Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt"

Transkript

1 TÅRNFALK FALCO TINNUNCULUS COMMON KESTREL - TURMFALK Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr Af Benth Micho Møller Indledning: Inden opsætning af redekasser i 9, var området undersøgt for alle ynglende rovfuglearter under SAS-projektet under DOF-Rovfuglegruppe og områdets Tårnfalke-bestand var godt kendt i hovedparten af opsætningsområdet.(møller og Klarskov, 97). Redekasseopsætningen påbegyndtes i område I (se figur.) og herefter udvidet til Ia og II for til sidst med en mindre udvidelse i område III. Område III er ikke sammenhængende med øvrige områder. Redekasser blev produceret af Benth Micho Møller og Søren Klarskov Pedersen fra 9 og frem til 99, og ophængtes om efteråret inden den kommende ynglesæson. Opsætning af redekasser blev udført ovennævnte samt Bent Stovgaard, Munke-Bjergby og Uffe Rasmusen, Karrebækstorp. Under opsætning af redekasser, blev der fundet allerede opsatte redekasser af private f.eks. i haver, på landbrugsbygninger eller på master ofte stående frit i landskabet. Der er ikke opsat redekasser på el-master eller højspændingsmaster. De private opsætningssteder indgår ikke i vores undersøgelser, men i tilfælde, hvor det har været muligt er antallet i visse år af andre ynglepar end dem i vores redekasseprojekt registreret, for at kunne danne os indtryk af øvrige bestand af Tårnfalk (se Tabel ). Opsætningsområdet Opsætningsområdet er område fra Korsør til Slagelse og syd på sydkysten af Sjælland (Stigsnæs) (Område I), et område begrænset af vejene mellem Slagelse - Boeslunde- Dalmose Slagelse (Område Ia), Område II nord for hovedvej fra Bjernede Munke-Bjergby Ruds-Vedby Slagelse Sorø og Område III ved Saltø-Karrebæksminde-Karrebæk Plantage Menstrup syd for Næstved-Skælskør hovedvejen. (se figur. ). Mellem disse områder findes et andet redekasseprojekt oprettet af Johannes Bang allerede i starten af 90erne - Område JB). Tårnfalke-bestand fra dette område indgår ikke i det her omtalte projekt. Omr.I naturlig rede Omr.I privat kasseopsæt.) Omr.I Projekt Omr.Ia naturlig rede Omr.Ia privat kasseopsæt.) Omr.Ia Projekt Omr.II naturlig rede Omr.II privat kasseopsæt.) Omr.II Projekt Omr.III naturlig rede Omr.III privat kasseopsæt.) Omr.III Projekt Bestand Nat.+privat Bestand Nat+privat+proj Før Tabel. Oversigt over ynglende Tårnfalk i naturlige, private redekasser og projektets redekasser. Ikke alle år har kunnet sammentælles idet den naturlige bestand ikke er optalt. redekasser

2 Redekasser og deres benyttelse Tabel viser med al tydelighed, at i de første år syntes behovet for egnede ynglesteder for Tårnfalken er være meget stor, idet 7-7% af de opsatte redekasser blev beboet med Tårnfalk (se tab. Og fig.7) og at i gennemsnit % af kasserne blev beboet af Natugle, således at -9% af de opsatte redekasser var beboet (se tabel ). En del af de ynglende Tårnfalke formodes at være indflyttere fra naturlige redesteder, som gamle Gråkrage og Husskade reder. Umiddelbart viser optællinger fra redekasseopsætning samt fra

3 Husskade reder. Umiddelbart viser optællinger fra redekasseopsætning samt fra årene 99, 996 og 997 at bestanden er steget fra 0 par til mellem 7-6 par. Det svarer til en stigning nær det dobbelte. Der foreligger ingen oplysninger af kuldstørrelse i naturlige og private redekasser. TÅRNFALK Antal % beboede NATUGLE Antal % beboede % beboede F.tinnunculus redekasser redekasser S.aluco redekasser redekasser redekasser med Tårnfalk med Natugle ÅR ÅR 99 7,6 99, 9, , 990 6,7,9 99 7, 99,, , ,7,9 99, 99 0,0 7, , 99 7, 7, , 99 7,0 6, , , 79, 997 7, ,, Tabel : Redekasser opsattes fra efteråret 9 og i årene frem til 996. Tabellen viser antal redekasser og beboelsesprocent af Tårnfalk Falco tinnunculus og Natugle Strix aluco og den procentiske andel af alle anvendte redekasser. Bestanden Den forsatte opsætning af redekasser i de områder i årene øgede ikke bestanden nævneværdigt. Antallet af redekasser blev i denne års periode mere end fordoblet fra til 7 redekasser (se figur ), og andelen af redekasser beboet af Tårnfalk faldt til omkring 0%, men bestanden var den trods alt stigende i perioden, men ikke nær så voldsomt i de første opsætningsår (Figur ). Antal opsatte redekasser fra 99 til A n t a l Figur : Illustrerer antallet af opsatte redekasser klar til ynglesæson i årene 99 til 997. Fra 99 til 996 ses en jævn stigning fra til 7 par med mindre nedgang i 99. I tabel. ses at den samlede bestand i områderne stort set er uforandret fra 99 til 996 og 997, hvor der er registreret både naturlige ynglende, ynglende i private redekasser og i projektets redekasser.

4 Ungeproduktion i de opsatte redekasser Ungeproduktion har været meget stabil i årene med et gennemsnit over perioden på,9 unge/kontrolleret kuld. Dog var 996 og 997 ekstrem gode år for Tårnfalken i opsætningsområdet med henholdsvis,66 og,7 unger/kontrollerede kuld. Kuldstørrelse er lidt større end andre undersøgelser i samme periode (Jørgensen 97, Bomholt 009), men i disse tal indgår også naturligt ynglende Tårnfalke. Da det er en almindelig antagelse, at kuldstørrelse hos naturlig ynglende Tårnfalk får mindre kuld end kuld i de beskyttede redekasser, kan det forklare den pæne gennemsnitskuldstørrelse. (Tabel ) Antal ynglepar i årene Par Sand+Sikre par 7 Sikre par Sand+Sikre par Sikre par Figur. Illustrerer bestandsudvikling i de opsatte redekasser i årene TÅRNFALK F.tinnunculus Antal mark. tert. v.kass e Antal Par registr. pull. Antal par med kendt ungeproduktion og kuldstørrelse (ringm.)** Ukendt ungetal Kuld Par Pct.% Antal Gen.. Unge/par Kuldstør med unger i alt med Misl. unger unger kuld ÅR ,09,7, ,69,0, ,69 6,, ,70 77,, 99 6,6 7,,7 99 9, 9,, ,,9,6 996,6,, ,67,00,7 I alt ,6,9,9 Tabel : Tabellen angiver antallet af Tårnfalkespar ved kasseopsætningsstedet. Få par markere territorium ved en redekasse (Antal mark.tert.v.kasse), antal par med ukendt ungetal ** samt par med kendt ungetal (ringmærkning eller anden kontrol). Endvidere angives antal kuld, par med unger, % mislykket kuld, antal unger, gennemsnitlig kuldstørrelse og gennemsnit for ungeproducerende par.

5 antal kuld efter størrelse 0 0 antal Kuldstørrelse Figur. Illustrerer kuldstørrelse i årene Kuldstørrelse på unge er slet ikke registreret i 9 kontrollerede kuld og antallet kuld og unger er også forbløffende ringe repræsenteret (9 kuld af 9 kuld). Kuld på 6 udgør knapt / af de kontrollerede kuld. ene 99, 9, 9 og 996 var ekstrem gode år for Tårnfalken i redeopsætningsområdet i det der både blev konstateret kuld på både 7 og unger i flere af disse år. (Figur og tab. ).) Mislykkede yngleforsøg i % 0,00,00 % 6,00,00,00 0, Figur. Illustrerer den procentiske andel af mislykkede kuld i årene Andelen af mislykket yngel er også meget lav (6,6% i gennemsnit i årene ) (Figur ). Der i årene fundet uklækkede æg ( i hver kasse), forladt rede med æg hvor yngel ikke blev gennemført, en rede med ikke klækkede æg ( ud af omtalt andet sted (Bigami)) og en redekasse med æg i 9 kontrol af redekasser. I fig. 6 ses den gennemsnitlige kuldstørrelse i årene , hvoraf de tydelig fremgår, at 996 og 997 er ekstrem gode år i opsætningsområdet. Senere kontrol i projektet og ændring af dele af området er under udarbejdning af Klarskov og Møller (009).

6 Gennemsnitlig kuldstørrelse/år 6,00,00,00,00,00,00 0, Figur 6: Illustrerer gennemsnitlige kuldstørrelse i årene SØREN KLARSKOV CHECKER REDEKASSE (FOTO: Benth Micho Møller 00)

7 ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. Redeunge i ringmærkningsstørrelse og tilbage til den sikre redekasse (Foto: Benth Micho Møller 00) Bigami Bigami er sjældent forekommende blandt falke, men vi har et eksempel på bigami hos Tårnfalk i 99. Tårnfalk-han havde hunner i hver sin redekasse. Afstanden mellem redekasserne var,9 km. Kasse var opsat på Agersø sydspids (Helleholm) sandsynligvis af Johannes Bang før 9 og Redekasse opsat i 9 af BMM/SKP ved Q-raffinaderiet på Stigsnæs. Der blev produceret henholdsvis (Helleholm) og 6 (Stigsnæs) unger. Om formiddagen jagede og fodrede hannen i redekassen ved Stigsnæs og kort før kl. fløj den til Helleholm og jagede og fodrede i kassen der, for at vende tilbage til Stigsnæs kort før solnedgang. Et andet eksempel fra Dalmose i Område Ia, kan der også være tale om bigami, men her må hunner have lægt æg i samme redekasse, idet redekassen ved kontrolbesøg.juni 996 indeholdt æg og der var forsat rugning af en hun. Kuldet klækkede meget sent og ringmærkning af kuldet 9 unger) skete først den 7.juli 996. Netop 996 var et godt år for Tårnfalken, idet 60% af de kontrollerede kuld var ere eller 6 ere kuld, og der konstateredes 7ere-kuld og -ere kuld og ovennævnte på 9 unger ud af kontrollerede kuld dette år (tabel. og figur.) Redekasser beboet af Tårnfalk (i %) 00,0 0,0 % 60,0 0,0 0,0 0, Figur 7: Illustrerer redekasser beboet af Tårnfalk (procent af opsatte redekasser) i årene Konklusion - mulige årsager til bestandssvingninger Det indsamlede materiale viser, at Tårnfalke-bestanden i de opsætnings-områder er blevet forøget til det dobbelte i løbet af år fra før opsætningen i9 til året 99. I perioden er ynglebestanden derimod næsten uændret. Der er næppe tvivl om, at redekasse-ynglende tårnfalke får større ungekuld sammenholdt med naturligt ynglende tårnfalke, og det er der flere årsager til. Redekassen har den fordel, at den

8 skaber mindre uro og bedre beskyttelse mod både fjender og vejrforhold. Valg af redekasse er formentligt også med til at fastholde ungerne i længere tid i en redekasse end i en åben rede. Konkurrence om føden med lokale rovfugle og ugler er indlysende, men vanskelig at afdække. Mest oplagt er Natugle (som også kan være en redekasse-konkurrent) endvidere bør nævnes Skovhornugle Asio otus, Musvåge og Rørhøg. Opsætning af for mange tårnfalkekasser kan øge konkurrencen om redekasserne og dermed nedsætte antal ynglepar og ungeproduktion. Vejrforholdene spiller en stor rolle for ungeproduktionen. I 996 havde vi en særdeles kold og snerig vinter og sammenholdt med, det var oldenår, skabte det optimale muligheder for en stor museproduktion. 996 blev et af de bedste yngleår for en lang række ugle- og rovfuglearter i Danmark. 996 var også det bedste yngleår for Tårnfalken i denne undersøgelse. (fig. og fig.6). Den videre udvikling af tårnfalkebestanden i Vestsjælland fra 99 og frem, vil blive fremlagt i anden artikel af Søren Klarskov Pedersen og Benth Micho Møller i 009, idet dele af de her beskrevne områder er udgået eller redekasserne er gået til og derfor er nye kasser i andre områder opsat og ungeproduktionen kontrolleret af Klarskov Pedersen ved ringmærkning. Forfatters adresse: Benth Micho Møller Lille Valmosevej DK-60 Herlufmagle

Tårnfalk (Falco tinnunculus) - bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 1989-1997.

Tårnfalk (Falco tinnunculus) - bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 1989-1997. Tårnfalk (Falco tinnunculus) - bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 1989-1997. Benth Micho Møller Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr. 2009-006. Indledning: Inden opsætning

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland 09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. 09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.: 2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen

Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen 00-003 CENSUSOMRÅDE Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen af Kurt Storgård Indledning Optællingen af ynglende rovfugle i de 3 undersøgelser i 1999

Læs mere

Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland

Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland 1989-91 af Hans Christensen. Duehøgen (Accipiter gentilis) er en gennem næsten tyve år ganske velundersøgt art i Sydjylland, se Storgård og Birkholm-Clausen (1986).

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

I det følgende fremlægges iagttagelser og data fra Vestsjælland (Bent Møller Sørensen), Vestjylland (Per Bomholt og Bent Jacobsen).

I det følgende fremlægges iagttagelser og data fra Vestsjælland (Bent Møller Sørensen), Vestjylland (Per Bomholt og Bent Jacobsen). Blå Kærhøg Circus cyaneus som dansk ynglefugl efter 1990. Permanent succesful breeding of Hen Harrier Circus cyaneus in Denmark from 1990. Accipiter 1995 Af Per Bomholt, Benth Micho Møller og Bent Jakobsen

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Metoder. Dataindsamling og analyser

Metoder. Dataindsamling og analyser Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Bestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning

Bestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder

Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder 1977-1997 HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in two survey areas in Southeast Denmark) Indledning Gennem en lang periode

Læs mere

Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen

Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Stor skallesluger Mergus merganser Af artscaretaker Jan Blichert-Hansen

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2012 Flemming Ahlmann Hans Christophersen Tscherning Clausen Anton Thøger Larsen Thorkild Lund Claus Rømer Forord Denne overvågningsrapport

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3 DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.

Læs mere

Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland

Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland ACCIPITER 1/1976 1 Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland Af Hanne Secher Henriksen Indledning og metodik. Musvågeundersøgelsen har løbet i en periode fra 19'70-1975 i stort set det samme

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

4654 Faxe Ladeplads 4640 Faxe 4684 Holmegaard 4653 Karise 4683 Rønnede 4160 Herlufmagle 4652 Hårlev 2670 Greve 2640 Hedehusene 2690 Karlslunde 4030 Tune 4863 Eskilstrup 4840 Nørre Alslev 4880 Nysted 4872

Læs mere

Rapport marts Stevns og Møn. Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig.

Rapport marts Stevns og Møn. Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig. Rapport 2011 25. marts 2011 - Stevns og Møn Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig. På Stevns er det igen i år ved lokaliteten Mandehoved, og på Møn ved Sækkepiben. Begge steder

Læs mere

Sløruglen intetsteds og overalt

Sløruglen intetsteds og overalt Sløruglen intetsteds og overalt Af Hans Harrestrup Andersen, Klaus Dichmann og Jens Gregersen Sløruglen (Tyto alba) er en usædvanlig fugl. Selv blandt ugler. Den er i besiddelse af familiens mest omfattende

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Kørsel med affald fra genbrugspladser. Tilbudsliste

Kørsel med affald fra genbrugspladser. Tilbudsliste Kørsel med affald fra genbrugspladser Tilbudsliste November 2016 1. Generelt 1.1 Vejledning Der kan gives tilbud på en eller flere af entrepriserne grupperet i følgende pakker: Hver enkelt entreprise (genbrugsplads

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm) Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer,

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Hvad vi ved om kirkeuglen

Hvad vi ved om kirkeuglen Hvad vi ved om kirkeuglen Introduktion Kirkeuglen Athene noctua er en lille ugle, der i Danmark er nært knyttet til kulturlandskabet. Den holder typisk til nær gårde og jager på græsbevoksede områder med

Læs mere

ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg

ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg Af Kurt Storgård Indledning: Denne rapport beskriver 7 rovfuglearters

Læs mere

DUEHØGEN Accipiter gentilis

DUEHØGEN Accipiter gentilis DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende

Læs mere

Pedersen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitologisk Forening

Pedersen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitologisk Forening Pesen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitolisk Forening Projekt Ørn Af redekoordinor Lene Smith Igen i år har parret fået tre unger på vingerne. Det er angiveligt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Status for de danske rovfuglebestande

Status for de danske rovfuglebestande Status for de danske rovfuglebestande HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in Denmark: status 1995) Indledning På baggrund af en lang række undersøgelser udført af Dansk Ornitologisk

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2017

Ynglefuglene på Tipperne 2017 Ynglefuglene på Tipperne 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2017 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion

Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion 87-01 SPURVEHØG Sparrowhawk Sperber - Accipiter nisus Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion 1914-1983 PER BOMHOLT & JAN TØTTRUP NIELSEN 1.Indledning Populationsdynamik i danske

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Observationer i Naturparken 2014

Observationer i Naturparken 2014 SKET I 2014 Sammendrag af nyheder og arrangementer i 2014. Støtteforeningen for Tystrup-Bavelse Naturpark Observationer i Naturparken 2014 Send os oplysninger du vil have med i Observationer på data@naturpark-tystrupbavelse.dk

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx131-MAT/B-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Årsrapport for Projekt Ørn 2004

Årsrapport for Projekt Ørn 2004 Årsrapport for Projekt Ørn 2004 Af Erik Ehmsen Januar 2005 Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Danmark Datablad Titel: Årsrapport for Projekt Ørn 2004 Forfatter: Udgiver: Projektleder: Projektansvarlig:

Læs mere

gl. Matematik B Studentereksamen

gl. Matematik B Studentereksamen gl. Matematik B Studentereksamen gl-2stx131-mat/b-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Rådet for Større Dæksikkerhed. Volker Nitz

Rådet for Større Dæksikkerhed. Volker Nitz Rådet for Større Dæksikkerhed Volker Nitz Rådets medlemmer Erling Vestergaard Jensen, Bilinspektør, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Jørgen Jørgensen, Afdelingsleder, FDM Peter Rytter, Konsulent,

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 183 Offentligt Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Næstved Kommune har den 26. februar 2013 indstillet to linjeforslag, A og B, til VVMundersøgelse.

Læs mere

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann

Læs mere

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008 Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017 Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 3 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere