Elementer i skattereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elementer i skattereform"

Transkript

1 LIBA Kontakt: Lisbeth Baastrup - - Tlf: Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt afbalanceret med en højere grænse for, hvornår der betales topskat og et større beskæftigelsesfradrag. Herudover skal miljøet tilgodeses og ligningen skal være effektiv. I notatet analyseres en række elementer og temaer i den aktuelle skattedebat. _ Regeringens skattekommission, der har tidligere skatteminister Carsten Koch som formand, forventes at komme med sit forslag til skattereform den 2. februar FTF s forretningsudvalg har peget på, at en skattereform bør sigte mod at nedbringe skatten på arbejde, men samtidig bør der ikke være tale om ufinansierede skattelettelser. Der skal være en acceptabel fordelingsmæssig profil i reformforslaget og samtidig skal det tage hensyn til at miljøet og gøre skattesystemet robust i en globaliseret verden. FTF s forretningsudvalg har peget på en række elementer til videre analyse i FTF s sekretariat i forbindelse med arbejdet i forhold til skattekommissionen. Topskat Topskatten blev indført, som led i den skattereform Nyrup-regeringen lavede, i Ved sin indførelse var der godt personer, der blev omfattet af topskatten. Antallet af skatteydere, der nu betaler topskat, er, som det fremgår af tabellen, tæt på 1 mio. personer. Selv om andelen af topskatteydere kun udgør ca. 1/5 af det samlede antal skatteydere, er billedet naturligvis anderledes, hvis der måles op mod antallet af lønmodtagere. Her skønnes andelen af lønmodtagere, der betaler topskat i 2007, at nå ca. 42 pct. 1 Topskatten er således ikke en skatteform, der er forbeholdt de rigeste, idet også mange almindelige lønmodtagere nu betaler topskat. En FTF-analyse viser, at i 2005 var der 40 pct. af FTF ere, der betalte topskat og de betalte i gennemsnit kr topskat. 2 1 Kilde: Flere og dygtigere hoveder, DJØF s forslag til en robust finansiering af velfærdssamfundet. 2 Kilde: FTF-Notat FTF ernes skatteforhold Notat Side 1

2 Topskatteydere Antal af alle skattepligtige, pct. Alle skattepligtige Topskatteydere Personer Topskatteydere Antal af alle skattepligtige i pct * * * Kilde: : Optællinger i SKAT's registre. * : Skøn på basis af lovmodelberegninger på 2006oplysninger fremregnet med august 2008-forudsætninger Det er ofte topskatten, der er i fokus, når der tales om at lette skatten på arbejde. Det kan enten ske ved, at grænsen for, hvornår der skal betales topskat, rykkes, eller ved at topskattesatsen sættes ned. Eventuelt en kombination af de to muligheder. En af de helt store fordele ved at vælge at hæve topskattegrænsen, er, at effekten er stor i forhold til at begrænse antallet af skatteydere, der skal betale topskat. Stigning i grænse Reduktion i antal topskatteydere Provenutab personer Pct. Mia. kr Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag, 2008 Notat Side 2

3 Hvad der også taler til fordel for ændring af topskattegrænsen er, at der er begrænset fordelingspolitisk effekt på grund af, at de fleste kun betaler en relativ begrænset topskat. Det kan også ses af, at et selv et begrænset løft i topskattegrænsen vil bringe mange ud af topskatteområdet. Vælges derimod at sænke topskattesatsen, vil de meget rige få de største lettelser, mens lettelsen for de der kun betaler et lille beløb i topskat, naturligvis vil være begrænset. DØR har i sin seneste rapport 3 beregnet de såkaldte Gini-effekter af forskellige typer skattelettelser. Gini-effekten måler uligheden i indkomster. Jo højere Gini-effekt, jo mere ulighed. DØR har således beregnet at Gini-effekten stiger mindre ved forhøjelse af topskattegrænsen frem for ved at sænke topskattesatsen. I den sammenhæng er det derfor også relevant at se på effekterne i forhold til arbejdsudbuddet i forhold til, om der vælges at hæve grænsen eller sænke satsen. Argumentationen for at lette skatten på indkomst er netop, at det skal øge arbejdsudbuddet. Der argumenteres med, at når der betales mindre skat af den sidst tjente krone vil det få folk til at arbejde mere. I forhold til topskatten, er det primært den såkaldte timeeffekt, der er på tale, altså at de, der allerede er i arbejde, vil vælge at arbejde mere. Skattelettelser, der skal få folk udenfor arbejdsmarkedet til at træde ind, altså opnå en deltagelseseffekt, opnås primært ved at ændre på bundskatten eller give større beskæftigelses- eller personfradrag. Det er op til skattekommissionen at komme med reformforslag, men der er allerede mange bud på, hvad effekten på arbejdsudbuddet vil være, lige fra at en skattenedsættelse vil være mere end selvfinansierende, til at effekten vil være ganske begrænset. Imidlertid tegner der sig, både i analyser fra Finansministeriet, Det økonomiske Råd og AErådet, et billede af, at arbejdsudbudseffekten er størst ved at hæve skattegrænserne frem for at sænke satserne. Det skyldes, at effekten falder med stigende indkomst, altså at de rigeste reagerer mindst på skattenedsættelse i forhold til at øge deres arbejdsudbud. Men selv om der er enighed om, at der opnås en effekt på arbejdsudbuddet af en skattelettelse, er der meget uenighed om størrelsen af denne. Hverken AErådet, DØR eller Finansministeriet når de samme resultater. Det er gældende uanset om der tales om timeeffekt eller deltagelseseffekt. Man kan nemlig opdele den samlede effekt i to: en substitutionseffekt, hvor mindre skat tilskynder den enkelte til at arbejde mere eller en indkomsteffekt, hvor skattelettelsen betyder, at den enkelte kan arbejde mindre for at opretholde samme indkomst. Spørgsmålet er så, hvilken effekt der er størst. Netop fordi størrelsen på de dynamiske effekter er så usikre, kan det diskuteres, om de bør indgå i finansieringen af skattereformen. Hvis skattereformen finansieres via andre skatter, 3 Dansk Økonomi, Efterår 2008 Notat Side 3

4 således at den er fuld finansieret ved gennemførslen, vil eventuelle dynamiske effekter betyde et øget skatteprovenu fremover. De kan så efterfølgende enten anvendes til yderligere skattenedsættelser eller forbedring af de offentlige finanser og velfærden. DØR har i sin rapport fra efteråret 2008 peget på, at overvurderes arbejdsudbudseffekten af skattelettelse risikere man, at skulle skride til skattestigninger senere hen, hvis reformen dermed bliver underfinansieret. Alternativt vil det gå ud over den finansielle holdbarhed. Boligbeskatning og rentefradrag I skattekommissionens kommissorium indgår, at der ikke må indgå ændringer i ejendomsværdiskatten. Uagtet heraf, er der dog fra flere sider peget på, at der kan tilvejebringes et relativt stort provenu ved at fjerne den rabat på ejendomsværdiskatten, der gives til boligejere, der har købt deres bolig før I forbindelse med at ejendomsværdiskatten blev indført 1.juli 1998 i den såkaldte pinsepakke, fik de daværende boligejere en rabat i forhold til fremtidige boligejere. Efter beregninger foretaget i skatteministeriet, vil det give et merprovenu på mellem 1.2 mia. kr. og 3 mia. kr., hvis personer, der har erhvervet deres bolig før , betalte 1,0 pct. i ejendomsværdiskat i lighed med andre boligejere, frem for 0,8 pct., som det er tilfældet nu. Nedslaget blev givet for at kompensere de daværende ejere mod følgerne af indførslen af ejendomsværdiskatten, som man forventede ville blive et fald i ejendomspriserne, men siden er ejendomspriserne steget væsentligt, hvilket i høj grad er kommet denne gruppe til gode. Selv de seneste års fald, opvejer langt fra de stigninger der er opnået siden Der er ligeledes nedslag i ejendomsværdiskatten for personer over 67 år, som står i kontrast til de værdigevinster, denne gruppe også har fået i forbindelse med de kraftige stigninger på fast ejendom. Denne rabat kunne enten afskaffes eller der kunne vælges en model, hvor der sker indefrysning, ligesom det er tilfældet med ejendomsskatten. Men der er jo andre beskatningsformer, der relaterer sig til boligen, som kan anvendes, hvis ejendomsværdiskatten fredes. Det økonomiske Råd beskrev i sin rapport om Dansk Økonomi, Efterår 2005, hvorledes en kapitalgevinstbeskatning ville indbringe et provenu på mia. kr. alt efter, hvorledes ordningen udformes, fx at der kun skal svares kapitalgevinstskat når gevinsterne udtages til forbrug. Det ville derudover dæmpe prisstigningerne på fast ejendom og de forbrugsmuligheder der lå heri. Det økonomiske Råd beskrev forbrugsmulighederne, som værende særdeles ulige fordelt, med store gevinster til grupper med de højeste indkomster og kun små gevinster til grupper med lave indkomster. Notat Side 4

5 Ejere af fast ejendom subsidieres via skattesystemets mulighed for at fradrage renteudgifter. Skønt fradragsværdien er blevet væsentligt udhulet gennem tiltag i de seneste årtiers skattereformer, er der dog stadig et stort provenutab for statskassen, da der fratrækkes væsentligt flere private renteudgifter end der beskattes renteindtægter, jf. tabel mia. kr. Private renteindtægter Private renteudgifter -66,8-67,3-75,6-93,8-106,2-111,6 Kilde: Skatteministeriet, Provenueoversigt, Indkmstskatter mv Imidlertid vil ændringer i renteudgifter ikke kun ramme boligejernes lån, men også andre former for lån, og det vil formentlig være nødvendigt med en relativ lang overgangsperiode for ikke at ryste for mange personernes private økonomiske planlægning. Miljøafgifter Samlet set giver indirekte skatter, som miljø- og energiafgifter er en del af, et provenu på 314,0 mia. kr. i 2008 ifølge Økonomisk Redegørelse fa maj Heraf stammer 42 mia. kr. eller 13,4 pct. fra miljø- og energiafgifter. Man bruger af og til miljø- og energiafgifter til at måle det grønne skattetryk, altså hvor stor en del af BNP, de udgør. Det grønne skattetryk har været faldende i denne regerings tid, hvilket skyldes, at en række af disse afgifter er blevet låst med skattestoppet på et fast krone/øre beløb og derfor udhules med prisudviklingen. Det grønne skattetryk nærmer sig 3,0 pct. af BNP fra ca. 3,7 pct. i 2002, som har været det hidtil højeste niveau. Provenuet fra miljø- og energiafgifter kunne ifølge beregninger fra AErådet øges med 11 mia. kr., alene ved at niveauet for disse afgifter blev ført tilbage til samme niveau, som før skattestoppet. Fordelen ved at øge afgifter på energi og miljø er, at der er adfærdsregulerende effekter, som ganske vist gør provenuet lidt mindre end ellers, men som gavner miljøet. Ulemperne ved energi- og miljøafgifter er imidlertid, at de vender den tunge ende nedad dvs. belaster grupper med de laveste indkomster mest. Der kunne dog eventuelt kompenseres herfor ved at ændre afgiftsudformningen, så lavindkomstgrupperne slap billigere. Fradrag for faglige kontingenter og a-kassebidrag For at ligestille lønmodtagere og erhvervsdrivende har lønmodtagere mulighed for at fratrække udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i lighed med, at erhvervsdrivende kan fratrække udgifter til at drive deres virksomhed. Det betyder blandt andet at lønmodtagere kan fratrække udgifter til faglige kontingenter og a-kassebidrag. I 2004 var det Notat Side 5

6 samlede beløb, der blev fratrukket på selvangivelsen for indbetalinger til faglige kontingenter og a-kassebidrag 24,2 mia. kr. Med en skatteværdi på ca. 1/3 betød det et samlet mindreprovenu på ca. 8. mia. kr. Til sammenligning var det samlede mellemskatteprovenu samme år på godt 7 mia. kr. og topskatteprovenuet på ca. 14. mia. kr. Transportfradrag Blandt lønmodtagerfradrag kan afskaffelse af transportfradraget medvirke til at finansiere nedbringelsen af indkomstskatten. I forhold til, at argumentationen for transportfradraget er forøgelse af mobiliteten, er der formentlig interesse i at fastholde det, også uden for lønmodtagerkredsen. Det samlede fradragsbeløb var i 2004 knap 10 mia. kr., der med en skatteværdi på ca. 1/3 gav et provenutab på godt 3 mia. kr. Fradrag for pensionsindbetalinger Pensionsindbetalingerne er steget væsentligt de seneste år og i 2005 var de samlede indskud på arbejdsmarkedspensionerne og de frivillige indbetalinger tilsammen på godt 99 mia. kr. Det svarer til en stigning på ca. 25 pct. fra 2002, hvor indbetalingerne var på ca. 80 mia. kr. Antal personer og samlede pensionsindskud i fordelingsanalysen for 2005 Personer der har indskudt på en pensionsordning i 2005 Antal personer (1.000) Pensionsindskud Mio. kr. Begrænsning af mulighederne for at fratrække indbetalinger til pension er et element, der ofte bringes på banen i forbindelse med at skaffe finansiering til en nedsættelse af skatten på arbejde. Både Socialdemokratiet og Det radikale Venstre har tidligere peget på en finansieringsmulighed i begrænsning af fradragsmuligheden og AErådet og DØR har i deres beregninger af, hvordan nedsættelse af indkomstskatten kan finansieres, også kigget på pensionsindbetalingerne. Arbejdsgiveradministrerede ordninger Løbende udbetaling Privattegnede ordninger Løbende udbetaling Samtlige fuldt skattepligtige Kapitalpension Kapitalpension Tjenestemandsansatte ATP I alt med indskud på pensionsordning I alt uden indskud på pensionsordning Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i Da analysen er stikprøvebaseret, er der beskedne afvigelser i sumtallene i forhold til totaloptællingen i CPS. 1) Det bemærkes, at en større andel af befolkningen er omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger end dem, der indbetalte hertil i bl.a. som følge af karensbestemmelser m.v. for pensionsindbetalinger på visse aftaleområder. Kilde: Skatteministeriet, Tal-Statistik, Skatter og afgifter Notat Side 6

7 Når der tales om at indføre en grænse for fradrag i pensionsindbetalinger er det ofte en grænse på kr for indbetalinger til løbende ordninger, der nævnes. I 2005 var der ca personer, der indbetalte over kr til pension, hvis ATP indbetalinger ikke medregnes. Regnes ATP-indbetalinger med, drejer det sig om personer. Blandt de personer var den gennemsnitlige indbetaling godt kr , hvilket betyder en samlet indbetaling på godt 29 mia. kr. AE-rådet peger på, at begrænsning af pensionsindbetalingerne er specielt godt til at finansiere en lettelse af indkomstskatten, fordi det rammer højindkomstgrupperne mest. Det skyldes at netop muligheden for at fratrække pensionsindbetalinger i topskatten har drevet stigningen i frivillige pensionsindbetalinger. Så hvis der skal findes finansiering til at lette topskatten, er netop loft over pensionsindbetalinger godt, idet de, der får skattelettelsen, også rammes af indbetalingsloftet. AE-rådet har beregnet, at et loft for skattefradrag for indbetalinger til løbende pension på kr vil give et merprovenu på omkring 3 mia. kr. Det svarer til, at det vil kunne finansiere et løft i topskattegrænsen på kr Der er dog en række argumenter mod at indføre et sådan loft, blandt andet, at det vil ramme personer med store udsving i deres indkomster (fx selvstændige). Det vil ske, fordi med de svingende indkomster følger, at de også har store udsving i deres pensionsindbetalinger. Blandt de personer med indbetalinger over kr til pension inkl. ATP var 16 pct. selvstændige. 31 pct. var funktionærer på højt niveau. Frynsegoder, herunder sundhedsforsikringer Skatteministeriet har skønnet at provenutabet på skattefrie frynsegoder var på ca. 1,7 mia. kr. i Heraf regnes med, at alene skattefrie sundhedsforsikringer udgør 645 mio. kr. af provenutabet i Både hvad angår sundhedsforsikringer og andre skattefrie frynsegoder er der en stigende tendens. Udbredelsen af frynsegoder er overvejende til højtlønnede grupper. I forhold til de skattefrie frynsegoder beror det på et skøn, men hvad angår frynsegoder med oplysningspligt, som fx fri bil, fri bolig og lign. tegner der sig, ifølge en undersøgelse fra AE-rådet, et billede af at frynsegoder for ¾ vedkommende gives til mænd og at kun 3 pct. gives til erhvervsaktive med under kr i indkomst. Notat Side 7

8 Særtilskud og særlige beskatningsregler Regeringen har i sin Redegørelse om Erhvervsstøtte 2007 opgjort den samlede erhvervsstøtte til 21,5 mia. kr. i Deraf uddeles de 9 mia. kr. via finansloven, mens de resterende 12,5 mia. kr. gives i form af skatteordninger. Største skatteudgifter i tilknytning til erhvervsstøtte fordelt på formålskategorier i 2007, mio. kr. Branchestøtte i alt Grundværdi, produktionsjord Aviser og blade - moms DIS-ordningen 625 Energi- og miljøstøtte i alt Kraftvarme Vedvarende energi Proceslempelser 400 Forskning og udvikling i alt Forsøg og forskningsaktivitet Forskere og nøglemedarbejdere 325 Generel investeringsfremme i alt 550 EDB-software 350 Undersøgelse af nye markeder 100 Små og mellemstore virksomheder i alt 350 Momskredittid, landbrug og mindre byerhverv 350 Uden kategori i alt 250 Gratisaktier 100 Aktieoptioner til medrbejdere 50 Individuel aktieløn 50 Erhvervstøtte i form af skatteudgifter i alt Kilde: Redegørelse om erhvervsstøtte 2007, Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervslivet har i denne regerings periode fået skattelettelser flere gange. AE-rådet har opgjort det til i alt 4,6 mia. kr., hvoraf en stor del stammer fra overkompensation i form af lettelse af selskabsskatten i forbindelse med andre tiltag. Notat Side 8

9 Skattelettelser til erhvervslivet, mia. kr. Mia.kr. Lavere selskabsskat i 2005, netto overkompensation 1,5 Lavere selskabsskat i 2007, netto overkompensation 0,7 Lettelser til landbruget 1,1 Beskatning af rederier 0,2 Lempelse af momsafregning 0,2 Ændret kraftvarmebeskatning 0,2 Afskaffelse af arbejdsmiljøafgift, netto 0,3 Strukturtilpasninger 0,1 Generationsskifte 0,1 Ophævelse af energi af visse mineralolieprodukter 0,1 Øvrige lettelser 0,1 I alt 4,6 Kilde: AE-rådet Samlet er der altså, i form af skattebegunstigelser og skattelettelse der evt. kan tilbagerulles, mulighed for i erhvervsbeskatningen at finde elementer, der kan bidrage til at finansiere lettelser i skatten på arbejdsindkomst. Det har fx AE-rådet og andre har peget på til finansiering af en skatteomlægning. Kapitalafkast Beskatningen af kapitalafkast afhænger af, hvilken type kapital, der er tale om. Fast ejendom beskattes i Danmark meget lempeligt, hvilket også er tilfældet for pensionsafkast. Pensionsafkastbeskatningen, PAL-skatten, er på 15 procent, mens andre former for afkast beskattes efter reglerne for indkomstskat, dvs. som positiv kapitalindkomst. Der er således en skævhed i beskatningen af afkastet fra hhv. bolig, pension og andet afkast. En tilnærmelse af skattesatserne for de forskellige afkastformer er blevet forslået til finansiering af lettelse på skatten på arbejdsindkomst. Ulempen er, at det kan skade pensionsopsparingen, hvis afkastbeskatningen sættes op. Derudover synes skatten på fast ejendom i henhold til Skattekommissionens kommissorium at være fredet. Skattetænkning og skatteunddragelse Der er sket store omlægninger i skatteadministrationen i de senere år. Det har betydet at skatteligningen er blevet centraliseret og der er sket betydelige personalereduktioner. Begrundelserne for personale reduktionerne er, dels at der kan spares via centraliseringen, dels at der kan hentes besparelse via bedre teknologi. Fra 2006 til 2012 skal det samlede antal Notat Side 9

10 årsværk således, ifølge regeringens forslag til finanslov 2009, reduceres med ikke mindre end 26 procent, jf. tabel. Personale i Skat Personale i alt (årsværk) Kilde: Forslag til finanslov 2009 Det er tvivlsomt, om der med så kraftige reduktioner af personale i skatteligningen, stadig kan sikres, at der sker en effektiv ligning, eller om personalereduktionerne faktisk betyder at skatteunddragelse har gode vilkår. Det kan i sagens natur være svært at måle størrelsen af skatteunddragelser, men sandsynligvis vil der være gevinster at hente, hvis der satses på en mere effektiv ligning ved at indsætte tilstrækkelige personaleressourcer, frem for at fortsætte nedskæringerne. Notat Side 10

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

En social retfærdig skattereform

En social retfærdig skattereform En social retfærdig skattereform DSUs på bud et mere socialt afbalanceret og retfærdigt skattesystem Vedtaget af landsledelsen søndag d. 11. januar 2009 Indledning Det danske velfærdssamfund koster penge.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir IV Fordelingsmæssige konsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.IV Arbejdspapir

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning

Læs mere

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere