Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt
|
|
- Helle Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TÅRNFALK FALCO TINNUNCULUS COMMON KESTREL - TURMFALK Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr Af Benth Micho Møller Indledning: Inden opsætning af redekasser i 9, var området undersøgt for alle ynglende rovfuglearter under SAS-projektet under DOF-Rovfuglegruppe og områdets Tårnfalke-bestand var godt kendt i hovedparten af opsætningsområdet.(møller og Klarskov, 97). Redekasseopsætningen påbegyndtes i område I (se figur.) og herefter udvidet til Ia og II for til sidst med en mindre udvidelse i område III. Område III er ikke sammenhængende med øvrige områder. Redekasser blev produceret af Benth Micho Møller og Søren Klarskov Pedersen fra 9 og frem til 99, og ophængtes om efteråret inden den kommende ynglesæson. Opsætning af redekasser blev udført ovennævnte samt Bent Stovgaard, Munke-Bjergby og Uffe Rasmusen, Karrebækstorp. Under opsætning af redekasser, blev der fundet allerede opsatte redekasser af private f.eks. i haver, på landbrugsbygninger eller på master ofte stående frit i landskabet. Der er ikke opsat redekasser på el-master eller højspændingsmaster. De private opsætningssteder indgår ikke i vores undersøgelser, men i tilfælde, hvor det har været muligt er antallet i visse år af andre ynglepar end dem i vores redekasseprojekt registreret, for at kunne danne os indtryk af øvrige bestand af Tårnfalk (se Tabel ). Opsætningsområdet Opsætningsområdet er område fra Korsør til Slagelse og syd på sydkysten af Sjælland (Stigsnæs) (Område I), et område begrænset af vejene mellem Slagelse - Boeslunde- Dalmose Slagelse (Område Ia), Område II nord for hovedvej fra Bjernede Munke-Bjergby Ruds-Vedby Slagelse Sorø og Område III ved Saltø-Karrebæksminde-Karrebæk Plantage Menstrup syd for Næstved-Skælskør hovedvejen. (se figur. ). Mellem disse områder findes et andet redekasseprojekt oprettet af Johannes Bang allerede i starten af 90erne - Område JB). Tårnfalke-bestand fra dette område indgår ikke i det her omtalte projekt. Omr.I naturlig rede Omr.I privat kasseopsæt.) Omr.I Projekt Omr.Ia naturlig rede Omr.Ia privat kasseopsæt.) Omr.Ia Projekt Omr.II naturlig rede Omr.II privat kasseopsæt.) Omr.II Projekt Omr.III naturlig rede Omr.III privat kasseopsæt.) Omr.III Projekt Bestand Nat.+privat Bestand Nat+privat+proj Før Tabel. Oversigt over ynglende Tårnfalk i naturlige, private redekasser og projektets redekasser. Ikke alle år har kunnet sammentælles idet den naturlige bestand ikke er optalt. redekasser
2 Redekasser og deres benyttelse Tabel viser med al tydelighed, at i de første år syntes behovet for egnede ynglesteder for Tårnfalken er være meget stor, idet 7-7% af de opsatte redekasser blev beboet med Tårnfalk (se tab. Og fig.7) og at i gennemsnit % af kasserne blev beboet af Natugle, således at -9% af de opsatte redekasser var beboet (se tabel ). En del af de ynglende Tårnfalke formodes at være indflyttere fra naturlige redesteder, som gamle Gråkrage og Husskade reder. Umiddelbart viser optællinger fra redekasseopsætning samt fra
3 Husskade reder. Umiddelbart viser optællinger fra redekasseopsætning samt fra årene 99, 996 og 997 at bestanden er steget fra 0 par til mellem 7-6 par. Det svarer til en stigning nær det dobbelte. Der foreligger ingen oplysninger af kuldstørrelse i naturlige og private redekasser. TÅRNFALK Antal % beboede NATUGLE Antal % beboede % beboede F.tinnunculus redekasser redekasser S.aluco redekasser redekasser redekasser med Tårnfalk med Natugle ÅR ÅR 99 7,6 99, 9, , 990 6,7,9 99 7, 99,, , ,7,9 99, 99 0,0 7, , 99 7, 7, , 99 7,0 6, , , 79, 997 7, ,, Tabel : Redekasser opsattes fra efteråret 9 og i årene frem til 996. Tabellen viser antal redekasser og beboelsesprocent af Tårnfalk Falco tinnunculus og Natugle Strix aluco og den procentiske andel af alle anvendte redekasser. Bestanden Den forsatte opsætning af redekasser i de områder i årene øgede ikke bestanden nævneværdigt. Antallet af redekasser blev i denne års periode mere end fordoblet fra til 7 redekasser (se figur ), og andelen af redekasser beboet af Tårnfalk faldt til omkring 0%, men bestanden var den trods alt stigende i perioden, men ikke nær så voldsomt i de første opsætningsår (Figur ). Antal opsatte redekasser fra 99 til A n t a l Figur : Illustrerer antallet af opsatte redekasser klar til ynglesæson i årene 99 til 997. Fra 99 til 996 ses en jævn stigning fra til 7 par med mindre nedgang i 99. I tabel. ses at den samlede bestand i områderne stort set er uforandret fra 99 til 996 og 997, hvor der er registreret både naturlige ynglende, ynglende i private redekasser og i projektets redekasser.
4 Ungeproduktion i de opsatte redekasser Ungeproduktion har været meget stabil i årene med et gennemsnit over perioden på,9 unge/kontrolleret kuld. Dog var 996 og 997 ekstrem gode år for Tårnfalken i opsætningsområdet med henholdsvis,66 og,7 unger/kontrollerede kuld. Kuldstørrelse er lidt større end andre undersøgelser i samme periode (Jørgensen 97, Bomholt 009), men i disse tal indgår også naturligt ynglende Tårnfalke. Da det er en almindelig antagelse, at kuldstørrelse hos naturlig ynglende Tårnfalk får mindre kuld end kuld i de beskyttede redekasser, kan det forklare den pæne gennemsnitskuldstørrelse. (Tabel ) Antal ynglepar i årene Par Sand+Sikre par 7 Sikre par Sand+Sikre par Sikre par Figur. Illustrerer bestandsudvikling i de opsatte redekasser i årene TÅRNFALK F.tinnunculus Antal mark. tert. v.kass e Antal Par registr. pull. Antal par med kendt ungeproduktion og kuldstørrelse (ringm.)** Ukendt ungetal Kuld Par Pct.% Antal Gen.. Unge/par Kuldstør med unger i alt med Misl. unger unger kuld ÅR ,09,7, ,69,0, ,69 6,, ,70 77,, 99 6,6 7,,7 99 9, 9,, ,,9,6 996,6,, ,67,00,7 I alt ,6,9,9 Tabel : Tabellen angiver antallet af Tårnfalkespar ved kasseopsætningsstedet. Få par markere territorium ved en redekasse (Antal mark.tert.v.kasse), antal par med ukendt ungetal ** samt par med kendt ungetal (ringmærkning eller anden kontrol). Endvidere angives antal kuld, par med unger, % mislykket kuld, antal unger, gennemsnitlig kuldstørrelse og gennemsnit for ungeproducerende par.
5 antal kuld efter størrelse 0 0 antal Kuldstørrelse Figur. Illustrerer kuldstørrelse i årene Kuldstørrelse på unge er slet ikke registreret i 9 kontrollerede kuld og antallet kuld og unger er også forbløffende ringe repræsenteret (9 kuld af 9 kuld). Kuld på 6 udgør knapt / af de kontrollerede kuld. ene 99, 9, 9 og 996 var ekstrem gode år for Tårnfalken i redeopsætningsområdet i det der både blev konstateret kuld på både 7 og unger i flere af disse år. (Figur og tab. ).) Mislykkede yngleforsøg i % 0,00,00 % 6,00,00,00 0, Figur. Illustrerer den procentiske andel af mislykkede kuld i årene Andelen af mislykket yngel er også meget lav (6,6% i gennemsnit i årene ) (Figur ). Der i årene fundet uklækkede æg ( i hver kasse), forladt rede med æg hvor yngel ikke blev gennemført, en rede med ikke klækkede æg ( ud af omtalt andet sted (Bigami)) og en redekasse med æg i 9 kontrol af redekasser. I fig. 6 ses den gennemsnitlige kuldstørrelse i årene , hvoraf de tydelig fremgår, at 996 og 997 er ekstrem gode år i opsætningsområdet. Senere kontrol i projektet og ændring af dele af området er under udarbejdning af Klarskov og Møller (009).
6 Gennemsnitlig kuldstørrelse/år 6,00,00,00,00,00,00 0, Figur 6: Illustrerer gennemsnitlige kuldstørrelse i årene SØREN KLARSKOV CHECKER REDEKASSE (FOTO: Benth Micho Møller 00)
7 ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. Redeunge i ringmærkningsstørrelse og tilbage til den sikre redekasse (Foto: Benth Micho Møller 00) Bigami Bigami er sjældent forekommende blandt falke, men vi har et eksempel på bigami hos Tårnfalk i 99. Tårnfalk-han havde hunner i hver sin redekasse. Afstanden mellem redekasserne var,9 km. Kasse var opsat på Agersø sydspids (Helleholm) sandsynligvis af Johannes Bang før 9 og Redekasse opsat i 9 af BMM/SKP ved Q-raffinaderiet på Stigsnæs. Der blev produceret henholdsvis (Helleholm) og 6 (Stigsnæs) unger. Om formiddagen jagede og fodrede hannen i redekassen ved Stigsnæs og kort før kl. fløj den til Helleholm og jagede og fodrede i kassen der, for at vende tilbage til Stigsnæs kort før solnedgang. Et andet eksempel fra Dalmose i Område Ia, kan der også være tale om bigami, men her må hunner have lægt æg i samme redekasse, idet redekassen ved kontrolbesøg.juni 996 indeholdt æg og der var forsat rugning af en hun. Kuldet klækkede meget sent og ringmærkning af kuldet 9 unger) skete først den 7.juli 996. Netop 996 var et godt år for Tårnfalken, idet 60% af de kontrollerede kuld var ere eller 6 ere kuld, og der konstateredes 7ere-kuld og -ere kuld og ovennævnte på 9 unger ud af kontrollerede kuld dette år (tabel. og figur.) Redekasser beboet af Tårnfalk (i %) 00,0 0,0 % 60,0 0,0 0,0 0, Figur 7: Illustrerer redekasser beboet af Tårnfalk (procent af opsatte redekasser) i årene Konklusion - mulige årsager til bestandssvingninger Det indsamlede materiale viser, at Tårnfalke-bestanden i de opsætnings-områder er blevet forøget til det dobbelte i løbet af år fra før opsætningen i9 til året 99. I perioden er ynglebestanden derimod næsten uændret. Der er næppe tvivl om, at redekasse-ynglende tårnfalke får større ungekuld sammenholdt med naturligt ynglende tårnfalke, og det er der flere årsager til. Redekassen har den fordel, at den
8 skaber mindre uro og bedre beskyttelse mod både fjender og vejrforhold. Valg af redekasse er formentligt også med til at fastholde ungerne i længere tid i en redekasse end i en åben rede. Konkurrence om føden med lokale rovfugle og ugler er indlysende, men vanskelig at afdække. Mest oplagt er Natugle (som også kan være en redekasse-konkurrent) endvidere bør nævnes Skovhornugle Asio otus, Musvåge og Rørhøg. Opsætning af for mange tårnfalkekasser kan øge konkurrencen om redekasserne og dermed nedsætte antal ynglepar og ungeproduktion. Vejrforholdene spiller en stor rolle for ungeproduktionen. I 996 havde vi en særdeles kold og snerig vinter og sammenholdt med, det var oldenår, skabte det optimale muligheder for en stor museproduktion. 996 blev et af de bedste yngleår for en lang række ugle- og rovfuglearter i Danmark. 996 var også det bedste yngleår for Tårnfalken i denne undersøgelse. (fig. og fig.6). Den videre udvikling af tårnfalkebestanden i Vestsjælland fra 99 og frem, vil blive fremlagt i anden artikel af Søren Klarskov Pedersen og Benth Micho Møller i 009, idet dele af de her beskrevne områder er udgået eller redekasserne er gået til og derfor er nye kasser i andre områder opsat og ungeproduktionen kontrolleret af Klarskov Pedersen ved ringmærkning. Forfatters adresse: Benth Micho Møller Lille Valmosevej DK-60 Herlufmagle
Tårnfalk (Falco tinnunculus) - bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 1989-1997.
Tårnfalk (Falco tinnunculus) - bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 1989-1997. Benth Micho Møller Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr. 2009-006. Indledning: Inden opsætning
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.
09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks
Læs mereResultater af vinterrovfugletællinger i november 2001 til februar 2002
Resultater af vinterrovfugletællinger i november til februar 2 Af Benth Micho Møller Indledning 2 personer deltog i tællinger af rovfugle i vinteren /2 i tiden.november til 28.februar 2. Tællinger er foretaget
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereVandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015
Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereNordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.
Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs merePræsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:
2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereRedekasser på Naturstyrelsen Søhøjlandets arealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 19. marts 2017
Redekasser på Naturstyrelsen Søhøjlandets arealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 19. marts 2017 Perleuglekasse hænges op I 2015 modtog DOF-Østjylland en henvendelse fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereReferat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus
Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereRovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen
00-003 CENSUSOMRÅDE Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen af Kurt Storgård Indledning Optællingen af ynglende rovfugle i de 3 undersøgelser i 1999
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereRovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018
Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereOptællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen
Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Rovfuglegruppen 2016 Indholdsfortegnelse Rovfuglegruppen... 3 Hvilke arter registreres?... 3 Dine opgaver... 3 Planlægning og optælling.... 3 Redeplaceringer...
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereDen store hornugle i Sønderjylland
Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs mereObservationer i Naturparken 2015
SKET I 2015 Sammendrag af nyheder og arrangementer i 2015. Støtteforeningen for Tystrup-Bavelse Naturpark Observationer i Naturparken 2015 Send os oplysninger du vil have med i Observationer på data@naturpark-tystrupbavelse.dk
Læs mereDuehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland
Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland 1989-91 af Hans Christensen. Duehøgen (Accipiter gentilis) er en gennem næsten tyve år ganske velundersøgt art i Sydjylland, se Storgård og Birkholm-Clausen (1986).
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereBestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereVinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereOvervågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010
Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereMetoder. Dataindsamling og analyser
Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereI det følgende fremlægges iagttagelser og data fra Vestsjælland (Bent Møller Sørensen), Vestjylland (Per Bomholt og Bent Jacobsen).
Blå Kærhøg Circus cyaneus som dansk ynglefugl efter 1990. Permanent succesful breeding of Hen Harrier Circus cyaneus in Denmark from 1990. Accipiter 1995 Af Per Bomholt, Benth Micho Møller og Bent Jakobsen
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereGRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen
9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den
Læs mereSløruglen intetsteds og overalt
Sløruglen intetsteds og overalt Af Hans Harrestrup Andersen, Klaus Dichmann og Jens Gregersen Sløruglen (Tyto alba) er en usædvanlig fugl. Selv blandt ugler. Den er i besiddelse af familiens mest omfattende
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereRapport marts Stevns og Møn. Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig.
Rapport 2011 25. marts 2011 - Stevns og Møn Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig. På Stevns er det igen i år ved lokaliteten Mandehoved, og på Møn ved Sækkepiben. Begge steder
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereLærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.
Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et
Læs mereAnalyseopgaver til IØ
LØS OPGAVER OM INFLATION Analyseopgaver til IØ Opgaverne henvender sig primært, men ikke kun, til undervisningen i international økonomi (IØ). Opgave A 1. Hvordan vil prisudviklingen blive påvirket af
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Knopsvanepar i parringsleg Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser, der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men også efter om forholdene,
Læs mereDen røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3
DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs merePedersen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitologisk Forening
Pesen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitolisk Forening Projekt Ørn Af redekoordinor Lene Smith Igen i år har parret fået tre unger på vingerne. Det er angiveligt
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereRovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder
Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder 1977-1997 HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in two survey areas in Southeast Denmark) Indledning Gennem en lang periode
Læs mereBestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen
Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Stor skallesluger Mergus merganser Af artscaretaker Jan Blichert-Hansen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)
Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150
Læs mereMatematik B. Studentereksamen
Matematik B Studentereksamen 2stx131-MAT/B-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereStor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mere4654 Faxe Ladeplads 4640 Faxe 4684 Holmegaard 4653 Karise 4683 Rønnede 4160 Herlufmagle 4652 Hårlev 2670 Greve 2640 Hedehusene 2690 Karlslunde 4030 Tune 4863 Eskilstrup 4840 Nørre Alslev 4880 Nysted 4872
Læs mereRapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove
Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2012 Flemming Ahlmann Hans Christophersen Tscherning Clausen Anton Thøger Larsen Thorkild Lund Claus Rømer Forord Denne overvågningsrapport
Læs mereAtlas III nyhedsbrev november Indhold
Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 3 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,
Læs mereYnglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland
ACCIPITER 1/1976 1 Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland Af Hanne Secher Henriksen Indledning og metodik. Musvågeundersøgelsen har løbet i en periode fra 19'70-1975 i stort set det samme
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereData for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008
Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereSammenfattende redegørelse
Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer,
Læs mereLedningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017
Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 3 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereYnglefugletællinger 2010
Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...
Læs merePlanlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4
Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereResultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult, juni 2016
Ynglefuglerapport Nyord Enge 2016 Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult, juni 2016 Indledning Fugleværnsfonden indgik i januar 2016 en aftale
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereDMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs mereROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg
ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg Af Kurt Storgård Indledning: Denne rapport beskriver 7 rovfuglearters
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede
Læs mere