Opgave 3 Kig på det vedlagte kernekort. a) Hvor mange forskellige isotoper findes der af grundstoffet ilt (O), og hvor mange af dem er stabile? b) Forklar kort, hvorfor atomerne klumper sig sammen tæt på linjen med = Z? Altså: Hvorfor findes der ikke isotoper, hvor der er mange flere eller mange færre neutroner, end der er protoner? Dog bøjer klumpen af atomer lidt af fra linjen = Z for store atomnumre. Hvorfor?

3 Erik Vestergaard 3 Opgave 4 Radium blev opdaget og studeret af Marie Curie ( ). Hun fik obelprisen i fysik såvel som kemi, som den eneste nogensinde. Hun arbejdede med radium uden at kende dets farlighed. a) Betragt den radioaktive radium-isotopen 226 Ra. Find atomnummeret. Hvor mange neutroner og protoner er der? b) Brug kernekortet i denne finde ud, hvilken form for radioaktivitet Ra-226 har. Forklar, hvordan du finder ud af det.

4 Z KEREKORT eller sf Stabil + eller K eller + eller eller + eller K Proton stråling sf (Spontan fission) 4 Erik Vestergaard

5 Z Stabil + eller K eller + eller eller + eller K Proton stråling sf (Spontan fission) eller sf KEREKORT Erik Vestergaard 5

6 Z Stabil + eller K eller + eller eller + eller K Proton stråling sf (Spontan fission) eller sf KEREKORT 6 Erik Vestergaard

7 I 1 1,79 H hydrogen 3 6,941 Li lithium II 4 9,12 Be Beryllium Det periodiske system Tal øverst til venstre: atomnummer. Tal øverst til højre: atommasse i u. III IV V VI VII 5 1,81 B bor 6 12,11 C carbon 7 14,7 nitrogen 8 15,9994 O oxygen 9 18,998 F flour VIII 2 4,3 He helium 1 2,179 e neon ,99 a natrium 19 39,98 K kalium 37 85,467 Rb rubidium ,95 Cs cæsium 12 24,35 Mg magnesium 2 4,78 Ca calcium 38 87,62 Sr strontium ,34 Ba barium IIIa IVa Va VIa VIIa VIIIa VIIIa VIIIa Ia IIa 21 44,956 Sc scandium 39 88,96 Y yttrium 57138,955 La lanthan 22 47,88 Ti titan 4 91,224 Zr zirkonium ,49 Hf hafnium 23 5,942 V vanadium 41 92,96 b niobium 73 18,95 Ta tantal 24 51,996 Cr chrom 42 95,94 Mo molybdæn ,85 W wolfram 25 54,938 Mn mangan 43 Tc technetium ,21 Re rhenium 26 55,847 Fe jern 44 11,7 Ru ruthenium 76 19,2 Os osmium 27 58,933 Co cobalt 45 12,96 Rh rhodium ,2 Ir iridium 28 58,69 i nikkel 46 16,42 Pd palladium ,9 Pt platin 29 63,546 Cu kobber 47 17,868 Ag sølv ,967 Au guld 3 65,39 Zn zink ,41 Cd cadmium 8 2,59 Hg kviksølv 13 26,982 Al aluminium 31 69,723 Ga gallium ,82 In indium 81 24,38 Tl thallium 14 28,86 Si silicium 32 72,59 Ge germanium 5 118,71 Sn tin 82 27,2 Pb bly 15 3,974 P phosphor 33 74,922 As arsen ,75 Sb antimon 83 28,98 Bi bismuth 16 32,66 S svovl 34 78,96 Se selen ,6 Te tellur 84 Po polonium 17 35,453 Cl chlor 35 79,94 Br brom ,94 I iod 85 At astat 18 39,948 Ar argon 36 83,8 Kr krypton ,29 Xe xenon 86 Rn radon Fr francium 88 Ra radium 89 Ac actinium 15 Ha hahnium 14 Rf rutherfordium 16 Unh unnilhexium 17 s nielsbohrium 18 Hs hassium 19 Mt meitnerium halogener ædelgasser 7 alkalimetaller lanthanoider actinoider 58 14,12 Ce cerium 9 232,4 Th thorium 59 14,98 Pr praseodym , Pa protactinium 6 144,24 d neodym ,3 U uran 61 Pm prome -thium 93 p neptunium 62 15,36 Sm samarium 94 Pu plutonium ,96 Eu europium 95 Am americium ,25 Ga gadolinium 96 Cm curium ,925 Tb terbium 97 Bk berkelium ,5 Dy dysprosium 98 Cf californium ,93 Ho holmium 99 Es einsteinium ,26 Er erbium 1 Fm fermium ,934 Tm thulium 11 Md mendelevium 7 173,4 Yb ytterbium 12 o nobelium ,97 Lu lutetium 13 Lr lawrencium

