STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d KM

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET SUNDHEDSVIDENSKAB STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling Opdateret d KM Institut for Idræt og Biomekanik

2 Del I: Overblik over Undervisning og formidling... 3 Studiepakkens profil... 3 Struktur... 5 Kompetencemål... 8 Studiepakkens formål og kompetencemål... 8 Viden:... 8 Færdigheder... 9 Kompetencer:... 9 Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT Nøgleperson i studiepakken U2 Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Viden Færdigheder Kompetencer Pensum Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve U3 Boldspil Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Viden Færdigheder Kompetencer Pensum Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve UV5 Atletik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Viden Færdigheder Kompetence Pensum Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve

3 UV6: Friluftsliv Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Viden Færdigheder Kompetencer Indhold og læringsmål Pensum Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve

4 Del I: Overblik over Undervisning og formidling Denne studieguide beskriver studiepakken Undervisning og formidling. Studieguiden afskiller sig fra de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for Bachelorstudiet ved at være mere detaljeret og specifik med hensyn til beskrivelse af forudsætninger, struktur, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og prøver i de enkelte moduler på studiepakken. Bachelorstudiet er overordnet beskrevet i Bachelorstudieordningen, som findes på følgende webadresse: Studieordning Studieguiden beskriver specifikt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt prøve former, og vil derfor være det daglige redskab for studerende og undervisere i deres arbejde med studiet. Studieguiden for studiepakken Undervisning og formidling består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studiepakken, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studiepakkens profil Studiepakken Undervisning og formidling tager udgangspunkt i samfundets efterspørgsel af dygtige, motiverende og nyskabende undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet. Som underviser og formidler tager man udgangspunkt i såvel sin personlige motivation og i sine faglige og professionelle kompetencer. Derfor er det er fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studieretning: Man synes det er sjovt og meningsfuldt at dyrke idræt og være med til at påvirke andre menneskers idrætsudøvelse. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på idræt og med koblingen af praksis og teori. Man synes det er udfordrende at arbejde med kroppen i bevægelse! For at give et indblik i, hvilke professionsområder studiepakken er designet til, har nogle idrætsundervisere og formidlere beskrevet deres professionsprofil. Her er Cathrines profil: For nu snart 9 år siden sprang jeg frisk ud i jobbet som idrætslærer. Det faldt mig naturligt at undervise i idræt i forlængelse af studiet. Jeg var i idrætslærer-praktik hos en rigtig dygtig idrætslærer, som jeg lurede en masse tricks hos. Han lærte mig at have is i maven og at det er godt at turde tage chancer som underviser ellers udvikler man sig ikke. Også at det er helt OK, at alle 3

5 ens lektioner ikke går lige godt. Det gav mig ro og mod jeg elsker nemlig at planlægge noget vildt og udfordrende, som jeg ikke altid ved om holder. Så brænder jeg ekstra meget for at få det bedste ud af min idé og udvikle på konceptet. Min idrætsuddannelse har rustet mig til at undervise, fordi den har været bred - både praktisk og teoretisk. Jeg har gennem min studietid interesseret mig for god formidling og læring, så jeg har reflekteret aktivt over den praksis, jeg var en del af på studiet. Det var tit en dejligt provokerende øvelse men også meget lærerig. Mange praktiske forløb på studiet rummede en formidlingsdel, hvor vi i en eller anden form skulle komponere øvelsesmateriale, som skulle gennemføres og evalueres/justeres. Det har været direkte overførbart til min praksis som idrætslærer. En undervisningssituation i idræt rummer utrolig mange elementer. På en enkelt lektion på 90 min. kan man sagtens berøre en lang række af følgende formidlingssituationer: At holde et kort oplæg om disciplinens idé og historie, at gennemføre et opvarmningsprogram, at vise tekniske og taktiske grundelementer, at instruere og tilpasse øvelser, at rose-fejlrette-coache, at igangsætte fælles refleksion over praksis og at gennemføre relevant grundtræning og udspændingsøvelser. Mange af disse elementer har de enkelte forløb på studiet indeholdt. Egå Gymnasium har en studieretning med idræt, samfundsfag og engelsk på højt niveau, den er jeg særligt tilknyttet som teamlærer. Jeg elsker at lave projekter på skolen, hvor faget idræt kobles med andre fag. Fx i faget Almen Studieforberedelse, i Studieretningsprojekter, i skoleforestillinger, til idrætsdage, konferencer osv. Fællesskabet med mine idrætskolleger kan ikke undervurderes vi underviser tit sammen, ved siden af hinanden eller i forløb, vi har planlagt i fællesskab. Vi gør aktivt brug af hinandens viden og vi har en masse sjov og ballade sammen. Vi mener selv, at vi er både den klogeste og den sjoveste faggruppe på skolen! Cathrine Illeborg Gad, gymnasielektor i idræt og dansk Studiepakken Undervisning og formidling har særligt fokus på pædagogisk formidling af praktisk, disciplin- og temaorienteret idræt og fysisk aktivitet til anvendelse i gymnasieskolen, ungdomsuddannelser og andre undervisningssteder som f.eks. idrætsforeninger og idrætsorganisationer, høj- og efterskoler. Derudover orienterer studiepakken sig mod vilkår og muligheder i forbindelse med videreudvikling af idrætspædagogiske professioner og interventioner i forskellige idrætsmiljøer, der arbejde med undervisning og formidling. Derfor indgår der i flere af modulerne praktikforløb i f.eks. gymnasieskolen, så den studerende tidligt får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet står overfor i hverdagen. Her fortæller Nils om sine udfordringer: Inden jeg startede på idrætsstudiet var jeg ret overbevist om, at jeg skulle være gymnasielærer. Jeg havde tidligere arbejdet som træner for sindslidende og for fritidsbrugere i dagtimerne. Kontakten med disse mennesker og især oplevelsen af, hvilken glæde de fik af at bruge kroppen og blot være 4

6 til stede i nuet, åbnede mine øjne for hvor vigtigt det er for mig at have et arbejde med tæt kontakt til andre mennesker og et arbejde med en praktisk fysisk dimension. På idrætsstudiet fik jeg et både bredt og dybt kendskab til mange discipliner, både på det teoretiske og praksis niveau. Herudover arbejdede jeg med pædagogiske overvejelser i forbindelse med tilrettelægning af undervisning. Alt i alt mener jeg, at da jeg startede som idrætslærer havde jeg et godt kendskab til mit fag, og kunne se muligheder for at tilrettelægge undervisningen så eleverne både udfordres og griner. Som idrætslærer er det nødvendigt ofte at indgå i tæt samarbejde med kolleger, idet vi ofte deles om hold, lokaler og redskaber. Dette kan blot være logistik, vi skal få til at gå op, men tit vælger vi at lave opvarmning, små sekvenser af lektionen eller hele forløb sammen, idet vi udnytter mulighederne for at inspirere hinanden og dermed fortsat udvikler os som undervisere. Ofte har eleverne, når de starter i gymnasiet, en opfattelse af idræt som et fag hvor man skal være aktiv og bruge sin krop (måske er det den vej vi går nu hvis Chris og Bertel får lov at bestemme). Det tager lang tid at få dem til at forstå, at undervisningen i volleyball handler om mere end færdigheder, f.eks. kunne overordnede formål være at samarbejde og kommunikere. Et fodboldforløb kunne f.eks. have det formål at udvikle selvrefleksion og medansvar. At få eleverne til at forstå, at de i idræt arbejder med almendannende elementer, er absolut den største udfordring. Er timen allerede slut? hører man ofte i slutningen af idrætstimerne, og det er bare skønt at undervise i et fag hvor en stor del af eleverne næsten ikke kan få nok. Jeg tror der bliver både brølet og grint mere i idrætshallen end i noget andet undervisningslokale. Nils Hedehus, gymnasielektor i idræt og biologi Struktur Studiepakken Undervisning og formidling er placeret på 2. og 3. studieår på Bacheloruddannelsen. Omfanget af studiepakken er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studiepakken, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studiepakkens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur på studiepakken fremgår af nedenstående figur. 1. kvarter 2. kvarter. 3. kvarter 4. kvarter 5

7 2. studieår 3. studieår Bachelor-projekt Tilvalgsfag (45 ECTS) Energiomsætni ng og statistik Hum./Samf. idrætsteori og forskningsmeto der Videnskabsteori Idrætspædagogik og PPO Tværfagligt modul Boldspil Vandakt. og undervisning i svømning Kamp kunst og sport/redskabsgymnastik Friluftsliv/Atle tik Bevægelseskommunikation og dans Friluftsliv/Atleti k På studiepakken skal de studerende følge fem obligatoriske moduler, to ud af fire valgmoduler og afslutte studiepakken med et bachelorprojekt. Obligatoriske moduler (27½ ECTS): U1: Bevægelseskommunikation og dans (5 ECTS) U2: Vandaktiviteter og undervisning i svømning (5 ECTS) U3: Boldspil (7½ ECTS) U4: Idrætspædagogik og PPO (5 ECTS) Valgmoduler (10 ECTS): UV6: Atletik eller UV7: Friluftsliv (5 ECTS) UV8: Kamp kunst og sport eller UV9: Redskabsgymnastik (5 ECTS) 6

8 Bachelorprojekt (15 ECTS): Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studieretninger på bachelorstudiet. Fælles moduler (17½ ECTS): F1: Energiomsætning og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3½ ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem: FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til prøven). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Nogle af modulerne strækker sig over to eller tre kvarterer og har prøver i eksamensperioden mellem to kvarterer. Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af nedenstående skema. 7

9 Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise eller udvælge. Studiepakkens formål og kompetencemål Formålet med studiepakken Undervisning og formidling er at den studerende udvikler kompetencer til at kunne varetage undervisnings- og formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasier, højskoler, efterskoler og professionshøjskoler, samt i idrætsforeninger og organisationer, kvalificere den studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelse. Dermed er studiepakken særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som idrætsunderviser og formidler af idræt, og som gerne vil fordybe sig i specifikke idrætspraksisser og i de teoretiske dimensioner af disse praksisser. Det er målet med studiepakken, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Kompetenceprofil: Viden: Den studerende skal have viden om: pædagogiske teorier og didaktiske modeller i undervisning og formidling 8

10 kroppens biomekaniske og fysiologiske funktioner forskellige praksisområders teoretiske tilgange Færdigheder Den studerende skal kunne: demonstrere færdigheder inden for uddannelsens praksisområder. deltage i, reflektere over og initiere social læring. anvende og målrette forskellige kommunikationsformer og medier (E-læringsværktøjer) i forskellige læringssammenhænge. identificere, forklare og analysere bevægelsesmønstre med henblik på fejlretning og feedback. anvende og begrunde et bredt udvalg af pædagogiske og didaktiske teorier. redegøre for og diskutere idrættens betydninger i et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer: Den studerende skal kunne varetage undervisnings- og formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner udvikle, tilpasse og diskutere praksisformer i idræt og fysisk aktivitet. anvende, begrunde og diskutere teori-praksiskoblinger med fokus på unge målgruppers idræt og fysiske aktivitet Undervisnings- og arbejdsformer Studiepakkens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger (relativt få), holdundervisning (hvor alle på studiepakken er samlet), vejledningsmøder med underviser og arbejdsgrupper á 3-5 studerende, kommunikation via e-learn og feedback på porteføljer m.v.. Arbejdsgruppen kan sammensættes forskelligt fra modul til modul. Dette læringsmiljø vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser, eksperimenterende praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den af instituttet tilrettelagte undervisning. Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studiepakkens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. 9

11 E-learn E-learn er også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmediemedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Se studieordningsteksten for nærmere information. I tilfælde hvor en studerende er skadet: Hvis skadesperioden strækker sig over få lektioner i.f.t. det samlede timetal i modulet, kan den aktive deltagelse opretholdes ved at den studerende deltager i mundtlige refleksions- og observationsopgaver i forbindelse med undervisningen. Disse fremlægges typisk for de øvrige studerende. Ved længerevarende skadesperioder vil den studerende ikke blive registeret som aktiv deltagende i praktisk undervisning trods fremmøde. Evaluering af modulerne 10

12 Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Nøgleperson i studiepakken Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf kmunch@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Studiepakken Undervisning og Formidling I det følgende finde du en oversigt over de væsentligste afleveringer, læringsprøver og andre væsentlige undervisningselementer på studiepakken. Underviserne og modultovholderne på Undervisning og Formidling har i fællesskab set på, hvordan studiepakken fordeler arbejdstiden og afleveringerne hen over studieåret, særligt 2. og 3. Kvarter. Gruppearbejde: På studiepakken foregår meget af forberedelsen i grupper. Arbejdsgrupperne laves den første dag, og de afstemmes med, hvilke valgfag I har, så i kun er i én arbejdsgruppe i hele første semester. Stadig kræver det dog, at I som studerende sætter tid af til gruppearbejdet. Vi anbefaler, at gruppen i fællesskab fra starten af studieåret og for i hvert fald et kvarter ad gangen, sætter faste tidspunkter af i jeres kalendere, hvor I kan mødes. Her kan I forberede gruppearbejde og/eller gennemgå stof fra timerne. Sæt minimum 2-3 timer af pr. uge. Arbejdsbelastning ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS svarer til et års fuldtids studie og ét ECTS dermed til timer. På et kvarter med 15 ECTS svarer det til ca timer og dermed omkring timer om ugen. Vi har kigget på dette, og når vi sammenlægger elementerne på de enkelte fag, ser det ud til at disse timer fordeler sig meget fint. Vær dog opmærksom på, at arbejdsbelastningen kan forskyde sig afhængig af hvornår din arbejdsgruppe fx skal i praktik, lave fremlæggelser eller aflevere undervisningsplaner. Detaljer om arbejdstiden kan du finde i de enkelte fags modulguides. 11

13 Afleveringer og læringsprøver: På studiepakken er der en række større afleveringer og læringsprøver. Disse er listet i nedenstående tidslinje. Det forventes desuden, at den studerende løbende forbereder sig til undervisningen, og i forbindelse med dette kan der også være tale om mindre oplæg eller lignende, der ligger som en del af almindelig forberedelse og dermed ikke er listet her. 12

14 Uge 36 Intro og dannelse af arbejdsgrupper Uge 37 Atletik: Aflevering 1. del af portefolieopgave: Evaluering af egen undervisning (2) - 1 gang pr. gruppe i ugerne (1-2 sider) Friluftsliv - kanokursus (3 dage) Uge 38 Uge 39 Uge 40 Svømmepraktik starter med gymnasielever (slutter uge 49/50) Boldspil: Logbogspræsentation (læringsprøve) Friluftsliv - Aflevering af portefolieopgave (kano) Uge 41 Friluftsliv - adventure (3 dage) Uge 42 Efterårsferie Uge 43 Atletik: Aflevering 2. del af portefolieopgave: Wiki med videoanalyse (Har fra fredag i uge 39 til at lave den) Uge 44 Friluftsliv: Aflevering af portefolieopgave (adventure) Uge 45 Uge 46 Eksamens uge Boldspil: Aflevere 1 lektionsplan (1 side) + mål hierarki (1/2 side). Uge 47 Uge 48 Uge 49 BK og dans: Undervisningsopgave inkl. aflevering af beskrivelse (1-2 s.) Uge 50 Uge 51 Boldspil: (Lektion 7+8+9) Læringsprøve i boldspilsformidling Humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsteori og metode: skriftlig læringsprøve (12 sider) Uge 2 Svømning: Aflevering af praktikrapport (7-8 sider) Uge 3 Svømning: Afrapporteringsmøde svømmepraktik (60 min) Uge 4 Eksamensuge 13

15 Uge 6 Uge 7 Kamp: Grp 1 fremlægger diskussionsoplæg Uge 8 Kamp: grp. 2 fremlægger diskussionsoplæg Redskabsgymnastik: Metodikopgave (6-8 sider) BK og dans: Fagdidaktiske overvejelser (1-2s) og forløbsbeskrivelse for uv gymnasiet Uge 9 Boldspil: Forløbsbeskrivelse (8 sider) Uge 10 Gymnasiepraktik (Bold og BK) Kamp: Halvdelen fremlægger PBL produkt Uge 11 Gymnasiepraktik (Bold og BK) Kamp: halvdelen fremlægger PBL-produkt Idrætspædagogik: Undervisningsfilosofi (5 sider) Uge 12 Gymnasiepraktik (Bold og BK) Kamp: Grp. 3 fremlægger diskussionsoplæg Idrætspædagogik: synopsis 5-6 sider Uge 13 Boldspil: Refleksionsoplæg til mundtlig prøve afleveres (2 sider) Uge 14 Påske Uge 15 Eksamensuge Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19 Havkajakkursus (3 dage) Uge 20 Uge 21 Uge 22 Friluftsliv: aflevering af portefolieopgave: Havkajak Uge 23 Uge 24 Uge 25 Eksamensuge Uge 26 Eksamensuge 14

16 U2 Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang 1. og 2. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Det forventes, at den studerende på baggrund af kompetence- og læringsmål for første studieår: Besidder grundlæggende færdigheder i vandaktiviteter (jf. Modul 5) Kan anvende og forstå de fire grundlæggende færdigheder Elementskift, Vejrtrækning, Balance og Bevægelse og disses indbyrdes afhængighed (jf. Modul 5). Kan forstå og anvende aktivitetsudviklingsmodeller i forhold til justering og udvikling af vandaktiviteter (jf. Modul 5). Kan diskutere og reflektere over vandaktiviteters kvaliteter, muligheder og begrænsninger med udgangspunkt i De fire grundlæggende færdigheder med særligt fokus på sansning og oplevelser i vand (jf. Modul 5). Kan anvende PBL som metode og i nogen grad er i stand til at planlægge, udvikle og organisere aktiviteter i svømmehallen under brug af relevante undervisningsmetoder (jf. Modul 1 og 5). Kan anvende videoredigeringsprogrammer med henblik på videoanalyse. Formål og kompetencemål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i selv- og fremmedredning samt opnå alsidige formidlingsmæssige kompetencer med henblik på undervisning i vandaktiviteter, så den studerende er i stand til at bestå de krav, der er nedfældet i den ministerielle bekendtgørelse for uddannelse af svømmelærere (Bekendtgørelse nr. 718 af 21. juli 2000). Derudover skal den studerende tilegne sig teoretiske kompetencer med henblik på at kunne reflektere over- og analysere relevante faglige problemstillinger inden for fagområdet. 15

17 Viden Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: den teori, der knytter sig til de indholdselementer, der er for tema 1 og 2 jf. nedenstående arbejdsformer, arbejdsprocesser og problemstillinger knyttet til undervisning i vand Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Deltage i og udføre de indholdselementer, der er gældende for tema 1 og 2 jf. nedenstående. Identificere, definere og beskrive den teori, der knytter sig til de indholdselementer, der er gældende for tema 1 og 2 jf. nedenstående. Observere og analysere bevægelseselementer i vandaktiviteter samt give konstruktiv feedback med henblik på optimering af bevægelseselementer Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Planlægge, organisere, igangsætte og analysere undervisningen samt vurdere brugen af relevante didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer Anvende og redegøre for den viden, der inddrages i undervisningen med henblik på at styre arbejdsformer, arbejdsprocesser og løse problemer knyttet til undervisning i vandaktiviteter Analysere, diskutere og reflektere over samt vurdere og løse komplekse tværfaglige problemstillinger med henblik på at koble praksis og teori i relation til undervisning i vandaktiviteter. Reflektere over og evaluere undervisningen for igennem en eksperimenterende praksis at udvikle fagområdet. Indhold og læringsmål Indholdet i modulet er fordelt på 2 temaer, der forløber parallelt og integreret: 1) Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning, og 2) Svømmepraktik. Svømmepraktikken (tema 2) vil på den baggrund være tæt koblet med undervisningen i tema 1, som forløbet gennem både 1. og 2. kvarter. I det følgende er temaerne beskrevet med hensyn til indhold og omfang. 16

18 TEMA 1: Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Dette tema er en kombination af a) den studerendes opøvelse og udfoldelse af egenfærdigheder inden for livredning, udspring, vandaktiviteter og svømning og b) refleksion over teoretiske og didaktiske aspekter af disse færdigheder og aktiviteter. I tabellen præciseres bevægelses- og indholdselementerne i tema 1: 60 KT inkl. omklædning. I alt 72 AT inkl. 12 AT tiltænkt ekstra forberedelse af praktiske egenfærdigheder (selvtræning). Livredning Livredning og genoplivning.. Udspring Vandaktiviteter Udspring: Forskellige ben-, hoved- og rotationsspring med forlæns og baglæns afsæt fra forskellige højder og underlag. Videreudvikling af de fire grundlæggende færdigheder og koblingen mellem disse og diverse vandaktiviteter og discipliner. Herunder grundigt kendskab til de fire stilarter. Ekspressive, oplevelsesorienterede og sansemæssige aktiviteter. Dykning med snorkel, maske og svømmefødder. Færdigheder i svømning 33 AT Teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Svømmestilarterne: Crawl, rygcrawl, lav og høj rygsvømning, brystsvømning og butterfly samt 100 m individuel medley, herunder starter og vendinger ift. de respektive discipliner. Fordybelse i de teoretiske aspekter af vandaktiviteter og undervisning i svømning indeholder didaktiske (herunder socialpsykologiske) og især fagdidaktiske emner, samt elementære fysiologiske og biomekaniske principper. Dertil kommer teori koblet til den praktiske færdighedsudøvelse i modulets forskellige vandaktiviteter og svømmestilarter. De teoretiske aspekter vil løbende blive arbejdet med og diskuteret i undervisningen, såvel som den studerende vil få tildelt forskellige formidlingsopgaver i 17

19 tilknytning hertil. Der arbejdes med observation, analyse og feedback med henblik på fejlretning og præstationsoptimering. Der arbejdes ligeledes med inddragelse af IT/AV-udstyr og e-læring som en integreret del af undervisningen, blandt andet i forbindelse med observations-, analyse- og formidlingsopgaver. Læringsmål for Tema 1 - Udføre, demonstrere, beskrive og formidle ovennævnte praktiske færdigheder. - Observere, analysere og fejlrette i forbindelse med feedback. - Anvende relevante (fag-)didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer. - Anvende IT/AV-udstyr og e-læring. - Reflektere over og vurdere (fag-)didaktisk, fysiologiske og biomekaniske forhold i relation til vandaktiviteter og svømmepraktik. - Forstå de fire stilarter og en didaktisk tilgang til disse. TEMA 2: Svømmepraktik. 18 KT, 35 AT Svømmepraktikken består af et praktikforløb på 8 lektioner (60 min. pr. lektion) i perioden uge med gymnasieelever, hvor de studerende i praktikgrupper á 3-6 studerende under vejledning planlægger, afvikler og evaluerer praktikforløbet. Praktikforløbet er tæt koblet til undervisningen i Tema 1. I forbindelse med praktikundervisningen udarbejdes en periodeplan for forløbet og til hver lektion udarbejdes en konkret lektionsplan. Praktikken foregår som udgangspunkt ved at to af praktikgruppens medlemmer underviser parvis, så det ene par underviser mens et andet par observerer. I praksis kan gruppen således vælge, at det fortrinsvis er de to, der skal undervise, der forbereder sig derpå. Hver lektion afsluttes med en evaluering umiddelbart efter lektionen, hvor de studerende redegør for eventuelle forskelle mellem den intenderede og den gennemførte undervisning. Forløbet afsluttes med en skriftlig praktikrapport (7-8 normalsider pr. gruppe) samt et 18

20 evalueringsmøde med mødepligt. Udførlige oplysninger om praktikforløbet, herunder kriterier for udarbejdelse af periodeplan, lektionsplaner og afrapportering, udleveres i forbindelse med det indledende orienteringsmøde tilknyttet praktikforløbet. Læringsmål - Begrunde og reflektere over planlægning, gennemførelse og evalueringen af praktikforløbet. - Reflektere over og vurdere didaktiske og psykosociale forhold i relation til undervisningen i praktikforløbet. - Observere, analysere og optimere i forhold til de færdighedselementer, der inddrages i praktikforløbet. Undervisnings- og arbejdsformer I Tema 1 tager undervisningen afsæt i både en lærerstyret form og i en mere åben form, hvor de studerende fx individuelt eller i arbejdsgrupper bidrager med formidlingsopgaver, eksempelvis i forbindelse med problembaseret læring. I perioder arbejdes kvalificeret og kritisk med færdighedstræning med henblik på at kunne bestå de praktiske færdighedskrav. Ved undervisningens start udleveres en vejledende undervisnings- og læseplan for undervisningsforløbet i Tema 1. I konfrontationstimerne arbejdes der løbende med teoretiske emner af didaktisk, fysiologisk og biomekanisk karakter. Video og IT anvendes i timerne og e-læring anvendes til vidensudveksling, fx i form af noter i forbindelse med formidlingsopgaver. Undervejs i forløbet vil den studerende selvstændigt eller i mindre grupper, fx arbejdsgrupperne, skulle bidrage med formidlingsopgaver i tilknytning til udvalgte forløb. Formidlingsopgaverne vil ofte skulle ledsages af et skriftligt notat, om oplæget skal tage afsæt i. Nærmere information herom følger i timerne og formidlingsopgaverne udvælges og fordeles i samråd med de studerende på holdene. I Tema 2 arbejder de studerende meget selvstændigt, og skal under vejledning selv planlægge, afvikle og evaluere undervisningsforløbet. De fleste lektioner ledsages af vejledning under og efter afviklingen, og de studerende skal i den forbindelse ligeligt fordele rollerne som undervisere og kritiske observatører gennem forløbet. De studerende skal ligeledes sikre, at der kommer kontinuitet og kvalitet i evalueringsprocessen. 19

21 Den afsluttende rapport og den overordnede planlægning udarbejdes i fællesskab praktikgrupperne. De enkelte lektioner forberedes efter en i gruppen aftalt og med vejlederen/underviseren afstemt arbejdsfordeling. Koblingen mellem Tema 1 og Tema 2 sker ved en jævnlig diskussion på holdtimerne i Tema 1 samt i den til Tema 2 tilknyttede vejledning. Desuden afholder underviseren undervejs i modulet et møde med hver arbejdsgruppe/praktikgruppe, hvor blandt andet koblingen mellem temaerne vil blive genstand for diskussion. Pensum Iwersen, Michael. Livredning - håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed. Dansk Svømmeunion Pensum i livredningsbogen udgøres af ca. 100 sider. Kompendium: Vandaktiviteter og Svømmepraktik. I alt ca. 300 sider Pensum i kompendiet udgøres af ca. 200 sider, hvoraf en del er repetition af tekster læst på første år (Modul 1 og 4). Øvrige sider i livredningsbog og i kompendium er sekundært materiale, som kan bruges som inspiration til formidlingsopgaver og i praktikforløbet. Når børn lærer at svømme. Dansk Svømmeunion. Prøver Læringsprøver Den studerende skal bestå følgende læringsprøver: 1. Mødepligt og aktiv deltagelse i Tema Mødepligt og aktiv deltagelse i Tema 2 3. Godkendelse af formidlingsopgaver i forbindelse med undervisningen i begge temaer. 4. Praktiske færdighedsprøver i Tema Livredning. 6. Praktikrapport i tilknytning til Tema 2. 20

22 Afsluttende prøve Alle prøver bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Bestået svarer mindst til karakteren 02 efter 7-trinsskalaen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad 3. Formidlingsopgaver. Formidlingsopgaverne godkendes løbende i undervisningen, og bestås når de afspejler en tilstrækkelig forståelse for og refleksion over de emner, der behandles heri, svarende til at de opfylder de relaterede kompetencebeskrivelser og læringsmål. Ad 4. Praktiske færdighedsprøver Prøverne afvikles i løbet af K-timerne. Alle elementerne skal bestås. Svømmediscipliner: meter fri svømning (maksimalt 30 minutter) m crawl m rygcrawl m brystsvømning - 25 m butterfly - 50 m lav og 50 m høj rygsvømning - Starter og vendinger I bedømmelsen af stilarterne og vendingerne lægges vægt på rytme, balance, koordination, timing og effektivitet. Udspring: 21

23 I alt seks spring skal godkendes: 1. Benspring med tilgang fra 1 m vippen 2. Stående hovedspring fra 1 m vippen 3. Hovedspring med tilgang fra 1 m vippen 4. Rotationsspring om tværaksen fra 1 meter vippen i form af enten a) forlæns eller b) baglæns hel salto uden skruer. 5. Et valgfrit rotations- eller skruespring forskelligt fra de godkendte spring ovenfor. fx benspring med hel skrue, baglæns hovedspring, Isanderspring, 11/2 forlæns salto, Molbergerspring eller tyskerspring. 6. Et valgfrit spring forskelligt fra godkendte spring blandt ovenstående, fx baglæns benspring fra 3 meter vippen, hovedspring fra 5 meter platforman, en død murer, håndstandsspring fra vippe eller platform. I bedømmelsen af springet lægges der vægt på den tekniske udførelse: Kontrolleret tilgang/afsæt, markering af springets position/karakter i luften samt kontrolleret neddykning. Livredning: - Spring fra 3 m vippen i påklædt tilstand efterfulgt af 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs påklædt studiekammerat på maksimalt 3 minutter. Straks efter bjærgningen foretager redderen afklædning i vandet og efterfølgende trædes vande i 2 minutter. I bedømmelsen lægges vægt på sikkert greb af den bevidstløse m fri svømning efterfulgt af to på hinanden følgende dykninger med ophentning af dukke fra 3,80 meters dybde efterfulgt af 25 m dukkebjærgning. Begge ophentninger skal ske i første forsøg. - Undervandssvømning (dykning) efter udspring 15 m fra udspringsstedet optages dukke fra 3,80 meters dybde, hvorefter dukken straks bjærges tilbage til udspringsstedet m bjærgning af træt svømmer (der vises to former). - Flere sammen om at bjærge bevidstløs svømmer - Undsætning af panisk svømmer. Herunder demonstreres forskellige frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges og bjærges/hjælpes til bassinkant og videre op på land - Bjærgning af bevidstløs til aflevering og ophaling fra vand til land - Placering af bevidstløs i stabilt sideleje 22

24 - Trinvis førstehjælp, herunder hjerte-lungeredning (på dukke) I bedømmelsen af ovenstående lægges der vægt på tidsaspektet og på den tekniske og sikkerhedsmæssige udførelse. Ad 6. Praktikrapport Praktikrapporten udarbejdes i praktikgrupperne og har et omfang på 7-8 normalsider. Fokus i rapporten er evaluering af praksis, hvor det centrale er spændingsfeltet mellem den intenderede og den praktiserede undervisning. Grundig instruks vedr. praktikrapporten og det afsluttende evalueringsmøde i gruppen udleveres ved undervisningsforløbets begyndelse. 23

25 U3 Boldspil Placering og omfang kvarter, 2. studieår 7 ½ ECTS (hvert kvarter = ca. 2 ½ ECTS) svarende til 210 arbejdstimer Forudsætninger Det forventes, at den studerende: Kan redegøre for centrale elementer inden for teorien om praksisfællesskaber Kan redegøre for læringsniveauer Har viden om biomekaniske principper i forhold til bevægelsesanalyse Kan anvende modeller til udvikling af boldspil til forskellige målgrupper Har viden om boldspilskategorier, spilfaser og relationelle færdigheder Har viden om og færdigheder i at arbejde med PBL som metode Kan anvende begreberne tid/rum/relationer/kommunikation til analyse af boldspil Kan deltage hensigtsmæssigt i kaosspilmønstre og spilfaser Har viden om og kan anvende teambold-principperne og almene didaktiske principper Kan udvikle spilsystemer med udgangspunkt i teamets ressourcer Kan reflektere over praksis med inddragelse af relevant teori. Formål og kompetencemål At den studerende opnår underviser- og formidlingskompetencer med specielt sigte på at lære unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren at deltage hensigtsmæssigt i boldspil. Viden Redegøre for alle kategorier af boldspil og relevante faglige termer koblet til de enkelte boldspil og boldspilsfamilier. Færdigheder Deltage hensigtsmæssigt i boldspilaktiviteter. Identificere, udforme og justere regler efter målgruppe og mål. 24

26 Beskrive og anvende forskellige feedbackformer. Analysere boldspilaktiviteter. Forklare og analysere bevægelsesmønstre i boldspil. Kompetencer Deltage i, reflektere over og udvikle teamsamarbejde. Planlægge, gennemføre, justere og begrunde boldspilundervisning. Anvende forskellige undervisningsmodeller, undervisningsprincipper samt arbejdsformer hensigtsmæssigt i forhold til mål og målgruppe. Analysere og vurdere hensigtsmæssige undervisningsformer i relation til mål og målgruppe. Reflektere over og diskutere gruppepsykologiske aspekter i relation til boldspil og udviklingen af praksisfællesskaber. Indhold og læringsmål Formålshierarkiet nedenfor giver et grafisk overblik over de 4 delforløb med dertilhørende formål, som alle relaterer sig til det overordnede formål med boldspil på underviser og formidlerlinjen. Formål At den studerende opnår underviser- og formidlingskompetencer med specielt sigte på at lære unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren at deltage hensigtsmæssigt i boldspil. Fodbold og pædagogik Badminton og didaktik Basketbal og metodik Undervisningsprojekt At den studerende opnår viden om fodboldkulturer At den studerende opnår færdigheder i at iscenesætte fodboldkulturer At den studerende opnår færdigheder i at iscenesætte fodboldkulturer At den studerende kan udvælge centrale badmintonfaglige elementer og argumentere herfor At den studerende kan udvikle og strukturere en formålsorienteret undervisning At den studerende øger sine refleksive evner omkring sig selv som underviser At den studerende øger sin forståelse for hvordan et team opnår gode afslutninger At den studerende øger evnen til at planlægge, gennemføre, justere og begrunde boldspilundervisning At den studerende øger evnen at reflektere over og diskutere boldspilsfaglig viden Alle 4 forløb vil være tematiserede. Der vil være 3 tematiserede forløb på 1. og 2. kvarter samt ét på 3. kvarter. Tematiserede forløb bidrager til at udvide forståelsen af den kompleksitet, som boldspil rummer. På den måde tilbyder vi en anderledes optik, der åbner op for et udvidet læringspotentiale og dermed en øget forståelse af boldspil hos de studerende. De forskellige tematiseringer og fokus er uddybet på næste side. Alle 4 forløb vil i begyndelsen være underviserstyret, hvorefter de vil blive mere studenterstyret i form af studenteropgaver og studenterstyret undervisning. Ligeledes vil der være en progression i graden af selvstændighed og ansvar som illustreret nedenfor. 25

27 Når vi i Boldspil anvender begreber pædagogik, didaktik og metodik i relation til de enkelte boldspil er det med udgangspunkt i, at faget udspiller sig på underviser- og formidlerlinjen. De tre begreber er væsentlige at forholde sig til, når man er (boldspils)underviser eller (boldspils)formidler. Figuren nedenfor illustrerer hvordan vi mener, at den pædagogiske tilgang bør influere på de didaktiske og metodiske valg, som man foretager sig. Således at der er overensstemmelse mellem de tre begrebsniveauer og en øget selvbevidsthed sikrer, at der er sammenhæng mellem det vi siger vi vil, og det vi gør. Pædagogik Didaktik Metodik 26

28 Fodbold og pædagogik Fodbold på tværs af kulturer Tematiseringen Fodbold på tværs af kulturer har til formål, at de studerende opnår kulturel kompetence inden for fodbold og pædagogik. Kulturel kompetence skulle gerne bidrage til forståelse for kulturens betydning for den pædagogiske tilgang til fodbold. Tematisering bliver iscenesat som VM i fodbold, hvor de studerende skal opnå viden om fodboldkulturer og i relation til læringsskematikken kunne reflektere over, hvordan læring foregår i fodboldkulturer. På baggrund af denne viden skal de studerende udvikle spillestil, mentalitet og aktiviteter, der er med til at iscenesætte den givne fodboldkultur. Den studerende skal ikke bare lære om fodboldkultur, men også tilegne sig de færdigheder, der er gældende for at indgå hensigtsmæssigt i den givende fodboldkultur. Hvad vil det f.eks. sige at have en brasilianers tankegang i måden at tænke, træning, øvelser, taktik på til forskel fra en englænder? På den måde er fodboldfærdigheder i såvel teknisk, taktisk og fysisk forstand aldrig direkte i fokus i forløbet, men altid med som omdrejningspunkt for den praksis, der foregår. Tanken er, at masser af færdighedslæring skal forekomme, men at denne læring er afledt af et fokus på fodbold og pædagogik i en kulturel tematisering. Vigtigheden af at kunne forholde sig til forskellige kulturer opstår ud af vores multikulturelle samfund, hvorfor kulturel kompetence beskrives som en nødvendighed af Professor Tatiana Ryba (2013). Ryba definerer kulturel kompetence som kuturel bevidsthed, kulturel viden og kulturelle færdigheder. Som udgangspunkt for denne kropskulturelle tilgang anvender forløbet konfigurationsanalysen, som den er beskrevet af Professor Hennings Eichberg (2001). Analysen sigter efter at finde nye og forskellige bevægelsesmønstre i den måde praksis (fodbold) udfolder sig på. Dette indblik i forskellige praksiskulturer skal samtidig danne fundamentet for at den studerende kan stille spørgsmålstegn ved sin egen opfattelse af fodbold og dermed blive bevidstgjort om sin egen fodboldmæssige forforståelse. Forløbet er således et eksemplarisk kaosboldspilsforløb med fodbold som case, hvilket betyder, at tematiseringen og principperne bag kan anvendes på andre kendte kaosspil (fx håndbold, basketball, floorball). 27

29 Badminton og didaktik Fra modstander til medspiller i badminton Tematiseringen fra modstander til medspiller i badminton har til formål at flytte den studerendes optik i forhold til hvad badminton også kan (være). Tematiseringen iscenesættes via den gode duel, som sætter spørgsmålstegn ved spillets ide ud fra et læringsperspektiv samtidig med at den studerende må forholde sig nuanceret til forståelsen af de relationer, der kan forekomme på badmintonbanen. Taktisk badmintonkunnen vil være omdrejningspunktet for undervisningen dog ud fra et relationelt perspektiv. I forhold til den didaktiske del skal den studerende være i stand til at udvælge centrale badmintonelementer samt planlægge og afholde undervisning herefter. Den studerende skal ud fra didaktiske overvejelser kunne begrunde undervisningens opbygning og øvelsesvalg samt skabe en formålsorienteret undervisning ved hjælp af målhierarkier. Ligeledes skal den studerende opnå viden om feedbackformer samt være i stand til at anvende disse hensigtsmæssigt i praksis. I år vil coaching være i centrum som feedbackform. Basketball og metodik Den reflekterende praktiker Tematiseringen Den reflekterende praktiker har et todelt formål, der indkapsler både den basketballfaglige del og den metodiske del af forløbet. Tematiseringen i den basketballfaglige del iscenesættes via den gode afslutning og har til formål at rykke fokus væk fra om bolden går i kurven og hen til at teamet spiller sig frem til gode afslutninger. Arbejdet med den gode afslutning vil foregå ved et dybdegående teamarbejde, hvor forskellige taktiske elementer behandles. Tematiseringen i den metodiske del har til formål, at den studerende øger sin refleksive evne i forhold til de tre centrale spørgsmål; Hvorfor, hvordan og hvad. Disse centrale spørgsmål skal facilitere den studerendes refleksion omkring sin fremtræden som underviser samt udvikle evnen til at udfylde en given underviserrolle. Den studerende skal ligeledes tilegne sig færdigheder i forhold til at analysere og vurdere hensigtsmæssige undervisningsformer og undervisningsprincipper i relation til mål og målgruppe. Sluttelig skal den studerende opnå kompetence i at justere boldspilsaktiviteter således målgruppen opnår størst mulig læring. 28

30 Undervisningsprojekt fra idé til virkelighed Tematiseringen i dette forløb skal de studerende selv udvikle og med afsæt i denne tematisering er formålet med forløbet, at de studerende tilegner sig færdigheder i forhold til at planlægge, gennemføre, justere, begrunde, reflektere over samt diskutere et boldspilsforløb med udgangspunkt i det pædagogiske, didaktiske og metodiske begrebsapparat, som er gennemgået tidligere på modulet. De studerende skal kunne udarbejde målhierarkier, hvor i den røde tråd fremstår tydeligt i den enkelte lektion såvel som hele undervisningsforløbet. De studerende skal i grupper underviser en ekstern målgruppe i et boldspil, som er selvvalgt eller valgt i samarbejde med underviseren af den eksterne målgruppe. Undervisnings- og arbejdsformer KT AT 1. kvarter Herunder: 13 t forberedelse 5 t logbog 2. kvarter Herunder: 14 t forberedelse kvarter Herunder: 16 t forberedelse 5 t læringsprøve Herunder: 24 t forberedelse 29

31 I alt t rapport 10 t prøve Pensum Ronglan L.T., Halling A., Teng G. & (2009): Ballspill over grenser. Akilles Oslo. (skal købes i studenterboghandlen) Udvalgte tekster under further reading. Prøver Læringsprøver Den studerende skal: 1. Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder 2. Logbog baseret på refleksioner over praksis og teori i undervisningsforløbet 3. Læringsprøve i boldspilformidling. Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Afsluttende prøve Afsluttende prøve består af to dele: 4. Kombineret prøve med udarbejdelse af undervisningsprojekt med mundtligt forsvar. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern bedømmelse/ekstern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad. 1. Aktiv deltagelse Aktiv deltagelse i boldspil indebærer, at den studerende deltager aktivt i undervisningens indhold. Det vil sige om den studerende fx kan deltage i det praktiske arbejde og i almindelighed er opmærksom. Det forventes således, at den studerende er omklædt til alle lektioner og deltager i gruppe- og arbejdsprocesser samt indgår i refleksioner og diskussioner. Aktiv deltagelse vurderes særskilt på de fire overordnede boldspilforløb. 30

32 Ad. 2. Logbog Præsentation af logbog, baseret på refleksioner over praksis og teori i det gennemgåede forløb. Bedømmelseskriteriet er, i hvilken grad der formås at vise undren over boldspilsfaglige problemstillinger, sin egen tavse viden og sine tilgange til boldspil. Det handler her om at kunne veksle mellem egen- og fremmediagttagelse samt evnen til at koble konkrete erfaringer med relevant boldspilsteori. Logbogspræsentationen er en læringsprøve, der ligger på 1. kvarter. Logbogspræsentationen bedømmes bestået/ikke-bestået af underviser. Ad. 3. Læringsprøve i boldspilformidling. Den studerende skal demonstrere evnen til at formidle boldspil og anvende hensigtsmæssige metodikker, undervisningsprincipper samt underviserroller til at facilitere læreprocessen henimod læringsmål med en given lektion. Desuden skal den studerende demonstrere evnen til at skabe sammenhæng mellem lektionens mål og valg af aktiviteter. Læringsprøverne foregår løbende i undervisningen og vurderes bestået/ikke-bestået af underviser. Ad. 4. Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Gruppebaseret aflevering af et undervisningsprojekt, der afdækker den studerendes teoretiske boldspilsfaglige kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. Efterfølgende individuel mundtlig prøve. Prøven foretages efter 3. kvarter. Bedømmes efter 7- trinsskalaen med intern bedømmelse/ ekstern censur. Undervisningsprojektet gennemføres i løbet af undervisningsperioden, hvor gruppen skal vælge én af flere mulige boldspilscases. På baggrund af gennemgået teori og praksis udvikles og planlægges et boldspilsforløb til en ung målgruppe med afsæt i den didaktiske relationsmodel herunder begrundede (for)målbeskrivelser, målgruppeanalyse, boldspilsanalyse, læringsteoretiske udgangspunkt og rammefaktorer. Den mundtlige prøves afvikling: Eksamination i ca. 15 min. Den studerende trækker, præsenterer og diskuterer én af flere afleverede problemstillinger, hvorefter eksaminator og censor spørger ind til relevante emner i relation til problemstillingen og den skriftlige aflevering. Den studerende vurderes på evnen til at fremstille og diskutere boldspilsfaglig viden samt koble denne viden til praksis. Det kan forventes at eksaminator og censor spørger ind til alle de dele af pensum, som er relevante for problemstillingen og den skriftlige aflevering. Ud fra én helhedsbedømmelse af den skriftlige aflevering og den mundtlige prøve gives én samlet karakter. 31

33 Jf i studieordningen skal den skriftlige del af den kombinerede prøve være bestået for at få lov til at gå op til den mundtlige del. Såfremt den skriftlige del ikke er bestået, får den studerende besked via studentermail senest 2 hverdage før den mundtlige prøve. Selvom den studerende afvikler den mundtlige prøve er det ikke ensbetydende med beståelse af den samlede prøve. 32

34 UV5 Atletik Placering og omfang 1. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS ( AT) Forudsætninger Modulet atletik bygger videre på læring og viden opnået på første studieår, hvilket specificeres i følgende punkter. Det forudsættes, at den studerende kan planlægge, organisere og igangsætte opvarmning samt begrunde og reflektere over didaktiske valg (B1). Endvidere forudsættes det, at den studerende kan forklare og anvende grundlæggende biomekaniske termer og analysemetoder i praksis lineær og angulær kinematik af humane bevægelser samt ligevægt og humane bevægelser. Desuden anvende videoanalyse som biomekanisk redskab, herunder e-learn og videoredigeringsprogrammer (B2). Der tages udgangspunkt i, at den studerende har gode færdigheder i aktivitetsudvikling og er fortrolig med spilhjulet, aktivitetscirklen og aktivitetstrekanten. At den studerende er bekendt med forskellige kategoriseringer og opfattelser af leg, og kan anvende disse i forhold udvikling af nye aktiviteter (B5). Kendskab til almendidaktiske modeller og principper, samt evnen til refleksion over praksis med inddragelse af teori. Formål og kompetencemål At den studerende tilegner sig kompetencer i at udføre samt formidle atletikkens discipliner med specielt sigte på unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren samt opnår forståelse for og viden om atletikkens væsen i relation til sociale kontekster og personlige dimensioner. Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: Atletikkens kvaliteter og forskellige muligheder Fagets muligheder i idrætsundervisningen i gymnasiet 33