Studieguide: Undervisning og formidling

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB Studieguide: Undervisning og formidling Version 1 Opdateret maj 2010

2 Del I: Overblik over Undervisning og formidling... 4 Studieretningens profil... 4 Struktur... 6 Kompetencemål... 9 Studieretningens formål og kompetencemål Undervisnings- og arbejdsformer Konfrontationstimer KT og Arbejdstimer AT Mødepligt og aktiv deltagelse Fordeling af prøver Evaluering af modulerne Nøglepersoner i studieretningen Studieretningskoordinator Modulsekretær Modulansvarlige Undervisere Del 2: Modulbeskrivelser U1: Bevægelseskommunikation og dans Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver U3: Boldspil Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver U4: Idrætspædagogik og PPO (praktisk pædagogisk opgave) Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål

3 Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver U5: Motion, ungdomskulturer og grundtræning (M.U.G) Bliver beskrevet senere, da det ligger på 3. studieår UV6: Atletik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål * Heraf 6 timer til vejledning i forbindelse med til skriftlig eksamensopgave Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver UV7: Friluftsliv Placering og omfang Forudsætninger Om friluftsliv Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver UV8: Kamp kunst og sport Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. UV9: Redskabsgymnastik Placering og omfang... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Forudsætninger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Formål og kompetencemål... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indhold og læringsmål... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undervisnings- og arbejdsformer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Pensum... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Prøver... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 Del I: Overblik over Undervisning og formidling Denne studieguide beskriver studieretningen Undervisning og formidling. Studieguiden afskiller sig fra de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for Bachelorstudiet ved at være mere detaljeret og specifik med hensyn til beskrivelse af forudsætninger, struktur, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og prøver i de enkelte moduler på studieretningen. Bachelorstudiet er overordnet beskrevet i Bachelorstudieordningen, som findes på følgende webadresse: Studieordning Studieguiden beskriver specifikt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt prøve former, og vil derfor være det daglige redskab for studerende og undervisere i deres arbejde med studiet. Studieguiden for studieretningen Undervisning og formidling består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studieretningen, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studieretningens profil Studieretningen Undervisning og formidling tager udgangspunkt i samfundets efterspørgsel af dygtige, motiverende og nyskabende undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet. Som underviser og formidler tager man udgangspunkt i såvel sin personlige motivation og i sine faglige og professionelle kompetencer. Derfor er det er fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studieretning: 4

5 Man synes det er sjovt og meningsfuldt at dyrke idræt og være med til at påvirke andre menneskers idrætsudøvelse. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på idræt og med koblingen af praksis og teori. Man synes det er udfordrende at arbejde med kroppen i bevægelse! For at give et indblik i, hvilke professionsområder studieretningen er designet til, har nogle idrætsundervisere og formidlere beskrevet deres professionsprofil. Her er Cathrines profil: For nu snart 9 år siden sprang jeg frisk ud i jobbet som idrætslærer. Det faldt mig naturligt at undervise i idræt i forlængelse af studiet. Jeg var i idrætslærer-praktik hos en rigtig dygtig idrætslærer, som jeg lurede en masse tricks hos. Han lærte mig at have is i maven og at det er godt at turde tage chancer som underviser ellers udvikler man sig ikke. Også at det er helt OK, at alle ens lektioner ikke går lige godt. Det gav mig ro og mod jeg elsker nemlig at planlægge noget vildt og udfordrende, som jeg ikke altid ved om holder. Så brænder jeg ekstra meget for at få det bedste ud af min idé og udvikle på konceptet. Min idrætsuddannelse har rustet mig til at undervise, fordi den har været bred - både praktisk og teoretisk. Jeg har gennem min studietid interesseret mig for god formidling og læring, så jeg har reflekteret aktivt over den praksis, jeg var en del af på studiet. Det var tit en dejligt provokerende øvelse men også meget lærerig. Mange praktiske forløb på studiet rummede en formidlingsdel, hvor vi i en eller anden form skulle komponere øvelsesmateriale, som skulle gennemføres og evalueres/justeres. Det har været direkte overførbart til min praksis som idrætslærer. En undervisningssituation i idræt rummer utrolig mange elementer. På en enkelt lektion på 90 min. kan man sagtens berøre en lang række af følgende formidlingssituationer: At holde et kort oplæg om disciplinens idé og historie, at gennemføre et opvarmningsprogram, at vise tekniske og taktiske grundelementer, at instruere og tilpasse øvelser, at rose-fejlrette-coache, at igangsætte fælles refleksion over praksis og at gennemføre relevant grundtræning og udspændingsøvelser. Mange af disse elementer har de enkelte forløb på studiet indeholdt. Egå Gymnasium har en studieretning med idræt, samfundsfag og engelsk på højt niveau, den er jeg særligt tilknyttet som teamlærer. Jeg elsker at lave projekter på skolen, hvor faget idræt kobles med andre fag. Fx i faget Almen Studieforberedelse, i Studieretningsprojekter, i skoleforestillinger, til idrætsdage, konferencer osv. Fællesskabet med mine idrætskolleger kan ikke undervurderes vi underviser tit sammen, ved siden af hinanden eller i forløb, vi har planlagt i fællesskab. Vi gør aktivt brug af hinandens viden og vi har en masse sjov og ballade sammen. Vi mener selv, at vi er både den klogeste og den sjoveste faggruppe på skolen! Cathrine Illeborg Gad, gymnasielektor i idræt og dansk Studieretningen Undervisning og formidling har særligt fokus på pædagogisk formidling af praktisk, disciplin- og temaorienteret idræt og fysisk aktivitet til anvendelse i gymnasieskolen, ungdomsuddannelser og andre undervisningssteder 5

6 som f.eks. idrætsforeninger og idrætsorganisationer, høj- og efterskoler. Derudover orienterer studieretningen sig mod vilkår og muligheder i forbindelse med videreudvikling af idrætspædagogiske professioner og interventioner i forskellige idrætsmiljøer, der arbejde med undervisning og formidling. Derfor indgår der i flere af modulerne praktikforløb i f.eks. gymnasieskolen, så den studerende tidligt får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet står overfor i hverdagen. Her fortæller Nils om sine udfordringer: Inden jeg startede på idrætsstudiet var jeg ret overbevist om, at jeg skulle være gymnasielærer. Jeg havde tidligere arbejdet som træner for sindslidende og for fritidsbrugere i dagtimerne. Kontakten med disse mennesker og især oplevelsen af, hvilken glæde de fik af at bruge kroppen og blot være til stede i nuet, åbnede mine øjne for hvor vigtigt det er for mig at have et arbejde med tæt kontakt til andre mennesker og et arbejde med en praktisk fysisk dimension. På idrætsstudiet fik jeg et både bredt og dybt kendskab til mange discipliner, både på det teoretiske og praksis niveau. Herudover arbejdede jeg med pædagogiske overvejelser i forbindelse med tilrettelægning af undervisning. Alt i alt mener jeg, at da jeg startede som idrætslærer havde jeg et godt kendskab til mit fag, og kunne se muligheder for at tilrettelægge undervisningen så eleverne både udfordres og griner. Som idrætslærer er det nødvendigt ofte at indgå i tæt samarbejde med kolleger, idet vi ofte deles om hold, lokaler og redskaber. Dette kan blot være logistik, vi skal få til at gå op, men tit vælger vi at lave opvarmning, små sekvenser af lektionen eller hele forløb sammen, idet vi udnytter mulighederne for at inspirere hinanden og dermed fortsat udvikler os som undervisere. Ofte har eleverne, når de starter i gymnasiet, en opfattelse af idræt som et fag hvor man skal være aktiv og bruge sin krop (måske er det den vej vi går nu hvis Chris og Bertel får lov at bestemme). Det tager lang tid at få dem til at forstå, at undervisningen i volleyball handler om mere end færdigheder, f.eks. kunne overordnede formål være at samarbejde og kommunikere. Et fodboldforløb kunne f.eks. have det formål at udvikle selvrefleksion og medansvar. At få eleverne til at forstå, at de i idræt arbejder med almendannende elementer, er absolut den største udfordring. Er timen allerede slut? hører man ofte i slutningen af idrætstimerne, og det er bare skønt at undervise i et fag hvor en stor del af eleverne næsten ikke kan få nok. Jeg tror der bliver både brølet og grint mere i idrætshallen end i noget andet undervisningslokale. Nils Hedehus, gymnasielektor i idræt og biologi Struktur Studieretningen Undervisning og formidling er placeret på 2. og 3. studieår på Bacheloruddannelsen. Omfanget af studieretningen er i alt 75 ECTS. 6

7 2. studieår 3. studieår Studieguide Undervisning og formidling For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studieretningen, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studieretningens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt samt følge modulet Motion, Ungdomskultur og Grundtræning (M.U.G). Den overordnede struktur på studieretningen fremgår af nedenstående figur. 1. kvarter 2. kvarter. 3. kvarter 4. kvarter Bachelor-projekt Tilvalgsfag (45 ECTS) M.U.G. Videnskabsteori Fysiologi og statistik Hum./Samf. idrætsteori og forskningsmetoder Idrætspædagogik og PPO Tværfagligt modul Boldspil Vandakt. og undervisning i svømning Kamp kunst og sport/redskabsgymnastik Friluftsliv/Atletik Bevægelseskommunikation og dans Friluftsliv/Atletik På studieretningen skal de studerende følge fem obligatoriske moduler, to ud af fire valgmoduler og afslutte studieretningen med et bachelorprojekt. Obligatoriske moduler (27½ ECTS) U1: Bevægelseskommunikation og dans (5 ECTS) U2: Vandaktiviteter og undervisning i svømning (5 ECTS) U3: Boldspil (7½ ECTS) 7

8 U4: Idrætspædagogik og PPO (5 ECTS) U5: Motion, ungdomskultur og grundtræning M.U.G. (5 ECTS) Valgmoduler (10 ECTS) UV6: Atletik eller UV7: Friluftsliv (5 ECTS) UV8: Kamp kunst og sport eller UV9: Redskabsgymnastik (5 ECTS) Bachelorprojekt (10 ECTS) Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studieretninger på bachelorstudiet. Fælles moduler (17½ ECTS) F1: Fysiologi og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3½ ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til prøven). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Nogle af modulerne strækker sig over to eller tre kvarterer og har prøver i eksamensperioden mellem to kvarterer. Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af nedenstående skema. 8

9 Undervisningsåret Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1. kvarter Uge august 30. oktober november oktober: efterårsferie 2. kvarter Uge nov. 18. december januar januar 21. dec. 3. januar: juleferie januar: vinterferie 3. kvarter Uge februar 26. marts april 29. marts 5. april: påskeferie 4. kvarter Uge april 16. juni juni 30. april: St. Bededag maj: Optagelsesprøver maj: Kr. Himmelfart 24. maj: 2. Pinsedag juni: Fridage Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studieretningen og for hvert modul er delt i to: Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal de studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. 9

10 Professionskompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Hvert niveau angiver en række kompetencer, som de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencemål på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet, hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål, som er mere detaljerede. F.eks. er det er et læringsmål i Idrætspædagogik og PPO at beskrive og skelne mellem didaktik for og didaktik om undervisning. Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså 10

11 skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Studieretningens formål og kompetencemål Formålet med studieretningen Undervisning og formidling er at 1. den studerende udvikler kompetencer til at kunne varetage undervisningsog formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasier, højskoler, efterskoler og professionshøjskoler, samt i idrætsforeninger og organisationer, 2. kvalificere den studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelse. Dermed er studieretningen særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som idrætsunderviser og formidler af idræt, og som gerne vil fordybe sig i specifikke idrætspraksisser og i de teoretiske dimensioner af disse praksisser. Her beskriver Søren, hvordan han har brugt sin bacheloruddannelse i Idræt og Sundhed: Jeg er bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU og arbejder med AdventureSport & Ski/Snowboard på Efterskolen ved Skolerne i Oure på Sydfyn. Mit job består i at koordinere undervisningen og undervise i blandt andet mountainbike, havkajak, klatring, orienteringsløb og ski, samt løbende at arrangere adventureraces for de 62 efterskoleelever på linjen. Min uddannelse som bachelor i Idræt og Sundhed er fundamentet i næsten alle aspekter af mit arbejde. Træningsplanlægningen tager udgangspunkt i fysiologiske overvejelser, mens koordinering af undervisningen i de forskellige adventuresportsgrene har pædagogiske og didaktiske overvejelser som grundlag. Undervisningen i klatring og havkajak har ofte psykologiske aspekter over sig, mens den løbetekniske træning bakkes op af anatomien. Når vi samler eleverne på 4-6 personers hold og sammensætter adventuredisciplinerne til adventurerace - en udendørs udholdenheds- og samarbejdskonkurrence - så veksler mit job mellem at være teambuilder og ernæringsekspert eller friluftslivsvejleder og mentalcoach. Bacheloruddannelsen har beriget mig med et bredt underviser-perspektiv. Formidlingen, undervisningen og træningen har været mine største interesser og jeg føler mig privilegeret, da jeg dagligt, i mit arbejde og i min undervisning, kan trække på erfaringer og erkendelser fra min studietid. Søren Søborg Kristensen, underviser på Efterskolen ved Skolerne i Oure på Sydfyn 11

12 Det er målet med studieretningen, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Professionskompetencer Demonstrere færdigheder inden for uddannelsens praksisområder (niveau 1). Deltage i, reflektere over og initiere social læring (niveau 2). Anvende og målrette forskellige kommunikationsformer og medier (Elæringsværktøjer) i forskellige læringssammenhænge (niveau 1). Identificere, forklare og analysere bevægelsesmønstre med henblik på fejlretning og feedback (niveau 1-3). Udvikle, tilpasse og diskutere praksisformer i idræt og fysisk aktivitet (niveau 3). Teoretiske og akademiske kompetencer Beskrive og forstå kroppens biomekaniske og fysiologiske funktioner under arbejde (niveau 1). Anvende og begrunde et bredt udvalg af pædagogiske teorier og didaktiske modeller i undervisning og formidling (niveau 2). Redegøre for og diskutere idrættens betydninger i et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv (niveau 2-3). Anvende, begrunde og diskutere teori-praksiskoblinger med fokus på unge målgruppers idræt og fysiske aktivitet (niveau 2-3). Undervisnings- og arbejdsformer Studieretningens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger (relativt få), holdundervisning (hvor alle på studieretningen er samlet), vejledningsmøder med underviser og arbejdsgrupper á 3-5 studerende, kommunikation via e-learn og feedback på porteføljer m.v.. Arbejdsgruppen kan sammensættes forskelligt fra modul til modul. Dette læringsmiljø vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser, eksperimenterende praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer 12

13 m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den af instituttet tilrettelagte undervisning. Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studieretningens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. E-learn E-learn bliver også på 2. året et centralt kommunikations- og læringsmediemedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Logbog og porteføljeopgaver På 1. studieår blev der arbejdet med forskellige former for e-learn-baseret log som en optegnelsesform, der skal støtte refleksionerne omkring den studerendes tilegnelse af læring. I loggen reflekterer den eller de studerende over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper. Denne arbejdsform fortsættes på studieretningen Undervisning og formidling, dog i en sådan form, at optegnelserne i loggen i større udstrækning skal munde ud i definerede porteføljeopgaver, som enten skal godkendes eller indgå i de afsluttende prøver. En del af undervisnings- og arbejdsformen i de enkelte moduler er netop udarbejdelse af porteføljeopgaver. En porteføljeopgave er knyttet til undervisningens indhold og er en defineret arbejdsopgave, produktion eller øvelse af et mindre omfang svarende til ca. 5 arbejdstimer og/eller 5 sider pr. studerende. Dog max. 15 sider pr gruppe ved grupper på 3 studerende eller derover. En porteføljeopgave kan udarbejdes individuelt eller gruppevis og følges altid op af 13

14 feedback fra underviseren. Underviseren godkender porteføljen uden medvirken af censor. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Mødepligt opfyldes ved aktiv deltagelse i mindst 80% af modulets planlagte lektioner. Aktiv deltagelse betyder, at den studerende deltager i øvelser og andre studentercentrerede arbejdsformer i k-timerne og er fysisk aktiv i de praktiske pædagogiske timer. I tilfælde af mindre skader kan den fysiske aktivitet erstattes af en anden funktion efter aftale med den enkelte underviser. I enkelte moduler inkluderer aktiv deltagelse endvidere de arbejdsformer, som ligger udover k- timerne, f.eks. porteføljeopgaver. Dette vil være angivet under de enkelte moduler. I tilfælde af, at den studerende ikke opfylder disse betingelser, skal det aftales med den pågældende underviser, hvordan det forsømte indhentes. Modulsekretæren 14

15 skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for, hvornår aftalen skal være opfyldt. I nedenstående tabel ses fordelingen af prøver i hvert kvarter for hver enkelt modul: Fordeling af prøver 1. kvarter Vandaktiviteter og undervisning i svømning Boldspil Atletik Friluftsliv 2. kvarter Boldspil Vandaktiviteter og undervisning i svømning Bevæge. og dans 3. kvarter Prøver i uge Prøver i uge 45 Praktiske prøver 1-2 porteføljeopgaver Skriftlig multiple choice test 1-2 porteføljeopgaver 2 porteføljeopgaver Skriftlig logbog Prøver i uge 46-2 Prøver i uge 3 Praktiske prøver 1-2 porteføljeopgave Praktisk prøve Praktikrapport for de studerende, der har svømmepraktik i denne periode. Soloperformance Prøver i uge 5-12 Prøver i uge 14 Idrætspædagogik Skriftlig opgave Mundtligt forsvar af opgave Boldspil Undervisningsprojekt Mundtligt forsvar af projekt Kamp kunst og sport Redskabsgymnastik Bevæge. og dans 4. kvarter 3 porteføljeopgaver Essay Prøver i uge Prøver i uge 25 Kamp kunst og sport Skriftlig opgave Praktisk prøve Mundtligt forsvar af opgave Redskabsgymnastik 1 porteføljeopgave Videoperformance Kombineret porteføljeprøve Atletik 1-2 porteføljeopgaver Skriftlig opgave og praktisk prøve Friluftsliv Teknisk prøve i havkajak Mundtlig og praktisk prøve Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studieretningen foretages elektronisk 15

16 ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Nøglepersoner i studieretningen Studieretningskoordinator Mette Krogh Christensen. Tlf mkchristensen@health.sdu.dk Træffetid: tirsdage kl Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf kmunch@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Modulansvarlige Modul Ansvarlig Kontakt U1 Bevæg.komm. og dans Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk U2 Vandaktiviteter Thomas Christiansen tchristiansen@health.sdu.dk U3 Boldspil Christian Engell cengell@health.sdu.dk U4 Idrætspædagogik Mette K. Christensen mkchristensen@health.sdu.dk U5 M.U.G. Søren Smedegaard ssmedegaard@health.sdu.dk UV6 Atletik Kristian H. N.Pedersen kpede04@student.sdu.dk UV7 Friluftsliv Søren Andkjær sandkjaer@health.sdu.dk UV8 Kamp kunst og sport Martin Lykkegaard martin@gerlev.dk UV9 Redskabsgymnastik Lars Elbæk lelbaek@health.sdu.dk Undervisere Modul U1 Bevægelseskomm. og dans U2 Vandaktiviteter U3 Boldspil Undervisere Susanne Ravn, Johan Borghäll Thomas Christiansen Christian Engell, Torben Hansen 16

17 U4 Idrætspædagogik og PPO U5 M.U.G. UV6 Atletik UV7 Friluftsliv UV8 Kamp kunst og sport UV9 Redskabsgymnastik Mette K. Christensen Søren Smedegaard Kristian Hjort Normann Pedersen Søren Andkjær, Jan Arvidsen, Jakob Haahr Martin Lykkegaard Lars Elbæk 17

18 Del 2: Modulbeskrivelser U1: Bevægelseskommunikation og dans Placering og omfang 2. og 3. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Den studerende skal kunne anvende konfigurationsanalysen til at beskrive forskellige kulturelle karakteristika for samværsdanse (modul 2), Labans bevægelsesprincipper knyttet til krop og rum, bevæge sig i takt til musik samt have erfaring med at skabe en koreografi og udføre en performance (modul 5). Formål og kompetencemål Bevægelseskommunikation som begreb refererer til det at stå i forbindelse med, og henviser til at hver bevægelse er en meddelelse, der fortæller og kan læses og fortolkes. Heri ligger en følelsesmæssig og medmenneskelig betydning. Dans er som bevægelsesaktivitet kendetegnet ved at handle om bevægelsens egen form og dynamik i forhold til bl.a. samværs, etniske, kulturelle og æstetiske aspekter. Vi arbejder ud fra en meget bred forståelse af dans. Det inkluderer, at vi aktivt undersøger hvilke bevægelser der er dans/kan blive dans, samt hvordan disse kriterier afhænger af kultur og kontekst. Formålet med undervisningen er overordnet rettet mod bevægelsens sanselige, kommunikative og æstetiske potentiale. Der arbejdes i forhold til to centrale aspekter: 1) at udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk. I den sammenhæng sigter undervisningen imod at stimulere fantasi og kreativitet. 2) at opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. 18

19 I forløbet tematiseres to overordnede læringstilgange parallelt, dels en undersøgelse af mesterlære og praksisfællesskaber i teori og praksis, samt en indsigt i improvisation som arbejdsmetode. Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: - deltage i og udføre imitativt samt eksperimenterende arbejde med dans og kommunikerende bevægelsesudtryk (niveau 1), - planlægge, udføre og formidle samværsdanse og danse med æstetisk fokus i forskellige pædagogiske sammenhænge (niveau 1 og 2), - beherske brug af musik/lyd i forhold til forskellige bevægelsessammenhænge og bevægelsesudtryk (niveau 3), - beherske eksperimenterende og imitativt bevægelsesarbejde i forhold til et færdigt produkt, konkretiseret i en soloperformance, hvori indgår overvejelser om rumlige samt ekspressive aspekter (niveau 3), - begrunde og differentiere mellem pædagogik funderet på en mesterlæretilgang og en situeret tilgang (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - analysere bevægelse ud fra bevægelsesprincipper samt anvende dette konstruktivt i feedback situationer (niveau 2), - forklare, anvende og perspektivere hvordan bevægelsesmåder og udtryk karakteriserer forskellige kulturelle og mellemmenneskelige relationer (niveau 2), - forklare, anvende og perspektivere mesterlære (krop til krop læring) i forhold til og sammenhæng med improvisation og kreative arbejdsprocesser (niveau 2). 19

20 Indhold og læringsmål Indholdet er inddelt i to dele: A) med fokus på at udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk og B) med fokus på at opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. A og B er beliggende i hvert sit kvarter og afsluttes med henholdsvis en soloperformance og med, at der skrives et essay. Del A Tema KT AT Laban effort, rum og krop 6 10 Laban i analyse og som feedback værktøj 8 12 Kroppen i formidlingen 4 8 Bevægelsesbevidsthed i forhold til teknikker Prøve: Soloperformance 8 26 I alt Efter del A skal den studerende kunne: Anvende og eksperimentere med Labans bevægelsesprincipper inden for kategorierne effort, rum og krop, samt bruge dette til at videreudvikle og fordybe sig i en forståelse af bevægelsens kommunikative muligheder. Udføre udvalgte kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Udvikle koreografi til en soloperformance samt kunne planlægge og vise denne i en performance sammenhæng. Beskrive en bevægelse ud fra Labans bevægelsessprog samt bruge denne beskrivelse analyserende og konstruktivt i feedbacksituationer (eksempelvis i arbejdet med kroppens betydning i formidlingssituationer, i arbejdet med at skabe en solokoreografi osv.). Kunne diskutere Labans bevægelsessprog i forhold til konfigurationsanalysen, samt diskutere hvordan de to tilgange åbner og 20

21 kan bruges i forståelsen af kropslig kommunikation og forskellige kropsforståelser, som de kommer til udtryk i forskellige kulturer. Del B Tema KT AT Mesterlære og situeret læring 6 10 Improvisation Undervisningspraktik 6 12 Dans, kulturanalyser og kropsforståelse 4 12 Prøve: Essay 2 20 I alt Efter del B skal den studerende kunne: Udføre udvalgte kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Kunne diskutere Labans bevægelsessprog i forhold til konfigurationsanalysen, samt diskutere hvordan de to tilgange åbner og kan bruges i forståelsen af kropslig kommunikation og forskellige kropsforståelser, som de kommer til udtryk i forskellige kulturer. Deltage i og kunne skabe rammer for kropslig læring i undervisning, der er baseret på mesterlære og praksisfællesskaber og undervisning, der er baseret på en situativ tilgang. Planlægge, afvikle og diskutere et praktisk undervisningsforløb i forhold til anvendelse af imitation/mesterlære og improvisation. Skrive et essay, der med en kropslig erfaret tilgang forholder sig til udvalgte faglige problematikker dvs. de teorier og den viden, der findes inden for faget. Undervisnings- og arbejdsformer I forløbet arbejder vi i højere grad ud fra bevægelsesprincipper end bevægelsesteknikker. Når vi eksperimenterer med og afprøver bevægelser, kan det 21

22 foregå alene, i direkte samspil med andre og som forevisning for andre. Praksis planlægges i udgangspunktet holdvis. Der arbejdes i undersøgende eksperimenterende faser enkeltvis, parvis eller flere sammen. I forløbet indgår teoretisk og praktisk forberedelse, og at man i den sammenhæng alene, parvis eller gruppevis skal planlægge og præsentere oplæg. Vejledning sker i forbindelse med undervisningen. Det forventes, at den studerende undervejs i forløbet selvstændigt indsamler og noterer sig bevægelsesideer, bevægelsesobservationer, specielle måder at skabe bevægelsesudtryk på osv. Denne indsamling af noter, tanker og undren vil være væsentlig for udarbejdelse af både soloperformance (afslutter del A) og essay (afslutter del B). Pensum Meddeles senere ved opslag på e-learn. Prøver Mødepligt og aktiv deltagelse. 1. Soloperformance. Praktisk-teoretisk prøve efter 2. kvarter med alternerende intern og ekstern censur efter 7-trinsskalaen. 2. Essay. Skriftlig prøve efter 3. kvarter med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Det gives en separat karakter for hver af de to prøver. Ad. 1. Soloperformance. Eksaminationen afholdes som fremførelse af en solo-koreografi. Den studerende udarbejder og fremviser en koreografi for resten af holdet. Koreografien skal have en varighed på minimum 3 minutter. Forevisningerne kan foregå med inviteret publikum. Den studerende vurderes på følgende: a) (60%) Den kropslige kompetence som den kommer til udtryk i solokoreografien og den studerendes evne til at reflektere over egne kropslige udtryksmuligheder. Det er et krav, at bevægelserne har en tydelig relation til musik eller anden form for lyd, ligesom den studerende skal kunne gøre rede for, hvordan han/hun har arbejdet med dette forhold. Derudover skal den 22

23 studerende have en meddelelse eller klar intention med sin fremvisning på scenen. Fremvisningen skal være gennemtænkt og fremstå som en helhed. Den studerende skal vise at han/hun er bevidst om og aktivt arbejde med, at bevægelsesudtrykkene foregår i scenens rum. b) (40 %) Samtidig skal den studerende vurderes på sin evne til at give konstruktiv faglig feedback til en medstuderendes performance. Dvs. den studerende skal med udgangspunkt i en performance give den studerende (performeren) en konstruktiv feedback. I denne skal den studerende demonstrere 1) at han/hun kan anvende faglige termer på korrekt vis; 2) at han/hun kan udvælge centrale aspekter og analytiske tilgange ved den aktuelle performance; samt 3) at han/hun kan gøre det på en sådan måde, at væsentlige kvaliteter værdsættes i den aktuelle performance samtidig med, at der peges på muligheder og udviklingspotentialer (bevægelsesmæssigt og i den koreografiske struktur). Ad. 2. Essay Den studerende skal aflevere en skriftlig fortælling, hvor han/hun reflekterer over udvalgte tematikker fra undervisningsforløbet. Fagspecifikke begreber og begreber fra hjælpediscipliner skal bruges. Essayet skrives i jeg-form, med et jeg der tydeligt er relateret til omverden. Essayets refleksive niveau skal afspejle fagligt teoretisk viden og vise den studerendes evne til at bruge denne kundskab aktivt i forhold til praksiserfaring fra forløbet. Retningslinjer for omfang og bedømmelseskriterier for essayet findes i særskilt bilag, som udleveres i undervisningen. 23

24 U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang 1. og 2. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Det forventes, at den studerende på baggrund af kompetence- og læringsmål for første studieår: - Besidder grundlæggende færdigheder i vandaktiviteter (jf. Modul 4) - Kan anvende og forstå de fire grundlæggende færdigheder Elementskift, Vejrtrækning, Balance og Bevægelse og disses indbyrdes afhængighed (jf. Modul 4). - Kan forstå og anvende Aktivitetscirklen og Aktivitetstrekanten i forhold til justering og udvikling af aktiviteter (jf. Modul 4). - Kan diskutere og reflektere over vandaktiviteters kvaliteter, muligheder og begrænsninger med udgangspunkt i De fire grundlæggende færdigheder med særligt fokus på sansning og oplevelser i vand (jf. Modul 4). - Kan anvende PBL som metode og i nogen grad er i stand til at planlægge, udvikle og organisere aktiviteter i svømmehallen under brug af relevante undervisningsmetoder (jf. Modul 1 og 4). - Kan anvende e-læring og videoredigeringsprogrammer med henblik på porteføljearbejde og videoanalyse (jf. Modul 1 og 2). Formål og kompetencemål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i selv- og fremmedredning samt opnå alsidige formidlingsmæssige kompetencer med henblik på undervisning i vandaktiviteter, så den studerende er i stand til at bestå de krav, der er nedfældet i den ministerielle bekendtgørelse for uddannelse af svømmelærere (Bekendtgørelse nr. 718 af 21. juli 2000). Derudover skal den studerende tilegne sig teoretiske 24

25 kompetencer med henblik på at kunne reflektere over- og analysere relevante faglige problemstillinger inden for fagområdet. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Deltage i og udføre de indholdselementer, der er opstillet i indholdsbeskrivelsen (niveau 1, gældende for tema 1) Planlægge, organisere, igangsætte og analysere undervisningen samt vurdere brugen af relevante didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer (niveau 2) Observere og analysere bevægelseselementer i vandaktiviteter samt give konstruktiv feedback med henblik på fejlretning af bevægelseselementer (niveau 2) Reflektere over og evaluere undervisningen for igennem en eksperimenterende praksis at udvikle fagområdet (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Identificere, definere og beskrive den teori, der knytter sig til de indholdselementer, der er oplistet i indholdsbeskrivelsen (niveau 1) Anvende og redegøre for den viden, der inddrages i undervisningen med henblik på at styre arbejdsformer, arbejdsprocesser og løse problemer knyttet til undervisning i vandaktiviteter (niveau 2) Analysere, diskutere og reflektere over samt vurdere og løse komplekse tværfaglige problemstillinger med henblik på at koble praksis og teori i relation til undervisning i vandaktiviteter (niveau 3). Indhold og læringsmål Indholdet i modulet er fordelt på 2 temaer, der forløber parallelt og integreret: 1) Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning, og 2) Svømmepraktik. Svømmepraktikken (tema 2) vil på den baggrund være tæt koblet 25

26 med undervisningen i tema 1, som forløbet gennem både 1. og 2. kvarter. I det følgende er temaerne beskrevet med hensyn til indhold og omfang. TEMA 1: Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Dette tema er en kombination af a) den studerendes opøvelse og udfoldelse af egenfærdigheder inden for livredning, udspring, vandaktiviteter og svømning og b) refleksion over teoretiske og didaktiske aspekter af disse færdigheder og aktiviteter. I tabellen præciseres bevægelses- og indholdselementerne i tema 1: 60 KT inkl. omklædning. I alt 72 AT inkl. 12 AT tiltænkt ekstra forberedelse af praktiske egenfærdigheder (selvtræning). Livredning Udspring Vandaktiviteter Livredning og genoplivning. Aktiviteter i både svømmehal og i det fri. Udspring: Forskellige ben-, hoved- og rotationsspring med forlæns og baglæns afsæt fra forskellige højder og underlag. Videreudvikling af de fire grundlæggende færdigheder herunder kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Ekspressive, oplevelsesorienterede og sansemæssige aktiviteter herunder synkronsvømningsaktiviteter samt besøg i kurbad og vandland. Færdigheder i svømning 33 AT Teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Dykning med snorkel, maske og svømmefødder. Svømmestilarterne: Crawl, rygcrawl, lav og høj rygsvømning, brystsvømning og butterfly samt 100 m individuel medley, herunder starter og vendinger ift. de respektive discipliner. Fordybelse i de teoretiske aspekter af vandaktiviteter og undervisning i svømning indeholder didaktiske (herunder socialpsykologiske) og især fagdidaktiske emner, samt elementære fysiologiske og biomekaniske principper. Dertil kommer teori koblet til den praktiske færdighedsudøvelse i modulets forskellige vandaktiviteter og svømmestilarter. De teoretiske aspekter vil løbende blive arbejdet med og diskuteret i undervisningen. Der arbejdes med observation, analyse og feedback med henblik på fejlretning og præstationsoptimering. Der arbejdes ligeledes med inddragelse af IT/AV-udstyr og e- læring som en integreret del af undervisningen, blandt andet i forbindelse med observations-, analyse- og formidlingsopgaver. 26

27 Læringsmål for tema 1 - Udføre, demonstrere, beskrive og formidle ovennævnte praktiske færdigheder. - Observere, analysere og fejlrette i forbindelse med feedback. - Anvende relevante (fag-)didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer. - Anvende IT/AV-udstyr og e-læring. - Reflektere over og vurdere (fag-)didaktisk, fysiologiske og biomekaniske forhold i relation til vandaktiviteter og svømmepraktik. TEMA 2: Svømmepraktik. 18 KT, 35 AT Svømmepraktikken består af et praktikforløb på 10 lektioner (60 min. pr. lektion) i perioden uge med gymnasieelever, hvor de studerende i praktikgrupper á 3-5 studerende under vejledning planlægger, afvikler og evaluerer praktikforløbet. Praktikforløbet er tæt koblet til undervisningen i tema 1. I forbindelse med praktikundervisningen udarbejdes en periodeplan for forløbet og til hver lektion udarbejdes en konkret lektionsplan. Praktikken foregår ved at to af praktikgruppens medlemmer underviser parvist, således at det ene par underviser mens et andet par observerer. I praksis kan gruppen således vælge, at det fortrinsvis er de to, der skal undervise, der forbereder sig derpå. Forløbet afsluttes med en skriftlig praktikrapport (max. 5-8 sider pr. gruppe) samt et evalueringsmøde. Udførlige oplysninger om praktikforløbet, herunder kriterier for udarbejdelse af periodeplan, lektionsplaner og afrapportering, udleveres forud for det indledende orienteringsmøde tilknyttet praktikforløbet Læringsmål - Begrunde og reflektere over planlægning, gennemførelse og evalueringen af praktikforløbet. - Reflektere over og vurdere didaktiske og psykosociale forhold i relation til undervisningen i praktikforløbet. 27

28 - Observere, analysere og fejlrette i forhold til de færdighedselementer, der inddrages i praktikforløbet. Undervisnings- og arbejdsformer I tema 1 tager undervisningen afsæt i en lærerstyret form, der efterhånden og stadig oftere glider over i en mere åben form, hvor de studerende fx i arbejdsgrupper bidrager med formidlingsopgaver, eksempelvis i forbindelse med problembaseret læring. Nogle emner gennemgås eksemplarisk, men andre emner behandles mere summarisk. I perioder arbejdes kvalificeret og kritisk med færdighedstræning med henblik på at kunne bestå de praktiske færdighedskrav. Forud for undervisningens start udleveres en vejledende detaljeret undervisnings- og læseplan for undervisningsforløbet i tema 1. I konfrontationstimerne arbejdes der løbende med teoretiske emner af didaktisk (herunder socialpsykologisk), fysiologisk og biomekanisk karakter. Video, computer og e-læring anvendes til opbygning af portefølje med henblik på læring og evaluering af den studerendes kompetencer i forbindelse med porteføljeopgaverne. Der afleveres 3 porteføljeropgaver i løbet af første og andet kvarter. Porteføljeopgaverne placeres efter aftale med underviseren og under hensynstagen til belastende perioder. De tre porteføljeopgaver udarbejdes hhv. i arbejdsgrupperne (1 opgave på max. 15 sider), parvis (1 opgave på max. 8 sider) og individuelt (1 opgave på max. 5 sider). Underviserens feedback på alle porteføljeopgaverne sker skriftligt og opfølges i grupper og/eller i plenum i forbindelse med afvikling af lektionerne. I tilknytning til en udvalgt porteføljeopgave skal de studerende parvis eller i arbejdsgrupperne opponere på og forholde sig kritisk til et andet pars eller arbejdsgruppes udarbejdede besvarelse. Nærmere information herom følger i timerne. I tema 2 arbejder de studerende meget selvstændigt, og skal under vejledning selv planlægge, afvikle og evaluere undervisningsforløbet. Samtlige lektioner ledsages af vejledning under og efter afviklingen, og de studerende skal i den forbindelse ligeligt fordele rollerne som undervisere og kritiske observatører gennem forløbet. 28

29 Den afsluttende rapport og den overordnede planlægning udarbejdes i fællesskab praktikgrupperne. De enkelte lektioner forberedes efter en i gruppen aftalt og med vejlederen/underviseren afstemt arbejdsfordeling. Pensum Kompendium: Vandaktiviteter og svømmepraktik. Ca. 400 sider Pensum udgøres af ca. 200 sider, hvoraf en del er repetition af tekster læst på første år (Modul 1 og 4). De resterende ca. 200 sider indgår som sekundært materiale, blandt andet som inspiration til praktikforløbet. Prøver 1. Mødepligt og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse indebærer også deltagelse i formidlingsopgaver undervejs i undervisningsforløbet, herunder praktikforløbet. 2. Godkendelse af 3 porteføljeopgaver. 3. Praktiske færdighedsprøver. 4. Skriftlig multiple choise test i livredningsteori via e-læringsplatformen. 5. Praktikrapport. Alle prøver bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Bestået svarer mindst til karakteren 02 efter 7-trinsskalaen. Ad 2. Porteføljeopgaver. Portefølgeopgaverne godkendes løbende i undervisningen, og bestås når de afspejler en tilstrækkelig forståelse for og refleksion over de emner, der behandles heri, svarende til at de opfylder de relaterede kompetencebeskrivelser og læringsmål. Ad 3. Praktiske færdighedsprøver Prøverne afvikles i løbet af K-timerne. Alle elementerne skal bestås. Svømmediscipliner: meter fri svømning (maksimalt 30 minutter) 29

30 - 100 m crawl m rygcrawl m brystsvømning - 25 m butterfly - 50 m lav og 50 m høj rygsvømning - Starter og vendinger I bedømmelsen af stilarterne og vendingerne lægges vægt på rytme, balance, koordination, timing og effektivitet. Udspring: - Benspring med tilgang fra 1 m vippen - Stående hovedspring fra 1 m vippen - Hovedspring med tilgang fra 1 m vippen - Forlæns rotationsspring (om tværaksen) fx 1, 11/2 salto eller molbergspring - Baglæns rotationsspring (om tværaksen) fx 1 salto eller tyskerspring - Et valgfrit spring forskelligt fra ovenstående spring Den studerende skal afvikle mindst ét spring i hver af positionerne: Strakt, hoftebøjet og sammenlukket. I bedømmelsen af springet lægges der vægt på den tekniske udførelse: Kontrolleret tilgang/afsæt, markering af springets position/karakter i luften samt kontrolleret neddykning. Livredning: - Spring fra 3 m vippen i påklædt tilstand efterfulgt af 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs påklædt medie på maksimalt 3 minutter. Straks efter bjærgningen foretages afklædning i vandet og efterfølgende trædes vande i 2 minutter. I bedømmelsen lægges der vægt på sikkert greb af den bevidstløse m fri svømning efterfulgt af to på hinanden følgende dykninger med ophentning af dukke fra 3,80 meters dybde efterfulgt af 25 m dukkebjærgning. Begge ophentninger skal ske i første forsøg. 30

31 - Undervandssvømning (dykning) efter udspring 15 m fra udspringsstedet optages dukke fra 3,80 meters dybde, hvorefter dukken straks bjærges tilbage til udspringsstedet m bjærgning af træt svømmer (der vises to former). - Flere sammen om at bjærge bevidstløs svømmer - Undsætning af panisk svømmer. Herunder demonstreres forskellige frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges og bjærges/hjælpes til bassinkant og videre op på land - Bjærgning af bevidstløs til aflevering og ophaling fra vand til land - Placering af bevidstløs i stabilt sideleje - Trinvis førstehjælp, herunder hjerte-lungeredning (på dukke) I bedømmelsen af ovenstående lægges der vægt på tidsaspektet og på den tekniske og sikkerhedsmæssige udførelse. Ad 5. Praktikrapport Praktikrapporten udarbejdes i praktikgrupperne og har et omfang på 5-8 sider. Fokus i rapporten er evaluering af praksis, hvor det centrale er spændingsfeltet mellem den intenderede og den praktiserede undervisning. Grundig instruks vedr. praktikrapporten og det afsluttende evalueringsmøde i gruppen udleveres forud for undervisningsforløbets begyndelse. 31

32 U3: Boldspil Placering og omfang kvarter, 2. studieår 7 ½ ECTS (hvert kvarter = 2 ½ ECTS) Forudsætninger Det forventes, at den studerende: Kan redegøre for praksisfællesskaber Kan redegøre for læringsniveauer Har viden om biomekaniske principper i forhold til bevægelsesanalyse Kan anvende modeller til udvikling af boldspil til forskellige målgrupper Har viden om boldspilskategorier, spilfaser og relationelle færdigheder Har viden om og færdigheder i at arbejde med PBL som metode Kan anvende begreberne tid/rum/relationer/kommunikation til analyse af boldspil Kan deltage hensigtsmæssigt i kaosspilmønstre og spilfaser Har viden om og kan anvende den boldspildidaktiske model og almene didaktiske principper Kan udvikle spilsystemer med udgangspunkt i teamets ressourcer Kan reflektere over praksis med inddragelse af relevant teori. Formål og kompetencemål At den studerende opnår underviser- og formidlingskompetencer med specielt sigte på at lære unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren at deltage hensigtsmæssigt i boldspil. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Deltage hensigtsmæssigt i kaosspil, net/vægspil og slagspil (niveau 1). 32