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave Naturfag Supplerende materiale 5. udgave Uorganisk kemi Uorganisk kemi Atomets opbygning - en teori Alle ting omkring os, uanset form, farve og størrelse, er opbygget af bittesmå partikler. De kan ikke

Læs mere

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave Kemisk Reaktionslære 2.udgave ELO HARALD HANSEN Polyteknisk Forlag Kemisk Reaktionslære Copyright 1984, 1987 by Elo Harald Hansen and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1984 2. udgave, 1. oplag 1987

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Forord 3. Udgave. Januar 2012 Jørgen Christoffersen

Forord 3. Udgave. Januar 2012 Jørgen Christoffersen Forord 3. Udgave Denne udgave er en lettere revidering af 2. udgave. Afsnittet om radioaktivitet er forbedret ved indsættelse af et appendiks. Jeg takker lektor, dr.phil. Niels Grunnet for hjælp til udarbejdelsen

Læs mere

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling Røntgenstråling Baggrund Bølgelængden af synligt lys ligger i området 400-750 nm. Ting med en mindre rumlig udstrækning kan vi ikke se med vores blotte øje. Det betyder, at hvis vi vil se på hvilke atomer

Læs mere

Den kosmiske kalender

Den kosmiske kalender Den kosmiske kalender JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER Solsystemet Det første liv? Galakser JULI Eukaryoter DECEMBER 5 3 9 0 6 7 Den kambriske eksplosion 4

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Grundstofnavnenes oprindelse 2011

Grundstofnavnenes oprindelse 2011 Grundstofnavnenes oprindelse 2011 Nr. Symbol Dansk navn Engelsk navn Oprindelse 1 H Hydrogen (Brint) Hydrogen Gr. hydro, vand og genes, dannende 2 He Helium Helium Gr. helios, Solen 3 Li Lithium Lithium

Læs mere

Sporgrundstof definition:

Sporgrundstof definition: Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for

Læs mere

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion. Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for He, Se, Cr 3+ og F. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015 Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for C, P, Zn 2+ og I. 2% 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk

Læs mere

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete Platin komplekser i kampen mod kræft et eksempel på Koordinationskemi i aktion Pt DNA DK 1 Har som den eneste vundet Tour de France syv gange (fra 1999 til 2005) Lance Armstrong blev vist født på en cykel

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Økologi kemisk fingerprinting

Økologi kemisk fingerprinting Konference om fødevareautencitet: Mg P K B Mn S Cl Cu Zn Fe Ca Mo Ni 0 50 100 150 200 250 Mass (m/z) Økologi kemisk fingerprinting Søren Husted, Institut for Jordbrug og Økologi, IJØ, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Dagens program TIL GAVN FOR GARTNERE

Dagens program TIL GAVN FOR GARTNERE Dagens program Planteernæring og plantekvalitet - Inge ph styring Anne Pause Nye on site analysemetoder - Nauja Analysemetoder og laboratorier Inge 4-kar program Anne Planteernæring og plantekvalitet Inge

Læs mere

Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter

Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter Nils Bernth, Ole Christian Hansen, Steen Færgemann Hansen og Eva Pedersen Teknologisk Institut Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter,

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie.

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Sølvsmedeteknik Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Tidligere brugte man betegnelsen guld- og sølvsmed i flæng og et værksted fremstillede både smykker og

Læs mere

Metallernes atomare struktur og tilstandsformer

Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes struktur, opbygning og tilstandsformer For at få en forståelse af metallernes særlige måde at opføre sig på i forhold til andre materialer, er

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Del 2 Klassificering ADR 2005

Del 2 Klassificering ADR 2005 2.2.7 Klasse 7 - Radioaktive stoffer 2.2.7.1 Definition af klasse 7 2.2.7.1.1 Radioaktive stoffer er stoffer, som indeholder radionuklider, for hvilke såvel aktivitetskoncentrationen som den samlede aktivitet

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 pgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for, Al, e 3+ og Br. : [He]2s 2 2p 4 Al: [Ne]3s 2 3p 1 e 3+ : [Ar]3d 5 Br : [Kr] 1.2 Molekylorbitalteori.

Læs mere

Liste over affald, der er omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18 -Bilag III (»Grøn«liste) (1)

Liste over affald, der er omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18 -Bilag III (»Grøn«liste) (1) Side 1 af 14 Liste over affald, der er omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18 -Bilag III (»Grøn«liste) (1) Uanset om affald står på denne liste eller ej, må det ikke underlægges de generelle

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max.

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max. Udtagningsadresse: Raffinaderivej 2 Prøveudtagning: kl. 11:50 Analyseperiode: - 14.03.2013 AR-13-CA-00053773-01 EUDKVE-00053773 05377301 Enhed Kravværdier Prøve ID: 001999-30 Min. Max. Prøvens farve Farveløs

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Journal nr.: G207-06093-01 Side 1 af 1 03.07.2007

Journal nr.: G207-06093-01 Side 1 af 1 03.07.2007 G207-06093-01 Prøve ID: 3001 Tørstof 477000 mg/kg VV DS.204/NIR Cadmium

Læs mere

Del 2 Klassificering ADR et ikke-dispersibelt fast radioaktivt stof, eller. en lukket kapsel, der indeholder radioaktive stoffer.

Del 2 Klassificering ADR et ikke-dispersibelt fast radioaktivt stof, eller. en lukket kapsel, der indeholder radioaktive stoffer. Radioaktivt stof i speciel form: Enten: (a) (b) et ikke-dispersibelt fast radioaktivt stof, eller en lukket kapsel, der indeholder radioaktive stoffer. 2.2.7.2 Klassificering Specifik aktivitet af et radionuklid:

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08 Kapitel 72 JERN OG STÅL Bestemmelser 1. I dette kapitel og for så vidt angår nedenstående punkt d, e og f overalt i nomenklaturen forstås ved nedenstående betegnelser følgende: a»råjern«legeringer af jern

Læs mere

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS REFERENCEVÆRDIER 1 Indledning Ved bestemmelse af måleusikkerhed skal alle signifikante bidrag til usikkerheden inddrages. Et af usikkerhedsbidragene er, i hvilket omfang

Læs mere

L 201/36 Den Europæiske Unions Tidende 30.7.2008

L 201/36 Den Europæiske Unions Tidende 30.7.2008 L 201/36 Den Europæiske Unions Tidende 30.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 740/2008 af 29. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1418/2007 for så vidt angår procedurerne for eksport af affald

Læs mere

Røntgenanalyse af CO 2 neutrale brændsler

Røntgenanalyse af CO 2 neutrale brændsler Røntgenanalyse af CO 2 neutrale brændsler PSO-projekt nr. 5773 Projektmedarbejdere: Sten Frandsen, Teknologisk Institut Uwe Zielke, Teknologisk Institut Torben Nørgård, Teknologisk Institut Ivan Christensen,

Læs mere

ET LEVENDE PRØVEARKIV

ET LEVENDE PRØVEARKIV ET LEVENDE PRØVEARKIV Agnete Steenfelt Billedet er fra Grejsdalen i det centrale Østgrønland. Smeltevandet i elven er grumset af opslemmet forvitringsmateriale fra de omgivende fjelde. Mange af de undersøgelser

Læs mere

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 B.Malmgren-Hansen Formål: Screening af produkttyper hvor danske virksomheder har størst potentiale for udvikling/overførsel af teknologi til genanvendelse

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

HISTORIEN OM GRUNDSTOFFERNE. Illustrationer og tekst af Lars Kristensen

HISTORIEN OM GRUNDSTOFFERNE. Illustrationer og tekst af Lars Kristensen HISTORIEN OM GRUNDSTOFFERNE Illustrationer og tekst af Lars Kristensen 1 H Hydrogen Englænderen Henry Cavendish betegnes som opdageren af hydrogen i 1766. Franskmanden Jacques Charles fremstillede den

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

At læse det periodiske system

At læse det periodiske system t læse det periodiske system I ØR DURD, DOC, H.D., VI UC, SBH CHRIF, ÆSVJDR, I O- S, DSÆRR O FR RIBR, FYSI/ IÆRR Å SØDRVSO I R- HUS Fagundervisningen i udskolingen stiller store krav til eleverne, både

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Bio- Den lille kemitime. - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt

Bio- Den lille kemitime. - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt Bio- Den lille kemitime - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt Søren Husted, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Det Natur- og Biovidenskablige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Del 2 Klassificering ADR 2007

Del 2 Klassificering ADR 2007 2.2.7 Klasse 7 - Radioaktive stoffer 2.2.7.1 Definition af klasse 7 2.2.7.1.1 Radioaktive stoffer er stoffer, som indeholder radionuklider, for hvilke såvel aktivitetskoncentrationen som den samlede aktivitet

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, tirsdag den 17. december 2013 Side 1 af 17 sider Kursus navn: Uorganisk Kemi Kursus nr. 26173 Varighed: Hjælpemidler: 4 timer pgave 1, 2, 3, 4 og 5: Ingen

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2007R1418 DA 07.08.2012 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1418/2007 af 29. november 2007 om eksport

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 196/12 Den Europæiske Unions Tidende 24.7.2012 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 674/2012 af 23. juli 2012 om ændring af 1418/2007 om eksport til nyttiggørelse af visse typer affald til visse ikke-oecd-lande

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Atomkerner Atomkernen side 2 Radioaktive stråler side 3 Grundstofomdannelse ved α, β og γ stråling side 7 Radioaktivt henfald side 14 Fusion side 17 Anvendelse af radioaktiv

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Indholdsfortegnelse Kernefysik... 5 1. Facts om kernen i atomet... 5 2. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Elementerne et magisk kemisk show

Elementerne et magisk kemisk show Elementerne et magisk kemisk show Rolleliste (23 børn) Rolle Mendeleev Fortæller 1 Fortæller 2 Ukendt grundstof: Ge; Germanium N; Nitrogen Ukendt grundstof, He; Helium Fe, jern Mg, magnesium Sr, Strontium

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi

Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi Det Periodiske System Kemiske Forbindelser Reaktionsskemaer Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Facitliste PIRANA - FYSIK/KEMI

Facitliste PIRANA - FYSIK/KEMI Facitliste PIRANA - FYSIK/KEMI Facitliste Dette er facitlisten til Pirana - Fysik/kemi De fleste stykker i bogen har indlagt diverse tjek, så de rettes direkte i bogen. Facit på de stykker er ikke her

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.

Læs mere

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as

Læs mere

Klassificering af grønlistet affald under "transportforordningen" (forordning nr. 1013/2006) - en praktisk vejledning

Klassificering af grønlistet affald under transportforordningen (forordning nr. 1013/2006) - en praktisk vejledning Klassificering af grønlistet affald under "transportforordningen" (forordning nr. 1013/2006) - en praktisk vejledning Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2011 Indholdsfortegnelse Forord 1 Læsevejledning

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund) Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere