Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune

Transkript

1 Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Rådmand Mai-Britt Iversen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Centerleder Denise Bakholm Center for Tværfaglig Forebyggelse, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

2 Den politisk røde tråd Vores tværprofessionelle samarbejde i fag forvaltningerne Eksempler på det tværprofessionelle samarbejde og ledelse heraf Vores erfaringer med samarbejdet Spørgsmål

3 Tværprofessionelt samarbejde Andy Højholdt, Metropol, lektor og cand.scient.soc. Den tværprofessionelle praktiker (2010). At fokus i et tværprofessionelt samarbejde ikke kun er på fagligheden, men også på normer, vaner, værdier og holdninger hos de involverede professioner (2010)

4 Eksempler hvor vi arbejder tværprofessionelt i hverdagen på dagtilbud/skole/fritid: Trivselsforum Forebyggelsesseminarer Flygtninge Udviklingsstrategien

5 Trivselsforum Oprettet under sundhedsloven, som: En generel indsats der retter sig mod alle børn og unge, samt deres forældre, med hensyn til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og trivsel En Indsats, der tager sigte på de børn og unge, som er truet på deres trivsel socialt og følelsesmæssigt Deltagere: Skoleleder, trivselsperson, PPR-medarbejder, FC medarbejder, sundhedsplejerske, rådgiver fra Familiegrupperne, SSP-medarbejder. Ad-hoc: Klasselærer, DUS-medarbejder, UU Målgruppe: Børn i den skolepligtige alder

6 Forebyggelsesseminarer Indsatsen er startet i 2014, og er en del af kommunens samlede rusmiddelstrategi Seminarerne anvendes på ALLE folkeskoler i Aalborg Kommune. Ca elever gennemgår undervisningen hvert år Seminarerne fordeles på to indsatser: Forebyggelse af alkohol og rygning på 6. årgang Forebyggelse af rusmidler på 8. årgang Aalborg Kommune er en af de få kommuner i Danmark, hvor der foretages obligatorisk forebyggende undervisning af unge

7 Flygtninge Der er etableret et flygtningeteam i samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Flygtningeteamets formål er at sikre en helhedsorienteret koordinering, samt en tværfaglig vurdering af den enkelte families behov for forebyggende indsats ved ankomsten til Aalborg kommune. Flygtningeteamet koordinerer og udvikler opstart i dagtilbud og skole, sundhedstilbud, fritidstilbud og øvrig indsatser, samt arrangerer fælles uddannelse af frontmedarbejdere.

8 Udviklingsstrategien skal: Danne rammen om indsatserne på børne- og ungeområdet i årene Samle politikker, strategier og handleplaner nationale såvel som lokale og sikre en rød tråd på tværs af fagområder og indsatser Gøre op med den opdelte tænkning omkring det generelle (småbørns- og skoleområdet), der forebyggende (sundhedspleje, tandpleje, tværfaglige teams mv.) og det foranstaltende område (foranstaltning efter serviceloven)

9 Spor 2 Styrk det tværprofessionell e samarbejde Fællessprog, fælles forståelse og et fælles begrebsapparat (understøttes bl.a. af På tværs håndbogen og trivselsforum) Fokus på at understøtte, at børn og unge kan blive i deres nærmiljø og bevare (udbygge?) deres sociale netværk Fokus på samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger. Fokus på indsats for hele familien frem for det enkelte barn

10 Hvad kalder det så på af faglig ledelse og ledelses strategier... Den aktuelle organisatoriske udfordring: at koble hierarki, matrix og netværk

11 Eksempelvis Ungdomsringen, Copenhagen Business school og Center for Tværfaglig forebyggelse Fritidscentrene har en særlig forpligtigelse i forhold til udsatte børn og unge, ligesom de forventes at samarbejde med SSP, UU, ungdomsuddannelserne, den boligsociale indsats samt mange andre aktører i børn og unges liv, eksempelvis foreningslivet. Fritidscentrene er forpligtiget på samarbejde med de lokale folkeskoler, idet fritidscentrene er entreprenører i folkeskolen

12 Projekt Strategisk Pædagogisk Ledelse i nye pædagogiske landskaber har til formål: At styrke den strategiske ledelseskapacitet hos den enkelte leder af et fritidscenter. At styrke det samlede ledelsesteam i Fritidscentrene ift. de ledelsesudfordringer som fremkommer med de nye idealer for ledelse. At styrke det strategiske sprog og handlingen i en sammenhæng af forvaltning og institutioner, der søger efter nye potentialer på tværs af organisatoriske grænser.

13 En vej at gå Grænsekrydsende ledelse kan forstås som evnen til at skabe kurs, koordinering og ejerskab på tværs af organisatoriske grænser til understøttelse af højere visioner og mål (Ernst & Chrobot-Mason, 2011:2).

14 Grænsekrydsende ledelse i hverdagen Ledelse af grænsepraktikker Agerer buffer, der etablerer tryghed og tillid mellem personer og grupper Reflekterer og opfordrer til videndeling og perspektivbevidsthed reflekterer over grænser fra begge sider skaber grundlag for øget forståelse og respekt mellem personer og grupper Fællesskabende ledelse Bygger broer på tværs af adskilte praksisfællesskaber fx skabe attraktive åbne mødestrukturer Mobiliserer fælles mening og identitet på tværs af personer og grupper skaber meningsfulde fælles mål og værdier, der kan samle organisationen Horisontudvidende ledelse Knytter bånd arbejder løbende med balancen mellem intern differentiering og integration og tydeliggørelse af gensidig afhængighed til omverdenen. Bringer den ydre verden ind bringer multiple personer og grupper sammen, og arbejder kontinuerligt på udvide gruppens horisont og helhedsforståelse gennem grænsepraktikker (Ernst & Chabot-Mason, 2011)

15 Relationel koordinering Opbygning af faglige og sociale relationer præget af: Fælles sprog og viden Fælles mål Gensidig respekt Faggruppe 1 Kommunikation og samarbejde: Timing Faggruppe 6 Kerneopgaven Faggruppe 2 Hyppig Præcis Faggruppe 5 Faggruppe 3 Problemløsende Faggruppe 4 (Jody Hoffer Gittel, 2010)

16 Centrale barrierer Bureaukrati og administrative grænser Modstridende mål og interesser faggruppeinteresser, afdelingsinteresser, økonomiske interesser Ledelses- eller incitaments strukturer belønner ikke tværgående adfærd Silotænkning og afdelingsegoisme psykologisk behov for at skabe tryghed gennem håndterbare grænser Forskelle i værdier, kulturer og arbejdsidentiteter giver anledning til tværsektorielle konflikter (Claus Elmholdt, Lektor i ledelsespsykologi v/aalborg Universitet)

17 Fra ledelse som position til ledelse som proces Erfaringerne er gode fra Aalborg. Vi er kommet langt. Der er etableret et stærkt VI Deler udfordringer og lærer af hinanden Vi kan se det nytter Vores ledere er på vej med fælles retning, koordinering og gensidig forpligtigelse mere end nogensinde

18 Dette kræver af os, at vi: Er i tæt dialog med politikerne, og tydelig ledelse ind af, til siden og ud af.. (Eks. udvidet lederteams..) At lederne ude i yderste position med borgerkontakten er kommunikative og opfindsomme At de faglige organisationer er vores medspillere og inspirerer Er i tæt samarbejde med uddannelses institutionerne, f.eks. Universiteterne, UCN, CBS, og andre virksomheder