Notat 19. november Hovedresultater fra IDA Lønstatistik Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet

Transkript

1 Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet Notat 19. november Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Indhold: 1. Lønudvikling Vejledende minimalløn for år Svarprocent og datagrundlag 1: Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2014 til september Dette er den samme udvikling som i perioden fra september 2013 til september Lønudviklingen for de offentligt ansatte dækker perioden maj 2014 til maj Lønudviklingen for de offentligt ansatte under ét har været på 1,9 pct. fra maj 2014 til maj De ansatte i staten er steget med gennemsnitligt 1,5 pct. mens de ansatte i kommuner/regioner er perioden steget med 2,7 pct. i gennemsnit. Det skal understreges, at lønudviklingen for de kommunalt og regionalt ansatte for første gang er udregnet på baggrund af registerdata fra KRL og at stigningstaksterne derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes med de tidligere års tal, jf. senere i notatet om datagrundlag (afsnit 3). Stigningerne er inklusiv anciennitetsmæssige stigninger. Udviklingen i forbrugerpriserne (inflationen) har i samme periode (september 2014 til september 2015) været på 0,5 pct. I forhold til 2014 er det den samme stigning for de privatansatte, mens udviklingen er 0,7 procentpoint højere for de offentligt ansatte. Lidt mindre for de statsansatte, mens de kommunalt- og regionalt ansatte er steget mere end sidste år, jf. figur 1 neden for. Figur 1. Årlig lønstigning i procent for privat og offentligt ansatte IDA medlemmer ,0 8,0 7,0 6,0 Procent 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Privat, pct. 5,0 4,6 4,5 6,9 5,9 5,2 7,7 5,2 3,8 4,5 4,4 5,1 5,4 6,7 3,6 2,9 2,9 3,4 2,7 3,9 3,9 Offentlig, pct 2,9 6,3 2,2 5,9 5,6 4,5 4,8 4,2 4,8 4,3 3,7 3,2 3,7 7,0 5,4 2,9 1,8 3,0 1,3 1,2 1,9 Stat, pct 1,9 1,6 1,5 Kommuner/regioner, pct. 0,7 0,6 2, Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK-1780 København V ida@ida.dk ida.dk

2 Procent Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 2 IDA indsamler lønoplysninger fra privatansatte gennem en survey til de privatansatte, mens lønoplysninger fra de statsansatte og de kommunalt og regionalt ansatte indhentes via de offentlige registre, fra henholdsvis Moderniseringsstyrelsen og KRL. På det statslige område er IDAs lønbegreb fra og med 2014 helt sammenligneligt med det, der anvendes på den statslige hjemmeside Lønoverblik.dk (lønbegrebet samlet løn, standard ). For de ansatte i kommuner og regioner svarer IDAs lønbegreb fra og med 2014 til grundløn, lokale og centrale tillæg samt pensionsbidrag hvis man vil sammenligne med opslag på SIRKA. IDA har for første gang i år udregnet lønudviklingen for de kommunalt og regionalt ansatte med udgangspunkt i registerdata fra KRL. Lønudviklingen kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere års lønudvikling. Som følge af denne ændring i datagrundlaget for beregningen af lønudviklingen for de offentligt ansatte medlemmer, bør forskellene i lønudviklingen for de kommunalt/regionalt ansatte, og dermed også for den samlede gruppe af offentligt ansatte, i årets IDA Lønstatistik tolkes med forsigtighed. Lønudvikling fordelt på grupper af anciennitet (uddannelsesår) De gennemsnitlige lønstigninger dækker over en større variation i såvel individuelle som gruppevise lønstigninger. Således er lønudviklingen også i år størst blandt medlemmer med lavere anciennitet, mens medlemmer med længere anciennitet oplever en mere beskeden lønudvikling. For de offentligt ansatte er det især den trinvise overenskomstaftalte lønstigning, som er årsag til de relativt store lønstigninger blandt de yngre medlemmer. Disse forskelle fremgår i nedenstående figur 2, hvor årets lønudvikling er vist for medlemsgrupper med kortere og lang anciennitet. Figur 2. Lønudvikling (i pct.) for medlemmerne med under/over 5 års anciennitet, fordelt på sektorer, ,0 7,0 6,6 6,8 Privat 6,0 Offentlig Staten 5,0 4,6 Kommuner/Regioner 4,0 3,3 3,3 3,9 3,0 2,0 2,7 2,4 1,8 1,9 1,4 1,5 1,0 0, (5 års anciennitet) Før 2010 (mere end 5 års anciennitet) Alle Lønudvikling fordelt på stillingstype Når lønudviklingen opgøres på stillingstyper, ses der at være nogen variation i hvor meget de forskellige grupper er steget. I den private sektor har stigningen været størst blandt direktører mv., der samlet set er steget med 6,2 pct. Derudover har der været relativt ens lønstigninger i de øvrige grupper, dog med ingeniøren/den akademiske medarbejder med den største stigning, på 3,9 pct., jf. tabel 1 neden for.

3 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 3 Tabel 1. Privatansatte lønudvikling og gennemsnitsløn fordelt på stillingsniveau Lønudvikling, Stillingsniveau Stillingstype pct Chef (direktører og afdelingschefer) Ikke-chef Topchef Lønudvikling, pct Bruttoløn Funktionsdirektør 2,7 6, Afdelingschef/-leder Funktionsleder/Projektchef 4,3 2, Projektleder 2,9 3, Chefkonsulent/Seniorkonsulent 2,8 2, Specialist 4,3 2, Ingeniør/Akademisk medarbejder 3,5 3, Alle 3,9 3, : Vejledende minimalløn for år 2016 IDA fastsætter hvert år en vejledende minimalløn for nyuddannede ingeniører. Minimallønnen er vejledende for både privat og offentligt ansatte ingeniører. Der fastsættes én minimalløn for civilingeniører og én for diplomingeniører. Den vejledende minimalløn beregnes teknisk med udgangspunkt i gennemsnitslønnen for den yngste årgang af privatansatte i lønstatistikken for 2015 tillagt den forventede prisudvikling for det kommende år. Prisudviklingen i 2016 forventes iflg. Finansministeriet at blive på 1,5 pct. (forbrugerprisindeks iflg. Økonomisk Redegørelse, august 2015, side 15). Beregningen af vejledende minimalløn fremgår af nedenstående tabel, hvor de gennemsnitlige bruttolønninger for kandidatårgang 2015 er vist. Tabel 2. Beregning af vejledende minimallønninger 2016 Uddannelse Antal besvarelser fra årgang 2015 Gennemsnitlig bruttoløn (årgang 2015) Forventet prisudvikling ,5 % Beregnet Minimalløn (bruttoløn + prisudv.) Vejledende minimalløn (afrundet) Civilingeniører kr. 560 kr kr kr. Diplomingeniør kr. 545 kr kr kr. Den teknisk beregnede minimalløn (afrundet) giver dermed følgende vejledende minimallønninger for år 2016: Civilingeniører, Cand. Scient og øvrige medlemmer med lang videregående uddannelse: kr. Diplomingeniører, Bachelorer og øvrige medlemmer med mellemlang videregående uddannelse: kr. De beregnede vejledende minimallønninger for 2016 er for civilingeniører kr. 600 over den fra 2015, mens den for diplomingeniører i forhold til de vejledende niveauer for år 2015 er kr højere.

4 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 4 Figur 3. Udviklingen i den vejledende minimalløn Civilingeniører Diplomingeniører Begyndelsesløn for privatansatte fra Den gennemsnitlige månedlige startløn for en privatansat civilingeniør er i 2015 på kr Startlønnen, som er lønnen for yngste uddannelsesårgang, er dermed steget med kr. 750 siden sidste år, jf. figur 4 neden for. Figur 4. Gennemsnitlig startløn for privatansatte civilingeniører siden år

5 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 5 3:Svarprocent og datagrundlag IDA lønstatistik 2015 er for de privatansatte baseret på spørgeskemabesvarelser svar fra af de medlemmer som primo september 2015 var registreret som erhvervsaktive med privat ansættelse (inkl. medlemmer med uoplyst ansættelsessted samt ansatte på forsyningsvirksomheder). Besvarelserne udgør 40,6 pct. af de adspurgte medlemmer. Dette er en god fremgang i forhold til 2014 og 2013, hvor svarprocenten var henholdsvis 36,3 og 40,3. På det statslige område havde IDA primo september 2015 registreret i alt medlemmer med ansættelse i staten. IDA sendte medlemsoplysninger til Moderniseringsstyrelsen, der knyttede løn og ansættelsesoplysninger på, og returnerede anonymiserede data. Efter kvalitetskontrol af data indgår i alt personer (86,3 pct.) i lønstatistikken. Dette er ca. samme svargrundlag som i På det kommunale/regionale område havde IDA medio september 2015 registreret i alt medlemmer med ansættelse i en kommune eller region (samt fælleskommunale virksomheder og vandselskaber). IDA sendte medlemsoplysninger til KRL, der knyttede løn og ansættelsesoplysninger på, og etablerede et datasæt i deres forskeradgang. Der var i alt oplysninger om personer, svarende til 75 pct. i det datasæt der blev lagt op. Der er i gruppen af medlemmer der sendes til KRL bl.a. en del med oplyst ansættelse i fælleskommunale virksomheder, men der returneres kun løndata for ca. 60 pct. af denne gruppe. For de der er oplyst ansat i kommuner og regioner returneres der løndata fra hhv. 84 og 79 pct. Lønstigninger IDA beregner lønstigninger som udvikling i lønsummen for de involverede grupper. Der korrigeres altid for ændrede fordelinger af kandidatårgange. I praksis gøres dette ved at beregne årets lønsum med udgangspunkt i det foregående års antal kandidater i hver årgang. Beregningerne af lønudviklingen kan derfor stadig blive påvirket af til- eller afgang fra gruppen af særligt højt/eller lavtlønnede. På det private område er lønstigningen i år højest blandt direktører og chefer, hvor den er på 6,2 pct. Det skyldes bl.a. at der i de senere år sket en markant stigning i antallet af respondenter med en meget høj løn, jf. tabel 2 neden for. Det er altovervejende direktører, så de påvirker ikke lønudviklingen og resultaterne i den generelle lønstatistik (hvor topdirektører ikke indgår), men de påvirker tallet for lønudviklingen for direktører mv. Tabel 2. De højtlønnede i lønstatistikken blandt privatansatte 2013 til Antal med over kr pr. måned Antal med over kr pr. måned Top 1 promille, fraktil (månedsløn) Maksimumløn (månedsløn) Lønsum top 10 (samlet lønsum, pr. mdr.) Lønsum top 20 (samlet lønsum, pr. mdr.) Gennemsnit top 10, månedsløn Gennemsnit top 20, månedsløn I forbindelse med beregningerne af årets lønstigninger har der været dialog med DJØF om deres praksis. DJØF har en praksis om at medtage alle relevante svar, og kommentere årets lønudvikling med oplysninger om, at der kan være en række faktorer der påvirker udviklingen (de oplever ofte at lønstigningen for direktørgruppen svinger meget). Det er første år i år, at IDA kan udregne lønstigninger for de kommunalt og regionalt ansatte på baggrund af registerdata. Lønstigningerne er relativt høje, særligt for de yngre årgange. IDA har kun begrænset erfaring med løndata fra KRL og derfor skal de beregnede lønstigninger tages med et vist forbehold. Umiddelbart er der ingen oplagte årsager til de markante lønstigninger, men det er et område der vil blive fulgt opmærksomt til næste år.

6 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 6 For de statsansatte er der i år, samlet en lidt mindre lønstigning end der var i 2014, mens der for de yngre årgange er en noget lavere lønudviklingen i år end sidste år. Dette kan umiddelbart bedst forklares ud fra en dynamik, hvor nogle højtlønnede har forladt gruppen, mens andre er kommet til.